Efterskolen 9-2012

efterskolen

No. 09 · 19. januar 2012 · efterskoleforeningen

Foto: Colourbox

indstik: årsmødeberetning

22

vær klar til skituren Eleverne bør kende de internationale færdselsregler for skiløb. Advokat advarer om de juridiske faldgruber.

03 ordblindeefterskoler

truet af nyt lovforslag

Ny lov om inklusion kan få fatale følger for specialefterskolerne. Politikere lover dog at se på konsekvenserne for efterskolerne.

08 iPads til alle

Sætter nyt fokus på læring, når alle elever udstyres med en iPad.

24 goddag til verden

Efterskoleforeningens formand vil åbne efterskolerne for unge fra hele verden. Europæiske unge bør kunne tage deres rejse- og dannelsesår på dansk efterskole.

02

indhold

08 efterskole n januar 2012

· efterskole

foreninge

n

Bach

No. 09 · 19.

Foto: Jens

indstik: årsmødeberetning

no. 09 januar 2012 redaktion

22

vær klar til skituren Eleverne bør

kende de internationa færdselsreg le ler for skiløb. advarer om Advokat de juridiske faldgruber.

03

ordblin truet af nytdeefterskoler lovforslag

Ny lov om inklusion kan få fatale specialefters kolerne. Politikere følger for på konsekvense lover rne for efterskolern dog at se e.

08 ipads til

alle

Sætter nyt fokus på læring, udstyres med når alle elever en ipad.

24 goddag

til verden

Efterskolefo reningens formand vil skolerne for åbne efterunge fra hele unge bør verden. Europæiske kunne tage på dansk efterskole. deres rejse- og dannelsesår

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

22

skirejser kan ende i økonomisk mareridt Advokat opfordrer skolerne til at sætte eleverne ind i de internationale skiregler.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740 Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

04

24

Politkere er overraskede over at ny lov om inklusion risikerer at lukke ordblinde- og specialefterskoler. De lover derfor at tage problemstilingen op.

Efterskolerne skal tage mere samfundsansvar ved at have tilbud til alle unge, siger Efterskoleforeningens formand. Samtidig opfordrer han til produktudvikling, hvor skoleformen udvikler nye ungdomsuddannelser og åbner dørene for unge fra resten af Europa.

flertal vil bevare specialefterskoler

øvrige annoncer

08

deadline

Då Hou Maritime Idrætsefterskole er alle lærere og elever blevet udstyret med en iPad. Det har boostet lærernes fokus på læring.

abonnement

14

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

booster læringen

gamle idealer står i vejen

formand vil produktudvikle

26

bæredygtigt demokrati Eleverne på Frijsenborg Efterskole vil have solceller på taget. Skolens bestyrelse er med på idéen, som kommunen også overvejer at involvere sig i.

Idealer fra en svunden tid kommer let til at blokere for nye visioner for skoleformen, mener professor i sociologi Lars Bo Kaspersen.

efterskole n No. 9 · beretn ing

· 19. januar

2012 · eftersk olefore

ningen

2. sektion tag ud og gem

udgiver

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 44. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

18

sæt en eu-dagsorden Skoleformen har fået mere end en million kroner til at sætte fokus på internationale spørgsmål.

20

nærmer sig snylteri Læserdebat: Hårdt opgør om skoleprofil mellem naboefterskoler.

Inka SIgel,

2. sektion

årsmøde i eftersko leforeninge n skriftlig ber etning

Styrelsens beretning midt i bladet.

MIlder WInter , MalerI, 135

x

170

nyhed

22

03

39

26

ny lov kan lukke ordblindeefterskolerne af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Hvis ikke bemærkningerne til et nyt lovforslag om specialundervisning i folkeskolen ændres, trækker den tæppet væk under landets 40 ordblinde- og specialefterskoler

E

Intensiv og specialiseret undervisning I dette skoleår er der tale om cirka 3000 elever fordelt på 21 ordblindeefterskoler og 19

specialefterskoler. Elever der på grund af det ekstra tilskud modtager specielt tilrettelagt undervisning. »På vores skole modtager vi omkring to millioner kroner årligt som ekstra tilskud. Vi bruger blandt andet pengene til at lave mindre hold. På den måde kan vi arbejde mere intensivt med elvernes læsevanskeligheder,« siger Søren Dolmer, der er viceforstander på Farsø Efterskole. En efterskole for ordblinde.

Han forklarer, at det nye lovforslag vil gøre det umuligt at undervise så målrettet og intensivt, som man gør nu.

Vi er ikke imod inklusion, men hvis bemærkningerne ikke ændres, vil specialefterskolerne i den nuværende form forsvinde.

Sophus Bang Nielsen

»Vi har selvfølgelig ikke patent på at undervise ordblinde, men jeg har svært ved at se, hvordan folkeskolen eller en almindelig efterskole kan løse opgaven,« siger han og tilføjer, at han oplever, at eleverne får rigtig meget ud af deres tid på efterskolen.

Ekspertise forsvinder Psykolog PHD Aase Holmgaard har i forbindelse med sin PHD om ordblinde lavet en række interviews med elever, der har gået på ordblindeefterskole. Og det er meget tydeligt, at eleverne profiterer af den intensive undervisning på skolen. De unge fortæller, at det pludselig at være sammen med andre unge, der har samme problemer giver et spark fremad for selvværdet og dermed også for udbyttet af undervisningen. »Nogle elever fortalte, at de ligefrem glemte, at de var ordblinde. En meget stærk oplevelse for unge som gennem mange år dagligt er blevet mindet om, at de var anderledes,« siger Aase Holmgaard og tilføjer, at det desuden er meget bekymrende, hvis den ekspertise, som ordblindeefterskolerne har bygget op, forsvinder. »Ordblindeefterskolerne er førende i forhold til viden om, hvordan man for eksempel bedst udnytter IT som hjælpemiddel,« siger hun og tilføjer, at også folkeskolerne kan

efterskolen · no. 09 · januar 2012

n lovændring er på vej på skoleområdet.

En lov om inklusion. Lovændringen har til hensigt at begrænse antallet af elever, der modtager specialundervisning i folkeskolen. Bemærkningerne til loven ser dog ud til at få meget alvorlige konsekvenser for landets 40 ordblinde- og specialefterskoler.

Ifølge Efterskoleforeningen betyder lovens bemærkninger, at et tilskud på 24.000 kr. pr. elev falder bort. Et tilskud som nu er grundlaget for, at ordblindeefterskoler og andre specialefterskoler kan eksistere, som vi kender dem i dag. »Vi er for så vidt ikke imod inklusion, men hvis bemærkningerne ikke ændres, vil specialefterskolerne i den nuværende form forsvinde,« siger Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen. Han forklarer, at bemærkningerne til loven vil fjerne det tilskud ordblindeefterskolerne nu får via § 25 stk. 1. Det betyder, at skolerne enten må fortsætte som almindelige efterskoler eller satse på elever med meget tungere problemstillinger. Det bekymrer Efterskoleforeningen, at et kvalificeret tilbud til en stor gruppe elever risikerer at falde bort.

04

nyhed

drage nytte af denne viden, da ordblindeefterskolerne gør et stort arbejde for at sprede deres viden.

Ordblindeforeningen er bekymret Formand for Ordblindeforeningen, Erik K. Rasmussen, er stærkt bekymret, hvis det viser sig, at ordblindeefterskolerne må lukke.

Han mener, at skolerne gør et stort og meget kvalificeret stykke arbejde, som hjælper en lang række elever til at få større selvtillid og dermed bedre udbytte af skolegangen og mere mod på livet. »Ordblindeefterskolerne løser en opgave, som kommuner og folkeskoler har svært ved at løse på samme kvalificerede måde. Jeg håber derfor, at der bliver lyttet til de høringssvar, der peger på, at man bør bevare ordblindeefterskolerne,« siger Erik K. Rasmussen.

efterskolen · no. 08 · december 2011

Ingen intention om at ramme de ordblinde Efterskoleforeningen finder det katastrofalt, hvis den ny lov kommer til at lukke specialefterskolerne. Foreningens formand, Troels Borring, har haft kontakt til en række uddannelsespolitiske ordførere. Foreningen har i den forbindelse fået klare tilkendegivelser på, at lukning af ordblinde- og specialefterskoler ikke har været intentionen med lovforslaget og heller ikke har været et tema i lovarbejdet. »Jeg tor, at der bliver lyttet til de argumenter, vi er kommet med, og da det ikke har været intentionen at lukke specialefterskolerne, tror jeg, at der kommer en løsning,« siger Troels Borring. Han tilføjer, at han til gengæld mener, at foreningen skal se nærmere på, hvordan efterskolerne som helhed kan være med til at arbejde med specialundervisningen. »Vi skal blande os i diskussionen om specialundervisning og give bud på, hvordan vi som skoleform kan bidrage til større inklusion,« siger Troels Borring.

Ordblindeefterskolerne løser en opgave, som kommuner og folkeskoler har svært ved at løse på samme kvalificerede måde.

Erik K. Rasmussen

flertal for at bevare specialefterskolerne af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

De fleste af Folketingets partier er overraskede over, at ny lov om inklusion risikerer at lukke landets ordblinde- og specialefterskoler. De vil derfor kigge nøje på problemstillingen i den kommende lovbehandling

B

emærkningerne til ny lov, der skal begrænse antallet af elever, som modtager specialundervisning, vil ifølge Efterskoleforeningen få fatale konsekvenser for landets 40 ordblinde- og specialefterskoler. Noget tyder dog på, at det aldrig har været hensigten med lovforslaget.

En rundringning viser, at de fleste af Folketingets partier er overraskede over, at lovforslaget skulle betyde, at specialefterskolerne må dreje nøglen om. »Vi har ikke diskuteret den vinkel i forbindelse med lovarbejdet,« siger den socialdemokratiske ordfører for børn og undervisning Troels Ravn og tilføjer, at hvis det viser sig, at Efterskoleforeningen har ret i sin fremstilling af problemstillingen, vil det blive nødvendigt at kigge meget nøje på lovforslaget, og finde ud af hvordan man kan afbøde en sådan konsekvens. »Lovforslaget er ikke et angreb på efterskoler med et særligt indhold herunder efterskoler for ordblinde,« siger han og tilføjer, at ordblindeefterskolerne løser en meget vigtig opgave, som der fortsat vil være behov for at få løst.

Fagligheden skal fastholdes Marianne Jelved fra de radikale, der også er formand for Foreningsfælleskabet

Ligeværd finder, at det vil være en højst uheldig konsekvens hvis specialefterskolerne må dreje nøglen om. »Det har ikke været meningen, at inklusionsloven skulle nedlægge specialefterskolerne,« siger hun og tilføjer, at de radikale vil følge det videre arbejde meget nøje og have fokus på, at den faglighed, som der for eksempel kræves i forhold til ordblinde elever, også fortsat vil være til stede. »Det er vigtigt, at loven om inklusion er et pædagogisk projekt og ikke en besparelsesøvelse,« siger Marianne Jelved.

SF og Enhedslisten støtter specialefterskolerne Annette Vilhelmsen fra SF er overrasket over, at lovforslaget om inklusion kan få uheldige konsekvenser for specialefterskolerne, og tror heller ikke det har været intentionen. »Hvis det skulle vise sig, at det bliver konsekvensen, vil jeg arbejde for, at det som minimum tages op til fornyet diskussion,« siger hun.

Lars Dohn fra Enhedslisten er helt på samme linje. Han ønsker ikke at medvirke til at lukke specialefterskolerne. Tværtimod

nyhed

05

"Ordblinde- og specialefterskolerne løser en vigtig opgave og besidder en specialiseret viden. Den viden må ikke gå tabt," siger Troels Ravn, Børne- og undervisningsordfører, socialdemokratiet.

vil Enhedslisten gerne have efterskolerne til at påtage sig et større socialt ansvar. »Hvis man lukker specialefterskolerne er det umiddelbart et skridt i den modsatte retning,« siger han.

svend@magasinhuset.dk

Det har ikke været meningen, at inklusionsloven skulle nedlægge specialefterskolerne.

Marianne Jelved

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Spørgsmål til ministeren Den borgerlige fløj har ikke umiddelbart et ønske om, at specialefterskolerne skal have ringere vilkår. Mai Henriksen fra de konservative og Merete Riisager fra Liberal Alliance finder det uheldigt hvis lovforslaget kan lukke specialefterskolerne, og vil i det kommende lovarbejde være opmærksomme på, om det vil få en sådan konsekvens. »Jeg vil se nøje på de kommende høringssvar og derefter vurdere, om vi er i gang med at lave noget uhensigtsmæssigt,« siger Mai Henriksen fra Det Konservative Folkeparti.

Esben Lunde Larsen fra Venstre mener ikke at specialefterskolerne bør lide under et lovforslag, der er lavet med henblik på folkeskoleområdet. »Grundlæggende skal vi beskytte specialefterskolerne,« siger han og tilføjer, at i fald lovforslaget lægger op til at underminere specialefterskolernes arbejde vil han tage skridt til en alvorlig drøftelse af problematikken.

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti var forundret over, at loven om inklusion kunne få fatal betydning på efterskoleområdet.

Han vil dog gerne have et præcist billede af problemet og har derfor formuleret et skriftligt spørgsmål til ministeren, hvor han søger svar på, hvilke økonomiske konsekvenser lovforslaget vil have for ordblinde- og specialefterskolerne, og om lovændringen efter ministerens vurdering vil medføre lukning af skolerne.

Lige før redaktionens deadline svarede børn- og undervisningsminister Christine Antorini, at det nye specialundervisningsbegreb ikke vil gælde for de frie skoler i skoleåret 2012-13. Med denne tilføjelse til lovforslaget bevares de eksisterende tilskudsmuligheder for efterskoler m.fl. uændrede for næste skoleår.

Ministeren ønsker samtidig et udredningsarbejde med henblik på at udvikle forslag til nye modeller for tilskud til specialundervisning på det frie skoleområde, som kan tage højde for en øget inklusion, og som ikke vil udsætte de nævnte særlige skoler for risiko for lukning.

06

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Elevforening donerer flygel

Mek Pek takkede på vegne af Unicef eleverne for deres indsats.

Pengene er nu delt ud til Unicef og Børnefonden, og vi ser allerede frem til næste års løb, hvor vi igen vil forsøge at sætte rekorder,« siger forstander Martin Hedegard.

Ringe Efterskole har en aktiv elevforening med lidt over 700 medlemmer.

Gennem årene har elevforeningen doneret gaver af forskellig art til skolen, typisk ting der kunne bruges i undervisningen, men i forbindelse med at Ringe Efterskole har fejret sit 125 års jubilæum, skulle der findes en passende gave.

Da musik fylder i skolens hverdag, og det gik op for elevforeningens bestyrelse, at skolen ønskede sig et flygel, blev der hurtigt skabt enighed blandt bestyrelsesmedlemmerne om, at 100.000 kr. til indkøb af et flygel ville være den ultimative jubilæumsgave.

Gaven blev overrakt ved skolens interne jubilæumsarrangement.

Efterskoleelever som julemænd Elever på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole har i forbindelse med julen været på jagt efter brugbare julegaver i deres gamle legesager. Eleverne har i samarbejde med Dansk Folkehjælp, der blandt andet uddeler julegaver, fundet ting frem, som kan glæde børn, der kommer fra hjem, hvor der ikke altid er råd til julegaver.

Det er lærer Birgitte Mørkøre, der har opfordret eleverne til at lege julemænd. »De unge her på skolen har jo meget i forhold til så mange andre. Og den ide med at kunne gøre en forskel for nogen, som måske ikke har så meget, slog rigtig fint an hos eleverne,« fortæller hun.

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Regionen i midten Efterskolerne i det gamle Vejle Amt har fået nyt navn, således at det nu hedder Efterskolerne i Sydøstjylland – regionen i midten. Amterne er for længst nedlagt, så et navneskift var naturligt. Med regionen i midten (RIM), har man tilføjet et centralt slogan, der skal signalere en region midt i Danmark, der er midt i tiden, midt i ungdommen, midt i udviklingen, midt i fællesskabet og umulig at komme uden om.

Digital lydkunst Kunstlinjen på Langelands Efterskole har i samarbejde med Art Study Sydfyn og med støtte fra Statens Kunstråd arbejdet med digital kunst.

Kunstnerparret Nikolaj Recke og Mogens Jacobsen, har sammen med skolens kunstlærere og elever skabt et stykke spændende samtidskunst.

Gammelt motordrevet legetøj, vækkeure og kameraer blev splittet til atomer, for derefter at genopstå som fantasifulde lyd installationer.

Ved en stor fernisering blev publikum aktive skabere, da de via interface på deres PC og smartphones kunne tænde og slukke for de enkelte lydinstallationer og derved skabe deres helt egne lydbillede.

Tirstrup donerer penge til Unicef I december kunne forstander på Tirstrup Idrætsefterskole overrække en check på 55.555,55 kroner til Unicif-ambassadør Mek Pek. De mange penge er en del af det beløb, skolen ”løb” ind ved et 24-timersløb i dagene før efterårsferien. Resultatet af løbet var den unikke og overraskende sum på 90.000 kr, som kom i hus via sponsorer og ”storsponsorer”, der i det daglige er samarbejdspartnere til skolen.

To nye linjer og nyt springcenter Sorø Gymnastikefterskole opretter to nye linjer til skoleåret 2012-13 - En Parkour & Freerunning linje samt en Adventurelinje.

Parkour & Freerunning linjen er for elever, der elsker at bevæge sig, rykke grænser og få sved på panden. Linjens formål er at skabe en kreativ og udfordrende træning med fokus på "bevægelseskunst". På Adventurelinjen udfordres elevernes også fysisk og mentalt med overlevelsesture, mountainbike, kajak og O-løb mm.

Sorø Gymnastikefterskole udvider desuden med et nyt gigantisk springcenter, som bliver samlingssted for både parkour & freerunning og springgymnastik. Det nye springcenter indeholder bl.a. 7 springgrave, 5 stortrampoliner, 25 m fast track.

Springcenterets officelle indvielse er lørdag den 25. februar 2012 kl. 18-22, men allerede fra 1. januar 2012 kan eleverne tage det nye center i brug.

Ny digital eksamensform Bornholms Efterskole søger dispensation til at lave en anden eksamensform end den gængse i folkeskolen. Efterskolen har ind-

nyt fra efterskolerne

07

r noget ? e d r e k S ole eftersk der n i d å p og bille

yheder til Korte n sendes kolerne t.dk e ft fra e rs magasinhuse en@ n o ti k a red

Nyt springcenter på Sorø Gymnastikefterskole.

sendt en ansøgning om dette til Børne- og Undervisningsministeriet Hvis det går, som skolen ønsker, vil den nye eksamensform blive implementeret allerede i dette skoleår - altså i forbindelse med afgangsprøverne i maj-juni 2012. Og skolen står med kridtede sko i startboksene klar til at gå i gang, så snart tilladelsen indløber.

Ideen blev sået i forsommeren i forbindelse med Folkemødet på Bornholm, hvor skolen var i kontakt med stort set alle Folketingets uddannelsespolitiske ordførere - her i blandt nuværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Den nye eksamensform kan bedst betegnes som en "digital produktopgave", hvor der lægges lige stor vægt på produktets faglighed som dets æstetiske værdi. Eleverne skal lave både en humanistisk og en naturfaglig produktopgave. Arbejdet skal foregå i grupper á 2-4 elever og arbejdsformen er problemorienteret projektarbejde.

Nødhjælpshold vinder 10.000

Ny elevfløj Sydvestjyllands Efterskole indviede 17. december en ny elevfløj. Den ersttter en barak, hvor eleverne har boet i en renoveringsperiode. Der er ikke tale om en udvidelse af antallet af sengepladser. Skolen kan fortsat huse 133 elever. Moderniseringen af skolen fortsætter, og til februar er det således planen at indvie en ny musik- og teatersal.

Gastronomi og badminton på skemaet Der er ikke nødvendigvis den store sammenhæng mellem gastronomi og badminton, men kombinationen af flambering og fjerbolde er fra næste skoleår mulig på Horne Efterskole.

Skolen tilbyder to nye linjefag, hvor eleverne får mulighed for at udfordre deres evner i det hurtige spil med fjerbolden og udvikle deres færdigheder som kokke.

En tidligere elite-badmintonspiller er tilknyttet træningen i ketcherspillet og på madlinjen underviser en ernæringsekspert og en professionel kok.

Mariager bygger På Mariager Efterskole er en ny elevfløj ved tage form. Det første spadestik blev taget i oktober, og når den nye bygning står klar vil 128 elever rykke ind på de 32 nye firesengsværelser. Byggeriet, der bliver i to plan med kælder, kommer ud over værelserne til at huse et vaskeri, et fitnesscenter, sauna og omklædningsfaciliteter.

Efterskolen har haft elverne med på råd i forbindelse med den nye elevfløj. »For eksempel har vi lyttet til de piger, der har ønsket at få dobbelt håndvask på værelserne, og fitnesscenteret med sauna i kælderen er også et elevønske,« siger skolens forstander Jens-Henrik Kirk, som roser eleverne for at have været meget realistiske i deres ønsker til de nye bygninger.

På skolens hjemmeside opdateres der hver dag med billeder af den nye elevfløj. http://www1.mariager-efterskole.dk/

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Da eleverne fra Nøvlingskov Efterskoles nødhjælpshold mødte efter juleferien, ventede der dem en nytårsgave på 10.000 kroner.

Penge som Nødhjælpsholdet har vundet i en konkurrence på internettet, hvor Sparbank hver måned uddeler 10.000 kr. til et projekt.

Efterskolens nødhjælpshold samler i løbet af skoleåret penge ind ved, at eleverne påtager

sig forskellige småjobs og ved at søge fonde og foreninger. »Vi plejer at samle 50 – 60.000 kroner ind, så de 10.000 er mange penge for os,« siger Ole Hertz, der er en af de lærere på skolen, som har ansvaret for nødhjælpsholdet.

Nødhjælpsholdet rejser i foråret til Kharkov I Ukraine, og de indsamlede penge skal blandt andet bruges til medicin og andre nødvendige ting på byens børnehospital.

efterskolen 路 no. 09 路 januar 2012

08 it og l忙ring

it og læring integration

09 09

iPads

sætter fokus på læring af: Svend Krogsgaard Jensen, Journalist

På Hou Maritime Idrætsefterskole er alle lærere og elever blevet udstyret med en iPad. Det har boostet lærernes fokus på læring

i

pad koncentrationen er til at få øje på.

Over alt i lokalet er der elever, som har øjnene fokuseret på den lille computertablet.

Nogle står med den, en sidder for sig selv, andre sidder i grupper, nogle skriver, nogle er på nettet, nogle fotograferer med den, og andre har ladet deres ligge på et bord, mens de selv er ved at lave noget i den virkelige verden. Eleverne på Hou Maritime Idrætsefterskole har ”fagdag” i dansk og arbejder alle med aktiviteter, der udspringer af en bog, de har læst. iPad´en er i den forbindelse elevernes skoletaske, penalhus, lærebog, skrivemaskine, videokamera. Ja den er i de fleste sammenhænge deres eneste redskab.

De mange iPads er resultatet af skolens beslutning om at udstyre alle elever og lærere med den lille computer fra begyndelsen af dette skoleår. »iPad´en har motiveret både lærere og elever, og den har øget lærernes fokus på læring,« fortæller forstander Peter Gordon og tilføjer, at den lille computer har gjort mange ting lettere.

Fokus på indhold Heidi Zülau Jørgensen forklarer, at når det er så let for eksempel at producere en videofilm på iPad´en, er det lærerens opgave at fastholde eleven på, at det ikke er nok med smarte klip, skæve vinkler eller sjove effekter. »Vi skal udfordre eleven ved at fokusere på, hvad det er for en historie, der fortælles i filmen, og sikre at de fokuserer på, at det tekniske skal understøtte fortællingen,« siger Heidi Zülau Jørgensen og forklarer, at det som i al anden undervisning er lærerens rolle at flytte fokus fra form til indhold. Det kan dog ind i mellem være en udfordring blandt andet fordi lærernes viden om programmerne ikke altid er lige fyldestgørende.

Nye krav til lærerne »Mange gange er eleverne bedre til at bruge programmerne end jeg er,« siger Heidi Zülau Jørgensen og tilføjer, at hun dog ikke ser det

Man kan sige at iPad´en har boostet vores fokus på læring.

Lærer Herdis Wulff

som et problem, da hendes opgave netop er at fokusere på læringen. Hun fortæller, at det på mange måder har været en udfordrende proces, fra hun uden særlige IT-forudsætninger i sommerferien stod med en IPad og vidste, at når eleverne kom i august skulle den være omdrejningspunktet for undervisningen.

Hun skulle skabe sig overblik over mulighederne og have styr på, hvordan den virker. I den forbindelse har alle lærere på

efterskolen · no. 09 · januar 2012

En ny struktur Lærer Heidi Zülau Jørgensen synes, at iPad har haft en særdeles positiv indvirkning på skolehverdagen. Hun forklarer, at den lægger en ny struktur ned over undervisningen.

En struktur der er båret af, at alle ting er samlet et sted, at alle elever har adgang til de samme redskaber, og at mange ting er blevet meget lettere.

»Vidensdeling, hvor eleverne sender tekster, billeder, lydfiler eller links til hinanden foregår nemt og ubesværet, fordi alle elever og lærerne har de samme muligheder,« siger Heide Zülau Jørgensen og tilføjer, at de nye ipads også har givet et spark til elevernes motivation og til deres aktivitetsniveau. »Det er let at lave meget flotte og præsentable ting på iPad´en, og det øger helt klart elevernes motivation,« siger hun og tilføjer, at det til gengæld stiller øgede krav til lærerne om at have fokus på indholdet.

10

it og læring

skolen haft et par eftermiddage, hvor de har fået undervisning i hvordan iPad´en fungerer, og hvilke programmer der findes til den. »Det er ikke voldsomt meget tid, vi har brugt på at efteruddanne os i brugen af iPad´en, men til gengæld er alle lærere på skolen hele tiden optagede af at udveksle viden om, hvordan man kan gøre det ene og det andet,« siger Heidi Zülau Jørgensen og fortæller, at lærerne efter hendes mening har været rigtig gode til at se på muligheder i stedet for at lade frustrationerne tage over.

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Læring i centrum »Vi er jo begyndt på det her med det samme udgangspunkt. Alle har stået på mere eller mindre bar bund,« siger Heidi Zülau Jørgensen og forklarer, at det på mange måder har gjort det lettere for folk at spørge dumt, og på den måde har det været med til at skabe en positiv stemning i lærerkollegiet og et øget fokus på læring.

Herdis Wulff, der også er lærer på skolen, oplever, at der ud over den konstruktive tilgang til arbejdet med iPad´en i dette skoleår har været langt flere diskussioner på lærerværelset om læring end tidligere. »Man kan sige, at iPad´en har boostet vores fokus på læring,« siger hun og forklarer, at det er med til at kvalificere lærernes arbejde, men at der stadig er et stort potentiale i forhold til hvordan iPad´en kan udnyttes.

Gentænkning af didaktikken Professor ved AAU-København, Birgitte Holm Sørensen, fortæller at netop fokus på læring er nøgleordet i forhold til at arbejde med IT i undervisningen. »Teknologierne kalder på en gentænkning af didaktikken,« siger hun og forklarer, at det både gælder i forhold til indholdet i de enkelte fag, i forhold til hvordan fagene kan arbejde sammen, og i forhold til hvordan man tilrettelægger undervisningen.

»Man skal spørge sig selv, hvordan IT kan facilitere læreprocesserne, og gøre det nemmere for eleverne at lære,« siger Birgitte Holm Sørensen. Hun ser i den sammenhæng de mange forskellige tilgange til læring, teknologien tilbyder, som et kæmpe plus. »Hurtig informationssøgning, lyd, billede, animation og lignende giver forskellige læringstilgange,« siger hun og tilføjer, at teknologien derfor er med til at gøre det lettere at differentiere undervisningen. I den sammenhæng må man dog ikke tro, at teknologien gør det alene. »Vi har forskning, der peger på at læringskurven stiger i forbindelse med brugen af teknologi, men det er ikke teknologien alene der giver resultaterne. Det hænger sammen med måden undervisningen organiseres på,« siger Birgitte Holm Sørensen.

Nyt magtforhold i klasselokalet Lærernes opgave bliver således at fastholde

it og lĂŚring

Vi har forskning, der peger pĂĽ at lĂŚringskurven stiger i forbindelse med brugen af teknologi, men det er ikke teknologien alene der giver resultaterne. Det hĂŚnger sammen med mĂĽden undervisningen organiseres pĂĽ.

11

)RUPHOVDPOLQJ

WLN

QGH SUÂĄYHU L PDWHPD

)RONHVNROHQV DIVOXWWH

K

de Tilbudspearrio 2012

9 Ăƒ U Ăƒ K 2 Ăƒ Ăƒ U Ăƒ K

U

1. - 29. februdio marts e Levering m K

* 9 * Ăƒ K %

Birgitte Holm Sørensen, professor AAU-København

D E F

D

VLQ $ FRV $ WDQ $

&

indhold og dybde i undervisningen, samt at tilrettelÌgge en undervisning, der tager hensyn til büde dygtige og svage elever. I den sammenhÌng ser Birgitte Holm Sørensen en Ìndring af magtforholdet i klasserummet.

Eleverne har ofte flere kompetencer i forhold til brugen af IT end lÌrerne. LÌrerne kan med held trÌkke pü disse kompetencer, og derved Ìndres magtforholdet i undervisningen, siger hun og tilføjer, at lÌrerne bør acceptere denne nye magtfordeling. En konsekvens af en südan accept er, at lÌrerne bør bruge den største del af deres efteruddannelse pü IT-didaktiske overvejelser og ikke kun tekniske fÌrdigheder. Teknologien udvikler sig sü hurtigt, at det let bliver en umulig opgave at have styr pü alle programmer, websteder og lignende, siger Birgitte Holm Sørensen og tilføjer, at det derfor er klogt at udnytte elevernes kompetencer, men selvfølgelig ogsü at skabe netvÌrk med andre lÌrere for at sikre en høj grad af vidensdeling.

svend@magasinhuset.dk

F

E

$

Formelsamlingen Til afgangsprøver i matematik med plads til egne noter til brug ved folkeskolens afsluttende prøver i matematik.

88 sider med forklarende tegninger.

SĂŚrligt tilbud til alle skoler

Skoler der er medlem af Danmarks MatematiklĂŚrerforening fĂĽr 10 % rabat.

Alle skoler, der har afgivet deres bestilling til skoleĂĽret 2012/13 fra 1.-29. februar fĂĽr yderligere 10 % rabat.

Bestillinger omfattet af dette tilbud leveres alle medio marts mĂĽned 2012.

Tegn et skolemedlemskab og fĂĽ rabat pĂĽ alle forlagets udgivelser.

lbud Specialtig senest

llin ved besti ww.dkmat.dk w ĂĽ p ar 29. febru

abat r % 0 2 l i op t bog 20 kr. pr. ris normal l.pmoms og levering%. til eksk igere 10 ikke yderl s Der gives iklĂŚrerforeningen Matemat lemmer. d e m

Forlaget MATEMATIK Postboks 102, 8305 Samsø mat.forlag@dkmat.dk

www.dkmat.dk Tlf. 8659 6022

efterskolen ¡ no. 09 ¡ januar 2012

HündvÌrk og dannelse Forstander pü Hou Maritime IdrÌtsefterskole, Peter Gordon, oplever at iPad´en har sat büde vidensdeling og lÌring pü dagsordenen. Dimsen, som vi kalder den, har udfordret lÌrerne, sü de fokuserer pü, hvad den gør ved lÌringsrummet, siger han og forklarer, at det for ham er vigtigt, at lÌrerne har fokus pü, hvordan man stiller de gode opgaver. Eleverne skal sü have overblikket over, hvordan iPad´en kan bruges til at løse opgaverne. Det krÌver dog efter Peter Gordons opfattelse, at eleverne für en større hündvÌrksmÌssig kunnen. iPad´en kan fantastisk meget, og vi udnytter ikke dens fulde potentiale. Det kommende skoleür har vi derfor planer om at lave undervisning i brugen af den, siger han og tilføjer, at det ogsü er planen at undervise eleverne i mere etiske problemstillinger omkring den digitale hverdag. Vi kan se, at nür alle har en iPad, Ìndrer det pü, hvordan vi agerer i det offentlige rum. Vi laver derfor nÌste ür et fag, vi kalder digital dannelse, her vil vi se pü, hvordan man bruger digitale redskaber i det offentlige rum med respekt for andre, siger Peter Gordon.

D F E F D E

12

efterskolernes aften

fem nedslag i

Efterskolernes Aften Efterskolernes Aften løb for første gang af stablen onsdag den 11. januar Skovlund Efterskole

Lommetyve på spil Omkring 20 eventuelt kommende elever og deres forældre skulle til Efterskolernes Aften på Skovlund Efterskole passe godt på deres ejendele. Skolens dramahold gav den i dagens anledning som lommetyve. Der var dog også mulighed for på mere risikofri vis at følge, hvordan der arbejdes på skolens linjer. »Vi er fint tilfredse med aftenen og med fremmødet, som er nogenlunde det samme som på Efterskolernes Dag. En enkelt elev meldte sig ind til det kommende år, og jeg regner med, at der kommer yderligere et par tilmeldinger i løbet af den kommende tid,« siger Hans Christian Norlyk. Han støtter et lignende arrangement næste år, da han synes at PR-værdien er stor.

Efterskolen ved Nyborg

Kunstnerisk lys i mørket Cirka 30 elever med forældre blev i mørket mødt af forskellige lysarrangementer, som eleverne på skolens kunstlinje havde kreeret, da Efterskolen ved Nyborg afholdt deres version af Efterskolernes Aften. De kommende elever kunne høre musik, se lidt teater og overvære skolens baskethold spille opvisningskamp. »Vi er lidt skuffede over, at der ikke mødte flere frem.

På Efterskolernes Dag kommer der langt flere, men det var en rigtig hyggelig aften,« siger forstander Keld Schmidt.

De fremmødte elever kom fra både Sjælland, Jylland og Fyn, og skolen modtog flere indmeldelser i løbet af aftenen. Trods det lidt skuffende fremmøde støtter skolen et lignende arrangement næste år. »Det skal i hvert fald have en chance mere,« siger Keld Schmidt.

Efterskolen for Scenekunst

Succesfuld teatercafe Omkring 50 elever med forældre og venner gav et totalt fremmøde på 150 mennesker til den kommende Efterskole for Scenekunsts teatercafe på Efterskolernes Aften.

En række professionelle teaterfolk og musikere optrådte og gav de fremmødte en hyggelig aften. »Vi var lidt betænkelige ved at lave arrangementet midt i januars mørke, og i lyset af at vi ikke har en skole at vise frem. Men det har været et kanon arrangement,« siger viceforstander Anders Iburg Andersen. Han fortæller, at der kom elever fra hele landet.

Skolen optager elever gennem to-timers møder, hvor eleven giver udtryk for sine forventninger til et kommende efterskoleophold. Forstander og viceforstander fik i aftenens løb kalenderen fyldt op med aftaler frem til midt i februar. »Vi er meget tilfredse med aftens forløb og vil gerne støtte et lignende arrangement næste år,« siger Anders Iburg Andersen.

Ulstrup Efterskole

Skuffende fremmøde Ulstrup Efterskoles elever stod klar til at vise aftenens besøgende rundt på skolen, men opgaven viste sig rimeligt overkommelig, da kun to eventuelt kommende elever mødte frem til Efterskolernes Aften. »Det er skuffende, at der ikke kom flere, især i betragtning af hvor mange ressourcer vi har brugt på aftenens arrangement,« siger forstander Ann Westh og forklarer, at på Efterskolernes Dag kommer der 10 til 15 gange så mange. »Vi vil gerne være med igen næste år, men der vil vi ikke bruge så mange ressourcer på det som i år,« siger Ann West og tilføjer, at dagen måske kunne rykkes frem, så det også er muligt at se skolens udeområdet i dagslys.

Lynghøj Efterskole

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Annoncering gav pote Lynghøj Efterskole har de sidste måneder brugt en del midler på at gøre opmærksom på sin eksistens. En del af en ny PR-strategi har været annoncer i dagbladene for Efterskolernes Aften.

15 elever brugte aftenen på blandt andet at se, hvordan Lynghøj Efterskole fungerer i det daglige. Skolens nuværende elever fungerede som guider for de nye, og i klasselokalerne var der gang i forskellige aktiviteter. »Vi er meget tilfredse med aftenens arrangement. Vi fik blandt andet fire tilmeldinger, og kan se at vores annoncekampagner har trukket nogen til helt nede fra Silkeborgegnen,« siger forstander Jens Borup og forklarer, at skolen som resultat af faldende elevtal har arbejdet sammen med et kommunikationsbureau om at lave en markedsføringsstrategi, og at meget tyder på, at det har været en succes, som Efterskolernes Aften har bidraget til. »Vores elevtalt for næste år ser allerede fornuftigt ud,« siger Jens Borup.

foto: Skistar, Hemsedal foto: Trysil

Invitation

til GRATIS studietur Trysil – Hemsedal - Geilo Få gode idéer og hjælp til planlægningen af jeres skoles næste skirejse! I samarbejde med Danmarks Skiforbund og destinationerne Trysil, Hemsedal og Geilo tilbyder Best Travel en rejse til Norge, hvor I kan finde inspiration til jeres fremtidige skiture.

Alle skoler kan deltage med op til 2 repræsentanter – ganske GRATIS og uforpligtende!

På turen kommer vi omkring Trysil, Hemsedal og Geilo, hvor vil blive præsenteret for destinationerne, og hvad de hver især kan tilbyde indenfor skiløb, indkvartering, aktiviteter m.m. Der bliver selvfølgelig mulighed for at afprøve skiterrænet alle tre steder.

For yderligere information, spørgsmål og tilmelding, kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41 eller se mere på www.bestski.dk/grupperejser Best travel • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • salg@besttravel.dk

Rejseperiode 4.-9. marts 2012 Transport i 4-stjernet sovekabinebus.

Det vil være opsamling med bus fra Aarhus via Fyn til København.

Afrejse fra Aarhus ca. kl. 16.00 søndag.

På destinationerne bliver I indkvarteret i hytter eller på hotel.

Dette kan variere fra destination til destination.

Best travel afholder alle omkostninger til transport, ophold, måltider, skileje og liftkort på rejsen.

BEMÆRK Begrænset antal pladser! efterskolen · no. 09 · januar 2012

Best Travel og Danmarks Skiforbund vil være til stede under hele turen og vil stå til rådighed i forbindelse med spørgsmål, gode ideer m.m.

Det praktiske…

14

visioner

gamle idealer forplumrer let visionen af: Svend Krogsgaard Jensen, Journalist

Visionen om efterskolens fremtidige rolle skal bygges på en aktuel og præcis analyse, skal forholde sig til den demokratiske diskussion, og have bud på hvordan den kan styrke innovation

N

efterskolen · no. 08 · december 2011

år efterskolernes fremtidige rolle bliver diskuteret, og man arbejder med at formulere en vision for efterskolerne, kan idealer fra en svunden tid let snige sig ind uden, at nogen opdager det. Det er derfor essentielt, at man har en meget præcis analyse, som er aktuel og klart beskriver betingelserne for, hvad der er muligt. At man meget nøje tænker over den rolle skoleformen skal spille i den demokratiske diskussion. Og at man kigger på i hvilken grad efterskolerne kan byde ind med løsninger omkring samfundets behov for styrket innovationskraft.

Det er i hvert fald, hvad professor i politisk sociolog ved Københavns Universitet, Lars Bo Kaspersen, pegede på som tre væsentlige fokusområder, da han holdt et oplæg om efterskolen som institution for en gruppe ledere i det midtjyske.

Dynamisk analyse Lars Bo Kaspersen finder analysen vigtig.

Han forklarer, at hvis ikke analysen er præcis, risikerer man at navigere mod en vision, som er helt ude af trit med det, der ellers foregår i samfundet. »Vi kan nogle gange komme til at kæmpe for idealer som er gamle, og i forhold til for eksempel dannelsesidealer er der en fare for, at man kommer til at gå efter et udlevet ideal og ikke et moderne og nutidigt,« siger Lars Bo Kaspersen og forklarer, at det i den sammenhæng er vigtigt, at man ikke fastlåser sig på en statisk analyse, men erkender at

forudsætningerne hele tiden kan ændre sig.

Altså kalder på en dynamisk analyse.

Lars Bo Kaspersen forklarer, at for eksempel gældskrisen og den aktuelle diskussion om EU, kan betyde, at man er nødt til at tilrette sin analyse.

Jeg beder altid mine studerende om ikke at have en fast tro på, at globaliseringen kun kan gå en vej, der kan ske skift,« siger han.

Globalisering og dannelse I Lars Bo Kaspersens analyse er det væsentligt at forstå, hvordan konkurrencesamfundets opståen og den øgede globalisering fra afslutningen af den kolde krig og fremefter langsomt har ændret ved vores demokratiske tradition. »Magten centraliseres, og staten intervenerer i højere grad direkte uden at tage kontakt til interesseorganisationer og foreninger, som det ellers har været tradition i Danmark,« siger Lars Bo Kaspersen og forklarer, at den unikke udvikling af et dobbeltdemokrati, hvor organisationer og foreninger har spillet en vigtigt rolle fra grundlovens vedtagelse og frem til nu, er ved at udvikle sig til, at demokratiet kun står på det ene ben, og organisationernes indflydelse mindskes. »Fordelen er, at man langt hurtigere og mere effektivt kan lave reformer, men man skal være opmærksom på, at den demokratiske tradition forandres,« siger Lars Bo Kaspersen og tilføjer, at hvis ikke den demokratiske forståelse kan fastholdes på de

to ben, betyder det, at efterskolernes opgave i forhold til dannelsen bliver en anden eller måske forsvinder. »Det er jo ikke sikkert, at efterskolerne skal opfylde et dannelses- og demokratisk mål. Det kan jo være, at den har en anden rolle også,« siger Lars Bo Kaspersen.

Efterskolerne og innovationen Lars Bo Kaspersen forklarer, at globaliseringen og konkurrencesamfundet stiller enorme krav til konkurrenceevnen og til innovationskraften i en lille åben økonomi som den danske. Det er således nødvendigt, at efterskolerne grundigt analyserer, hvad kravet om øget innovation betyder for skoleformens opgave. »Der er undersøgelser, der peger på, at danske elever har en meget skeptisk måde at forholde sig til det, de lærer,« siger han og forklarer, at det gør, at eleverne bliver mere refleksive og selvstændige i forhold til den viden, de tilegner sig, og at den danske arbejdskraft blandt andet som en følge deraf er dygtig til at håndtere nye udfordringer og omstillinger. »I det lys har efterskolerne muligheden for at spille en væsentlig rolle omkring det innovative. Men de skal afgøre hvilken,« siger Lars Bo Kaspersen. redaktionen@magasinhuset.dk

visioner

15

efterskoleledere

har bog i støbeskeen

af: Svend Krogsgaard Jensen, Journalist

En gruppe efterskoleledere er ved at udarbejde en vision for efterskolernes fremtidige rolle. I det kommende år resulterer arbejdet i en bog

L

edere fra 12 efterskoler i det tidligere Vejle Amt har sat sig sammen for at udarbejde en række bud på, hvilken rolle efterskolerne skal spille i fremtidens Danmark. Gruppen arbejder på at lave en præcis og grundig analyse, som kan danne fundament for formuleringen af en vision.

Projektet, som hedder ”Efterskolen i Samfundet”, foregår i samarbejde med UCSyddanmark, der blandt andet sikrer en tilknytning til aktuel forskning. Forløbet afsluttes med en konference i efteråret 2012. Lederne udgiver desuden en bog, der kommer til at indeholde et par teoretiske artikler skrevet af fagfolk, og en række korte artikler skrevet af de deltagende ledere.

En brik i det store puslespil Forstander på Vesterlund Efterskole, Anne Nyhus, er en af initiativtagerne til projektet.

Hun håber, at gruppen kan inspirere andre, og at arbejdet kan placere efterskolerne positivt i det politiske landskab. Hun finder det endvidere vigtigt, at gruppen giver bud på, hvordan efterskolerne kan være med til at løse nogle af de aktuelle problemstillinger i uddannelsessystemet. »Det er mit håb, at vores projekt kan være en lille brik i det store puslespil,« siger hun og forklarer, at det kan supplere nogle af de andre initiativer, der blandt andet i Efterskoleforeningen er i gang omkring efterskolernes fremtidige rolle.

Foreningen støtter Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring er sikker på, at arbejdet kan støtte det arbejde, som ellers pågår i foreningen.

»Jeg har været inviteret med til gruppens seminarer og synes, at det er et rigtig godt projekt,« siger han og forklarer, at han er meget begejstret for alle de initiativer, der rundt i landet forsøger at sætte efterskoleformen på det politiske landkort. »Fra foreningens side har vi jo de sidste år bedt om, at folk kommer på banen med bud på, hvordan skoleformen kan udvikles, og det er dejligt at se, at opfordringen er blevet taget alvorligt,« siger Troels Borring og tilføjer, at han er sikker på, at ”Efterskolen i Samfundet” kvalificerer en nødvendig debat om skoleformens fremtid.

Vores projekt er et forsøg på at se på det, der er fælles for efterskolerne, og formidle hvordan det kan være nyttigt for samfundet at bygge på dette fællesskab.

Leo Komischke-Konnerup

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Efterskolernes nytteværdi Formidlingen af arbejdet er således en væsentlig del af projektet, og Leder af Videncenter for Almen Pædagogik og Formidling ved University College Syddanmark, Leo Komischke-Konnerup, der er tilknyttet projektet fortæller, at gruppen er optaget af, hvilken samfundsmæssig nytteværdi efterskolerne har, og hvordan denne nytteværdi kan formidles til resten af samfundet. Målet er at skabe en pædagogisk tilgang til diskussionen om efterskolernes berettigelse »”Efterskolen i Samfundet” er et udviklings- og formidlingsprojekt med fokus på pædagogisk nytteværdi frem for økonomisk,« siger Leo KomischkeKonnerup og forklarer, at efterskolerne indlysende nok ikke kan frasige sig en rolle

i forhold til det økonomiske, men at målet med projektet ”Efterskolen i Samfundet” er at belyse nytteværdien af efterskolernes rolle for den etiske, politiske og kulturelle sammenhængskraft.

Leo Komischke-Konnerup tilføjer, at efterskolernes mangfoldighed på den ene side er skoleformens styrke, men at det kan være en svaghed, når politikerne ser på, hvor nødvendig skoleformen er. »Vores projekt er et forsøg på at se på det, der er fælles for efterskolerne, og formidle hvordan det kan være nyttigt for samfundet at bygge på dette fællesskab,« siger Leo Komischke-Konnerup.

16

frikvarter

r e t r a v frik Foto: Henrik Ka

stenskov

klasselokale under ne o h p t r a m s d e Idræt m er d e h g i l u m e y n giver rdan små vo knologi viser, h te y n d e m g ø ring til Fors ive et kvantesp g n ka r e ls e g videoopta ningen idrætsundervis Af Lars Rasmus

sen, journalist

t t har også være tier for i idræt. De lek få at ik gt rit uli rk m te e været e hinanden ef Hidtil har det ikk undskoler at giv re med efterskoler og gr på r ve n nu lade sig gø ele ka r t fo De . svært boldbehandling og rin et ns da på f.eks. spring, Digimovez. filmer hinanden webprogrammet at eleverne video er, m ra og pr v, lærer gs e trænin gimovez, hvor ele Idéen i det ny lille film til det Di n de lukket, r er re fø et er m m ov s, lserne. Progra med smartphone studere bevæge tion i n nk ka fu e n nd de lge an rfø En . og forældre efte der har adgang , re re læ rne og ve e ver, forældr svideo ud til ele så det kun er ele er en instruktion gg læ n re re æ tsl at idræ . programmet er, eredt til timerne en, så de er forb ing isn rv de un inden

Smartphon en ka redskab i idræ n blive et ny ttig t tsundervisning en.

efterskolen · no. 09 · januar 2012

ntlæring yeZ, Tendens, Ra I dybden med jde mellem DigiE be ar m lebælt. sa Lil et i UC t udviklet ved SDU sam Programmet er t og Biomekanik æ le, Idr ty r es fo Lif ut ns tit ee , Ins g – Kids n’ Tw zausminde Skole et Leg og Lærin ’s kt EU oje af pr t af tte l de stø ojektet er Digimovez er en r i spidsen for. Pr llerne i Vejle stå som Spinderiha få gavn elever og lærere regionalfond. rn, UCL, vil både Bjø l ae ich M er ktled Ifølge proje fag, almendannende af Digimovez. gymnastik er et . ks f.e b or rlø hv sfo r, efterskole kede bevægelse »På mange nne studere luk ku og at d re re ste læ et t de angle det giver bå har man hidtil m ed Digimovez, og fortæller, Det kan man m g. rin n,« siger han og sp ge a. rin bl. læ m ed so m en bd dy i naghed for at gå med lokale gym elever bedre muli til samarbejdet old rh fo i n. er ge tiv e perspek kvalificere trænin at der også er ny re med til at op gimovez kan væ Di da er, ing en stikfor kede rerne haft det luk Slip tøjlerne org har idrætslæ db en Sv er ver d ys ve lle e Skole t dansetrin, vo På Rantzausmind e har selv optage en rn dem på t Bø re er. de ug nogle har bagefter stu system til test i smartphones, og på. ne ise eg rv ed de m r un se helt ny måde at og andre sekven Nissen er det en ljer på rs ta La de r re re læ fle r i g Fo nin computeren. r kan foregå træ e mere lper hinanden, de efterfølgende giv n ka jeg »Eleverne hjæ og n, ale ks sti na vi giver m at gy i er, t om krav til lærerne samme tid rund videoer. De nye e ng kan vi lgt ga va e ud rst på fø r ck hinanden, og fo grundig feedba lpe hjæ og e es at unge selv film Digimovez vent slip og lader de gen,« siger han. nin vis er nd tsu æ ind i idr 2012. nu få refleksion begyndelsen af til markedet fra et ikl dv igu rd fæ være

Gratis sommerlejr i USA

To da nske elever ha r mulighed for at få en gratis tur til USA i som me rfe rie n. Ca mp Rising Sun, som er en no n profit NGO, invite rer hen holdsvis en pige og en dre ng til at delta ge i organisatione ns internationale lejre i staten Ne w York. Rejse og ophold er gratis og lejrsproget er engelsk.

Ansøgere ska l være fy ldt 14 år, me n må ikke være fyldt 16 de n 1. juni 20 12.

Lærere bedes henled e egnede elevers opmærksom hed på mu ligheden.

Oplysninger og ansøg ningsske ma på : www.risingsun.d k elle r hos udvælge lseskomiteens næstform and Mette Schlütter sti pendie@ risi ngsun.dk

Ansøg ningsfrist: Ma nd ag de n 6. fe bruar 20 12.

frikvarter

jledning e v s v r e v h ses- og er Uddannel ok og annelsespå Facebo t give udd

jledt på i brug til a idtil har ve r nu taget h e r v e li det d b , k g o o in Faceb og føjer nu ejledn t V e te . n g e in im n rt d ejle udvider so erhvervsv ail og sms, m , n fo le te derne. chat, til mulighe ie d e m le skriver socia d, at man e v r ndre å g re gen fo æg. Hvor a v in s n g d e in jl n e d -v e ok Vejl geren Facebo ntarer på e t dialog mellem bru e m m o k g e lo gå åbent, r i en lukk spørgsmå cebook fore en eller per foregå a y F st å g p in n n e d g g vejle jlednin ind i dialo ren, vil ve batten, gå e t være d a i t g og vejlede lo si b e e bland å vælg n s a g k o n re a d k n og a d. Man ed gode rå komme m at. b e andres d ved tilskuer til hinanden re e ir sp in t greb la de unge ti an de selv e rd v o a v h h , e e ll rn e æ nden »Vi vil g d gode råd eller fort r en helt a få re e d e e jl e m es er t vi v at komme t, der skriv e betyder, a d t t e a D , . re n k a si privat et problem ære facilitatorer og r af meget e v li b t a v b l a rtsætter n de rolle, vi sk øgende fo an se, at e s k s i g v in is n v d h e g vejl Vejledkorrekt. O n,« siger e slå, at den re re e fo d i e v jl e n v a ed karakter, k hatrum m et lukket c i . n n le e ta rs m a sa nL irsten Hah K f e h c s g nin

Den Forbandede Kærlighed Tør I snakke om kønsroller og seksualitet, normalitet og anderledeshed, kultur og tradition?

Forfatteren bag bogen Den forbandede kærlighed kommer gerne ud på efterskoler for at vende normer og forestillinger på hovedet!

Udgangspunkt i debatbogen er unge homoseksuelle med forskellige etniske og religiøse baggrunde.

Multi-minoriteter; eller multi-identiteter, om man vil.

Marianne Nøhr Larsen er en af forfatterne til bogen og antropolog. Med sig ud på skolerne har hun en af de unge, hvis historie indgår i bogen. Den unges livsfortælling kombineres med bredere viden, refleksioner og tankevækkende spørgsmål, der inddrager alle eleverne.

De unge fortæller om at slås mod normer, fordomme og kulturelle forestillinger – og om glæden ved at finde vej til at være den, man er.

Læs mere om www.denforbandedekaerlighed.dk, hvor der også er arbejdsmateriale og lærervejledning og ideer til, hvordan bog og foredrag kan indgå i projektarbejde.

Sproglig

revolutio n

vn.

rmand fo

r Dansk

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Vi er mid t i en ene stående s revolutio proglig n. Sproge t u d v ik hidtil uhø ler sig me rt hast. M d en a n k an ikke læ tale om é ngere t alment sprog. I d det korre ag afhæn kte srog a ger f konteks almenda te n .

Hvor den nnende o pgave tid sikre, at a li g ere var a lle kunne t sproget, e opgave i r den stor dag at sik e re, at alle sproget e fo r s tå r forskellig r, at t i forskell kontekste ig e r. Det er e n vanske Dorthe D lig opgav uncker e. fo

Sprognæ

17

18

internationalt

efterskoler kan sætte eu-dagsorden af: Jakob Clausager Jensen, Europakonsulent i Efterskoleforeningen

Mange muligheder for, at efterskolerne kan involvere sig i internationale spørgsmål under det danske EU-formandskab. Efterskolerne har fået en million kroner til arbejdet

D

efterskolen · no. 09 · januar 2012

en 20. december fik Efterskoleforeningen bevilliget mere end en million fra EuropaNævnet til oplysning og debat om Europa på efterskolerne. Nogle af pengene skal i indeværende år bruges til at sætte fokus på EU-debatten på efterskolerne, grundet det danske EU-formandskab. Med lidt held kan efterskolerne ved fælles hjælp være med til at sætte gang i Europa-debatten i Danmark – en debat som siden euroafstemningen i 2000 har manglet!

En studietur til Bruxelles i april 2012 og ikke mindst et kursus for efterskolelærere samt forstandere, omhandlende EU og EU i undervisningen den 8.-9. marts 2012 skal hjælpe til med at sætte fokus på EU, så eleverne bliver bevidste om, hvad EU er, og hvilket EU de ønsker sig i fremtiden.

Siden 2009 har der hvert år været arrangeret en studietur til Bruxelles for efterskolelærere og forstandere. Tidspunktet for studieturen til Bruxelles er ikke bekræftet fra Bruxelles endnu, men det vil blive offentliggjort hurtigst muligt sammen med programmet for turen. Hvis man ønsker at komme med på studieturen, eller man ønsker at få informationer om internationale aktiviteter for aldersgruppen 14-17 år kan man tilmelde sig det internationale nyhedsbrev ved at sende en e-mail til Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk.

EU i undervisningen For at deltage i det gratis to dages kursus omhandlende EU og EU i undervisningen, er det et krav, at hver deltagende efterskole afholder en EU-konference, hvor efterskolens elever arbejder med EU. Et tilpasset og forberedt EU undervisningsmateriale vil blive gennemgået på kurset, men det er frivilligt for efterskolerne, om de vil benytte andet materiale.

Der vil, som en del af undervisningsmaterialet, blive mulighed for, at eleverne diskuterer EU med unge fra hele Europa i et lukket forum. Efterskolerne kan vælge at udføre konferencerne med assistance fra DEO (Oplysningsforbundet Demokrati i Europa), Europabevægelsen, politikere med mere. Hver deltagende efterskole kan yderligere sende to elever til en stor EU konference for unge fra hele Europa, som foregår den 17.-18. marts eller den 24.-25. marts i København.

Forløbet EU på efterskolerne i foråret 2012 er tredelt: 1) To dages kursus omhandlende EU i undervisningen den 8.-9. marts 2) Afholdelse af en EU konference på efterskolen – gerne i marts måned.

3) To elever fra hver efterskole har mulighed for at deltage på en to

dages EU konference i København for europæiske unge i sidste halvdel af marts.

Tilmelding foregår via Efterskoleforeningens kursuskalender på www.efterskoleforeningen.dk For yderligere information kontakt Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk.

Interkulturelle kompetencer kommer ikke af sig selv I Jyllands-Posten den 28.december 2011 beskrev Rikke Kristine Nielsen i artiklen ”Hvad er din globale alder”, at ikke mindst sprogkompetencer er yderst vigtige at have for succes i det internationale. Forståelsen for verden er ikke automatiseret, fordi man er opflasket i brugen af globale og sociale medier. Danske unge skal ikke kun lære om verden, de skal erfare verden og dermed rejse, bo privat indkvarteret og samarbejde med jævnaldrende med en anden kulturel baggrund for at forstå den og ikke mindst kunne agere i den.

Elever og lærere på efterskolerne rejser flittigt rundt i Europa, men det er desværre et fåtal af eleverne, som tilegner sig interkulturelle kompetencer på de ture. Hvis ikke danskerne tilegner sig interkulturelle kompetencer vil debatten om et grænsehegn blusse op gang på gang. Værre endnu vil danskernes uendelige debat om ja eller nej til EU fortsætte i stedet for en debat om, hvad vi kan bidrage med, og hvordan rammerne for et samarbejde skal være.

Interkulturelle kompetencer er ikke kun kompetencer, som tilegnes i felten, selvom det er her, der er størst udbytte. De kan også tilegnes på skolen som en almindelig del af undervisningen eller dagligdagen. Det være sig ved internationale lærere som en del af skolens hverdag (ICYE volontører eller Comenius assistenter som mange efterskoler allerede benytter sig af) internationale eller tosprogede elever på skolen, eller ved at eleverne i de enkelte fag diskuterer og samarbejder

internationalt

19

Kursus for efterskolelærere omhandlende EU-samarbejdet Tid: 8.-9.marts 2012 Sted: København Målgruppe: lærere og forstandere - dog maksimum to deltagere fra hver efterskole kan tilmelde sig kurset.

Pris: Kurset er gratis for den første tilmeldte fra hver efterskole – pris for nummer to tilmeldte er 1.000 kr Maksimum: 30 efterskoler kan deltage

Foreløbigt program: Torsdag den 8.marts Kl. 9.30 Kaffe Kl. 10.00 Velkomst ved Jakob Clausager Jensen Kl. 10.10 Det danske EU-formandskab Kl. 11.15 EU samarbejdet lige nu Kl. 12.45 Frokost

Fredag den 9.marts Kl. 9.00 EU i undervisningen Kl. 10.30 Intro og gennemgang af materialet til

EU-konferencerne på efterskolerne Kl. 12.00 Frokost Kl. 13.00 EU-konferencerne på efterskolerne…

Kl. 14.30 Afslutning

bonus

EU programmer med økonomisk støtte og relevans for efterskolerne: • C omenius Efteruddannelse – tag på kurser i Europa sammen med andre europæiske lærere eller benyt muligheden for at følge en europæisk lærer på sit arbejde (job-shadowing) • Comenius skolepartnerskaber – fagligt samarbejde mellem europæiske skoler, hvor fokus er, at eleverne flyttes henover grænserne og mødes ansigt til ansigt for at samarbejde • Comenius individuel elevudveksling – hjælp jeres elever til 3-10 måneder på en europæisk samarbejdsskole • Comenius forberedende besøg – brug fire dage sammen med jeres europæiske partnerskole(r) for at diskutere et fremtidigt skolepartnerskab • Comenius kontaktseminar – mød fremtidige europæiske samarbejdspartnere med en lignede skoleprofil • Comenius assistenter – færdiguddannede europæisk lærere, som kan komme i praktik fra 13-42 uger • ICYE volontør – volontører (minimum 22 år gammel) fra hele verden, som ønsker at komme i praktik på en efterskole • Nordplus Junior – lærer- og klasseudveksling med nordiske og baltiske skoleklasser • Euroscola – tag din klasse med til en hel dag i Europa-parlamentet, så de kan møde jævnaldrende fra hele Europa og diskutere EU politik • Globale skolepartnerskaber – besøg og få besøg af en lærer fra et udviklingsland for at diskutere et fremtidigt samarbejde

efterskolen · no. 09 · januar 2012

med jævnaldrende unge fra hele verden via forums, blogs, e-mail, Facebook osv.

Det bør være en helt almindelig del af den enkelte lærers undervisning, at eleverne skal skrive indlæg eller kommentere på andres indlæg på en fælles blog, eller skrive sammen med en penneven fra Egypten, Kina, Ghana eller lignende. I arbejdet med stereotyper er samarbejde med unge med en anden kulturel baggrund end en selv og at få sat ansigt på stereotyperne en vigtig del af forståelsen for andre mennesker. Et andet vigtigt element er, at man erfarer, at man kan være mere enig med en jævnaldrende fra Portugal end med en jævnaldrende på efterskolen.

Eksemplerne for internationalt samarbejde er mange, og mulighederne er mange.

Derfor kan det til tider være nyttigt at få mulighederne belyst, så man som lærer kan blive endnu bedre til at lave en spændende undervisning, hvor eleverne ikke kun søger svar ved at benytte en søgemaskine, men også ved at spørge jævnaldrende unge fra et andet land. En debat om det arabiske forår har mulighed for at blive noget mere aktuel, hvis eleverne interviewer unge fra Egypten.

Hvis man som skole ønsker at høre mere om mulighederne for internationalt samarbejde, så er der mange efterskoler, som har gode erfaringer hermed. En anden mulighed er at kontakte Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk for at få en gennemgang af diverse programmer, hvordan man finder partnerskoler og ikke mindst inspiration til, hvordan man kommer i gang med at varetage den internationale dimension i undervisningen.

Kl. 14.00 Fri bevægelighed/det indre marked kl. 15.30 Kaffe Kl. 16.00 EU’s kommende udfordringer Kl. 17.30 Undervisningsøvelser/rollespil/workshop Kl. 19.00 Aftensmad Kl. 20.30 Mit Europa…

20

læserdebat

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ magasinhu

set.dk

sportlig konkurrence, tak af: René Jacobsen, forstander, sportsefterskolen SINE

K

ære Sommersted Tak for et i øvrigt sobert svar på mit indlæg omkring sport og idræt. Mange af de tiltag og tanker, I argumenterer for, har jeg den største sympati og forståelse for. At I vil kombinere sporten med det faglige og det sociale liv på en efterskole, har jeg ikke kun forståelse for, men er også enig i kan være den rigtige vej at gå. Det ændrer dog ikke ved, at det ikke er det I gør. Det I reelt gør, er at starte en idrætsefterskole på et kristent grundlag, og så langt er alt godt. Men i jeres iver efter at få denne strategi opfyldt så hurtigt som muligt, begår I den meget typiske fejl, at I går den forkerte vej i jeres analyse for at nå målet.

Lad mig give et eksempel. Forestil jer tre ringe. Den yderste beskriver ”hvad”, den mellemste ”hvordan” og den inderste ( bulls eye) beskriver ”hvorfor”. Jeg tror I har tænkt nogenlunde sådan her.

Hvad: I har set at sportsefterskole er godt. Det giver mange elever, god økonomi og kan sikre skolen.

Hvordan: Flot materiale og marketing, nye lærere, og henad vejen bygget nogle faciliteter der passer til.

Hvorfor: Vi har brug for et større elev grundlag.

efterskolen · no. 08 · december 2011

Vi gik en anden vej På SINE gik vi den anden vej, som er noget mere besværlig og arbejdskrævende, men til gengæld sikrer vi, at filosofien ”walk the talk” kan lykkes og dermed en større grad af pålidelighed i forhold til at kunne leve op til det, man lover.

Først stillede vi os spørgsmålet ”Hvorfor”: Altså en beskrivelse af meningen, via en missionsbeskrivelse og en visionsbeskrivelse, som skulle kunne implementeres over en årrække.

Hvordan: Her beskrev vi implementeringsforløbet med de interessenter som det inddragede og som vi kunne ønske at inddrage.

Hvad: først der besluttede vi os til navnet og markedsføringsstrategien, fordi det skulle kunne signalere præcist, det vi havde beskrevet i de to foregående faser.

Som sportsmand ved jeg, at der ikke er nogen let vej til målet, og at dem der springer over, hvor gærdet er lavest, ofte forsvinder ud af konkurrencebilledet hurtigere end de forsøgte at komme ind.

Skomager bliv ved din læst Jeg vil gerne have en sportslig konkurrence. Fernando Savater (spansk/portugisisk filosof) skriver om konkurrence: "Man glemmer, at konkurrence er et sikkert tegn på demokrati. For at kunne konkurrere med andre, må man først bringe sig på niveau med andre. For at have nogle at konkurrere med, er

det nødvendigt at der findes ligeværdige modstandere. Ingen kan konkurrere alene. De der for enhver pris søger at tyrannisere andre eller komme dem til livs, ejer ikke konkurrencesind, tværtimod forsøger de at stoppe konkurrencen så hurtigt som muligt."

Jeg vil meget gerne have en ligeværdig og sportslig konkurrence. Den tidligere forstander Jens Reijkær, på Luthersk Missionsk Efterskole her i Løgumkloster, sagde det til mig på denne måde: ”Vi kan spille ti fodboldkampe imod hinanden, og vi vil sikkert tabe dem alle, men så kan vi jo mødes i en quiz om bibelhistorie og så få regnskabet til at gå op”.

Han kunne også have sagt: ”Skomager bliv ved din læst”.

Tilfældige sammenfald Spørgsmålet er om nedenstående konstateringer er sportslig konkurrence, de er i hvert fald for mig, tegn på at I er gået ude fra og ind mod cirklernes centrum og ikke omvendt: • At det billede I bruger af fodboldspilleren til forveksling ligner det vi har brugt i 5 år, kan sagtens tilskrives en tilfældighed – det er rimeligt sandsynligt.

• At navnet Sportsefterskolen er sat med samme tryk og størrelse som vores kan være en tilfældighed som sandsynligvis kan forklares psykologisk med at ville det samme.

• At teksten i jeres beskrivelse af linjerne til forveksling ligner vores i indhold, retorik og opstilling kan være tilfældigt og kan sandsynligvis forklares med, at inspirationskilderne kommer samme sted fra.

• At I tilfældigvis bruger det samme slogan ”svedige oplevelser” i jeres annonce, som vi har gjort i en længere periode, er der sandsynligvis en forklaring på – jeg kan bare ikke finde den.

At I så præcist rammer flere mere eller mindre sandsynlige tilfældigheder, kunne måske også tilskrives det, man i jurasprog kalder snylteri, det kan og vil jeg dog ikke her postulere. Til gengæld vil jeg på baggrund af jeres evne til at ramme sandsynlige tilfældigheder, anbefale at I bruger et par hundrede kroner på næste uges onsdagslotto – der ligger 140 mill. kr. Så kan I jo få bygget de faciliteter til sport I ikke har endnu. Når I når der til kan I jo kigge forbi, og se de faciliteter der kræves til sport i såvel vintertid som Sommersted.

Jeg håber I gør det ordentligt ude i Sommersted, ellers går det nemlig ikke kun ud over jer – det går også ud over SINE og alle de andre skoler, der har gjort et godt forarbejde for at kunne levere varen. At ovestående på nogen kan virke arrogant, må jeg så bare lære at leve med.

Danmarks største fagmesse for læremidler

Skolemessen 2012 Roskilde Kongres- og Idrætscenter Onsdag d. 14. og torsdag d. 15. marts begge dage kl. 9.00 - 17.00

DGI-huset, Århus Onsdag d. 18. og torsdag d. 19. april begge dage kl. 9.00 - 17.00

Mere end 90 udstillere og 50 foredrag

Følg programmet, køb billetter og reservér pladser på

skolemessen.dk

isen v a e s Mes et

omm er udk ERLISTEN STILL e SE UD t omfattend og de gsprogram a foredr

22

skitur

skirejser kan bringe elever på glatis af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskolernes skirejser kan ende i økonomisk mareridt, hvis ikke forsikringer og færdselsregler på pisten er på plads, advarer advokat

E

efterskolen · no. 09 · januar 2012

t af årets højdepunkter er på mange efterskoler en tur til Norge eller Alperne, hvor mange elever for første gang stifter bekendtskab med udfordringerne på ski. Det bliver for de fleste en stor oplevelse, men det kan også ende med en kold rutsjetur igennem politiafhøringer og civilretslige erstatningskrav.

Formanden for Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Johannes Leipold, der tillige er Rechtsanwalt og advokat hos DAHL Advokatfirma i Viborg opfordrer efterskolerne til at rette fokus på sikkerhed og jura, inden de tager eleverne med på løjperne. »Det er mit indtryk, at mange efterskoler tager af sted og håber, at deres rejsebureau har styr på forsikringen, og at der i øvrigt ikke sker noget. Men det er skræmmende så mange elever, der ikke kender de færdselsregler, som gælder på pisterne. Det kan få alvorlige konsekvenser,« siger Johannes Leipold, der er advokat med speciale i tyske og internationale retsforhold – og i øvrigt selv er passioneret skiløber med mere end 30 års erfaring.

Hjelmpligt

regler (se boks) ationale forholds Udover de intern de - heriblandt lan vnes, at mange skal det også næ terne. Idet pis på t hjelmpligt Østrig - har indfør det en god ide fra land til land er reglerne varierer mmelser på rejsemålets beste at orientere sig om området.

»Jeg har set en lang række erstatningsog strafferetssager mod danske skiløbere, som har været involveret i en ulykke i udlandet, og jeg har også ført sager for adskillige skoleelever. Det er overraskende, hvor lidt elever og lærere kender til de regler, problemstillinger og det ansvar, der er forbundet med at løbe på ski. Er uheldet ude, kan det have vidtrækkende konsekvenser,« siger han.

Få styr på færdselsreglerne Tyskfødte Johannes Leipold opfordrer skolerne til at orientere eleverne om de internationale FIS-regler, som er en slags færdselslov, som gælder skiløb overalt i verden. Det er ikke en officiel lov, men reglerne lægges ofte til grund for de retssager, der kører. Her vurderes det om skiløbere, der er involveret i en ulykke, har overholdt reglerne.

Der er eksempler på, at skiløbere, der ikke har overholdt reglerne, er idømt omfattende bødestraf i strafferetssager og økonomisk erstatningsansvar overfor skadelidte i erstatningssøgsmål. Et af de mest kendte ek-

sempler er den tyske politiker Dieter Althaus, som selv blev hårdt kvæstet i en skiulykke og forvoldte en kvindes død i 2009. Anklageren lagde i straffesagen mod Althaus vægt på, at han havde handlet groft uagtsomt på pisten, og han blev senere også dømt for uagtsomt manddrab. Derudover blev Althaus dømt til at betale løbende ydelser til kvindens familie i erstatningssagen. »Derfor er det vigtigt, at eleverne orienteres om, at der gælder færdselsreglerne på pisterne, ligesom der er færdselsregler ude i trafikken,« siger Johannes Leipold.

Han vurderer, at mange skader på efterskoleelever kan undgås, hvis der bliver større opmærksomhed om færdselsreglerne og elevernes (med-)ansvar på pisten – allerede forinden skirejsen begynder. »Man skal jo ikke søge længe på You Tube for at finde eksempler på elever og skigrupper, der foretager vilde skistunts eller løber offpiste, så jeg vil opfordre til større opmærksomhed på sikkerheden. Det giver eleverne, som er nybegyndere på ski, også en vis tryghed, når skolen præsenterer dem

skitur

for et par grundlæggende forholdsregler på pisten.« Pas på afhøringer På Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole havde man for nogle år siden en ulykke i Østrig, hvor to elever og tætte venner var taget ud på pisten alene efter skiundervisningen var afsluttet. De kørte ved et uheld sammen og den ene blev herefter indlagt nogle dage. Ulykken førte heldigvis kun til en kraftig hjernerystelse, men politiet kom for at afhøre de to elever på tysk for at finde ud af, om der kunne være grundlag for tiltale mod en af eleverne. Her kunne være opstået sprogproblemer, hvis ikke skolens tysktalende forstander Henrik Boye og Johannes Leipold havde været tilstede. »Man skal være meget præcis med afhøringerne, for politirapporten bliver efterfølgende brugt, hvis der køres retssager, uanset om det er strafferetssager eller erstatningssager. Jeg har set flere eksempler på, at folk er kommet i klemme, fordi der har været alvorlige sprogbarrierer ved afhøringerne.

Politiet ved præcist, hvordan de skal spørge i forhold til FIS-reglernes indhold, for at finde ud af, om den ene eller den anden er ansvarlig for ulykken. Man risikerer derfor ufrivilligt at blive "ledt" til en forklaring, som stiller én dårligt i efterfølgende retssager.« Derfor er det en god idé kun at udtale sig til politiet, hvis man behersker landets sprog på højt niveau eller ved hjælp af en tolk. Den danske ambassade i det pågældende land kan være behjælpelig med at finde en tolk.

Johannes Leipold opfordrer også til, at man søger hjælp hos sit forsikringsselskab, hvis uheldet er ude. Man bør kontakte forsikringsselskabet for at modtage rådgivning med det samme. Det kan ikke vente flere dage til afhøringerne er overstået.

Færre skader På Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole førte episoden til, at procedurerne omkring skirejserne blev strammet gevaldigt op. I dag får eleverne en nøje orientering om FISreglerne, inden de tager af sted, og desuden må eleverne ikke løbe alene på pisterne i deres fritid. Der skal altid være tre elever sammen, og de skal holde sig til de områder, der efter en konkret vurdering svarer til deres færdigheder. »Det hjælper at informere om FIS-reglerne og have klare regler om, hvad eleverne iøvrigt må. De seneste år har vi således ikke oplevet nogle væsentlige skader på skirejserne,« siger den jurakyndige formand for Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole.

23

FIS-regler på dansk (”FIS” er forkortelsen for det internationale skiforbund ”Fédération Internationale du Ski”)

1.

Tag hensyn til de andre skiløbere: Enhver skal forholde sig så man ikke udgør en fare for andre.'

2. Beherskelse af hastighed og løb: Sørg for frit udsyn. Hastigheden og løbet skal tilpasses evnerne, terrænet, sne, vejrforhold og trængsel på pisten.

3. Valg af spor: Den bagfra kommende skal vælge sit spor, så man ikke udgør en fare for skiløberne forude.

4. Overhaling: Der må overhales oven- eller nedenfra, fra højre eller fra venstre, men altid med en afstand, der giver den overhalede plads til uhindret at kunne udføre sine bevægelser.

5. Start: Enhver, der vil løbe ind på en piste, ønsker at genoptage løbet efter en pause eller som svinger eller kører opad skråningen, skal sikre sig, at han kan udføre dette uden fare for sig selv eller andre.

6. Stop: Undgå at stå stille på smalle eller uoverskuelige steder. En skiløber, der er styrtet, skal så hurtigt som muligt komme på benene og løbe videre.

7. Op- og nedstigning: En skiløber, der går op eller ned ad pisten til fods, skal opholde sig i kanten af pisten.

8. Overholdelse af skiltning: Enhver skiløber skal være opmærksom på markeringerne og signalerne og overholde dem.

9. Hjælp: Ved ulykker er enhver skiløber forpligtet til at yde hjælp.

10. Legitimationspligt: Enhver skiløber skal i tilfælde af en ulykke opgive sine personlige data - hvad enten man er vidne eller direkte involveret.

bonus

Styr på forsikringen Et godt råd er, at efterskoler går deres forsikringer godt igennem, og sikrer sig at både lærere og elever er dækket og at der ikke er undtagelser i dækningen. »Man skal sørge for at have en ansvarsforsikring, inden man tager på skiferie.

Ellers risikerer man at skulle betale tårnhøje erstatningskrav af egen lomme« siger advokat Johannes Leipold.

Forsikringen skal omgående informeres om ulykker. Henvendelser fra udenlandske myndigheder – advokater og domstole - skal ikke ignoreres. En advokat kan hjælpe ved at reagere på den rigtige måde på disse henvendelser. Bliver man selv skadet af tredje person, som ikke har en ansvarsforsikring, kan ens egen ulykkesforsikring være guld værd. Dermed kan langvarige tvister om erstatning ofte undgås. Derudover er det afgørende, at man som part i en ulykke sørger for at samle og opbevare al dokumentation og information man kan få fat i, bl.a. adresser og navne på vidner, liftpersonale, læger, kopier af afhøringsprotokoller osv.

24

interview

efterskoler skal spille større rolle af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

For mange unge får ikke en uddannelse. Danmark er presset i en skarpere international konkurrence. Store problemer, som efterskolerne kan være med til at løse. Efterskoleforeningens formand foreslår, at skoleformen udvikler nye ungdomsuddannelser og åbner dørene for Europas unge

efterskolen · no. 09 · januar 2012

E

fterskolerne ender som en anakronisme, et spejl af noget, der var engang, hvis skoleformen ikke har et reelt tilbud til alle typer af unge. Skolerne skal byde sig til med løsninger på nutidens problemer, og derfor er Efterskoleforeningens styrelse aktuelt optaget af at beskrive, hvordan efterskolerne kan bidrage med løsninger i en foranderlig verden. »De enkelte skolers frihed er essentiel, men vi skal som skoleform samlet formulere, hvordan vi ser verden, og hvilke bidrag vi har til at ruste de unge til livet. Det kræver samtidig, at vi kan rumme alle typer af unge, og at vi skaber tilbud og muligheder, så de kommer på efterskolerne. Ellers er vi bare en klub for nogle udvalgte,« siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring forud for, at foreningens styrelse om nogle uger præsenterer et stort oplæg om, hvilke pejlemærker der bør samle skoleformen i de kommende år.

Udgangspunktet er, at efterskolerne bør forandre sig i takt med en foranderlig verden, hvor der stilles nye krav fra de unge, forældre, politikere og erhvervsliv m.fl. Udspillet opstiller en række pejlemærker, som skal sætte retning på det gode efterskoleliv, men også rejse debat om det mindre gode i skolernes praksis, som hver enkelt skole dermed må forholde sig til. »Vor hensigt er ikke at blande os i hver enkelt skoles drift eller pædagogik, men vi sætter en retning og giver inspiration til udvikling. Vi sætter en ramme op om, hvad vi mener, der bør samle skoleformen,« siger Troels Borring.

Vil være proaktiv Der lægges samtidig op til forskellige udviklingstiltag: Hvad med for eksempel at byde ind på en ny type ungdomsuddannelse, som flere eksperter efterspørger til de unge, der ikke passer ind i hverken gymnasierne eller på erhvervsskolerne, spørges der i oplægget om Efterskoleforeningens pejlemærker. Og der fortsættes: Hvad med at profilere efterskoleformen på bæredygtighed i undervisning og drift i en verden hvor klimaproblemerne vokser om ørerne på os, og hvad med at profilere os internationalt?

Det er første gang, Efterskoleforeningen samlet beskriver sit verdensbillede i forhold til udfordringer, og hvordan skoleformen bør forholde sig til omgivelserne. Samtidig lægges op til nogle beskrivelser af, hvad der er god efterskoleskik inden for områder som dannelse, kultur, den gode arbejdsplads mv. »På en måde kan man se det som vores bidrag til en kvalitetsdebat. Vi sætter nogle pejlemærker op for, hvad der kendetegner den gode og optimale efterskole, men det bliver naturligvis fortsat bestyrelse, ledelse og medarbejdere på hver enkelt efterskole, som må forholde sig konkret til, hvordan det så skal tage sig ud. Men i en tid, hvor mange taler om at verden splittes op, er det væsentligt for os at sige, at der inden for efterskoleformen er meget som samler os. Vi er 261 efterskoler med et fælles sigte og vi kan inspirere hinanden,« siger Troels Borring.

Tag samfundsansvar Det samlede oplæg til Efterskolen i en

foranderlig verden bringes her i bladet om nogle uger og vil blive genstand for debat på foreningens årsmøde i marts. Men det er stadig hensigten, at det skal danne grobund for nye udspil, som placerer skoleformen centralt i løsningen af både uddannelsespolitiske og samfundsmæssige problemer.

Et eksempel er det forslag om socialt ansvar, som er på vej fra en arbejdsgruppe under styrelsen. »Vi har et fælles mål med politikerne om at skabe de bedste vilkår og muligheder for vores børn og unge, og vi har en forpligtigelse til at byde ind med løsninger, så vi får mest ud af de fælles penge. Derfor må vi som skoleform tage et samfundsmæssigt ansvar og byde ind som en troværdig medspiller.

Det giver i sidste ende den enkelte skole frihed til at udforme sit tilbud, men jeg tror også vores åbenhed og vilje til at byde ind med konstruktive løsninger er årsag til, at der regnes med os politisk.« Fortsat brug for mangfoldighed Troels Borring lægger vægt på, at skoleformens styrke er en stor mangfoldighed i tilbud, pædagogik, skolestørrelser mv. »Nogle unge vil trives bedst på en mindre skole, mens andre vil udfolde sig på en stor skole. Derfor skal vi ikke være så optagede af diskussionen om store kontra små skoler, men derimod om, hvordan vi som skoleform har et tilbud til alle unge. Vores tilbud skal matche det, de unge har brug for at få med videre i livet. Desuden bør vi fokusere på, hvordan vi kan bidrage til de grupper af unge som ikke i dag frekventerer efterskolerne.

interview

25

Konkurrencestatens kultur gælder også for os: Vores elever og deres forældre er i høj grad også ”kunder i butikken” og forventer helt rimeligt, at få ”noget for pengene”. Vi er i høj grad også underlagt konkurrence fra andre aktører, som inspireres af efterskoleformen. Vi er underlagt forventninger om effektivitet og produktivitet fra politisk og statsligt hold. Helt i tråd med konkurrencestatens krav.

Uddrag fra det foreløbige udspil til Efterskolen i en foranderlig verden

Det bør vi indrette vores pædagogik og markedsføring efter, men vi skal også sikre, at de økonomiske tilskud cirkulerer på en sådan måde, at de forskellige typer af efterskoler har mulighed for at eksistere, ligesom der gerne må være en økonomisk tilskyndelse til, at vi løfter samfundsmæssige opgaver,« siger Troels Borring med adresse til et kommende forslag om et socialt taxameter.

Her vil forslaget være, at en lille del af skoleformens samlede økonomi følger socialt sårbare elever og dermed giver skolerne et direkte incitament til at løfte en større del af den samfundsmæssige opgave med inklusion af disse unge.

Samtidig peger foreningens formand på udfordringen med at mindske frafald. »Det er et indsatsområde på hver eneste efterskole, men vi er også nødt til at udvikle vores indsats sammen med eksterne aktører som kommuner, uu-centre og ungdomsuddannelser. Vi har ikke isoleret som efterskoler en samfundsmæssig opgave at løfte på frafaldsområdet, vi skal også være aktive og synlige i forhold til de øvrige aktører omkring de unge, fordi vi har noget at byde ind med.«

En dør til verden Han peger bl.a. på, at det ikke alene bør handle om flere studieture, men også om at åbne skolens døre mere for verden. »Loven og traditionen tilskynder os til at rekruttere elever fra Danmark og til dels fra græseregionen. Men et mål kunne være, at det på sigt også bliver en reel mulighed for unge fra Europa at tage på et ophold på en dansk efterskole. De unge rejser mere ud i dag, så hvorfor ikke skabe muligheder for at unge fra Hamburg eller Amsterdam bruger danske efterskoler som et udviklingsår, hvor de får international erfaring. Det vil samtidig være et stort bidrag til de danske elever. I et større perspektiv vil det være med til at åbne Danmark mod verden,« siger Troels Broring. torben@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Brug for fælles idealer Troels Borring ser i det hele taget efterskoleformen som medspiller på en stor bane.

I det lys skal det kommende udspil omkring skoleformens pejlemærker i en foranderlig verden ses. »Vi er nødt til at have en fælles forståelse for, hvordan vi f.eks. ser mulighederne i efterskolens særlige dannel-

sespædagogik, undervisning og samvær, og hvordan vi fremmer det bedste. Vi er nødt til f.eks. at have et fælles ideal om bæredygtighed, så dannelsesperspektivet står i centrum, og det skal være på en sådan måde, at vi ikke bare selv forstår det, men så vi kan forklare det til omverdenen.« De senere år har Efterskoleforeningen indledt en række udviklingsprojekter, som åbner sig mod eksterne aktører. Det gælder et projekt med kriminalitetstruede unge, projekter om relationspædagogik eller innovation eller nyeste skud på stammen i form af et samarbejde mellem en række efterskoler og større industrivirksomheder. »Vores skolevirke skal tage bestik af, hvad Danmark har brug for i forvandlingen fra velfærdssamfund til konkurrencestat, hvor uddannelse mere end nogensinde bliver et konkurrenceparameter. Derfor skal vi også som skoleform arbejde på at komme til at stå stærkere i det internationale samarbejde. Vi skal ruste de unge til at møde verden,« siger Troels Borring.

26

bæredygtighed

elever lærer bæredygtigt demokrati af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

efterskolen · no. 09 · januar 2012

På Frijsenborg Efterskole vil eleverne have solceller på taget. De unge har overbevist skolens bestyrelse, og et oplæg for borgmesteren og en udvalgsformand ser ud til at resultere i et samarbejde mellem skole og kommune

F

rijsenborg Efterskole satser på det bæredygtige og på at give eleverne medindflydelse. Når der i foråret bliver etableret solcelleanlæg på skolens tag, og energiforbruget dermed nedsættes med næsten 30 procent, er det resultat af en proces, hvor der har været fokus på både det bæredygtige og

på elevernes mulighed for konkret at præge beslutninger om skolens fremtid.

Tre af skolens elever har i faget ”medborgerskab” lavet et forslag til, hvordan skolens el-udgifter kan reduceres. De tre elever har været i bestyrelsen, hvor de fremlagde deres planer med så stor succes,

at bestyrelsen besluttede at investere den nødvendige million. »Eleverne forelagde deres projekt på overbevisende vis. Det var tydeligt at de kunne tænke selvstændigt, kunne argumentere og var i stand til sætte projektet i perspektiv,« siger bestyrelsesformand Aage

bæredygtighed

Frandsen og fortæller, at det for bestyrelsen har været vigtigt at få gang i nogle bæredygtige projekter, men lige så vigtigt har det været at give eleverne en oplevelse af, at almindelige mennesker kan tage initiativer, der fører til noget. »Solcelleprojektet lever op til begge mål, så det var indlysende, at vi skulle støtte,« siger han.

Man gør sig mere umage De tre elever er engagerede i det bæredygtige og meget begejstrede for, at det ser ud til, at deres forslag giver konkrete resultater. »Det er dejligt, at man bliver taget seriøst,« siger Sine Sola Olesen, der er en af de elever, der har udarbejdet forslaget. Hun tilføjer, at det har været motiverende for arbejdet og gjort, at hun selv er blevet mere seriøs og engageret.

Engagementet var da også til at få øje på, da de tre elever fremlagde deres planer for borgmesteren, formanden for Teknik- og miljøudvalget samt to embedsmænd fra Favrskov Kommune. De fire fra kommunen synes godt om projektet, som kan tænkes ind i kommunens kommende klimaplan, og de var imponerede over elevernes kompetente fremlæggelse. »Man kommer til at tro mere på sig selv, og man gør sig mere umage, når man skal fremægge for bestyrelse og politikere,« siger Pil Randrup Rasmussen, en af de tre elever.

Hun fortæller, at hun håber på, at politikerne og embedsmændene fra kommunen kan hjælpe med at løse nogle af de problemer, der knytter sig til solcelleprojektet.

Dispensation for afgifter De tre elever forklarer, at deres solcelleprojekt er af en sådan skala, at det løber panden mod en forøget afgift på den energi, de kan producere. Afgiften er resultat af en landspolitisk beslutning, og den udmøntes, når skolens lokale elproduktion overstiger en vis grænse. »Afgiften skal forhandles med det elselskab, vi indgår aftale med,« fortæller Sine Sola Olesen og tilføjer, at hun håber kommunen kan hjælpe, så skolen undgår afgiften, eller at de kan være med i en eventuel forhandling.

Formand for Favrskov kommunes Teknikog Miljøudvalg, Charlotte Green, kan ikke love, at skolen kan blive fritaget for afgiften, men hun kan godt forestille sig, at kommunen i forbindelse med en forhandling kan hjælpe med råd og vejledning. »Det er et rigtig spændende projekt, og vi vil gerne bakke det op,« siger hun og tilføjer, at det bæredygtige netop skal springe ud af lokale initiativer. »Vi kan hjælpe skolen med at åbne døre og skabe netværk,« siger Charlotte Green.

Netværk og samarbejde Frijsenborg Efterskole er meget interesseret i at etablere kontakter til virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner omkring det bæredygtige. »Vi ønsker at være en bæredygtig skole,« fortæller forstander Jens Petersen og forklarer, at det i den forbindelse er vigtigt at have kontakter og samarbejde med virksomheder og organisationer, der arbejder bæredygtigt.

»Det er min erfaring, at netværk og samarbejde over en bred front gør det lettere at realisere de planer, man har,« siger han og tilføjer, at det derfor er rart, at kommunen lægger op til et positivt samarbejde. »Men vi ved jo godt, at det i høj grad også afhænger af vores egen indsats,« siger Jens Petersen og forklarer, at det vigtigste derfor aktuelt er, at der kommer solceller på taget. »Og det skal gerne være inden sommerferien, så eleverne oplever, at de har gjort en forskel,« siger han.

Signalværdien er vigtig Eleverne håber helt afgjort, at solcellerne er på plads, inden de forlader skolen. »Det ville være fedest hvis alle celler var oppe, men mindre kan også gøre det,« siger Thor Frohn Pedersen, den tredje elev i det bæredygtige trekløver. Han forklarer, at hvis den højere afgift bliver et problem, kan skolen måske begynde med at sætte halvdelen af solcellerne op.

For viceforstander Brian Ovesen er der ikke tvivl om, at der kommer solceller på taget i løbet af foråret. »Vi har afsat pengene, og projektet er rentabelt, så i virkeligheden kan vi bare sætte det i gang,« siger han og forklarer, at det har været vigtigt at tænke det bæredygtige ind i skolens pædagogiske praksis. »Eleverne skal opleve, at man kan gøre en forskel. I den forbindelse er det et vigtigt signal, at solcellerne er på plads til sommerferien,« siger Brian Ovesen. svend@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Eleverne skal opleve, at man kan gøre en forskel. I den forbindelse er det et vigtigt signal, at solcellerne er på plads til sommerferien.

27

28

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen

når der ikke længere er ventelister

– hvad så?

efterskolen · no. 09 · januar 2012

af: Dorthe Frimann Nielsen, medlem af styrelsen

V

entelisterne er væk og der er stadig ledige pladser til det kommende skoleår.

Det er den situation flere skoler end tidligere står i. Den økonomiske krise, faldende ungdomsårgange, flere efterskolelignende undervisningstilbud i andre uddannelsesforløb, er vigtige og gode forklaringer på den nuværende situation. En situation, som ikke ser ud til at ændre sig lige med det samme.

Hvad så?

Ja, man kan vælge enten at blive indånder eller udånder. Udånderne er dem, som pruster og stønner og siger ”det er for dårligt at”, og nogle må hjælpe os, og der nogle der ikke har gjort nok for os. Indånderne er dem der siger ”Ok, hvad så”, det giver os nogle nye muligheder, lad os se at komme i gang.

Jeg synes, det har været helt fantastisk at se, hvor mange efterskoler, der er indåndere, hvor mange skoler der alene eller sammen med andre har påtaget sig opgaven at synliggøre efterskolen, som en valgmulighed for et anderledes skoleår. Tak for det. Jeg er også så naiv at tro, at hvis vi som skoleform for alvor blev indåndere, så ville vi kunne få fat i en langt bredere gruppe af en ungdomsårgang. Lige nu kunne det godt se ud til, at vi i brandingen af skolerne går efter den elevprofil, vi allerede har, og som der åbenbart ikke er flere af, eller i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt nok af, så de danner ventelister. Spørgsmålet er også, om vi får flere elever til skoleformen ved alle sammen at bejle til den samme elevprofil, eller om vi bare flytter eleverne rundt mellem skolerne.

Den nye regering har ved tilbagerulningen af dele af genopretningspakken sendt det signal, at det økonomisk skal være overkom-

meligt for alle familier, der ønsker det, at vælge et efterskoleophold til deres barn.

Fantastisk mulighed, hvor mange andre lande giver deres unge den mulighed? Det skal vi da gribe med kyshånd og bruge aktivt for at få fart i hele paletten af en ungdomsårgang. Det at opsøge og synliggøre efterskolen overfor den gruppe af unge, som ikke er bekendt med skoleformen, er ikke nogen nem opgave, men en opgave, som vi helt sikkert kan løse ved fælles hjælp, og som vi vil kunne bruge til at blive endnu dygtigere til at opfylde formålet med en skoleform, der reelt er åben for alle uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund.

Tænk bare hvilken mangfoldighed, det vil bidrage med til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, som loven tilsiger os, at vi skal som skoleform. Så kan vi for alvor vise, at vi er en skoleform, som inkluderer og ikke ekskluderer, og dermed sikree, at alle unge bliver set, anderkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling.

For øvrigt mener jeg, at en hver elev på ventelisten, er en spildt efterskoleelev, hvis de ikke kommer på en anden efterskole, end den de står og venter på. Så forhåbentlig er det derfor ventelisterne er forsvundet.

nye lærere

29

nye lærere klædes på til jobbet af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Kursus giver inspiration til lærerjobbet. Efterskolelærer Anne Sejersbøl opfordrer nye lærere til at bruge kurset ”Efterskolelærer parat!”, som er et tilbud til lærere med kort erfaring i skoleformen

D

et er en stor udfordring at komme fra seminariet eller en folkeskole til et nyt job som lærer på en efterskole, hvor traditioner og døgnrytme er helt anderledes.

Gode erfarne kolleger, der kan hjælpe på vej, er godt, men det er også nyttigt at få en introduktion til skoleformen på Efterskoleforeningens kursus for nye lærere.

Derfor opfordrer Anne Sejersbøl, der sidste år var ny efterskolelærer, til at nye lærere tager imod kursustilbuddet og at efterskolerne er opmærksomme på, at formidle muligheden videre. »Jeg havde været folkeskolelærer i to år, inden jeg kom til Ringe Fri- og Efterskole.

Selvom jeg havde lærererfaring, måtte jeg konstatere, at der er en verden til forskel imellem folkeskolen og efterskolen, især fordi vi er sammen med eleverne i så mange andre situationer end undervisningen,« siger Anne Sejersbøl, der oplever at hun får et helt andet forhold til eleverne på efterskolen end i folkeskolen.

Men det kræver også overvejelser om, hvordan man udfylder denne lærerrolle, og det gav kurset for nye lærere anledning til at reflektere over.

Konkret inspiration De nye lærere fik bl.a. den idé, at eleverne på skift skulle involveres i morgensangen ved at de kunne vælge en sang og præsentere den for de øvrige elever. »Vi ville gerne præge skolen med at der kom mere elevansvar ind i morgensangen, og det har vi fået opbakning til at prøve af i år.

Desuden fik vi en idé til at lade eleverne være mere med i planlægningen af aktiviteterne i weekenderne. I år prøver nogle lærere en model af, hvor et lille udvalg af elever er med til at tilrettelægge nogle af weekenderne.

Som ny lærer har det været inspirerende at få mulighed for at sætte sit præg på tingene, og det er helt sikkert at det har givet os inspiration at være på kurset med andre nye lærere fra skoler, hvor man har andre tradi-

tioner,« siger Anne Sejersbøl, der i øvrigt har stor ros til de mange oplæg, som også er en del af kurset for nye lærere. »Kursets indhold er meget bredt og spænder lige fra efteskoleformens historie og lovgivning over de særlige pædagogiske udfordringer til værdier og erfaringsudveksling. Det kan godt være, man har hørt om Grundtvig og de frie skoler, men det er ret nyttigt at få sat begreberne ind i relation til, hvordan man så kan udfolde en moderne pædagogik og et lærerliv på en efterskole.

Jeg var glad for udbyttet, og det var helt sikkert med til at jeg hurtigt følte mig hjemme i efterskoleformen,« siger Anne Sejersbøl. torben@magasinhuset.dk

Kursus for nye lærere i efterskolen holdes 26.-27. marts i Vejle. Tilmeldingsfrist 24. februar. Se annonce for kurset på side 32.

Tjek også hele programmet på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Jeg var glad for udbyttet, og det var helt sikkert med til at jeg hurtigt følte mig hjemme i efterskoleformen.

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Lærer og menneske »Eleverne oplever os som andet end lærere.

De oplever os som mennesker og som de voksne, de har at spille bold op ad, mens de går på efterskolen. Men når man er sammen 24 timer i døgnet, kræver det også som lærer en anden tilgang til, hvordan man håndterer konflikter, hvornår man griber ind og hvordan man udfylder rollen som kontaktlærer,« siger Anne Sejersbøl.

Hun oplevede, at der på kurset for nye lærere var god mulighed for at reflektere over lærerrollen sammen med andre, der kun

i kort tid havde været på en efterskole. Da Anne Sejersbøl deltog i kurset sidste år var der også ansat andre nye lærere på Ringe Fri- og Efterskole, så de var i alt tre af sted på kurset fra samme skole. »Det gav anledning til, at vi også kunne tale helt konkret om, hvordan vi oplevede det at være lærer på vores egen skole og vi kunne støtte hinanden i at lave små forandringer, som vi fik inspiration til under kurset.«

30

workshop

efterskoleforeningens årsmøde:

fredagens workshops I lighed med sidste år afholdes der i forbindelse med årsmødet en række workshops

I

år får interesserede mulighed for at kigge nærmere på, hvordan efterskolerne kan bruge facebook. Hvordan skolernes fysiske rammer kan stimulere læring og personlig udvikling.

Og hvilke muligheder efterskolerne har for at lege og eksperimentere med pædagogiske metoder, profiler og indsatser. Endelig

afholdes der orienteringsmøde i forhold til landstævne 2013.

For alle workshops gælder, at de foregår fredag d. 2. marts fra kl. 13 og at interesserede skal tilmelde sig på www.efterskoleforeningen.dk under linket kurser/kalender

Efterskolens fysiske rum som udgangspunkt for læring og personlig udvikling Workshoppen sætter fokus på det fysiske miljøs betydning for læring og personlig udvikling. Fokus på hvad det ”ideelle” rum for læring, ophold, samvær, forplejning, inspiration og fordybelse på efterskolen er – og fokus på hvad du kan gøre for at kommunikere skolens ideer ind i det fysiske rum.

Workshoppen præsenterer dig for brugbare ”hands on” værktøjer og virkemidler for nye rumlige løsninger!

Der stilles skarpt på virkemidler som – tid bevægelse, rum lys og lyd

Workshoppen køres af designer Hans Thyge Raunkjær. Arkitekt hos Friis- og Moltke Arkitekterne, Thomas Ushus. Kreativ leder hos Flexform Stolehuset, Lars Fallesen. Og tidligere leder af DRs designafdeling Hans Emil Gjerding, der nu er leder af Hans Thyge & Cos formidlingsafdeling.

Parallelt med workshoppen udstilles i enkelte områder på Nyborg Strand design og arkitektur, der understøtter workshoppens hovedgreb.

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Efterskolen på facebook Kursus om de grundlæggende elementer i en succesfuld Facebook-strategi.

En af landets førende eksperter i Facebook, Michael Lemberg, fra firmaet Komfo giver oplæg om, hvad der virker på facebook, og hvordan man bedst griber opgaven an, hvis man gerne vil have en facebook-strategi.

Skibelund og Rønde Efterskoler har, som et pilotprojekt, i tre måneder haft adgang til en række professionelle facebook-redskaber og rådgivning. På workshoppen vil skolerne præsentere erfaringerne fra deres arbejde.

Der vil desuden være mulighed for at deltagende skoler kan drøfte aktuelle problematikker og udfordringer.

Målgruppe: Efterskolens kommunikationsansvarlige og andre med interesse i emnet.

workshop

Efterskolen som Eksperimentarium

Landsstævne 2013 - orienteringsmøde

Efterskolen har som fri skoleform mulighed for at lege og eksperimentere med pædagogiske metoder, profiler og indsatser.

Workshoppen vil med bidrag fra eksterne analytikere, fra samarbejdspartnere og efterskolernes egne iværksættere af pædagogisk udvikling give mulighed for at dykke ned i spørgsmål som: • • • • • •

31

Hvordan er erfaringerne med at igangsætte, gennemføre og forankre pædagogiske projekter?

Hvad siger forskningen, undersøgelser og efterskolerne selv?

Hvilke betingelser skal være til stede på den enkelte skole for at pædagogiske projekter får de bedste resultater?

Hvilke typer af organisering, metoder, formidling etc. er der god erfaring med?

Hvordan spiller Efterskoleforeningen ind?

Hvad er foreningens rolle, som interesseorganisation og samlende fælles forum?

På orienteringsmødet drøftes det, hvordan man tilrettelægger skoleåret frem mod landsstævnet. Hvordan træningen kan organiseres. Hvad man stiller op med elever, der ikke skal deltage i stævnet. Hvordan økonomien er. Hvordan on-line tilmelding foregår samt andre relevante problemstillinger.

Endelig vil forstander på Ågård Efterskole, Ole Sørensen, komme med en række ledelsesmæssige betragtninger i forhold til landsstævnet.

Målgruppe: Forstandere og gymnastiklærere.

Der vil være fokus på, hvordan budskabet om efterskolen som eksperimentarium formidles til en bredere offentlighed, så andre grundskoler, ungdomsuddannelser, politikere og interessenter får del i, hvordan efterskoler landet over udfordrer rammerne for at drive skole.

Moderator: Morten Fisker, Ugebrevet Mandag Morgen.

Målgruppe: Ledere, lærere og bestyrelsesmedlemmer.

Interesserede skal tilmelde sig på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Afgangsprøverne En komplet samling af prøverne fra maj og december 2011 med løsningsforslag til problemopgaverne.

Folkeskolens afgangspr øver Opgavesæt med folke skolens afgangsprøve r i matematik, Danmark og Grønland 2011

Hæftet indeholder desuden overvejelser om læreres og elevers brug af materialet samt uddrag af PEU fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Fo opga rslag til vel med øsning PC

240,- kr. ekskl. moms og levering.

www.dkmat.dk

Forlaget MATEMATIK Postboks 102, 8305 Samsø mat.forlag@dkmat.dk www.dkmat.dk Tlf. 8659 6022

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Bestilles hos:

32

annoncer

Undskyld, må vi forstyrre jeres elever de næste 2 år?

Vi synes, at efterskoleeleverne i 10. klasse skal vide, at toårig hf: er for elever, der har mere end 9. klasse i bagagen, fx et efterskoleophold, De unge kan finde toårig hf på www.hf-2.dk – plakater til efterskolens opslagstavle er på vej.

Plakat og web er udarbejdet af hf2net.dk, et netværk for 10 uddannelsessteder, der alle har toårig hf som centralt arbejds- og interesseområde. I netværket er Gentofte HF, Herning HF og VUC, HF-Centret Efterslægten, Horsens HF og VUC, Nørre Nissum Seminarium og HF-kursus, Randers HF og VUC, Th. Langs HF og VUC, FYNs HF-kursus (HF & VUC Fyn), Frederiksberg HF-kursus og Århus Akademi.

Mere om netværket på www.hf2net.dk

giver adgang til videre uddannelse efter kun to år, har plads til alle, da rummelighed og mangfoldighed er i højsædet, ikke giver årskarakterer men fokuserer på processen frem mod eksamen.

Er du klædt på til den store udfordring?

Kursus for nye efterskolelærere 26. - 27.marts Tillykke!

Du er efterskolelærer. Det er noget helt særligt; tætte bånd mellem elever og lærere, kreative og pædagogiske udfoldelsesmuligheder og stærke og traditionsrige værdigrundlag.

Men for nye og næsten nye lærere er der også mange udfordringer og spørgsmål, der kan trænge sig på: For hvordan skelner man for eksempel mellem, hvornår man er lærer, og hvornår man er ven for en efterskoleelev, der efterspørger og har brug for begge dele?

efterskolen · no. 09 · januar 2012

På ”Efterskolelærer-parat!” giver Efterskoleforeningen dig mulighed for at dele dine oplevelser, erfaringer og frustrationer med andre nye efterskolelærere. Forskellige moduler vil give dig en solid indføring i de mange muligheder og spændende udfordringer og klæde dig grundigt på til dit nye, helt særlige job.

Du kan se programmet og tilmelde dig på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Kurset bliver afholdt på Vejle Center Hotel og koster 2.500 kr.

Tilmelding senest den 24. februar

stillingsannoncer

33

Er du Skoleleder med hjerte og overbevisning?

Kan du i samspil med os skabe balanceret udvikling for: · 70 forventningsfulde, livsglade og nysgerrige elever · 134 engagerede og medlevende forældre · 14 opmærksomme, nærværende og fagligt velfunderede ansatte · Skolens drift og økonomi · Kommunikation med skolesamfundet, det offentlige og kommende familier · Pædagogik og læring på en traditionsrig Grundtvig-koldsk friskole Så læs mere på vores hjemmeside www.struer-friskole.dk og send en uddybende ansøgning med relevante bilag til: info@struer-friskole.dk Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og L.C. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (niveau pr. april 2011).

Ansættelsestidspunkt senest 1. august 2012. Ansøgningsfrist 3. februar 2012, kl 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6 & 8.

Struer Friskole · Drøwten 8 · 7600 Struer · Tlf. 97852814

Ny friskole søger leder!

Skovlund FRI S KOL E VORES Skole starter op i august 2012. Skolen er grundlagt af en gruppe forældre og andre interesserede i den særdeles aktive landsby Skovlund. Skolen nyder på alle måder godt af befolkningens aktive opbakning.

Det er nu tid at søge en skoleleder, som skal være med til at lægge grundstenene til VORES skole. Du vil få stor indflydelse på hele opstartsfasen og vi glæder os til samarbejdet med dig.

Du …

– er en visionær, empatisk og iderig leder – kan motivere elever, forældre og ikke mindst medarbejdere

VORES skole bygger på de Grundtvig-Koldske skoleideer og livssyn.

Læs mere om skolen på www.Skovlundfriskole.dk Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (april 2011).

Ansøgning sendes pr. mail til: mail@skovlundfriskole.dk senest den 6. februar 2012.

Samtaler afholdes hhv. den 22. og den 28. februar 2012 Ønsker du flere oplysninger kontakt: bestyrelsesformand Verner Kristensen på tlf: 21 75 63 30.

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Vi …

– har allerede 70 forventningsfulde elever indskrevet til skolestart – har fantastiske rammer i form af den tidligere folkeskole – tilbyder et spændende og udfordrende lederjob, hvor du selv er med til at ansætte personale og skabe en ny skole fra bunden.

– kan fungere i et friskolemiljø med et tæt skole-hjem samarbejde – er vores ansigt udadtil – er en ildsjæl der brænder for både undervisning og ledelse – har økonomisk og administrativ indsigt

34

stillingsannoncer

Ørestad Friskole søger NY SKOLELEDER

SKOLELEDER SØGES TIL

Voldumegnens

Friskole

– Tør du gå forrest?

– Kan du gøre en positiv forskel?

– Kan du skabe plads til nye ideer og udvikling?

Så er du måske den ildsjæl vi søger.

Voldumegnens Friskole er en friskole med opstart til august 2012.

Vi søger en skoleleder, der kan være med til at lægge grundstenene til vores skole. Skolelederen vil blive ansat pr. 01.08.2012.

Vi forventer, at du som skoleleder er indstillet på at være en del af arbejdet omkring skolen frem til åbningen 1. august og herefter varetage den daglige ledelse og drift. Stillingen omfatter både skole, SFO og klubtilbud.

Skolen er beliggende i Voldum, en landsby med cirka 1200 indbyggere, i udkanten af Favrskov kommune. Voldum er kendt for sit gode sammenhold og store lokale opbakning.

Voldumegnens Friskoles værdier er tryghed, fællesskab, åben dialog og høj faglighed.

Vi kan tilbyde dig en friskole: – med en aktiv og engageret forældrebestyrelse, skolekreds og støtteforening.

– hvor indskrivningen af børn er godt i gang.

– hvor du har stor mulighed for at sætte dit faglige og personlige præg på skolen.

– hvor du får ansvar for ansættelsen af alt personale til skolen.

Vi forventer at du: – har ledelseserfaring og skolemæssig baggrund – har administrativ og økonomisk indsigt og ansvarlighed.

– har en anerkendende ledelsesstil, tør tage ansvar, beslutninger og være konfliktløsende.

– formår at implementere vores ”værdier” som en naturlig del af hverdagen.

– er synlig, troværdig og tydelig overfor ansatte, bestyrelsen, børn og forældre.

– kan se vigtigheden i at markere sig lokalt og bidrage til et godt samarbejde i lokalområdet.

– skaber et godt trivsels- og arbejdsmiljø for elever og ansatte.

Prioriterer dialog på alle niveauer.

– deltager aktivt i skolens virke, undervisning og arrangementer.

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Voldumegnens Friskole vil have: – glade, sunde børn med selvværd.

– personligt robuste, livsduelige og kreative børn, som har et højt fagligt niveau.

– børn, der oplever medborgerskab – og bruger det.

For yderligere oplysninger kontakt formand for bestyrelsen Thomas Clausen på tlf: 86 17 27 28 efter kl. 17.00 – eller se skolens hjemmeside www.voldumegnensfriskole.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet mellem 368,295 - 438,154 kr.

Efter at have været med fra skolens start, har vores skoleleder besluttet at gå nye veje. Vi søger derfor pr. 1. april 2012 eller snarest derefter en skoleleder, der vil fortsætte arbejdet med at drive og udvikle skolen.

OM SKOLEN: Ørestad Friskole startede med sin første klasse på 17 elever i august 2005. Siden er skolen vokset til 153 elever fordelt på 0. til 6. klasse.

Udbygningen fortsætter de kommende år med ét klassetrin om året, til skolen er en fuldt udbygget grundskole med ét spor og tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling.

Vi har et lærer- og pædagogteam med pionerånd, som er engageret i at bygge videre på det bestående fundament. Vi har en engageret forældrekreds, som har løst og fortsat skal være med til at løse mange af de udfordringer en nystartet fri grundskole løber ind i. Vi har nye bygninger til syv årgange, en sund økonomi og en dygtig viceskoleleder.

Vi har brug for en skoleleder, som har lyst til at føre skolen videre sammen med os.

OM JOBBET: Vores nye leder har ansvaret for den pædagogiske og administrative ledelse af skolen. Skolelederen skal videreudvikle skolen i takt med, at den vokser, og gå foran i etableringen af udskolingsafdelingen. Dette arbejde vilånd i sagens natur stå højt på dagsordenen de første år.

Vores nye leder skal fastholde og videreudvikle den didaktiske og pædagogiske praksis, som allerede findes og fungerer godt i indskolingen og på mellemtrinnet. Det er et særkende for Ørestad Friskole, at vi arbejder systematisk med niveaudelt undervisning på tværs af klassetrin.

Vores nye leder skal fastholde og videreudvikle den samarbejdspraksis, der allerede findes mellem medarbejdere, elever, forældre og bestyrelse – en praksis, der baserer sig på tillid, faglighed og en klar ansvars- og opgavefordeling: Lærerne underviser, forældrene opdrager, ledelsen leder – og alle støtter hinanden.

Som fri grundskole er vi i konkurrence med de øvrige skoletilbud i lokalområdet, og vi lægger derfor vægt på skolelederens evne til at markere skolens eksistens og placere den tydeligt som et tilbud til forældre med skolesøgende børn.

OM DIG: Det er naturligt for dig at lede og at tage ansvar. Du brænder for at lave skole og ved, hvor du vil hen med dit virke. Du ser Ørestad Friskole som stedet, hvor dit hjerteblod, dine idéer og visioner kan næres, udvikles og blive til virkelighed.

Vi forestiller os, at du enten har en læreruddannelse eller en anden relevant videregående uddannelse og ledererfaring. Administrativ og driftsøkonomisk erfaring er et krav. Det samme er erfaring med medarbejderledelse og -udvikling.

Du er både visionær og velovervejet og sætter en ære i at inkludere og engagere. Du er lyttende og samarbejdsvillig og kan også skære igennem. Du kommunikerer åbent og klart både skriftligt og mundtligt, og evner at skabe og fastholde anerkendende relationer med medarbejdere, elever og forældre.

OM RESTEN: Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales inden for et løninterval ud fra skolens elevtal. Her på skolen udgør lønintervallets bund 403.683 kr./år og lønintervallets top 484.027 kr./år pr. 1. april 2012. Ud over intervallønnen kan der aftales tillæg.

Vil du vide mere om skolen og jobbet, så gå ind på www.oerestad-friskole.dk og læs mere. Du er også velkommen til at ringe til skoleleder Lotte Kamp på tlf.

3312 8181, hvis du har yderligere spørgsmål.

Ansøgningen sendes til: ansoegninger@oerestad-friskole.dk.

Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 6. februar 2012 kl.

12.00. Vi afholder samtaler i uge 8 og 9.

Din ansøgning bedes sendt elektronisk til kontakt@voldumegnensfriskole.dk og skal være modtaget senest d. 9. februar kl. 12.00.

Vi afholder samtaler i uge 7-8.

Ørestad Friskole – Nordre Digevej 6 – 2300 København S

rejseannoncer

! ka ole t i J sk af in g d sø på e b n Få arti M og Adventure • Natur • Storby • Kultur • Ski • Tema • Friluftsliv • Historie

Skole- og ungdomsrejser

35

Action i Tjekkiet

Tjekkiet har det hele! Gennem mange år har Unitas Rejser arbejdet tæt sammen med JIMAtour i Spinderluv Mlyn, ”Spindl”, i Krkonosebjergene i det nordlige Tjekkiet. Et af Tjekkiets absolut smukkeste områder.

JIMAtour (Jitka og Martin) er kendt for deres suveræne afvikling af friluftsaktiviteter som klatring, rappelling, mountainbike, hike med overnatning, teambuilding m.m. Et højt aktivitetsniveau med stor sikkerhedsfaktor! Fabriksbesøg (Skoda), museer, grotter, sejlture, byorienteringsløb i Prag og skiløb om vinteren er også del af paletten.

Jitka og Martin tager hånd om jer under hele opholdet, fra I kører ind i Spindl til I forlader bjergbyen igen. En tryghed mange finder meget værdifuld!

Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

Skolerejser 12/13 Det behøver ikke blive så dyrt!

Ski

Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventure Tjekkiet og Østrig

Storby

Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …

Linjeture

Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...

www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

efterskolen · no. 09 · januar 2012

Læs mere på:

36

rejseannoncer

LEJRSKOLE 2012

Skibsrejse fra Hirtshals til Færøerne tur/retur på cruise færgen Norröna. 3 overnatninger/4dages ophold på vandrerhjemmet i Tórshavn.

PRIS PR. PERS. I ALT V/MIN. 15 PERS. KR.

* 1.095,-

* op til 26 år. Rejseperiode 07.01-15.06 & 25.08-30.11 2012.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MED AT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER S e m e re p å w w w. sm y r i l l i n e . d k /st u d i e t u r o g f ø l g o s p å f a c e b o o k . c o m /sm y r i l l i n e . d k SMYRIL LINE DANMARK · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK

TEL 96 55 85 00 WWW.SMYRILLINE.DK

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S ST R A S B OUR G

CESK Y RAJ

alle Europæiske storbyer, f. eks.

Det Bøhmiske Paradis

K LATRIN G RAFTING MOUNTAINBI K E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

TRIO

efterskolen · no. 09 · januar 2012

olen eftersk

rtage Repo fra et ød folkem

n

foreninge

ember

· 16. sept

efterskole 2010 ·

s Havlyk

ke

No. 03

Foto: Thoma

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

- ring og få et uforpligtende tilbud…

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

06

r atione provok ansvar er fremm

efterskolekab, hvor nger. get leders e foreni es i linjefa i de frivllig iv fremm ledere og initiat til at blive d rustes Handlekraft på Lollan elever

effekt

r erevne at samar

l væk er ska ttelse af parels

r nedsæ reningen ordinæ 03 bes Efterskolefo med ekstra i 2014.

Uhørt restøtten foræld terer. protes

ikler led

ne

r og t, mene Et efters tage ansva erhvervslive bejde, vner i e. ledere sor i ledels brugbare profes randt, Hildeb

baree for sår for sårbar

værdi r i komhar stor 12 sto baggrund koleophold rt med

lærer elever kter. Alt samm 08 udv r Steen koleophold løse konfli

en

Et efters i rappo lyder det arbejde. unge, sociale munernes

annoncer

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

37

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Cesky - Action Cesky RajRaj - Action Prag Prag Berlin . . . . . . . . . . fra Berlin Berlin Tyskland - Raj naturcamp Cesky Tyskland - naturcamp . . . . . . fra Krakau Krakau Prag Warszawa . . . . . . . . . . fra Warszawa Budapest Budapest Krakow . . . . . . . . fra NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

1.335,kr.kr. 1.335,kr. 1.055,1.055,kr. kr .

746 1.110,kr.kr. 1.110,kr. 1 .620 1.110,kr . kr.

1.110,kr. 1.110,kr. 1.110,kr . kr. 1 .221 1.125,kr. 1.125,kr. 1.110,kr.

1.110,kr . 1 .271

Warszawa . . .4215 . . fravm-rejser.dk kr . 1 .312 tlf: 3698 1939 / . 7516 tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398 London . . . . . . . . fra kr . 1 .708

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

DEADLINE

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Blad nr. 10 udkommer 9. februar annoncefrist er 30. januar kl. 10 Blad nr. 11 udkommer 23. februar annoncefrist er 13. februar kl. 10 annonce@ efterskoleforeningen.dk

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFT Henrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelsesinstitutioner og tilbyder rådgivning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger. n Frie grundskoler n Frie kostskoler n Private Gymnasier n Produktionsskoler

Studierejse til London

Kr.

1.560,pr. person

n Institutioner for erhvervsrettede uddannelser n Institutioner for gymnasiale uddannelser n Institutioner for videregående uddannelser www.koeber.dk henrik@koeber.dk Telefon: 4040 9654

KØBER C O N S U LT

Skolerejser Bus til Budapest 6 dage / 3 nætter Med egen bus og ophold i flersengsværelse på hotel.

Top 3 studiebesøg:

Kontakt Melanie 46 91 02 49

5 dg/4 nt frakr. 2.360,-

Med fly i flersengsværelser på hostel

BEYOND SIGHTSEEING: • Etnisk tur: Kultur og religion friskolebladet.indd • Harrow kostskole: Engelsk kostskoletradition • Cabinet war rooms + HMS Belfast: Rundvisning

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

melp@team-benns.com

Go beyond sightseeing

1

26/10/11 14.23

efterskolen · no. 09 · januar 2012

- Skole-/Institutionsbesøg - Virksomhedsbesøg - Foredrag om sigøjnere

FLY

38

kurser&møder

kalender Kursus for forstandere og sekretærer 4 workshops før årsmødet 2. marts Hotel Nyborg Strand Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrsit: 1. februar. se mere www.efterskoleforeningen.dk

Efterskolens fysiske rum som udgangspunkt for læring og personlig udvikling Workshoppen vil sætte fokus på det fysiske miljøs betydning for læring og personlig udvikling. Hvordan påvirker det fysiske miljø os og hvordan skal vi organisere os, for at stimulere den lange række af ideer og tanker som er efterskolens fundament.

Landsstævne 2013 - orienteringsmøde Invitation til Orienteringsmøde 2 om efterskolernes deltagelse i L-13 Målgruppe: Forstandere og gymnastiklærere.

Arrangør: Styregruppen

efterskolen efterskolen · no. · no.

09 09 · januar · januar 2012 2012

Efterskolen på facebook Kursus om de grundlæggende elementer i en succesfuld Facebook-strategi. Hvilke muligheder giver Facebook? Hvad virker?

Hvordan griber man bedst opgaven an?

Målgruppe: Efterskolens kommunikationsansvarlige og andre med interesse i emnet

Efterskolen som Eksperimentarium Efterskolen har som fri skoleform mulighed for at lege og eksperimentere med pædagogiske metoder, profiler og indsatser. Hvert år udfordrer efter-skoler landet over rammerne for det at drive skole og i Efterskoleforeningen tages der løbende initiativer til strategisk udvikling af skoleformen.

Målgruppe: Ledere, lærere og bestyrelsmedlemmer i efterskolen

2 kurser. Enten 18.-19./3. Eller 20.-21./4. 2012 Brogården ved Middelfart Kurset kommer til at dreje sig om budgetlægning og likviditetsstyring samt personale-jura. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Sted: Vejle Center Hotel Målgruppe: Nye efterskolelærere Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 24. februar, 2012

Kursus for køkkenledere

Kursus for lederteam i efterskolen

21.-23./3 2012 Dalum Landbrugsskole ved Odense www.efterskoleforeningen.dk/kalender

22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

Ollerupkursus

Kurset tager afsæt i de udfordringer og muligheder, de enkelte lederteams har.

Der arbejdes med specifikke cases, som deltagerne bringer frem. Det kan være usikkerhed omkring rollefordelingen i teamet, vanskeligheder med kommunikation, tvivl i forbindelse med værdiarbejde, teamets ansigt ud ad til o.a. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

25.-30.3 Den frie Lærerskole i Ollerup

Lærende konference om ordblindhed

Førstehjælpskursus

21. og 22. marts 2012 Crowne Plaza Copenhagen Towers

17.-18. april Fjerritslev

Internationale oplæg, lærende workshops om dysleksipædagogik, faglige netværk, pecha kucha (japansk præsentationskoncept), udfordrende paneldebatter, faglig markedsplads med stande.

På konferencen kan du møde fagpersoner fra den pædagogiske praksis og en række dysleksiforskere.

Efterskolelærere er man i mange forskellige situationer, hvor elevernes velbefindende og sikker-hed spiller en vigtig rolle. Kurset indeholder hjerte-lunge-redning, livreddende førstehjælp, førstehjælp ved sygdomme og førstehjælp ved tilskadekomst Tilmelding senest 21. marts til stinne.damgaard@skolekom.dk Arrangør: Nordjysk Region.

Se program på www.ord12.dk Pris for deltagelse kr. 4.000.

Ordblindeefterskolerne i Danmark er medarrangør af konferencen.

Efterskolelærer parat!

26. marts - 27. marts Kurset sætter fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag.

Det årlige Ollerupkursus med et væld af faglige kurser, foredrag, kulturelle oplevelser og samvær for de frie skolers og folkeskolens lærere og ledere.

Tjek hele kursusprogrammet for at danne dig et overblik. (www.dlf-ollerup.dk)

Pedelkursus 25. april - 27. april Kurset sætter fokus på skolernes energiforbrug, især energibesparelser, og der vil være konkrete råd og vejledning at tage med hjem.

Sted: Tune Kursuscenter ved Roskilde Målgruppe: Pedeller og pedelmedhælpere på efterskoler Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 9. marts, 2012

synspunkt

39

efterspil af: Ann E. Knudsen, hjerneforsker

mangfoldighed, forskellighed og muligheder for alle?

P

accept af mangfoldighed og imødekommenhed overfor kulturel forskellighed, men alligevel har vi brug for at afgrænse teenagere som en gruppe af unge med flere ligheder end forskelle. Især har jeg mødt det holdning blandt gymnasielærere.

Det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke også møder fantastiske, engagerede og dygtige gymnasielærere, det gør jeg – blot ikke så ofte som jeg har mødt samme lærertype på efterskolerne.

Jeg vil have flyttet efterskolepædagogikken videre ind i gymnasiet – det skal være nu, det er vigtigt!

De unge på gymnasierne (ca. 50 gymnasiebesøg de seneste 2½ år) fortæller mig, at lærerne oftere vurderer kvantitet fremfor kvalitet. Og selvom det ikke er entydigt sandt, så er jeg forbløffende tit stødt på den holdning, at de studerende skal have point for forsøget, at de skal have karakter for deres evne til at tage rummet og fylde taletiden. Og desværre også tilsvarende tit stødt på lærere, som ikke er i stand til at honorere den elev, som med en enkelt sætning kan hæve niveauet i hele diskussionen.

Aktivitet er vel også hjerneaktivitet og tænkning ikke kun taletid, i hvert fald hvis vi faktisk mener, at mangfoldighed og forskellighed er en styrke i et lille samfund.

Ellers risikerer vi, at vores unge indretter deres indsats efter et belønningssystem, hvor det er næsten ligegyldigt hvad du siger, bare du er aktiv. Point for hurtighed og ikke for eftertænksomhed, selvom begge dele er en kvalitet.

Jeg vil have efterskolelærerens evne til at se og værdsætte den enkelte unge og alligevel få dem til at fungere i et fællesskab ind i gymnasiet, ellers risikerer vi på længere sigt både et større frafald på ungdomsuddannelserne og at de unge som gennemfører gymnasiet bliver ”underligt ens”.

Hvis vi blev lidt mere rummelige, ville vi omvendt opdage, at mange unge har et hidtil uopdaget gen for overbærenhed og tolerance overfor både lærere og forældres forskellighed. Trods alt lykkes det for de fleste af dem, at overleve deres barndom uden automatisk at skulle udstyres med et klippekort til en terapeut.

efterskolen · no. 09 · januar 2012

rincipielt er det vel hvad vi både ønsker og har brug for i et lille samfund som Danmark, der skal holde sig selv i live ved at producere viden og know how, så vi har ressourcer at sælge af ud over landet grænser.

Vi har brug for unge som tænker selvstændigt, kreativt, nyt og anderledes, og her i mit sidste Efterspil vil jeg benytte lejligheden til at takke alt personale på efterskolerne landet over, for at være sindssygt gode til at skabe netop det.

Unge har brug for rollemodeller, voksne som er værd at blive som, og voksne som signalerer, at de lever et godt liv, så man kan få lyst til at blive voksen. Når Christine Antorini siger, at det er vigtigt at give unge lyst til at lære mere i skolen, så kan det aldrig kun handle om fag. Det handler lige så meget om, hvordan de unge bliver mødt. Bliver de hørt, forstået og taget alvorligt. Ser vi dem og deres forskelligheder?

Det er en myte at teenagere er dovne. De har masser af vilje og aktivitet, blot sjældent noget der omsættes i lektier eller oprydning på værelset. Hvad nu, hvis det i virkeligheden ikke er teenagerne der er det største problem, men ind imellem de voksne, hvis svagheder udstilles i mødet med de unge?

Ingen tvivl om, at livet kan se noget kaotisk ud inde fra en teenagerhjerne. De vil så meget. Alt for meget.

Hele tiden. Og det er jo ikke fordi planlægning og struktur nødvendigvis ligger øverst på en teenagers liste over fokuspunkter. Som en 2.g’er sagde til mig ved et gymnasiebesøg på Fyn: ”Det er jo ikke os der er de pinlige. Det er virkeligt de voksnes største problem, altså lige bortset fra deres manglende humor.”

Hvad nu, hvis der er lidt om det? ”Det er da både dejligt og berigende med forskellighed! Vi kan jo ikke alle sammen være ens, prøv at tænke på hvor kedeligt det ville være!”

Har man hørt den sætning før? JA! Men allerede når den er sagt, ligger det lidt i luften, at der altså er grænser for, hvor ”forskellig” man kan være.

Vi snakker global tolerance, forståelse for forskellighed,

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Fysik/kemi · 7.-9. klasse

(16477 · BureauLIST.dk) EFTF9-2012

naturensunivers.dk • Interaktive animationer til pc og whiteboard • Perspektivering til dagligdagen • Temaopdelt

GRATIS KURSUS 20. marts 2012 Læs mere og tilmeld dig

alinea.dk

Giver eleverne en bredere forståelse Naturens univers lægger stor vægt på at give eleverne forståelse af sammenhænge mellem fysik/kemi, deres hverdag og dem selv. naturensunivers.dk understøtter elevbogen Hjemmesiden gør det nemmere at forklare forløb og processor, der i virkelighedens verden er abstrakte eller tidskrævende.

På naturensunivers.dk er der mange muligheder for at arbejde med interaktive animationer, der kan kombineres med digitale opgaver. Begge kan anvendes på computer eller interaktive whiteboards. alinea.dk · tlf.: 3369 4666