FDF LEDEREN - 03 2021

03 AUGUST2021

LEDEREN

Kredsstart

HOLDET SAMLES

Uhygge

SJOV MED GRÆSKAR

Genstart

GANG I LEDERFÆLLESSKABET

Lederens redaktion

Velkommen til landslejråret En ny sæson er skudt i gang i landets kredse. Med dén tager vi samtidig – med et års nødvendig forsinkelse – hul på landslejråret, hvor vi frem mod næste sommer sammen skal skabe en landslejr, som vil give store og små stjernestunder for børn og ledere.

For mange vil den nye sæson også handle om at styrke kredsens lederfællesskab oven på forårets nedlukning.

Dette nummer giver forskel-

lige perspektiver på, hvordan et godt lederfællesskab kan opbygges og opretholdes.

Du kan også læse om FDFs nye og mere undersøgelsesbaserede tilgang til arbejdet med udviklingsmål, se glimt fra et døgn på årets Fællessommerlejr eller få tips til at sprede uhygge med græskar på andre måder end ved at "skære ansigter". Rigtig god læselyst!

b Manglende lokaler var ikke en hindring for nystiftede FDF Lem, da kredsen holdt sit første børnemøde i slutningen i april i initiativtager og siden kredsleder Kenneth Lindqvist Christensens baghave.

Mia Fanefjord Hansen

Cecilie Bjaarup Nygaard

Thomas Heie Nielsen

Kim Horsevad

BY Hedehusene

BY Odense

BY København

BY Østervrå

MAIL miap@fdf.dk

MAIL cbn@fdf.dk

MAIL thomas.dj@cool.dk

MAIL kim@horsevad.dk

PROFESSION Redaktør

PROFESSION Redaktionssekretær

PROFESSION Fotoredaktør og fængselsbetjent

PROFESSION Naturundervisning.dk

Rasmus Lind

Andreas Egholm Nielsen

Jasmin Sørensen

Sebastian Faber

BY: Herlev

BY Bagsværd

BY Aarhus

BY Odense

MAIL rasmuslind@fdf.dk

MAIL andreasnielsen@fdf.dk

MAIL jasmins@fdf.dk

MAIL sebbefh@gmail.com

PROFESSION: Oversætter og projektkoordinator

PROFESSION Studerer bygningsdesign ved DTU

PROFESSION Studerer oplevelsesøkonomi

PROFESSION Produktionsmedarbejder

Cecilie Kruse

Maria Mølholm

Sarah Kamilla Amfelt

BY Aarhus

BY Lyngby

BY København

MAIL Cecilie09@live.dk

MAIL nikhitamaria@gmail.com

MAIL sarah@amfelt.dk

PROFESSION Journaliststuderende ved Danmarks Medie- og

PROFESSION Studerende ved RUC samt international

PROFESSION Studerende

Journalisthøjskole

­s tudentermedarbejder ved DUF

2 FDF LEDEREN august 2021

NOR DI

MILJØMÆR SK

541

ING KN

Udgiver FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon: 33 13 68 88 Layouter Morten Haake, mh@FDF.dk Forsidefoto Magnus Dahl Jensen Tryk GP/ZEUNER A/S ISSN 1398-3121 FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige medlemmer over 18 år i landsforbundet.

Bladet udtrykker ikke ­n ødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer i 6.550 eksemplarer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

Tryksag

006

”

Fællesskabet er en grundforudsætning for at lave FDF. Prøv at stille dig selv spørgsmålet: ”Hvad ville jeg lave i organisationen, hvis ikke jeg skulle gøre det sammen med andre?”

DENNIS JIM FREDERIKSEN, FORSKER VED AALBORG UNIVERSITET OG FDFER.

INDHOLD 03 august 2021

04 SIDEN SIDST. NYHEDER FRA FDF 05 NYT FRA HYLDEN. BØGER

Andres ord om dannelse 06 KREDSSTART. DAGBOG

Følg tilblivelsen af en ny kreds 10 TESTEN. PRESENNINGER

Bliv klar til landslejren

12 DE KÆRE BØRN. MENNESKEMØDER

Vigtigheden af fysiske fælles oplevelser

6

Kredsstart

16 FOTOREPORTAGE. GLIMT

Et døgn på Fællessommerlejr 20 FRILUFTSLIV. INSPIRATION

Ny friluftsbygning på Silkeborg Højskole 24 PROFIL. MÆRKER

Mød formanden for mærkeudvalget 26 TRO. TEODICE

Har Gud skabt corona?

30 10 TING. UUNDVÆRLIGT

Tips til kredsdepotet

32 HELT ÆRLIGT. RELATIONER

Genstart lederfællesskabet

36 TÆT PÅ FDF. UNDERSØGELSER

Ny tilgang til udviklingsmål

40 LANDET RUNDT. STORT OG SMÅT

Historier fra hele FDF

42 DEN BLÅ KASSE. UHYGGE

Sjov med græskar

32

Man kan ikke være FDFer alene

42

Sjov med græskar FDF LEDEREN august 2021 3

Siden sidst Landslejråret skudt godt i gang Til sommerens Kickoff-arrangementer fik FDFs ledere sammen landslejren til at lette.

I midten af juni mødtes ledere fra alle FDFs landsdele for i fællesskab at drømme de første drømme, klække de første ideer og tegne de første streger til vores alle sammens landslejr på Sletten næste sommer. Det skete på landslejrens otte Kickoff-arrangementer, som FDFs landsdele hver især stod for.

Med Kick-off-arrangementerne er arbejdet frem mod landslejren kommet godt fra start. Lige om hjørnet venter næste store begivenhed i landslejråret, når ledere 17.-19. september mødes til Landslejrkursus på Sletten.

Her skal de udforske landslejrens tema, "mod", og sammen tage på en eventyrlig opdagelsesrejse ind i landslejrens univers.

- På landslejrkurset vil ledere få landslejrens principper og temaramme helt ind under huden og på den måde blive medfortællere og medskabere af landslejren. Den viden kan de efter kurset bringe hjem til børn og ledere i egen kreds, så landslejren vækkes til live, siger landslejrchef Simon Stagis.

Velkommen til to nye kredse Hele to nye kredse er kommet på FDFlandkortet denne sommer. Både FDF F10 Solbjerg og FDF Lem holdt i juni stiftende generalforsamlinger oven på et travlt forår med mange forberedelser.

Med forældrebestyrelsen på plads og kredsoverenskomsten i hus, er kredsleder i FDF Lem Kenneth Lindqvist Christensen nu klar til næste skridt.

– Jeg glæder mig til at udbygge kredsen med endnu flere børn og unge ved at lave nogle sjove og spændende aktiviteter (...) Nu åbner næste kapitel i FDF Lems historie sig, hvor jeg skal udvikle kredsen sammen den fantastiske for-

ældrebestyrelse, vi har fået nedsat, siger Kenneth Lindqvist Christensen.

Stort velkommen til begge kredse!

610

ledere delte landslejrdrømme til Kickoff

”

Den nye grundlæggende lederuddannelse har givet os nogle værktøjer til at tale om, hvad det betyder at være leder og en rollemodel for børnene.

ALF PEDERSEN, KREDSLEDER I FDF TOFTLUND

3 Mest læste på Facebook...

Sommerlejralbum

Nu er sommerferien næsten ovre, og rygsækken er fyldt med masser er gode FDFoplevelser. Vi har samlet billeder fra nogle af kredsenes sommerlejre... /4837

Lederklubben – Skrål med!

Tilfredsstillende regnskab

Fravalg af FDF LEDEREN på tryk

Du kan selv vælge, om du ønsker at modtage den trykte udgave af FDF LEDEREN med posten. Log ind på din profil i FDFs medlemssystem, Carla, på Carla.FDF.dk.

Her kan du fravælge FDF LEDEREN på tryk. Du modtager fortsat magasinet per mail.

4 FDF LEDEREN august 2021

FDFs Hovedbestyrelse har aflagt FDFs årsregnskab for 2020. Landsforbundet realiserer i 2020 et underskud på på 2,6 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 195 t.kr. Således er resultatet 2,8 mio. kr. under det oprindelige budget. De samlede corona-relaterede tab kan opgøres til 2,97 mio. kr., hvoraf 55NORD tegner sig for de 1,77 mio. kr. FDFs hovedbestyrelse vurderer resultatet som tilfredsstillende set i lyset af corona-pandemien, der har sat sit præg på både økonomi og aktiviteter.

Den første time spiller vi sange, der står i March og Lejr nu. Så holder vi en pause, og så synger vi videre i 1-1,5 time med gamle March og Lejr-sange. /4551

Ledere på Kick-off

Hele ugen har ledere i fællesskab drømt de første drømme for vores alle sammens landslejr næste sommer! På landsdelenes otte Kick-off-arrangementer fik lederne sammen markeret, at arbejdet med landslejren nu for alvor er skudt i gang! /3757

i facebook.com/FDFerne

Nyt til hylden

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO RIEKE POPPE

Har du slugt sommerkrimien, og savner du mere læsestof til sensommeren? Her er tre bud på læsværdige bøger, der fra hver deres perspektiv tager fat om dannelsesbegrebet.

Ny bogudgivelse fra forlaget folk – mødested for demokrati og dannelse, der adresserer den haltende demokratiske selvtillid hos mange unge. Mens danske unge besidder stor viden om samfundet og har styr på begreber som parlamentarisme og menneskerettigheder, tvivler de i højere grad på sig selv, når det kommer til at handle på de samfundsproblemer, de ser. Bogen præsenterer øvelser, man kan bruge i fællesskab til at øve demokratisk selvtillid. En af bogens vigtige pointer er nemlig, at demokrati kræver øvelse, og jo flere der øver sig, des bedre demokratiske vilkår. Bogen kan hentes gratis på www.folk.dk Forfattere: Rie Ljungmann og Mette Post Riggelsen

Naturdannelse – Naturformidlerens håndbog

I foråret udkom denne bog, som på en lettilgængelig og praksisnær måde dykker ned i begrebet naturdannelse, og hvordan vi som mennesker får nærværet tilbage i vores møde med naturen. Håndbogen kobler viden, aktiviteter og sanser og inspirerer til naturoplevelser i fællesskab. Den indeholder blandt andet et inspirationskatalog med metoder til formidling med naturdannelse for øje, herunder 25 konkrete turforslag, der kan gennemføres på en-tre timer i den lokale natur uden særligt udstyr.

Forfattere: Nikolaj Voldum Ahlburg og Line Beck

Sidste chance

Du må vente lidt endnu, for bogen ”Sidste chance” fra forlaget Klim er først i handel fra 5. november 2021. Dannelse er en betegnelse for den proces, hvor et menneske myndiggøres ved at vokse ind i et fællesskab, mens det i udgangspunktet er underkastet normer og traditioner, som det siden kan bidrage til at vedligeholde og forny. Men er vores hidtidige forståelse af dannelse ved at uddø? Bogen rejser den problematik, at dannelsesbegrebet i disse år udvandes af en omsiggribende instrumentalisering og målstyring, som udfordrer måden, vi taler om og forstår værdier og meningsfulde fænomener i tilværelsen.

Forfattere: Svend Brinkmann, Lene Tanggaard Pedersen, Thomas Aastrup Rømer m.fl.

Ord om dannelse

Grib demokratiet – om at styrke unges ­demokratiske selvtillid, handlekraft og mod

FDF LEDEREN august 2021 5

Kredsstart

b Første ledermøde i FDF F10 Solbjerg.

En ny kreds bliver til Holdet samles Da vi i maj-nummeret forlod FDF F 10 Solbjerg, havde den kommende kredsledelse formuleret rammerne om kredsen og etableret et samarbejde med den lokale kirke. Nu er kredsen stiftet, holdet af voksne samlet og de første børn på kontaktlisten.

Fuldt fokus på kredsstart

I november 2020 blev udviklingsmålet ”Flere nye FDF-kredse” vedtaget af FDFs landsmøde, og derfor er kredsstart et centralt fokus på tværs af FDF de kommende år. FDF LEDEREN følger udviklingsmålet tæt med denne artikelserie.

I denne artikel kan du læse om, hvordan den nystartede FDF F 10 Solbjerg har rekrutteret ledere, sammensat en bestyrelse, udformet brugeraftale med den lokale kirke og rekrutteret børn på forskellige måder.

Daniel Bjerre Svendsen og Clara Troensegaard var tidligt i gang med at samle det hold af voksne, som skal give FDF F 10 Solbjerg en god start. Deres første skridt var at samle en bruttoliste over personer, som de ville prikke til at være enten ledere eller bestyrelsesmedlemmer i den nye kreds.

6 FDF LEDEREN august 2021

- Clara og jeg brainstormede over, hvem vi gerne ville prikke til bestyrelsen og lederflokken. Vi havde lovet os selv og de andre Frederiksberg-kredse, at vi ikke ville gå på hugst blandt aktive børneledere. Vi ville gerne headhunte inaktive ledere rundt omkring, men ikke børneaktive ledere. Det var vores moralske kodeks, og ud fra det stod vi med en bruttoliste, siger Daniel Bjerre Svendsen.

Med bruttolisten i hænderne var næste skridt at få samlet holdet for at markere, at den nye kreds nu virkelig var på vej. På et online-møde i marts samledes en bred skare med interesse for kredsen, og da skærmene efter et par timer igen var slukkede, stod Daniel Bjerre Svendsen og Clara Troensegaard tilbage med gode idéer i massevis og en sprudlende energi til at arbejde videre.

- Vi inviterede meget bredt, både i lokalpressen og på sociale medier, og så prikkede vi særligt nogle, som vi i hvert fald gerne ville have med. Vi ville bare gerne have alle med, som kunne have interesse eller kunne hjælpe med input til processen, siger Clara Troensegaard.

Daniel Bjerre Svendsen forklarer også, at det grundige forarbejde havde det uventede resultat, at de selv blev meget mere afklarede om deres egne drømme og ambitioner for den nye kreds: - Vi ville gerne præsentere alle de interesserede for vores vision for kredsen, vores ambitioner og vores samarbejde med Solbjerg Kirke. Vi brugte mange timer på at formulere vores oplæg, og i dén proces fik vi vendt en masse ting, der tidligere kun havde ligget mellem linjerne.

TEKST RASMUS LIND FOTO THOMAS HEIE NIELSEN OG SARAH KAMILLA AMFELT

b De mange snakke var med til at skærpe drømme og visioner for kredsen.

”

Mens børnene lavede snobrød, kunne vi snakke med forældrene om FDF.

Clara Troensegaard bekræfter sin medkredsleders opfattelse og tilføjer, at intromødet også gav en masse gejst: - Vi blev simpelthen tvunget til at blive helt konkrete, så andre kunne forstå, hvad vi ville. Men det allervigtigste var, at vi gik derfra med en kæmpe optur over al den positive respons.

Bestyrelsesposterne besættes I forbindelse med det første introduktionsmøde begyndte den kommende bestyrelse at tage form, og på et efterfølgende møde for kommende ledere og potentielle bestyrelseskandidater faldt brikkerne på plads.

- Vi har fået samlet en god bestyrelse. Præsten er selvskrevet som repræsentant for menighedsrådet, og jeg repræsenterer kredsledelsen. På vores bruttoliste havde vi så resten, hvor de to er indtrådt som menige medlemmer og den tredje som kasserer, siger Daniel Bjerre Svendsen.

DANIEL BJERRE SVENDSEN

Kassererens første bidrag til bestyrelsesarbejdet var at foreslå Lone Edelbo som formandskandidat. Hun har erfaring fra andet frivilligt arbejde, eksempelvis som leder af et gospelkor i Frelsens Hær på Frederiksberg, men har ikke tidligere været FDFer. Efter en grundig FDF-introduktion fra kredsledelsen står hun nu i spidsen for den nye bestyrelse i den nye kreds.

- Vi mødtes med Lone over en kop kaffe og en pandekage. Og vi følte en god kemi, så vi takkede ja – også selvom hun ikke kender FDF så godt endnu, siger Daniel Bjerre Svendsen med et grin.

- Vi ser det som en styrke, at Lone kommer udefra og ikke er syltet ind i FDF på forhånd. Når vi kommer med vores idéer, kan hun udfordre os på dem. Det er sundt, hvis hun spørger ”hvorfor?” en hel masse gange, tilføjer Clara Troensegaard.

Første møde med menighedsrådet De første møder med præsterne tidligt på året var meget positive, FDF LEDEREN august 2021 7

Kredsstart SoMe-kampagne

FDF F 10 Solbjerg har lagt en content-plan og lavet en kampagne på sociale medier målrettet forældre og bedsteforældre i området,

b Til arragementet FRBDAGE kunne nye børn og forældre for første gang møde lederne i FDF F10 Solbjerg.

og begge parter gik ind i samarbejdet med store forventninger.

Men de to kredsledere løb også ind i nogle forhindringer, da de formelle aftaler skulle forhandles på plads med menighedsrådet.

- Der var næsten lige kommet et nyt menighedsråd til i kirken, og det var vi meget opmærksomme på. Både vi og de var nye, da vi skulle have vores brugeraftale på plads, siger Clara Troensegaard.

Undervejs i forløbet, hvor aftalerne med menighedsrådet blev fastlagt, blev samarbejdet også udfordret af et par uforudsete udfordringer.

- Da vi sad overfor hinanden for at blive enige om brugeraftalen, viste rengøringen efter møderne sig at give problemer, siger Daniel Bjerre Svendsen.

Clara Troensegaard tilføjer, at det i sidste ende handlede om at se sagen fra begge sider.

- Vi fandt ud af, at Solbjerg Kirke ikke har en rengøringsordning, så kirketjeneren står selv for det. Det ændrede jo også vores syn på det. Og i virkeligheden skal vi jo bruge lokalerne meget lidt, fordi vi skal være udenfor, så det betyder ikke så meget.

Den anden store knast i brugeraftalen var mødedagen. De to kredsledere havde aftalt mødedagen med præsterne, og de kommende ledere var alle klar til at holde børnemøder på torsdage.

Med en konstruktiv tilgang fandt de igen en pragmatisk løsning.

- Vi havde holdt et oplæg på et menighedsrådsmøde, og da vi så fik referatet et par dage senere, kunne vi læse, at menighedsrådet ikke kunne imødekomme torsdagene, men at vi kunne vælge mandag eller tirsdag. Heldigvis kunne alle ledere mandag, så nu gør vi dét, siger Daniel Bjerre Svendsen.

Målrettet synlighedskampagne Når alt kommer til stykket, er brugeraftaler, rengøring og besty8 FDF LEDEREN august 2021

”

Når vi kommer med vores idéer, kan hun udfordre os på dem.

CLARA TROENSEGAARD, KREDSLEDER

relsesposter ligegyldige, hvis ikke der også møder nogle børn op til de første møder i august. Derfor har de to kredsledere gjort en ihærdig indsats for at gøre lokalbefolkningen opmærksom på kredsen.

- I slutningen af maj havde vi de første ni børn på kontaktlisten, og de er kommet fra opslag og annoncer på Facebook, Instagram og i lokalavisen, forklarer Clara Troensegaard.

I løbet af juni fortsatte de agitationsarbejdet ad to separate spor.

De deltog både i det lokale arrangement FRBDAGE, hvor nye børn og forældre for første gang kunne møde kredsens ledere over et snobrød og en snak om FDFs værdier.

- Vi mødte så mange fra lederflokken og bestyrelsen op, som vi kunne, og så delte vi invitationer, klippekort og tatoveringer fra 55Nord ud til børnene. Mens børnene lavede snobrød, kunne vi snakke med forældrene om FDF, siger Daniel Bjerre Svendsen.

Sideløbende kører kredsen en synlighedskampagne på Instagram målrettet de nye indskolingsbørn. Med afsæt i ambitionen har de her valgt at fokusere deres fortællinger på foreløbigt to udvalgte temaer: - Vi lagde en content-plan for Instagram, som kører på friluftsliv og kristendom. Vi har forsøgt at målrette annonceringen mod forældre og bedsteforældre til børn i aldersgruppen, forklarer Clara Troensegaard.

Håbet er, at kampagnen senere kan følges op af videoer fra de første børnemøder, som sætter fokus på leg og relationer.

Fra annoncerne blev forældrene ført direkte til en kontaktformular, så kredsen har de nødvendige oplysninger for at kunne invitere til de første børnemøder midt i august.

TEKST RASMUS LIND FOTO THOMAS HEIE NIELSEN OG SARAH AMFELT

”

Håbet er, at initiativtagerguiden kan hjælpe endnu flere til at turde tage springet ud i en kredsstart.

ANNA KORSGAARD BERG, MEDLEM HOVEDBESTYRELSEN OG STYREGRUPPEN FOR KREDSSTART

Ny guide til initiativtagere I forbindelse med FDFs fokus på kredsstart har projektgruppen udarbejdet en guide, som giver nye initiativtagere et overblik over de fem faser i en kredsstart-proces.

Anna Korsgaard Berg repræsenterer FDFs hovedbestyrelse i styregruppen for kredsstart, og hun præsenterer initiativtagerguiden som et hjælpeværktøj til nye initiativtagere.

- Initiativtagerguiden er en hjælp til initiativtagere og skal anses som en oversigt over de faser, som alle nystartede kredse kommer til at skulle igennem på et tidspunkt, siger hun.

Guiden indeholder de fem faser modning, samling, koncept & fordeling, for-

søg samt selvstændig forening. Anna Korsgaard Berg forklarer, at guiden ikke skal forstås som en facitliste, men i stedet som en oversigt over de faser, man skal forholde sig til som initiativtager til en kredsstart.

- Guiden er først og fremmest et eksempel på en rækkefølge, som man kan gennemgå faserne i, men vi har allerede set eksempler på, at en kredsstart kan foregå på vidt forskellige måder. I FDF F 10 Solbjerg har de nogenlunde fulgt guiden, selvom de har valgt at springe forsøgsperioden over, mens initiativtageren i FDF Lem gik direkte til forsøgsperioden og tog de andre faser sideløbende, siger hun.

Initiativtagerguiden står ikke alene, og alle lokale kredsstart-projekter får sparring og hjælp fra landsforbundet og den lokale forbundssekretær.

- De lokale forhold og initiativtagernes behov kan være meget forskellige, og derfor bliver hjælpen fra landsforbundet tilpasset hvert enkelt kredsstartprojekt. Håbet er, at initiativtagerguiden kan hjælpe endnu flere til at turde tage springet ud i en kredsstart, slutter Anna Korsgaard Berg.

Initiativtagerguiden og andre oplysninger om kredsstart kan ses på FDF.dk/ kredsstart.

»»»»» FASE 0

FASE 1

FASE 2

FASE 3

FASE 4

MODNING

SAMLING

FORSØG

SELVSTÆNDIG

En frivillig kontakter forbundssekretæren

KONCEPT OG FORDELING

FDFs formål og ambition gennemgåes

Forbundssekretæren kontakter en frivillig

Kredsen er nu en selvstændig forening og en officiel FDF kreds

Rekruttering drøftes

De første møder afholdes i forsøgsperioden og kredsen justerer løbende til frem mod den stiftende generalforsamling og indgåelse af kredsoverenskomst

Lokalområde analyseres Der inviteres til samling

De voksne arbejder med rollefordeling, mødeformat, koncepter og ligger en forløbsplan frem mod formel foreningsstiftelse.

Kredsudviklingsplan og forsøgsperiode aftales

FDF LEDEREN august 2021 9

Testen

Bedste ­presenning til landslejren

Grøn presenning

Hvid armeret presenning

Tarp

Denne grønne presenning er meget alsidig og god til mange ting. Den kan både bruges som sejl for sol og vand, men også som underlag til en tur i skoven. Den fås i mange størrelser.

Med den hvide armering har denne presenning en god holdbarhed og ydeevne.

Den kan holde meget vand ude, men også en masse vand inde, hvis man f.eks. laver en pool i lejren.

Tarpen er ideel til friluftstypen på tur. Den er lille og kompakt og passer derfor nemt ned i en lomme i tasken. Den kan bruges til mange former for sejl og overdække.

Ulemper

Ulemper

Den kan hurtigt få små revner fra grene eller sten, hvilket gør den utæt.

Armerings-presenninger er lidt tungere end andre presenninger. Der bliver hurtigt varmt og fugtigt under den, hvis man bruger den som overdække.

Stoffet, som tarpen er lavet af, er meget porrøst. Derfor kan tarpen primært bruges som overdække over f.eks. en hængekøje.

Fordele

Pris: 5-200 kr. hos Jem&Fix

Fordele

Pris: 40-800 kr. hos Harald Nyborg

TESTVINDER 10 FDF LEDEREN august 2021

Fordele

Ulemper

Pris: 210 kr. hos BoligCenter

TEKST SARAH KAMILLA AMFELT FOTO HENRIK BARFOED LARSEN OG SARAH KAMILLA AMFELT

FDF LEDEREN august 2021 11

De kære børn

Gode relationer

skaber værdifulde fællesskaber Vi har i løbet af det seneste år været igennem en tid, som ikke kan sammenlignes med nogen anden, vi har oplevet.

Det har været en tid, der har været præget af onlinemøder og hjemmeisolationer, og man skulle hurtigt udvikle en evne til at være omstillingsparat i alle situationer. Tiden under corona har dog samtidig også givet muligheden for at sætte pris på mange ting. Ting og planer har ikke kunnet lade sig gøre på samme måde, og det har sat tingene og livet i perspektiv. Ting som man før kom til at tage for givet, er nu lige præcis de ting, man sætter pris på at få givet tilbage.

En god relation er noget meget værdifuldt og giveligt. Så når man pludselig ikke har mulighed for at pleje relationerne for en tid, så opstår der er et savn. At savne kan være hårdt, men det er samtidig også en påmindelse om, at der er noget på spil. Der er noget, der mangler. Når man har savnet nogen eller noget - så forstærkes gensynsglæden og gøres dobbelt

12 FDF LEDEREN august 2021

så stor. Mange børn oplever begejstringen ved igen at måtte tage til deres ugentlige FDF-møde og være sammen med deres venner. Mange børn oplever også igen glæden ved at kunne samles til landsdækkende arrangementer. Her får de lov til at være en del af et større fællesskab, som er med til at tydeliggøre, at FDF er et forbund, som rækker ud over de enkelte kredse.

Men hvad er det, det fysiske møde kan? Hvorfor er det ikke det samme at gå til FDF hjemme fra computeren? Hvilken værdi ligger der i at komme ud og møde hinanden fysisk og være sammen om at være til FDF? FDF LEDEREN har taget en snak med formand for Væbnermesterskabsudvalget Christian Cannon og formand for FDF Familielejr Jakob Ørstrup om, hvilken værdi der ligger i det fysiske møde og i at skabe og opretholde relationer på tværs, som det fx sker til større arrangementer.

TEKST CECILIE BJAARUP NYGAARD FOTO CHRISTIAN KYED, THOMAS HEIE NIELSEN OG RIEKE POPPE

Christian Cannon

Formand for Væbnermesterskabsudvalget

a Årets Væbnermesterskab var det første større arrangement i lang tid, som forskellige kredse kunne mødes til og samles om.

overfor at skulle løse en udfordring, som – Det gav en ny fed energi, da vi pludselig stod rmesterskabet 2021. Vi begyndte i november ikke var prøvet før ved planlægningen af Væbne for at gennemføre en fysisk finale med et ed muligh at designe en alternativ finale. Vi lavede den måde kunne vi altid opgradere og tilføre forsamlingsforbud helt ned på 25 personer. På t overrasket, hver gang der blev åbnet mere positiv blev mere - og derved sikrede vi os, at vi sørge for positive ændringer fremfor negative op. Det var vores strategi fra starten - vi skulle igelighed for udvalget. foruds og tet ændringer. Dette skabte samtidig stabili finale er Væbnermesterskabets højdee fysisk den at os, ler fortæl ere deltag Rigtig mange unktet. Der er stor værdi i at være højdep er finalen at punkt. Alle i udvalget siger også altid, er rundt omkring på lejrpladsen, og man sammen fysisk. Man kan mærke, at livet summ ud af at mødes fysisk med hinanden til meget får ne mærker en helt speciel stemning. Børne en i patruljerne, og man får mulighed for at Væbnermesterskabets finale. Man møder hinand Landsarrangementer giver mulighed for at imod. et få sat ansigt på dem, som man har kæmp kan virkelig mærke energien, når man sidfornemme, at man er en del af noget større. Man omkring. Man kan sidde og høre latter i rundt andre de der ved sine egne telte, og kan høre mange til stede på én gang. Børnene mærker lejren overfor, og man får en følelse af at være på andre måder, end de kan ude i kredsene. ret udford også, at de har mulighed for at blive ed for at lave til de ugentlige møder. Der er Der er poster, som nogle kredse ikke har muligh for at få nogle andre store oplevelser, som ed muligh noget mere at komme efter. Det giver tilfører noget andet værdi. kunne gennemføres, og det var fedt at være Vi besluttede os for, at den fysiske finale skulle rrangementer. Børn orker ikke at være mere de første, som kunne genstarte de større FDF-a Derfor er det vigtigt, at vi i FDF bliver ved en. skærm fra på en computer – de vil gerne væk vil have folk udenfor og afsted. Hvis man med at fastholde de fysiske møder, da vi jo gerne mere til stede og måske knap så tilbøjelig nok man er så er afsted med sin patrulje og på tur, til at tjekke de sociale medier.

FDF er med til at give børnene noget andet Computeren fylder i forvejen meget i vores liv. fysisk interaktion med andre, og vi er med til at kigge på end en skærm. Det er vigtigt at have og interagere med andre. Jo flere gange andre med tale i FDF at uddanne børn og unge til at s. du prøver noget – jo større chance er der for succe

c En fælles indsats er helt nødvendig for at løse de mange poster.

FDF LEDEREN august 2021 13

De kære børn

Jakob Ørstrup

Formand for FDF Familielejr

– Vi har været utroli gt heldige i forhold til Familielejren. Vores lejr faldt lige ind i et åbent samfund hen over sommeren i 20 20, så derfor var de t muligt at afvikle lejren. I år vil man kunne forne mme corona endnu mindre, da de r er færre restriktione r.

Familielejrens koncep t er opstået efterh ånden, og det betyder, at lejren er blevet til gennem dem, som deltager. Derfor er fællesskabet meget centralt. Vi kommer fra mange steder i landet, så derfor har vi været vant til, at planlægningsmøder har foregået online. Men det be tyder bare, at vi ha r glædet os endnu mere til at afv ikle lejren i denne tid , da vi ser frem til at mødes fys isk med hinanden.

I år oplevede vi at ha ve fyldt pladserne på lejren op på en times tid. Det var vi virkelig positivt overraskede over! Folk begyndte at skrive til os for at spørge, om vi kunne åbne for flere tilmeldinger, me n det har vi med vilje ikke gjort.

En del af Familielejr ens koncept er, at vi er så få, at man har mulighed for at se alle i øjnene i løbet af lejr en. Dette giver følels en af at være én stor familie.

Vi vil gerne, at børne ne skal være trygge, og de voksne skal kunne slapp e af ved at sende de res børn ud og lege, uden at de kan holde øje med dem.

Børnene får i høj grad mulighed for at skabe nogle nye god e relationer. De skal have lov til at dvæle ved relati onerne, så man bliver ikke hele tiden sendt på en ny opgave. De skal have lov bare at være.

Familielejren har alt id et overordnet tem a, som alle familier plejer at tag e til sig – både børn og voksne.

Det skaber en tryg ram me, som børnene ha r nemt ved at give sig hen til, nå r forældrene også gør det. Temaet fremstår særligt stæ rkt, netop fordi det fys iske fællesskab er så centralt.

Der kommer mennesk er med mange forske llige typer af baggrunde, og som kommer fra mange forskellige typer af fællesskaber.

Vi må derfor lægge no gle ting fra os til fordel for fælle sskabet og skabe no gle rammer, som alle kan være i.

Det giver samtidig en unik mulighed for at skabe rel ationer på tværs – nogle grænser som vi muligvis selv er med til at opsætte .

Jeg mener, det er vigtigt, at vi mødes på tværs af sociale normer. Jeg tror, det er sundt at komme ud og opleve andre menn esker. Det giver no get at komme ud og være sammen med nogle andre en d dem, man plejer. Jeg tror ogs å, at det har værdi , at man bliver taget væk fra skæ rmene. Mor og far sidder ikke ovre i hjørnet med mobilen, men de er med på Ronja Røverdatter-løb.

Mennesker bliver vir kelige, når man står overfor dem.

Det tydeliggør en FD F-lejr meget stærkt , da børnene bliver tvunget til at forholde sig til andre mennesker.

Det er først, når ma n har enhver form for relation til nogen, at de bliver virkelige mennesker, som man føler, man skal forho lde sig til.

14 FDF LEDEREN august 2021

”

Mennesker bliver virkelige, når man står over for dem.

Det tydeliggør en FDF-lejr meget stærkt, da børnene bliver tvunget til at forholde sig til andre mennesker.

JAKOB ØRSTRUP, FORMAND FOR FDF FAMILIELEJR

TEKST CECILIE BJAARUP NYGAARD FOTO CHRISTIAN KYED, THOMAS HEIE NIELSEN OG RIEKE POPPE

b Et eventyrligt univers udgjorde også i år rammen på familielejren. Både børn og voksne levede sig ind i historien, der bød på drager, riddere og store slag. a Der er god tid til at få nye venner, når man er på Familielejr. Både til de planlagte aktiviteter – men også, når man tilbringer tid sammen og bare får lov at være.

FDF LEDEREN august 2021 15

Fotoreportage

Udsigt over lejren.

Et døgn på Fællessommerlejr Denne sommer sikrede Sletten græs under tæerne, jord under neglene og massevis af fælles oplevelser for både små og store på hele to fællessommerlejre. Mellem to solnedgange aflagde FDF LEDEREN lejren et visit i uge 27 – til et døgn med store grin, samvær med egen og andre kredse og sjove aktiviteter.

Flaget tages ned ved solnedgang efter lejrens første dag.

16 FDF LEDEREN august 2021

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Udspring hånd i hånd fra den store klatresten.

Dagens o ­ plevelser fordøjes i en ­nærværende stund til aften­underholdning.

Grinene var store under de mange sketches.

FDF LEDEREN august 2021 17

Fotoreportage

Hænder sprittes af inden morgenmaden.

En opvask er ingen sag i samvær med gode venner.

Piger fra FDF Lind hygger i teltet.

18 FDF LEDEREN august 2021

TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Sjov på low-rope-banen.

Der samles mod til en tur ned ad bakken i Slettens grass carts.

Klar-parat-start!

FDF LEDEREN august 2021 19

Friluftsliv

Invitation til kredse

Silkeborg Højskole inviterer gerne kredse indenfor til en rundvisning i det nye friluftshus.

ab Friluftshuset rummer undervisningslokaler, træværksted, grupperum, depot og udekøkken.

Friluftshus skal inspirere til friluftsliv og bæredygtighed Et nyt friluftshus på Silkeborg Højskole emmer af friluftsliv og skal inspirere elever og gæster.

20 FDF LEDEREN august 2021

TEKST SILKEBORG HØJSKOLE OG MIA FANEFJORD HANSEN FOTO BERNT NIELSEN, ANDERS RAJENDIRAM, TOBIAS MØLLER

”

Vi har ønsket at skabe en ramme for undervisning som emmer af friluftsliv, og hvor eleverne kan fornemme, at vi har stået på tæer for dem for at inspirere dem.

JACOB ZAKARIAS EYERMANN, FORSTANDER PÅ SILKEBORG HØJSKOLE

D. 3. august blev Silkeborg Højskoles nye friluftshus indviet. Det skal fremover inspirere elever og skolens gæster til friluftsliv og bæredygtighed. Friluftsliv har været en del af højskolens DNA siden 1969, og undervisningen i friluftsliv fylder meget på skolen. Interessen for faget har været stigende over en årrække, og på Silkeborg Højskole arbejder man bl.a. med at integrere friluftsliv i såvel dannelsesprojektet som den bredere undervisning.

Forstander på Silkeborg Højskole Jacob Zakarias Eyermann glæder sig over de muligheder, det nye friluftshus fører med sig.

– Friluftsliv udvikler sig ligesom alt andet. Aktiviteterne ændrer sig, kravet til udstyr ændrer sig, og elevernes krav til faciliteter ændrer sig også. Det forsøger vi at imødekomme med det nye friluftshus. Vi har ønsket at skabe en ramme for undervisning som emmer af friluftsliv, og hvor eleverne kan fornemme, at vi har stået på tæer for dem for at inspirere dem. Samtidig har bæredygtighed og et minimalt CO2-aftryk været et krav til bygningsprocessen. Vi ville vise, at man kan bygge bæredygtigt og

samtidig skabe noget, man gerne selv ville bo i, fortæller Jacob Zakarias Eyermann.

Forbindelse til skoven I samarbejde med arkitektfirmaet Reværk Arkitektur har højskolen gjort sig mange tanker om, hvordan friluftshuset kunne inspirere til mere friluftsliv.

– På kanten mellem åben plæne og tæt skov markerer friluftshuset sig som den naturlige ramme om Silkeborg Højskoles undervisning i friluftsliv. Som reference til skoven og bygningens brug er træ det gennemgående materiale – både visuelt, konstruktionsmæssigt og isolerende. Herved sikres bygningens minimale CO2-fodaftryk. Bygningens volumener beskriver rotundens form og strækker sig ind mellem skovens træer. Herved får hvert af husets undervisnings-, værksteds- og fordybelsesrum en særlig forbindelse til skoven og inviterer til bevægelse og aktivitet mellem ude og inde, siger Mathias Ørum Nørgaard, Reværk Arkitektur. 3

FDF LEDEREN august 2021 21

Friluftsliv

Om friluftshuset

Kvadratmeter 220 kvm Beklædning Spån af akacietræ Gulv Klodsegulv i fyrretræ Inderbeklædning Douglasplanker Varmekilde Ventilationsvinduer og varmepumpe Isolering Træfibergranulat Fundament Skruefundament Pris 6,5 mio. kr.

Arkitekter Reværk Hovedentreprenør Fr. Madsen, Silkeborg

b Friluftshuset er en del af friluftspladsen. Bag lågerne gemmer sig et udekøkken.

Inspirerer til friluftsliv Viceforstander, Jan Hamborg Lundum, uddyber tankerne bag friluftshuset: – Vi har længe talt om, at det tidligere friluftslokale ikke signalerer meget friluftsliv. Det har blandt andet været underligt på en rundvisning at kigge ind i et tomt klasselokale med tunge borde og sige; "her har vi så undervisning i friluftsliv." Forklaringen er enkel; den gode friluftsundervisning foregår ikke indendørs, men udendørs i naturen. Vi havde desuden et ønske om at skabe en bygning, der – udover at give udfoldelsesmuligheder til friluftsaktiviteter – også kunne bidrage til fagligheder som håndværk, drøf22 FDF LEDEREN august 2021

telser om bæredygtighed, madlavning i det fri og andet knyttet til glæden ved friluftsliv, siger Jan Hamborg Lundum.

Bærdygtighed tænkt med Højskolelærer og underviser i friluftsliv Rasmus Simonsen ser frem til at tage friluftshuset i brug sammen med højskolens elever og gæster.

– Dannelse handler om at vise vej mod en bedre fremtid, og for os på Silkeborg Højskole er bæredygtighed og grøn omstilling vejen til et rigere liv for flere. Det nye friluftshus står som et vartegn på dette. Reværk Arkitektur har med bæredygtige og ærlige

TEKST SILKEBORG HØJSKOLE OG MIA FANEFJORD HANSEN FOTO BERNT ­NIELSEN, ANDERS ­R AJENDIRAM, TOBIAS MØLLER

c Friluftshuset forbindes med hovedbygningen via en lang gangbro.

b Som reference til skoven og bygningens brug er træ det gennemgående materiale – både visuelt, konstruktionsmæssigt og isolerende.

Herved sikres bygningens minimale CO2-fodaftryk.

materialer, ungdom, visioner og mod tegnet en bygning, hvor man bare får lyst til at være. Som at være i naturen, bare indendørs.

Det glæder jeg mig til at dele med elever og gæster, fortæller Rasmus Simonsen.

Inspiration for kredse Det er højskolens håb, at den nye friluftsbygning også kan tjene som inspiration for blandt andet FDFs kredse.

– Vi håber, at bygningen vil stå som inspiration for højskolens nærmiljø og bagland; de lokale kredse kan fx læne sig op ad vores erfaringer, når de selv skal bygge nyt. De valg, vi har taget i byggeprocessen, er funderet i værdier om at gøre en aktiv indsats for en bæredygtig fremtid – og hvis vi kan inspirere børn og unge til at tage flere bæredygtige valg, så mener jeg også, vi bør gøre det, siger forstander Jacob Zakarias Eyermann, som også er formand i FDF Silkeborg 2.

FDF LEDEREN august 2021 23

Profil

"Mærkerne er et sammenkog af det bedste i FDF" FDFer og højskolelærer Thomas Hundebøll blev i foråret ny formand for FDFs mærkeudvalg, som han længe har været engageret i.

Han har været med til at udvikle nye mærkebeskrivelser, som han håber på, at det nye udvalg kan give luft under vingerne ude i kredsene. Mærkerne er nemlig ­DNA-strenge i FDF, og de skal afspejle, hvilke oplevelser og aktiviteter der foregår ude i kredsene.

Mærkerne skal sætte fokus på gode oplevelser

Thomas Hundebøll har været medlem af FDF siden 1997 og er til daglig ansat som lærer på Silkeborg Højskole, hvor han underviser i eksistensfag.

- Jeg har siddet med i de to foregående mærkeudvalg. Jeg har derfor været med til at udvikle de nye mærker, som nu skal have luft under vingerne. Det vil jeg gerne være med til at sikre, at de får.

Jeg vil gerne være med til at sørge for, at folk tager de nye mærker til sig, fortæller Thomas Hundebøll.

Det sidste er det allervigtigste, understreger han. Han er i gang med at samle et udvalg, som på sigt gerne skal så tæt på kredsenes måde at arbejde med mærkerne på som muligt.

- Vi vil gerne arbejde på forskellige måder og på forskellige platforme.

Kredsene sender sommetider information til os, men vi vil også rigtig gerne ud at besøge kredsene og mødes med lederne. Det giver os et indblik i, hvordan mærkerne bliver brugt og virker ude i kredsene. På den måde indsamler vi erfaringer og gode historier, som gør os i stand til at lave mærkebeskrivelserne, så de gør allermest gavn ude i kredsene.

Thomas fortæller, at han har valgt at engagere sig i mærkeudvalget, fordi mærkerne er noget af det mest centrale i FDF. For "mærkerne er DNA-strenge i FDF”, siger han, da han forklarer, at mærkerne skal afspejle alt det, som FDF kan.

24 FDF LEDEREN august 2021

- Mærkeudvalget er et sted, hvor man får lov til at samle det bedste fra alle udvalg. Vi samler alle de bedste aktiviteter og oplevelser fra alle andre udvalg og sørger for, at de bliver formidlet gennem mærkerne, så de afspejler, hvad vi alle tænker, FDF er og kan. Vi vil gerne sætte fokus på de gode oplevelser.

Formandsarbejde og mærkeudvikling

- Formandsarbejdet består af sammensætningen af udvalget, hvor jeg skal sikre en bred repræsentation af FDFere.

Jeg skal desuden være med til at sikre, at vi altid bevæger os i den rigtige overordnede retning i forhold til FDFs mærkefilosofi og mærkepædagogik.

Han fortæller desuden, at der også er nogle praktiske opgaver såsom indkaldelse til møder og jævnlig kontakt med Hovedbestyrelsen. Udvalgets arbejde er desuden at formulere mærkebeskrivelser og udvikle nye mærker. Mærkerne skal afspejle den FDF-hverdag, som er ude i kredsene. Udvalget skal derfor være med til at fornemme, om der er mærker, som mangler, eller om et mærke har brug for en ny beskrivelse.

Dette kan man kun ved at kommunikere med og lytte til kredsene, så man bliver bevidst om, hvordan mærkerne reelt bliver brugt.

- Hvis der skal laves et nyt mærke, vil vi nedsætte et underudvalg med eksperter på området, der kan kigge på tidligere beskrivelser, men samtidig skal de også have frihed til at lave en

ny beskrivelse, hvis der synes at være behov for det.

Når underudvalget har udarbejdet en mærkebeskrivelse, bliver de vendt på et fælles udvalgsmøde for at sikre, at beskrivelserne er gode nok. Thomas Hundebøll fortæller, at dette er et meget grundigt arbejde, som bliver taget meget alvorligt. Derfor kan denne proces sagtens tage op til et halvt år.

Verdensmestre i læring gennem aktiviteter

Når man spørger Thomas Hundebøll, hvad mærkerne kan i FDF, og hvorfor de er vigtige, er han ikke i tvivl: Mærkerne er et sammenkog af det bedste i FDF, siger han.

- Når man skal tage trosmærket, handler det ikke om, at en leder skal fortælle en masse om, hvad tro går ud på. Man skal lære det gennem aktiviteter, og dét er vi verdensmestre i.

Han fortæller, at det, som har betydet allermest for ham i FDF er, at ledere og børn har været gode til at lave fantastiske aktiviteter sammen. Og her er "sammen" nøgleordet. Det er nemlig de oplevelser, vi får i fællesskab, der binder os sammen som mennesker og er afgørende for det ståsted, man får med sig fra FDF.

TEKST CECILIE BJAARUP NYGAARD FOTO PRIVAT

”

Når man skal tage trosmærket, handler det ikke om, at en leder skal fortælle en masse om, hvad tro går ud på. Man skal lære det gennem aktiviteter, og dét er vi verdensmestre i.

Thomas Hundebøll

Alder 29 år

Barndomskreds FDF

Esbjerg 2 Midtby Nuværende kreds FDF Aarhus 2 Antal år i FDF 24 Yndlingsmærke Legem

ærket FDF LEDEREN auguset 2021 25

Tro

Kære Gud, har du skabt corona?

Død, ulykker, naturkatastrofer og corona rejser spørgsmålet: Hvis Gud er god, hvorfor forhindrer Gud så ikke lidelse og ondskab?

Den bedste måde at ødelægge en gåde fra starten er ved at fortælle, at den ikke kan løses. På samme måde er det med spørgsmålet eller gåden om, hvis Gud er god og kærlig, hvorfor forhindrer Gud så ikke corona, krig, og at børn går sultne i seng? Er det fordi, Gud ikke er almægtig og ikke vil forhindre det, eller er det fordi, Gud ikke er almægtig og ikke kan forhindre det. Gåden får vi ikke noget svar på, men hvis Gud virkelig blev menneske i Jesus og dér viste os, hvem Gud er, så er der alligevel mere at sige.

Livet er værd at leve I sangen “Du kom med alt det der var dig” slutter Jens Rosendal med at skrive: “At livet det er livet værd på trods af tvivl og stor besvær på trods af det, der smerter, og kærligheden er og bli'r og hvad end hele verden si'r så har den vore hjerter”.

26

FDF LEDEREN august 2021

Jens Rosendals livssyn er rundet af kristendommen, og udgangspunktet er, at livet er godt, sådan som vi også hører allerførst i Bibelens skabelsesberetning. Livet er noget, vi skal værne om, og mennesket er ønsket og elsket af Gud. Så ved vi godt, at verden ikke er perfekt, at der findes ulykker, sult, nød og død. Vi kan bare tænke tilbage på billederne fra sygehuse, hvor folk dør på stribe af corona, kølevogne med lig i New York, eller når vi hører om døende i isolation, der ikke må få et sidste besøg. Men livet er i udgangspunktet godt, og så sker der alt muligt undervejs.

Er naturen barsk eller ond?

Kristendommens påstand er, at Gud har skabt og står bag verden.

Med til skabelsen hører også den biologiske udvikling og afvikling, som hele tiden sker; sygdom, død og naturkatastrofer. Naturen er barsk og til tider ubarmhjertig, når en sygdom dræber, eller et jordskælv jævner byer. Naturen kan forårsage smerte og død, men naturen er ikke ond. Ondskab forudsætter, at nogen har et valg mellem noget godt eller dårligt, og det har naturen ikke. Det har kun mennesket. Som en del af skabelsen er også tilintetgørelsen; at planter, dyr og mennesker har en ende. Så kunne man ind-

TEKST JACOB ZAKARIAS EYERMANN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

b Til hemmeligt mørkemøde i FDF Hvidovre.

vende, at Gud godt kunne have skabt en lidt bedre verden. Hvis Gud er almægtig og kan gøre alt, så kunne Gud vel også forhindre naturkatastrofer eller coronavirus.

Kys det nu, det satans liv Naturen kan vi måske forstå er barsk og ubarmhjertig, men ikke ond. Mennesket derimod er der mere at sige om. På de første sider i Bibelen skabte Gud verden og mennesket, men allerede kort efter bliver mennesket smidt ud af Paradiset – det sted hvor alt er perfekt, og der ikke findes ondskab, død og lidelse. Et par sider længere fremme sniger ondskaben sig ind i fortællingen, og Kain dræber sin bror Abel i misundelse.

Fordi mennesket har en fri vilje og kan vælge mellem at gøre det rigtige eller det forkerte, så er der også menneskelige handlinger, der kan betegnes som onde eller gode. Og rundt om i verden er der megen lidelse, smerte og ulykke, som skyldes menneskers egoisme, magtbegær, ligegyldighed eller dumhed. Den ondskab kan ikke tillægges Gud. Det er prisen for den fri vilje til selv at vælge mellem godt og ondt.

Udgangspunktet er, at livet er livet værd, og det er vores opgave

at fremme det og dæmme op for de til tider ubarmhjertige vilkår, vi er født under. Livet er til tider barskt, og derfor har vi brug for, at andre rækker hånden ud til os og trækker os op, når vi falder.

“Kys det nu det satans liv. Grib det, elsk det, før det er forbi” synger bandet TV2, for livet er velsignet og godt, men kan også være barskt og føles forbandet ind indimellem.

Tilfældighed eller Guds hånd Politikeren Søren Pape fortæller i podcasten “Tal til mig”, at han engang kom ud for en bilulykke, der kunne være endt helt galt.

Nogen må have holdt en hånd over ham, som han sagde, for han kunne selv kravle ud af sin smadrede bil. De fleste kender også modsatte historier, hvor det gik galt. Måske mistede de livet. Betyder det så, at nogen ikke holdt hånden over dem?

Teodice (Teos/Gud og dikæ/retfærdighed). Den problematik, at hvis Gud er god, hvorfor sker der så ondskab og ulykker i verden.

FDF LEDEREN august 2021 27

Tro

Hvis man er troende, vil ulykken, som næsten går galt, nok afføde taknemmelighed. Ulykken, der går galt, vil nok afføde vrede eller tvivl på Gud. Jesus fortæller flere steder i Biblen, at der ikke er nogen sammenhæng mellem skyld og skæbne (se faktaboks med tekst fra Lukasevangeliet). Menneskene, der omkom i ulykken, omkom ikke, fordi de havde gjort noget forkert. Vi får ingen forklaring på, hvorfor det var lige dem. Vi skal heller ikke søge en forklaring.

Hvis Gud ikke er almægtig og ikke har en finger med i alt, så åbner det op for en større grad af tilfældighed i tilværelsen. Men tilfældighed betyder også, at Gud bliver mindre, for så har Gud ikke så meget magt.

Hvis Gud er almægtig, så mangler vi en forklaring på, hvorfor det går nogle mennesker godt og andre skidt. Hvis Gud er almægtig, er Gud så kynisk, når nogen dør, og andre ikke dør i en bilulykke, eller er det en blindgyde at forsøge at forstå Gud?

28

FDF LEDEREN august 2021

Reformatoren Martin Luther (1483-1546) tog som forudsætning, at Gud var almægtig, men han advarede mod at pege her og der på et tegn på, at Gud er med nogen og fraværende fra andre. Gud er ikke forklaringen på, hvorfor det går nogle mennesker godt og andre skidt. Sådanne spekulationer, siger Martin Luther, er nytteløse og peger hen på Jesu liv, død og opstandelse som det sted, vi kan lære, hvem Gud er.

Den Gud, der lider Det vil være en meget logisk konklusion, at Gud må være med dem, det går godt, og af en eller anden grund har glemt dem, det ikke går godt, men kærligheden er ikke logisk. Det er Guds kærlighed heller ikke. Det er ikke logisk, at den Gud, der har skabt alt og kan alt, lider og dør en ydmygende død på et kors. Gud overrasker alle ved på korset at sætte sårbarhed, barmhjertighed, kærlighed og ydmyghed over retfærdighed, magt og stolthed, når

TEKST JACOB ZAKARIAS EYERMANN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

De dræbte galilæere og det sammenstyrtede tårn

På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr.

Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte – mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Lukasevangeliet kapitel 13 vers 1-5.

Gud viser, hvem Gud er.

Det er Jesu død og lidelse, der er indgangen til at forstå Guds kærlighed til mennesket. Jesu sidste ord var ikke “det

skal I få betalt”, men “tilgiv dem for de ved ikke hvad de gør”. I Jesus møder vi en Gud, der også med dem, der lider; de forsømte, de fattige, de udstødte og de, der valgte forkert. Gud er kærlig, men vi får stadig ingen forklaring på den lidelse, som mange mennesker rammes af i form af sygdom eller ulykke. Det, vi ved, er, at Gud selv har oplevet det og er med dem, der lider og rammes af ulykke.

Gåden uden løsning Enten vælger vi at sige, at Gud på korset opgav sin almagt og satte kærlighed og sårbarhed igennem – og så må vi leve med, at Gud bliver mindre. Eller også vælger vi at tro, at Gud stadig er almægtig og kan alt, men så skal vi som mennesker leve med, at vi ikke kan begribe Gud fuldt ud eller “regne Gud ud”.

Svaret på det, man kalder teodice (Guds retfærdighed), findes ikke.

Det er gåden uden løsning. Et muligt svar kunne være, at Gud ikke har en mening med lidelsen, men at Gud aldrig slipper den, der lider.

FDF LEDEREN august 2021 29

Ti ting

10

ting fra depotet – som aldrig må smides ud

1 Patruljekassrligen i såvel

Helt uundvæ kredshuset som på lejr turen, så andre uundværlige ting kan organiseres og ikke en forsvinder. Patruljekass r elle es køb ten en kan dsen. byg ges hjemme i kre

2 Røgvenderen

En klassiker, so m alle kender .

Røgvenderen er nem at fremstille – ku n fantasien sætter græns er. Røgvendere n er helt nødven dig, når bål er på da gens progra m, og når pilte ne skal holdes be skæftiget.

3 Øksen

t-have til et absolut mus En god økse er vel så til k n er prak tis depotet, da de ænde br af ng ni øv kl m til vandreturen so t ed . Der er et udbr ved kredshuset ser, fx kellige typer øk rs sortiment af fo løver. ek nd æ br eøkse og håndøkse, kløv

4 Tændstålet

Indrømmet, de fleste tye r nok til enten lighter eller tænds tikker, når der skal gang i bålet. Me n for gar vede friluft styper er der noget særlig t ma gisk over at fikse optændingen med tænds tål . Dette redskab er ikke kun bill igt, det sikrer også flammer i al sla gs vejr.

30 FDF LEDEREN august 2021

5 Stearinbomben

En sand ven i nøden, når bå let ikke får fat. St earinbomber er relativ t enkle at fremstille og gør samtidig op tænding af bå l nemt, specielt i de kolde måneder eller på et løb.

Stearinbombe rne kan fx fremstilles på et møde med børnene eller en arbejdsdag for ledere elle r forældre.

6 Magic Fire Powder

Et par poser med magisk pulver kan for alvor sætte fut i bålmødet , når flammerne skifter farve. Pulveret synes måske ikke umiddelbart uundværligt i depotet – men det er kun, indtil du har set overraskelsen i tumlingenes øjne.

TEKST SEBASTIAN FABER

7 Pæleboret

8 Doelkeellner knive kan oftee. Mvisaenge

Arbejder kredsen ofte med rafter, er et pælebor en nyt tig genstand at have ved hånden på det ugentlige møde.

Pæleboret yder stabilitet og sikkerhed, når I byg ger i højd en – og giver mulighed for fler e sjove konstruktioner.

Dolk et m ø d bare på dolk , sig brug a r egen h re e d e le t at hav børn og ltid god a r e t e men d la ger. flere på

9 Flagerkemaluslelyregtdeen en eller flere flagerafmkrusedlysdgtereppåotetla. ger, Har I ik opgradering ldig re en opla gt retro og væ kan det væ e, en anelse ig el gg hy både timer.

Lygterne er lys i mange i de kan give rd fo e, sk ti prak

10 Bålgrejet

Der findes uane de mulighede r for at tilbere åben ild. Er I til de mad over bålaktiviteter i kredsen, kan være godt at ha det derfor ve bålgrej som gr yder og pand vis størrelse) er (af en lettilgængelige . Det kunne fx vaffeljern, pand være et ekagepander eller en kedel lederkaffen. til

FDF LEDEREN august 2021 31

Helt ærligt

b De mange oplevelser, som FDFs ledere giver videre til børn og unge, starter ofte med et stærkt lederfællesskab i kredsen.

"Man kan ikke være FDFer alene"

Vi er som mennesker skabt til at indgå i fællesskaber – også som voksne. Et godt lederfællesskab er afgørende for lysten til at engagere sig i det frivillige arbejde i kredsen – og det kommer ikke af sig selv. Læs her forskellige perspektiver på det gode lederfællesskab, hvor tre ledere giver deres bud på, hvordan man sammen opbygger og opretholder et godt lederfællesskab i kredsen. En forsker og en sognepræst forklarer fra hver deres position, hvorfor vi mennesker har brug for at danne fællesskaber med hinanden.

32 FDF LEDEREN august 2021

TEKST CECILIE BJARUP NYGAARD FOTO RIEKE POPPE, CHRISTIAN KYED, THOMAS HEIE NIELSEN

b Sociale aktiviteter, der rækker ud over kredsarbejdet, kan styrke lederfællesskabet.

”

Vi kender hinanden utroligt godt. Vi ved, hvem der brygger den bedste morgenkaffe, og hvem der kan holde et hus vågen med sin snorken.

MARTIN VENBORG, LEDER I FDF GIVE

Ledere Samværet er vigtigt Hvordan arbejder I med lederfællesskabet i jeres kreds?

Marcus Nielsen og Maria Lynge Pedersen, ledere i FDF Odense 10. Dalum-Hjallese: - I vores kreds har vi arbejdet en del med lederfællesskabet.

Inden sæsonstart aftaler vi, hvilken dag på ugen vi skal holde FDF den kommende sæson. Så har alle klasserne møde samme dag, men på forskellige tidspunkter. På den måde har lederne mulighed for at blive i kredsen efter endt møde og hyggesnakke med de andre ledere. Her bliver vi ofte nogle timer sammen. En leder har startet konceptet ”Lumlinge”, som er FDF for lederne. Én dag om måneden mødes lederne og laver nogle forskellige FDF-aktiviteter sammen. Dette er superfedt, da man godt kan savne at lave mange af de her ting selv. Vi har desuden også et festudvalg. Det består af ledere, som står for at arrangere fester, grillaftener, spilleaftener osv. for alle ledere i kredsen. Så vi synes, at vi gør en del ud af at skabe et godt lederfællesskab – også udover de ugentlige møder.

Det gode lederfællesskab er kendetegnet ved: 1) Opbakning og sammenhold 2) Hygge – at man hygger sig sammen på andre måder. Alt må ikke bare blive arbejde 3) Gensidig respekt og hensyn til hinanden Martin Venborg, leder i FDF Give - Fællesskabet i FDF Give er ikke som sådan noget, vi har fokus på og arbejder aktivt med – det er bare en helt naturlig del af det at være FDFer. Flere af os ledere er blevet født ind i FDF, mens andre har taget turen hele vejen fra tumling til leder. Vi kender hinanden utroligt godt. Vi ved, hvem der brygger den bedste morgenkaffe, og hvem der kan holde et hus vågen med sin snorken.

Så fællesskabet er ikke som sådan noget, vi har fokus på – det er der bare helt naturligt.

Meget af vores fællesskabsfølelse kan nok tilskrives vores store loppemarked, som vi afholder hvert år i uge 42. Det er en uge med fuld fart på og mange timer i hinandens selskab. Selvom det er hårdt arbejde, hygger vi os med det.

Vi har også en lederdag, hvor vores kredsledere har planlagt løb og opgaver til lederne, så vi kan være lidt børn igen.

FDF LEDEREN august 2021 33

xxx ærligt Helt

a Fælles oplevelser knytter os sammen som mennesker – det gælder både børn og voksne. a Et kuld nye og kommende ledere på lederuddannelse til Blå Dag.

Det gode lederfællesskab er kendetegnet ved: 1) Humor 2) Engagement 3) Ærlighed og respekt

Forsker Man kan ikke være FDFer alene

Dennis Jim Frederiksen er forsker ved Aalborg Universitet og har skrevet en Ph.D. om forholdet mellem betalt arbejde og frivilligt arbejde – og så har han været FDFer i 20 år.

Har mennesker brug for fællesskaber, når man engagerer sig i frivilligt arbejde? Hvis ja, hvorfor?

- Min første tanke er ja, det har vi. Det gode spørgsmål er, hvorfor vi har brug for fællesskaber. Det er muligt at finde på typer af frivilligt arbejde, hvor man ikke har brug for fællesskaber. Men det blev tydeligt for mig gennem mit arbejde med min Ph.D., at man ikke kan være FDFer alene. Alt det, jeg forstår ved at være FDFer, er, at det er noget, jeg gør sammen med andre mennesker. Det, vi laver i FDF, er et møde mellem mennesker. Det ses også tydeligt i formålet, som understreger, at det er mødet med børn og unge, som er det centrale. Fællesskabet er en grundforudsætning 34 FDF LEDEREN august 2021

for at lave FDF. Prøv at stille dig selv spørgsmålet ”Hvad ville jeg lave i organisationen, hvis ikke jeg skulle gøre det sammen med andre?”

Ud over dette er mennesker i det hele taget sociale væsener.

Det er den måde, vi indgår i verden på – og derfor er det naturligt for os at søge fællesskaber.

Hvilke tre ting kendetegner et godt frivilligt fællesskab?

1) Det er ikke båret af et formål – men af fællesskabet i sig selv.

Fællesskabet er båret af lysten til at være sammen med hinanden. Det er grundlæggende værdifuldt for os at være knyttet til andre mennesker. Derfor er fællesskabet til for fællesskabets egen skyld, ikke fordi vi kan bruge hinanden til noget.

2) Det skal foregå i balance mellem at vi støtter hinanden og er forpligtet til hinanden.

Man skal som frivillig føle sig forpligtet. Hvis en sommerlejr skal lykkes, så skal jeg føle mig forpligtet til at løse mine opgaver.

Samtidig har jeg behov for at føle mig støttet og værdsat for de opgaver, jeg udfører. Der skal også være en god balance mellem frihed og medbestemmelse. Det må ikke være udelukkende det ene eller det ene, men et godt sted midt imellem.

TEKST CECILIE BJARUP NYGAARD FOTO RIEKE POPPE, CHRISTIAN KYED, THOMAS TEKST XXXXXX HEIE NIELSEN FOTO

b Når kredsens ledere har det sjovt sammen, kan det smitte af på relationen til både børn og forældre.

Fællesskabet ligger i at føle, at andre har brug for mig. Jeg skal samtidig selv føle, at jeg kan tage selvstændige beslutninger.

- sådan består et kristent fællesskab af mange forskellige mennesker, der kan noget forskelligt.

3) Det skal være et fællesskab, som alle har en vis mængde glæde af at være i.

Det er ikke noget, man ofte taler højt om, men ikke desto mindre er det vigtigt. Et fællesskab må ikke kun være supersjovt for nogle. Alle skal have en glæde ved at være en del af det.

Fællesskabet må altså ikke være så fedt for mig, at det slet ikke er fedt for dig.

Hvad får mennesker ud af at tage del i et kristent fællesskab?

Sognepræst Lederfællesskabet kommer ikke af sig selv Karen Togsverd Hansen er sognepræst i Skæring Kirke og har selv været frivillig præst i FDF i mange år.

Hvilke styrker er forbundet med et godt lederfællesskab i kristne organisationer?

- Et stærkt lederfællesskab er vigtigt i alle organisationer, både for lederne selv og for børnene. Et stærkt lederfællesskab giver nemlig engagement og energi, og der skal investeres i det, for det kommer ikke af sig selv. I kristne organisationer er der brug for mange forskellige typer af ledere med mange forskellige evner.

Tanken er, at ingen kan alt, men alle kan noget. Ligesom en krop består af mange forskellige legemsdele med hver sin funktion

- Vi får et fællesskab, som bygger på noget større end os selv (Gud). Et fællesskab, som derfor også kan bestå på tværs af aldersforskelle, politiske forskelle og andre forskelle på os. Ideelt set er det et fællesskab, hvor vi kan supplere hinanden, glæde os med hinanden, og hvor vi kan bære hinanden i tros- og livskriser.

Derudover er det kristne fællesskab med til at fastholde os i en trospraksis med bøn, andagt og gudstjenester, som nemt kan glide ud, hvis vi er alene om det.

Hvorfor danner mennesker fællesskaber?

- Vi er skabt til fællesskab! I skabelsesberetningen fortælles det, at da Gud skabte verden, så han at det var godt. Hver dag så han, hvor godt det var, det, han havde skabt. Lige indtil han en dag fik øje på noget, som ikke var godt. ”Det er ikke godt, at mennesket er alene.” Derfor skabte Gud et menneske mere, og det blev begyndelsen på en lang historie med dejlige, besværlige, lærerige og bøvlede relationer og fællesskaber. Det kan være hårdt – og nogle gange hårdt arbejde – at være en del af et fællesskab. Vi kan opleve, at vi skal strække os, bære over og sluge nogle kameler. Men ensomheden og tomheden uden fællesskaber er værre! ●

FDF LEDEREN august 2021 35

Tæt på FDF

Vores energi skal skabe mest mulig værdi FDF bruger i stigende omfang undersøgelser som redskab til at afdække behov og tendenser ude i de lokale kredse. Med de nye udviklingsmål er man begyndt at bruge flere forskellige undersøgelsesmetoder, som bidrager til at give et mere fyldestgørende billede. Forbundssekretær Anne Kathrine Østerby Muldbjerg er med til at sørge for, at udviklingsmålene føres ud i livet på det bedst mulige forhåndsvidensgrundlag.

Undersøgelser er i stigende grad et anvendt værktøj i indsamlingen af viden på forskellige områder i FDF. Der er også tidligere blevet brugt undersøgelsesværktøjer, men som noget nyt skabes nu et samlet overblik over alle de forskellige undersøgelser, der laves, og de indsigter, de giver os.

Fremgangsmåden gør det muligt at belyse det samme felt fra forskellige vinkler og skal give et mere fyldestgørende billede – en viden, der kan vise, hvordan kredsene understøttes bedst muligt. Det er ikke mindst gavnligt i arbejdet med FDFs tre udviklingsmål, som landsmødet vedtog i 2020, og som vi i fællesskab og kredsene hver især skal arbejde med at føre ud i

36 FDF LEDEREN august 2021

livet over de næste år. De tre udviklingsmål lyder: 1 Flere nye kredse 2 Tiltrække og fastholde flere børn, unge og voksne 3 Kredsen fortæller FDF Anne Kathrine Østerby Muldbjerg er forbundssekretær i FDF. Hun er uddannet antropolog og arbejder indgående med undersøgelser i FDF - med særligt fokus på netop udviklingsmålene.

Hun mener, at undersøgelserne er et vigtigt redskab for FDF, når vi skal undersøge virkeligheden ude i de lokale kredse.

TEKST CECILIE BJAARUP NYGAARD FOTO THOMAS HEIE NIELSEN, FDF SVANNINGE-FAABORG

”

Vi har altid brugt undersøgelser som redskab i FDF. Det nye er, at vi er begyndt at bruge rigtig mange forskellige typer af undersøgelsesmetoder, så vi sørger for at bruge det rigtige redskab til det rigtige spørgsmål.

ANNE KATHRINE ØSTERBY MULDBJERG, FORBUNDSSEKRETÆR

b I den nye undersøgelsesbaserede tilgang til arbejdet med udviklingsmål skal vi blandt andet blive klogere på, hvad der får børn til at tage andre børn med til FDF.

- De handlingsplaner, som er blevet lavet for udviklingsmålene denne gang, er mere baseret på systematiske undersøgelser.

Denne gang ved vi ikke, hvad vi vil handle på inden for målene vi tager os tid til at undersøge, hvad der giver mening, forklarer

Anne Kathrine Østerby Muldbjerg.

Hun mener, at det helt generelt altid er godt givet ud at spørge dem, som man har noget med at gøre. Dette gælder, uanset hvilken sammenhæng man har med at gøre. Hun mener, det er mest demokratisk, og at det er ved at spørge til fleres mening, at vi lykkes bedst sammen. Vores viden skal

være en viden om, hvad andre mener. Det skal vi bruge til at blive os klogere på, hvad de lokale kredse har brug for.

I undersøgelserne gøres der både brug af kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Dette afgøres, af, hvilket spørgsmål man ønsker at undersøge svarerne på. De kvantitative undersøgelser kan bruges til at give det store overblik. Her kan man afdække generelle tendenser i FDF, og om man kan sige noget generelt om effekten af specifikke tiltag. Dette kunne fx være udsendelsen af et spørgeskema. Et spørgeskema er dog ikke særlig godt til at finde ud af, hvorfor tendenserne er der,

FDF LEDEREN august 2021 37

Tæt på FDF

og hvordan de er opstået. Dette kan de kvalitative undersøgelser derimod bruges til.

- Vi har altid brugt undersøgelser som redskab i FDF. Det nye er, at vi nu er begyndt at bruge rigtigt mange forskellige typer af undersøgelsesmetoder, så vi sørger for at bruge det rigtige redskab til det rigtige spørgsmål. Man kan være tilbøjelig til at sende et spørgeskema ud for at få svar på alle mulige slags spørgsmål.

Dette er som at bruge en hammer på både et søm og en skrue.

I forhold til udviklingsmålene er det særligt gavnligt at udføre forskellige undersøgelser. På landsmødet, hvor udviklingsmålene debatteres og vedtages, er der ikke mulighed for at afdække alt, hvad der ligger bag den korte beskrivelse af målene. Efterfølgende har man mulighed for at arbejde med, hvad der ligger bag vedtagelsen af udviklingsmålene.

38 FDF LEDEREN august 2021

- Når man siger, man vil fastholde flere børn, så skal man spørge: Hvad betyder det egentlig? siger Anne Kathrine Østerby Muldbjerg.

Et typisk arbejde med udviklingsmålene vil bestå af at tage rundt og sparre med forskellige kredse og spørge dem, hvad de har brug for. Man ønsker fortsat at involvere kredsene, men denne gang også gennem undersøgelserne, der laves som det første i perioden med udviklingsmålene.

- Hvis man ved hvad kredsene gerne vil have og har brug for, så kan vi nemmere komme med det fra starten af. Det er et spørgsmål om ikke at ramme ved siden af skiven, når vi prøver at finde ud af, hvilke behov der er i kredsene. Vi skal rette vores energi hen imod, hvor vi skaber mest mulig værdi.

TEKST CECILIE BJAARUP NYGAARD FOTO THOMAS HEIE NIELSEN, FDF SVANNINGE-FAABORG

Kommende undersøgelser relateret til udviklingsmålene i FDF 1 Undersøgelse af puslingearbejde

Hvorfor er der nogle kredse, som ikke laver puslingearbejde? Hvilke årsager er der til det?

Undersøgelsesmetode Kvalitativ undersøgelse med fokusgruppeinterviews.

Udviklingsmål ”Tiltrække og fastholde flere børn, unge og voksne” Undersøgelsen skal give ansatte og frivillige viden om, hvilke barrierer som er lokalt hos dem, som ikke har en puslingeklasse.

Tidsperiode Marts 2021 - juni 2021 Undersøgelsen foretages internt i FDF.

2 Undersøgelse om forældres prioriteringer i forhold til børns b I FDF Svanninge-Faaborg er det med en fælles målrettet strategi blandt lederne det seneste år lykkedes at tiltrække mange nye børn i den yngre målgruppe til kredsen.

fritidsaktiviteter

En ekstern undersøgelse med forældre, som ikke har tilknytning til FDF. Hvilken samtale finder sted, når man taler med et barn om at starte til en fritidsaktivitet?

Undersøgelsesmetode Spørgeskemaundersøgelse Udviklingsmål ”Flere nye kredse” samt ”Tiltrække og fastholde flere børn, unge og voksne” Undersøgelsen skal give ansatte og frivillige viden om, hvilke prioriteter forældre med børn i alderen 5-8 år har i forhold til fritidsaktiviteter.

Tidsperiode Februar 2021 - september 2021 Undersøgelsen foretages af et eksternt bureau i samarbejde med FDF.

3 Blik på kredsen

Undersøgelsen skal give ansatte og frivillige viden om, hvad voksne vurderer, når de kigger på en kreds. Dette er for at kortlægge barrierer for at invitere flere ind i FDFs fællesskab. Det vil foregå som en undersøgelse og et eksperiment på samme tid.

Undersøgelsesmetode Feltstudie med ikke-medlemmer.

Udviklingsmål ”Flere nye kredse”, ”Tiltrække og fastholde flere børn, unge og voksne” og ”Kredsen fortæller FDF” Tidsperiode April 2021 - november 2021 Undersøgelsen foretages af internt i FDF.

4 Hvordan får børn andre børn med til FDF?

Hvordan får børn andre børn med til FDF? Det gør os stærkere i fortællingen i børnehøjde Undersøgelsesmetode Feltstudie b På FDFs årlige lederkursus på Sletten er der i de forskellige moduler rig mulighed for at dykke ned i arbejdet med udviklingsmål og få god værktøjer med hjem til kredsen.

Udviklingsmål ”Tiltrække og fastholde flere børn, unge og vokse” og ”Kredsen fortæller FDF" Tidsperiode August 2020 - juni 2021 Undersøgelsen foretages af en specialestuderende.

FDF LEDEREN august 2021 39

Landet rundt som Jørgen har deltaget i enten som kredsleder eller lejrchef.

Redaktør på lejravisen var hans speciale gennem mange år. Altid aktiv, hvis ikke som leder så som frivillig køkkenhjælper, altid med et smil på læben og en god historie i ærmet. Lige til sin død deltog Jørgen i alt, hvad der var af aktiviteter i og omkring kredshuset. I 1986 modtog han Hals-flisen, kommunens pris for mange års frivilligt arbejde, sammen med sin hustru, Esther.

Jørgen og Esther var som par en institution i FDF Vester Hassing i mange år, og Jørgen blev senere udnævnt til æresmedlem i FDF Vester Hassing. En uge før sin død fejrede han sin 92-årsfødselsdag i kredshuset sammen med familien.

Vi vil savne Jørgen og hans store hjerte, der bankede for FDF Vester Hassing. Æret være Jørgens minde.

En LANG vandretur Kr. Himmelfartsferien dannede den perfekte ramme om endnu en lang vandretur fra Thyborøn til Spjald arrangeret af en flok ledere fra FDF Spjald. I år var det 15. gang, turen blev gennemført, og de 30 vandrere startede ud i bilerne fra Spjald torsdag kl. 8.

To timer senere var afgangen fra Thyborøn Havn. Det var en flok spændte, glade og forventningsfulde børn og voksne, som var klar til at tage livtag med den store udfordring. Det var et perfekt vandrevejr til turen med nogle få regnbyger undervejs, men det var ikke noget, de seje vandrere lod sig slå ud af.

Forældre og ledere sørget for dejlig og energirigtig forplejning på turen. To servicebiler kørte frem og tilbage i pendulfart for at give den helt rigtige behandling og opvartning. Efter at have gået 51,2 km (omkring Nees) ankom vandrerne til en opstillet campingvogn og telte. Her stod frivillige klar til at servere varm kakao og give lidt tiltrængt massage. Teltene stod klar, og de fleste væltede omkuld for at nå at få nogle gode nattetimer, inden der var afgang fredag kl. 6.00.

Landskabet undervejs var meget varieret. På stranden, langs havet, i skov, langs marker, på asfalt og grusveje – jo – der blev studeret, sunget, snakket, grinet, løbet, grædt og opmuntret.

Hele turen var præget af højt humør. Det var nogle seje unger med meget stålfast vilje. Både for de 24, som gennemførte hele den lange 100 km gåtur til Spjald, men også for de seks, som var seje nok til at kunne sige stop undervejs. I alt blev der gået 2714 km.

Mindeord om Jørgen Larsen Søndag d. 13. december 2020 sov Jørgen Larsen stille ind på plejehjemmet Hassinghave omgivet af sin nærmeste familie.

Jørgen var med til at starte FDF Vester Hassing i 1963 og sluttede sin aktive karriere i kredsen som bestyrelsesformand i 1998.

Der findes ikke den funktion i FDF Vester Hassing, som Jørgen ikke har været inde over. FDF var ikke noget, Jørgen gik til, det var noget han var – han var stolt af at bære sin forbundsskjorte.

Utallige er de weekender og sommerlejre både i ind- og udland, 40 FDF LEDEREN august 2021

På vegne af FDF Vester Hassing, Inga Gaarn og Lisbeth Andreasen

Første spadestik til nyt FDF-hus Lørdag d. 17. april blev en ganske særlig dag for FDF Struer, for denne dag blev første spadestik taget til det nye kredshus. Corona-reglerne gjorde, at der ikke kunne inviteres andre gæster end kredsens medlemmer, men de forsamlede overværede, hvordan det første spadestik blev taget på en flot solskinsdag med en frisk vind fra nord.

Kredsen har i flere år været igennem en proces, hvor kritiske øjne på det gamle kredshus gjorde det klart, at det ikke længere var de ideelle rammer for kredsens arbejde med at give børn og unge et ståsted at møde verden fra. I stedet begyndte man at kigge på tomme grunde i byen for at finde et egnet sted til et nyt kredshus. Valget faldt på hjørnegrunden ved Stadion- og Park Allé, der har den kvalitet, at den ligger på kanten af byen, hvor by og land mødes. Det giver mulighed for at udnytte både byen og naturen i kredsens aktiviteter. Samtidig er grunden nabo til Voldhøj Kirke og Energi Park, der giver kredsen mange muligheder for samarbejde med andre foreninger. Man har allerede været i forbindelse med de kommende naboer, der også tæller daginstitutioner, skole og en handicap-institution, og således er der lagt op til et nyt samarbejde på tværs af foreninger og institutioner.

Da det stod klart, at det var her der skulle bygges, kunne man gå i gang med at få tegnet et hus og samlet de sidste midler sammen. Det blev arkitektfirmaet Rum fra Horsens, der fik opgaven med at tegne huset, og fundraiserfirmaet projekter.nu fra Aarhus, der blev valgt til disse to vigtige opgaver. Struer Kommune har velvilligt stillet den byggemodnede grund til rådighed samt ydet et pænt tilskud til byggeriet, og Struer Y’s Mens Club har også doneret et flot beløb. Der er nedsat et byggeudvalg, der allerede har brugt mange timer på at få lavet ingeniør-beregninger og samlet de nødvendige tilladelser sammen for at kunne få byggetilladelsen.

Dagen forløb med en velkomst af Ole Johansen fra kredsen, der bød velkommen og så tilbage på det forløb, der har ført frem til,

TEKST XXXXXX FOTO

at første spadestik kunne tages. Jan Sahl fra FDF-husets bestyrelse så ligeledes tilbage på processen og takkede alle dem, der allerede har lagt mange kræfter i arbejdet. Formanden for Kultur- & Fritidsudvalget, Lars Møller Pedersen, glædede sig over, at endnu en forening har mod på at tage nye initiativer til glæde for byens foreningsliv og børn og unge i byen. Han pointerede, at foreningslivet er vigtigt for at få en god by at bo i, så der er mange tilbud til borgerne for at have et godt og spændende liv og oplæring i demokratiske processer i foreningsarbejdet. Herefter blev det første spadestik taget af Mikkel og Kathrine, der er medlemmer i kredsen.

Masser af uventet hjælp Skrevet af: Martin Kølner-Augustson, FDF Hørning Vores historie er nok ikke speciel - men for mig alligevel en hel stribe af sjove hændelser.

FDF Hørning var "lidt" sent ude med tilmeldingen til årets Væbnermesterskab. Vi fik lov til at tilmelde os meget sent, men i stedet for at komme til Silkeborg, hvor vi allerede havde overnatning, var muligheden nu pludselig Aalborg. Gamle venner blev kontaktet, og alle i FDF var hurtige og venlige til at hjælpe, og vi fik mulighed for at overnatte ved FDF Gug – sammen med FDF Snedsted. Allerede her burde man måske være taknemmelig, for hele to gange havde vi været heldige. Men så kontaktede en af de søde ledere fra FDF Snedsted mig for at høre, om vi skulle arrangere fællesspisning – for ham betød det ikke noget, om han skulle lave lasagne til seks mere. Vi blev enige om, at FDF Snedsted stod for maden fredag og vi lørdag - win-win.

Efter en lidt rodet ankomst får vi hilst på FDF Snedsted, som oven i alt det andet tilbyder os madpakker til næste dag! Fuldstændig uforberedte som vi var, takker vi selvfølgelig ja – og ikke nok med, at vi får madpakkerne; de søde ledere fra FDF Snedsted laver dem for os – nok mest pga. corona, men uanset hvad var det fantastisk!

Den næste imponerende vidunderlige hændelse skete, da vi efter en super første dag kom tilbage til kredshuset i FDF Gug. En sød leder fra FDF Gug havde lige taget sig tid til at komme forbi og gøre rent – skifte vaskeklude, håndklæder osv. Jeg forstår det stadig ikke helt, men det spredte godt nok meget glæde hos os! Tak for den fantastiske oplevelse til FDF Gug. Den sidste helt specielle oplevelse kom næste morgen, da sjak står samlet, posterne skal fordeles, og folk skal sætte poster op. Den forbistrede hængelås på traileren vil ikke åbne! Nogen ringer til kontakter. Selv ringer jeg til en gammel kollega, som jeg huskede havde værktøj og boede rimelig tæt på. Jeg ved ikke helt, hvad der går igennem en fyr, når hans telefon ringer kl.

7.43 en lørdag morgen, og personen, der ringer, er en, han ikke har snakket med i seks år. Men manden mødte op ti minutter senere med en nedstryger. Hængelåsen kom af, og posterne kunne sættes op.

Mængden af hændelser og gode oplevelser var stor – både selve Væbnermesterskabet, de fantastiske poster, de skønne patruljeledere, som virkelig lykkedes med at holde motivationen oppe på trods af regnvejr, sjak der ydede en kæmpe indsats med at sætte poster op, flytte sig midt på dagen, og sætte nye poster op. Så ikke forglemme de folk der har ydet den store del af opgaven med forberede det hele både lokalt og centralt.

Kæmpe respekt - I er virkelig lykkedes med at give mange folk en kæmpe oplevelse.

–Indvielse af Toppen Søndag d. 20 juni var en glædens dag for FDF Brenderup-Harndrup, der omsider kunne indvie deres nye kredshus, Toppen.

Det skete med et ”åbent hus”-arrangement med gaver, flotte taler og sjove familieaktiviteter. Der var på dagen sørget godt for de mange fremmødte. FDF Brande stod for at bage en masse pandekager på deres berømte pandekagemaskine, og undervejs fik gæsterne også glæde af orkestermusik spillet af FDF Odense Musikkreds.

Mindeord om Thorsten Dyngby FDF har taget afsked med et helt særligt menneske. 12. juli 2021 sov Thorsten Dyngby stille ind i sit hjem. Thorsten vil blive husket i FDF for de meget store aftryk, han satte gennem sit virke som både frivillig og ansat. Der var i hele Thorstens engagement en tilgang af, at livet leves sammen. Derfor stoppede han op, var nysgerrig, åben og lyttende, når et nyt menneske mødte ham. Man blev set og husket – og Thorsten selv satte spor i de mennesker, der krydsede hans vej. Der var en rød tråd i Thorstens FDF-virke lige fra ungdomstiden i kredsen i Vilstrup i Sønderjylland, over de store lejre for pilte og væbnere – for tusindvis af børn og unge ¬– som Thorsten var chef for i 90’erne, til når man mødte ham formelt og uformelt. Thorsten kunne skabe eventyr, der åbnede nye perspektiver for deltagere – børn, unge og voksne – men når aktiviteten var slut, havde det givet styrke, vilje, håb og tro – både på Gud, men også på hinanden som fællesskab og kreds. Når alle børnene på piltelandsstævnet fik lavet en hyrdestav, de kunne holde over hovedet og sammen bekæmpe det onde – så gik det hele op i en højere enhed. I FDF har vi meget at takke Thorsten for. Mere end ord kan beskrive.

Hans idéer, visioner, tanker og alle vores gode minder vil leve videre. Æret være Thorstens minde.

Vil I have jeres historie i FDF LEDEREN?

Så send en tekst på maks. 200 ord og tilhørende billede til miap@FDF.dk FDF LEDEREN august 2021 41

Den blå kasse

Sjov med græskar til Halloween Halloween venter forude. Hjælp uhyggen på vej med tre alternative ideer til græskarsjov for kredsens mindste.

b Græskarlygter kan også dekoreres med maling i stedet for silkepapir.

b Den klassiske græskarudskæring er også altid et hit hos børnene.

a Uhyggen spreder sig med gode udklædninger.

42 FDF LEDEREN august 2021

TEKST CECILIE KRUSE FOTO FDF VARDE, FDF GRÅSTEN OG FDF MØRKE

Græskarlygter

Få børnene til at samle på brugte syltetøjsglas derhjemme, så de kan tage dem med til møde. Læg glassene i vand i mindst 24 timer inden mødet, så eventuelle klisterrester opløses. Børnene får hver et syltetøjsglas, som skal dækkes med lim, så det farvede silkepapir kan sættes fast på glasset. Når silkepapiret er kommet på og er tørret, kan børnene dekorere glasset med ansigter eller andre kreative tuschstreger. Når glassene er blevet tørre, kan I sætte et fyrfadslys ned i glasset. Børnene kan få lygten med hjem, så de kan lyse op forskellige steder i oktobermørket.

Det skal du bruge

● Syltetøjsglas ● Tuscher ● Silkepapir i forskellige farver ● Decoupagelim eller limlak ● Pensler ● Forklæder ● Fyrfadslys

Græskarsuppe

Start med at skære græskarret ud. Varm olien op, og svits løg og hvidløg et par minutter. Tilsæt græskar-ternene, og lad dem svitse i fem minutter. Hæld bouillon i, læg låg på, og lad suppen simre i ca. 20 minutter, indtil græskarstykkerne er møre. Blend suppen med en stavblender. Tilsæt fløde og paprika. Smag til med salt og peber. Hvis suppen er for tyk, så tilsæt ekstra fløde/bouillon eller en smule vand. Hvis suppen skal have et ekstra pift, kan du vælge at putte cremefraiche på eller at riste græskarkernerne på en pande til at toppe suppen med.

Du kan enten vælge at lave græskarsuppen i køkkenet eller tage alle ingredienserne med udenfor og lave suppen over bål, som I kan varme jer på.

Det skal du bruge

● Hokkaido-græskar ● 2 spsk olie ● 1 løg ● 2 fed hvidløg ● 8 dl grønsagsbouillon ● 1-2 dl fløde ● 2 tsk paprika ● Salt og peber ● Gryde ● Stavblender

Kilde: Madenimitliv.dk

Græskarløb

Et løb hvor de mindste skal ud på forskellige poster og følge græskarret "fra vugge til grav". Start med at udlevere et mindre græskar til hvert hold. Først skal græskarret have et navn, så det kan blive døbt. Lad børnene tegne ansigt på græskarret, så det virker endnu mere levende. Græskarret kan også få tegnet tøj eller lavet tøj af eksempelvis papir eller stofrester. Åh nej, græskarret er kommet til skade og har brug for at blive lappet sammen. Græskarret bliver ældre og har brug for støtte, så børnene må hjælpe til. Lav fx et gangstativ eller en stok af spaghetti og skumfiduser eller ståltråd, alt efter hvad der ligger let tilgængeligt i kredsens krearum. Græskarret dør af alderdom og skal selvfølgelig have en værdig begravelse. Børnene kan lave en gravsten ud af papir til deres græskar, eller de kan sige et par mindeord.

Dette er blot et udpluk af ideer – du kan hente inspiration til flere poster i FDFs løbsdatabase under 'Bananløb'.

Det skal du bruge

● Et mindre græskar ● En tusch ● Papir / stofrester ● Plaster / forbinding ● Spaghetti/ståltråd ● Skumfiduser

FDF LEDEREN august 2021 43

FOTO FREEPIK

Aflysninger

Corona har aflyst mange meningsfulde ting det seneste år. Møder, arrangementer, kurser og lejre.

Redaktionen henstiller til, at corona fremover nøjes med at aflyse følgende:

Toilettjanser Våde soveposer

(af både den ene og den anden grund)

Myg

Tomme kaffekopper

kygning Nedbør i alle afs sommer)

er

(især til næste

Snubleulykker i umiddelbar nærhed af fedtfælder Samtlige gummis

ko i seniorklasse n Overfyldte kreds

ove Ildelugtende s

ker k ø l p e Skæv depoter

sale

Platte led

erjokes