Hjernen og energi

Energi i fødevarer findes som tre forskellige typer af stoffer: Kulhydrat, fedt og protein. Hjernen kan kun bruge kulhydrat som energi. Man kunne tro, at man bliver nødt til at spise kulhydrat i store mængder for at stille hjernen tilfreds. Det er ikke tilfældet. Hvis hjernen har brug for kulhydrat, kan det hentes fra de lagre af kulhydrat, vi har, i musklerne og leveren.

Kulhydrat findes i kosten i forskellige former, som alle er opbygget af kulhydratmolekylet glukose (også kaldet druesukker). Hjernen optager glukosen fra blodbanen og bruger den som energi – dét vi kalder for blodsukker.

Hjernen og kroppen kan ikke altid holde blodsukkeret stabilt, hvis vi spiser uregelmæssigt. Det vil vi opleve som svimmelhed, sløvhed og manglende evne til at koncentrere os. Lavt blodsukker har også i mange undersøgelser vist sig at påvirke læring og hukommelse. Derfor er det vigtigt at sikre, at specielt børn, der ikke nødvendigvis giver besked, når de føler sig utilpasse på grund af lavt blodsukker, får regelmæssige måltider. De bør fx ikke springe morgenmaden over, men møde i vuggestue, børnehave og skole med et fornuftigt blodsukkerniveau. Morgenmaden må gerne være sammensat balanceret, så den afspejler Sundhedsstyrelsens kostråd. Det kan fx være havregryn med mælk og evt. et fiberholdigt drys.

Kulhydrater med relativt få glukosemolekyler findes især i frugt og bær, men også som hvidt sukker i bl.a. slik. Disse simple kulhydrater optages hurtigt og effektivt fra tarmen, hvilket fører til en stor stigning i blodsukkeret. Kroppens reaktion kan efterfølgende føre til et stort fald i blodsukkeret. Det sker, fordi mekanismerne i kroppen, der fjerner sukkeret fra blodbanen, bliver aktiveret alt for effektivt. Konsekvensen er, at man hurtigt bliver sulten igen og bliver nødt til at spise for ikke at få det dårligt. Det kan være en faktor, der bidrager til en for høj energiindtagelse og derigennem til overvægt. Det er en af årsagerne til, at det anbefales fortrinsvist at holde sig til de langkædede sukkerarter, der findes i fx korn, stivelse og lignende. De optages langsomt, og man opnår derfor et mere stabilt blodsukkerniveau. De ser også ud til at have en hensigtsmæssig effekt på fedtfordelingen i blodet og dermed bidrage til at reducere risikoen for blodpropper. Der er også evidens for, at indtag af langkædede sukkerarter kan

have en positiv effekt på kognitiv funktion – måske netop fordi man undgår de store udsving i blodets sukkerniveau.

Energimæssigt skal man være opmærksom på, at fedt er mere end dobbelt så energirigt som kulhydrater og proteiner. Det betyder, at man hurtigere får højt indtag af energi ved en meget fedtholdig kost. Varedeklarationerne med deres angivelse af totalt energiindhold pr. 100 gram kan være en hjælp.

Børn har et større behov for energi end voksne i forhold til deres legemsvægt – op til tre gange så højt, fordi de skal vokse, og de som regel er mere aktive. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børns kost er mere energitæt (det vil i praksis betyde mere fedtholdig) end voksnes.

Husk din havregryn, hvis du vil holde din hjerne i topform!