2 minute read

10 TING. UUNDVÆRLIGT

Next Article
TRO. TEODICE

TRO. TEODICE

10

ting fra depotet – som aldrig må smides ud

1Patruljekassen

Helt uundværlig i såvel kredshuset som på lejrturen, så andre uundværlige ting kan organiseres og ikke forsvinder. Patruljekassen kan enten købes eller bygges hjemme i kredsen.

2Røgvenderen

En klassiker, som alle kender. Røgvenderen er nem at fremstille – kun fantasien sætter grænser. Røgvenderen er helt nødvendig, når bål er på dagens program, og når piltene skal holdes beskæftiget.

3Øksen En god økse er et absolut must-have til depotet, da den er praktisk til såvel vandreturen som til kløvning af brænde ved kredshuset. Der er et udbredt sortiment af forskellige typer økser, fx håndøkse, kløveøkse og brændekløver.

4Tændstålet

Indrømmet, de fleste tyer nok til enten lighter eller tændstikker, når der skal gang i bålet. Men for garvede friluftstyper er der noget særligt magisk over at fikse optændingen med tændstål. Dette redskab er ikke kun billigt, det sikrer også flammer i al slags vejr. 5 Stearinbomben En sand ven i nøden, når bålet ikke får fat. Stearinbomber er relativt enkle at fremstille og gør samtidig optænding af bål nemt, specielt i de kolde måneder eller på et løb. Stearinbomberne kan fx fremstilles på et møde med børnene eller en arbejdsdag for ledere eller forældre.

6Magic Fire Powder

Et par poser med magisk pulver kan for alvor sætte fut i bålmødet, når flammerne skifter farve. Pulveret synes måske ikke umiddelbart uundværligt i depotet – men det er kun, indtil du har set overraskelsen i tumlingenes øjne.

7Pæleboret

Arbejder kredsen ofte med rafter, er et pælebor en nyttig genstand at have ved hånden på det ugentlige møde. Pæleboret yder stabilitet og sikkerhed, når I bygger i højden – og giver mulighed for flere sjove konstruktioner. 8 Dolken Dolke eller knive kan ofte vise sig brugbare på et møde. Mange børn og ledere har egen dolk, men det er altid godt at have flere på lager. 9 Flagermuslygten Har I ikke allerede en eller flere flagermuslygter på lager, kan det være en oplagt opgradering af kredsdepotet. Lygterne er både hyggelige, en anelse retro og vældig praktiske, fordi de kan give lys i mange timer.

10 Bålgrejet

Der findes uanede muligheder for at tilberede mad over åben ild. Er I til bålaktiviteter i kredsen, kan det derfor være godt at have bålgrej som gryder og pander (af en vis størrelse) lettilgængelige. Det kunne fx være et vaffeljern, pandekagepander eller en kedel til lederkaffen.

This article is from: