Gammelt håndværk giver ro og fordybelse

Som lærer på en specialefterskole er Sofie Hvid altid på jagt efter nye veje til at give sine elever mulighed for at opnå flow og mestring. Håndværket tufting og den over 80 år gamle Danellanål er noget af det, der virker allerbedst.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Der er en gynge på Karise Efterskoles grund. Der sad Erica Ersgaard time efter time sidste skoleår, når hovedet var ved at koge over af vrede eller frustration. I år er hun andetårselev og har brugt væsentligt færre timer på gyngen. ADHD-diagnosen, frustrationen og vreden er ikke forsvundet, men hun har lært at være mere i det.

Som f.eks. i sidste uge, hvor hun i linjefaget Design ville kreere den kødædende plante fra Super Mario, og intet lykkedes.

“Jeg blev vildt frustreret over, at alt bare gik i stykker. Var det sket sidste år, var jeg helt sikkert gået min vej, men jeg ville bare gøre den færdig. Så i stedet for at gå ned til gyngen, blev jeg siddende i tre timer i designlokalet, og til sidst lykkedes det,” siger Erica Ersgaard.

Undervejs i de mange timers håndarbejde blev fru str ationen gradvist afløst af en ny følelse, der oftere og oftere dukker op i hovedet: ro.

For Erica Ersgaard hænger den nyfundne følelse af ro direkte sammen med at have lært at mestre håndværket tufting og med at bruge sine hænder.

Alle elever, der vælger Design som linjefag på Karise Efterskole, skal igennem et forløb, hvor de lærer at tufte.

Teknikken bruges til at lave tæpper, som minder om ryatæpper, og til – som det ofte er tilfældet på designlinjen – at kreere farverige vægophæng. Ved tufting føres garn ved hjælp af et tufteværktøj gennem et lærred, der er monteret på en ramme, og der skabes små løkker, som danner et mønster, på den modsatte side.

Erica Ersgaard har Design som linjefag for anden gang, og ud over den kødædende plante fra Super Mario har hun allerede masser af fluffy tuftingkreationer bag sig, bl.a. flere versioner af den koalalignende tegnefilmsfigur Stitch og en stor hvid kat.

“Jeg kan godt lide at tufte. Jeg kan blive ret irriteret undervejs, men det bliver flot til sidst. Det tager lidt tid, men det er meget beroligende, og jeg kan sidde i mine egne tanker og gøre det,” fortæller hun.

I linjefaget Design har Erica Ersgaard lavet en masse fluffy tuftingkreationer –bl.a. tegnefilmsfiguren Stitch.

Lettere end at strikke og sy For hendes lærer Sofie Hvid er det en væsentlig pointe med at introducere tufting, at det er nemmere at lære end f.eks. strikning eller syning.

“Som underviser på en specialefterskole er jeg optaget af at skabe flow og fordybelse for mine elever, der har særlige læringsforudsætninger. De kommer med en rygsæk af diagnoser, og oveni det er de selvbevidste teenagere, der er angste for at lave fejl. De er trænet i at give op på forhånd, når noget ser svært ud. De kender alt til følelsen af fiasko og når stort set aldrig til flowet,” siger siger Sofie Hvid.

Netop derfor er det så vigtigt for hende og de andre lærere på specialeefterskolen at finde veje til, at de unge kan opleve flow.

Flow er ifølge Craft-psykologien en tilstand, hvor vi udfordrer os selv, så vi hverken keder os eller lider nederlag. Det vil sige, at projektet skal kunne lade sig gøre og kunne ende succesfuldt.

“Mine elever har brug for fordybelsen. De vil gerne flow, de vil gerne mestre noget, de vil gerne være stolte.

Der findes forskellige former for tufteværktøjer. Her ses både den traditionelle smyrnanål (tv.) og Danellanålen, et håndholdt halvautomatisk værktøj.

Vil du lære at tufte med dine elever?

Sofie Hvids interesse for tufting og Danellanålen strækker langt ud over hendes lærergerning. Hun og veninden Cathrine Peulecke, som er lærer på Efterskolen Solbakken, har helt privat instagramprofilen ‘Tuftinderne’. Den startede som et hobbyprojekt under coronanedlukningen, men i dag er den inspirationskanal til tufting for mange, og via den får de løbende henvendelser fra andre, som ønsker at lære at tufte med Danellanålen. Derfor holder de tit workshops i alt fra ungdomsklubber til kulturhuse, på konferencer og på andre efterskoler.

Sofie Hvid har en forkærlighed for Danellanålen, som blev opfundet af en dansker i 1939.

Men for en del af dem kan det være svært at tage tilløb til noget nyt, men så snart de føler sig trygge nok til at kaste sig ud i at lære det nye håndværk, leger de med garnet og det frie motiv. Tufting er for mig at se en gave til at opnå flow og fordybelse uden forudsætninger,” siger Sofie Hvid, som er i gang med en efteruddannelse i Craft-psykologi hos Anne Kirketerp, der har udviklet fagområdet Craft-psykologi.

Forkærlighed for dansk opfindelse

Der findes forskellige tuftingredskaber, flest vil nok kende den elektriske tufting-gun, men Sofie Hvid har en forkærlighed for et noget ældre redskab, nemlig Danellanålen, som blev opfundet i Hjørring i 1939.

“Danellanålen gør det let for eleverne at lære håndværket samtidig med, at den gør dem i stand til at skabe æstetiske værker, uden at det kræver forudsætninger,” siger Sofie Hvid.

Når du tufter med Danellanålen, arbejder du på et lærred af udspændt hessian, som du tegner på med garnet. Når du drejer på et lille håndsving, laver nålen små løkker på bagsiden af lærredet. Der kan

Bagom tufting

med Danellanål

• Tufting er en håndværksteknik, som bruges til at lave tæpper og vægophæng.

• Ved tufting føres garn gennem et lærred, der er monteret på en ramme. Processen foregår ved hjælp af Danellanålen, som er et håndholdt halvautomatisk værktøj.

• Sofie Hvid har en forkærlighed for Danellanålen, fordi den gør det let for eleverne at skabe æstetiske værker, uden at det kræver forudsætninger.

• I tuftingundervisningen lærer Sofie Hvid også eleverne om håndværket og især Danellanålens historie. Hun har altid to indrammede sort-hvid-billeder af Ella og Ernst Thomsen med. Ella Thomsen havde en broderiforretning i Hjørring, og da hendes mand, Ernst Thomsen, så, hvor hårdt det var at tufte med en traditionel smyrnanål, opfandt han i 1939 Danellanålen til hende. Danellanålens navn er en sammentrækning af Danmark og Ella.

KILDE Lærer og tuftingentusiast på Karise Efterskole

Sofie Hvid arbejdes med forskellige løkkelængder, så man får dybde og varierende effekter. Motivet er frit, og de forskellige garntyper og teksturer aktiverer den taktile sans.

Muligheden for at lave fodboldlogoer var det, der skulle til for at fange Josefine Jørgensens interesse for den gamle håndværkstradition.

Sammen med kollegaen Luise Arendal Petersen står Sofie Hvid for skolens designlinje, og de er altid på jagt efter nye former for håndværk og teknikker, der på én gang kan give ro og udfordre de unge mennesker, der kommer med forskellige diagnoser.

“Nogle gange fylder det pædagogiske og fællesskabet næsten mere end det kreative,” siger Sofie Hvid og fortsætter: “Vi vil gerne lære dem, at kreativitet er andet og mere end at lave gaver til sig selv og til mor. Det, de lærer hos os på designlinjen, giver dem også en forbindelse til andre og til historien og generationerne før dem.”

Som eksempler nævner hun, at eleverne på designlinjen får forbindelse til resten af skolen, når de er med til at lave kulisserne til et teaterstykke. Og at de får en oplevelse af at være en del af et større fællesskab, når de udsmykker skolens gange med trærelieffer.

I et hjørne af designlokalet er Emma Kjelstrøm og veninden Natazja Andersen med et nyt, fælles billedprojekt ved at flytte sig fra jeg til vi.

Emma Kjelstrøm skulle tage tilløb til projektet, for det med at tufte er lidt svært, synes hun. Men fordi Natazja Andersen har styr på det, turde hun godt. De er helt enige om, at det er sjovt at sætte fantasien løs sammen.

Hvad der startede som en idé til at tufte et spejlæg, udvikler sig i løbet af timen til et abstrakt kunstværk.

Og det er faktisk også ret beroligende, kommer de frem til.

De flyttede på værelse sammen i går og er nu i gang med at tufte et stort billede til værelsesvæggen med blomster og teksten ‘Stay weird’.

“Vi er begge ret mærkelige, så det passer godt til os,” siger Emma Kjelstrøm, og Natazja Andersen supplerer: “Det er lidt det, det handler om på den her efterskole; at man kan være den, man er.”

At eleverne på Karise Efterskole har taget det gamle håndværk og Danellanålen så hurtigt til sig, tilskriver deres lærer Sofie Hvid, at det giver dem mulighed for at arbejde med frie motiver.

Mens de to roomies i dag laver et weird-vægophæng, eksperimenterer Erica Ersgaard ved bordet ved siden af med en avanceret udgave af sin yndlingstegnefilmsfigur Stitch, mens sidekammeraten Nicklas Dahl Olsen har lavet et hjerte med strikkepinde igennem og nu er i gang med at tufte et spejlæg, som undervejs i stedet bliver til abstrakt kunst.

Ved et tredje bord har Josefine Jørgensen kreeret et Brøndbylogo, som var det, der skulle til for at fange lige netop hendes interesse.

At der for nogle kan være et lidt længere tilløb til at tufte, ses flere steder i designlokalet. Mens nogle allerede er nået langt med værker og teknik, er der andre, som lige netop har taget deres første garnnøgle i brug.

Og så er der elever som Victoria Hulstrøm, som endnu ikke har haft mod på tufting, og hendes roomie, Mika Lander Hansen, som har fået fat om tuftingteknikken, men som har en dårlig dag og hellere vil sidde sammen med veninden og tegne en stor udgave af figuren Voltron med den grå pandelok fra tegneserien Shiro.

Den slags er der plads til på designlinjen på Karise Efterskole, og næste gang er det måske Victoria Hulstrøm og Mika Lander Hansen, der sidder med et lærred foran sig og tråder Danellanålen til tegneserietufting.