Klinisk lederskab, 2. udgave

KLINISK LEDERSKAB – EN GRUNDBOG I SYGEPLEJEN

Basal biokemi (2015)

Klinisk forskning (2015) Praktisk medicinregning (2015) Funktionelle lidelser (2015) Ergonomi (2016) Gynækologi og obstetrik (2016) Klinisk lederskab (2018) Klinisk beslutningstagen (2019) Geriatri (2019) Kræft (2019)

Folkesygdomme (2020) Borgernær sygepleje (2021)

Grundbog i klinisk psykiatrisk sygepleje (2021) Sundhedspsykologi i sygeplejen (2021) Sår og sårbehandling, 2. udgave (2021) Etik i sygeplejen (2022) Patientsikkerhed, UTH og risikostyring (2022) Fagligt samarbejde i sundhedssektoren (2022)

Den nye udviklingspsykologi (2022) Delirium (2022)

Mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom hos børn og unge (2023)

Firebindsværket i sygepleje af Steen Hundborg: Sygepleje & klinisk beslutningstagen (2019) Sygepleje & klinisk lederskab (2019) Sygepleje & patientinvolvering (2019) Sygepleje & akutte tilstande (2021)

Sygeplejegrundbøger:

Medicinske og kirurgiske cases i sygepleje (2022) Medicinske sygdomme og evidensbaseret sygepleje (2022) Kirurgiske sygdomme og evidensbaseeret sygepleje (2022)

Andre bøger i sygeplejeserien Uddannelse – Klinik – Viden

Klinisk lederskab

– en grundbog i sygeplejen 2. udgave

Susanne Dau & Ulla Nielsby (red.)

Klinisk lederskab – en grundbog i sygeplejen

Susanne Dau og Ulla Nielsby (red.)

2. udgave, 1. oplag

© FADL’s Forlag 2023 ISBN 978-87-94207-07-2

Projektleder: Joachim Sømark

Tekstredigeret: Julie Nøjgaard Petersen

Cover: Julie Panton

Grafisk opsætning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.net Tryk: ADverts SA Printed in Latvia 2023

FADL’s Forlag A/S Blegdamsvej 26 2200 København N Tlf. 35 35 62 87

Besøg os på fadlforlag.dk

Eller skriv til forlaget på redaktion@fadlsforlag.dk

FAGFÆLLEBEDØMT

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

Indhold

Redaktører og forfattere ................................10 Forord ................................................13

1 Sygeplejerskeuddannelse med vægt på klinisk lederskab ..........................................19

Ulla Nielsby & Susanne Dau

Hvad karakteriserer det sundhedsvæsen, den studerende møder –eller om konteksten for udøvelse af klinisk lederskab ..................22 Klinisk lederskab i forhold til viden, færdigheder og kompetencer .......24 2 Klinisk lederskab – en kompleks og multidimensionel størrelse ...........................................27

Susanne Dau & Ulla Nielsby Hvad indebærer klinisk lederskab, og hvorfor er begrebet centralt? ....28 3 Den dobbelte kompetence i klinisk lederskab ..........43 Anne Døssing og Arne Orvik

Den dobbelte kompetence .......................................44 Organisatoriske kompetencer .....................................49 Klinisk ledelse og koordinering af patientforløb ......................54 Grænser for sygeplejerskers organisatoriske ansvar ...................61 4

Professionen –dømmekraft og klinisk beslutningstagen ..............................................67

Susanne Dau

Profession og professionsforståelser ...............................68 Dømmekraft .....................................................71 Klinisk dømmekraft ...............................................76

Beslutningstagen ................................................83 Kort opsamling på profession, klinisk dømmekraft og beslutningstagen ................................................88

5

Studerendes tilegnelse af klinisk lederskab i lyset af Fundamentals of Care .............................91

Sára Nadj og Rebecca Schrøder Mogensen

Indledning ......................................................92 Fundamentals of Care............................................93

Klinisk lederskab i praksis .........................................96 Fra studerende til sygeplejerske set i lyset af Fundamentals of Care og klinisk lederskab .............................................104

6

Etik, professionalisme og klinisk lederskab ............109 Morten Dige Sygepleje som en etisk profession .................................110 Professioner og ”de tre au’er” .....................................111 Hvad er klinisk lederskab? ........................................112 Klinisk lederskab i patientplejen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .113 Klinisk lederskab mellem nærhed og distance .......................115 Klinisk lederskab og den etiske kerne ...............................116

7 Patientinvolvering – fra ideologi til virkelighed ........121 Nausheen Christoffersen og Regner Birkelund

Definition og udbredelse .........................................122 Historisk udvikling af begrebet patientinvolvering: fra paternalisme til autonomi ....................................................124 Shared decision making – en metode til patientinvolvering ...........126

Patientinvolvering i forbindelse med livstruende sygdomme ..........129 Omsorgens og valgfrihedens logik ................................131 Et ideologikritisk blik på sundhedsvæsenet .........................132 En nødvendig idé med ringe plads .................................133 SDM og klinisk lederskab ........................................134 Fremadrettede perspektiver ......................................134

8

Klinisk lederskab af patientforløb i overgange mellem sektorer ...................................139

Anne-Lise Schæbel

Indledning .....................................................140 Tværsektorielle aftaler ............................................141 Demografisk udvikling og liggedage ...............................142

Patientforløb i overgange mellem sektorer ..........................144

Patientcentrering og patientinvolvering i beslutning om udskrivelse og fortsat behandling ..................................156

9 Patientinvolvering og patientovergange ..............171

Lisbeth Hørby & Kathe Kjær Lyng

Begrebsafklaring ................................................172

Liv versus sygdom ...............................................174 Relationer og deres forandringspotentiale ..........................176

En personcentreret kommunikations- og refleksionsmodel ...........178 Patientovergange. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180

Beskrivelse af et patientforløb på Almenpsykiatrisk senge-afsnit N7, Klinik Psykiatri Nord ..............................................181

10

Patientens stemme i klinisk lederskab ................187

Ulla Nielsby & Henning Søndergaard

Patienten i historisk sammenhæng ...............................189 Nutidshistorie ...................................................191

Den traditionelle patientrolle .....................................194

De moderne patienter ...........................................196

De ressourcestærke patienter .....................................197 De sårbare patienter ............................................198

Kunde, klient eller produkt? ......................................200 Brugerinddragelse ..............................................202

11

Pædagogik, læring og didaktik – et grundlag for patientuddannelse og -undervisning . . . . . . . . . . . . . .207

Susanne Dau & Karina Krog Vangsgaard

Pædagogiske teorier og læringsteorier ............................208 Patientuddannelse ...............................................217 Patientundervisning.............................................220

Undervisningstilrettelæggelse .....................................221

Generelle opmærksomhedspunkter i relation til patient-inddragelse ..229

12 Relationel koordinering og klinisk lederskab i praksis ..235 Birgitte Tørring

Introduktion ...................................................236 Klinisk lederskab, samarbejde og relationel koordinering ..............237 Relationel koordinering – introduktion til begrebet .................238

Vurdering af relationel koordinering ..............................243 Styrkelse af relationel koordinering ...............................246 Relationel koordinering i sundhedsfaglig praksis .....................251

Afsluttende bemærkninger ......................................254

13

Tværprofessionelles funktioner, kompetencer og ansvar. .........................................259

Daniel Krag Nielsen

Professionsbegrebet – sygeplejen som fag eller profession ..........260 Hvad vil det sige at være tværprofessionel? ........................264 Hvorfor tværprofessionelt? ......................................264

Tværprofessionelt samarbejde ...................................266

Tværprofessionelt i forhold til tværsektorielt .......................268

Tværprofessionelles juridiske funktion, kompetence og ansvar .......269

Tværprofessionelles etiske funktion, kompetence og ansvar ...........271 Tværprofessionelles kliniske funktion, kompetence og ansvar .........273

14

Digitalisering af sygeplejepraksis .....................281

Ulla Konnerup

Teknologi og teknologiforståelse i sundhedssektoren. . . . . . . . . . . . . . . . 283

Digital dannelse og digitale kompetencer .........................286 Klinisk lederskab faciliteret af digitale teknologier ...................290 Telemedicin og velfærdsteknologi .................................291

Udfordringer ...................................................294 Afsluttende bemærkninger ......................................295 15

Sundhedsøkonomi .................................299 Marie Jakobsen & Christina Holm-Petersen

Sundhedsøkonomi og klinisk lederskab............................300 Økonomisk styring i sundhedsvæsenet ............................302 Sundhedsøkonomisk evaluering ...................................314 16 Kvalitet, patientsikkerhed og god sygepleje ...........325 Susanne Bünger

Indledning .....................................................326 Rammer for kvalitetsudvikling i sygepleje ..........................330

Kvalitetsterminologi.............................................332 Organisation og kultur ..........................................339 Eksempler på forbedringsarbejde .................................340 En opsummering af forbedringsarbejdet ..........................342 Forudsætninger for implementering af kvalitetsforbedringer – motivationscirklen ............................................343 Patienten som partner ..........................................344 Det Nationale Kvalitetsprogram ..................................346

17 Klinisk lederskab af og under forandringer ............351

Ulla Nielsby

Forandringer ...................................................352

Tillid ..........................................................353

Forventninger ..................................................355

Sygeplejersken som forandringsagent ..............................357

Type af forandring ..............................................358

Skab mening med forandringen ..................................360

Forandringsstrategiens fem faser .................................362

Første fase: Gør det vigtigt .......................................362

Anden fase: Gør det parat .......................................364

Tredje fase: Få det planlagt.......................................367

Fjerde fase: Få det til at ske ......................................369

Femte fase: Få det til at holde .....................................372

18 Konflikthåndtering i sygeplejen ......................375

Leif Pjetursson

Den iagttagende, bevidste konfliktopløser .........................376

Forståelse af konflikters anatomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .377

Forståelse af patienter og pårørendes perspektiv i en konflikt .........385

Case: Et konflikthåndteringsprojekt med vind i sejlene ...............386

Stikordsregister .......................................392

Redaktører og forfattere

Redaktører og forfattere

Susanne Dau

Docent, programleder for forskningsprogrammet Professionsudvikling og Uddannelsesforskning, University College Nord (UCN), forsknings- og udviklingsafdelingen Aalborg

Ulla Nielsby Sygeplejerske, lektor, cand.cur., BA i filosofi

Underviser på sygeplejerskeuddannelsen i UCN, Campus Hjørring

Forfattere

Regner Birkelund

Professor, cand.cur., ph.d., dr.phil. Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus Lillebælt, Vejle og Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, Odense

Susanne Bünger

Kvalitetskoordinator, MI, sygeplejerske Klinik Hjerte-Lunge Aalborg Universitetshospital

Nausheen Christoffersen Lektor, cand.cur. Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser Det Sundhedsfaglige Fakultet Københavns Professionshøjskole

Morten Dige

Lektor i anvendt etik, ph.d. Afdeling for Filosofi og Idehistorie Aarhus Universitet

Anne Døssing Lektor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske VIA University College Aarhus

Christina Holm-Petersen

Projektchef, cand.scient.adm., ph.d. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE København

Lisbeth Hørby Ambulatoriesygeplejerske i Psykiatrisk Mobilteam Frederikshavn Psykiatrien i Region Nordjylland Klinik Psykiatri Nord N7, Frederikshavn

Marie Jakobsen Cand.polit., MPH og seniorprojektleder

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE København

Kristina Fie Jensen Sygeplejerske Geriatrisk afdeling 204A Regionshospital Nordjylland Hjørring

Ulla Konnerup Adjunkt, ph.d. e-Learning Lab – Center for User Driven Innovation, Learning and Design Institut for Kommunikation og psykologi Aalborg Universitet

Kathe Kjær Lyng Afsnitsledende sygeplejerske, specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje Psykiatrien i Region Nordjylland Klinik Psykiatri Nord N7, Frederikshavn

Rebecca Schrøder Mogensen

Sygeplejeskerstuderende University College Nordjylland Hjørring

Sára Nadj Sygeplejerskestuderende University College Nordjylland Hjørring

Daniel Krag Nielsen

Sygeplejerske, cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet

Arne Orvik Dosent, ph.d., cand.polit., sykepleielærer Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet – NTNU Ålesund

Leif Pjetursson Virksomhedskonsulent Partner, Inspired Work Force (www.iwf.dk) København

Anne-Lise Schæbel

Sygeplejerske, SD, cand.cur., lektor UCN, University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen, Hjørring

Henning Søndergaard

Psykolog Repræsentant for Nyreforeningen

Birgitte Tørring

Sygeplejerske, Ph.d. i Sundhedstjenesteforskning, Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og praksisudvikling

University College Nordjylland, act2learn Aalborg Karina Krog Vangsgaard

Sygeplejerske, cand.mag. i læring og forandringsprocesser University College Nordjylland Hjørring

Forord

Denne antologi er tiltænkt som grundlag for undervisningen i klinisk lederskab på sygeplejerskeuddannelserne på de danske professionshøjskoler. Forfatterne til de enkelte kapitler har indgående kendskab til feltet, og antologien er fagfællevurderet af både forskere og sygeplejestuderende med henblik på at sikre et evidens- og forskningsbaseret grundlag tilpasset de studerendes behov. Forfatterne til bogen er valgt ud fra deres kendskab til feltet og/eller deres forskningsmæssige erfaringer indenfor området. Desuden er det tilstræbt, at forfatterne repræsenterer en bred vifte af professionsfeltet, så både den studerendes, den nyuddannedes og den erfarnes perspektiv tages i betragtning.

Antologiens sigte er at give et bud på begrebet klinisk lederskab og at fungere som lærebog. Alene yder antologien dog ikke garanti for udøvelse af godt klinisk lederskab. Udøvelse af klinisk lederskab må ses i sammenhæng med evnen til at gøre sig problemstillingen klar, standse eftertænksomt op og spørge sig selv: Hvad handler det her egentlig om? Hvad vil og kan jeg udrette? Hvad udretter jeg faktisk – og hvorfor?

Antologien består af 18 kapitler og sammenfatter centrale elementer af det komplekse begreb og dets udfoldelsesmuligheder. Kapitlerne tager hver for sig udgangspunkt i konkrete dele af sygeplejerskens virksomhedsområder og udfolder på denne måde klinisk lederskab i forhold til den udøvende praksis, den ledende praksis, den formidlende praksis eller den udviklende praksis. Antologien indeholder oplysende faktabokse og minicases eller praksiseksempler for at rammesætte kapitlets budskaber både til det faktuelle og den aktuelle praksis. Begrebet patient vil blive brugt bredt, dvs. der skelnes ikke skarpt mellem patient, borger, klient, bruger o.a., men af hensyn til læsevenligheden bruges ordet patient om modtagerne af sundhedsydelserne, selvom ikke alle er patienter, da nogle sygeplejefunktioner vedrører de forebyggende indsatser eller de rehabiliterende eller palliative forløb. Ligeledes benævnes sygeplejersken generelt hun, og patienten ofte som han for læsevenlighedens skyld, uden at det skal tillægges et kønsperspektiv. Kapitlerne er alle struktureret med et kort indledende afsnit, som redegør for kapitlets hensigt. Derpå ud-

foldes emneområdet teoretisk med praksisrelaterede eksempler. Alle kapitler afsluttes med studiespørgsmål, som kan anvendes til læserens refleksion og videnskonsolidering.

Kapitel 1: Sygeplejerskeuddannelse med vægt på klinisk lederskab indledes med en beskrivelse af klinisk lederskab, som det fremgår af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Betydningen af klinisk lederskab for sygeplejen adresseres, og konteksten for udøvelse af klinisk lederskab rammesættes. Kapitlet konkretiserer, hvorledes klinisk lederskab forventes at blive udmøntet igennem uddannelsen til sygeplejerske i forhold til viden, færdigheder og kompetencer.

Kapitel 2: Klinisk lederskab – en kompleks og multidimensionel størrelse indkredser begrebet klinisk lederskab, og forskellige modeller for klinisk lederskab præsenteres. Kapitlet tager udgangspunkt i den eksisterende forskning og den dokumenterede viden om klinisk lederskab. Tre centrale områder af klinisk lederskab, henholdsvis det kliniske fokus, team-fokus og den personlige kvalitet, udfoldes. Endvidere redegøres der for de personlige kvaliteter, som fordres i udøvelsen af klinisk lederskab, herunder blandt andet holdninger, refleksion, initiativtagning og konsistens. Kapitlet trækker på flere teoretiske perspektiver i be-

skrivelsen af klinisk lederskab som en kompleks og multidimensionel størrelse.

Kapitel 3: Den dobbelte kompetence i klinisk lederskab belyser det kliniske lederskab som en ligeværdig og gensidig vægtning af kliniske og organisatoriske kompetencer. Med den organisatoriske kompetence argumenteres der for vigtigheden af systemforståelse og organisatoriske færdigheder. I relation til handlingsrettede organisatoriske færdigheder fremhæves klinisk ledelse, koordinering af patienters forløb og kvalitetsarbejde som centrale elementer i udøvelsen af klinisk lederskab. Kapitlet afsluttes med diskussion af udfordringer og dilemmaer relateret til sygeplejerskens organisatoriske ansvar.

Kapitel 4: Professionen – dømmekraft og klinisk beslutningstagen. Kapitlet adresserer de betingelser og muligheder, som er givet den professionelle for at kunne udøve den kliniske dømmekraft som en del af det kliniske lederskab. Dømmekraft udfoldes derefter som begreb og som element i det kliniske lederskab ud fra et handlingsperspektiv, et etisk mellemmenneskeligt perspektiv samt et videns- og kundskabsperspektiv. Klinisk beslutningstagen belyses under professionsbegrebet og de rammebetingelser, som professionen er en del af.

Kapitel 5: Studerendes tilegnelse af klinisk lederskab i lyset af Fundamentals of Care Med afsæt i den sygeplejefaglige begrebsramme Fundamentals of Care beskriver to studerende på sjette semester, hvordan de tilegner sig det kliniske lederskab i deres klinikperiode samt de udfordringer de støder på. Endvidere relateres klinisk lederskab til begreber om evidens. Kapitlet afsluttes med anbefalinger fra de studerede, der viser, hvad der har betydning for deres udvikling af professionsidentitet. En realistisk case med tilhørende refleksionsspørgsmål afrunder kapitlet.

Kapitel 6: Etik, professionalisme og klinisk lederskab knytter begrebet om klinisk lederskab sammen med professionens standarder og etik. Det beskrives, hvordan klinisk lederskab skal kunne forvaltes i sammenhæng med professionens værdier, herunder at kunne indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer. Dansk Sygeplejeråds Sygeplejeetiske Retningslinjer medtages som ramme for udøvelse af klinisk lederskab. Omdrejningspunktet er en forståelse af sygeplejeprofessionen som etisk i sin kerne: Den henter sin motivation og sit formål i etiske værdier.

Kapitel 7: Patientinvolvering – fra ideologi til virkelighed. Kapitlet adresserer, hvorledes patientinvolvering og fælles beslutningstagning er knyttet til et paradigmeskifte, hvor patientens

rolle har ændret sig fra passiv til aktiv aktør. Paradigmeskiftet indebærer, at patienten i højere grad end tidligere involveres i beslutninger og bliver en partner i egen behandling og pleje. Kapitlet beskriver nogle muligheder og barrierer i dette paradigmeskifte, blandt andet i relation til rammerne og den markedsøkonomise tænkning, som præger sundhedsvæsenet.

Kapitel 8: Klinisk lederskab af patientforløb i overgange mellem sektorer sætter fokus på, hvordan klinisk lederskab af patienters plejeforløb på tværs af sektorer kan forbedre patienters forløb. Målgruppen, der her tages udgangspunkt i, er patienter i aldersgruppen over 65 år, da denne patientgruppe har størst behov for hjemmepleje eller hjemmesygepleje efter indlæggelse. Relevante elementer af klinisk lederskabs tre karakteristika, henholdsvis klinisk fokus, team-fokus og personlig kvalitet, inddrages løbende.

Kapitel 9: Patientinvolvering og patientovergange afklarer begreberne patientinvolvering og patientovergange relateret til klinisk psykiatrisk praksis. Klinisk lederskab sættes i sammenhæng med begreberne patientinvolvering og patientovergange, og de kompetencer, som er væsentlige for sygeplejersken at tilegne sig, beskrives i den hensigt at skabe optimale patientforløb. Metoden Guidet Egen-Beslutning som grundlag for patientinvolvering i klinisk leder-

skab gennemgås og illustreres med en case.

Kapitel 10: Patientens stemme i klinisk lederskab. Kapitlet er skrevet i samarbejde med en patient, der er aktiv i patientforeningsarbejdet og beskrivelserne er baseret på erfaringer herfra.

Kapitlet skriver patientrollen ind i en historisk kontekst, hvorved det synliggøres, at den traditionelle patientrolle udfordres og forandres af de moderne patienter. Det kliniske lederskab sættes i relation til brugerinddragelse af henholdsvis de ressourcestærke patienter og de sårbare patienter. Kapitlet afsluttes med en drøftelse af, hvordan patientrollen kan opleves som kunde, klient eller produkt.

Kapitel 11: Pædagogik, læring og didaktik – et grundlag for patientuddannelse og -undervisning. Kapitlet giver et overblik over de pædagogiske grundantagelser og læringsperspektiver som undervisningstilrettelæggelsen i klinisk sygeplejepraksis primært lader sig inspirere af. Med afsæt heri defineres patientuddannelse og patientundervisning i relation til sundhedsvæsenets arbejde hermed. På baggrund af den didaktiske relationsmodel og de pædagogiske overvejelser beskrives, hvilke opmærksomhedspunkter sygeplejersken må inddrage i relation til arbejdet med patientinddragelse, patientuddannelse og patientundervisning.

Kapitel 12: Relationel koordinering og klinisk lederskab i praksis har fokus på det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde om patientforløb og -sammenhænge. Kapitlet introducerer og tager afsæt i teorien om relationel koordinering. Teorien om relationel koordinering sammenfatter karakteristika for samarbejde og viser, hvordan det kan styrkes ved hjælp af relationelle, strukturelle og arbejdsprocessuelle interventioner i forhold til klinisk lederskab.

Kapitel 13: Tværprofessionelles funktioner, kompetencer og ansvar tilbyder en forståelse for de udfordringer, det tværprofessionelle samarbejde giver i forhold til sygeplejerskeprofessionens funktioner, kompetencer og ansvar. Forståelsen af professionsbegrebet samt begreberne tværprofessionel og tværsektoriel udlægges som grundlag for udøvelse af klinisk lederskab i det tværprofessionelle samarbejde.

Kapitel 14: Digitalisering af sygeplejepraksis omhandler, hvorledes digital teknologi kan udvikle og understøtte klinisk lederskab, og hvorledes teknologien kan være med til at ændre kulturen i sygeplejeprofessionen. Kapitlet tilstræber en konceptualisering med den hensigt at vise, at teknologiforståelse bør indgå i et professionelt lærings- og praksisfællesskab. Samspillet mellem digitale teknologier, den sygeplejefaglige praksis og patienten er under forandring, hvor-

for ibrugtagning af nye digitale værktøjer og systemer kræver ny viden og nye kompetencer.

Kapitel 15: Sundhedsøkonomi beskriver, hvordan sundhedsøkonomi kan bidrage til at sikre et effektivt sundhedsvæsen gennem økonomisk styring og sundhedsøkonomisk evaluering. Kapitlet tilbyder læseren en indføring i de mest centrale sundhedsøkonomiske begreber og strukturer. Kapitlet etablerer et overblik over, hvilke økonomiske forhold sygeplejersken skal medtænke indenfor klinisk lederskab.

Kapitel 16: Kvalitet, patientsikkerhed og god sygepleje beskriver kvalitetsog patientsikkerhedsarbejdet som en integreret del af sygeplejerskens arbejde. Beskrivelsen tager afsæt i Virginia Hendersons teori om de 14 grundlæggende behov og Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje . Læseren føres igennem eksempler på dårlig pleje og behandling og de konsekvenser, det har for patient og pårørende, som grundlag for udvikling af metoder til kvalitetsforbedringer igennem klinisk lederskab.

Kapitel 17: Klinisk lederskab af og under forandringer illustrerer klinisk lederskab, i forhold til hvordan sygeplejersken kan lykkedes med at forstå og gennemføre forandringer i samspil med patienten. Der er lagt vægt

på, hvordan sygeplejersken kan tage klinisk lederskab i relation til forandringer, der involverer patienten, og hvordan sygeplejersken i kraft af troværdighed i klinisk lederskab kan understøtte tillid og dermed støtte patienten i at gennemføre de forandringsprocesser, der er nødvendige.

Kapitel 18: Konflikthåndtering i sygeplejen belyser, hvordan sygeplejersken i forhold til sig selv og i samarbejdet med leder, kollegaer og andre afdelinger kan arbejde med at forstå og håndtere konflikter. Kapitlet medtager konfliktopløsning og -håndtering, som indgår i klinisk lederskab. Klinisk lederskab beskrives i den sammenhæng som evnen til systematisk og kritisk refleksion, følgeskab og teamsamarbejde. Kapitlet består af tre nedslag: Hvad konflikter er; hvad det kræver af den enkelte; og hvordan patienten eller pårørendes perspektiv inddrages.

Susanne Dau & Ulla Nielsby December 2022