
4 minute read
FRILUFTSLIV. INSPIRATION
by FDFerne


Invitation til kredse
Silkeborg Højskole inviterer gerne kredse indenfor til en rundvisning i det nye friluftshus.
ab Friluftshuset rummer undervisningslokaler, træværksted, grupperum, depot og udekøkken.
Et nyt friluftshus på Silkeborg Højskole emmer af friluftsliv og skal inspirere elever og gæster.

JACOB ZAKARIAS EYERMANN, FORSTANDER PÅ SILKEBORG HØJSKOLE
D. 3. august blev Silkeborg Højskoles nye friluftshus indviet. Det skal fremover inspirere elever og skolens gæster til friluftsliv og bæredygtighed. Friluftsliv har været en del af højskolens DNA siden 1969, og undervisningen i friluftsliv fylder meget på skolen. Interessen for faget har været stigende over en årrække, og på Silkeborg Højskole arbejder man bl.a. med at integrere friluftsliv i såvel dannelsesprojektet som den bredere undervisning.
Forstander på Silkeborg Højskole Jacob Zakarias Eyermann glæder sig over de muligheder, det nye friluftshus fører med sig. – Friluftsliv udvikler sig ligesom alt andet. Aktiviteterne ændrer sig, kravet til udstyr ændrer sig, og elevernes krav til faciliteter ændrer sig også. Det forsøger vi at imødekomme med det nye friluftshus. Vi har ønsket at skabe en ramme for undervisning som emmer af friluftsliv, og hvor eleverne kan fornemme, at vi har stået på tæer for dem for at inspirere dem. Samtidig har bæredygtighed og et minimalt CO2-aftryk været et krav til bygningsprocessen. Vi ville vise, at man kan bygge bæredygtigt og samtidig skabe noget, man gerne selv ville bo i, fortæller Jacob Zakarias Eyermann.
Forbindelse til skoven I samarbejde med arkitektfirmaet Reværk Arkitektur har højskolen gjort sig mange tanker om, hvordan friluftshuset kunne inspirere til mere friluftsliv. – På kanten mellem åben plæne og tæt skov markerer friluftshuset sig som den naturlige ramme om Silkeborg Højskoles undervisning i friluftsliv. Som reference til skoven og bygningens brug er træ det gennemgående materiale – både visuelt, konstruktionsmæssigt og isolerende. Herved sikres bygningens minimale CO2-fodaftryk. Bygningens volumener beskriver rotundens form og strækker sig ind mellem skovens træer. Herved får hvert af husets undervisnings-, værksteds- og fordybelsesrum en særlig forbindelse til skoven og inviterer til bevægelse og aktivitet mellem ude og inde, siger Mathias Ørum Nørgaard, Reværk Arkitektur. 3
Om friluftshuset

Kvadratmeter 220 kvm Beklædning Spån af akacietræ Gulv Klodsegulv i fyrretræ Inderbeklædning Douglasplanker Varmekilde Ventilationsvinduer og varmepumpe Isolering Træfibergranulat Fundament Skruefundament Pris 6,5 mio. kr. Arkitekter Reværk Hovedentreprenør Fr. Madsen, Silkeborg
b Friluftshuset er en del af friluftspladsen. Bag lågerne gemmer sig et udekøkken.
Inspirerer til friluftsliv Viceforstander, Jan Hamborg Lundum, uddyber tankerne bag friluftshuset: – Vi har længe talt om, at det tidligere friluftslokale ikke signalerer meget friluftsliv. Det har blandt andet været underligt på en rundvisning at kigge ind i et tomt klasselokale med tunge borde og sige; "her har vi så undervisning i friluftsliv." Forklaringen er enkel; den gode friluftsundervisning foregår ikke indendørs, men udendørs i naturen. Vi havde desuden et ønske om at skabe en bygning, der – udover at give udfoldelsesmuligheder til friluftsaktiviteter – også kunne bidrage til fagligheder som håndværk, drøftelser om bæredygtighed, madlavning i det fri og andet knyttet til glæden ved friluftsliv, siger Jan Hamborg Lundum.
Bærdygtighed tænkt med
Højskolelærer og underviser i friluftsliv Rasmus Simonsen ser frem til at tage friluftshuset i brug sammen med højskolens elever og gæster. – Dannelse handler om at vise vej mod en bedre fremtid, og for os på Silkeborg Højskole er bæredygtighed og grøn omstilling vejen til et rigere liv for flere. Det nye friluftshus står som et vartegn på dette. Reværk Arkitektur har med bæredygtige og ærlige

b Som reference til skoven og bygningens brug er træ det gennemgående materiale – både visuelt, konstruktionsmæssigt og isolerende. Herved sikres bygningens minimale CO2-fodaftryk. c Friluftshuset forbindes med hovedbygningen via en lang gangbro.

materialer, ungdom, visioner og mod tegnet en bygning, hvor man bare får lyst til at være. Som at være i naturen, bare indendørs. Det glæder jeg mig til at dele med elever og gæster, fortæller Rasmus Simonsen.
Inspiration for kredse Det er højskolens håb, at den nye friluftsbygning også kan tjene som inspiration for blandt andet FDFs kredse.
– Vi håber, at bygningen vil stå som inspiration for højskolens nærmiljø og bagland; de lokale kredse kan fx læne sig op ad vores erfaringer, når de selv skal bygge nyt. De valg, vi har taget i byggeprocessen, er funderet i værdier om at gøre en aktiv indsats for en bæredygtig fremtid – og hvis vi kan inspirere børn og unge til at tage flere bæredygtige valg, så mener jeg også, vi bør gøre det, siger forstander Jacob Zakarias Eyermann, som også er formand i FDF Silkeborg 2.