Efterskolerne 30-2025

efterskolerne

Ung, nyuddannet og fuld af drømme

26-årige Sebastian har drømt om at blive lærer. Nu er han det, og det er ikke altid let. Men han ved, han gør en stor forskel i elevernes liv.

SIDE 10

Ny indsats skal få udsatte unge på efterskole

Efterskoler kan lære af skoler i Estland

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Efterskolernes mulighed

2025 startede lige på og hårdt. Særdeles konfronterende toner fra den nye amerikanske præsident og provokationer i Østersøregionen for bare at nævne et par ting, der var på dagsordenen de allerførste uger af januar.

Storpolitik skal andre håndtere. Som efterskoler har vi et ansvar for vores 32.000 unge. Hvordan skaber vi livsmod, tillid og tro på fremtiden for dem i en urolig tid i verden?

Demokrati er vores bedste styreform, og på efterskolerne har vi en helt særlig mulighed for at leve demokratiet i hverdagen, fordi vi er sammen med de unge 24/7. Vi skal vise dem, at konflikter og gode beslutninger tages igennem demokratiske samtaler og møder. Hal Koch betonede i 1945, at demokrati ikke bare er en styreform: Det er en livsform. Aldrig i min levetid har de ord været vigtigere.

Årsmødet er vores demokratiske mulighed, og også i vores lille verden er der meget på spil i denne tid.

Jeg gik selv på efterskole i 1981. Godt stimuleret af, at min far havde gået på friskole og efterskole, og at mine forældre havde mødt hinanden på en højskole. Dengang var det – skarpt skåret – mest unge fra grundtvig-koldske hjem på landet og unge fra belastede hjem, der gik på efterskole.

Det arbejdede vi på de kommende årtier, hvor nye skoler med nye profilfag og interesser kom til, og efterskolelandskabet ændrede sig med flere elever fra middelklassen og ikke mindst fra de større byer. Resten er historie. I disse år går rekordmange unge på efterskole. Helt præcist en tredjedel af alle unge – og endnu flere overvejer det. Det er en succeshistorie.

Så når bestyrelsen på årsmødet indstiller forslaget om ‘En Efterskolevej til Alle’, som I kan læse om på side 18, er det ikke for at drømme os tilbage til 1981 eller før. Vi skal fortsat tiltrække unge fra den brede middelklasse og velhavende hjem. Men vi skal have bedre

balance i tingene. Når 57 procent af de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune går på efterskole, mens tallet i Brøndby kun er ni procent ifølge tal fra Danmarks Statistik, er balancen for skæv. Det kan der være mange årsager til. Men det kræver handling.

Jeg tror på, at ‘En Efterskolevej til Alle’ kan bringe os et stort skridt videre. Det kalder på jeres deltagelse. Både på årsmødet og i samarbejdet med foreningen efterfølgende.

“Vi skal vise eleverne, at konflikter og gode beslutninger tages igennem demokratiske samtaler og møder”

TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Redaktøren guider

Færre unge søger ind på læreruddannelsen, men 26-årige Sebastian Sunddal Mikkelsen er undtagelsen, der bekræfter reglen. Hans drøm har været at blive lærer, siden han selv gik på efterskole. Læs portrættet af Nørbæk Efterskoles yngste lærer, som vil gøre en forskel for unge – især for dem, der har det sværest (s. 10).

Læs også dette nummers stafetindlæg, hvor forstander på Nordsjællands Efterskole, Morten Bech, minder om, hvorfor det er vigtigt at elske de oprørske elever (s. 38).

Gå heller ikke glip af historien om, hvordan Mejlby Efterskole med en ny buddyordning har fået vendt den dårlige stemning i personalegruppen til høj arbejdsglæde og trivsel (s. 30).

Anna Rossman Thejsen

Redaktør

PORTRÆT

Skolens yngste lærer vil gøre en forskel /10

26-årige Sebastian har altid drømt om at blive lærer. Nu er han det, og det er ikke altid let. Men han ved, han er betydningsfuld for eleverne, og at han kan gøre en forskel i deres liv.

Perspektiv: Der skal være en efterskolevej til alle På generalforsamlingen 1. marts 2025 fremsætter Efterskoleforeningens bestyrelse et forslag, som kan blive startskuddet til en helt ny indsats for at få udsatte unge på efterskole.

Buddyordning giver gladere

medarbejdere / 30

Sidste skoleår var stemningen ikke god på Mejlby Efterskole. En ny buddyordning har givet større arbejdsglæde og bedre trivsel.

Det virker: Flyt stilletimen til midt på dagen

Eleverne har fået mere overskud, efter at Vejstrup

Efterskole har rykket skolens stilletime fra sidst til midt på dagen.

Stafetten: Elsk de oprørske elever

Det er, når det bøvler, og eleverne ikke gør, som vi siger, at kærligheden og dannelsen står sin prøve, skriver forstander på Nordsjællands Efterskole, Morten Bech, i stafetten.

TEMA

Efterskoler kan lære af estiske skoler /42

Estland har nogle af de bedste skoler i Europa. Efterskolernes

Projekt Ny 10. klasse har været i landet for at hente inspiration.

3 anbefalinger til at bruge

AI i undervisningen

Lær, hvordan du kan bruge kunstig intelligens som inspiration til alt fra undervisningsforløb til differentiering og til at skabe engagement hos eleverne.

Fra køkkenpige til skolemor

efterskolerne

FEBRUAR 2025 – NR. 30

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 6. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT e-Types, e-types.com

ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik

JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia. dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Tor Birk Trads

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

“Turen har givet os ro og tid til at nå i dybden med at udvikle vores 10. klasse”

Jette Holst Conradsen begyndte som 17-årig som køkkenpige på en efterskole. I år har hun 25 årsjubilæum som skolemor.

Navnenyt

Navnenyt byder på en del nye ansigter på landets efterskoler – og på mindeord om to betydningsfulde efterskolemennesker, der er gået bort.

Klumme: Byg en stærkere bro til fremtiden

Bestyrelsesformanden på Gørlev Idrætsefterskole opfordrer efterskoler til at arbejde mere sammen med ungdomsuddannelser om at sende elever godt ud i livet.

MATHILDE ROSENFELDT AARUP, LÆRER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

DM i Puslespil for efterskoler

Hvem kan lægge 500 brikker hurtigst? Det var udfordringen for eleverne hver for sig og i par, da Løgumkloster Efterskole i samarbejde med Ravensburger lørdag 14. december 2024 for første gang inviterede til Efterskole DM i puslespil. 60 deltagere havde taget imod udfordringen og kappedes om at blive de bedste efterskoleelever i Danmark til at lægge puslespil. Eventet

blev livestreamet, så de også kunne følge med hjemmefra fra deltagernes efterskoler. Formålet med dagen var ifølge arrangørerne at lave et event, hvor nogle af de elever, der ikke normalt står forrest på scenekanten eller til sportsstævnerne, kunne være med. Arrangørerne håber på at have skabt en ny tradition i efterskoleverdenen – og at endnu flere vil være med til næste år.

Vidste du …

Nyt byggeri baner vej for bedre trivsel

En del af skolens elever har ikke været i skole længe, inden de starter på Finderup Efterskole, men på den lille specialeefterskole får de hjælp til at trives og udvikle sig. Med en bevilling på 28 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan skolen nu udbygge og forbedre sine fysiske rammer. Der bygges en ny fløj med foredragssal, undervisningslokaler samt billedkunst- og håndarbejdslokale. Fløjen forbinder skolens hal og værksteder med hovedbygningen og skaber nye opholdsarealer til samvær. Uderummet får også grønne områder til både undervisning og fællesskab. Det er tegnet af arkitekt Johan Gjøde og gennemføres med anbefalinger fra tilknyttede psykologer og en antropolog. “Vi er dybt taknemmelige og glæder os til at udvikle projektet, og de nye fysiske rammer vil styrke elevernes trivsel og muligheder,” siger forstander på Finderup Efterskole Allan Trelborg. Byggeriet starter i februar og forventes færdigt i 2025.

… at efterskoler gratis kan ønske webinarer om europæiske emner? Har du en god idé til et fremtidigt webinar, som passer til din skoles undervisning, emneuge eller rejsedestination og ønske til dato og tidspunkt for afholdelse og evt. forslag til oplægsholder, så kan Efterskolerne hjælpe med at opfylde det ønske. Emnet skal ligge indenfor europæiske temaer, da webinarerne er økonomisk støttet af Europa-Nævnet.

LÆS MERE www.efterskolerne.dk/oenskditegetwebinar

LANDET RUNDT

Gratis teater forestilling om fodbold og fællesskab

En håndfuld efterskoler har mulighed for at opleve et gratis teaterstykke og samtaleforløb faciliteret af Teater Momentum ude på efterskolen. Teaterforestillingen ‘Ricardo & Elstrup’ handler om to fodboldikoner, der fortæller om deres oplevelser fra ‘Kampen om at lykkes’. Forestillingen er både auditiv og interaktiv og låner virkemidler fra gaminguniverset. Teateroplevelsen er tænkt som en samtalestarter om grænser, præstationskultur og fællesskabets betydning, og efter forestillingen faciliterer teatret et samtaleforløb med eleverne, hvor de med afsæt i forestillingen undersøger, hvordan præstationsfrie fællesskaber kan skabes i fremtiden af de unge. Fem til seks efterskoler kan gratis få muligheden for at få teatret ud på besøg i februar, marts eller april 2025, og skolerne udvælges efter først-til-mølle-princippet. Forestillingen kan spille i alle større rum/lokaler og kræver ikke andet end adgang til en stikkontakt. Den vil spille flere gange i løbet af dagen, så elevhold deles op i mindre grupper – den kan maksimalt opleves af 150 elever pr. skole. Vil I høre mere, så skriv til direktør på Teater Momentum på jeppe@teatermomentum.dk Skab

engagerede unge og

stærkere lokalsamfund – kom med i Frivillighedsalliancen

Vil I gøre frivillighed sjovt og meningsfuldt for jeres elever? Så er det måske noget for jeres skole at komme med i Frivillighedsalliancen. Asger, der er 15 år og elev på Hjemly Friskole, siger: “Før havde jeg kun prøvet at gå rundt og samle ind for organisationer, og det var kedeligt. Nu har jeg fået frivillighed som fag, og det er sjovt.” Asger er elev på Hjemly Friskole, der ligesom ni andre friskoler og efterskoler er med i Frivillighedsalliancen og derfor har sat frivillighed på skoleskemaet i dette skoleår. Han mener ligesom mange andre elever fra deltagerskolerne, at det er sjovest at være frivillig, hvis man selv kan få lov til at opfinde sine frivillighedsindsatser, som man kan, hvis ens skole er med i Frivillighedsalliancen. Efterskolerne og Friskolerne står sammen bag Frivillighedsalliancen, som blev skudt i gang i dette skoleår og lige nu består af 10 skoler

og 22 civilsamfundsorganisationer. En del af formålet med alliancen er at bygge bro mellem skoler og lokalsamfund for at motivere unge til at være frivillige. Vil jeres skole være med? Så ansøg om at blive en af de 20 nye skoler, der kan komme med i skoleåret 2025/26. Deltagende skoler får 35.000 kr., 160 udviklingstimer og mulighed for at styrke unges frivillige engagement og at skabe relationer til og positive forandringer i lokalsamfundet. På frivillighedsalliancen.dk kan I både læse, hvordan I ansøger om at komme med, og om det onlineinformationsmøde, projektleder Tinna Ølholm Jørgensen holder 6. marts kl. 12.3013.00 for interesserede efterskoler.

450

unge får legat til et efterskoleophold

Efterskoleforeningen modtager de kommende tre skoleår fem millioner kroner årligt fra Alm. Brand Foreningen 1792.

Pengene skal sikre, at omkring 450 unge fra familier med lave indkomster kan komme på efterskole. Det er Alm. Brand Foreningens første almennyttige uddeling, og oprettelsen af Alm. Brand Legatet er en del af en strategi om at styrke trivsel, robusthed og livsduelighed hos børn og unge på tværs af Danmark.

Legaterne uddeles i portioner á 30.000 kr. pr. elev og kan søges af unge fra familier med en husstandsindkomst på maks. 275.000 kr. årligt. Efterskoleforeningen administrerer legaterne, og der åbnes for ansøgninger til legaterne i marts 2025, præcist hvornår vil fremgå af efterskolerne.dk

Sebastian er skolens yngste lærer

26-årige Sebastian Sunddal Mikkelsen er gået imod strømmen og har uddannet sig til lærer. Han er drevet af at lære sine ordblinde elever at håndtere modgang uden at gå i baglås. Han elsker sit arbejde, selvom det kan være udfordrende at være nyuddannet lærer.

Birk Trads

Johannes Graff Mortensen går i 10. klasse på ordblindeefterskolen Nørbæk Efterskole. Det er hans andet år på skolen. Vi sidder i spisesalen. På bordet står småkager, vand, te og kaffe i en rød og en mørkeblå kande. Det er mørkt udenfor. Johannes Graff Mortensen giver høfligt hånd, da jeg kommer, men snakker lavt og kigger lidt til siden. Sidder yderst på stolen. Men ordene falder prompte, da jeg spørger, hvordan det er at have Sebastian Sunddal Mikkelsen som lærer.

“Det er fantastisk at have Sebastian som lærer. Han har gjort en stor forskel for mig. Han er god til at lytte. Han hjælper mig, og jeg bliver hørt meget mere i timerne, end jeg gjorde før,” lyder svaret fra Johannes Graff Mortensen.

Sebastian Sunddal Mikkelsen sidder ved siden af og må kigge væk. Da Johannes er gået, siger han:

“Der er sket meget på halvandet år. Det er kun derfor, jeg lige blev rørt og ikke kunne kigge. Det er fordi, at han er ... Han er fandme rar. Det er ikke hver dag, man vil høre sådan nogle søde, flotte ord komme ud af hans mund. Jeg ved godt, at jeg betyder meget for ham. Men det er dejligt, når han siger det,” siger han.

Sebastian Sunddal Mikkelsen er med sine 26 år skolens yngste lærer og i gang med sit andet år på Nørbæk Efterskole, efter han blev færdiguddannet lærer i 2023.

Søgningen til læreruddannelsen falder år efter år, og cirka hver femte lærer i folkeskolen er ikke uddannet lærer. Hvad får en ung mand som Sebastian Sunddal Mikkelsen, på mange måder helt som sine jævnaldrende, til at vælge at blive lærer?

For Sebastian Sunddal Mikkelsen handler det meget om at være med til at rykke eleverne og gøre en forskel for dem.

“Jeg bruger enormt meget tid og energi på at snakke med eleverne om alt muligt andet end det fagfaglige, og jeg tror, det betyder noget for den fagfaglige del også. Tit bygger jeg det relationelle ret hurtigt op i starten af skoleåret, og så kan det hjælpe mig i løbet af året. Jeg arbejder med at påvirke eleverne lidt hele tiden, både direkte og indirekte. Jeg rykker lidt ved deres grænser, og jeg snakker med dem og lytter til dem. Jeg viser dem, at

Blå bog

• Sebastian Sunddal Mikkelsen, 26 år.

• Uddannet lærer i 2023 og har siden været ansat på Nørbæk Efterskole, som er en ordblindeefterskole.

• Underviser i dansk, samfundsfag, projektfag og en løbeklub som valgfag. Derudover deltager han sammen med en gruppe kolleger i Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse.

• Er en kæmpenørd inden for håndbold, men spiller ikke selv længere.

jeg måske ikke altid kun er lærer. At jeg også kan være en ekstra voksen, der bare gerne vil lytte, når det er svært,” siger han.

Elevernes mod og sårbarhed har gjort et stort indtryk på ham, og han vil gøre meget for at hjælpe de elever, der har det svært. Det betyder noget for ham personligt, at de kommer igennem de kriser, som et efterskoleliv byder på. Måske er det held, men han er glad for, at ingen af eleverne i hans kontaktgruppe er droppet ud. Der er ingen tvivl om, at Sebastian Sunddal Mikkelsen giver sig meget i sit arbejde – både når det kommer til tid og tankevirksomhed.

“Når der kommer unge mennesker, som betror mig ting, vidner det om, at de har en enorm respekt og tillid til mig som menneske. Og det gør, at jeg har lyst til at arbejde hurtigere og længere, for at det skal gå dem godt,” siger han.

Også hans kolleger spiller en stor rolle for hans arbejdsglæde. De laver ofte aktiviteter sammen i fritiden, de har været på tur sammen, ligesom han ofte kører til og fra arbejde sammen med de af sine kolleger, der ligesom ham bor i Aarhus.

“Det styrker vores fællesskab og giver helt vildt meget. Når vi er glade for at være her og er glade for hinanden, smitter det af på eleverne. De kan se, at vi tør være sjove eller lave fejl og så bare grine af det,” siger Sebastian Sunddal Mikkelsen.

“Det er fantastisk at have Sebastian som lærer. Han har gjort en stor forskel for mig. Han er god til at lytte. Han hjælper mig, og jeg bliver hørt meget mere i timerne, end jeg gjorde før”

JOHANNES GRAFF MORTENSEN, ELEV I 10. KLASSE PÅ NØRBÆK EFTERSKOLE

Drømmen om at blive lærer Allerede da han gik i 10. klasse på Balle Musik- og Idrætsefterskole, skrev han OSO (obligatorisk selvvalgt opgave) om læreruddannelsen. Da han begyndte at læse til lærer, begyndte han at drømme om at arbejde på en efterskole. Han tog et specialiseringsmodul i at undervise elever med læse- og skrivevanskeligheder. Derfor faldt det ham naturligt at søge praktik på Nørbæk Efterskole, da skolen dukkede op i hans søgning efter skoler, som ligger i køreafstand fra Aarhus. Siden fik han et vikariat, og da der blev en stilling ledig, fik han den tilbudt og slog til. Dengang var han nervøs for at skulle undervise på en skole, hvor alle elever er ordblinde. For det specialiseringsmodul, han havde taget på uddannelsen, drejede sig i højere grad om de tilfælde, hvor der sidder nogle enkelte ordblinde elever i en klasse. Men han er blevet glad for at arbejde med ordblinde elever.

“Jeg har trukket meget på mine kollegers erfaringer, og så har jeg spurgt eleverne om, hvad de synes er fedt, og hvad de synes er god undervisning. Vores elever er ofte skoletrætte og er blevet mødt med modstand, fortæller Sebastian Sunddal Mikkelsen.

Han oplever, at mange af eleverne har tillært sig nogle strategier, når de har syntes, noget var svært, for eksempel ved at være provokerende eller sjove.

“Jeg har 10. klasse til dansk, og nogle af dem er ved at være skoletrætte. Men hold kæft, det er også fedt at arbejde med, fordi det kræver virkelig meget af mig som professionel i undervisningen.”

For Sebastian Sunddal Mikkelsen handler det om at hjælpe eleverne til at lære nogle nye strategier

ved simpelthen at hjælpe dem, når de synes det er svært. For en ting er, hvordan han kan rykke dem fagligt, men det er lige så vigtigt for ham, at de lærer at håndtere modgang uden at gå i baglås.

“Jeg håber, året på efterskole kan være en tryg base, hvor de får lov til at udvikle sig og blomstre, så de kan komme hjem og være mere modstandsdygtige, når de møder modstand, uden at være i forsvarsposition,” siger Sebastian Sunddal Mikkelsen.

Sebastian Sunddal Mikkelsen har det også fint med at være den yngste lærer på skolen. For det meste mærker han det ikke, men nogle gange kan han bruge den lille aldersforskel til eleverne til bedre at sætte sig ind i, hvordan de har det, mener han. Til at begynde med var han nervøs for forældresamarbejdet. Men ved at opbygge tillid og gode relationer til eleverne og ved at hjælpe dem med fagligt at løfte sig, er det hans håb, at forældrene så også følger med.

“Hvis jeg overbeviser mine elever om, at jeg er dygtig og kompetent, samtidig med, at jeg har tillid til dem, og de har tillid til mig, så vil eleverne måske også gå hjem og sige det videre. Og jeg har mødt fuld tillid, siger Sebastian Sunddal Mikkelsen, som heldigvis ofte får positive tilbagemeldinger fra forældre.

Ikke alt er let

Den første tid som lærer har været krævende, men glæden ved at gøre en forskel for eleverne opvejer det.

Til gengæld har hans alder og den medfølgende manglende erfaring gjort det hårdt at begynde som lærer. Han har ikke et katalog af undervisning at hive op af lommen, og der er mange situationer, hvor han tror, at han med tiden vil kunne klare tingene nemmere ved at trække på sin erfaring.

Han svedte for eksempel over at tælle normalsider og finde ud af, hvad der skulle opgives, før de afsluttende prøver sidste år, som var hans første som færdiguddannet lærer. Han mener ikke, at læreruddannelsen i høj nok grad klæder de studerende på til de udfordringer,

“Når der kommer unge mennesker, som betror mig ting, vidner det om, at de har en enorm respekt og tillid til mig som menneske. Og det gør, at jeg har lyst til at arbejde hurtigere og længere, for at det skal gå dem godt”

SEBASTIAN SUNDDAL MIKKELSEN, LÆRER PÅ NØRBÆK EFTERSKOLE

de møder i virkeligheden. Han sammenligner det med at tage kørekort.

“Man tager kørekortet, og så lærer man at køre bil, når man har fået det. Det er lidt ærgerligt, men måske er det det samme, når man bliver lærer. Du bliver lærer, og så lærer du at blive lærer. Det kunne man da godt tænke lidt anderledes. Hvordan ved jeg ikke,” siger han.

Under sin uddannelse læste han rapporter og artikler om stress blandt lærere. Næsten halvdelen af lærerne er ofte eller altid følelsesmæssigt berørt af jobbet. Det er oftere end nogen anden faggruppe, viser for eksempel undersøgelsen ‘Stress i professionsfagene’ fra 2022.

Det fik ham til at tænke på, om det mon var en fejl at blive lærer. Og når hans mor siger til sine venner, at det ikke er sikkert, at Sebastian skal være lærer for altid, giver han hende ret. Livet er langt, og han vil gerne prøve nogle forskellige ting.

“Det kunne være spændende enten at lave noget andet inden for undervisning, læse videre eller helt skifte retning,” siger han.

Han vil også gerne undervise i folkeskolen, selv om han ikke er sikker på, at det vil være noget for ham. Men det er så nemt at kritisere folkeskolen uden selv at have arbejdet der, mener han. Og han kan godt lide at diskutere sit fag med alle, der har en holdning til det.

“Men lige nu er det at være efterskolelærer det fedeste. Når jeg kører glad på arbejde hver dag, så tænker jeg, at jeg har et ret godt og heldigt arbejde,” konstaterer han. 0

Bagom lærermanglen

Færre vil være lærer. Søgningen til læreruddannelsen er faldet løbende siden 2020. 2.008 søgte ind på læreruddannelsen som første prioritet i 2020. Det tal var faldet til 1.945 i 2024. I alt blev der optaget 2.697 på læreruddannelsen i 2020. Det tal var faldet til 2.109 i 2024.

Mangel på uddannede lærere. Ifølge OECD havde 29 procent af lærerne i folkeskolen i skoleåret 2022/23 ikke en læreruddannelse –optalt på antallet af ansatte, ikke årsværk. Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i samarbejde med Danmarks Lærerforening (DLF) var antallet af lærere uden en læreruddannelse 18 procent i 2023.

Uenighed om kommende lærermangel. En analyse af DAMVAD Analytics, lavet for Danske Professionshøjskoler i 2021, viser, at der forventes at mangle 13.100 uddannede lærere i 2030. En ny befolkningsprognose fra Danmarks Statistik i 2024 fremskriver et fald i det forventede antal børn, hvilket ifølge en analyse fra Dansk Industri (DI) betyder, at der ikke vil være lærermangel i 2035. Danmarks Lærerforening (DLF) mener dog, at DI’s analyse hverken tager højde for den lærermangel, der allerede eksisterer i dag, eller for de stigende komplekse problemstillinger, som folkeskolen skal rumme, bl.a. specialundervisning og børn med særlige behov.

KILDER Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Danske Professionshøjskoler, Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus, Dansk Industri (DI), folkeskolen.dk, OECD: ‘Education at a Glance’ (2024), Arbejdernes Erhvervsråd (AE)

Sebastian Sunddal Mikkelsen bruger meget af sin tid på at opbygge tillid og gode relationer til eleverne.

SKOLEREJSER MED

Vi har mange års erfaring med planlægning af rejser for efterskoler, både i og udenfor Europa.

Hos os får du gode tilbud på skolerejser til de klassiske favoritter: Berlin, Krakow og Rom, men vi kan også hjælpe dig med destinationer udenfor Europa som New York, Beijing og Tokyo.

Vi giver et gratis tilbud på skolerejsen. Kontakt os via telefon eller e-mail! Scan QR-koden for at se alle vores destinationer. grupperejser@kilroy.dk +45 70 22 05 35

Vi har uanede muligheder og kan levere moduler der er skræddersyet til behovet - fra klasselokaler til elevværelser.

• Vi løser akutte behov

• Lej/køb nye eller brugte lokaler

• Planlæg nu og vær klar til sommer

• Opfylder kravene for både midlertidig og permanent byggeri

43.000

Så mange unge mellem 15 og 24 år står på kanten af fællesskabet uden job eller uddannelse. Derfor er Efterskoleforeningen sammen med mere end 40 andre organisationer gået med i forandringskoalitionen ‘En Vej til Alle’, der vil arbejde for at sikre veje til job og uddannelse for udsatte unge.

Tid til handling: Flere udsatte unge skal på efterskole

Det er ikke længere nok at tale, nu er det tid til at handle, mener Efterskoleforeningens formand, Torben Vind Rasmussen. På generalforsamlingen 1. marts 2025 fremsætter bestyrelsen derfor et forslag, som kan blive startskuddet til en helt ny indsats for at få udsatte unge på efterskole.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Flere udsatte unge og unge fra økonomisk trængte familier skal have mulighed for et efterskoleophold. Det har været diskuteret på Efterskoleforeningens generalforsamling siden 2012. I 2016 blev der givet hånd på det med det såkaldte sociale charter, og i 2022 blev der vedtaget seks anbefalinger til at øge tilgængeligheden for udsatte unge. Det har dog ikke rykket særlig meget ved det store billede, lyder det fra Efterskoleforeningens formand, Torben Vind Rasmussen, der mener, at det nu er tid til, at der for alvor bliver sat handling bag ordene.

Derfor er Efterskoleforeningen gået med i forandringskoalitionen ‘En Vej til Alle’, der skal hjælpe udsatte unge, så de ikke ender som en del af den gruppe på omkring 43.000 unge under 25 år, der i dag står uden job eller uddannelse.

Foreningen vil med et nyt initiativ ‘En Efterskolevej til Alle’ sikre, at flere unge, der ikke har mulighed for at komme på efterskole, får muligheden for det i fremtiden. Ifølge Torben Vind Rasmussen har landets efterskoler pligt til at tage et større socialt ansvar og bidrage til, at færre unge ender på kanten af fællesskabet.

“Efterskolerne er det helt oplagte sted at finde nye fællesskaber, bryde nogle mønstre og finde en vej.

Efterskole

Bagom ‘En Vej til Alle’

• Efterskoleforeningen er med i forandringskoalitionen ‘En Vej til Alle´, der bl.a. er støttet af Bikubenfonden. ‘En Vej til Alle’ er et samarbejde mellem mere end 40 organisationer, der arbejder for, at færre unge i fremtiden står uden job eller uddannelse.

• Efterskoleforeningen vil med et nyt initiativ ‘En Efterskolevej til Alle’ sikre, at flere udsatte unge eller unge fra økonomisk trængte familier får mulighed for et efterskoleophold. Det skal ske i tæt samarbejde med nogle af de organisationer, der er med i ‘En Vej til Alle’, som kan hjælpe med at rekruttere unge, som ellers ikke ville have mulighed for et efterskoleophold. Samarbejdet giver adgang til et større netværk af fagprofessionelle, der har et indgående kendskab til unge i udsatte positioner.

• Efterskoleforeningens bestyrelse kommer derfor på årsmødet med et forslag om at iværksætte projektet ‘En Efterskolevej til Alle’ fra 2025 og tre år frem.

LÆS MERE om ‘En Vej til Alle’ her

Muligheden for at påvirke et ungt menneske 24-7 i et helt år findes ikke noget andet sted i vores samfund. Dét er efterskolernes legitimitet. Vi har ikke pligt til at få nogen på efterskole, der ikke selv vil, men vi har pligt til at tilbyde muligheden til dem, der har lyst, og som ville have gavn af et efterskoleophold. Derfor har vi sagt ja til at være med til at løse nogle af de udfordringer, der gør, at en stor gruppe unge ikke lykkes i dag,” siger han.

Skoler skal reservere pladser ‘En Efterskolevej til Alle’ skal være et samarbejde mellem Efterskoleforeningen og nogle af de organisationer, der er med i ‘En Vej til Alle’. Efterskoleforeningens bestyrelse ønsker derfor at ansætte en projektleder i tre år, som skal være bindeleddet mellem efterskoler og organisationer, der arbejder med og har kontakt til nogle af de unge, som af forskellige årsager ikke har mulighed for et efterskoleophold. Torben Vind

“Vi har ikke pligt til at få nogen på efterskole, der ikke selv vil, men vi har pligt til at tilbyde muligheden til dem, der har lyst, og som ville have gavn af et efterskoleophold”

Rasmussen nævner bl.a. boligforeninger, Ungdommens Røde Kors, Børns Vilkår, Modstrøm, Aspiranterne eller Foreningsfællesskabet Ligeværd som oplagte samarbejdspartnere. Desuden skal en projektleder være med til at sikre, at den unge bliver matchet med den rigtige efterskole.

På generalforsamlingen 1. marts 2025 fremsætter bestyrelsen derfor et forslag om at bruge tre millioner

kroner af foreningens egenkapital på at søsætte projektet, hvor en del af pengene vil gå til en projektleder for ‘En Efterskolevej til Alle’, som sammen med en ‘En Vej til Alle’ skal løfte opgaven fra 2025 og tre år frem. Det skal ifølge Torben Vind Rasmussen være første fase i en langsigtet indsats.

“Vi har den udfordring, at vi hele tiden bliver skudt i skoene, at efterskolen kun er for den bedre middelklasse. Og hvad så med alle de andre unge? Nu er det ikke længere nok, at vi taler om, at vi skal have flere på efterskole, nu skal der handling til,” siger han.

Torben Vind Rasmussen understreger, at projektet kun kan lykkes, hvis et flertal af landets efterskoler bakker op. Det vil bl.a. kræve, at de efterskoler, der siger ja til at være med, er villige til at reservere pladser til den nye elevgruppe.

TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLEFORENINGEN

“Hvis alle efterskoler f.eks. reserverede fem pladser hver, kunne vi hjælpe ca. 1200 unge om året, der ellers ikke ville have mulighed for et efterskoleophold. Det er min drøm, at vi når derhen. For dét ville faktisk rykke noget,” siger han.

En stor opgave for skolerne

Det bliver en stor opgave at løse for efterskolerne. Det lægger Torben Vind Rasmussen ikke skjul på. Bestyrelsen ønsker også at se på muligheden for at opkvalificere medarbejdere på efterskolerne, så alle skoler er klædt på til opgaven. Torben Vind Rasmussen ser det samtidig som en oplagt mulighed for efterskolerne, som lige nu ser ind i en fremtid med faldende ungdomsårgange de næste fem til ti år, hvor efterskolerne står til at miste over ti procent af deres elevtal.

“Jeg har fuld respekt for, at det her er en stor opgave, for det er ikke efterskolevante familier, de unge kommer fra. Dén opgave skal man som skole være forberedt på. Men alternativet er, at der om få år står tomme senge rundt omkring på skolerne,” siger han.

Det er dog langt fra alle unge, som efterskolerne kan og bør løfte, understreger han.

“Vi skal også være vores egen formåen bevidst, for der er en grænse for, hvad efterskolerne kan løfte. Men hvis det f.eks. handler om manglende kendskab til efterskoler eller om økonomiske udfordringer hos familien, er det noget, vi kan og skal blive bedre til at hjælpe med,” siger han.

For nogle unge kan det være afgørende, at deres familier tilbydes økonomisk støtte til et efterskoleophold. Ifølge Torben Vind Rasmussen bliver det hjulpet på vej af, at både Alm. Brand Foreningen og Egmont Fonden har bevilget stipendier til et efterskoleophold til økonomisk trængte familier. Desuden har regeringen afsat 20 millioner kroner ekstra fra 2030 og 45 millioner kroner ekstra fra 2031 til, at en gruppe unge kan få deres efterskoleophold helt eller delvist betalt. Der vil dog være behov for flere private og offentlige stipendier i fremtiden, så efterskolerne får mulighed for at løfte endnu flere unge fra økonomisk trængte familier. Torben Vind Rasmussen mener dog ikke, at der er tid til at vente på, at det sker. Foreningen skal i gang med arbejdet nu.

“Hvis vi på efterskolerne kan tage medansvar for, at færre unge end i dag ender uden uddannelse og job, ville det give så god mening for både efterskolerne, de unge og for samfundet. Jeg håber derfor, at der er opbakning til bestyrelsens forslag, så vi kan komme i gang med at sikre, at flere udsatte unge kan komme på efterskole,” siger han. 0

Det skal der stemmes om på generalforsamlingen

Efterskoleforeningens bestyrelse fremsætter på foreningens generalforsamling 2025 et forslag om at bruge tre millioner kroner af foreningens egenkapital over en treårig periode (en million kroner om året) på at iværksætte projektet ‘En Efterskolevej til Alle’, hvor en del af pengene skal gå til en projektleder. Medlemmerne skal stemme om forslaget på generalforsamlingen 1. marts 2025 på Nyborg Strand.

“Vi har sagt ja til at være med til at løse nogle af de udfordringer, der gør, at en stor gruppe unge ikke lykkes i dag”

TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLEFORENINGEN

“Det er sølle, at vi ikke

løfter et større socialt ansvar”

Mangfoldighed styrker fællesskabet på Bråskovgård Efterskole, hvor 20 procent af pladserne reserveres til elever med særlige behov. Forstander Preben Brunsgaard efterlyser, at flere efterskoler tager ansvar.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost Hansen ILLUSTRATION e-Types/Freepik

En lærer skal give en besked i spisesalen på Bråskovgård Efterskole, og lyden af klirrende bestik mod tallerkener og en summende lyd af småsnak ved bordene afløses af total stilhed. Alle i spisesalen er nødt til at være helt stille, så de hørehæmmede elever kan høre, hvad der bliver sagt.

Eleverne på Bråskovgård Efterskole er vant til, at der skal tages særlige hensyn. Skolen reserverer hvert år 20 procent af skolens 130 pladser til elever med særlige behov. Ifølge forstander Preben Brunsgaard ligger der en enorm vigtig dannelse i at have en mangfoldig elevflok.

“Der er ikke er noget ved vores fællesskab, der er givet på forhånd. Eleverne skal arbejde for fællesskabet, og det lærer dem at være rummelige, tage hensyn og at være ordentlige mod andre mennesker. Der ligger også en dannelse i ikke at være så forskrækket over

forskellighed. Det kommer de jo også til at møde ude på arbejdsmarkedet en dag, så vi synes, det er vigtigt at give eleverne en rummelighed,” siger han.

Bråskovgård Efterskole er en almen efterskole, hvor flertallet af eleverne søger ind på skolen på helt almindelige vilkår. De elever, der fylder de 20 procent af pladserne, kan være elever med fysiske handicap, elever med diagnoser, elever der har brug for hjælp til at gå i skole, som kommer fra hjem med udfordringer, eller som på andre måder har noget med i bagagen. Preben Brunsgaard forklarer, at selvom det er en bred gruppe af unge, befinder de sig alle i et grænseland, fordi de ikke passer ind i de tilbud, der er på landets specialefterskoler, men samtidig har de brug for særlig støtte for at kunne trives fagligt eller socialt på en almen efterskole.

“Fælles for de unge er, at vi sætter nogle ekstra resurser af til at hjælpe dem med at lykkes med deres efterskoleår,” siger han.

For få der trækker læsset

At skolen reserverer pladser, betyder dog ikke, at de skal holde på dem særlig længe, for det er altid de pladser, der bliver fyldt først. De fleste af de unge kommer med tilskud fra kommunen, men der kommer også unge, hvor forældrene betaler hele opholdet. Ifølge Preben Brunsgaard kunne de fylde alle skolens pladser med elever med særlige behov, fordi de får så mange henvendelser. Hans erfaring er dog, at en afgrænsning er nødvendig, for at skolen kan lykkes med inklusionen.

“Hele skolens DNA er bygget på, at der skal være plads til alle. Men når man bliver god til noget, er det også det, man tiltrækker. Vi oplevede på et tidspunkt, at balancen tippede, og så bliver det ikke inklusion længere, så bliver vi en specialefterskole. Det er ikke mig som forstander eller lærerne, der bærer inklusionen. Det er eleverne. Derfor er det vigtigt, at der er en balance, så alle får et godt efterskoleår, og inklusionen ikke bliver på bekostning af nogen,” siger han.

Preben Brunsgaard har derfor fuld forståelse for, at det kan være forskelligt, hvor mange elever en efterskole kan rumme. Han synes dog

“Hvis vi kan lykkes med eleverne uden problemer, kan andre efterskoler også sagtens lykkes med dem”

PREBEN BRUNSGAARD, FORSTANDER PÅ BRÅSKOVGÅRD EFTERSKOLE

ikke, at landets efterskoler samlet set er gode nok til at gøre plads til alle. Han oplever f.eks., at nogle elever bliver henvist til Bråskovgård Efterskole, efter de har været på besøg på andre efterskoler.

“Hvorfor? Hvis vi kan lykkes med eleverne uden problemer, kan andre efterskoler også sagtens lykkes med dem. Vi mener jo, at efterskolerne skal være åbne for alle. Det har vi også besluttet på Efterskoleforeningens generalforsamling, men jeg synes absolut ikke, efterskolerne samlet set lever op til det sociale charter, som vi for år tilbage har vedtaget i foreningen” siger han.

Preben Brunsgaard mener, at langt flere efterskoler burde tage opgaven på sig.

“Vi er simpelthen for få, der trækker læsset i dag. Eller sagt lige ud af posen: Jeg synes faktisk, det er sølle, at vi ikke løfter et større socialt ansvar,” siger han.

Nyt initiativ kan gøre en forskel

Preben Brunsgaard hilser derfor Efterskoleforeningens nye projekt ‘En Efterskolevej til Alle’ velkommen og kalder det “genialt”.

“Jeg tror virkelig, det her initiativ vil kunne gøre en forskel, så vi kan rekruttere flere unge med særlige behov, hvor det ikke nødvendigvis er kommunen, der finansierer opholdet,” siger han.

Han mener, at det er svært for hver enkelt efterskole at

rekruttere elever, som ikke har tradition for at vælge efterskolen. På Bråskovgård Efterskole har de f.eks. svært ved at nå ud til elever med anden etnisk baggrund end dansk eller familier, der har brug for viden om økonomiske støttemuligheder.

“Vi vil rigtig gerne nå ud til flere unge, men jeg tror, vi har samme udfordringer, som mange andre efterskoler har. Vi har bare en økonomisk virkelighed ude på skolerne, der gør, at vi har svært ved at afsætte flere resurser til at rekruttere nye elevgrupper, for det ville være resurser, der skulle tages fra vores egne elever,” siger han.

Det glæder derfor Preben Brunsgaard, at der bliver sat skub i arbejdet nu, for han mener, at efterskolerne skal ud af starthullerne.

“Det var simpelthen pinligt, da Mattias Tesfaye i

“Tænk, at vi som skoleform har vedtaget et socialt charter, og så kan undervisningsministeren stå og vifte med statistikkerne og dybest set sige: ‘Det er meget fint med et socialt charter, men I gør jo ingenting’”

PREBEN BRUNSGAARD, FORSTANDER PÅ BRÅSKOVGÅRD EFTERSKOLE

Preben Brunsgaard opfordrer til, at landets efterskoler allerede nu begynder at reservere pladser frem i tiden.

2023 stod på talerstolen på årsmødet og sagde, at vi skulle tage et større ansvar. Tænk, at vi som skoleform har vedtaget et socialt charter, og så kan undervisningsministeren stå og vifte med statistikkerne og dybest set sige: ‘Det er meget fint med et socialt charter, men I gør jo ingenting!’,” siger Preben Brunsgaard.

Han forstår godt udfordringen for de skoler, som er optaget flere år frem, men han foreslår, at de trækker en streg i sandet og allerede nu begynder at reservere pladser frem i tiden.

“For mig at se handler det om, at man ude på skolerne taler om: Hvad passer på vores skole, og hvad kan vi gøre for, at vi lever op til vores sociale ansvar? Det kan være forskelligt fra skole til skole, men vi skal finde veje, hvor der er plads til alle,” siger han.

Når det er sagt, er det ikke alle unge, som Preben Brunsgaard mener, efterskolerne kan eller skal løfte. På Bråskovgård Efterskole har de sat den grænse, at hvis kommunen har tildelt mere end tre støttetimer om ugen,

På Bråskovgård Efterskole sker inklusionen blandt eleverne, og Preben Brunsgaard oplever, at alle er gode til at bakke op om elever med særlige behov.

er det ikke det rigtige skoletilbud for den unge.

“Så er vi ofte ovre i et specialområde, som handler mere om terapi end relationsarbejde. Og det kan vi ikke løfte på vores skole,” siger han.

Vigtigt med åbenhed

Det er dog langt de fleste unge, som de på Bråskovgård Efterskole vurderer, kan lykkes med et efterskoleår hos dem. De vurderer på forhånd hver enkelt elev, og hvordan de kan tilrettelægge en indsats for, at eleven kan få et godt efterskoleår med de særlige behov, den unge har. Det vil være forskelligt, hvordan de ekstra resurser bliver brugt, men ofte vil elevens kontaktlærer have sat ekstra timer af til at hjælpe og støtte den unge. Skolen har desuden et trivselsteam, som bl.a. sparrer med kontaktlærerne, og i klasseværelserne er der niveaudelt undervisning. I nogle klasser er der to lærere og mindre

hold på op til 15 elever per klasse. Preben Brunsgaard peger dog på forventningsafstemning som den vigtigste indsats og en forudsætning for, at eleven kan lykkes på efterskolen.

“Desværre har vi oplevet, at forældre eller kommuner ikke har været ærlige i forhold til, hvilke udfordringer eleven har haft. Det er ofte de elever, vi mister. De kunne have fået et fantastisk efterskoleår, men vi mister dem, når vi ikke ved bedre,” siger han.

Samtidig er det vigtigt at opfordre de unge til at åbne op om deres udfordringer over for de andre elever på skolen.

“Vores udgangspunkt er, at det ikke må holdes hemmeligt for resten af elevflokken, for man kan hurtigt virke ‘mærkelig’ i andres øjne, og ingen gider være venner med hende eller ham den mærkelige. Vi oplever, at når eleverne kender til en elevs udfordringer, er der et helt andet mod,” siger han.

I Preben Brunsgaards øjne lykkes de for alvor med at skabe et fællesskab på trods af forskelligheder, når de andre elever slutter ring om en elev med udfordringer. For ham har det også været meningsfyldt, når elever med modstand på læring eller faglige udfordringer får mod på at gå i skole igen.

“Vi har rigtig mange, som hvert år fortæller, at nu er det ikke længere træls at gå i skole, og som har fået mod på en ungdomsuddannelse. Det må jo være formålet med efterskolen: At eleverne får mod på at gå videre ud i livet,” siger han. 0

“Vi har rigtig mange, som hvert år fortæller, at nu er det ikke længere træls at gå i skole, og som har fået mod på en ungdomsuddannelse”

PREBEN

BRUNSGAARD, FORSTANDER PÅ BRÅSKOVGÅRD EFTERSKOLE

5 gode råd til at lykkes med inklusion

Forstander på Bråskovgård Efterskole,

Preben Brunsgaard, giver gode råd til at skabe gode vilkår for elever med særlige behov på skolen.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost Hansen

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Nødvendigt at reservere pladser

Det kan være individuelt, hvor mange pladser man skal reservere, men det er nødvendigt at reservere nogle for at få nye elevgrupper.

2. Alle kort skal på bordet

Det er et rigtig godt værktøj at holde samtaler inden skolestart og forventningsafstemme med den unge og familien. Det vigtigste er, at alle kort bliver lagt på bordet, så I er klædt på til opgaven. De elever, det er sværest at lykkes med, er dem, hvor udfordringerne ikke er blevet ordentligt beskrevet på forhånd. Det er derfor en god idé at opfordre familien til åbenhed og til at erkende, at nissen flytter med, selvom den unge vil have ‘en ny start’ på efterskolen.

3. Tidligere skole

kan være stor hjælp

Hvis forældrene giver samtykke, kan en udtalelse fra elevens tidligere skole være meget nyttig. Tag evt. fat i en tidligere lærer for at høre, hvad skolen er lykkedes med, og hvad de har erfaret, man skal undgå. Hvis en tidligere skole har fundet en vej, der virker, er det vigtige værktøjer at have i værktøjskassen.

4. Enmandsværelser giver ro

Det kan være en god idé, hvis man har plads til at lave enmandsværelser, for nogle elever kan have brug for ro og brug for at kunne trække sig, hvis de har været på en hel skoledag og opbrugt alle resurserne. På Bråskovgård Efterskole er der f.eks. ti enmandsværelser, og det er forskelligt fra år til år, hvor mange af dem, der bliver taget i brug.

5. Det behøver ikke være bøvlet

Der kan være mange bekymringer i forhold til, om elever med særlige udfordringer mon kræver for mange resurser eller frustrationer i hverdagen. Men det behøver ikke være bøvlet – det handler bare om at skabe nogle gode rammer fra start. I stedet for at opfinde den dybe tallerken, så brug jeres netværk og ring til os eller til andre skoler, der har mange års erfaring, så I kommer godt fra start. 0

Salg af nye og brugte busser/minibusser

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Mød Mikkel Aslak, lærer og pæd. konsulent og Anders Fogh Jensen, filosof og forfatter.

Ta’ med til SkoleIT Event.

Hvordan skaber vi balance mellem AI og dannelse?

Book plads på skoleit.dk/event Det er gratis at deltage.

Brug en dag i godt selskab med frie skoler fra hele landet og bliv klogere på

• IT i en skolekontekst

• elevernes (digitale) dannelse

• AI og prøver

Event

Nyborg Strand - 1. april 2025

Plads til svære samtaler sikrer bedre medarbejdertrivsel

Brok, bagtaleri og en trykket stemning prægede sidste skoleår lærerværelset på Mejlby Efterskole. En ny buddyordning har skabt større arbejdsglæde og bedre trivsel for skolens ansatte.

“Jeg har faktisk noget, jeg gerne vil tale om.”

Josefine Vad Christensen nikker anerkendende, mens kollegaen Kristina Nørlem Kamp begynder at fortælle om en svær episode på arbejdet.

“Jeg synes virkelig, det var ubehageligt,” konstaterer Kristina Nørlem Kamp og fortsætter sin fortælling.

Episoden handler om kommunikationen med en forælder. Kristina Nørlem Kamp har vendt den med en anden kollega, og det er blevet håndteret godt, mener hun. Men hun kan alligevel mærke, at hun bliver berørt over at fortælle om episoden.

“Det har nok sat sig i mig, for nu bliver jeg helt ked af det. Jeg har ikke oplevet før, at det kunne blive så personligt,” siger Kristina Nørlem Kamp og holder en pause.

I mellemtiden bliver hun grebet af Josefine Vad Christensen, som spørger ind til, om hun har sagt det til ledelsen, og om der er blevet taget hånd om sagen. Det er der. Josefine Vad Christensen tager ordet:

“Det, du beskriver der, er faktisk noget af det sværeste ved at være lærer. Det der med, at man hele tiden skal stå på mål for noget, som man overhovedet ikke har kontrol over,” siger hun og fortæller om en grænseoverskridende oplevelse, hun selv havde i starten som nyuddannet lærer. Hun siger, at Kristina Nørlem Kamp skal komme til hende, hvis hun oplever noget lignende igen. Sådan skal det ikke være at gå på arbejde, understreger hun.

Samtalen skifter til at handle om et kommende personalearrangement, som de begge glæder sig til. Den alvorstunge stemning afløses af smil i klasselokalet på Mejlby Efterskole, hvor de to kolleger og arbejdsbuddyer har sat sig sammen i pausen mellem to undervisningsmoduler.

Både Josefine Vad Christensen og Kristina Nørlem Kamp er nye lærere på ordblindeefterskolen Mejlby Efterskole. Da Kristina Nørlem Kamp startede i august 2024, følte hun sig taget rigtig godt imod og oplevede en ‘megagod stemning’ blandt personalet. Men hun kunne også tydeligt mærke, at der ‘havde været noget’. Hun bed bl.a. mærke i, at der hurtigt blev lukket ned for brok med ord som: ‘Vi har aftalt, at det ikke hører til her!’

“Det har virkelig været rart at have en på arbejdet, hvor jeg ikke har været bange for at sige: ‘Jeg har sgu haft en lortedag’”

JOSEFINE VAD CHRISTENSEN, LÆRER PÅ MEJLBY EFTERSKOLE

Nogen at dele frustrationer med Skruer man tiden halvandet år tilbage, var stemningen blandt personalet da

“Jeg er da helt vildt stolt af i dag at kunne sige: Ja, det var noget lort dengang. Men jeg havde nogle medarbejdere, der bare ville det her”

heller ikke lige så harmonisk, som den er i dag. Skolen havde i mange år haft en stabil personalegruppe, men ifølge forstander Malene Kirk Stougaard betød det også, at de ansatte kendte hinanden så godt, at de ubevidst kunne komme til at overskride hinandens grænser. To langtidssygemeldinger forrige skoleår gjorde, at arbejdspresset voksede, og den dårlige stemning bredte sig fra krogene på lærerværelset til langbordet på personalemøder.

Det kunne også aflæses sort på hvidt i skolens arbejdspladsvurdering (APV). Den viste, at de ansatte oplevede udfordringer med kommunikation, arbejdspres, bagtaleri og beslutninger fra ledelsen, som, de følte, blev taget hen over hovederne på dem.

Malene Kirk Stougaard var klar over, at der skulle gøres noget for at vende udviklingen. Skolen søgte derfor penge fra Velliv Foreningen til et forløb, der skulle styrke trivslen blandt de ansatte. Forløbet blev faciliteret af konsulenthuset Human House, der specialiserer sig i ledelse og arbejdsmiljø. I skoleåret 2023/24 var personalet på kurser tilrettelagt for skolens samarbejdsudvalg, ledelse og hele personalegruppen. Forløbet mundede bl.a. ud i en samarbejdsaftale, som har været en afgørende faktor for det fremtidige samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, mener forstanderen.

MALENE KIRK STOUGAARD, FORSTANDER PÅ MEJLBY EFTERSKOLE

“Både ledelsen og medarbejderne fik et rum til at tale om og arbejde med det, der har været svært. Den samarbejdsaftale, vi sammen har lavet, har større betydning, end man lige regner med. Det har givet os et fælles grundlag at tale ud fra,” siger Malene Kirk Stougaard.

Som et led i skolens samarbejdsaftale har alle ansatte fået en arbejdsbuddy, så alle har en kollega at betro sig til med faglige eller personlige udfordringer.

“Buddyordningen har givet medarbejderne et sted at gå hen med deres frustrationer og støtte til, hvordan de skal tackle dem. Jeg oplever også, at de er blevet bedre til at sige fra over for brok på fællesmøder, hvor der bliver sagt: ‘Det er ikke lige her, det hører til’,” siger Malene Kirk Stougaard.

Skolens arbejdsmiljørepræsentant Mads Børgesen oplever også, at buddyordningen har flyttet frustrationerne fra lærerværelset til et mere fortroligt rum.

“En buddy skal hjælpe med, hvad man skal gøre ved sine udfordringer, så de bliver adresseret et sted hen – om det så er til ledelsen, til tillidsrepræsentanten eller et helt tredje sted,” siger han.

Fra fejlfindingskultur til opbakning

Kontrasten fra dengang til i dag er tydelig at mærke, bare man åbner døren til lærerværelset, hvor der i dag er flere grin og snakke på kryds og tværs, mener Mads Børgesen.

“Vi er blevet mere sammentømret, og vi har fået rum til flere faglige snakke, som jeg synes, vi manglede tidligere. Stemningen på lærerværelset siger rigtig

For forstander Malene Kirk Stougaard har en afgørende del af arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet været at styrke skolens samarbejdsudvalg.

Bagom buddyordningen

• Alle ansatte har fået lavet en stressprofil, som skolens buddyordning tager udgangspunkt i. Stressprofilen viser, hvad der giver medarbejderen energi, hvad der kan trigge medarbejderen, og hvordan andre bedst kan hjælpe. Ledelsen sammensætter med udgangspunkt i stressprofilerne personalet to og to på tværs af faggrupper.

• Formålet med buddyordningen er, at alle skal have ‘en bedste ven på arbejdet’. Ordningen skal spotte mistrivsel og støtte de ansatte, hvis de har udfordringer, der fylder på arbejdet.

• Ingen er ansvarlig for, at ens buddy har det godt. Man har kun ansvar for at hjælpe med at aftale, hvor ens buddy skal gå hen med problemerne, så de kan blive løst.

• Det er individuelt, hvor tit et buddypar mødes, og hvilke samtaler der fylder.

Medarbejderne er blevet bedre til at bakke hinanden op, og i dag er kaffepauserne langt hyggeligere end for et år siden.

Søg penge til at styrke arbejdsmiljøet

Velliv Foreningen støtter indsatser, der bl.a. styrker den mentale sundhed på arbejdspladser. Alle virksomheder, foreninger og organisationer kan søge økonomisk støtte. Trivselsprojektet på Mejlby Efterskole blev støttet med 250.000 kr. af Velliv Foreningen, og kurserne blev faciliteret af Human House.

LÆS MERE om mulighed for støtte på Velliv Foreningens hjemmeside.

meget om arbejdsmiljøet på en skole. Det er tit der, nogle frø bliver sået,” siger Mads Børgesen.

Den gode stemning og det stærke sammenhold kan også tydeligt mærkes på gangen ved siden af, hvor forstander Malene Kirk Stougaard har kontor.

“Det er helt vildt, hvad der er sket. Vi er blevet bedre til at bakke hinanden op i stedet for at finde fejl ved hinanden. I kaffepausen havde man før en tendens til at sætte sig i grupper. I dag tager man bare en tom stol. Hele grundholdningen har ændret sig, så alle nu gør deres bedste for at skabe et godt samarbejde,” siger hun.

Når hun ser tilbage på den udvikling, personalet har gennemgået på så kort tid, oplever hun, at det generelt er en mentalitet, der går igen:

“Der har været en stor villighed fra personalet, som vil arbejdet, og som vil efterskolen. Jeg er da helt vildt stolt af i dag at kunne sige: Ja, det var noget lort dengang. Men jeg havde nogle medarbejdere, der bare ville det her,” siger hun.

Malene Kirk Stougaard og Mads Børgesen er begge enige om, at de ikke var nået dertil, hvor de er i dag, hvis ikke de havde et stærkt samarbejdsudvalg på skolen. Trivselsforløbet hos Human House var bl.a. med til at styrke skolens samarbejdsudvalg, som ifølge Mads Børgesen ikke var velfungerende før i tiden. De brugte grundlæggende udvalget forkert og prioriterede ikke møderne ordentligt. I dag følger skolen retningslinjerne i statens samarbejdsaftale for et godt samarbejdsudvalg.

“Vi har alle faggrupper med i vores samarbejdsudvalg, og det er dét, et godt samarbejdsudvalg kan: Give følelsen af, at vi er sammen om at drive skole,” siger Mads Børgesen.

En favnende arbejdsplads Samarbejdsudvalget har været med til at forme skolens buddyordning, som startede i begyndelsen af 2024.

Alle ansatte skiftede buddy efter sommerferien, men ordningen bliver løbende evalueret og tilpasset, så den passer til de ansattes behov. Malene Kirk Stougaard understreger, at hvert buddypar selv bestemmer, hvad der fylder på deres møder, og hvordan de organiserer dem. “Man vil opleve, at samtalerne er forskellige, og at hvert par finder den form, som passer til dem, de er. Der skal være plads til, at relationen og samtalerne kan udvikle sig,” siger hun.

Da Kristina Nørlem Kamp startede på Mejlby Efterskole, blev hun hurtigt glad for at have en kollega at gå til. I en travl hverdag kunne hun have en tendens til automatisk at svare ‘Det går fint’, når kollegerne spurgte ind til hende på lærerværelset.

“Det er virkelig rart at have en arbejdsplads, der favner en, hvor der er sat tid af til at snakke om noget af det, der fylder,” siger hun.

For Josefine Vad Christensen har det især givet en tryghed at have nogen at gå til, hvis hun har haft brug for hjælp.

“Stemningen på lærer værelset siger rigtig meget om arbejdsmiljøet på en skole. Det er tit der, nogle frø bliver sået”

MADS BØRGESEN, L ÆRER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

PÅ MEJLBY EFTERSKOLE

“Det har virkelig været rart at have en på arbejdet, hvor jeg ikke har været bange for at sige: ‘Jeg har sgu haft en lortedag’. Det er jo ikke alt, man har lyst til at dele i plenum på lærerværelset,” siger hun. 0

Stilletime midt på dagen giver energi til resten af dagen

Vejstrup Efterskole har rykket skolens stilletime fra sidst til midt på dagen. Det giver mærkbare fordele for både elever og lærere.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Tidligere lå stilletimen på Vejstrup Efterskole efter aftensmaden, men for et par år siden rykkede de den til efter frokost midt på dagen.

Ifølge afdelingsleder Annika Klevang Kristensen på Vejstrup Efterskole har det været en succes fra begyndelsen.

“Jeg tror aldrig, vi går tilbage til at have stilletid sidst på dagen igen,” siger hun.

Efter at stilletimen blev flyttet, har eleverne meget mere energi over middag, end de havde tidligere. De møder op til timerne om eftermiddagen med samme energi som om morgenen og formiddagen. Vejstrup er en efterskole med meget gymnastik og idræt, så eleverne kan godt have tre hårde træningspas på en dag.

Før stilletimen blev flyttet til midt på dagen, kunne det betyde, at eleverne var udmattede allerede om eftermiddagen.

“Vi oplevede tidligere, at mange af vores elever tog en powernap i deres stilletime efter aftensmaden.

Den powernap kunne vi godt tænke os at gøre til en middagslur i stedet for,” siger Annika Klevang Kristensen. Nogle gange skete det også, at elever sov flere timer, fordi der ikke var noget, de skulle op til efter stilletimen. Så kunne det være svært at falde i søvn igen til sengetid. Nu har eleverne masser af energi om eftermiddagen i stedet for.

Oveni det oplever Annika Klevang Kristensen og hendes kolleger i langt mindre grad i dag, at eleverne bruger stilletimen til at sove. Mange slapper bare af og kobler lidt af fra det hele.

“De lader op til resten af dagen i stedet for at lade op til om aftenen. Stilletimen er næsten det tidspunkt på dagen, som eleverne holder allermest af, fordi det er det tidspunkt, hvor de ved, at de ikke går glip af noget,” siger Annika Klevang Kristensen.

Bagom stilletimen på Vejstrup Efterskole

• Tidligere lå stilletimen på Vejstrup Efterskole lige efter aftensmaden, nu ligger den i forlængelse af frokosten midt på dagen.

• De ansatte kalder stilletimen for middagsbåndet, og lærerne bruger middagsbåndet til interne møder i fagudvalg og lignende. Det har forbedret arbejdsflowet for lærerne, idet alle interne møder ligger inden for normal arbejdstid.

• Stilletime midt på dagen giver nogle fysiologiske fordele for eleverne, som er meget aktive i løbet af dagen og har brug for restitution i løbet af dagen. Lærerne kan mærke, at eleverne har mere energi til timerne om eftermiddagen i forhold til tidligere.

KILDE Afdelingsleder på Vejstrup Efterskole Annika Klevang Kristensen

Eleverne får ikke mange lektier på skolen, men når de gør, er der også elever, som laver dem i stilletimen.

Stilletime er mødetid

Som idrætsefterskole giver det også mening rent fysiologisk at give eleverne mulighed for at restituere midt på dagen. Tidligere var det heller ikke optimalt, at mange af eleverne gik direkte til hård fysisk træning efter den varme mad midt på dagen.

Idéen om stilletime midt på dagen havde simret hos medarbejderne i nogle år, før det blev indført. Både ledelsen og lærerne bekymrede sig nemlig for, hvad lærerne skulle stille op med en stilletime midt på dagen, hvor de ikke kunne undervise. Men nu har skolen rykket lærernes fagudvalgsmøder til middagsbåndet, som de kalder den time, hvor eleverne har stilletime. Det vil sige, at de forskellige fagudvalg holder møder en bestemt dag hver uge.

“Det, der afholdt os fra at indføre stilletime midt på dagen i nogle år, var, at vi ikke vidste, hvad lærerne skulle bruge deres arbejdstid på, hvis eleverne skulle holde stilletime midt på dagen. Men det er virkelig givet godt ud i forhold til mødeaktiviteten. Det er faktisk rigtig fedt for lærerne, at de kan holde fagmøder inden for normal arbejdstid.” siger Annika Klevang Kristensen. 0

DET VIRKER

‘Det virker’ har til formål at give inspiration fra skole til skole. Det kan være alt fra små fif, der gør det lettere at sortere skolens skrald eller optimerer rutinen i køkkenet til det gode greb, der gør undervisningen mere nærværende eller aftenaktiviteten sjovere.

Har du et godt tip til andre skoler, du gerne vil dele, så skriv til redaktør Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk og foreslå det til ‘Det virker’.

Vi skal elske eleverne midt i deres oprør

Kærligheden – og dannelsen – står sin prøve, når eleverne ikke gør, som vi siger eller ønsker. Men netop når eleverne gør oprør, skal vi huske at vise dem kærlighed, skriver Morten Bech, forstander på den kristne efterskole Nordsjællands Efterskole, i stafetten.

Morten Bech har stafetten

TEKST Mor ten Bech, forstander på Nordsjællands Efterskole FOTO Privat

Jeg kender ingen, der vil påstå, at kærlighed ikke er vigtigt. Alle anerkender, at kærlighed er noget af det mest betydningsfulde for mennesker. Få anerkender dog kærlighedens betydning midt i smerte, konflikt, problemer eller kriser. Kærligheden er for mange – sat på spidsen – reduceret til elskov, ægteskab, flirt og ‘Paradise Hotel’. Men den er langt større og mere kraftfuld. Den er en altafgørende faktor for mennesker og – efter min mening – helt central i dannelsen af unge på efterskoler. Stafetten er landet på en kristen efterskole med almindelige elever og almindelige linjefag som idræt, musik, outdoor m.m. Formålet er det samme som på de resterende 241 efterskoler, og alligevel er vi alle forskellige – det er vi også, og det er fantastisk. Som tak for stafetten vil jeg bevæge mig ind i den bagvedliggende tilgang til eleverne hos os og give et bud på det, forstander på Københavns Idrætsefterskole Mathias Berg

‘måske’ ønsker at høre mere om, når han skriver: “Hvordan har Nordsjællands Efterskoles kristne udgangspunkt betydning for skolens hverdag?”

Jeg elsker, at vi er en kristen efterskole. De ansatte har samme ståsted. Samme fundament. Samme menneskesyn. Samme ydmyghed. Samme syn på kærlighed. Hos os kommer vi ikke til at diskutere, hvad kærlighed er. Vi diskuterer, hvordan den ser ud i praksis. For i Bibelen er kærligheden defineret. Det er befriende og kraftfuldt.

“Børn gør ikke som vi siger, de gør som vi gør,” lyder en gammel talemåde om børneopdragelse.

Som Bibelen udtrykker det: ‘Mine kære børn, lad os ikke nøjes med at sige, at vi elsker hinanden, lad os vise det i praksis (1. Joh. 3,18).

Som kristen efterskole er det vigtigt at have på plads, hvad dette betyder. Mange kristne er kommet væk fra det, som kristendommen egentlig handler om – nemlig at elske

Gud og vores næste som os selv (Matt. 22,37-39). Dermed kommer kristendommen til at handle om regler og love, ligesom det på efterskolen kan handle mere om konsekvensen end den bagvedliggende dannelse.

Vi fejrer ærlighed og sandhed

At elske vores næste er en hjertesag, der må og skal komme til udtryk i handling. Derfor lader vi os udfordre af at elske vores elever og hinanden. Ikke når det er nemt, og de gør, som vi siger, men der, hvor kærligheden – og dannelsen – står sin prøve; når de ikke gør, som vi siger, eller når de ikke gør, som vi ønsker.

Hvad sker der, hvis vi lader os udfordre af at elske eleverne midt i deres oprør mod rammerne, mod os eller mod samfundet?

Da er det klart, at vi må vide, hvad det betyder at elske i sådanne situationer. Det kræver en kort introduktion til kærlighed. Definitionen på kærlighed kan, lidt forkortet, defineres som Paulus i Bibelen definerer det: ‘Kærligheden er tålmodig, venlig/mild. Kærligheden bærer alt, tror alt, håber alt og udholder alt. Kærligheden fejler aldrig. (1. Kor. 13,4-8).’

Disse seks aspekter af kærligheden ville kræve en artikel hver at folde ud, så i stedet vil jeg illustrere, hvilken praktisk forskel jeg tror, det gør for vores elever, at vi som efterskole har denne tilgang til eleverne.

Nordsjællands Efterskole har stafetten

Forstander på Københavns Idrætsefterskole, Mathias Berg, har sendt stafetten videre til forstander på Nordsjællands Efterskole, Morten Bech, med følgende begrundelse: ”Det vil være spændende at høre, hvordan Nordsjællands Efterskoles kristne udgangspunkt har betydning for skolens hverdag, fordi jeg ønsker at få et bedre indblik i og forståelse for en efterskole, som måske, måske ikke, er forskellig fra den, jeg selv er en del af. Og så kender jeg Morten som reflekteret og med hjertet på det rette sted, og det skal I andre også have lov til at opleve.”

Hos os fortæller eleverne, hvis de har ødelagt eller smadret noget eller gjort noget, de ikke skulle have gjort. F.eks. spillede vi fodboldkamp mod den lokale efterskole. Da den gæstende efterskole skulle køre hjem i deres minibus, var der stukket en kniv i dækket. Det gjorde mig vred og irriteret, men også flov over for vores gæster, da det logisk set måtte være en af vores elever.

“Hos os fejrer vi ikke fejl, men vi fejrer ærlighed og sandhed og lader kærligheden (som Gud har defineret den) guide os i relationen og dannelsen midt i fejlene, smerterne og problemerne”

MORTEN BECH, FORSTANDER PÅ NORDSJÆLLANDS EFTERSKOLE

Og her blev jeg udfordret i min tilgang. Men kærligheden er tålmodighed og insisteren på sandheden. Lang historie kort resulterede tilgangen til eleverne i, at der nogle dage senere var tre drenge, der meldte sig. De blev rost. De skrev et brev. De betalte regningen for reparation af dækkene. Deres forældre blev orienteret. Der kom flere opfølgende samtaler. Dannelsen var i gang.

Det samme skete med det ødelagte halgulv, de knuste vinduer, de udløste brandalarmer, de stjålne dåsesodavand og meget mere …

Hos os fejrer vi ikke fejl, men vi fejrer ærlighed og sandhed og lader kærligheden (som Gud har defineret den) guide os i relationen og dannelsen midt i fejlene, smerterne og problemerne.

Derfor tror jeg også, at det er vores tilgang til eleverne, der har fået fire elever til at melde sig med deres snusafhængighed og er på vej ud af afhængigheden. Kærligheden har banet vejen for ærligheden. Ærligheden baner vejen for hjælpen og giver mulighed for en dannelse der både gavner dem selv, fællesskabet og samfundet.

Målet er at elske, som Gud elsker. Målet er at være eksemplet. Det er vores pædagogiske praksis som kristen efterskole, men uanset hvilken pædagogik og trosretning vi har, tror jeg, vi skal turde leve den ud. For børn og unge ‘gør ikke som vi siger, de gør som vi gør.’ De søger spejlet. Troværdigheden. Ærligheden. Sårbarheden og autenticiteten hos voksne.

Vores tilgang udfordrer os. Det udfordrer os at gå forrest og øve os i at elske midt i elevernes oprør. Er I udfordret af at gå forrest? Gør I, som I siger? Og går I i fælles front med jeres tilgang? 0

Og stafetten går til ...

Forstander på Nordsjællands Efterskole, Morten Bech, giver stafetten videre til forstander KÅRE KRAMER, på Eisbjerghus Internationale Efterskole, fordi: “Jeg finder skolens udvekslingskoncept virkelig interessant. Og selvom mit kendskab til Kåre er begrænset, slår han mig som et interessant menneske med spændende tanker og med en anderledes tilgang til dannelsen gennem udvekslinger.”

Hold hovedet koldt

Få friskt nedkølet drikkevand – fra 2 berøringsfrie tappesteder samtidig!

Meget sikre ”skoleløsninger”

Nyhed: Nu med berøringsfri betjening

Med den nye Flexcool skoleløsning får I blandt andet følgende:

● En hygiejnisk løsning (med sensor – ingen berøring af tappehaner)

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale

● Høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid med støjsvag Danfoss kompressor

● 100% gennemstrømskøler – ingen ”skjult vandtank”

● Ingen risiko for bakterieudvikling

● Ekstrem billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug

● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre m.m.

● 2 tappesteder – Mindre kø ved anlægget

● Stor spildbakke med afløb

● Udviklet og produceret i Danmark

Få tilsendt mere info samt referenceliste fra andre skoler Aftal evt. et uforpligtende besøg på jeres skole

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud

Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

TASTEMASTERKLASSE TASTEMASTER TASTEMASTER

GRATIS UNDERVISNINGSFORLØB TIL 10.

HVORDAN KAN VI FÅ FLERE TIL AT FØLGE

KOSTRÅDENE? I TASTEMASTER UNDERSØGER

ELEVERNE , OM SVARET FINDES I MADENS

FYSIK OG KEMI.

Eleverne skal arbejde praktisk og

eksperimentelt med forskellige metoder til at ændre smagsoplevelsen ved grøntsager, bælgfrugter og vand.

» Forløb til fysik/kemi i 10. klasse

» Modulært forløb på 8-12 lektioner

» Udviklet i samarbejde med KU Food

Hvad kan efterskoler lære af estiske skoler?

Estland har nogle af de bedste skoler i Europa.

Lærerne er bl.a. gode til at inddrage eleverne aktivt i undervisningen, at lære dem at lære og at koble deres socioemotionelle udvikling med den faglige udvikling.

Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse har været i landet for at hente inspiration.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Privat

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Estland er på størrelse med Danmark, men med langt færre indbyggere og en væsentligt svagere økonomi. Trods sin klejne størrelse slår Estland mange europæiske lande, inklusive Danmark, med længder på skoleområdet. De er bl.a. gode til at sikre, at den enkelte elev udvikler gode læringsstrategier. Samtidig scorer Estland år efter år højest blandt de europæiske lande i PISA. I den seneste måling fra 2023 opnåede Estland topplacering i både læsning, matematik og naturvidenskab.

Derfor skeler mange lande i dag til Estland, når de ønsker at udvikle deres skoler. Af samme årsag var 28 lærere og ledere fra de efterskoler, der er med i Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse, på Erasmus+ job-shadowing i Estland i november. En tur, der er økonomisk støttet af EU's uddannelsesprogram Erasmus+.

Projekt Ny 10. Klasse har til formål at udvikle 10. klasse for at sikre, at det bliver ved med at være et relevant tilbud for unge i fremtiden, og deltagerskolerne tog til hovedstaden Tallinn for at søge inspiration til at udvikle undervisningen i 10. klasse og for at undersøge, om

efterskoler kan lære af de pædagogiske og didaktiske tilgange, der er i det estiske skolesystem.

“Hele projektet er funderet på boglighed, praksisfaglighed og medborgerskab og forudsætter pædagogisk udvikling af alle tre områder. Det er derfor helt naturligt at interessere os for Estland, når vi skal arbejde med udviklingen af det boglige modul. De estiske skolers frihed til pædagogisk nytænkning har skabt strukturer og didaktiske metoder, som kan inspirere danske

efterskoler,” siger projektleder på Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse Mikkel Grønne.

Ligesom i Danmark er der i Estland lige skoleadgang for alle uanset baggrund, og uddannelse betales af staten. Samtidig er bl.a. skolemad, offentlig transport til skole og skolebøger gratis for alle.

Sammenlignet med andre lande har Estland meget få privatskoler. De fleste estiske børn går i en offentlig skole, og tanken er, at alle skal gå sammen, fordi

På besøg på Pelgulinna Statsgymnasium i Tallinn, som er en af Estlands største træbygninger og har nytænkende indendørs- og udendørs læringsmiljøer.

Indimellem de mange skolebesøg og oplæg blev det også til ture rundt i Tallinns gamle bydel.

dygtige og mindre dygtige elever kan lære af hinanden, og fordi børn og unge fra forskellige samfundslag og kulturer har godt af at møde og lære af hinanden.

Tror på, de kan gøre en forskel

Mange skoler, har stort fokus på, at eleverne lærer, at alle kan gøre en forskel i samfundet.

“Vi taler meget med eleverne om den indflydelse, vi alle har på hinanden og samfundet. Vi prøver at lære dem at tro på sig selv og være gode, aktive medborgere, der går ud i verden og løser problemer,” siger rektor på Pelgulinna Statsgymnasium i Tallinn Indrek Lillemägi.

Det fokus har bl.a. ført til, at Estland er et af de lande, som har flest startup- og unicornvirsomheder – altså startups, der har nået en værdi for landet, der kan måles, og at Estland er meget langt med at integrere teknologi, både i skolen og i samfundet.

Men hvordan er det lille land, der deler over 300 kilometer grænse med Rusland, ligefrem endt med at blive betragtet som en af de førende europæiske nationer inden for skole og uddannelse?

Ifølge esterne selv hænger det tæt sammen med, at uddannelse historisk set har haft en høj værdi i landet, som gennem tiden har været underlagt skiftende

Estland i top i PISA

• I den seneste PISA-måling fra 2022 lander Estland på en førsteplads blandt de europæiske lande i både matematik, naturfag og læsning.

• Sammenlignet med alle de 81 lande, der er med i PISA-undersøgelsen, har Estland henholdsvis en placering som nummer seks i naturfag og læsning og som nummer syv i matematik.

• Sammenlignet med alle deltagende lande er Danmark nummer 13 i matematik, nummer 15 i læsning og nummer 20 i naturfag.

• PISA, Programme for International Student Assessment, er en international undersøgelse af 15-årige elevers kompetencer i matematik, naturfag og læsning. Undersøgelsen gennemføres hvert tredje år af OECD, The Organisation for Economic Co-operation and Development. KILDER uvm.dk og oecd.org

På Pelgulinna Statsgymnasium er der små huler i væggene, hvor eleverne kan slappe af eller løse opgaver sammen i studietimen. De blev også prøvet af og værdsat af de besøgende fra Danmark.

besættelsesmagter. Senest Sovjetunionen, som Estland erklærede sig uafhængig af i 1991.

Ifølge Kristiina Poll, der er leder af School of Educational Sciences ved Tallinn University, skal Estlands succes ses i det lys.

“Uddannelse har været en måde at bevare vores nationale identitet og undslippe fattigdom og undertrykkelse under skiftende magter. Vores viden og uddannelsesniveau har ingen kunnet tage fra os,” siger hun.

Det er også derfor, at det offentlige estiske skolesystem helt ned til den enkelte skole og lærer er så relativt uafhængig af staten. Ifølge tal fra OECD har Estland et af de mest decentraliserede skolesystemer, og 76 procent af alle beslutninger tages på skoleniveau.

“Grundlaget for vores decentraliserede uddannelsessystem blev udviklet, da Estland igen blev frit. Vi har ønsket at opbygge en fri skolekultur, hvor vi stiler højt og sætter høje mål, og hvor hver skole udvikler sin egen identitet,” fortæller Kristiina Poll.

Stor tillid til lærere

Samtidig er der stor tillid til lærere og skoler i Estland fra både forældrene og samfundets side, understreger Kristiina Poll og refererer til en undersøgelse fra 2018, der viser, at 65 procent af de estiske lærere havde undervisning som deres førsteprioritet, da de skulle vælge uddannelse.

Gymnasiets samlingspunkt ligger i husets midte. Ikke langt derfra vokser flere store, grønne træerinde i bygningen.

Alt er dog ikke lyserødt, siger hun. Kun 39 procent af lærerne er tilfredse med lønnen, og ligesom i Danmark er der mangel på lærere. Det har i de senere år både ført til en stor lærerstrejke og protester over lønniveauet.

På trods heraf er 94 procent af lærerne glade for deres job, og otte ud af ti føler sig motiveret af, at de kan se, at deres arbejdsindsats har betydning for både elever og samfundet.

Og originalitet værdsættes, fremhæver Kristiina Poll – både når det handler om den enkelte skole og den enkelte lærers vej til at skabe

“De estiske skolers frihed til pædagogisk nytænkning har skabt strukturer og didaktiske metoder, som kan inspirere danske efterskoler”

MIKKEL GRØNNE , PROJEKTLEDER PÅ PROJEKT NY 10. KLASSE

et godt læringsmiljø for eleverne, og når det handler om at arbejde med nye pædagogiske tilgange og nye måder at undervise i alt fra sprogfag til teknologiforståelse.

I en dansk efterskolesammenhæng er det interessante pointer. For som frie grundskoler har efterskoler en høj frihedsgrad til at indrette undervisningen og vælge pædagogisk tilgang, samtidig arbejder efterskoler meget med at udvikle eleverne personligt, fagligt og socialt.

Tager styring over egen læringsproces

På Projekt Ny 10. klasses job-shadowing i Estland mødte deltagerne også en række andre uddannelseseksperter, lærere og skoleledere.

Flere af deltagerne fremhæver, at de blev inspireret af den måde, mange estiske skoler arbejder med det, der kaldes ‘self directed learning’. Der findes ikke en officiel dansk betegnelse, men selvstyret læring kunne være et bud.

I de nationale læreplaner for 1. til 12. klasse i Estland står der, at lærerne bl.a. skal undervise eleverne ‘Self-management competence’ og ‘Learning to learn competence’. Grundtanken bag det og bag ‘self directed learning’ er, at eleverne skal lære at lære. Målet er med andre ord at gøre eleverne mere bevidste om, hvordan de lærer bedst, og hvordan de kan styre deres egen proces. På estiske skoler er det altså en del af det officielle formål, at eleverne skal lære at reflektere over deres egen læring og at udvikle deres evner til at arbejde selvstændigt og sætte egne mål.

“Vi forsøger at vise, at praktisk læring, boglig læring og følelsesmæssige kompetencer kan og skal følges ad”

SANDRA JÄRV, SKOLELEDER PÅ GRUNDSKOLEN AVATUD KOOL

I TALLINN

29-årige Sandra Järv (forrest tv.) er leder på grundskolen Avatud Kool. Her arbejder de med at fremelske kreativ og kritisk tænkning hos deres elever.

Det har de bl.a. fokus på på grundskolen Avatud Kool i Tallinn. Her bliver eleverne allerede i deres første skoleår introduceret til ‘self directed learning’. I 1. klasse har de såkaldte ‘Independent Learning Days’ en gang om måneden, hvor de i klassen arbejder selvstændigt med opgaver, men hvor læreren er til stede for at hjælpe dem på vej, hvis de får brug for det.

Fra 4. klasse og op bliver det til en dag om ugen, hvor eleverne ikke er på skolen. Men om morgenen tjekker de online ind hos lærerne og har mulighed for det igen midt på dagen. Om eftermiddagen evaluerer de dagens arbejde sammen med deres lærer, og i de store klasser selvevaluerer eleverne, hvordan det er gået.

“Vi ser læreren som en guide og en skaber af muligheder. Børnene lærer at planlægge deres dag og opgaver og bliver mere selvstændige,” siger Sandra Järv, der er leder på Avatud Kool.

Flere af efterskolerne i Projekt Ny 10. klasse blev også inspireret af den måde, mange estiske skoler arbejder med at gøre undervisningen vedkommende og virkelighedsnær for eleverne, ligesom de beundrede de estiske læreres aktive elevinddragelse.

Avatud Kool har et 20-80-princip, som betyder, at læreren ideelt set kun taler 20 procent af tiden, mens eleverne står for resten. Og man arbejder meget bevidst med, at eleverne skal deltage aktivt i undervisningen. Ifølge skoleleder Sandra Järv er omkring 30 procent af undervisningen projektbaseret, og for at gøre undervisningen relevant for eleverne forsøger man at gøre undervisningen ‘autentisk’ ved at forbinde meget af den til elevernes hverdag og bl.a. også at inddrage elevernes personlige interesser.

“Vi tror på, at læring sker gennem diskussion, og vi arbejder meget med at fremelske kreativ og kritisk tænkning. Hos os er et klasseværelse et højrøstet lokale, fordi eleverne taler så meget sammen og hjælper hinanden,” siger Sandra Järv.

I det hele taget tror man på de estiske skoler, at nøglen til læring for livet skal findes ved at inddrage eleverne aktivt i undervisningen og ved at arbejde på tværs af fag og med at udvikle elevernes socioemotionelle kompetencer.

“Vi forsøger at vise, at praktisk læring, boglig læring og følelsesmæssige kompetencer kan og skal følges ad,” siger Sandra Järv.

Socioemotionel læring i fokus Flere af deltagerne fra de danske efterskoler fremhæver, at esternes

25-30 procent af undervisningen på Avatud Kool er ifølge skoleleder Sandra Järv projektbaseret. Her har en af skolens mindre klasser haft projekt om naturen.

På såkaldte ’Independent Learning Days’ arbejder elever selvstændigt med opgaver enten i klassen, rundt om på skolen eller hjemme.

Små åndehuller er tænkt ind overalt. I gymnasiets bibliotek vokser rigtige træer, som eleverne kan finde ro i skyggen af.

store fokus på udvikling af elevernes følelsesmæssige kompetencer eller socioemotionel læring er noget, de kan bruge i arbejdet med at udvikle efterskolens 10. klasse.

Socioemotionel læring kobler elevens socioemotionelle udvikling med undervisningen i fagene og sigter mod at hjælpe eleverne til at blive mere bevidste om, hvem de selv er, og at udvikle mere empati for andre.

“Vi taler meget med eleverne om den indflydelse, vi alle har på hinanden og samfundet. Vi prøver at lære dem at tro på sig selv og være gode, aktive medborgere, der går ud i verden og løser problemer”

INDREK

LILLEMÄGI, REKTOR

Det hjælper bl.a. eleven med at lære at håndtere store følelser, danne relationer, løse problemer, træffe ansvarlige valg og sætte mål, mener de estiske lærere og skoler, de danske besøgende talte med.

Den form for arbejde med eleverne er jo på ingen måde fremmed i efterskolesammenhæng, og for mange er socioemotionel læring heller ikke et ukendt begreb, men flere af deltagerne i Projekt Ny 10. klasse fremhæver efter job-shadowing-aktiviteten, at de er blevet inspireret af den meget bevidste og strukturerede måde, mange lærere arbejder med det i Estland.

PÅ PELGULINNA

STATSGYMNASIUM I TALLINN

En af de inspirerende estiske lærere er Liina Kitt, der arbejder på Viimsi Gymnasium i Tallinn og er stifter af Haridusmentorid, som er et samarbejds- og inspirationsnetværk for 186 undervisere fra 14 forskellige skoler, der har til formål at udbrede socioemotionel læring og ‘self directed learning’ endnu mere i de estiske skoler. På Viimsi Gymnasium underviser Liina Kitt og tre kolleger i ‘Self directed learner’, som består af fire hovedkategorier: ‘The conscious self, ‘Me as a performer’, ‘Me as a learner’ og ‘Cooperative self’. Formålet er at øge elevernes selvbevidsthed og at give dem et

godt grundlag for at lære, både i gymnasiet og senere i livet. De har faget en time om ugen, og der er fokus på læreprocesser, på kortlægning af individuelle læringskarakteristika, forbedring af samarbejdsevner og håndtering af følelser.

“Hovedformålet er at lære eleverne at være mere selvbevidste: Hvem er jeg? Hvorfor gør jeg, som jeg gør? De bliver mere bevidste om deres egne følelser og reaktioner, mere bevidste om, hvem de er, og hvordan de er, og hvordan de kan samarbejde med andre. Det er alt sammen med til at klæde dem bedre på til at strukturere deres egen læring,” siger Liina Kitt, der var en af dem, der holdt oplæg på turen.

Hun fremhæver, at forudsætningen for, at en elev overhovedet er parat til at lære noget, er, at eleven føler sig tryg.

“Tryghed er det vigtigste, vi skal etablere i et klasseværelse. For når eleverne er trygge, lærer de bedre,” siger Liina Kitt.

Ifølge hende gør det en stor forskel for eleverne, når skolen arbejder systematisk med at udvikle elevernes socioemotionelle kompetencer og med deres ‘self directed learning’.

Bagom Projekt Ny 10. klasse

• Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse har til formål at udvikle 10. klasse på efterskoler for at sikre, at det bliver ved med at være et relevant tilbud for unge.

• Der er særligt fokus på at udvikle et bogligt, praksisfagligt og medborgerskabsmodul.

• 15 skoler deltager i udviklingsprojektet, der ledes af Mikkel Grønne i samarbejde med udviklingskonsulent Karin Skjøth og løber i skoleårene 2024/25 og 2025/26.

LÆS MERE efterskolerne.dk/projektny10klasse

“Vi ser, at elevernes evne til at samarbejde forbedres, og mange siger selv, at det også gør en forskel i deres liv udenfor skolen. De siger for eksempel, at de gennem faget har lært sig selv bedre at kende og fået en bedre relation til deres venner og forældre,” siger Liina Kitt.

Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvorfor Estland er blevet en af de førende nationer inden for skole og uddannelse i internationale undersøgelser.

Esterne fremhæver selv, at meget kunne være bedre, og PISA-målinger kun er gennemsnitlige målinger. Alligevel er de stolte af det, de kan og gør. Og de vil gerne inspirere resten af verden – også efterskoler i Danmark. Ligesom de er meget åbne for hele tiden at lære af andre for selv at blive bedre.

Rektor på Pelgulinna Statsgymnasium, Indrek Lillemägi, har f.eks. været i Danmark for at besøge efterskoler. Han tror på, at det at drive skoler og at undervise er noget, der hele tiden kan og skal udvikles. Og han understreger, at det ikke kun sker ved at åbne elevernes øjne for verden, men også ved at åbne sine egne.

En workshop på turen gav deltagerne tid til at dele deres indtryk og tanker med hinanden.

“Vi vil hele tiden gerne udvikle os, og vores idé er at fokusere på mulighederne, ikke kun på problemerne, og ved at prøve at gøre tingene anderledes og mere modigt,” siger han. 0

Mathilde Rosenfeldt Aarup og

Mikkel Sonne Bastholm overvejer, om de med inspiration fra Pelgulinna Statsgymnasium skal udvikle åndehullerne på Hørby Efterskole.

“Vi

øver

os i

at gøre noget andet, end vi plejer”

To lærere fra Hørby Efterskole var med Projekt Ny 10. klasse i Tallinn. De er inspirerede af den estiske tilgang til socioemotionel læring og ‘self directed learning’.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Den morgen i første time i december drønede eleverne på Hørby Efterskole rundt mellem hinanden, med røde kinder og høj latter fandt de sammen uden at skele til de grupper, de normalt deler sig selv og hinanden op i. De havde leg og trivsel som tema i faget ‘Lær som du er’ med deres to lærere Mathilde Rosenfeldt Aarup og Mikkel Sonne Bastholm.

“Det fede var, at alle elever, kastede sig ind i legen. Skellene blev fuldstændig udvisket, og vi fik virkelig grinet meget sammen,” fortæller Mikkel Sonne Bastholm.

Kort tid efter timen var Mikkel Sonne Bastholm forbi et andet klasselokale og opdagede til sin store ærgrelse, at de samme elever sad der – nu hver for sig eller i deres fasttømrede grupper.

“De havde lige grinet og leget sammen, og nu var det bare det samme igen. Det er så svært at bryde de baner, vi har med os, og at lære at se ud over vores forskelligheder og ind til det, vi kan være fælles om,” siger Mikkel Sonne Bastholm.

Men det er præcis det, de fire lærere, som underviser i ‘Lær som du er’, ønsker at opnå.

Her lærer eleverne at lære, de bliver klogere på sig selv og på, hvordan de reagerer, når de møder udfordringer, hvordan de hver især lærer bedst, og hvordan de samarbejder med andre.

“Turen har hjulpet os til at få kvalificeret og tænkt nogle af de udviklingstanker færdige, der ellers nemt kan drukne i undervisningen og elever, som vi skal tage os af i hverdagen. Turen har givet ro og tid til at nå i dybden med at udvikle vores 10. klasse”

MATHILDE ROSENFELDT AARUP, LÆRER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

De to lærere arbejder tæt sammen både i 10. klasse-projektet og om at udvikle deres fælles undervisning.

“I ‘Lær som du er’ øver vi os på at gøre noget andet, end vi plejer, og hjælper eleverne med at få brudt de mønstre, hvor de tænker om sig selv, at de ikke er gode til at gå i skole, at de ikke er gode til at få venner eller ikke tør prøve noget nyt. Med det her vil vi gerne gøre det dejligere at være til stede sammen, også når vi går i skole,” fortæller Mikkel Sonne Bastholm.

I det hele taget har han og kollegerne på Hørby Efterskole et ønske om at gøre det både sjovt og lærerigt at gå på skolen. Derfor meldte de sig tidligere i år til at være med i

Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse for at udvikle skolens 10. klasse.

Og derfor var han og Mathilde Rosenfeldt Aarup med i Estland. Deres sigte med at deltage i turen var at blive klogere på, om de kan lære noget af de estiske lærere, som de kan bruge til at udvikle 10. klasse og fag som ‘Lær som du er’.

Giver et fælles sprog

Ifølge Mathilde Rosenfeldt Aarup gjorde turen til Tallinn i Tallinn dem især opmærksomme to forhold:

De kom hjem med en større bevidsthed om, at de overfor deres kolleger kan blive bedre til at sætte ord på, hvorfor og hvordan de arbejder med elevernes socioemotionelle udvikling, deres personlige læringsstile,

og hvordan det kan tale ind i den boglige undervisning. “Det er særligt socioemotionel læring og ‘self directed learning’, vi tager med os fra turen. Det er ikke helt ny viden for os, men det var meget inspirerende,” siger Mathilde Rosenfeldt Aarup.

Både hun og Mikkel Sonne Bastholm blev inspireret af Liina Kitts oplæg. Hun er lærer på Viimsi Gymnasium i Tallinn, hvor hun underviser i socioemotionel læring og ‘self directed learning’ i faget ‘Self-directed learner’.

“Det gav os en teoretisk ramme og et sprog for det, vi går og gør”

MIKKEL SONNE BASTHOLM, LÆRER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

Dagens første time foregår i gymnastiksalen med leg som tema.

Hovedformålet med faget er at skabe et trygt læringsrum, hvor eleverne kan blive mere selvbevidste og bevidste om, hvor vigtige relationer er – og dermed give dem et godt grundlag for at lære, både i skolen og for livet.

“Der er meget af det, vi allerede arbejder med, men Liina Kitt gav os en teoretisk ramme og et sprog for det, vi går og gør,” fortæller Mikkel Sonne Bastholm.

Han og Mathilde Rosenfeldt Aarup har især ladet sig inspirere af de fire hovedkategorier, som Liina Kitt arbejder med: ‘The conscious self, ‘Me as a performer’, ‘Me as a learner’ og ‘Cooperative self’.

“Det er værktøjer og begreber, vi vil lade os inspirere af i vores undervisning,” siger Mikkel Sonne Bastholm.

Mathilde Rosenfeldt Aarup fremhæver, at det måske lige netop er de redskaber, de har manglet til at ‘oversætte’ det, de gør med eleverne i faget ‘Lær som du er’, til deres kolleger, som ikke selv underviser i det.

“Vi håber, det kan være med til at skabe et fælles sprog, som gør, at det kan komme ud over os fire lærere, der arbejder med det. I vores fag går vi sammen med eleverne på opdagelse i læringsstilsuniverset, men det skal jo helst kunne omsættes til alle fag og overføres til de øvrige aktiviteter på skolen,” lyder det fra Mathilde Rosenfeldt Aarup.

Liina Kitt fortalte, at hun også havde oplevet, at det kan være svært at oversætte og forklare det, hun foretager sig i undervisningen. Derfor har hun været med til at oprette et netværk for 186 undervisere fra 14 forskellige skoler, der har til formål at udbrede socioemotionel læring og ‘self directed learning’ endnu mere i de estiske skoler.

Idéen om at have et netværk af skoler tiltaler de to lærere på Hørby Efterskole. De oplever selv, at det, at Hørby Efterskole sammen med 14 andre efterskoler er med i Projekt Ny 10. klasse, gør en stor forskel.

Lærere og forstandere fra skolerne mødes jævnligt til fælles workshops. Og de er sikre på, at det og deres job-shadow-aktivitet i Estland er med til at løfte og kvalificere skolens eget udviklingsprojekt.

“Turen har hjulpet os til at få kvalificeret og tænkt nogle af de udviklingstanker færdige, der ellers nemt kan drukne i undervisningen og elever, som vi skal tage os af i hverdagen. Turen har givet ro og tid til at nå i dybden med at udvikle vores 10. klasse,”fortæller Mathilde Rosenfeldt Aarup. 0

Får du Medlemsnyt?

Nyhedsbrevet Medlemsnyt holder dig hver måned opdateret på seneste nyt fra formanden og efterskoleverdenen. Du får også overblik over ledige job og aktuelle kurser, webinarer, begivenheder og debatter, som du ikke må gå glip af.

Tilmeld dig her

MEDLEMSNYT er til alle medlemmer, uanset om du er lærer, leder, pedel, køkkenansat, administrativ medarbejder eller bestyrelsesmedlem på en efterskole.

Tag på kanotur

Oplev en uforglemmelig kanotur på Gudenåen. Vi tilbyder en sikker og sjov oplevelse med altid nye og rene redningsveste og kanoer.

Vores dedikerede team står klar til at hjælpe med planlægningen af jeres tur, så I kan fokusere på at skabe minder for livet. Tag jeres elever med på eventyrlige dage på vandet, hvor I sammen kan udforske den smukke natur og styrke sammenhold i en hyggelig atmosfære.

Book jeres næste skoletur hos os og få nogle fantastiske dage på Gudenåen!

Kontakt

Tlf. +45 8689 1167 ry@kanoferie.dk www.kanoferie.dk

Ny bog om Illegale Rusmidler

Et forbrug af hash, kokain eller tramadol i teenageårene er den direkte årsag til, at nogle unge udvikler misbrug og afhængighed. Det er derfor vigtigt at forebygge misbrug af illegale rusmidler, og professionelle skal reagere, hvis der opstår mistanke eller bekymring.

Men hvordan skal man reagere?

Mange professionelle er i tvivl, og de vil ofte finde modstridende information og modsatrettede råd, når de søger viden og rådgivning. Med en omfattende gennemgang af relevant forskningslitteratur giver ”Illegale Rusmidler” et solidt fundament, der styrker evnen og modet til at reagere hensigtsmæssigt. Udover forskningsbaseret viden indeholder bogen konkrete råd baseret på praksiserfaring.

Bogen er skrevet til forældre, men henvender sig i høj grad også til professionelle. Søren Holm har en ph.d. i folkesundhedsvidenskab og mange års praksiserfaring med forebyggelse, behandling og forældresamarbejde.

Det er muligt at booke oplæg for elever eller medarbejdere ved at kontakte Søren Holm på: Mobil: 61 69 49 86

Mail: soho@projektpas.dk

Hjemmeside: www.stofstjernen.dk

anb efalinger til at bruge AI i undervisningen

Teknologiforståelse og elevers brug af AI til at løse opgaver fylder meget – både på lærerværelset og i samfundsdebatten. Få større forståelse for teknologien og bliv klogere på, hvilke redskaber du kan bruge i undervisningen og til din egen forberedelse.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Opdag tværfagligheden mellem teknologiforståelse og dansk

Danskfaget giver masser af muligheder for at få teknologiforståelse ind i din undervisning. Forfatterne til bogen ‘Teknologiforståelse i dansk’ beskriver i første halvdel af bogen de to fagligheder hver for sig og giver derefter et blik for, hvordan de kan spille sammen i en fin tværfaglig symbiose. I anden halvdel af bogen får du fem virkelig velbeskrevne og konkrete ‘laboratorier’, som du kan bruge direkte i din undervisning. Her lærer eleverne alt fra at analysere kommunikation på sociale medier over digital dannelse og kritisk stillingtagen til at bruge chatbotter og computerspil som arbejdsredskaber.

‘Teknologiforståelse i dansk’, Marie Bloch Jespersen, Lise Dissing Møller, Rasmus Fink Lorentzen, Pernille Hargbøl Madsen og Ditte Vejby Schou, Hans Reitzels Forlag, 2024

2. Brug AI i din forberedelse

Som lærer på en efterskole har du i løbet af en arbejdsuge virkelig mange forskelligartede opgaver. En af disse er at forberede undervisningen. Til det kan du bruge teknikken prompting, hvor du benytter dig af en chatbot til at få inspiration til forløb eller differentiering af konkrete opgaver. Det kan f.eks. være ChatGPT, der både findes i en gratis og en betalt udgave. Uanset hvilken slags chatbot, du vælger, kræver det, at du lærer at prompte, dvs. give chatbotten den instruktion eller de spørgsmål, som giver dig de bedst mulige svar. Sæt noget tid af til at eksperimentere med at stille spørgsmål på forskellige måder og gå på opdagelse i, hvordan og hvornår du får de mest brugbare svar. Til det arbejde har tankespirerne.dk et godt materiale, der konkret og forståeligt forklarer baggrunde, men også giver input til, hvordan du kommer i gang. Hvis du vil lære dine elever teknikken, kan materialet også bruges i undervisningssituationer.

‘Prompting i lærerforberedelsen – kunsten at prompte som lærer’, Martin Kongshave, tankespirerne.dk

LÆS MERE tankespirerne.dk

3. Få indblik i teknologiforståelse

som fag

Inden faget teknologiforståelse blev indført i folkeskolens fagrække, var der en række forsøg på flere af landets folkeskoler. I en podcastserie fra Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal EMU får du både fagligt indblik i baggrunde for faget, praktiske erfaringer fra forsøgene på skolerne samt de evaluerende refleksioner og opmærksomheder, der er gode at have med, når man arbejder med teknologiforståelse. Jeg faldt særligt over episoden om det, for mig i hvert fald, temmelig abstrakte kompetenceområde computationel tankegang, som gav mig et lidt større kendskab til algoritmisk forståelse. 0

‘Podcastserie: Teknologiforståelse i grundskolen’, EMU, 2022

LÆS MERE emu.dk/grundskole/teknologiforstaaelse

TINA GINNERUP JESPERSEN står bag ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. Formålet er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af Efterskolernes mediearbejdsgruppe og ansat på Flakkebjerg Efterskole, hvor hun har været siden 2010. De første 12 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.

FOTO Trine Bukh

En filmkonkurrence om digital dannelse

Book en gratis filmworkshop til skolen

Lad erfarne undervisere fra Lommefilm guide jeres elever til at skabe fængende kampagnefilm om ophavsret, ulovlig streaming og sund delingskultur.

På workshoppen får eleverne indsigt i sikker adfærd på nettet, opbygger et filmsprog og filmtekniske kompetencer samt styrker deres samarbejdsevner.

De bedste film vises og præmieres på Dolly Awards 26. april 2025 Efterskolernes egen filmfestival.

Filmkonkurrence og workshops udbydes af RettighedsAlliancen og Lommefilm i samarbejde med relevante partnere.

Book en gratis workshop

“Det er fantastisk at hjælpe nogen på vej”

Jette Holst Conradsen begyndte som 17-årig sin karriere som køkkenpige på en efterskole. I dag er hun skolemor og en del af forstanderparret på Staby Efterskole, hvor hun har 25 års-jubilæum i år.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO FOTO Tor Birk Trads

selv på efterskole. I dag kan hun ikke komme i tanke om noget bedre end livet på en efterskole.

Jette Holst Conradsen ville ikke

I 1987 trådte 17-årige Jette Holst Conradsen for første gang ind ad døren på en efterskole. Hendes forældre havde ellers et par år tidligere spurgt den gymnastikglade pige, om hun ville på efterskole.

“Jeg kan huske, at jeg gik i skole med et par stykker, der tog på efterskole. Men lige på det tidspunkt ville jeg ikke. Jeg havde min gymnastik og mit fritidsjob. Nu kan jeg godt grine lidt af, at jeg tænkte sådan,” siger Jette Holst Conradsen.

Her 37 år senere har hun arbejdet de 33 af årene på en efterskole og har den dag i dag en stilling som skolemor på Staby Efterskole, hvor hun i august kunne fejre 25-års jubilæum.

Hendes efterskoleliv begyndte ikke som efterskoleelev, men som køkkenpige på det, der dengang hed Bramminge Efterskole, og den begyndelse på arbejdslivet fik ifølge hende selv stor betydning for resten af hendes liv. Stort set lige siden har hun haft job inden for efterskoleverdenen – bortset fra et ophold på Gymnastikhøjskolen Ollerup og en kort periode med arbejde på et plejehjem og i kantine i et 7-15-job.

“Men det var simpelthen for kedeligt,” husker Jette Holst Conradsen.

Da hun fandt ud af, at mange af hendes gymnastikkammerater underviste på efterskole, besluttede hun, at det ville hun også. Siden har hun holdt sig til efterskoleverdenen.

“Jeg får så meget energi af at være sammen med unge mennesker. Der er aldrig to dage, der er ens,” siger hun.

I 1991 blev Jette Holst Conradsen ansat som køkkenleder på Bøvling Idrætsefterskole. Otte år senere fik hun en stilling som lærer i gymnastik og på kostlinjen på Staby Efterskole, hvor hendes mand Anders Boll Mikkelsen et års tid i forvejen havde fået arbejde som lærer.

God til de svære samtaler

25 år senere underviser hun stadig i køkkenet med et

Blå bog

• Jette Holst Conradsen, 54 år.

• Ansat på Staby Efterskole siden 1999, først som lærer og siden 2008 som skolemor og som en del af forstanderparret sammen med sin mand Anders Boll Mikkelsen, som er forstander på Staby Efterskole.

• Har tidligere været køkkenpige og køkkenlederelev på Bramminge Efterskole (nu Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole), køkkenassistent på et plejehjem og i en kantine og køkkenleder på Bøvling Idrætsefterskole.

• Sammen med sin mand Anders Boll Mikkelsen forældre til Maria på 17 år, Mathias på 20 og Mads på 22 år.

Jette Holst Conradsen bor 300 meter fra Staby Efterskole sammen med sin mand Anders Boll Mikkelsen, som er forstander på skolen.

valgfag i kost og mad. Derudover har hendes rolle på skolen ændret sig en del i løbet af årene. Særligt da hun og hendes mand rykkede fra at være lærere på skolen til at være forstanderpar, og Jette Holst Conradsen blev skolemor.

Som skolemor tager hun sig af mange forskellige slags samtaler med eleverne. Hun taler med elever, som har det skidt og måske skal sygemeldes. Og hun tager samtaler med dem, som har brug for lidt mere, end kontaktlæreren har ressourcer til. Derfor har hun taget en coachuddannelse.

“Med alderen er jeg blevet trænet i at tage de svære samtaler, og jeg er blevet bedre til at hjælpe eleverne. Det er fantastisk at hjælpe nogen på vej, som faktisk flytter sig,” siger Jette Holst Conradsen.

Derudover er hun en del af skolens ledelse, hun står for arrangementer og meget andet. Skolen og eleverne fylder i hendes liv.

“Anders og jeg er sådan skruet sammen, at det er naturligt for os at følge eleverne meget,” siger Jette Holst Conradsen.

Derfor bruger ægteparret meget tid på at se gymnastikopvisninger og kampe inden for hele skolens repertoire af sportsgrene, fra fodbold til padel.

“Vi bruger meget tid på det, og nogle gange kan jeg godt stoppe op og tænke: Hold da op. Men vi får bare så meget igen,” siger Jette Holst Conradsen.

Som forstanderpar bor de 300 meter fra skolen, og deres tre børn har taget naturlig del i skolelivet.

“De har fået mere aftensmad her på skolen end derhjemme, fordi vi er her så meget,” konstaterer hun.

Da de var mindre, blev børnene venner med nogle af eleverne, de har været med på mange skiture, og den ældste har været timelærer på skolen.

Samtidig har de haft mulighed for at trække sig tilbage til deres eget hus,

hvor der ikke kommer elever. Jette Holst Conradsen mener, at hun har været god til at lade skole være skole, når hun har været sammen med børnene. Men mails, Viggo og sms’er betyder, at det gennem årene er blevet sværere at lade skolearbejdet ligge, når de kommer hjem.

“Det kan være svært, men vi øver os i at give os selv fri og ikke tænke på arbejde. Jeg er ikke altid så god til det,” erkender hun.

Kollegerne spiller også en stor rolle i arbejdsglæden. Skolen har kun lidt udskiftning i personalet, og hun har et tæt forhold til mange af medarbejderne. Ikke mindre end 14 gange har Jette Holst Conradsen været med til at fejre en kollegas 25-års jubilæum før hendes eget, og hele tre gange har skolen i samme tidsrum fejret en 40-års jubilar. 0

“Med alderen er jeg blevet trænet i at tage de svære samtaler, og jeg er blevet bedre til at hjælpe eleverne”

JETTE HOLST CONRADSEN, SKOLEMOR PÅ STABY EFTERSKOLE

Mindeord POUL ROED

Forstander, Vardeegnens

Gymnasieforberedende Efterskole

Poul Roed, forstander på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, gik 12. december 2024 bort. Skolens ansatte oplevede ham som en meget lyttende leder, der altid mødte dem med stor empati, hjælpsomhed og opbakning. De beskriver ham som et værdibåret efterskolemenneske, der gjorde sig umage med at omsætte værdierne i skolens hverdag i alt fra ligeværdigt og nærværende samvær til kostpolitik og havde samtidig modet til at se nye veje og løsninger på komplekse spørgsmål.

Poul Roed blev uddannet ved Den Frie Lærerskole i Ollerup og var først lærer og viceforstander ved Sydvestfyns Efterskole og derefter afdelingsleder på Glamsdalens Idrætsefterskole. I 2019 rykkede han sammen med sin familie til Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Poul Roed var desuden gennem mange år engageret i fagpolitisk arbejde i først Frie Skolers Lærerforening og siden i Frie Skolers Ledere. Som forstander på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole satte han både en ære i at lære alle eleverne at kende og at være primus motor i elevernes fællestimer og morgensamling, hvor han indførte dem i den folkelige, danske sangtradition.

I et mindeord skriver medarbejderne på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole: “Vi forstår stadig ikke, at Poul ikke er sammen med os mere og aldrig igen vil komme fløjtende hen ad gangen, som han ellers så ofte gjorde. Det er ikke til at bære, og vi kommer til at savne ham og mangle ham hver dag som forstander, som kollega og som menneske.”

FOTO Vardeegnens Gymnasieforberedende

Mindeord JØRGEN OLSEN Æresmedlem, Efterskolerne

Jørgen Olsen er afgået ved døden i en alder af 96 år. Jørgen Olsen var i en menneskealder undervisningsinspektør i Undervisningsministeriet og spillede en afgørende rolle i skoleformens udvikling fra 1960'erne til 1990'erne. Jørgen Olsen kom på efterskole i Osted i 1944/45 og blev inspireret af den livsoplysning og demokratiske dannelse, der blev gjort levende for karlene på skolen. Når han ikke gik på efterskole, tjente han som karl på daværende undervisningsminister Jørgen Jørgensens gård i Lejre. Her blev kimen lagt til både hans interesse for den radikale bevægelse og hans ønske om at læse til lærer.

Han blev uddannet lærer på Den Frie Lærerskole og flyttede derefter igen til Osted sammen med sin kone Solvejg Olsen i 1956, hvor de begge blev ansat som lærere på Osted Fri- og Efterskole. I 1964 blev han udnævnt til undervisningsinspektør i Undervisningsministeriet og fik bl.a. tilsyn med efterskolerne. Det betød i princippet, at han skulle godkende nye efterskoler juridisk på statens vegne, men i praksis drev Jørgen Olsen en omfattende rådgivning og sparring om etablering af efterskoler. Han havde altid to emner på dagsordenen: For det første behovet for at etablere en solid skolekreds og for det andet vigtigheden af, at skolen skulle have en sund økonomi. Det var almindelig kendt i efterskoleverdenen, at Jørgen Olsen havde uofficiel kontortid fra kl. 18-21, hvor alle kunne ringe og få et godt råd om, hvordan man opretter en efterskole.

Da Jørgen Olsen efter 27 år i Undervisningsministeriet gik på pension i 1991, havde han i alt godkendt oprettelsen af 120 efterskoler. Det bliver næppe nogensinde overgået. Jørgen Olsen var æresmedlem af Efterskolerne og har deltaget i i alt 60 årsmøder. Det første i 1954 som lærerstuderende. Det sidste i 2015, hvor han fik stående applaus for sin livslange indsats for skoleformen.

FOTO Anders Ole Olsen

MORTEN HORSHOLT

MIKKELSEN

Ny forstander, Efterskolen PLAY

Morten Horsholt Mikkelsen tiltræder 1. april 2025 som ny forstander på Efterskolen PLAY. Morten Horsholt Mikkelsen er 56 år og har mere end 20 års ledelseserfaring fra efterskoleverdenen. De seneste fem år har han været forstander på Nøvlingskov Efterskole, hvor han stopper 31. marts 2025 for at tiltræde på Efterskolen PLAY. Morten Horsholt Mikkelsen er uddannet lærer fra N. Zahles Seminarieskole og har taget en diplomuddannelse i ledelse. Han har arbejdet som lærer på friskole og efterskole og været viceforstander i en årrække, før han blev efterskoleforstander. Morten Horsholt Mikkelsen afløser René Jacobsen, der har fungeret som interim forstander på Efterskolen PLAY siden 1. marts 2024. René Jacobsen fortsætter sammen med viceforstander Emil Lisberg Larsen frem til 31. marts 2025, hvorefter ledelsen fremadrettet består af Morten Horsholt Mikkelsen og Emil Lisberg Larsen. Morten Horsholt Mikkelsen er gift og har fem børn i alderen 20-29 år.

MORTEN DAM

Ny forstander, Tronsø Efterskole og Fri Fagskole

Tronsø Efterskole og Fri Fagskole fik 1. november 2024 en ny forstander i 56-årige Morten Dam. Morten Dam er et nyt ansigt i efterskoleverdenen, men har 25 års ledelseserfaring bag sig. Han kommer fra en stilling som leder på en sprogskole i Aarhus, og før det har han bl.a. været skoleleder på en folkeskole i Aarhus, leder på et asylcenter i Grenå og leder for FGU Trekanten. Han er uddannet lærer, og som nyuddannet i 1990'erne arbejdede han på en skole i Grønland. Morten Dam er blevet ansat som forstander, efter at Tronsø Efterskole og Fri Fagskole havde stået uden en leder i et halvt års tid, og som forstander har han sammen med skolens bestyrelse ambitioner om styrke båndene til og samarbejdet

med lokalsamfundet og sikre, at på Tronsø Efterskole og Fri Fagskole bliver en markant skole i lokalområdet.

FOTO Tronsø Efterskole og Fri Fagskole

MIKKEL PEDERSEN

Ny viceforstander, Rejsby

Europæiske Efterskole

I december startede Mikkel Pedersen som viceforstander på Rejsby Europæiske Efterskole. Mikkel Pedersen er 45 år og har tidligere undervist på Tønder Gymnasium i 17 år i samfundsfag og religion og de seneste tre år også arbejdet som pædagogisk faglig koordinator på gymnasiet. Han lagde hårdt ud i sit nye job på Rejsby Europæiske Efterskole ved på sin første arbejdsdag at være med til at vinde Rejsby Cup. Han er søgt ind i efterskoleverdenen og mere specifikt til Rejsby Europæiske Efterskole, fordi han har en stor interesse for at arbejde med det, han kalder samfundsfaglig nysgerrighed – og fordi han ser fællesskabet omkring en efterskole som et inspirerende arbejdsmiljø, hvor det relationelle betyder meget, og man ikke bare slipper eleverne klokken 15 efter sidste time. Dertil kommer, at han elsker brætspil, at spille guitar, er AC Milan-fan og i det hele taget er enormt glad for fodbold.

MADS HEGAARD HANSEN

Ny forstander, Nørbæk Efterskole

1. november 2024 tiltrådte Mads Hegaard Hansen som ny forstander på Nørbæk Efterskole og er flyttet ind i forstanderboligen på en af landets ældste efterskoler for ordblinde. Med en diplomuddannelse i ledelse og erfaring som forstander på Højer Efterskole i årene 2017 til 2023 og som tidligere viceforstander på Klintebjerg

FOTO Brdr. Løkke

FOTO Maja Kaalund Stærkær Bygvrå/Rejsby Europæiske Efterskole

Efterskole bringer Mads Hegaard Hansen en solid baggrund inden for undervisning og ledelse med sig ind i jobbet. Han har desuden erfaring med undervisning af ordblinde elever fra både folkeskolen og efterskolen. “Nørbæk Efterskole bygger på trygge rammer, troværdighed og medansvar – værdier, der skaber et stærkt fællesskab. Det passer perfekt til den måde, jeg ønsker at være forstander på. Jeg blev straks betaget af skolen ved første besøg og er stolt over at være dens nye forstander,” siger Mads Hegaard Hansen. Han overtager efter Lene Blinksbjerg, der efter 35 år på Nørbæk Efterskole, heraf de sidste 11 år som forstander, sidste år valgte at gå på pension.

Tip os om navnenyt!

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

SARA NEDERGAARD ASKHOLM

Ny forstander, Stubbekøbing Efterskole

Sara Nedergaard Askholm er ansat som ny forstander på Stubbekøbing Efterskole. Hun er uddannet lærer og er desuden cand.pæd. i IT-didaktisk design. Derudover har hun erfaring med værdibaseret ledelse og elsker efterskolelivet fra et tidligere job som trivsels- og inklusionslærer på Djurslands Efterskole. Hun kommer direkte fra en stilling som lærer i en specialklasse på en folkeskole. Sara Nedergaard Askholm er i gang med sit nye arbejde og pendler lige nu mellem Aarhus og Stubbekøbing, indtil hendes mand Niels og deres tre børn kan flytte med ind i forstanderboligen i løbet af foråret. Sara Nedergaard Askholm afløser viceforstander Mirjam Sode-Larsen, der i en periode har været konstitueret som forstander. 0

FOTO Martin Gravgaard

OPLEVELSER & LÆRING FOR LIVET

HVORFOR VÆLGE DANHOSTEL?

Alt er inkluderet – maden, overnatningen og de gode oplevelser og madpakker er klar til dagens udflugter.

Hjælp til planlægning og kontakt til lokale museer, aktiviteter og seværdigheder.

LEJRSKOLE / BOOK JERES NÆSTE LEJRSKOLE & SPOTSOPHOLD

HOS DANHOSTEL!

FOTO Nørbæk Efterskole

Efterskolesangbogen – lyden af et efterskoleår

Efterskolesangbogen henvender sig særligt til unge og indeholder 178 af de mest populære efterskolesange. Med en god blanding af klassikere og nye sange kan alle være med til fællessang.

Sangbogen er også fyldt med muligheder for at gøre den til et personligt minde om efterskoletiden.

Prisen er 199 kr. pr. stk. ved over 50 eksemplarer. Ellers er prisen 239 kr. pr. stk.

Bestil den her eller på efterskolesangbogen.dk

School Times 2025

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisnings-materiale hver måned på The School Times undervisningsportal

Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt.

Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. School Times’ artikler er online som audiotekster i MP3 format.

Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 8. klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 741,- (ekskl. moms)

Prøv et nummer af The School Times som try-out. Besøg: schooltimes.eu/tryout

For at hente mere information eller bestille online, besøg vores webside på: schooltimes.com eller schooltimes.eu

Lærfest 2025

Aarhus | 2.-3. april

Gratis messedage om læremidler og god undervisning

Udstilling, oplæg, debatter, god praksis, lederkonference – og meget mere!

Følg os på #lærfest Vises iAarhus!

Program og tilmelding fra 7/1 2025 på lærfest.dk

Lad efterskoleåret bygge bro til fremtiden

Verden er i forandring, ikke bare på den helt store klinge, men også i vores egen efterskoleverden. For nylig gav vores formand Torben Vind Rasmussen et bud på et skifte i efterskolernes opgave i de kommende år. Dette skifte skal lære eleverne at finde balance og trivsel i det ‘højhastighedssamfund’, der skaber flere og flere udfordringer for de unge.

Jeg kan kun glædes ved dette øgede fokus på balance og trivsel, for hvor er vi, hvis vi hele tiden prøver at sætte farten op?

Jeg er bestyrelsesformand på Gørlev Idrætsefterskole (GIE), og til daglig er jeg lektor på Slotshaven Gymnasium. Jeg har 160 unge i mine gymnasieklasser, og mange af dem kommer direkte fra efterskolen. Jeg kan genkende billedet af unge, der prøver at holde sig på ‘højhastighedstoget’ og

er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE

forsøger at leve op til alle de krav, de mødes med.

Hvis vi kunne skabe et år for dem på efterskolen, hvor de lærer at finde balance og trivsel, tror jeg, det vil give dem en vigtig læring for livet.

Jeg har dog en bekymring. For én ting er ét år, hvor de kommer ned i gear og finder den indre ro, men hvad sker der så, når de er færdige med efterskolen og skal videre på ungdomsuddannelse?

Min opfordring er derfor at tænke en udvikling af samarbejdet med ungdomsuddannelserne ind i dette skift i fokus. Det kunne f.eks. være i forbindelse med brobygningsforløbene og ved at give eleverne værktøjer, der også virker i et andet setup end ude på efterskolerne.

En skoles opgave er at klargøre eleven til næste skridt i livet. Hvis vi kunne skabe et år for dem, hvor de lærer at finde balance og få øget trivsel, er de godt på vej. Hvis vi på efterskolerne oveni købet kunne give dem værktøjer til at fortsætte deres arbejde med balance og trivsel ude på ungdomsuddannelserne, vil de være endnu bedre stillet 0

BIRGITTE DALSGAARD JONSSON er bestyrelsesformand på Gørlev Idrætsefterskole (GIE), lektor på Slotshaven Gymnasium og international kampdommer i Ju-Jitsu. Hun er mor til Daniel og Simon på 26 og 23 år, som begge har gået på GIE.

FOTO Jonas D. Madsen

Norge og Østrig Skirejser 2026

Mange store grupper er allerede godt i gang med at planlægge næste års skitur for efterskolen nu.

De skoler der er tidligst ude får det største udvalg og de bedste valgmuligheder.

Start derfor planlægningen nu!

Ring til os for information

Vores skirejseeksperter sidder klar til at hjælpe, med rådgivning og inspiration.

De laver også meget gerne et uforpligtende tilbud på jeres næste skitur for efterskolen.

Danske skiguider

...tager imod vores grupper i Neukirchen og Nassfeld. Nemt og bekvemt for dig som gruppeleder.

Jugend. Leitner Nassfeld

Geilolia Hyttetun Geilo

Inkl. 5 nætter, busrejse & færge t/r, 4 dg. liftkort/skileje og rengøring

Venedigerhof Neukirchen

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. skileje/liftkort & halvpension

4.298

SportTeamNetwork

skolerejser i særklasse

Rejser til mange spændende destinationer i hele Europa

Vi har stor erfaring med at arrangere rejser for hele efterskoler og linjeture i mange forskellige sportsgrene.

Vi tilbyder bl.a. hjælp med følgende: transport, overnatning, forplejning, træningstider, booking af faciliteter til træning/ kampe, spændende venskabskampe, træning med dygtige lokale gæstetrænere, billetter til topkampe, gymnastikopvisninger, anderledes og sjove aktiviteter, kulturelle oplevelser, billige billetter til lokale seværdigheder og guidede ture.

Kontakt os for uforpligtende råd og vejledning.