Det gode måltid

Et måltid drejer sig naturligvis først og fremmest om at få stillet sulten og dækket kroppens behov for energi og næring. Men spisning har i al den tid, der har gået mennesker rundt på jorden, også været en anledning til at mødes med andre og glæde sig om et fælles måltid. Måltidet – hvad enten det er med familien, vennerne eller i anden sammenhæng – er lige så meget med til at definere den kultur og det samfund, vi er en del af, som selve den mad vi spiser. En væsentlig del af vores dagligdag tilbringes med at spise. Faktisk viser undersøgelser, at det er forbundet med bedre mental og fysisk sundhed at give sig god tid til at spise i samvær med gode venner og familie, så ofte det kan lade sig gøre og helst mindst én gang om dagen.

Mennesker er forskellige, og familier er forskellige. Det, der virker hos nogle, virker ikke hos andre. Hvis vi begynder at se det som en nødvendighed, at vi skal mødes om et måltid uanset hvad, kan det gå hen og blive endnu en stress- faktor i en allerede travl hverdag – og så er det ikke den gode sunde oplevelse, det burde være. Nogle gange drejer det sig bare om at få noget at spise så hurtigt som muligt, og så let som muligt. Men tænk på indimellem at skabe tid og forudsætninger for at udnytte de muligheder, der ligger i måltidet. Og dem kan der være mange af.

Måske lidt storladent kan man sige, at et godt måltid starter med en drøm. En drøm om den spiseoplevelse, alle deltagerne kan få. Derefter handler det om at få den drøm til at blive til virkelighed. Et sted at starte kunne være at kigge på opskrifterne i denne bog – alene eller sammen med andre – og bruge fantasien til at forestille sig, hvordan måltidet kan blive. Den type af kreative aktiviteter er en af de bedste måder at udfordre sin hjerne på – uanset alder.

Børn må godt komme med ud at købe ind. Ja, det tager længere tid, og det er en af de situationer, der hurtigt kan udvikle sig til konflikter, især i en travl hverdag. Men hvis det er muligt og giver mening, så prøv at skabe tid og finde overskud – måske i weekenderne. Barnet kan lære og forstå meget om mad, fødevarer, og hvad ting koster, ved at være med til at købe ind. Det kan også bidrage til udvikling af barnets selvværd og ansvarsfølelse. Og hvis barnet hjæl-

per med at bære nogle af indkøbene, opstår en god mulighed for daglig fysisk aktivitet. Endelig kan det selektivt spisende barn få en ’gratis’ sanseoplevelse ved at være i fysisk kontakt med fødevarer uden for selve måltidet. Det føles ofte mindre voldsomt, og man kan i indkøbet opleve, at barnet interagerer med fødevarer, som i måltidet er helt uden for rækkevidde. Start fra barnet er helt lille, så det bliver en naturlig ting at være med til. Det kan forebygge nogle af de konflikter, der ellers kan komme.

Madlavning kan selvfølgelig være noget, man foretrækker selv at stå for, men det kan også gøres til en fælles aktivitet, hvor man sammen med barnet får brugt sine sanser, fantasi og kreativitet. Der er mulighed for at udvikle eller styrke lysten og nysgerrigheden for mad – også ny mad. For mange familier gælder det dog, at det tager længere tid og kræver mere oprydning at have børn med i køkkenet. Det kan have betydning i en travl hverdag. I nogle familier er det derfor mere oplagt at have børnene med i weekenden, hvor der typisk er bedre tid.