TRO. TEODICE

Kære Gud, har du skabt corona?

Død, ulykker, naturkatastrofer og corona rejser spørgsmålet: Hvis Gud er god, hvorfor forhindrer Gud så ikke lidelse og ondskab?

Den bedste måde at ødelægge en gåde fra starten er ved at fortælle, at den ikke kan løses. På samme måde er det med spørgsmålet eller gåden om, hvis Gud er god og kærlig, hvorfor forhindrer Gud så ikke corona, krig, og at børn går sultne i seng? Er det fordi, Gud ikke er almægtig og ikke vil forhindre det, eller er det fordi, Gud ikke er almægtig og ikke kan forhindre det. Gåden får vi ikke noget svar på, men hvis Gud virkelig blev menneske i Jesus og dér viste os, hvem Gud er, så er der alligevel mere at sige.

Livet er værd at leve I sangen “Du kom med alt det der var dig” slutter Jens Rosendal med at skrive: “At livet det er livet værd på trods af tvivl og stor besvær på trods af det, der smerter, og kærligheden er og bli'r og hvad end hele verden si'r så har den vore hjerter”. Jens Rosendals livssyn er rundet af kristendommen, og udgangspunktet er, at livet er godt, sådan som vi også hører allerførst i Bibelens skabelsesberetning. Livet er noget, vi skal værne om, og mennesket er ønsket og elsket af Gud. Så ved vi godt, at verden ikke er perfekt, at der findes ulykker, sult, nød og død. Vi kan bare tænke tilbage på billederne fra sygehuse, hvor folk dør på stribe af corona, kølevogne med lig i New York, eller når vi hører om døende i isolation, der ikke må få et sidste besøg. Men livet er i udgangspunktet godt, og så sker der alt muligt undervejs.

Er naturen barsk eller ond? Kristendommens påstand er, at Gud har skabt og står bag verden. Med til skabelsen hører også den biologiske udvikling og afvikling, som hele tiden sker; sygdom, død og naturkatastrofer. Naturen er barsk og til tider ubarmhjertig, når en sygdom dræber, eller et jordskælv jævner byer. Naturen kan forårsage smerte og død, men naturen er ikke ond. Ondskab forudsætter, at nogen har et valg mellem noget godt eller dårligt, og det har naturen ikke. Det har kun mennesket. Som en del af skabelsen er også tilintetgørelsen; at planter, dyr og mennesker har en ende. Så kunne man ind-

b Til hemmeligt mørkemøde i FDF Hvidovre.

vende, at Gud godt kunne have skabt en lidt bedre verden. Hvis Gud er almægtig og kan gøre alt, så kunne Gud vel også forhindre naturkatastrofer eller coronavirus.

Kys det nu, det satans liv Naturen kan vi måske forstå er barsk og ubarmhjertig, men ikke ond. Mennesket derimod er der mere at sige om. På de første sider i Bibelen skabte Gud verden og mennesket, men allerede kort efter bliver mennesket smidt ud af Paradiset – det sted hvor alt er perfekt, og der ikke findes ondskab, død og lidelse. Et par sider længere fremme sniger ondskaben sig ind i fortællingen, og Kain dræber sin bror Abel i misundelse.

Fordi mennesket har en fri vilje og kan vælge mellem at gøre det rigtige eller det forkerte, så er der også menneskelige handlinger, der kan betegnes som onde eller gode. Og rundt om i verden er der megen lidelse, smerte og ulykke, som skyldes menneskers egoisme, magtbegær, ligegyldighed eller dumhed. Den ondskab kan ikke tillægges Gud. Det er prisen for den fri vilje til selv at vælge mellem godt og ondt.

Udgangspunktet er, at livet er livet værd, og det er vores opgave at fremme det og dæmme op for de til tider ubarmhjertige vilkår, vi er født under. Livet er til tider barskt, og derfor har vi brug for, at andre rækker hånden ud til os og trækker os op, når vi falder.

“Kys det nu det satans liv. Grib det, elsk det, før det er forbi” synger bandet TV2, for livet er velsignet og godt, men kan også være barskt og føles forbandet ind indimellem.

Tilfældighed eller Guds hånd Politikeren Søren Pape fortæller i podcasten “Tal til mig”, at han engang kom ud for en bilulykke, der kunne være endt helt galt. Nogen må have holdt en hånd over ham, som han sagde, for han kunne selv kravle ud af sin smadrede bil. De fleste kender også modsatte historier, hvor det gik galt. Måske mistede de livet. Betyder det så, at nogen ikke holdt hånden over dem?

Teodice (Teos/Gud og dikæ/retfærdighed). Den problematik, at hvis Gud er god, hvorfor sker der så ondskab og ulykker i verden.

Hvis man er troende, vil ulykken, som næsten går galt, nok afføde taknemmelighed. Ulykken, der går galt, vil nok afføde vrede eller tvivl på Gud.

Jesus fortæller flere steder i Biblen, at der ikke er nogen sammenhæng mellem skyld og skæbne (se faktaboks med tekst fra Lukasevangeliet). Menneskene, der omkom i ulykken, omkom ikke, fordi de havde gjort noget forkert. Vi får ingen forklaring på, hvorfor det var lige dem. Vi skal heller ikke søge en forklaring.

Hvis Gud ikke er almægtig og ikke har en finger med i alt, så åbner det op for en større grad af tilfældighed i tilværelsen. Men tilfældighed betyder også, at Gud bliver mindre, for så har Gud ikke så meget magt.

Hvis Gud er almægtig, så mangler vi en forklaring på, hvorfor det går nogle mennesker godt og andre skidt. Hvis Gud er almægtig, er Gud så kynisk, når nogen dør, og andre ikke dør i en bilulykke, eller er det en blindgyde at forsøge at forstå Gud?

Reformatoren Martin Luther (1483-1546) tog som forudsætning, at Gud var almægtig, men han advarede mod at pege her og der på et tegn på, at Gud er med nogen og fraværende fra andre. Gud er ikke forklaringen på, hvorfor det går nogle mennesker godt og andre skidt. Sådanne spekulationer, siger Martin Luther, er nytteløse og peger hen på Jesu liv, død og opstandelse som det sted, vi kan lære, hvem Gud er.

Den Gud, der lider Det vil være en meget logisk konklusion, at Gud må være med dem, det går godt, og af en eller anden grund har glemt dem, det ikke går godt, men kærligheden er ikke logisk. Det er Guds kærlighed heller ikke. Det er ikke logisk, at den Gud, der har skabt alt og kan alt, lider og dør en ydmygende død på et kors. Gud overrasker alle ved på korset at sætte sårbarhed, barmhjertighed, kærlighed og ydmyghed over retfærdighed, magt og stolthed, når

De dræbte galilæere og det sammenstyrtede tårn

På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte – mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Lukasevangeliet kapitel 13 vers 1-5.

Gud viser, hvem Gud er.

Det er Jesu død og lidelse, der er indgangen til at forstå Guds kærlighed til mennesket. Jesu sidste ord var ikke “det skal I få betalt”, men “tilgiv dem for de ved ikke hvad de gør”. I Jesus møder vi en Gud, der også med dem, der lider; de forsømte, de fattige, de udstødte og de, der valgte forkert. Gud er kærlig, men vi får stadig ingen forklaring på den lidelse, som mange mennesker rammes af i form af sygdom eller ulykke. Det, vi ved, er, at Gud selv har oplevet det og er med dem, der lider og rammes af ulykke.

Gåden uden løsning Enten vælger vi at sige, at Gud på korset opgav sin almagt og satte kærlighed og sårbarhed igennem – og så må vi leve med, at Gud bliver mindre. Eller også vælger vi at tro, at Gud stadig er almægtig og kan alt, men så skal vi som mennesker leve med, at vi ikke kan begribe Gud fuldt ud eller “regne Gud ud”.

Svaret på det, man kalder teodice (Guds retfærdighed), findes ikke. Det er gåden uden løsning. Et muligt svar kunne være, at Gud ikke har en mening med lidelsen, men at Gud aldrig slipper den, der lider.