TÆT PÅ FDF. UNDERSØGELSER

Vores energi skal skabe mest mulig værdi

FDF bruger i stigende omfang undersøgelser som redskab til at afdække behov og tendenser ude i de lokale kredse. Med de nye udviklingsmål er man begyndt at bruge flere forskellige undersøgelsesmetoder, som bidrager til at give et mere fyldestgørende billede. Forbundssekretær Anne Kathrine Østerby Muldbjerg er med til at sørge for, at udviklingsmålene føres ud i livet på det bedst mulige forhåndsvidensgrundlag.

Undersøgelser er i stigende grad et anvendt værktøj i indsamlingen af viden på forskellige områder i FDF. Der er også tidligere blevet brugt undersøgelsesværktøjer, men som noget nyt skabes nu et samlet overblik over alle de forskellige undersøgelser, der laves, og de indsigter, de giver os. Fremgangsmåden gør det muligt at belyse det samme felt fra forskellige vinkler og skal give et mere fyldestgørende billede – en viden, der kan vise, hvordan kredsene understøttes bedst muligt. Det er ikke mindst gavnligt i arbejdet med FDFs tre udviklingsmål, som landsmødet vedtog i 2020, og som vi i fællesskab og kredsene hver især skal arbejde med at føre ud i livet over de næste år. De tre udviklingsmål lyder:

1 Flere nye kredse 2 Tiltrække og fastholde flere børn, unge og voksne 3 Kredsen fortæller FDF

Anne Kathrine Østerby Muldbjerg er forbundssekretær i FDF. Hun er uddannet antropolog og arbejder indgående med undersøgelser i FDF - med særligt fokus på netop udviklingsmålene. Hun mener, at undersøgelserne er et vigtigt redskab for FDF, når vi skal undersøge virkeligheden ude i de lokale kredse.

Vi har altid brugt undersøgelser som redskab i FDF. Det nye er, at vi er begyndt at bruge rigtig mange forskellige typer af undersøgelsesmetoder, så vi sørger for at bruge det rigtige redskab til det rigtige spørgsmål.

ANNE KATHRINE ØSTERBY MULDBJERG, FORBUNDSSEKRETÆR

b I den nye undersøgelsesbaserede tilgang til arbejdet med udviklingsmål skal vi blandt andet blive klogere på, hvad der får børn til at tage andre børn med til FDF.

- De handlingsplaner, som er blevet lavet for udviklingsmålene denne gang, er mere baseret på systematiske undersøgelser. Denne gang ved vi ikke, hvad vi vil handle på inden for målene - vi tager os tid til at undersøge, hvad der giver mening, forklarer Anne Kathrine Østerby Muldbjerg.

Hun mener, at det helt generelt altid er godt givet ud at spørge dem, som man har noget med at gøre. Dette gælder, uanset hvilken sammenhæng man har med at gøre. Hun mener, det er mest demokratisk, og at det er ved at spørge til fleres mening, at vi lykkes bedst sammen. Vores viden skal være en viden om, hvad andre mener. Det skal vi bruge til at blive os klogere på, hvad de lokale kredse har brug for.

I undersøgelserne gøres der både brug af kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Dette afgøres, af, hvilket spørgsmål man ønsker at undersøge svarerne på. De kvantitative undersøgelser kan bruges til at give det store overblik. Her kan man afdække generelle tendenser i FDF, og om man kan sige noget generelt om effekten af specifikke tiltag. Dette kunne fx være udsendelsen af et spørgeskema. Et spørgeskema er dog ikke særlig godt til at finde ud af, hvorfor tendenserne er der,

og hvordan de er opstået. Dette kan de kvalitative undersøgelser derimod bruges til. - Vi har altid brugt undersøgelser som redskab i FDF. Det nye er, at vi nu er begyndt at bruge rigtigt mange forskellige typer af undersøgelsesmetoder, så vi sørger for at bruge det rigtige redskab til det rigtige spørgsmål. Man kan være tilbøjelig til at sende et spørgeskema ud for at få svar på alle mulige slags spørgsmål. Dette er som at bruge en hammer på både et søm og en skrue.

I forhold til udviklingsmålene er det særligt gavnligt at udføre forskellige undersøgelser. På landsmødet, hvor udviklingsmålene debatteres og vedtages, er der ikke mulighed for at afdække alt, hvad der ligger bag den korte beskrivelse af målene. Efterfølgende har man mulighed for at arbejde med, hvad der ligger bag vedtagelsen af udviklingsmålene.

- Når man siger, man vil fastholde flere børn, så skal man spørge: Hvad betyder det egentlig? siger Anne Kathrine Østerby Muldbjerg.

Et typisk arbejde med udviklingsmålene vil bestå af at tage rundt og sparre med forskellige kredse og spørge dem, hvad de har brug for. Man ønsker fortsat at involvere kredsene, men denne gang også gennem undersøgelserne, der laves som det første i perioden med udviklingsmålene. - Hvis man ved hvad kredsene gerne vil have og har brug for, så kan vi nemmere komme med det fra starten af. Det er et spørgsmål om ikke at ramme ved siden af skiven, når vi prøver at finde ud af, hvilke behov der er i kredsene. Vi skal rette vores energi hen imod, hvor vi skaber mest mulig værdi.

b I FDF Svanninge-Faaborg er det med en fælles målrettet strategi blandt lederne det seneste år lykkedes at tiltrække mange nye børn i den yngre målgruppe til kredsen.

b På FDFs årlige lederkursus på Sletten er der i de forskellige moduler rig mulighed for at dykke ned i arbejdet med udviklingsmål og få god værktøjer med hjem til kredsen.

Kommende undersøgelser relateret til udviklingsmålene i FDF

1 Undersøgelse af puslingearbejde Hvorfor er der nogle kredse, som ikke laver puslingearbejde? Hvilke årsager er der til det?

Undersøgelsesmetode Kvalitativ undersøgelse med fokusgruppeinterviews.

Udviklingsmål ”Tiltrække og fastholde flere børn, unge og voksne”

Undersøgelsen skal give ansatte og frivillige viden om, hvilke barrierer som er lokalt hos dem, som ikke har en puslingeklasse.

Tidsperiode Marts 2021 - juni 2021 Undersøgelsen foretages internt i FDF.

2 Undersøgelse om forældres prioriteringer i forhold til børns fritidsaktiviteter En ekstern undersøgelse med forældre, som ikke har tilknytning til FDF. Hvilken samtale finder sted, når man taler med et barn om at starte til en fritidsaktivitet?

Undersøgelsesmetode Spørgeskemaundersøgelse

Udviklingsmål ”Flere nye kredse” samt ”Tiltrække og fastholde flere børn, unge og voksne”

Undersøgelsen skal give ansatte og frivillige viden om, hvilke prioriteter forældre med børn i alderen 5-8 år har i forhold til fritidsaktiviteter.

Tidsperiode Februar 2021 - september 2021 Undersøgelsen foretages af et eksternt bureau i samarbejde med FDF.

3 Blik på kredsen Undersøgelsen skal give ansatte og frivillige viden om, hvad voksne vurderer, når de kigger på en kreds. Dette er for at kortlægge barrierer for at invitere flere ind i FDFs fællesskab. Det vil foregå som en undersøgelse og et eksperiment på samme tid.

Undersøgelsesmetode Feltstudie med ikke-medlemmer.

Udviklingsmål ”Flere nye kredse”, ”Tiltrække og fastholde flere børn, unge og voksne” og ”Kredsen fortæller FDF”

Tidsperiode April 2021 - november 2021 Undersøgelsen foretages af internt i FDF.

4 Hvordan får børn andre børn med til FDF? Hvordan får børn andre børn med til FDF? Det gør os stærkere i fortællingen i børnehøjde

Undersøgelsesmetode Feltstudie

Udviklingsmål ”Tiltrække og fastholde flere børn, unge og vokse” og ”Kredsen fortæller FDF"

Tidsperiode August 2020 - juni 2021 Undersøgelsen foretages af en specialestuderende.