6 minute read
Grød og mos
GRØD & MOS
MILD HIRSEGRØD MED JORDBÆRMOS
Konsistens: cremet Tilberedning: 10 min. 1 portion Fra 4 mdr.
Jordbærmos
100 g jordbær (hindbær, blåbær eller skovbær kan også bruges) ½ dl vand Evt. lidt rørsukker
Grød
½ dl hirseflager 1 ½ dl koldt vand 1 tsk. fedtstof ½ dl modermælkserstatning (eller mælk til større børn og voksne) 1. Kom bær og vand i en lille gryde med låg. Lad det simre ved svag varme i ca. 5 min. Blend med en stavblender, og smag evt. mosen til med en lille smule sukker, hvis den er for syrlig. Sæt den til afkøling.
2. Kom hirseflager og vand i en lille gryde. Bring det i kog under piskning, og lad grøden småsimre i ca. 3 min. Rør i grøden af og til. Sluk for varmen, og rør fedtstof og mælk i til passende konsistens.
3. Server grøden, når den er let afkølet, med frugtmos på toppen.
TIP
Lav gerne en større portion og frys ned. Så har du lækker frugtmos til en anden dag. Den kan holde sig 1 måned på frost.
GRØD AF QUINOAFLAGER MED ÆBLE OG HINDBÆR
Konsistens: gratin Tilberedning: 15 min. Fra 4 mdr. 1 portion
Frugtmos
1 sødt æble (skrællet og i mindre stykker) 50 g friske eller frosne hindbær ½ dl vand
Grød
½ dl quinoaflager 1 ½ dl koldt vand 1 tsk. fedtstof ½ dl modermælkserstatning (eller mælk til større børn og voksne) 1. Kom æblestykker og hindbær i en lille gryde med vand, og kog det i ca. 5 min ved svag varme under låg. Rør i mosen ind imellem, så den ikke brænder på. Når æblestykkerne er møre, blendes mosen med en stavblender. Afkøl mosen til spisetemperatur.
2. Kom quinoaflager og vand i en lille gryde, og bring det i kog under piskning. Lad grøden småsimre i ca. 3 min. Rør i gryden af og til. Sluk for varmen, og rør fedtstof og mælk i til en passende konsistens.
3. Server grøden med æble/hindbærmosen når den er let afkølet og spiseklar.
TIP
Blend grøden, og retten er cremet. Quinoa kommer højt
oppe fra de sydamerikanske Andesbjerge og er fyldt med fibre, der er rigtig gode for din mave.
ØLLEBRØD MED BLÅBÆR/PÆREMOS
Konsistens: cremet Tilberedning: 15 min. Fra 6 mdr. 1 portion
Frugtmos
1 moden pære 100 g friske eller frosne blåbær ½ dl vand
Grød
80 g rugbrød, ca. 2 skiver 2 dl koldt vand 1 tsk. fedtstof ½ dl modermælkserstatning (eller mælk til større børn og voksne) 1. Skræl pæren, og skær den i mindre stykker. Kom pærestykkerne i en lille gryde med vand, og lad dem koge under låg i ca. 5 min. Tilsæt blåbær, og lad dem koge med i 2 min. Blend mosen med en stavblender og afkøl til spisetemperatur.
2. Skær rugbrødet i mindre stykker, og kom det i en lille gryde med vandet. Læg låg på, og stil gryden i køleskabet i ca. 2 timer, eller natten over til brødet er udblødt. Bring rugbrødsblandingen i kog, og skru ned for varmen. Lad øllebrøden simre i ca. 3 min. Rør i gryden af og til. Sluk for varmen, og rør fedtstof og mælk i til passende konsistens. Blend grøden med en stavblender, eller pres den gennem en sigte.
3. Lad øllebrøden køle af til spisetemperatur og server med blåbær/pæremosen.
TIP
Man kan også servere øllebrøden med friske bær i stedet for frugtmos. Retten bliver blød, hvis grøden serveres med friske bær.
TREKORNSGRØD MED FRISKE BÆR
Konsistens: blød Tilberedning: 15 min. Fra 6 mdr. 1 portion
Grød
1 dl havregryn ¼ dl rugflager ¼ dl hirseflager 2 dl vand 1 tsk. fedtstof ½ dl modermælkserstatning (eller mælk til større børn og voksne)
Forskellige friske bær 1. Kom gryn og flager op i en lille gryde med vand. Bring det i kog under piskning. Lad grøden småsimre i 8-10 min. Rør i gryden af og til. Sluk for varmen, og tilsæt fedtstof og mælk, til grøden har en passende konsistens.
2. Server grøden, når den er let afkølet og spiseklar. Skyl de friske bær, og server dem ovenpå grøden.
TIP
Trekornsgrød er god for hele familien. Den er lidt grovere og smager godt med friske bær på.
Retten får gratinkonsistens, hvis bærene moses. Den bliver cremet, hvis grød og bær blendes.
Trekornsgrød træner tarmen
MOS AF KARTOFFEL OG BROCCOLI
Konsistens: blød Tilberedning: 25 min. Fra 4 mdr. 1 portion
Mos
100 g kartofler, ca. 1-2 stk 100 g broccoli (i mindre buketter) 2 dl vand 1 tsk. fedtstof ½ dl modermælkserstatning (eller mælk til større børn og voksne) 1. Skær kartoflerne i mindre stykker. Kom dem i en gryde med vand, og lad dem koge i ca. 15 min. Kom broccolibuketter i gryden, og lad dem koge med i ca. 5 min., til de er møre. Hæld vandet fra og gem til senere.
2. Lad kartofler og broccoli dampe af i et minut, og mos dem med en gaffel, en kartoffelpresser eller pres dem gennem en sigte. Rør fedtstof og mælk i til passende konsistens. Hvis mosen virker for tyk, kan man tilsætte lidt af kogevandet. Server mosen lun.
TIP
Blendes grøntsagerne, så der ikke er klumper, får retten gratinkonsistens.
Fisk er min livret - især de fede og friskfangede af slagsen!
RODFRUGTMOS
Konsistens: blød Tilberedning: 25 min. Fra 6 mdr. 1 portion
Mos
50 g persillerod 50 g pastinak 100 g gulerod 2 dl vand 1 tsk. fedtstof ½ dl modermælkserstatning (eller mælk til større børn og voksne) 1. Skræl rodfrugterne, skær dem i mindre stykker, og kom dem i en lille gryde med vand. Kog dem under låg i ca. 15 min., til de er møre.
2. Hæld grøntsagsvandet fra og gem til senere.
3. Lad rodfrugterne dampe af i et minut, og mos dem med en gaffel, en kartoffelpresser eller pres dem gennem en sigte. Rør fedtstof og mælk i mosen til passende konsistens. Hvis mosen virker for tyk kan lidt af kogevandet tilsættes.
4. Server mosen lun.
TIP
Blendes grøntsagerne, så der ikke er klumper, får retten gratinkonsistens.
Pastinak og persillerod ligner hinanden, men de smager forskelligt. Prøv selv.
MOS AF SØD KARTOFFEL OG SQUASH MED LAKS
Konsistens: blød Tilberedning: 25 min. Fra 6 mdr. 1 portion
Mos
1 stor sød kartoffel, ca. 100 g 1 stykke squash, ca. 100 g 2 dl vand 1 tsk. fedtstof 1 lille stykke laks, ca. 30 g ½ dl modermælkserstatning (eller mælk til større børn og voksne) 1. Skræl og skær kartoflen i mindre stykker. Kom dem i en gryde med vand, og kog dem i ca. 15 min. Skær squashen i mindre stykker. Kom stykkerne ved, og laksestykket ovenpå grøntsagerne og kog videre i 3-4 min., til fisken er fast og færdigdampet.
2. Hæld kogevandet fra og gem til senere.
3. Mos grøntsagerne og laksen med en gaffel, og tilsæt fedtstof og mælk til passende konsistens. Hvis mosen virker for tyk, kan lidt af kogevandet tilsættes.
TIP
Mosen kan også bruges som et mellem- eller hovedmåltid til det større barn.
Mos grøntsager og fisk med lidt ekstra kogevand, så det får en samlet form uden klumper. Retten har nu gratinkonsistens.