Lad elever og forældre skrive digte til hinanden

Dansklærer på Salling Efterskole Tanja Kuchel har bedt sine elever om at skrive et digt til deres forældre – og forældrene om at skrive til deres barn. Vi har som inspiration til andre fået lov til at dele et digt, en af eleverne skrev til sine forældre, og deres digt til ham.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Bagom opgaven

• Tanja Kuchel har gennem nogle år stillet sine elever i dansk opgaven at skrive et digt til deres forældre. Hun starter altid med at rammesætte opgaven med at læse Gustaf Munch-Petersens digt ‘Til mine forældre’ op.

• Ifølge Tanja Kuchel giver det noget særligt at skulle skrive et digt til sine forældre, mens man går på efterskole, fordi man rent fysisk er væk fra sine forældre.

• De seneste to år har hun udvidet opgaven og beder nu også forældrene om at skrive et digt til deres barn. “Fraværet af hinandens fysiske tilstedeværelse gør både børn og forældre mere bevidste om betydningen af hinanden. Det er virkelig et stærkt forløb, og jeg har fået flere mails fra forældre, som i deres barns digt har læst noget om dem selv, deres barn og livet, som de aldrig har troet, de skulle opleve,” siger Tanja Kuchel.

Til mine forældre

De dypper penslen en ekstra gang, trækker den over lærredet og danner en tynd gul streg. Som et spejlbillede følger jeg deres handlinger, strøget er fint, en anelse for kraftigt.

Det løber hist og her, men retningen er ens.

Jeg vender blikket bort.

De ser stolte ud.

Som om de slet ikke kan ane mine fejl.

Penslen drukner og danner denne gang en bjergkæde. Toppene strækker sig uendeligt, selv når jeg står på tæer, kan jeg ikke nå dem.

De drejer penslen i hånden, danner en symfonisk lysegrøn. Hver gang de trykker penslen mod lærredet, spirer et egetræ. Til sidst står en skov så mægtig, at den ikke har en begyndelse eller ende.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte, jeg forsøger ligesom de at plante træerne en ad gangen, men de vokser slet ikke.

I stedet spæner røde dråber ned fra min pensel, som om den bløder.

Denne gang er det tydeligt, kontrasten er for stærk til, at de kan forsætte deres kunst. Så snart de vender deres bekymrede ansigter min vej, græder deres landskab.

De tager om min hånd, fører den over lærredet og maler solens gyldne silhuet.

Hvis bare jeg havde deres selvsikkerhed. Min hånd bringes videre, bjergene gøres endeløse. Hvis bare jeg kunne gøre det umulige.

Skoven vokser sig tæt og mangfoldig.

Hvis bare jeg havde deres styrke.

Pludselig føres to hænder for mine øjne, de skygger for maleriet, og jeg fyldes med angst. De slipper min hånd, og jeg tvinges til at male i mørke.

Da lyset atter når mine øjne, ser jeg en sø.

Malingen er ujævn og rodet, og mine forældres træer kan ses i refleksionen, men alligevel føles den fri, den føles som mig.

Til min søn

Du er så lille – og alligevel så stærk. Dine store brune øjne stråler af stolthed. Du åbner din lille buttede hånd og viser mig bien. Så tillidsfuld. “Alle dyr er min ven, mor.” Verden er spændende. Mennesker er gode.

Du er blevet så stor – og alligevel stadig så skrøbelig. De brune øjne er triste og holder på hemmeligheder. Din hånd er knyttet – hårdt. Du ved nu, at bier stikker –bare fordi de kan. Verden kan være hård. Mennesker er ikke altid gode.

Du er nu på vej – din vej. De brune øjne har fået en gnist. For i dig bor stor styrke og mod. En smuk melodi, som du nu er i gang med at lære at spille – også selv om den er svær.

Hvis bare du kunne se, hvad jeg ser. Føle den stolthed, jeg føler. Så ville du få troen tilbage – på dig selv og på verden. For du – min søn – er verdens dejligste menneske.

DET VIRKER

‘Det virker’ er et nyt format i Magasinet Efterskolerne, som har til formål at give inspiration fra skole til skole. Det kan være alt fra små fif, der gør det lettere at sortere skolens skrald eller optimerer rutinen i køkkenet til det gode greb, der gør undervisningen mere nærværende eller aftenaktiviteten sjovere. Har du et godt tip til andre skoler, du gerne vil dele, er du velkommen til at skrive til redaktør Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk og foreslå det til ‘Det virker’.