Efterskolen 2-2015 by Efterskoleforeningen

Nr. 2

Frie Skoler skal inspirere folkeskolen Ellen Trane Nørby: Fagligheden skal styrkes, men der skal også fokus på trivsel og dannelse 21

Foto: Irfaan Khan

3. september 2015

Rangliste ubrugelig CEPOS rangliste giver ikke megen mening. 10 10 Stigende elevtal Flere og flere elever søger på efterskole. 12 12 Friluftslivet trækker Flyvesandet har vendt udviklingen ved at fokusere på udeliv og nordisk profil 16

Indhold

Efterskolen 3. september 2015 Nr. 2 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Anders Herfelt Jensen, anders@magasinhuset.dk Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 48. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 8

Jagt træner tålmodigheden

Naturoplevelsen driver de unge, når flere og flere vælger jagt. 10

Ingen ny viden

Analyse fra CEPOS giver ikke ny viden, men der er plads til forbedringer på 9. klasse. 12

Flere vælger efterskolen Det samlede elvetal stiger fjerde år i træk. 14

Jagt hitter

Flere og flere efterskoleelever tager jagttegn. 16

Ny profil vender skuden Fokus på udeliv øger elevtallet på Flyvesandet.

Frikvarter 21

Frie skoler skal inspirere folkeskolen Ellen Trane Nørby giver bud på uddannelsespolitiske udfordringer. 26

Virkeligheden overgår fantasien

Satirisk kampagnevideo overgås af og til af virkeligheden. 31

Ingen vil være ”Døve James”

Besøgende fra Nigeria overrasket over forholdene for døve på dansk efterskole. 32

Aktivt pensionistliv

Tove Heidemann er gået på pension, men slipper ikke arbejdet helt. 44

Efterspil

Nyheder

Replik

Q&A: Årsagen til, at flere i dag vælger at tage på efterskole, er efter min overbevisning, at efterskolerne kan hjælpe de unge til at finde et ståsted i livet. Vi har i dag den mest kompetente generation nogen sinde, men samtidig også den mest skrøbelige generation af unge. Et efterskoleophold er med til at ruste de unge til at komme videre i livet. Og så viser det sig også, at elever, som har været på efterskole, klarer sig bedre end andre, når de går i gang med en ungdomsuddannelse.

Det hyggeligste på efterskolen: Ida Damgren »Når vi synger aftensang inden alle går i seng. Det er en rigtig god måde at slutte dagen af på – tempoet falder.«

Arne Lund, forstander på Silkeborg Efterskole til Midtjyllands Avis

Det hårdeste på efterskolen Line Wisler »Den første uge gik jeg 42 kilometer til Himmelbjerget, men kunne så heller ikke gå tilbage fordi mine ben var så ømme. Og ugen efter havde vi 12 timers løb, hvor jeg i hvert fald løb et maraton.«

Det pinligste på efterskolen

Elever indtog Bågø 35 elever fra Vestfyns Efterskole indtog midt i august Bågø i Lillebælt. Eleverne sejlede ud til den lille ø med skolens store motorsejler, slog telte op og overnattede i medbragte soveposer. Ikke alle elver kunne være på båden på en gang, så der blev sejlet flere ture, før alle var klar til at

tilbringe et par dage på øen. »Selvom vi hvert år tager eleverne ud i den store verden, så er det også spændende at bruge vore hjemlige områder her i Assens Kommune,« fortæller Marie Klit, der er forstander på Vestfyns Efterskole.

Maja Bramm »Når man sidder i spisesalen og kommer til at smadre et glas, og alle så kigger, og hele efterskolen begynder at klappe. Men selvom det er pinligt, så er det faktisk også meget godt, at alle klapper, for det bryder isen, i stedet for at der bare er akavet stilhed.« Efterskolen · 3. september 2015

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Koncert mod diskriminering

International familiehøjskole på Efterskolen Epos 170 voksne og børn fra hele Nordeuropa var i sommerferien samlede på Efterskolen Epos for at deltage i den 12. europæiske festival for ikke voldelig kommunikation. »Der var workshops om konfliktløsning, teambuilding og samarbejde, og derudover var der tid til fri leg og til at nyde sommeren i de grønne omgivelser,« fortæller Epos’ nyansatte forstander, Mathias Granum.

Elever dømmes for sexchikane Tre drenge er ifølge Fyens Stiftstidende idømt 40 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse. Krænkelserne fandt sted på et værelse i september sidste år på Efterskolen ved Nyborg, hvor drengene var elever. De blev alle tre bortvist fra skolen umiddelbart efter episoden. Straffen blev udmålt til 40 dages betinget fængsel med et års prøvetid. Derudover skulle drengene betale sagens omkostninger, cirka 1100 kroner for medicinudgifter til den forurettede pige og en tort til hende på 10.000 kroner, skriver det fynske medie. 4

Efterskolen · 3. september 2015

Initiativtagerne til Efterskolen Epos overtog den tidligere Danebod Højskole i august sidste år og har i det forløbne år afholdt kurser for voksne og camps for unge. »Det har været dejligt, at vi fra starten har haft liv i huset. Nu glæder vi os til at tage imod vores første efterskoleelevhold d. 9. August,« fortæller Mathias Granum.

elever måtte inden sommerferien se sig om efter en ny efterskole. Rinkenæs Efterskole drejede nemlig nøglen på grund af økonomiske problemer »Det er meget trist. Der er jo ingen, der er glade for at skulle træffe sådan en beslutning. Det er jo en gammel efterskole,« siger formanden for bestyrelsen på Rinkenæs Efterskole, Claus K. Pedersen.

Amnesty International og Frøslevlejrens Efterskole indbyder til spændende kon-cert for menneskerettigheder. Familietrioen Corde Di Gioia spiller koncerten først i september. Musikerne spiller gratis, og programmet er inspireret af Amnestys kampagne mod diskrimination af romaerne. Overskuddet går ubeskåret til Amnestys arbejde.

Nyt flygel på Ollerup Efterskole »I løbet af sommerferien leverede en lastbil et stort, flot og meget musikalsk flygel til Ollerup Efterskole,« fortæller forstander Jesper Vognsgaard. Der er tale om et fabriksnyt Bechstein, hvis fabrikker ligger i Tyskland. »Vi har så mange klaverelever, at vi har vurderet, at de skal have noget særligt. Vi ønsker nemlig at give pianisterne på Ollerup Efterskole en stor oplevelse ved at kunne øve på et kongeflygel. Samtidig har vi indkøbt et nyt opretstående klaver. Begge instrumenter står nu i skolens sal, kaldet symfonien,« siger forstanderen og fortæller at flyglet blandt andet vil blive brugt i forbindelse med flere af de koncerter, som hvert år afholdes i Symfonien. »Som noget naturligt har vi lagt vægt på klaverinstrumentet ved flere af de åbne koncerter i Symfonien,« fortæller Jesper Vognsgaard.

To nye idrætslinjer på BGI akademiet Med starten af dette skoleår får eleverne på BGI akademiet mulighed for at vælge sig på to nye linjer. En for basketballspillere og en for dem der dyrker amerikansk fodbold. Efterskolen har indledt flere samarbejder i forbindelse med etableringen af de nye linjer, der betyder, at skolens omkring 500 elever nu har i alt 16 forskellige idrætslinjer at vælge imellem. Idrætslinjen med basketball etableres i et samarbejde med Horsens IC, hvor de kommende basketelever får mulighed for at træne med klubben. Samme tilbud vil der blive inden for amerikansk fodbold. Her er der indgået samarbejdsaftaler med Horsens Stallions og Aarhus Tigers.

Mediekonkurrence for skoler 2016

De vælger at komme på efterskole og vælger at forpligte sig til hinanden, og det gør man ikke, hvis man har en mobiltelefon i hånden hele tiden. Gitte Edelgaard, forstander, Svenstrup Efterskole, til TV 2 om skolens 14 dages forbud mod mobiltelefoner

Sejlende uddannelsesmesse i Grønland

OM TEMAET Hvem bestemmer over din krop, og om du vil have sex? Vælger du selv din kæreste, og om du vil have børn? Millioner af piger og drenge verden over træffer ikke disse valg selv. Deltag i Mediekonkurrencen 2016 og bliv klogere på dine rettigheder. Foto: PhotoAlto/Polfoto

En lang række uddannelsesinstitutioner og efterskoler rejser i starten af september rundt til de grønlandske kystbyer for at fortælle om uddannelsesmuligheder for de unge, skriver Sermitsiaq.ag. Det er det Grønlandske Hus i Aalborg, der for tredje gang gennemfører den sejlende uddannelsesmesse, kaldet Sea Show. »Vi håber, at vi får en masse interesserede unge ombord på skibet, så de kan blive klogere på deres fremtidige uddannelsesog karriere muligheder. De får mulighed for at stille spørgsmål til uddannelserne, og kan møde nogle af de unge, der allerede har været i Danmark for at studere. Derudover handler Sea Show også om, at de danske deltagere fra uddannelsesinstitutioner, efterskoler og erhvervsvirksomheder møder Grønland og får et bedre indtryk af, hvor deres studerende kommer fra, så de er bedre klædt på til at tage imod de unge,« fortæller Anne Louise Berg Stisen fra det Grønlandske hus i Aalborg til Sermitsiaq.

OM KONKURRENCEN Lav et nyhedssite eller en rigtig avis trykt i 1.000 eksemplarer. 6.-10. klasse kan deltage. Vælg mellem uge 9, 10 eller 11. Læs mere og tilmeld klassen på ekstrabladet.dk/skole eller politiken.dk/skole. Støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Plads til flere elever Dronninglund Efterskole har ifølge Nordjyske Stifstidende Vendsyssel netop haft rejsegilde på en ny bygning, der skal rumme værelser til 14 elever. Skolen har renoveret lærerværelset og indrettet kontorer i en fløj, der tidligere havde plads til otte elever. »Vi var derfor nødt til at bygge nyt, og det er vi så i gang med,« sagde forstander Asbjørn Ramlov ved rejsegildet.

Demokratisk iværksætter på Vostrup Vostrup Efterskole deltager som den eneste vestjyske efterskole i Efterskoleforeningens udviklingsprojekt, ”Demokratisk iværksætter”. Ti efterskoler over hele landet deltager i projektet, som har fokus på samspillet mellem borgerne i nærområdet. Det vil sige, at foreningsliv, politisk engagement i lokale partiforeninger, kulturelle arrangementer m.m. kommer i fokus – for det er her, der skabes sammenhængskraft i det lokale demokrati og i hverdagslivet, skriver efterskolen i en pressemeddelelse. Vostrup Efterskole er allerede nu ved at skabe kontakt til kulturelle og politiske

Nyt navn Ungdomsskolen i Han Herred har skiftet navn, så den fremover hedder Han Herred Efterskole. »Det skyldes, at Ungdomsskole er et navn, man brugte for mange år siden, og mange forbinder en ungdomsskole med det kommunale tilbud. Vi har ofte været nødt til at forklare, at vi altså er en efterskole,« siger forstander Jens Sørensen.

fyrtårne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Mennesker, der gør en forskel, og som på forskellig vis kan være både inspiratorer og samarbejdspartnere for de elever, der deltager i projektet. Der vil i løbet af året blive indbudt til et eller flere arrangementer, hvor alle interesserede kan komme på skolen og møde både ”fyrtårne” og elever og udveksle tanker og ideer. Ambitionen er, at eleverne efter efterskoleopholdet får lyst og mod til at tage hjem og deltage på forskellig vis i deres eget lokalområdes projekter – eller sågar være med til at igangsætte nye projekter.

e 2015 g E�erskol Til Flemmin arkvard Andersen ie M Tekst: Mar Borring mus Skov Musik: Ras

kalder Stjernerne A/C©

Œ œ œœœœ œ 4 œ œ œœœœ r i dag &b 4 œ t vente B¨ ner, li - ve G‹

VERS

œ ‰ œj œ œ œ œ

på r ly - set vi væk- ke ¨ B F/A

˙ - ny

œœ

œ œ œ ‰ œj œ œ œ œ mœ- mel og œ den er ga œœ œ œ œ hvor jort lag er hv &b œ œ œ œ en sam- m n, bygger n våg Ver- den de F G‹

E¨

j Œ ‰ œ

F/A

B¨

D‹7/C

D‹

en C

C(“4)

ny C

j Œ œ œ œ ™ œ œœ œ Œ œ G‹7 œ œ n F œ œ m tag o - ver sjæ - leE¨ B¨ œ œ œ œ œ F œ t- ten so œ na œ œ œ œ C F(“4) mod Opvisningshal indvies med ny sang B¨ s ne r &b ∑ ke n ‹ G ta r de 7 nÓ D‹ A‹7 l - der, tæ ka ne ¨ r /B C Stjer- ne œ œsang. œ ˙ Med dette skoleårs start indviede Flemkalder” og er blevet stret G‹ til i et samarbejde melœ œnye ‰ jforœskolens œ D/F© œ er helt vild ud ming Efterskole en ny opvisningshal med lem Flemming Efterskole, med siden, og jeg håber g œ œkomponisten œ œ œ œ œ œ »Jeg fol - de œ œ œ og li - vet vil b œ œ og plads til 700 tilskuere. I anledning af indRasmus Skov Borring tekstforfatteren selvfølgelig, at den på et tidspunkt kan d & - er- nes ro g ved træ - sto del af hi

OMKVÆD

vielsen har skolen fået skrevet deres helt egen sang. Sangen hedder ”Stjernerne 6

Efterskolen · 3. september 2015

- rie

B¨

si Marie Markvard fæst - ner neAndersen. drøm- meForstander Ole Vind er meget begej-

ag venter i d ågner, livet v en d en 1. Verd g lyset påny en hvert la vi vækker torien, bygger samm

A‹7

D‹/B¨

G/B

optages i højskolesangbogen,« siger han.

dø falme og tre, farver lin p s an k 3. Klipper ord er lysenes este frø vi glemm i mørket gror de ﬁn t es yb d men nes jord er i hjerter svære at se som spir er, men er ld ka e n er Stjern oner

Rundt om folk

Mina Hindholm godt igang Den muslimske efterskole Mina Hindholm på Sydsjælland er kommet godt i gang med deres andet år som efterskole, skriver Sjællandske Slagelse. 55 elever har indtaget skolen og forstander Ahmet Deniz fortæller, at man efter en hektisk start på livet som efterskole nu er har fået mere ro på. »Vi havde håbet på omkring 45-50 elever. Så vi er glade og godt tilfredse. Både elever og ansatte er kommet godt fra start, og forældrene er også tilfredse. Så det går den rigtige vej,« siger Ahmet Deniz.

Engelsk etage Skals Efterskole har i flere år tilbudt engelsk på højt niveau, og som noget nyt får 20 elever nu mulighed for at bo på en af skolens etager, hvor der kun må tales engelsk. De 20 unge og deres lærere har forpligtet sig til udelukkende at tale engelsk, når de er på etagen. Forstander Svend Primdal fortæller, at kravet om engelsk kan afviges, hvis der er en sag eller situation, hvor man kan være usikker på, om samtalen bliver ordentligt på engelsk. Hvis man vælger at slå over på dansk vil samtalen blive fortsat et andet sted end på den engelske etage. »Der er ingen tvivl om, at engelsk er det alt afgørende fremmedsprog, og selvom vi jo allerede underviser i engelsk på højt niveau, ja så vil de unge da blive endnu bedre til det, når de på den måde ”tvinges” til at bruge sproget i alle andre sammenhænge også,« udtaler Svend Primdal til Berlingskemedia.dk

Rita Nielsen, aktiv i Efterforeningens administrationsgruppe, har fået nyt job som sekretær på Efterskolen Epos. Hun har tidligere været ansat på Rinkenæs Efterskole, der nu er lukket. Tysk mester i hip-hop, Ronja Hedtkamp, tilknyttes Frøslevlejrens Efterskole som lærer. Hun vil især stå for aktiviteter i dansesalen.

Lotte Bjørnholt Fink er ansat på Gymnastikefterskolen Stevns. Hun har selv gået på henholdsvis Århus og Holstebro Repræsentationshold. Henrik “Tømrer” Pedersen, tidligere topscorer for Silkeborg IF og for engelske Bolton Wanderers i Premier League, tilknyttes Vedersø Idrætsefterskole som træner.

Lone Greve og Jakob Clausager Jensen, henholdsvis styrelsesmedlem og konsulent i Efterskoleforeningen, drager midt på måneden til Sydkorea for at holde oplæg om danske efterskoler. De er inviteret af det sydkoreanske undervisningsministerium. Leif Milter Hansen, 56, er fra dette skoleår ny forstander på Den danske design- og håndværksefterskole i Skjern. Han kommer fra en stilling som skoleleder på en folkeskole i Ikast. The International, ny efterskole ved Vedersø Idrætsefterskole, har ansat Alexander Mason som afdelingsleder. Han har tidligere været efterskolelærer og international koordinator på Rejsby Europæiske Efterskole.

Vejstrup Efterskole har med skoleårets start budt velkommen til fem nye medarbejdere: Sofie Tofting Schaarup skal undervise i dans, gymnastik og adventure, Anders Snogdal tager sig, netop hjemvendt fra turné med DGI’s Verdenshold, af spring, idræt og fysik, mens Malene Højgaard underviser i historie, samfundsfag, dansk mv. Til dansk og naturfag tilknyttes også Sarah Bruhn, mens Katrine Krog Kæmsgaard både skal undervise og tage sig af skolen PR. Rundt om folk Jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage, mennesker der rykker. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 3. september 2015

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Jagt træner elevernes tålmodighed ?: Hvad lærer eleverne om formålet med jagt

Naturoplevelsen driver de unge, når de i stigende grad fanges af jagt,« mener Niels Frost jagtlærer på Helgenæs Naturefterskole og vildtforvalter

»De unge lærer selvfølgelig noget om populationsdynamikker. Det er vigtigt, at de bliver kvalificerede naturforvaltere. Det, de lærer, er at gøre det forsvarligt, for der skal være et overskud i bestandene. Som 16-årig tænker man ikke så meget på at gøre naturen en tjeneste, men det skal man selvfølgelig lære, og det gør man på efterskolerne. Der bliver de dannet. De bliver bevidste omkring naturen, og de lærer at benytte og beskytte naturen på én gang.«

?: Hvad er det pædagogiske udbytte ved jagt

»En meget stor del af de elever, der starter i år, er meldt til på jagtlinjen. Der er en øget efterspørgsel på de skoler, der tilbyder en kvalificeret undervisning. De unge mennesker vil mere end bare tage jagttegn, de vil have det som linjefag.«

»Disciplin og tålmodighed. Du er nødt til at gøre tingene færdige. Og for de unge i dag er det guld værd at lære at være tålmodige og netop gøre tingene færdige. Disciplin er især omkring det sikkerhedsmæssige. Derudover er der et helt moralkodeks omkring det at være jæger. Der er en masse skrevne og uskrevne regler, om hvordan man behandler naturen osv.«

?: Hvorfor er de unge interesseret i jagt

?: Hvor meget betyder naturoplevelsen for jagt

?: Hvordan kan I mærke, at interessen for jagt er steget

»Naturoplevelsen er den, der driver de unge i første omgang. Det er hele oplevelsen af at være ude i naturen, og man skal huske at have ånden med. Nogen ved ingenting om jagt i forvejen og har forestillinger om, at nu skal de ud at skyde en masse. Andre elever kommer fra jagtfamilier og er vokset op med jagt. Den diskussion tager vi mange gange. De skal lige have den der aha-oplevelse med, at drabet kun er en del af pakken, når man er jæger.«

Efterskolen · 3. september 2015

»Det at sidde ude i naturen er meget modsat det liv, de unge ellers lever med computere. Det er helt befriende for dem, at der er en, der kommer over og siger: Nu skal vi ud i skoven og vente på et andetræk. Der er noget mentalhygiejne ved at skulle være tålmodig og vente.« ●

il Meld jer t

Foto: Louise Dyring Mbae/Red Barnet

børnerettighedsdag 2015

Fejr dagen sammen med Red Barnet den 20. november Lav en involverende og sjov dag, der kan samle eleverne på tværs af klassetrin. I får balloner, plakater og et idékatalog med masser af aktiviteter, så det er nemt at arrangere dagen. TILMELD SKOLEN, ET GRUNDTRIN ELLER KLASSEN HER:

redbarnet.dk/megafonen/lærere

ENGELSK I EN EFTERSKOL

! NYHED m so å s g o Nu tive interak r e-bøge

“Step by Step” - En engelsk basisgrammatik med øvelser af Wacher og Kjærgaard

Grammatik + øvebog i én bog. Grammatikken står på venstre-siderne og øvelserne på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Hvert kapitel indledes med en “Basics boks”, som giver en kort introduktion til et grammatisk emne. • Step by Step, 80 sider, A4 format, 99 kr. • Facithæfte, 44 sider, 29 kr. • Step by Step (interaktiv e-bog), enkeltlicens: 89 kr, klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år.

Forlaget Andrico

Se andre engelskbøger til efterskolen på www.andrico.dk (priser ekskl. moms)

Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

Efterskolen · 3. september 2015

Baggrund

CEPOS

Analyse fra CEPOS bidrager ikke med ny viden Der er ikke ny viden at hente i analyse fra CEPOS, og en ranglistning af efterskoler giver ikke mening. Men der er plads til forbedringer i efterskolernes 9. klasser. Et udviklingsprojekt har fokus på at give eleverne et fagligt løft Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Ifølge CEPOS er efterskolerne markant ringere end andre skoleformer til at løfte elevernes faglige niveau på 9. klasse. I en netop offentliggjort analyse klarer efterskolerne sig stort set alle dårligt. Spørgsmålet er imidlertid, om en sammenligning, som den CEPOS laver, holder vand. Direktør i Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen, mener, at tallene er mangelfulde. »Det giver ikke mening at rangliste skoler på den måde og slet ikke efterskoler,« siger han og tilføjer, at man på en række områder kan anfægte undersøgelsen. »Der er for eksempel ikke taget højde for, hvordan elevgruppen på den enkelte skole er sammensat i forhold til individuelle behov som sygdom, indlæringsvanskeligheder og sociale problemer,« siger han og tilføjer, at mange efterskoler netop på 9. klassetrin har en høj koncentration af elever med den type udfordringer, fordi de søger andre undervisningstilbud end folkeskolen. »Det er desuden tankevækkende, at Undervisningsministeriet tager afstand fra at rangliste skolerne, som CEPOS gør,« siger han

ne Lundager Jensen og forklarer, at tallene ikke er nye og indgår som en del af ministeriets indikatorbaserede tilsyn. »Tallene kan således ikke stå alene, når man vil vurdere en skoles kvalitet, og det ved ministeriet godt,« siger han og tilføjer, at Efterskoleforeningen og Undervisningsministeriet har en god dialog med de skoler, der bliver udtaget til tilsyn.

Tallene kan ikke stå alene »CEPOS bruger Undervisningsministeriets beregnede tal for de enkelte skolers socioøkonomiske reference,« siger Bjar-

»Senest har ministeren endvidere været på banen og problematiseret det at sammenligne skoler på baggrund af karakterer,« siger han.

Efterskolen · 3. september 2015

Jeg har ikke noget ønske om at gå og gemme på tal, men jeg mener, det er vigtigt, at man ser uddannelse i et bredere perspektiv og ikke kun fokuserer på det faglige. Det er ikke kun ét tal, der afgør, om en skole er god eller dårlig. Ellen Trane Nørby

Kvalitet skal vurderes bredt I et interview i Berlingske har børne- og undervisningsministeren sat spørgsmålstegn ved offentliggørelsen: »Jeg har ikke noget ønske om at gå og gemme på tal, men jeg mener, det er vigtigt, at man ser uddannelse i et bredere perspektiv og ikke kun fokuserer på det faglige. Det er ikke kun ét tal, der afgør, om en skole er god eller dårlig,« udtaler Ellen Trane Nørby i et interview med Berlingske, hvor hun også oplyser, at hun blandt andet savner oplysninger om elevernes trivsel og skolernes etniske sammensætning. Har allerede fokus på 9. klasse »I Efterskoleforeningen er vi enige i Ellen Trane Nørbys synspunkter, og synes ikke CEPOS´s analyse giver et reelt billede af de enkelte skolers kvalitet. Men når det er sagt, erkender vi, at det er et opmærksomhedspunkt, at så mange skoler ligger dårligt,« siger Bjarne Lundager Jensen og forklarer, at Efterskoleforeningen et stykke tid har været opmærksom på, at der på netop 9. klassetrin er plads til forbedringer. Udviklingsprojekt for 9. klasse »At 9. klasse kan forbedres er jo ikke ny viden for os,« siger formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring og opfordrer efterskolerne til at fokusere på,

Foto: Per Gudmann Ranglister som CEPOS´s giver ikke den store mening, men efterskolerne skal selvfølgelig fortsat arbejde på at gøre skolerne bedre.

hvordan den enkelte skole kan give 9. klasse et fagligt løft. »Vi har særlige muligheder for at arbejde med at motivere de mange elever, der kommer i 9. klasse med en dårlig skoleoplevelse i bagagen. Det skal vi udnytte,« siger han og fortæller, at Efterskoleforeningen derfor har iværksat et udviklingsprojekt, som løber frem til 2016. »Det handler netop om at udnytte efterskolernes særlige rolle som frie skoler i arbejdet med at højne kvaliteten i 9. klasserne,« siger han. Evaluering og synlig læring Askov Efterskole er en af de skoler, der deltager i udviklingsprojektet, og forstander Helle Barnhøj fortæller, at

skolen i et par år har følt, at der var behov for at gøre det bedre med 9. klasserne. »Det har derfor været naturligt for os at gå med i projektet, hvor vi er i gang med en gennemgribende evaluering af, om den undervisning vi laver er tilstrækkelig. For os handler det om evaluering og om tydelig læring,« siger hun og fortæller, at CEPOS analysen ikke har fyldt så meget på skolen. »Vi har lidt svært ved at forstå, hvad afsættet for analysen er. Vi ved ikke præcist, hvad der bliver målt, og hvordan det vurderes,« siger hun og tilføjer, at hun heller ikke har haft det store behov for at forstå alle detaljerne i analysen. »Den giver os jo ikke ny viden, og vi

har allerede reageret på de udfordringer, vi har på 9. klassetrin,« siger hun. Kan bruge tallene i markedsføringen På Reisby Europæiske Efterskole er forstander Brian Bastiansen meget godt tilfreds med, at skolen ligger i top 50 på CEPOS listen. »Vi har en stærk faglig profil, og selvfølgelig kan man kan altid diskutere statistik og de parametre, der ligger bag, men vi er stolte over at ligge godt placeret,« siger han og forklarer, at skolens målsætning netop er at flytte den enkelte elev fagligt. »På den måde underbygger resultatet vores profil, og det er ikke utænkeligt, at vi vil bruge tallene i markedsføringen,« siger han. ● Efterskolen · 3. september 2015

EfterskoleLIV

Elevtal

Stadig flere unge vælger et efterskoleophold Efterskolernes popularitet blandt elever og forældre er atter stigende. Det samlede elevtal er i dette skoleår steget med 447 elever til i alt 28.560 elever, viser en opgørelse fra Efterskoleforeningen. En af de skoler, som har mærket elevtilgang er Samsø Efterskole, som ellers er udfordret af sin geografiske placering. »Over de senere år er vi gået fra 148 til 163 elever. Jeg tror, søgningen til efterskolerne skyldes forældre og elevers ønske om at lære det, de ikke nåede i folkeskolen, men også at få en skolegang med fokus på nogle værdier, som de får brug for, når de skal fungere i ungdomsuddannelserne,« siger forstander Lasse Ovesen. Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, mener, der er en række af forklaringer på elevtilgangen til efterskolerne. »Vi ved, at forældrene efterlyser højere faglighed, og så vil de også gerne have, at deres børn får et år til at modnes og blive robuste til at klare sig godt i deres videre uddannelsesforløb – socialt og fagligt,« siger Efterskoleforeningens formand Troels Borring.  En forældreanalyse fra Efterskoleforeningen har tidligere vist, at mange forældre desuden lægger vægt på, at deres børn lærer at leve i et tæt fællesskab og indgå i sociale relationer. Markedsføring vigtig Trods en rolig tilgang af elever år for på Samsø Efterskole, oplevede skolen til12

Efterskolen · 3. september 2015

Udvikling i elevtal og fordeling på klassetrin 2009-2015 8.+9. klasse 10. klasse Elevtal i alt

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 12.246 11.076 10.136 9.705 9.431 10.372 10.380 16.285 16.750 16.639 16.666 18.152 17.741 18.180 28.531 28.656 27.697 27.199 27.404 28.113 28.560

De største efterskoler Efterskolen i Oure 601 elever BGI Akademiet

509 elever

Ranum Efterskole

418 elever Foto: Per Gudmann

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

bage i januar måned, at eleverne ikke altid kommer af sig selv. »Vi har de sidste par år været vant til at få fyldt skolen op, men pludselig stod vi i januar og manglede 50 elever i forhold til året før. Det betød, at jeg måtte opsige medarbejdere med lange opsigelsesvarsler og igangsætte et intensivt markedsføringsarbejde. Episoden minder os om, at vi kontinuerligt skal være synlige på facebook, messer samt køre en synlig markedsføring,« siger Lasse Ovesen, som nåede i mål med et fuldt elevhold. Han oplever blandt andet, at

skolen frekventeres af flere nye elevgrupper, som kommer fra hjem i København, Nordsjælland og Aarhus, som ikke tidligere har haft en efterskoletradition. Specialskoler hitter En del af forklaringen på efterskolernes fremgang er øget interesse for at gå på ordblinde- eller specialefterskole. De 38 specialefterskoler har tilsammen fået en elevfremgang på 114 elever. Der går nu 1667 elever på ordblindeefterskole og 1331 elever på en efterskole for unge med særlige behov. ●

Ref.: EF T

Bestil et gratis prøveabonnement på 30 dage. Klik ind på bib.tellerup.dk bib@tellerup.dk 50 59 63 40

ERSKOLE N

EfterskoleTREND

Natur

Jagt hitter blandt unge Foto: Colourbox

Interessen for jagt blandt de unge er stigende. Det kan mærkes på flere efterskoler, hvor der er efterspørgsel på kurser i jagttegn Tekst: Anders Herfelt Jensen, journalist anders@magasinhuset.dk

Tal fra Jægerforbundet viser, at antallet af 16 til 19 årige unge med jagttegn er steget med 8 procent fra 2009 til 2013. Cirka 10 efterskoler rundt om i landet tilbyder jagt som linjefag. Den stigende interesse kan man også mærke på efterskolerne: »Fra forrige til sidste år havde vi i hvert fald 10 mere på vores jagtlinje. Især også på efterskolernes dag er der mange flere, der kommer og spørger til vores jagtlinje,« udtaler Jakob Ørnsbjerg, jagtlærer på Ladelund Efterskole. Et afbræk fra computerskærmen »En meget stor del af de elever, der star14

Efterskolen · 3. september 2015

ter i år er meldt til på jagtlinjen. Nu udgør de en tredjedel af vores elever, og det er en stor procentdel,« siger Niels Frost, der underviser på jagtlinjen på Helgenæs Naturefterskole. Som en reaktion på de unges digitale hverdag er der kommet et større behov for at være off-line: »Det er et afbræk fra deres hverdag, der ofte foregår foran en computerskærm. Der er noget socialt omkring det, ikke mindst stilheden, roen og spændingen,« fortæller Franz Holmberg, der er naturvejleder i Danmarks Jægerforbund.

Der er en øget efterspørgsel på de skoler, der tilbyder en kvalificeret undervisning i jagt. Niels Frost, jagtlærer

Det skal opdages Hvorfor de unge er blevet mere interesseret i jagt , kan der være mange grunde til, men vi har det alle i os, mener Franz Holmberg: »Rigtig mange unge, der tager jagttegn er vokset op med forældre, der selv går på jagt. Grundlæggende har vi det alle sammen i os, at gå på jagt, det er bare et spørgsmål om det bliver ”trigget”, og det har mediernes øgede fokus hjulpet til med at gøre« Nak og æd Den øgede popularitet har også noget at gøre med tidens trendsættere såsom bonderøven Frank på Kastanjegården eller Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe fra Nak & Æd, og med mediernes øgede opmærksomhed på jagt generelt. Og det med maden, og forståelsen for hvor råvarerne kommer fra er heller ikke ubetydeligt, mener jagtlærer Niels Frost: »Mine jagtelever er frygtelig madglade. Og at vi laver god mad ud af de dyr, vi skyder, det går de sindssygt meget op i.« ●

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H

per hansen special (kold)

* * OR * R E * AT HO ME * * OR * AT VAR * TOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM

Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER mature elbæk FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

EfterskoleLIV

Ny profil har vendt skuden for Flyvesandet Flyvesandets forstander Pavia Haaber Jakobsen har sammen med medarbejderstaben skabt en profil omkring nordisk friluftsliv, hvilket på kort tid har vendt skuden, så efterskolen i det nye skoleår har fuldt elevtal – det er seks år siden sidst Nordisk Tekst: Anders Herfelt Jensen, journalist anders@magasinhuset.dk

Efterskolen Flyvesandets hovedbygning er fra 1912 med to balkoner ud til en parklignende baghave. Efterskolens personalerum er et hyggeligt drivhus med vinstokke kravlende under taget, og her samles medarbejderne dagligt i godt humør efter frokost til kaffe og kage. Men der har ikke altid været liv og glade dage på skolen. For eksempel er det seks år siden, at skolen sidst havde fuldt elevtal, men det har Flyvesandets forholdsvis nye forstander lavet om på. Sammen med medarbejderstaben har han opbygget en ny profil omkring nordisk friluftsliv – heriblandt jagt, fiskeri, mad og kultur. De nyeste tiltag er, at eleverne kan have deres hest eller hund med. Rejser med indhold Flyvesandets rejser hænger sammen med den nye profil og er derfor målrettet nordisk friluftsliv. »Jeg ønsker en anden form for ind16

Efterskolen · 3. september 2015

hold, end at eleverne kun dyrker alpin skisport. Derfor prioriterer vi det nordiske friluftsliv på vores rejser,« fortæller forstanderen, Pavia Haaber Jakobsen. Sidste år gik efterskolens udlandsrejse derfor til Norge, hvor eleverne blev aktiveret fra morgen til aften. Jagtlinjens elever var ude på snesko og jage harer, ryper og tjur. Og de skød en hjort som mad- og kulturlinjens elever kunne

tilberede til aftensmad. Og fiskelinjen var på isfiskeri. Derudover kørte eleverne med hundeslæde og byggede en rigtig iglo. Når eleverne på den nye hestelinje skal med, skal de selvfølgelig ud og ride i sneen. Den nordiske filosofi Tidligere har Pavia Haaber Jakobsen været forstander på to grønlandske efterskoler, og det er blandt andet derfra, han trækker inspirationen til friluftslivet. Hans filosofi er, at eleverne skal lære at nyde, bruge og gebærde sig i den nordiske natur med respekt. Drømmen er at gøre Efterskolen Flyvesandet til et knudepunkt for landene i rigsfællesskabet – Danmark, Grønland

Jeg ønsker en anden form for indhold, end at eleverne kun dyrker alpin skisport. Derfor prioriterer vi det nordiske friluftsliv på vores rejser. Pavia Haaber Jakobsen, forstander

og Færøerne. Derfor har Flyvesandet, som formentlige eneste efterskole da også oversat deres hjemmeside til både grønlandsk og færøsk. Pavia Haaber Jakobsen er næsten lige tilbagevendt fra en markedsføringstur på Færøerne, og skolen modtager også i år elever fra Grønland. Der er rigtig meget for eleverne at lære med skolens forskellige friluftlivslinjer. Carsten Rochler, som står for skolens nye hundelinje, fortæller: »Eleverne får en stolthed og ærekærhed ud af at træne deres hunde.« Medarbejderne på Efterskolen Flyvesandet har næsten alle taget jagttegn, selvom det kun er Michael Frandsen, der er jagtlærer. Pavia Haaber Jakobsen forklarer:

Efterskolen Flyvesandet En lille nordfynsk efterskole med plads til 70 elever. Almen og prøveforberedende efterskole med vægt på fag som fiskeri, jagt, outdoor, hestelinje, mad og kultur.

»Det handler om, at vi har en fælles kultur på skolen, og selvfølgelig at alle kender proceduren for våbenhåndtering.« Desuden insisterer forstanderen på, at alle på skolen – udover eleverne – er medarbejdere, og ikke ansatte. Det stærke fællesskab er en af skolens styrker, der har været med til at vende skuden, mener Pavia Haaber Jakobsen. Carsten Rochler, den nytilkomne lærer for science og friluftsliv fortæller: »Jeg havde længe gået og holdt øje med Flyvesandet, fordi jeg godt kunne se, at de havde fat i noget med deres jagtlinje og smukke omgivelser. Da jeg blev spurgt om et job, var der ikke nogen tvivl.« ●

Efterskolen · 3. september 2015

Frikvarter

Løst og fast

Skjult reklame Mange børn og unge har svært ved at gennemskue skjult reklame på sociale medier. Undervisningsmaterialet ”Social Star” skal lære folkeskoleelever i 6. og 7. klasse om kommerciel kommunikation på sociale medier. Formand for Medierådet for Børn og Unge, Anne Mette Thorhauge, siger: »I takt med at kommerciel kommunika-

Hvorfor bruge fremmedord, når vi har det gode danske udtryk ”at mele sin egen kage”.

tion indlejres i de sociale medier, bliver det vanskeligere at skelne mellem reel kommunikation og kommunikation, der har branding og salg som sit primære formål.« Bag forløbet står Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerombudsmanden og Medierådet for Børn og Unge.

Frederik Dessau, forfatter

21. maj

2015

Nr. 10

63 23. april 2015

led ig

e jo

Nr. 9

Flere gratis fagartikler til lærere

Nr. 8

Foto: Polfoto

26. marts 2015

De Børn, ldre ikke hvis Foræ sørge for e til at har Evn Ret til fri relse, har deres Oplæ g i Folkeskolen. snin selv Undervi ger, der eller Vær ldre faar en Foræ at Børnene Maal sørger for, g, der kan staa ves i snin ligt kræ Undervi der alminde at lade med, hvad er ikke pligtige len. len, esko Folkesko undervise i Folk nene Bør ven 1915 ndlo Gru Hestlund Efterskole ud med fodboldlinje på Skifter superligaklub

Elevstøtten spares op Puljen til individue elevstøtte spares l supplerende mange steder op i stedet for at blive nedbringe forældreb brugt til at etalingen. 10

Nr. 7

INDSTIK

ÅRSMØDE reportage

Farlige Frank vil lære elever at score

2015

ÅRSMØDE

HÆFTE

Unge taler med unge Tidligere elever bliver mentorer,som skal hjælpe elever med ondt i livet.

Sådan Jeg er overbevist om, bliver du at efterskolerne er kommet for at blive. samfundsDet er blevet et led i borger den danske ungdomsSådaundervisning, n som slet bliverikke dukan undværes. samfundsborger

De unge i centrum Efterskolen vil noget med de unge. Forslag til nyt lægger skoleform formål påen at arbejde for at uddanne unge til livsduelig og demokrat e iske medborg ere. 20

Det glemte samfundsansvar De frie skoler glemmer deres egen tradition ofte og pædagogik og overser hermed deres altafgørende samfundsansvar. 38

Drømmen er at flytte noget for eleverne Nye lærere på vej til deres første job.

Foto: Per Gudmann

§ 83

Foto: Peter Klode

19. februar

Foto: Gitte Volsmann

Alternativet ønsker iværksætterkultur i skolen Mød højskolebarnet, kaosUffe Vores uddannelsessystem er afgørende piloten og partileder, for den demokratiske Elbæk. dannelse af vores unge, sagde rektor 32 Stefan Hermann på Efterskoleforeningens konference om dannelse. Dannelse vil altid være et pædagogisk anliggende.

Sparringspartnere til bladet Efterskolen Jørgen Olsen, der har deltaget i 60 årsmøder i Efterskoleforeningen

Vores uddanne lsessystem er afgørende for den demokra tiske dannelse af vores unge, sagde rektor Stefan Hermann på Efterskoleforening ens dannelse. Dannelse konference om vil altid være et pædagogisk anliggend e.

Har du blik for den gode historie i efterskoleverdenen? Og vil du gerne være med til at præge, hvad der står i Efterskoleforeningens fælles blad til alle medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og andre aktører i skoleformen? Så var det måske noget med en plads i Efterskolens bladudvalg? Udvalget bidrager på 2-3 møder om året til idéudveksling og giver sparring til redaktionen. Bladudvalget består af 4-5 medlemmer foruden redaktionen. Der ydes rejsegodtgørelse ved deltagelse i møderne. Vil du høre mere om arbejdet, er du velkommen til at kontakte redaktør Torben Elsig-Pedersen, tlf. 40945740. Er du interesseret i at blive bladudvalgsmedlem, så send en mail til torben@magasinhuset.dk 24

Efterskolen · 3. september 2015

Undervisningsforlaget Alinea overtager Danmarks førende videnssite blivklog.dk fra Kata Fonden. Nu skal endnu flere lærere have adgang til endnu mere faglig viden – helt gratis. »Vi er meget glade for at overtage blivklog.dk, som med sin grundtanke om at give lærerne gratis viden fortjener endnu større udbredelse,« siger forlagsdirektør hos Alinea, Cliff Hansen. I dag bruger omkring 10.000 lærere hver en eller flere af de godt 100 fagartikler, der ligger gratis tilgængeligt på blivklog.dk

For 28 pct. af befolkningen over 14 år er fitness den type idræt, som flest har dyrket regelmæssigt inden for det seneste år. Det fremgår af en undersøgelse af danskernes idrætsvaner, hvor der i 2012 blev spurgt til udøvelse af idrætsaktiviteter, uanset medlemskab af en klub.

Rumrejsen 2015 er begyndt!

Til den indre forfatter Ny bog afslører, hvad der skal til for at få succes med sit bogprojekt - uanset forfatterens alder. I ”6 stjerner - fra bogdrøm til bestseller” er der interviews, indlæg og gode råd fra en lang række forfattere. I bogen byder to af Danmarks største forlag desuden indenfor og afslører, hvad der skal til, for at de udgiver et manuskript, og derudover får læserne en A-Å-oversigt over alle debutantens klassiske fejl, masser af skriveøvelser og huskelister.

Højst 20 medarbejdere per leder En leder af en institution har bedst mulighed for at være nærværende og skabe et godt fagligt miljø, hvis hun er direkte leder for højst 20 medarbejdere. De ansatte trives bedst, hvis lederen samtidig formår at sætte en klar retning for institutionen. Det viser en ny rapport fra KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Få mest muligt ud af den danske astronaut Andreas Mogensens ophold på den internationale rumstation. Læs mere på rumrejsen.dk. Her kan du følge nedtællingen og affyringen, få styr på Andreas’ arbejdsopgaver og finde undervisningsmaterialer og inspiration til undervisningen, blandt andet ESA-hæftet Andreas Mogensen: Rum-vikingen.

Nye fællesskabssange Et nyt sanghæfte – Det blå sanghæfte – skal teste nye fællessange. Ambitionen er at få efterprøvet en række sange på landets højskoler og efterskoler. Med i sanghæftet er bl.a. ”Buster” af Nanna Lüders, ”En nat bliver det sommer” af Love Shop, ”Fields of Gold” af Sting, ”Forårsdag” af Anne Linnet, ”Hallelujah” af Leonard Cohen, ”Kys det nu det satans liv” af TV2 og ”Under stjernerne på himlen” af Tommy Seebach og Kjeld Heick.

Børn er formidable imitatorer: lige meget hvor meget man slider for at give dem gode manerer, ender de altid med at gøre ligesom deres forældre. Lis Byrdal,

Skab autenticitet og lav produkter Autenticitet og realisme er vigtige størrelser for at motivere eleverne, viser et projekt udført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). I det gennemførte projekt fremhæves det som en fordel, at eleverne arbejder med eksempelvis rigtigt værktøj og rigtigt software. Det motiverer også eleverne, hvis undervisningen flyttes ud af klasselokalet og ud i et autentisk miljø. Flere skoler beskriver, at det har en motiverende effekt på eleverne, når rammerne for undervisningen er nye og uvante. Desuden virker det meget motiverende på eleverne, hvis et undervisningsforløb afsluttes med et konkret produkt, viser EVA’s undersøgelsesprojekter. I projekterne indgik et produkt i form af en animationsfilm, en udstilling, T-shirts, sandblæste glasskåle, et oplæg eller andet. Lærerne vurderede, at det er vigtigt, eleverne er stolte af produktet, men man skal være opmærksom på, at det er tidskrævende. Efterskolen · 3. september 2015

POLITIK

Det er en vigtig del af uddannelsesdebatten, at vi skal have styrket fagligheden, men vi skal også have styrket den dannelse, der handler om at kunne fungere sammen med andre.

Foto: Irfaan Khan

Ellen Trane Nørby

Efterskolen · 3. september 2015

Ellen Trane Nørby:

Frie skoler skal inspirere folkeskolen Tekst: T orben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolernes helt særlige evne til at give eleverne dannelse og styrke de sociale relationer bør udbredes til resten af skolesektoren, mener børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby

Efterskolen · 3. september 2015

•

POLITIK

tages hånd om den sjettedel af eleverne, som ikke får nok ud af skolen. »Det er en vigtig del af uddannelsesdebatten, at vi skal have styrket fagligheden, men vi skal også have styrket den dannelse, der handler om at man ikke er alene og ene, men er en del af et klassefælleskab og et samfundsfællesskab.

Foto: Irfaan Khan

Triste børn lærer ikke noget i skolen. Derfor skal der efter år med målrettet faglig fokus også i højere grad spot på trivsel, dannelse og sociale relationer. Sådan lyder det fra den ny børne- og undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, som gerne henter inspiration hos efterskolerne.

Hvad er den store uddannelsespolitiske udfordringer lige nu? »Vi har i mere end ti år talt om, at cirka en sjettedel forlader folkeskolen uden basale kundskaber i matematik og dansk. Men vi har ikke nødvendigvis fundet alle løsningerne på det problem. Jeg er optaget af, hvordan vi hindrer, at eleverne kører læringstrætte i deres grundskoletid, og hvordan vi i stedet fastholder den videbegærlighed og nysgerrighed, børn kommer ind i skolen med. Det handler om, at de fortsat har lyst til at lære.« Desuden er den nytiltrådte minister optaget af skolereformens hensigt om en mere varieret skoledag med mere bevægelse på skemaet, at nye læringsstile omsættes i virkeligheden og af hvordan der skabes en ny læringskultur, hvor der 22

Efterskolen · 3. september 2015

Det betyder, at man skal tage ansvar, ikke bare for sig selv, men for en helhed.« Efterskolerne kan inspirere I den bestræbelse, mener Ellen Trane Nørby, at folkeskolen med fordel kan kigge til efterskolerne. »Har eleverne ikke lært dannelsesdelen, når de starter på efterskole, så lærer de det i hvert fald hurtigt. En efterskole kan simpelthen ikke fungere, hvis ikke alle respekterer hinanden. Hvis man deler værelse med en anden elev, nytter det ikke, at man agerer som om, man kun er der selv. Desuden er der klare rammer for, at man hjælper til med helt basale ting som at tage tallerkener ud af bordet, fordi det er nødvendigt, for at fællesskabet fungerer. Jeg tror, at nogle af de principper, som er bærende for efterskolefæl-

lesskabet med fordel kan tænkes mere ind i vores øvrige uddannelser.« Ministeren mener, at manglende trivsel i skolen ofte hænger sammen med mangel på sociale relationer og venskaber. »Børn og unge har brug for, at det er sjovt at gå i skole, og at de oplever, at de er del af et fællesskab, for ellers når vi heller ikke de faglige målsætninger. Jeg kan se, at den sociale del fungerer godt på efterskolerne. Mange elever siger jo lige frem, at de i løbet af det ene år har fået venskaber for livet.« Faglighed står ikke alene Derfor er det oplagt at sætte efterskolernes erfaringer mere i spil, så andre kan lære af dem. »Det er vigtigt, at den viden, vi har fra efterskolerne omkring sociale relationer, med fordel kan bredes ud, så vi får et større trivselsperspektiv ind i uddannelsesinstitutionerne. Der har været meget fokus på læringsperspektivet i skolen, men der er brug for i højere grad at koble læring og trivsel mere sammen.« Har der i din optik været for ensidig fokus på det faglige i form af test, evalueringer, læringsplaner og så videre? »Der skal være fokus på faglighed, det har ikke været for meget, og vi skal fortsat måle på de faglige kompetencer. Men det kan ikke stå alene. Der er andre kompetencer end de faglige. Det er også vigtigt at have kompetence og dannelse for at kunne begå sig i samfundet og i forhold til andre mennesker. Når vi måler de faglige resultater, er det for, at de skal bruges i en læringsproces og ikke bare som et standpunkt. Test skal bruges til at planlægge de videre forløb for den enkelte elev.« Målrettede læringsforløb Med en fortid som bestyrelsesmedlem på en ordblindeefterskole har Ellen Trane Nørby bemærket, at efterskoler på ganske kort tid kan skabe faglige fremskridt. »Målrettede og intensive lærings-

forløb kan gøre en stor forskel, og derfor skal det tænkes mere ind i skolen. På ordblindeefterskolerne kan vi se, at nogle elever med et standpunkt svarende til 2. klasse i løbet af et år kan flytte niveauet flere klassetrintrin op. Det hænger jo sammen med, at man giver eleverne et helt særligt læringsforløb, og den tankegang er jeg optaget af at brede ud til at andre dele af skolesystemet.« En ny rapport fra Egtmontfonden viser da også, at intensive læringsforløb hjælper på elevernes faglighed. Det har blandt andet fået børne- og undervisningsministeren til at foreslå flere målrettede kurser for de drenge, som klarer sig dårligt i skolen. »Vi har en ligestillingsudfordring i skolesystemet, fordi det ofte er drengene, der kører læringstrætte. Uden at kategorisere for meget, så er der drenge, som har brug ikke kun at fokusere på de boglige kompetencer, men også på nogle af de andre faglige kompetencer,« siger Ellen Trane Nørby, som ønsker at give folkeskolerne øget frihed. Brug ledelsesretten »Folkeskolerne skal have mulighed for at udfolde profiler i lokalt perspektiv. Mit mål er stærkere folkeskoler, som tør vælge en retning og hvor ledelsen tør bruge det ledelsesrum, de har fået. Der er lagt mere frihed ud, men der er også brug for, at nogle tør samle den frihed op, påtage sig ansvaret, lede organisationen, finde ud af hvilken retning, man vil gå,« lyder det fra ministeren, som ikke lægger skjul på, at inspirationen kommer fra de frie skoler: »Når de frie skoler fungerer i en grad, så de løfter flere elever, så er det, fordi man har en klar ledelse og nogle forældre, der bakker op. Jeg synes, vi også i det øvrige uddannelsessystem skal lade os inspirere af både friskoler og efterskoler, som bruger friheden til at få en klarere profil. Folkeskolerne kan dyrke en sådan frihedsgrad, så forældre, ledelse og kommunerne i samarbejde kan beslutte sig for en profil, hvor man ét sted er særligt stærke på naturfag, andre på musik eller sprog.«

Er faren så ikke, at vi mister den fælles folkeskole, hvor forældrene ved, hvad de får over hele landet eller i det mindste hele kommunen? »Nej, for skoler skal selvfølgelig fortsat levere på de faglige mål. Hvad de vælger at gøre derudover, tror jeg bare vil skabe nogle stærkere skoler med et større lokalt engagement. I dag ser vi også forskelle, hvor der er folkeskoler, man søger væk fra, og nogle man søger hen imod. Det var da skønnere, at det valg kunne tages ud fra et reelt ønske om, hvilken profil man ville engagere sig i.«

er det for at sende et klart signal til eleverne om, at de skal gøre en indsats for at nå deres mål. Vi tør stille forventninger op for eleverne.«

Mere niveaudeling Du har talt om behov for mere niveaudeling. Er vi på vej tilbage til en mere opdelt skole? »Når jeg taler om mere niveaudeling, er det i konteksten mere undervisningsdifferentiering. Folkeskolen er rigtig god til mellemgruppen, men rigtig dårlig til at bryde den negative sociale arv og til at tage hånd om de elever, der har særlige læringsudfordringer. Desuden er folkeskolen dårlig til at udfordre de dygtige elever på deres niveau. Hele tanken med folkeskolereformen er, at alle typer elever skal løftes fra deres niveau. Det er den store udfordring for folkeskolen. Alle elever skal blive så dygtige de kan.«

Ellen Trane Nørby Minister for børn, undervisning og ligestilling. Født i 1980. Har gået i folkeskole i Nørre Nissum og gymnasiet i Lemvig. Uddannet cand. mag i kunsthistorie med sidefag i samfundsfag fra Københavns Universitet. Var i årene 1999 til 2004 politisk medarbejder for Venstre på Christiansborg. Folketingsmedlem siden 2005. Ellen Trane Nørby har haft en række forskellige ordførerskaber, men har ikke arbejdet med uddannelsespolitik før nu. Sad i en periode i bestyrelsen for ordblindeefterskolen Strand i Sønderjylland.

Forskningsministeren taler om mere plads til elite på de videregående uddannelser. Er det også dit spor, at folkeskolen skal gøre mere for eliten? »Der kommer ingen elite over til de videregående uddannelser, hvis vi ikke er bedre til at løfte alle børn til et højere fagligt niveau. Så jeg er optaget af, at vi løfter alle børn i folkeskolen. Det vil også give mere elite.«

Jeg tror, mangfoldighed er en styrke i den forstand, at folkeskolerne lige som de frie skoler bliver nødt til at kigge på, hvad der kendetegner lokalområdet og så drive skole ud fra det. Det betyder også, at skolerne skal bruge deres frirum. Jeg ønsker at de udfordrer folkeskolelovens rammer. Jeg opfordrer ikke til at bryde loven, men man kan godt udfordre rammerne. Jeg vil også gerne se på mulighederne for at bane vej for pædagogiske forsøg. Derfor skal skolefolk lokalt tage ansvar og finde engagementet frem til at drive en skole, der matcher forældre, elever og lokalområdet.«

Skal stille krav til hinanden Hvor ser du, at din skolepolitik er forskellig fra den tidligere regering? »Mit fokus er, at vi må stille krav til hinanden, for det er sundt at have forventninger til hinanden i skolen. Når vi siger, at man skal have 2 for at komme ind på en erhvervsskole og et ønske om at have 4 for at komme ind på et gymnasium, så

Hvad vil du huskes for? »Jeg vil gerne være den minister, der ikke er bange for frihed og forskellighed.

10. klasse er forandret Begrænsninger af 10. klasse drøftes jævnligt. Har du sådanne tanker? »Der står ikke noget i regeringsgrund- • Efterskolen · 3. september 2015

POLITIK

laget om 10. klasse. Vi havde for år tilbage en stor diskussion om 10. klasse, og som det blev tydeligt for enhver, var der forskellige synspunkter, også internt i Venstre. Men 10. klasse er noget helt andet i dag end dengang. Vi har fået erhvervsrettede

Ministeren der aldrig kom på efterskole Skolegang

Ellen Trane Nørby drømte som ung faktisk om at komme på efterskole. Men kun på en bestemt efterskole, fordi hun var optaget af de mange spændende fag og skolens ånd. Derfor blev hun skrevet op på Eriksminde Efterskole, men stod nummer syv på ventelisten. »Vi var sent ude, jeg var 16 år og havde det sådan, at når det ikke kunne lykkes, så blev jeg på min folkeskole, som jeg også var glad for. Men i dag kan jeg godt ærgre mig lidt over, at jeg ikke nåede at komme på efterskole.«

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte! Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler. Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven. Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov. Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces. Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan. • Vi laver personanalyser og tager referencer. • Vi tager os af alt det praktiske. • Vi headhunter – efter aftale. • Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. • Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger. Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05. Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund 24

Efterskolen · 3. september 2015

10. klasser, 20-20-modeller, 10. klassecentre, der fokuserer på afklaringsforløb. 10 klasse i dag er ikke det samme som for 10 år siden.« Så 10. klasse er i en form, du synes er god? »Ja, men der er da sikkert stadig noget, som kan forbedres, og det må man tage hånd om lokalt. I nogle kommuner har man etableret 10. klassecentre og andre steder i samarbejde med ungdomsuddannelser, fordi det skal være begyndelsen på en ungdomsuddannelse og ikke afslutningen på folkeskolen. For mig er det vigtigt, at 10. klasse ikke bare er et ekstra skoleår, men et aktivt tilvalg og en indgang til en ungdomsuddannelse. Efterskolerne må også gerne have det fokus, men jeg synes også efterskolerne skal være opmærksomme på at tilbyde 8. og 9. klasse. Der er efterskoler, som også har succes med de årgange.« Karakterkrav er klare forventninger Ordblindeefterskolerne frygter, at deres elever kan komme i klemme i optagelsen på erhvervsskolerne efter indførelsen af et karakterkrav på 2. Hvad siger du til det? »Erhvervsskolereformen er trådt i kraft i august, så det er måske lidt tidligt at sige, at det ikke fungerer. På erhvervsskolerne er der særlige forløb for ordblinde og børn med særlige udfordringer, så lad os få det til at virke.« Regeringen ønsker adgangskrav på 4 til gymnasieskolen. Flere forudser, at det afføder pres på 10. klasse, fordi der vil opstå frygt for, om man er god nok til gymnasiet. Hvad er din respons på dette? »At jeg ikke deler den opfattelse. Ligesom med erhvervsskolereformen vil der være nogle indkøringsår, hvor der er unge, som ikke har været opmærksomme på de forventninger, der følger, når de skal videre i en ungdomsuddannelse. Men hvis vi samlet set skal hæve det faglige niveau i gymnasiet, og det har vi et ønske om, så er det også sundt at hæve det niveau, eleverne har, når de starter. Hvis den unge kender præmisserne, ved man også, at det kræver en ekstra indsats allerede i folkeskolen. Når vi så samtidig med intensive læringsforløb giver alle en mulighed for at hæve det faglige niveau, burde eleverne også have mulighed for at kvalificere sig.« Ingen ekstra penge Efterskolerne ønsker et socialt taxameter, så de nemmere kan løfte særlige sociale udfordringer for sårbare elever. Er du med på det? »Som andre forslag vil jeg kigge på det, men riget fattes penge og derfor har regeringen gennemført et kasseeftersyn. Det viser tydeligt, at vi ikke kan opfylde alle ønsker. Men kan Efterskoleforeningen foreslå en model, hvor man omfordeler inden for egne rammer, så lytter jeg gerne. Jeg er meget lydhør over for forslag, hvor man er bevidst om, at der ikke bare er en stor pengekasse som åbner sig, men hvor man har forslag til at omdisponere inden for eksisterende rammer.« ●

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kursernes varighed er halvandet døgn med en overnatning. Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, Annonce 1/1 privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler. Balle

Er i mappen

i efteråret 2015 gennemfører vi kurser i følgende fag/områder: FAGKURSER engelsk i overBygningen - Inkluderende undervisning med plads til engagement og fordybelse. Dato: 1. - 2. sept. Instruktør: Frank Lacey tysk i overBygningen - Giv din tyskundervisning et skud vitaminer Dato 1: 9. - 10. sept. / Dato 2: 16. - 17. nov. Instruktør: Mette Stange matematikkursus 2 - Digitale undervisningsforløb i 8.-10. Kl. Hvordan gør man? Hvordan laver jeg det gode mundtlige prøveoplæg? Dato: 22. - 23. sept. Instruktører: Henrik Dagsberg matematikkursus 1 - Undersøgende matematikundervisning. 4U. Umådelig, Udfordrende, Undersøgende-Undervisning Dato: 5. - 6. okt. Instruktører: John Schou og Per Barrett danskkursus 1 - Ind i litteraturen og ud på nettet for 7. - 10. kl. Dato: 24. - 25. sept. Instruktører: Finn Bangsgaard og Birgitte Therkildsen danskkursus - 5 fede forløb til dig og din årsplan i dansk. Dato 1: 27. - 28. okt. Kursusdato 2: 8. - 9. dec. Instruktører: Finn Bangsgaard og Birgitte Therkildsen idrætskursus - få styr på idrætsfaget i 9. kl. Version 2.0 Dato 1: 24. - 25. nov. / Dato 2: 30. nov. - 1. dec. Instruktør: Lene Terp

du kan læse en udførlig kursusbeskrivelse på www.balle-efterskole.dk/kurser-og-booking/kurser

PÆDAGOGISKE KURSER Cooperative learning - Relevant for alle undervisere i både indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen Dato: 21. - 22. sept. Instruktør: Mette Stange klasseledelse - Tag lederkasketten på og vis eleverne vejen – klasseledelse i praksis. Relevant for alle undervisere i både indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen Dato: 21. - 22. okt. Instruktør: Mette Stange undervisningsdifferentiering og målstyret undervisning – vejen til højere læring og bedre trivsel Dato 1: 4. - 5. nov. / Dato 2: 26. - 27. nov. Instruktør: Mette Stange flipped Classroom - flipped classroom et differentieringsredskab og en metode, der fremmer muligheden for, at eleverne arbejder selvstændigt. Dato: 11. - 12. nov. Instruktør: Anders Schunk kommunikation og konfliktløsning kurset indeholder en lange række oplæg, øvelser og perspektiveringer i forhold til relationsarbejdet mellem elev og lærer. Dato: 18. - 19. nov. Instruktør: Michael Skånstrøm & Grethe Lindbjerg Sørensen

yoga i skolen - Brug yoga som input til bevægelse, koncentration og læring. Dato 29. - 30. oktober Instruktør: Helle Agerskov Yde

tilmelding online på www.balle-efterskole.dk/kurser-og-booking/kurser/tilmelding/

Kursus & Læring

ønskes yderligere information så kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen på mail kursus@balle-mail.dk

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

EfterskoleLIV

Forældre

Når virkeligheden overgår fiktionen Redaktionen modtager meget gerne historier fra det virkelige liv. Har du en oplevelse med bekymrede forældre kan du sende den til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 3. september 2015

Det kan være svært at slippe børnene, når de kommer på efterskole. Efterskoleforeningens ny kampagnevideo sætter problemet på spidsen, men der findes flere reelle historier, der matcher eller overskygger fiktionen Når forældrene i Efterskoleforeningens kampagnevideo, ”Der er mange plusser ved et efterskoleophold”, opsøger sønnen på efterskolen for at se ham sove og synge godnatsang for ham, er det indlysende nok et satirisk greb fra instruktørens side. »I satiren sætter vi tingene på spidsen,« siger Oliver Zahle, der har instrueret kampagnevideoen. Han tilføjer, at god satire forstørrer problemet og fremkalder grinet. »Men i grinet genkender vi noget i os selv. Så den gode satire giver stof til eftertanke,« siger han. Netop derfor er leder på BGI-akademiet, Helle Vestergaard, glad for kampagnevideoen. »Jeg brugte den i min velkomsttale i år,« siger hun og forklarer, at det er en god måde at gøre forældrene opmærksomme på, at de ikke skal bekymre sig så meget for deres børn. »For nyligt hørte jeg en elev fortælle, at hans mor ringede til ham flere gange om dagen. Og hun ringede på elevtelefonen i fællesarealerne, så flere gange om dagen var der nogen, der kaldte; ”Din mor er i telefonen” tværs gennem lokalet. Han syntes, det var meget pinligt,« siger Helle Vestergaard og tilføjer, at hun generelt oplever, at forældrene er blevet mere pyldrede. Seniorforsker og programleder ved SFI, Mai Heide Ottosen kan ikke afgøre, om forældrene er blevet mere bekymrede eller pylrede. »Det er ikke noget, vi direkte har undersøgt, men vi kan se, at forældre i stigende grad er optaget af deres børn, at de er blevet mere børnecentrerede,« siger hun og peger på, at et af aspekterne ved en sådan opmærksomhed netop er bekymring. ●

Far ville med på skitur

Mor vasker tøjet

En dreng på en jysk efterskole led af sukkersyge, men håndterede det på bedste vis i hverdagen. Da drengen skulle med på den årlige skitur, var forældrene dog noget bekymrede, fordi drengen skulle vækkes hver nat klokken tre og have en slags insulintjek. Helt tilfældigt opdagede efterskolen, at faren havde tænkt at tage på skitur samme sted som efterskolen for at være tæt på. Det ville drengen dog ikke acceptere, og det lykkedes efterskolen at få overbevist forældrene om, at det kunne lærerne godt håndtere. Ugen gik fint. Blot havde forældrene glemt at sende det ekstraudstyr med, som drengen skulle bruge. Så en tur på sygehuset efter insulin blev nødvendig.

På en sydsjællandsk efterskole undrede personalet sig over, at en dreng hver fredag gik ud til vejen med en taske. Da de gik ham på klingen, viste det sig, at tasken indeholdt vasketøj, som moren trofast hentede, vaskede, strøg og afleverede igen søndag aften. Efterskolen stoppede moren en fredag for at få hende til at holde igen med servicen, hvilket drengen var noget utilfreds med.

Mor på natterend På en jysk efterskole gik nattevagten en runde for at tjekke, om der nu også var ro. På runden så nattevagten, det hun troede var en elev på vej ud af et vindue, men det viste sig, at det var en mor, der havde været inde på et værelse for at trøste sin datter. Moren er sandsynligvis også kommet ind gennem vinduet.

Kom med pizza En mor til et barn på en fynsk efterskole var bekymret for, om hendes søn nu også fik nok at spise på efterskolen. Især bekymrede det hende, at skolen havde en ugentlig fiskedag. Da sønnen ikke på nogen måde kunne lide fisk, trådte hun derfor hjælpende til. Hun tog bilen, kørte de 30 km til efterskolen og købte på vejen en pizza, som hun afleverede til sønnen.

Sov i bilen på parkeringspladsen De ansatte på en jysk efterskole undrede sig, da de en morgen krydsede parkeringspladsen på vej til arbejde og mødte en søvndrukken mor, der steg ud af sin parkerede bil. Det viste sig, at hun havde overnattet i bilen, angiveligt for at være tæt på datteren, der havde været ked af det dagen før. Moren ville derfor gerne have mulighed for hurtigt at kunne træde hjælpende til, hvis datteren igen blev ked af det.

Efterskolen · 3. september 2015

Pædagogik

Bulimi

Vi skal turde sige det højt Anoreksi og bulimi er et velkendt problem på landets efterskoler. Terapeuterne Line Clausager og Kirsten Lønfeldt fra Viljen i Odense giver her gode råd til, hvad skolerne kan gøre Tekst: Jack J. Frederiksen

I en tid hvor slankekure og fitness er i fokus som aldrig før, og hvor især mange unge piger presses af urealistiske idealer om det ”rigtige” look og det ”rigtige” liv, er der omkring 5 % af en årgang, der udvikler en decideret spiseforstyrrelse. Dette kan også mærkes på landets efterskoler – og ikke mindst på idrætsefterskolerne. »Det er ganske typisk, at det for alvor bryder ud, når den unge tager på efterskole,« fortæller Line Clausager og Kirsten Lønfeldt, der siden 2002 har specialiseret sig i behandling af spiseforstyrrelser. De fortsætter: »Her kan den unge i begyndelsen ”gemme” sig lidt i mængden, og det kan være svært for kontaktlæreren eller andre at opdage de små tegn.« Netop disse små tegn er vigtige at kende, når en spiseforstyrrelse skal spottes på et tidligt stadie. De to terapeuter skelner mellem anorektikeren og bulimikeren, der har meget forskellige reaktionsmønstre. Anorektikeren kendetegnes ofte ved ”selektiv spisning” og kan have mange undskyldninger som at være ”madallergiker” eller at have spist inden måltidet. De taler generelt meget om mad. Et særligt kendetegn er, at de ”piller” ved maden og skubber den rundt på tallerkenen i stedet for at spise den. De kan også ofte vælge at dyrke en masse motion ud over det skemalagte. Derimod er bulimikeren langt sværere at spotte, og det kaldes derfor for den ”hemmelige spiseforstyrrelse”. Et tegn kan være overspisning, eller at han/hun ofte forsvinder fra spisesalen 28

Efterskolen · 3. september 2015

før de andre for at gå på toilettet. For bulimikeren er mad et tabu, og han/hun kan være meget humørsvingende. Men virker ellers umiddelbart som et ganske almindeligt ungt menneske. Manglende selvværd »I bund og grund er spiseforstyrrelser et symptom på, at noget er helt galt med selvværdet hos den unge,« udtaler de to terapeuter, der også har haft enkelte drenge i behandling. »Det er dog oftest de stille, ”pæne” piger, der udvikler en spiseforstyrrelse. De er vant til at vende tingene indad, og det er måske ikke så accepteret for dem at udvise vrede. Drenge er ofte mere udadreagerende og får vreden ud på anden vis,« fortæller Kirsten Lønfeldt. Oftest kommer pigerne fra almindelige middelklassefamilier, og de kan være ganske velfungerende unge ved første øjekast. De vælger tit idrætsefterskolerne, hvor de kan arbejde med

deres krop. Da de gerne vil tabe sig kan overdreven fokus på træning også være et faresignal. Hvad kan skolerne gøre? »Efterskolerne er ofte ikke klædt på til at takle udfordringen. Derudover kan der være en berøringsangst i forhold til emnet,« siger Line Clausager, der selv er læreruddannet. »Vi skal ikke være bange for at sige det højt, så vi kan få sat en ”prop i hullet” med det samme. Det kan være kontaktlæreren, der sammen med en anden af elevens lærere taler med eleven om deres bekymring. I den forbindelse skal hjemmet selvfølgelig inddrages, så der kan følges op på hjemmefronten,« supplerer hun. Næste step kan være et behandlingsforløb med kognitiv terapi, hvor den unge får redskaber til at komme ud af eller holde spiseforstyrrelsen under kontrol. ●

Line Clausager og Kirsten Lønfeldt, peger på, at efterskolelærerne især i begyndelsen af skoleåret skal være opmærksomme på, om der i elevflokken er nogle, som viser tegn på spiseforstyrrelser. Det er nemlig vigtigt at opdage det så hurtigt som muligt.

skitur 2016

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Vælg imellem udvalgte skidestinationer i... Sverige Norge Tjekkiet ** Tyskland *, ** Østrig ** Italien

fra kr. 1.155 fra kr. 1.455 fra kr. 1.720 fra kr. 2.275 fra kr. 2.295 fra kr. 2.545

* inkl. skileje og liftkort | ** inkl. forplejning

Få mere information på www.unitasrejser.dk

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Hos os får du altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker! Vini, Anders, Niels og Klaus Skoleafdelingen

INKLUSION SANSE produkter n Styrker n Virker n Øger

kropsfornemmelsen

beroligende

Mød os på

trygheden

n Giver

Skoleledernes Årsmøde

ro og koncentration

n Støtter

i Musikhuset Aarhus

indlæring

22-23 oktober Protac Kuglepuden™

Protac tilbyder n Gratis

stand 27

workshop om sanse-

integration med fokus på børn med særlige behov n Book

ergoterapeut på

8619 4103 n Prøv

Protacs produkter i

praksis n Tilbud

Protac GroundMe®

Foto: Sølystskolen Silkeborg

på klassesæt

Protacs produkter er CE-mærkede.

Protac MyBaSe®

20 års erfaring med sanseintegration

Efterskolen · 3. september 2015

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

Protac SenSit®

Aktivist fra Nigeria:

”Ingen vil være døve James, de vil bare være James” John fra Nigeria og seks andre unge har besøgt Frijsenborg Efterskole, som har særlige faciliteter for unge hørehæmmede. Det gjorde stort indtryk på de unge, der kommer fra lande, hvor det er en stor udfordring for hørehæmmede at tage en uddannelse Gode stole, toiletter til piger, miksede klasser af elever med og uden et hørehandicap. Det er nogle af de ting, John Attah fra Nigeria var meget forundret over, da han og andre unge fra hele verden besøgte Frijsenborg Efterskole. »Jeg blev meget overrasket, da jeg så, at der var unge med nedsat hørelse på skolen. Og at de havde fået høreapparater, så de kunne følge med på lige fod med de andre elever uden høretab,« siger John Attah. Frijsenborg Efterskole har nemlig specialiseret sig i undervisning, der giver unge hørehæmmede de bedste muligheder for at blive undervist sammen med

deres normalthørende kammerater. Og det ligger langt fra tilgangen i Nigeria. »I Nigeria har vi skoler kun for de døve og skoler for de blinde. For mig virker det meget stigmatiserende, fordi de bliver sat i bås som hørehæmmet. Der er da ingen, der vil kendes som døve James eller som blinde Laila. De vil da bare gerne kendes om James og Laila,« siger John Attah. De i alt otte unge rejser i disse dage rundt i Jylland for at finde løsninger på blandt andet fattigdom og klimaproblemer. Det gør de som en del af projektet Super17, som er igangsat af Mellemfolkeligt Samvirke for at sætte fokus på FN’s 17 nye verdensmål. »Selvom vi kommer fra vidt forskellige samfund og vidt forskellige lande, står vi overfor nogle globale udfordringer, som kræver fælles løsninger,« siger Sara Baun Bach, projektleder på Super17. Og det er ikke tilfældigt, at det er Frijsenborg Efterskole, de unge besøger. »I Danmark er antallet af mennesker med handicap, som har en kompetencegivende uddannelse, markant lavere end for mennesker uden handicap. Så besøget er et godt eksempel på, at et handicap ikke behøver at være en hin-

dring for en god uddannelse,« siger Sara Baun Bach. I Johns hjemland Nigeria, er der mange med handicap, der dropper ud af skolen. Derfor vil han udbrede kendskabet til undervisningsformen på Frijsenborg Efterskole. »Hvis vi inkluderer alle i skolerne – med eller uden handicap – og ligesom efterskoleformen arbejder for fælleskabet mellem eleverne, og giver dem et større ansvar for egen læring, tror jeg, at flere ville få en god uddannelse og færre ville blive diskrimineret,« siger John Attah. Selvom John Attah synes, at efterskoleformen kan være en god vej at følge, for at flere mennesker får en kompetencegivende uddannelse, er der først en anden udfordring, der skal ryddes af vejen: »I Nigeria går du kun i skole, hvis du har pengene. Udviklingen inden for uddannelse kan kun ske skridt for skridt. Derfor må vi først arbejde for, at alle kan få adgang til uddannelse, inden vi udbreder ideen som efterskoleformen,« siger John Attah. ●

NATURFAG I SPIL 25. november 2015

Naturvidenskabernes Hus · Bjerringbro

Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve

Faglige oplæg og workshopper om alle fællesfaglige fokusområder

Fremtidens vandbehandling – Tværfaglig naturfagsundervisning - Vindmøller - bæredygtig energi Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer - Carbons kredsløb – NanoKit Se det usynlige Opdagelsesrejser i kroppens indre - Ingeniørens arbejdsmetode - Bevægelse i naturfagene Den fælles naturfagsprøve

VIA Center for Undervisningsmidler

viacfu.dk/naturfagispil Efterskolen · 3. september 2015

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Aktivt pensionistliv Tove Heidemann gik på pension i juni måned. Hun forventer at få mere tid til opera, bøger og børnebørn, men slipper ikke arbejdet med den internationale dimension og har allerede gang i en række aktiviteter. Hun ser efterskolerne som en unik skoleform, der kan profitere af at spejle sig i andre landes skoleformer, men man skal passe på, at et efterskoleophold ikke bliver for dyrt

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Efterskolen · 3. september 2015

Tove Heidemann ved endnu ikke præcist, hvad det indebærer at være pensionist. Hun forlod arbejdsmarkedet 1. juni og synes egentligt bare, at hun stadig er på sommerferie. »Men jeg ser frem til at fordybe mig noget mere i operaens verden, blandt andet ved oftere at besøge Hamborg og Berlin og måske endda være heldig at få billetter til festspillene i Bayreuth,« siger hun og håber også at få hørt noget mere jazz, ligesom hun forestiller sig at læse nogle flere bøger. »Og så er det dejligt at få mere tid til mine fire børnebørn,« siger hun og fortæller, at der formodentligt også bliver plads til nye og ukendte oplevelser. Rig vikingeenke Tove Heidemann har allerede taget hul på det med det nye og ukendte. I juli deltog hun således i et rollespil i en nordsjællandsk skov. »Fire dage og nætter levede jeg sammen med 60 andre voksne mennesker i vikingetiden. Jeg var en rig enke og fik flere tilbud fra en bejler, som jeg dog afslog, da jeg havde en fornemmelse af, at han kun ville have mig på grund af pengene,« siger hun og fortæller, at det var en rigtig god oplevelse, som talte til legebarnet i hende.

»Det var min datter, som er ivrig rollespiller, der spurgte, om ikke jeg ville være med, og det kan da godt være, jeg gør det igen en anden gang,« siger hun og tilføjer, at der dog også bliver plads til mere kendte ting i pensionisttilværelsen. Slipper ikke arbejdet helt »Mange har spurgt, om jeg nu også kan slippe arbejdet helt, og jeg har svaret, at hvis opgaverne er interessante nok, så tager jeg dem gerne,« siger Tove Heidemann, der har sagt ja til flere projekter. »Jeg har et enkelt fag på læreruddannelsen i Haderslev. Det handler om internationaliseringen, og jeg er midt i planlægningen,« siger hun og fortæller, at hun desuden er konsulent på Metropols læreruddannelse, er censor på Aalborg Universitet og involveret i et projekt i Tyskland. »Et projekt der handler om at støtte den tyske læreruddannelse i forhold til

Men det er blevet alt for dyrt at gå på efterskole, og det bekymrer mig.

Mange har spurgt, om jeg nu også kan slippe arbejdet helt, og jeg har svaret, at hvis opgaverne er interessante nok, så tager jeg dem gerne. den internationale dimension. Så helt holder jeg jo ikke op med at arbejde,« siger hun og tilføjer, at hendes mangeårige fokus på det internationale kom lidt tilfældigt i gang. Det internationale kom lidt tilfældigt »I 1986 mødte jeg den daværende leder af EF´s informationskontor i Danmark, Niels Jørgen Thøgersen, der senere blev direktør i EU-kommissionen,« siger Tove Heidemann, som dengang prøvede at forklare Niels Jørgen Thøgersen, at EF aldrig ville få tag i den danske ungdom, og at hun havde svært ved at forstå, at han kunne tænke noget andet. »Han svarede ved at tilbyde mig jobbet som journalist på EF-avisen. Først var jeg lidt skeptisk, men sagde så ja,« siger Tove Heidemann, der fungerede i fire år som journalist, hvor hun skrev om Erasmusprogrammet, om pionerskolerne, lavede interviews med lærere, elever og forældre og skrev casehistorier »Det var en helt ny og udfordrende verden for mig, og så blev jeg jo rigtig god til både engelsk og tysk,« siger hun og fortæller, at hun siden har holdt ved det internationale.

Blev ved og endte som ekspert »Det mærkelige er, at hvis man bliver ved længe nok med noget, så ender man som ekspert, og det er det, der er sket for mig,« siger Tove Heidemann, som er cand.mag. i dansk og har bifag i dramaturgi og i europæisk historie. Hun har lavet en ph.d. i internationalisering og skoleudvikling. Har undervist på læreruddannelsen og lærernes videreuddannelse, været involveret i en række internationale projekter og blev pensioneret fra en stilling på University College Syddanmark, som chefkonsulent med fokus på internationalisering. »Desuden har jeg været med til at starte Eisbjerghus Efterskole, hvor jeg er bestyrelsesformand, og hvor det internationale er i højsædet,« siger hun og peger på, at det internationale udsyn giver et nyt og lærerigt blik på det hjemlige. Nyt syn på sig selv »Der sker noget med os, når vi er sammen med folk fra andre lande. Dels lærer vi noget sprog, men vi bliver også mere bevidste om, hvad det er, vi selv kommer af. Får sat det vi gør i relief,« siger Tove Heidemann og forklarer, at der kan være en risiko for, at vi i det daglige glemmer, hvad der er kronjuvelerne i det, vi foretager os.

Pensionistliv: Tove Heidemann leger rig enke i skoven.

»Det gælder generelt og helt sikkert for efterskolerne,« siger hun og fortæller, at når man møder kolleger fra andre lande, taber de næsten kæben af forundring over, at en skoleform som efterskolen findes. Efterskolen er unik »Kombinationen af, at helt almindelige unge lærer og lever sammen, er helt unik.,« siger Tove Heidemann og peger på, at efterskolefolk derfor skal besinde sig på, hvad det er for kvaliteter efterskolerne har, og på hvad det er, de skal værne om. »Jeg synes ikke, vi skal være franske eller engelske eliteskoler, men i det øjeblik vi spejler os i det, der er anderledes, ser vi, hvad vi har,« siger hun og synes, at mangfoldigheden er vigtig. •

Efterskolen · 3. september 2015

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Mangfoldigheden er vigtigt »Det spændende ved efterskolerne er jo, at de hver for sig er eksperimentarier for en skoleform, der kan udvikle sig i vidt forskellig retning, og det synes jeg er så fascinerende,« siger Tove Heidemann og forklarer, at selv om de internationale efterskoler har samme fokus, er de også vidt forskellige. »De tilbyder måske nok alle Cam-

bridge-engelsk, og rejser, men de kobler det internationale på forskellige profiler, og det er en styrke, især hvis de søger inspiration hos hinanden,« siger hun og peger på, at opgaven må være at udvikle de unges interkulturelle kompetencer. De unge skal forstå andre kulturer »Alle samfund er i dag prægede af forskellige kulturer, og de unge skal kunne

SKOLEBYEN NØRRE NISSUM PRÆSENTERER:

UDDANNELSESDEBATTEN 2015 Et folkemøde om uddannelse 11. og 12. september

Tema Sammenhænge i uddannelsessystemet Ordstyrere Clement Kjersgaard og Niels Krause Kjær

Debat med Annette Lind (A), Esben Lunde Larsen (V), Søren Pape Poulsen (C), Alex Ahrendtsen (DF), Jacob Fuglsang (Politiken), Hans Henrik Knoop (DPU), Charlotte Ringmose (DPU), Andy Robert Højholdt (UC Metropol). Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, BUPL, Efterskole-

Fredag d. 11/9 kl. 09.30 -16.00

Danske ungdomsuddannelser i fremtiden, Lærer- og pædagoguddannelsen i fremtiden Standup: Anders Lund Madsen

foreningen, Friskoleforeningen, Højskoleforeningen, Foreningen Skole og Forældre, FOLA, Foreningen Ligeværd, VIA DSR, Danske Skoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Lærerstuderendes landskreds, Frie Skolers Lærerforening og mange ﬂere ...

Lørdag d. 12/9 kl. 09.30 -18.00

Børns trivsel, læring og dannelse, Daginstitutioner: Normering og tidlig læring, Skolereformen 1 år efter, Debatter arrangeret af interesseorganisationer Underholdning: Sebastian Klein og Store Nørd

GRATIS DELTAGELSE TIL OPLÆG, DEBAT OG UNDERHOLDNING

Find program på: www.uddannelsesdebatten.dk VIA University College Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum, Svinget 5, 7620 Lemvig

Efterskolen · 3. september 2015

Find vejen frem VIA University College

Lemvig Kommune

arbejde sammen med folk, der er forskellige fra dem selv,« siger Tove Heidemann og forklarer, at der faktisk findes lommer også i et lille land som Danmark, hvor en enkelt kultur hersker. »Jeg sidder lige nu i mit sommerhus på Fur, og her er ikke mange med fremmed baggrund, når turistsæsonen er ovre,« siger hun og forklarer, at efterskolerne netop skal klæde de unge på til at forstå og møde andre kulturer. »Og det gøres indlysende nok bedst ved, at unge uafhængigt af kulturel, økonomisk og social baggrund får mulighed for at mødes på efterskolen,« siger hun. Prisen skal ned »Men det er blevet alt for dyrt at gå på efterskole, og det bekymrer mig,« siger Tove Heidemann og peger på, at familier med almindelige indkomster kan have svært ved at finansiere et efterskoleophold. »Min søn har tre børn med to års mellemrum, og jeg har svært ved at se, at de vil få råd til at sende dem alle på efterskole, selv om begge forældre helt sikkert vil synes, at det er en god ide,« siger hun og fortæller, at hun også er bekymret for priserne på Eisbjerghus Efterskole, hvor man dog har forsøgt at råde bod på en del af problemet ved at graduerer prisen, så den afhænger af, om man skal rejse til Kina eller Portugal. Kiel eller Kina »Og faktisk er det ikke afstanden, der er afgørende, når man gerne vil møde fremmede kulturer, som man kan spejle sig i,« siger Tove Heidemann og fortæller, at hvis man tager til Kiel kan man opleve en hverdag, der er lige så forskellig fra ens egen, som hvis man var i Kina. »Det kan dog godt være, at Kina trækker flere elever end Kiel. Men det afgørende er, at de unge sættes i situationer, hvor de får mulighed for at se deres eget liv i lyset af en anden måde at leve på,« siger hun. ●

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

OL-ATLET FOR EN DAG

MED OLYMPISKE BRILLER

LONDON fra kun kr. 2.098,-

Vi tilbyder nu et anderledes tvist på skolerejsen til LONDON. Lad jeres elever mærke stemningen på det Olympiske Sportsanlæg i London. Vartegnet ArcelorMittal byder velkommen til OL-området, og hvis I vil tættere på OL-oplevelsen, tilbyder vi fx: • • • • •

Banecykling i Velodromen Indendørs sport i Copper Box Arena Svømning i den olympiske svømmehal Mountainbike på den olympiske rute Guidet tur i området med dansktalende guide

OLYMPISKE LONDON FRA KR. 2.098,-

I får: flyrejse LONDON t/r, 4 overnatninger på centralt hostel inkl. morgenmad under opholdet. Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Christian Skadkjær

Heine Pedersen

Juliane Vad

KLASSISKER MED ET TVIST SPÆNDENDE PROGRAM I OL-BYEN ALTID LEVENDE OG NYTÆNKENDE info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 Efterskolen_LONDON_OL_aug.indd 1

8/18/2015 12:42:38 PM Efterskolen · 3. september 2015

Kalender

Kurser og møder

Det internationale i undervisningen Friskoler, Lilleskoler og efterskoler inviterer undervisere til en international eftermiddag, med fokus på, hvordan man som lærer kan inddrage den internationale dimension i undervisningen Tid: 23. september kl. 13:30- 16:00 Sted: Østskolen, Aalborg Arrangør: Efterskoleforeningen og Dansk Friskoleforening Tilmeldingsfrist: 15. september, 2015

Andre didaktiske vinkler på sprogundervisningen En workshop med fordybelse i metode og didaktik i sprogundervisningen. Et friskt pust til såvel den nye som den rutinerede underviser. For alle andetsprogsundervisere. Tid: 29. september Sted: Brøruphus Efterskole Arrangør: Brøruphus Efterskole Tilmeldingsfrist: 15. september, 2015

Inspirationskursus i friluftliv for efterskolelærere - kano inspirationskursus for friluftsliv-, outdoor-, sejladslærere m.fl. Temaet i år er kano, hvor vi dels vil informere om ændringer i sejladsreglerne og Kanosamrådets uddannelsesstruktur og dels vil holde flere spændende kanoworkshops. Tid: 30. september Sted: Midtsjællands Efterskole og Kattinge værk Arrangør: Lars Borch og Efterskolernes friluftsudvalg Tilmeldingsfrist: 16. september, 2015

Efterskolen · 3. september 2015

Bestyrelseskursus Kom og vær med til et par spændende dage sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer fra alle landets efterskoler. Der er både politiske- og faglige input samt en masse erfaringsudveksling og sparring med andre bestyrelsesmedlemmer. Tid: 2. oktober - 3. oktober Sted: Frøslevlejrens Efterskole Arrangør: Bestyrelsesudvalget under efterskoleforeningens region syd samt Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. september, 2015

Kursus for køkkenledere - vejen til forandring og udvikling Hvordan vil du gerne udvikle din arbejdsplads? Hvordan forandrer du dig selv og dine medarbejdere? Hvordan lærer og udvikler mennesker sig bedst? Og hvordan motiverer du dine kolleger til udvikling og forandring? Tid: 4. november - 2. december Sted: Ågård Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 6. oktober, 2015

Dannelse gennem fællessang Så er der atter mulighed for at deltage på kurset om fællessang. I efteråret 2014 blev det første kursus afholdt. Kursusdeltagerne var alle meget begejstrede og opfordrede kraftigt til at slå kurset op igen Tid: 4. november - 5. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2015

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde Er I klar til at modtage en eller flere gæster fra Sydslesvig i foråret 2016? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og aftaler med samarbejdsskoler. Tid: 5. november - 6. november Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Skoleforeningen for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 19. oktober, 2015

Hands on international cooperation Efterskoleforeningen afholder et kontaktseminar, hvor 20 lærere fra overbygningsskoler i blandt andet Italien, Polen, Norge, Portugal, Tyrkiet, Estland, Letland, Litauen og Spanien allerede har tilmeldt sig. Formålet er at kvalificere det internationale arbejde, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen. Deadline for tilmelding er 7. september. Tid: 9. november - 12. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 7. september, 2015

Kursus for nye efterskolelærere Som ny efterskolelærer kan der være mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser. Sammen med andre kolleger vil du få mulighed for at fordybe dig i din egen og i andres hverdag, rammerne og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra. Tid: 9. november - 10. november Sted. Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 4. oktober, 2015

Kursus for sekretærer

SPECIALIST I STUDIEREJSER

Er du udfordret af fremtidens krav? Vil du udvikle dig selv, dine rutiner og dit job? Vil du være en bedre efterskolesekretær? Kurset retter sig til såvel nye som erfarne sekretærer og andre administrative medarbejdere på efterskolerne Tid: 18. november - 19. november Sted: Brogaarden Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 2. oktober, 2015

Masser af motivationsudfordringer hvordan kan man skabe motivation? Cefu konference I udskolingen og resten af uddannelsessektoren står spørgsmålet om unges motivation for læring centralt. Mange undervisere kæmper dagligt med at motivere eleverne, og eleverne på deres side kæmper med at tage sig sammen og koble sig på skolens læringsprojekt. Tid: 19. november kl. 09:30- 16:00 Sted: Docken, København Ø Arrangør: Center for Ungdomsforskning

Grønlandske elever på efterskole Kvalificer arbejdet med grønlandske unge på efterskolerne, få viden om god praksis, udveksl erfaringer, skab netværk og derigennem også sikre en fastholdelse af denne gruppe. Tid: 26. november - 27. november Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 29. oktober, 2015

EDINBURGH er fuld af oplevelser

stination e d t g la p o n re Edinburgh e sserne la bor skuelig, der for 8-9-10. k e rimelig over

og t lade de ung tig hyggelig er er trygt a h g Byen er rig o e er g n indbyg kun ½ millio hånd. en skoven på eg færdes på ler en tur i regn el lv æ sk og rd jo udbrud, et ens undergrund r Oplev et vulkan g med ”Mar y” gennem by le el ld Sea Wor h. Ta hajer i Deep Dynamic Eart på er t Se us m t. t lle lu abso i 1600-ta the Mound. Et indtil 1982, se Edinburgh on m eu us M e te nye en stor kulmin søge. besøg det sids er y, som var be lli o at C er as ri ed st to ic de Lady V spænden t es m hs dsler, tortur rg ræ bu in r igennem jle se i dag et af Ed å an m or geon, hv har mange sm Eller oplev Dun burghs fortid. Edinburgh ud t g flu en ud i Edin n også tage og heksejagt adgang. I ka tis r. ra tu g na ed ke m museer s fantastis pleve Skotland ad af byen og o med morgenm Pris inkl. fly t/

r og 4 nætter

fr a

kr. 2095

Spørg på vores andre velegnede destinationer for 8-9-10. klasserne, fx London, Berlin, Krakow, Amsterdam, Paris og Rom. Ring og hør nærmere

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

Amsterdam.. fra kr. 1750 Budapest..... fra kr. 1795 Krakow........ fra kr. 1895

London..... fra kr. 1895 Dublin...... fra kr. 2295 Reykjavik.. fra kr. 2895

Pris inkl. fly t/r og 4 nætter med morgenmad

TLF. 7020 9160 | INFO@SBTOURS.DK WWW.SBTOURS.DK

Efterskolen · 3. september 2015

Annoncer

STILLINGSOPSLAG

FORSTANDER SØGES

Akademileder Akademileder & redAktør &Akademileder redAktør & redAktør Leder af Grundtvig-Akademiet og Leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende redaktør Kirketidende søges af til Dansk Grundtvigsk Forum. Grundtvigsk Forum. Læssøges meretilpå www.grundtvig.dk Leder af Grundtvig-Akademiet og Læs mere på www.grundtvig.dk redaktør af Dansk Kirketidende søges til Grundtvigsk Forum. Læs mere på www.grundtvig.dk

Tommerup Efterskoles forstander gennem 10 år har søgt nye udfordringer fra årsskiftet. Vi søger en afløser, der med “lyst til livet og mod til mening” har evne og vilje til at lede skolen og videreudvikle et godt ungdomsmiljø – i samarbejde med en særdeles velfungerende og engageret medarbejderstab.

VI SØGER EN FORSTANDER, DER HAR FLAIR FOR OG LYST TIL AT ARBEJDE MED: - Unge menneskers faglige og personlige udvikling - Drømmen om at lave fantastisk efterskole, hvor fællesskab, almendannelse og den frie skoletradition går hånd i hånd - Personaleledelse, økonomi og administration - At være kulturbærer og skolens ansigt udadtil

VI HAR FØLGENDE FORVENTNINGER TIL DIG:

DEDIKERET INDSKOLINGSLÆRER Vi er en lilleskole, der bl.a. arbejder med aldersintegreret undervisning i matematik-, dansk- og projektbånd samt teater og musik. Vi arbejder tæt sammen om undervisningen og eleverne og mangler lige dig til at fuldende det perfekte team i indskolingen (0.-2.). Kan du byde ind med Klasselærerkompetencer Matematik-linjefag (didaktisk tovholder) Dansk Natur & teknik Historie & religion Idræt (ikke kun indskolingen) Tysk i overbygningen (linjefag eller tilsvarende)

• • • • • • •

Er du dertil læreruddannet samt en engageret, stabil og samarbejdsorienteret holdspiller, der vil udvikle skolen sammen med os, så er vi stedet for dig! Erfaring er ingen hindring, blot du er frisk på lidt af hvert. Da vi tilstræber en ligelig kønsfordeling foretrækker vi mandlige ansøgere. Det er afgørende for os at få den helt rigtige kollega og medarbejder, så du kommer kun i betragtning, hvis du har besøgt os og undersøgt hvilken skole vi er - for ”Ikke to skoler er ens”.

• Fuld tid fra 1. november 2015 • Ansættelse i hht. OK mellem FSL og Finansministeriet. • Dialogorienteret arbejdsplads. Tilstedeværelse i forhold til det fælles. Mulighed for flex-/hjemmearbejde og arbejdsplads på skolen.

Ansøgning med referencer, eksamenspapirer og cv pr. mail senest onsdag d. 16. september. Første samtale afholdes mandag d. 21. september ml. kl. 16.15 og 19.15 og evt. anden samtale onsdag d. 23. september ml. kl. 16 og 18. Du kan læse om os på www.albertslundlilleskole.dk og kontakte os for besøg nedenfor. Albertslund Lille Skole Herstedøster Skolevej 28 2620 Albertslund Tlf. 43 45 12 30 info@albertslundlilleskole.dk att. Skoleleder, Trine Nielsen

Efterskolen · 3. september 2015

ALBERTSLUND

LILLE SKOLE

- Du er et rummeligt menneske med sans for såvel tradition som fornyelse - Du har gode lederegenskaber - Du har fokus på trivsel, god kommunikation og samarbejde - Du har et godt overblik og er robust - Du er medlem af folkekirken og kan identificere dig med skolens tilknytning til KFUM og KFUK i Danmark og Indre Mission. - Erfaring fra efterskoleverdenen vil være en fordel Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen er indenfor intervallet 429.870 - 503.925 kr. For oplysning om stillingen kontaktes formand Flemming Vium på tlf. 61 22 67 82, bedst mellem 17.00 og 20.00. For besøg på skolen kontaktes souschef Mia Zabriskie på tlf: 23 29 21 21. Ansøgningen sendes til formanden på fl.vium@get2net.dk senest den 28. september 2015. Første samtalerunde afholdes i uge 41. Tiltrædelse den 1. januar 2016 eller snarest derefter.

Læs meget mere om efterskolen og stillingsbeskrivelse på www.tommerup-efterskole.dk

STUDIEREJSE TIL

EDINBURGH 5 dg./4 nt. FLY fra kr.

1.995,-

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE..... Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg Tryghed & Sikkerhed Erfarne rejsekonsulenter

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær. Forslag til studiebesøg i Edinburgh: • The Real Mary Kings Close • Edinburgh Castle • Udflugt til Stirling og Loch Katrine Forslag til andre rejsemål: Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt ........................ Paris, med egen bus, 6 dg/3 nt ............... Krakow, fly, 5 dg/4 nt ............................... Athen, fly, 5 dg/4 nt ................................. Prag, fly, 5 dg/4 nt ....................................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

1.785,1.775,1.780,2.295,1.525,-

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

kilroy.dk

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

ROM fra kr.

1.990,med fly 5 dg/4 nt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: New York, fly, 7 dg/5 nt (Bo på Manhattan).... fra kr. 5.375,Madrid, fly, 5 dg/4 nt .............................................. fra kr. 1.895,London, fly, 5 dg/4 nt ............................................ fra kr. 1.865,Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ...................................... fra kr. 795,Malta, fly, 6 dg/5 nt ................................................ fra kr. 3.035,Top 3 faglige besøg i Rom: • Agritur • Skolebesøg • Pompeji og Vesuv Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Helle tlf: 46 91 02 59 hebe@benns.dk

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

Efterskolen · 3. september 2015

Annoncer

Skolerejser med bus 

Adventure-rejser



Storby-rejser



Skirejser mod nord eller syd

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

UDSYN MED INDSIGT STUDIEREJSER I EURopa GRUppEREJSEBUREaUET – NåR DET faGlIGE ER vIGTIGT

pRaG fRa kR. 1.240,BERlIN fRa kR. 895,haMBoRG fRa kR. 995,-

RING ET oG få TIlBUD 40

Efterskolen · 3. september 2015

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1

RØNNE REVISION

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler. Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet. Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.” Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:23:56

Fussingø-Egnens Friskole, Børnehave og Vuggestue søger leder Vores leder gennem 11 år har søgt nye udfordringer. Derfor søger vi pr. 01.11. 2015 en ny leder til at sikre og udvikle det sammenhængende børneliv på vores sted. Vi er en velfungerende og veldrevet grundtvig-koldsk friskole med ca. 120 elever i 0.-8. klasse samt en vuggestue/børnehave med ca. 60 børn. Fællesskab, fantasi, faglighed og fordybelse er vores vigtigste værdier. Vi vægter at være små enheder med plads til den enkelte, hvor alle kender alle. Dette giver nemlig tryghed, som er en forudsætning for al læring og sikrer de bedste overgange for børnene. På dette fundament vil vi udvikle og udfordre det enkelte barn. I dette samspil – mellem fællesskab og den enkelte – lærer vi vores børn at finde deres ståsted og at sætte spor. Det er vigtigt for os, at vi kan se disse værdier spejlet i de daglige handlinger, såsom den daglige morgensamling i både skolen, børnehaven og vuggestuen, samlæste klasser, fælles lejrskole, motion i hverdagen og generelt udfordringer, der fordrer det hele menneske. Vi ønsker en leder, som kan kende sig selv i vores fundament og brænder for friskoletanken og det sammenhængende børneliv i og mellem vuggestue, børnehave og skole. Du skal kunne holde værdierne levende og derudfra udstikke en retning og vise vejen. Du vægter synlighed, nærvær og anerkendelse i dagligdagen overfor såvel børn, personale som forældre. Du har økonomisk overblik. Du kan læse mere om skolen, børnehaven og vuggestuen på www.fusfriskolen.dk Du er velkommen til at kontakte skoleleder Annette Jellesen, 2346 8645, og bestyrelsesformand Anette Straadt, 6138 8582, for yderligere information. Ansøgningsfristen er d. 7. sept. 2015 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til info@fusfriskole.dk Der er samtaler d. 19. september i dagtimerne. Anden runde samtaler er d. 24. sept. fra kl. 16.00. Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 403.683 - 484.027 (april 2015).

Efterskolen · 3. september 2015

Annoncer

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet

Rugbrød 4 forskellige rundstykker Blødkogte æg 3 slags pålæg Ost 2 slags marmelade Kaffe, te, juice og mælk

Vi har plads til 180 personer Bestil i god tid hos Vagn på tlf. 74 67 00 66

OK Plus Padborg Lejrvejen 12 6330 Padborg Tlf.: 74 67 00 66

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

03/11/14 13.57

STUDIEREJSEN

Spar tid på at arrangere:

Vi er hos Profil Grupperejser eksperter i at sammensætte den studierejse, I ønsker. Vi klarer transport, ophold og skræddersyr det faglige indhold efter jeres behov. Ydermere har vi gjort tilmelding og administration superlet med vores nye online registreringssystem, så I sparer tid på at arrangere studierejsen.

F.eks.

BUSREJSE TIL PRAG

Læs mere om, hvordan vi sammen får skabt en udbytterig studierejse til netop jer på: www.profil-grupperejser.dk/studierejser

fra kr. 1.295,- p.p. Ring og lad os sammensætte et program, der passer jer

kontakt@profil-grupperejser.dk • 77 33 55 33 • profil-grupperejser.dk

Udgivelsesplan Sådan udkommer Efterskolen resten af året: Nr. Udkommer Annoncedeadline 3 8. oktober 28. september 4 12. november 2. november 5 17. december 7. december

Annoncebestilling:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586 Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939,

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dg/3 nt. inkl. morgenmad samt ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering

fra kr. 790 Lillehøjvej 2 8600 Silkeborg Tlf. 86 46 10 60

www.berlinspecialisten.dk 42

Efterskolen · 3. september 2015

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Dannelsesministeren kun fokuserer på det faglige. Det er ikke Det vrimler med tænketanke og analykun ét tal, der afgør, om en skole er god elsebureauer, som ernærer sig ved at få opler dårlig. Vi skal se grundskolen i en sammærksomhed i medierne. Nogen gange symenhæng, som handler om andet end bare nes det netop som om opmærksomheden er karakterer.” vigtigere end substansen i arbejdet. Tag nu Befriende, reflekterende, fornuftigt. CEPOS som et godt eksempel. År efter år For som Ellen Trane Nørby videre siger, kommer den liberale tænketank med ranghandler det at gå i skole ikke kun om nogle lister over skolerne, og hvert år lyder et rafaglige karakterer, men også om at blive maskrig, når medierne kritikløst igennem dannet, at trives og at blive integreret. et par uger brygger historier ud fra listerne. Det var de borgerlige partier, som i Nogle skoler får skrammer, andre soler sig, 00’erne nærmest provokatorisk kæmanalyseinstituttet får uvurderlig omtale på pede for at få ranglister og testresultater et omdiskuteret grundlag. frem til offentlighedens kendskab. Fordi Men hvad siger ranglisterne egentlig om man havde en blind tro på, at benchmarskolernes kvalitet? Hvad kan politikere, king og fri konkurrence ville gøre skoforældre, elever, lærere og alle andre bruge lerne bedre. ranglisterne til? Det spørgsmål stilles sjælMed Ellen Trane Nørby er der indtil vident, for forargelsen synes at være målet i dere kommet en lidt mere nuanceret tone sig selv. ind i den liberale uddannelsesdebat. I dette Det plejer ved denne tid også at være tid nummer af Efterskolen lægger hun således til, at politikere en masse stiller sig op i vægt på, at det at kunne begå sig i et fællesrækken af forargede aktører med krav om skab – og dermed have dannelse nok til at lovændringer. Det har vi ikke set meget af andre kan holde én ud – faktisk er lige så i år. Måske slikker de fleste stadig sårene vigtig en kompetence, som at kunne score efter den store reform. lidt over i undervisningseffekt. Vi har fået en ny børne- og undervisVelkommen på posten til den nye mininingsminister, der trods sit liberale ophav, ster. Vi kan håbe, hun formår at holde bahar taget ranglisterne den liberale tænNr. fra Udkommer Annoncedeadline lancen, så ikke kun er en kampplads ketank med et gran 3 salt. 8. oktober 28. september kl.skolen 12 om undervisningseffekt. Men også er et Hun sagde således Berlingske: 4 til12. november 2. november kl. 12 sted med plads til dannelse, kultur, trivsel, ”Jeg mener, det er vigtigt, at man ser ud5 17. december 7. december kl. 12 indsigt og udsyn. dannelse i et bredere perspektiv og ikke

Deadline

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Bestil gratis

PRØVELOGIN engelsk.gyldendal.dk

9647

ENGELSK.GYLDENDAL.DK 8.-10. KLASSE Nye inspirerende temaer på engelsk.gyldendal.dk – varierede og motiverende undervisningsidéer ■

True Stories arbejder med amerikaneres personlige

■

Hero Potluck præsenterer eleverne for kendte og

historier bl.a gennem tekstforståelse og kortfilm. mindre kendte helte og inddrager forskellige genrer. ■

US Election opdateres løbende med The road to 2016. Temaet inddrager også det danske valg.

■

Sitet udbygges løbende. Se mere på engelsk.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk