Forskningsledelse håndbog

HÅNDBOG I FORSKNINGSLEDELSE

FADL’s Forlag

Håndbog i forskningsledelse

Torben F. Ørntoft

1. udgave, 1. oplag

© FADL’s Forlag A/S, København 2023

ISBN 978-87-94207-65-2

Projektledelse og forlagsredaktion: Matilde Westfall Gram

Omslag: Julie Panton

Grafisk opsætning: Gitte Thorsted

Billeder: Mathias Ørntoft og Egon Poulsen

Malerier: Torben F. Ørntoft

Tryk: ADverts

Printed in Latvia 2023

Stor tak for excellent fotografisk assistance fra Mathias Ørntoft (malerier) og Egon Poulsen (portræt). Tak til FADL’s Forlag og til min redaktør Matilde Westfall Gram for et godt samarbejde og tak til Kristjar Skajaa for gode indspark.

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Børne- og Undervisningsministeriet og Copydan Tekst & Node. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

FADL’s Forlag

Blegdamsvej 26

2200 København N

www.fadlforlag.dk

Andre bøger i serien Medicinsk Forskning

Forskning i sundhed (2018)

22 temateorier til kvalitativ forskning (2022)

Biostatistik & epidemiologi (2022)

Forord

Denne bog er tilegnet de yngre ambitiøse forskere, som jeg har mødt på min vej igennem forskningsverdenen. Dels har jeg selv uddannet en lang række forskere, dels har jeg talt med og rådgivet mange forskere i relation til deres daglige arbejde og især deres projektplaner og ansøgninger. Disse forskere har det tilfælles, at de er ildsjæle, der brænder for deres arbejde. Derudover er de lige så forskellige, som alle andre mennesker er det.

Forskningsprocessen har udviklet sig over de seneste årtier. Fra at være en enmandsforestilling, hvor tanker og projekter blev udført af solister, til i dag at være udført af brede teams med forskellige ekspertiser. Dette betyder ikke, at der ikke er behov for ildsjæle. Det er der i høj grad. Til gengæld betyder det, at evnen til at lede og få følgeskab fra medarbejdere og kollegaer er kommet i fokus. Ligeledes er forskningen internationaliseret, hvorfor internationalt samarbejde har fået stor vigtighed.

Det er klart, at man skal beherske sit felt som forsker og være meget vidende, baseret på konstant opdatering af viden og ro til at tænke egne tanker. Men man skal også kunne formidle sine projekter i forbindelse med ansøgninger og samarbejder, og man skal udvikle sine evner som leder og vejleder for en voksende gruppe medarbejdere.

I modsætning til mange andre brancher skal man som akademisk forsker selv fremskaffe sit eget budget. Den basale finansiering var tidligere i nogen grad dækket af institutionerne, men dette forekommer mere og mere sjældent. Derfor er ansøgningsprocessen og evnen til at tiltrække midler og organisere en voksende forskergruppe af stor vigtighed.

Formålet med denne håndbog er at give en bred vifte af råd, vejledninger og kommentarer inden for de ovennævnte felter. Læseren kan herfra selv udvælge de emner, der kan supplere vedkommendes allerede eksisterende arbejdsmåde. Jeg har primært trukket på mine egne erfaringer fra opbygningen af en stor forskergruppe på et universitetshospital. Vi har ofte internt diskuteret afdelingens struktur og samarbejdsformer og forsøgt at justere disse hen over årene, så formen blev tilpasset de udvidede aktiviteter.

For at få en bred indsigt i, hvordan succesfulde professorer har tilrettelagt deres forskningsaktivitet, gruppeorganisering, daglige ledelsesproces osv., har jeg valgt at interviewe atten forskellige professorer. Professorernes succes er blevet defineret dels ud fra deres evne til at opnå større bevillinger igennem flere år og dels ud fra, at de har en kontinuerlig videnskabelig produktion på højt niveau. Nogle yngre professorer er ledere af middelstore grupper på 10-25 personer, andre styrer store forskningsfællesskaber med mere end 40 medarbejdere. Jeg har valgt at tale med både kvinde-

lige og mandlige forskere samt forskere fra både Danmark (Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet) og udlandet (England, Finland og Sverige).

Da der er en åbenlys forskel på materien i basal forskning og klinisk forskning, har jeg valgt at have begge grupper repræsenteret. Det er derfor ikke en fyldestgørende videnskabelig undersøgelse, men nedslag hos personer, der har haft succes med opbygning af voksende eller store grupper.

Min tanke er, at der kan være mange forskellige måder at opbygge og lede en gruppe på, og jeg har derfor udfærdiget et struktureret interview med en lang række spørgsmål. Disse stammer til dels fra læsning af litteratur, der primært omhandler ledelse af succesfulde private firmaer. Her hersker store forskelle i forhold til, hvordan firmaerne bliver ledet, til trods for at de alle er succesfulde. Det samme synes ikke at være gældende for akademisk forskning. Måden, man bedriver forskning på i form af ansættelser, møder, gruppestrukturer og projektstrategier, har været relativt ensartet, og dette er inkorporeret i de relevante tekstafsnit nedenfor. De største forskelle er blevet observeret i de større grupper, hvor samarbejdsformen kan variere meget.

De professorer, der har afsat tid til interviews, er:

Anja Groth (Københavns Universitet), Poul Nissen (Aarhus Universitet), Nanna Brix Finnerup (Aarhus Universitet), Trine

Mogensen (Aarhus Universitet), Jørgen Kjems (Aarhus Universitet), Ruth Frikke Smith (Københavns Universitet), Kirsten Grønbæk (Københavns Universitet), Lars Østergaard (Aarhus Universitet), Henrik Toft Sørensen (Aarhus Universitet), Per Borghammer (Aarhus Universitet), Claus Lindbjerg Andersen (Aarhus Univer-

sitet), Henrik Clausen (Københavns Universitet), Henrik Ditzel (Syddansk Universitet), Asbjørn Drewes (Aalborg Universitet), Lauri Aaltonen (University of Helsinki), Stephan Beck (University College London), Ian Tomlinson (University of Oxford) og Olli-Pekka Kallioniemi (Karolinska Institutet).

Jeg skylder dem en stor tak. Otte af disse professorer er samtidigt ansatte som overlæger på et universitetshospital.

Bogens opbygning følger det naturlige flow igennem forskningsprocessen, startende med at der genereres en holdbar forskningsidé eller hypotese. Derefter følger kommentarer til blandt andet fondsansøgningsprocessen, opbygningen af forskergruppen, ansættelse af medarbejdere, ledelse af personale og publicering.

Jeg håber, at læserne vil finde inspiration til deres egen personlige udvikling, og at denne lille håndbog kan bidrage mere bredt til udviklingen af velfungerende forskergrupper.

Den er med vilje holdt på et begrænset sideantal, da et fællestræk for ambitiøse forskere er lange arbejdsuger, hvorfor læsning af denne bog nødvendigvis må klemmes ind mellem mange andre gøremål.

Jeg har selv haft et dejligt og meningsfyldt liv som forsker, og jeg håber, at mange andre vil få det samme. Forhåbentlig kan noget i håndbogen bidrage til dette. Hvis du vil vide mere om min egen baggrund, så kan du starte med at læse bogens sidste kapitel.

Torben F. Ørntoft, Silkeborg, august 2022