Tro
Kære Gud, har du skabt corona? Død, ulykker, naturkatastrofer og corona rejser spørgsmålet: Hvis Gud er god, hvorfor forhindrer Gud så ikke lidelse og ondskab?
Den bedste måde at ødelægge en gåde fra starten er ved at fortælle, at den ikke kan løses. På samme måde er det med spørgsmålet eller gåden om, hvis Gud er god og kærlig, hvorfor forhindrer Gud så ikke corona, krig, og at børn går sultne i seng? Er det fordi, Gud ikke er almægtig og ikke vil forhindre det, eller er det fordi, Gud ikke er almægtig og ikke kan forhindre det. Gåden får vi ikke noget svar på, men hvis Gud virkelig blev menneske i Jesus og dér viste os, hvem Gud er, så er der alligevel mere at sige.
Livet er værd at leve I sangen “Du kom med alt det der var dig” slutter Jens Rosendal med at skrive: “At livet det er livet værd på trods af tvivl og stor besvær på trods af det, der smerter, og kærligheden er og bli'r og hvad end hele verden si'r så har den vore hjerter”.
26
FDF LEDEREN august 2021
Jens Rosendals livssyn er rundet af kristendommen, og udgangspunktet er, at livet er godt, sådan som vi også hører allerførst i Bibelens skabelsesberetning. Livet er noget, vi skal værne om, og mennesket er ønsket og elsket af Gud. Så ved vi godt, at verden ikke er perfekt, at der findes ulykker, sult, nød og død. Vi kan bare tænke tilbage på billederne fra sygehuse, hvor folk dør på stribe af corona, kølevogne med lig i New York, eller når vi hører om døende i isolation, der ikke må få et sidste besøg. Men livet er i udgangspunktet godt, og så sker der alt muligt undervejs.
Er naturen barsk eller ond? Kristendommens påstand er, at Gud har skabt og står bag verden. Med til skabelsen hører også den biologiske udvikling og afvikling, som hele tiden sker; sygdom, død og naturkatastrofer. Naturen er barsk og til tider ubarmhjertig, når en sygdom dræber, eller et jordskælv jævner byer. Naturen kan forårsage smerte og død, men naturen er ikke ond. Ondskab forudsætter, at nogen har et valg mellem noget godt eller dårligt, og det har naturen ikke. Det har kun mennesket. Som en del af skabelsen er også tilintetgørelsen; at planter, dyr og mennesker har en ende. Så kunne man ind-