HELT ÆRLIGT. RELATIONER

b De mange oplevelser, som FDFs ledere giver videre til børn og unge, starter ofte med et stærkt lederfællesskab i kredsen.

"Man kan ikke være FDFer alene"

Vi er som mennesker skabt til at indgå i fællesskaber – også som voksne. Et godt lederfællesskab er afgørende for lysten til at engagere sig i det frivillige arbejde i kredsen – og det kommer ikke af sig selv. Læs her forskellige perspektiver på det gode lederfællesskab, hvor tre ledere giver deres bud på, hvordan man sammen opbygger og opretholder et godt lederfællesskab i kredsen. En forsker og en sognepræst forklarer fra hver deres position, hvorfor vi mennesker har brug for at danne fællesskaber med hinanden.

b Sociale aktiviteter, der rækker ud over kredsarbejdet, kan styrke lederfællesskabet.

Vi kender hinanden utroligt godt. Vi ved, hvem der brygger den bedste morgenkaffe, og hvem der kan holde et hus vågen med sin snorken.

MARTIN VENBORG, LEDER I FDF GIVE

Ledere Samværet er vigtigt

Hvordan arbejder I med lederfællesskabet i jeres kreds?

Marcus Nielsen og Maria Lynge Pedersen, ledere i FDF Odense 10. Dalum-Hjallese: - I vores kreds har vi arbejdet en del med lederfællesskabet. Inden sæsonstart aftaler vi, hvilken dag på ugen vi skal holde FDF den kommende sæson. Så har alle klasserne møde samme dag, men på forskellige tidspunkter. På den måde har lederne mulighed for at blive i kredsen efter endt møde og hyggesnakke med de andre ledere. Her bliver vi ofte nogle timer sammen. En leder har startet konceptet ”Lumlinge”, som er FDF for lederne. Én dag om måneden mødes lederne og laver nogle forskellige FDF-aktiviteter sammen. Dette er superfedt, da man godt kan savne at lave mange af de her ting selv. Vi har desuden også et festudvalg. Det består af ledere, som står for at arrangere fester, grillaftener, spilleaftener osv. for alle ledere i kredsen. Så vi synes, at vi gør en del ud af at skabe et godt lederfællesskab – også udover de ugentlige møder. Det gode lederfællesskab er kendetegnet ved: 1) Opbakning og sammenhold 2)Hygge – at man hygger sig sammen på andre måder. Alt må ikke bare blive arbejde 3)Gensidig respekt og hensyn til hinanden

Martin Venborg, leder i FDF Give - Fællesskabet i FDF Give er ikke som sådan noget, vi har fokus på og arbejder aktivt med – det er bare en helt naturlig del af det at være FDFer. Flere af os ledere er blevet født ind i FDF, mens andre har taget turen hele vejen fra tumling til leder. Vi kender hinanden utroligt godt. Vi ved, hvem der brygger den bedste morgenkaffe, og hvem der kan holde et hus vågen med sin snorken. Så fællesskabet er ikke som sådan noget, vi har fokus på – det er der bare helt naturligt.

Meget af vores fællesskabsfølelse kan nok tilskrives vores store loppemarked, som vi afholder hvert år i uge 42. Det er en uge med fuld fart på og mange timer i hinandens selskab. Selvom det er hårdt arbejde, hygger vi os med det.

Vi har også en lederdag, hvor vores kredsledere har planlagt løb og opgaver til lederne, så vi kan være lidt børn igen.

a Fælles oplevelser knytter os sammen som mennesker – det gælder både børn og voksne.

a Et kuld nye og kommende ledere på lederuddannelse til Blå Dag.

Det gode lederfællesskab er kendetegnet ved: 1) Humor 2)Engagement 3)Ærlighed og respekt

Forsker Man kan ikke være FDFer alene

Dennis Jim Frederiksen er forsker ved Aalborg Universitet og har skrevet en Ph.D. om forholdet mellem betalt arbejde og frivilligt arbejde – og så har han været FDFer i 20 år. Har mennesker brug for fællesskaber, når man engagerer sig i frivilligt arbejde? Hvis ja, hvorfor? - Min første tanke er ja, det har vi. Det gode spørgsmål er, hvorfor vi har brug for fællesskaber. Det er muligt at finde på typer af frivilligt arbejde, hvor man ikke har brug for fællesskaber. Men det blev tydeligt for mig gennem mit arbejde med min Ph.D., at man ikke kan være FDFer alene. Alt det, jeg forstår ved at være FDFer, er, at det er noget, jeg gør sammen med andre mennesker. Det, vi laver i FDF, er et møde mellem mennesker. Det ses også tydeligt i formålet, som understreger, at det er mødet med børn og unge, som er det centrale. Fællesskabet er en grundforudsætning for at lave FDF. Prøv at stille dig selv spørgsmålet ”Hvad ville jeg lave i organisationen, hvis ikke jeg skulle gøre det sammen med andre?”

Ud over dette er mennesker i det hele taget sociale væsener. Det er den måde, vi indgår i verden på – og derfor er det naturligt for os at søge fællesskaber.

Hvilke tre ting kendetegner et godt frivilligt fællesskab? 1) Det er ikke båret af et formål – men af fællesskabet i sig selv.

Fællesskabet er båret af lysten til at være sammen med hinanden. Det er grundlæggende værdifuldt for os at være knyttet til andre mennesker. Derfor er fællesskabet til for fællesskabets egen skyld. Fordi vi kan bruge hinanden til noget.

2)Det skal foregå i balance mellem at vi støtter hinanden og er forpligtet til hinanden.

Man skal som frivillig føle sig forpligtet. Hvis en sommerlejr skal lykkes, så skal jeg føle mig forpligtet til at løse mine opgaver.

Samtidig har jeg behov for at føle mig støttet og værdsat for de opgaver, jeg udfører. Der skal også være en god balance mellem frihed og medbestemmelse. Det må ikke være udelukkende det ene eller det ene, men et godt sted midt imellem.

b Når kredsens ledere har det sjovt sammen, kan det smitte af på relationen til både børn og forældre.

Fællesskabet ligger i at føle, at andre har brug for mig. Jeg skal samtidig selv føle, at jeg kan tage selvstændige beslutninger.

3)Det skal være et fællesskab, som alle har en vis mængde glæde af at være i.

Det er ikke noget, man ofte taler højt om, men ikke desto mindre er det vigtigt. Et fællesskab må ikke kun være supersjovt for nogle. Alle skal have en glæde ved at være en del af det.

Fællesskabet må altså ikke være så fedt for mig, at det slet ikke er fedt for dig.

Sognepræst Lederfællesskabet kommer ikke af sig selv

Karen Togsverd Hansen er sognepræst i Skæring Kirke og har selv været frivillig præst i FDF i mange år. Hvilke styrker er forbundet med et godt lederfællesskab i kristne organisationer? - Et stærkt lederfællesskab er vigtigt i alle organisationer, både for lederne selv og for børnene. Et stærkt lederfællesskab giver nemlig engagement og energi, og der skal investeres i det, for det kommer ikke af sig selv. I kristne organisationer er der brug for mange forskellige typer af ledere med mange forskellige evner. Tanken er, at ingen kan alt, men alle kan noget. Ligesom en krop består af mange forskellige legemsdele med hver sin funktion - sådan består et kristent fællesskab af mange forskellige mennesker, der kan noget forskelligt.

Hvad får mennesker ud af at tage del i et kristent fællesskab? - Vi får et fællesskab, som bygger på noget større end os selv (Gud). Et fællesskab, som derfor også kan bestå på tværs af aldersforskelle, politiske forskelle og andre forskelle på os. Ideelt set er det et fællesskab, hvor vi kan supplere hinanden, glæde os med hinanden, og hvor vi kan bære hinanden i tros- og livskriser. Derudover er det kristne fællesskab med til at fastholde os i en trospraksis med bøn, andagt og gudstjenester, som nemt kan glide ud, hvis vi er alene om det.

Hvorfor danner mennesker fællesskaber? - Vi er skabt til fællesskab! I skabelsesberetningen fortælles det, at da Gud skabte verden, så han at det var godt. Hver dag så han, hvor godt det var, det, han havde skabt. Lige indtil han en dag fik øje på noget, som ikke var godt. ”Det er ikke godt, at mennesket er alene.” Derfor skabte Gud et menneske mere, og det blev begyndelsen på en lang historie med dejlige, besværlige, lærerige og bøvlede relationer og fællesskaber. Det kan være hårdt – og nogle gange hårdt arbejde – at være en del af et fællesskab. Vi kan opleve, at vi skal strække os, bære over og sluge nogle kameler. Men ensomheden og tomheden uden fællesskaber er værre! ●