GLOBAL

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 3 JUNI 2013

Flygtninge i fokus 1

REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UNHCR/ P. Benetar ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang: September 2013 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar.

Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. Tlf.: 3346 4690 fnforbundet@fnforbundet.dk

Problemer uden grænser Læger har gjort det; advokater og ingeniører har gjort det, og det har journalister også – indset, at de tungeste problemer ikke respekterer nationale grænser. Krænkelser af menneskerettighederne, vold mod civile, flygtningestrømme, epidemier, naturkatastrofer, global opvarmning, miljønedbrydning, fattigdom og ulighed er grænseoverskridende problemer.

De er: ʽproblems without passports’, og kan ikke løses ved at indgå bilaterale aftaler mellem enkelte lande parvis. De kræver, at der er et globalt fællesskab, som er parat til at tage ansvar og handle uafhængigt af nationale interesser – parat til at nedprioritere bilaterale indsatser til fordel for multilaterale, når en løsning kræver det.

I Danmark har vi en lang og rodfæstet multilateral tradition. Historiens barske virkelighed lærte os, at små lande lever i ʽhajfyldt farvand’ og har brug for forpligtende internationale fællesskaber for at overleve. Men små lande i fællesskab har også mulighed for at forpligte stormagterne og fremme internationale spilleregler, som bygger på dialog og respekt for individet i stedet for brutal magtanvendelse.

Derfor var Danmark med i den første gruppe af 51 lande, som allerede i oktober 1945 blev medlem af FN. Derfor ratificerede Danmark som det første land FN’s flygtningekonvention i december 1952. Derfor har Danmark i årevis bidraget med ʽblå baretter’ til FN’s fredsbevarende missioner. Derfor har Folketinget med store flertal gang på gang bekræftet, at FN er en grundpille i dansk udenrigspolitik – senest i januar 2008.

Alligevel har der ind i mellem været langt fra ord til handling. Frem til slutningen af 1990’erne var det en fast tommelfingerregel, at forholdet mellem bilateral og multilateral udviklingsbistand var omtrent ʽ50/50’. Det blev der vendt så totalt op og ned på under VK-regeringen, at forholdet i 2011 var blevet 74/26. Uden argumentation for faldet i den multilaterale andel. Det skete bare.

Den nuværende regering har fra starten sendt helt andre signaler. Multilateral bistand ses som afgørende for succes af bilateral bistand, og man har forpligtet sig til at ʽknække kurven’. Tidligere tiders ʽaktive multilateralisme’ genoplives i nyt set-up, og Danmark har engageret sig stærkt i FN’s nye dagsorden for inklusiv og bæredygtig vækst post-2015.

Gode signaler – nu venter vi spændt på resultaterne. Stiger den multilaterale bistand mærkbart og bliver det i form af reel multilateral indsats gennem FN snarere end EU-bilateralisme? Men først og fremmest: Bliver den ʽny multilateralisme’ i stand til at identificere de partnere, som er bedst til at løse problemerne, så vi ikke bliver hængende i de velkendte relationer styret af overvejelser om Danmarks indflydelse i hovedkvarteret?

Problemerne er uden grænser – det forpligter.

Jørgen Estrup, Landsformand 2

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

Alle har ret til en sikker fødsel… også i en syrisk flygtningelejr

SIDE 6

4 spørgsmål til Mette Bock

SIDE 8

38 år i en flygtningelejr i ørkenen

SIDE 10

Internationalt overblik

SIDE 11

Henrik Døcker anmelder

SIDE 13

3

Nyt fra FN-forbundet

TAK TIL de, der har bidraget til dette nummer af GLOBAL: Pernille Fenger, UNFPA Mette Bock, Liberal Alliance Lave Broch, FN-forbundets fred & konfliktløsningsudvalg

Igen i år vil vi være på Folkemødet på Bornholm fra den 13.-16. juni for at markere og oplyse om FN’s rolle og aktuelle internationale problemstillinger og FN-forbundets virke.

Vi vil i år være til stede i DIPD’s (Institut for Flerpartistøtte) telt sammen med UNICEF Danmark for at markere vores globale ansvar for demokrati og deltagelse.

Er du på Folkemødet kan du finde os i Danchells Anlæg (plads D23). Programmet er fyldt med debatter, TEDtalks og selvfølgelig et Model UN. Det fulde program for teltet kommer op på vores hjemmeside i løbet af de kommende dage.

Den 20. juni er det FN’s

verdens-

dag for flygtninge, som vi har valgt at sætte fokus på i dette nummer.

Forsiden denne gang viser et skema fra flygtningecenteret Takhtabaig i Pakistan. Med et sådant udfyldt skema kan afghanske flygtninge få udleveret blandt andet madrationer fra FN, når de vender hjem.

(Foto: UNHCR/ P. Benetar)

Sæt kryds i kalenderen En sikker havn – om flygtninges retssikkerhed i Danmark I samarbejde med Integrationsrådet i Aarhus og Dansk Flygtningehjælps aftenskole inviterer vi til oplæg og debat på Flygtningedagen.

Det er torsdag den 20. juni kl. 19 - 21 på Kvindemuseet i Danmark, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C ____________________

Internettet og menneskerettighederne Hvordan sikrer man god praksis for beskyttelsen af ytringsfrihed og privatliv på internettet? Vi sætter fokus på hvordan internettets udbredelse har forandret rollefordelingen blandt samfundsaktører.

Det er tirsdag den 27. august 2013 kl. 17 -19 på FN-forbundets Sekretariat i København 4

Sekretariatet holder sommerlukket fra mandag den 1. juli - fredag den 2. august 2013.

God sommer!

>>> Indtryk fra seminaret ”Moldova – Millenium Citizen” Fra den 7. til 13. Maj 2013 blev der i Moldova afholdt et seminar, der tog fat på unges viden om FN’s 2015 Mål samt promoverede europæisk integration og samarbejde på tværs af grænser. Seminaret var arrangeret af FN-forbundet i samarbejde med Intercollege. Vi sendte vores praktikant, Haben Zekarias af sted for at repræsentere os blandt deltagere fra Moldova, Spanien, Holland, Armenien, Rusland, Georgien, Malta, Polen og Slovenien. Her er hendes beretning.

Mødet med det ukendte Den 7. maj rejste jeg til Moldova for at deltage på seminaret ”Millenium Citizen” med 28 andre unge fra Europa.

Jeg var meget spændt, men også nervøs. I taxaen fra lufthavnen til hovestaden Chisinau og videre til vores bolig i Vadul Lui Voda fik jeg det første indtryk af Moldova. Det var både det, jeg forventede, og noget jeg blev meget overrasket over. Vejene var så hullede og elendige, at jeg sad og rokkede frem og tilbage i taxaen. Husene hang i grå laser, og overalt var der graffiti, skrald og huller.

Indtil for 20 år siden var Moldova en lille sovjetisk satellitstat. På grund af landets lille størrelse og mangel på kystadgang har det gennem tiderne tit været underlagt sine større naboer, herunder Sovjetunionen. Men Sovjetunionens kollaps i 1991 førte en økonomisk krise med sig i kølvandet, som efterlod Moldova som ét af Europas fattigste lande.

Det til trods - og meget symptomatisk for de gamle sovjetlande - er hovedstaden Chisinau bygget op af grandiose regeringsbygninger og brede boulevarder side om side med sociale superboligbyggerier af beton. Jeg vil derfor beskrive Moldova som en rejse tilbage i tiden. Tempoet er lavere, landskabet er smukt dækket af solsikker, gamle huler og bjergtagende søer. Kulturelskere vil betragte Moldovas stærke arv af kunst og kultur som et paradis.

Fælles udfordringer på tværs af grænser Seminaret, som varede en uge, var støttet af EU’s ungdomsprogram ”Youth in Action” med det formål, at skabe opmærksomhed omkring FN’s 2015 Mål og samtidig at fremme europæisk integration gennem uformel uddannelse.

Seminaret bød på mange forskellige aktiviteter, både rent sociale så som afholdelse af en interkulturel aften med prøvesmagning af deltagernes nationale retter og ikke mindst drikkevarer, som især bestod af vodka! Her blev der både fortalt historier, danset og sunget på nationalsproget. Det var en fantastisk oplevelse, og spændende at høre mere om folks kultur og baggrund.

I løbet af de syv dage diskuterede vi de fælles udfordringer, som unge står over for i Europa. Emnerne spændte bl.a. over EU, uddannelse, ungdomsarbejdsløshed, mobilitet, samarbejde på tværs af EU grænser og FN’s 2015 Mål.

Børn og unge, der er understimulerede eller traumatiserede, stopper i yderste konsekvens med at socialisere og lege. Gennem aktiviteter lærer børnene at opbygge sociale relationer, at samarbejde og at stole på hinanden.

Seminaret var fyldt med informative workshops, hvor vi udvekslede ideer til at udforme nye projekter på tværs af grænser. Der var også en del formidling om forskellige muligheder for at afholde eller deltage i EU finansierede ungdomsprogrammer. Endelig var der en del åbne workshops, hvor der var mulighed for at udveksle erfaringer og ideer til aktiviteter.

Derfor var formålet med vores projekt, at forbedre levevilkårene for internt fordrevne børn og unge som følge af konflikterne om Abkhasien og Sydossetien samt på at støtte deres integration i lokalområderne. Dette skulle gøres ved at skabe et værested for børn og unge, hvor der er plads til gode oplevelser, sjove aktiviteter og kontakt med andre børn og unge i nærområdet. Aktiviteterne kunne spænde over engelskundervisning, udflugter, spille spil, arrangere filmaften, fodboldturnering og måske arrangere en musikfestival, hvor børn fra lokalområdet også kunne deltage for at skabe en bedre integration og relation blandt flygtninge og ikke-flygtninge.

Projekt: Internt Børn og Unge

Fordrevne

Den anden sidste dag, kom jeg i en gruppe, der var sammensat af unge fra Georgien, Polen, Tyrkiet og Slovenien. Her skulle vi udforme en idé til et projekt. Vi begyndte straks at brainstorme; diskuterede forskellige konflikter og problemstillinger. Det var vigtigt, at vores mål var realistiske, og at vi kunne udføre det i virkeligheden.

Vores georgiske venner fortalte om deres problemstillinger i Georgien, og at flere af dem havde venner og bekendte, der boede i flygtningelejre og havde gjort det i flere år.

Georgien blev selvstændigt i 1991 efter at have løsrevet sig fra Sovjetunionen. Her- efter brød en række konflikter ud med udbryderregionerne Abkhazien og Sydossetien, der selv ønskede selvstændighed.

Under disse krige blev omkring 250.000 georgier fordrevet fra deres hjem. De kaldes for internt fordrevne flygtninge (IDP) og bor nu i Georgien. Vi blev hurtige enige om, at fokus i vores projekt skulle være IDP, herunder børn og unge. Udsatte børn og unge har rigtig stor gavn af at blive stimuleret og være aktive.

Farvel Moldova På vej til lufthavnen kl. 03.00 om natten, løb de sidste par fantastiske dage igennem på den indre skærm. Jeg har grint, diskuteret, spist og oplevet Moldova sammen med 28 ildsjæle, og udover det gode selskab med folk fra forskellige dele af Europa, var Moldova en rejseåbenbaring.

Hva’ så nu?

Efter endt rejse fortsatte samarbejdet.

Ved hjælp af Facebook og Dropbox blev projektbeskrivelsen skrevet færdig og næste skridt er nu at søge EU-støtte.

De tre Youth-leaders fra Georgien, som var med til at udforme projektet i Moldova, er taget tilbage til deres lokale NGO og er nu i gang med at kontakte andre NGO’er i Georgien, for at skabe et større samarbejde omkring projektet.

De har brug for et liv med leg, læring, bevægelse, samvær, nysgerrighed og ikke mindst kreativitet. Og det savner IDP -børn og unge ofte i deres hverdag.

5

Disse tiltag vil modvirke den isolation fra det samfund som flere unge flygtninge oplever, forbedre de unges fysiske og psykiske sundhed samt styrke deres sociale liv og netværk med andre unge.

Alle har ret til en sikker fødsel... også i en syrisk flygtningelejr børn, der kommer til verden under de vanskelige omstændigheder i lejren. ”Jeg elsker følelsen af at holde et nyfødt barn i mine hænder. Jeg kan ikke helt forklare det, men det føles himmelsk”, siger hun.

Kvinder bliver gravide og føder selv under de ekstreme forhold, der er i flygtningelejre og i konfliktramte lande som i Syrien i dag.

FN’s Befolkningsfond (UNFPA) arbejder for, at disse kvinder ikke skal blive glemt i konflikternes kaos, men kan føde uden at risikere liv og helbred.

Jordans femtestørste by Za’atri flygtningelejren ligger midt i Jordans ørken, og huser mere end 120.000 flygtninge. I lejren er alt hvirvlet ind en stor støvsky af hvidt sand. De fleste flygtninge bor i telte. Nogle er dog heldige at have fået en lille præfabrikeret bygning, hvor det er en stor luksus, at der er gulv i stedet for kun ørkensand. Over de sidste 10 måneder er Za’atri vokset fra at være en lille flække i grænselandet til Syrien, til at blive hvad der reelt set er Jordans femtestørste by – en by, som konstant vokser. Lejren var oprindeligt tiltænkt 60.000 mennesker, men mens konflikten er trukket i langdrag, er langt flere end forventet kommet til. Livet i lejren er præget af usikkerhed.

Af Pernille Fenger, chef for FN’s Befolkningsfonds nordiske kontor

S

amira var gravid i syvende måned, da hun sammen med sin familie flygtede fra sit hjem i Syrien og søgte tilflugt i nabolandet, Jordan. Den 28årige mor til fire regnede på det tidspunkt med, at konflikten ville få en hurtig ende, og at hun kunne nå at komme hjem og føde sit 5. barn under trygge, vante rammer i Syrien. Men sådan skulle det ikke gå.

De syriske flygtninge i Za’atri udgør kun en lille del af de mennesker, der er på flugt fra konflikten i Syrien. Siden konflikten startede, er mere end 500.000 syriske flygtninge kommet til Jordan, hvor nogle har fundet ly i flygtningelejre som Za’atri, mens andre har bosat sig hos slægtninge, bekendte eller lejer en bolig i de større byer rundt omkring i landet. Mellem 1.500 og 3.000 syrere krydser grænsen fra Syrien hver dag på flugt fra et land i kaos.

Da dagen for fødslen kom, befandt hun sig stadig langt hjemmefra i et telt i flygtningelejren Za’atri i Jordans ørken. Vandet gik sent om aftenen, og der var ingen til at køre hende på et hospital. En nabokone fra teltet ved siden af blev tilkaldt i al hast for at hjælpe til. Og således gik det til, at Omar, en sund lille dreng, kom til verden i et telt i en syrisk flygtningelejr midt i Jordans ørken. Selv om Omar var sund, fik Samira komplikationer og smerter kort tid efter fødslen. Efter en tur på hospitalet i den nærmeste by blev hun indlagt til observation på en sundhedsklinik inde i lejren.

I ustabile konfliktsituationer som disse er kvinder og unge piger ofte de mest udsatte. Uden fast og sikker afgang til prævention stiger antallet af uønskede graviditeter. Risikoen for at blive smittet med HIV/AIDS eller andre seksuelle sygdomme forøges ligeledes. Kvinder kan risikere at skulle føde under flugt uden adgang til sundhedspersonale, livsvigtig medicin eller akut fødselshjælp, hvis komplikationer skulle opstå.

Her har hun nu været et stykke tid og fået den pleje, der skal til for at sikre, at hun bliver frisk efter komplikationerne fra fødslen. ”Jeg har det så meget bedre nu” siger Samira. ”På klinikken har de plejet mig og min baby; de har givet mig så mange gode råd og tips om, hvordan jeg skal tage mig af mig selv og mit barn især her i flygtningelejrens omgivelser – og de har opfordret mig til at blive ved med at amme”.

Derudover er vold mod kvinder, herunder seksuel vold, et overgreb som desværre ses med stor hyppighed i humanitære katastrofer. Det er i stigende grad dokumenteret, at kønsbaseret vold, især voldtægt, bruges som en krigstaktik til at ydmyge, dominere og ødelægge sociale bånd. I konfliktramte samfund præget af lovløshed og opløsning af samfundsnormer kan forbrydere nemmere slippe af sted med sådanne overgreb.

I en anden del af lejren har jordanske Ghadeer Taher Horani travlt med at hjælpe kvinder som Samira, så de kan give liv uden at risikere deres eget. Ghadeer er 24 år og har været uddannet som jordemoder i to år. For syv måneder siden tog hun sit livs største beslutning og sagde ja til at arbejde i Za’atri-lejren, hvor hun er med til at bistå fødsler blandt de syriske kvinder og fremme kvindernes sundhed. Ghadeers dagligdag er travl. Hun undersøger gravide kvinders sundhedstilstand, giver før- og efterfødselshjælp samt rådgiver om familieplanlægning og børnepleje. Ghadeer elsker sit job. Hun er lykkelig for at kunne bruge sine evner til at gøre noget godt for de nybagte mødre og nyfødte

Det er også observeret, at traditioner som børneægteskab udbredes i konfliktsituationer bl.a. i Syrien for at sikre pigens liv igennem et ægteskab uden for det konfliktramte område eller eventuelt blot for at have en mund mindre at mætte i familien i en vanskelig tid. ’Safe delivery’ Trods de vanskelige omstændigheder i konfliktramte 6

områder, fortsætter livets cirkel selv her. Det gælder også i Za’atri flygtningelejr. Hver dag bliver mellem 1215 børn født i lejren – og nye skæbner ser dagens lys.

Omtrent 3.000 gravide kvinder bor i lejren. FN’s Befolkningsfond (UNFPA) arbejder med lokale partnere for at sikre, at disse kvinder har adgang til sundhedsydelser og pleje under graviditet og fødsel.

krav, at jordmødre kun kan assistere ved fødsler i flygtningelejre med en læges tilstedeværelse og supervision. Men i de seneste 7 måneder har Ghadeer alligevel to gange været udsat for alene at skulle håndtere fødsler, fordi de skete akut. Sidste gang var i starten af maj.

Ghadeer var alene i klinikken på nattevagt, da der pludselig kom en ambulance med en gravid kvinde.

Ghadeer skyndte sig ud for at møde patienten, og det gik straks op for hende, at kvinden var tæt på at skulle føde. Ghadeer fremskaffede hurtigt et såkaldt ”safe delivery kit”, som er en pakke med et plastiktæppe, som kvinden kan ligge på, sæbe, handsker, et barberblad til at skære navlestrengen, en snor til at binde den sammen og to tæpper til at holde både mor og barn varme.

Med disse simple midler hjalp Ghadeers kvinden til en sikker fødsel på det tørre ørkensand uden for klinikken.

Barnet, som kun vejede 1200 gram ved fødslen, blev straks taget videre til et hospital. På den måde blev både mor og barn reddet.

En række sundhedscentre inde i lejren og mobile klinikker uden for lejren giver kvinderne adgang til familieplanlægning, medicin, rådgivning og fødselshjælp.

Trods begrænsede rammer og midler tilbyder flygtningelejrens klinikker de gravide kvinder et kærkomment pusterum. Her kan de få kvalitetspleje og ro i en virkelighed, hvor de skal håndtere både graviditet, de traumatiske oplevelser fra hjemlandet og det hårde liv i eksil i en flygtningelejr.

Ud over at tilbyde sådanne sundhedsydelser bruges klinikkerne til at afholde træningskurser for unge, som uddannes som ung-til-ung seksualvejledere med ansvaret for at give andre unge i flygtningelejren seksualoplysning. Derudover står FN’s Befolkningsfond og partnere for at drive en række beskyttede kvinde-zoner eller ”oaser”, hvor kvinder kan kommer og få rådgivning i kønsbaseret vold og andre udfordringer, de møder i hverdagen.

Ghadeer tænker tilbage på oplevelsen med stjernelys i øjnene. Trods det dramatiske og nervepirrende i at skulle klare fødslen alene og med begrænset udstyr, så var det et smukt øjeblik for hende. ”Når jeg holder disse børn i mine hænder, så føler jeg en særlig tilknytning” siger Ghadeer. ”Måske er det, fordi det er et mirakel, at de overlever og kan se denne verden trods alt det kaos, der sker rundt om dem”.

Den unge jordemoder Ghadeer er knyttet til en af disse klinikker for reproduktiv sundhed i Zaatri lejren. Egentlig er det et

Samira og Oman på klinikken i Za’atri-lejren (øverst) Photo © Ra'ed Addayleh, UNFPA Jordemoderen Ghadeer Taher Horani (til venstre) Photo © Arlene Calaguian Alano, UNFPA

7

4 spørgsmål til Mette Bock MF for Liberal Alliance siden 2011. Mette Bock har netop deltaget i Udenrigsudvalgets besøg i Jordan og Libanon. Hun beklæder ordførerskabet for det udenrigs-, udviklings-, erhvervs-, fødevare-, kirke-, IT- og indfødsretspolitiske område, og er dertil medlem af FN-forbundets Folketingsgruppe.

Du har netop deltaget i Udenrigsudvalgets besøg til Jordan og Libanon, hvor I blandt andet besøgte familier, der er flygtet fra Syrien.

Hvad er dit indtryk af konflikten, efter du har været tæt på den?

”

Jeg har fået bekræftet, at det er en enormt kompliceret konflikt med mange brislinger på tværs af politik, religion og grænser. Der er desværre ingen enkle løsninger. Det internationale samfund må sætte alle kræfter ind på at gøde jorden for en hurtig, politisk løsning. Omfanget af flygtningestrømmene er skræmmende, og konflikten rummer potentiale til at destabilisere hele regionen yderligere.

Hvad er FN’s rolle dernede?

Og har FN en særlig force som aktør i en sådan konflikt i kraft af det multilaterale fundament?

”

FN burde have en særlig rolle, både i forhold til at støtte helt konkret og nærværende i forbindelse med flygtningeproblematikken – men også i forhold til at understøtte en langsigtet konfliktløsning. Desværre tror jeg, at FN har mistet legitimitet i forhold til den sidste del. FN har generelt et problem – og det skal håndteres særskilt med reformer af hele systemet. Behovet har vist sig flere gange i de senere år i forbindelse med Det arabiske forår.

Der har været mange diskussioner omkring FN’s rolle og relevans i den globale verdensorden, vi har i dag – nogle mere positive end andre.

Hvordan anser du verdens organisationens betydning i dag?

”

Som jeg svarede før, er der et eklatant behov for reformer og nytænkning. Danmark burde lægge sig i spidsen som initiativtager til en proces, der kan revitalisere FN.

Hvordan kan Danmark bidrage til et stærkere og mere effektivt FN?

”

Ved at sætte en ny dagsorden; ved at kræve reformer; ved at skabe netværk til andre lande, der ser samme behov; og ved at føre en modig og visionær udenrigspolitik, også i forhold til FN. Jeg er desværre ikke optimist. I sidste måned havde jeg et beslutningsforslag til behandling i Folketingssalen. Det skulle pålægge den danske regering ikke at stemme for, at repræsentanter for lande, der krænker menneskerettighederne, kan sidde i FN-organer, der behandler menneskerettighedsspørgsmål.

Samtlige regeringspartier vil stemme imod mit forslag, når det kommer til afstemning. Og regeringen vil desuden fastholde, at den ikke vil offentliggøre, hvem den stemmer på i de konkrete afstemninger. Det er rystende – og det svækker FNs legitimitet. Også i den danske befolkning. FN skal besinde sig på sit oprindelige formål, slankes og effektiviseres. Ellers vil FN fortsat miste indflydelse, hvilket vil være et enormt tab. Hvis ikke der kommer gang i reformprocessen vil FN overleve sig selv.

Og nye organisationer opstå.

Udsnit af Za’atri flygtningelejren i Jordan, der nu huser mere end 120.000 flygtninge 8

De deltog også i studieturen til Jordan og Libanon: Lone Loklindt (RV) Jacob Bjerregaard (S) Per Stig Møller (KF) Formålet med rejsen var at belyse de udfordringer konflikten i Syrien skaber for Libanon og Jordan.

Delegationen mødtes med adskillige eksperter, politikere, ministre, journalister, FN-organisationer og tidligere syriske politikere for at diskutere udfordringerne.

UN Photo/ Mark Garten

38 år i en flygtningelejr i ørkenen gælder selvfølgelig, hvad der allerede er sket, men også hvad der sker netop nu.

Af Lave K. Broch, formand for FN-forbundets freds og konfliktløsningsudvalg

Danmark har længe været fortaler for en udvidelse af MINURSO’s mandat. Men det er ikke nok. Vores regering er nødt til at blive mere aktive og lægge decideret pres på Frankrig og Spanien.

I slutningen af april forlængede FN’s sikkerhedsråd mandatet for FN’s mission i Vestsahara (MINURSO) med yderligere et år. FN har været engageret i konflikten mellem Marokko og Vestsaharas selvstændighedsbevægelse, Polisario, siden 1976, så det er en velkendt manøvre. Målet for FN-missionen er at få gennemført en folkeafstemning om selvbestemmelse for Vestsahara, men det er trukket i langdrag på grund af uenighed om, hvem der er berettiget til at deltage i en sådan afstemning.

Det norske regeringsparti Arbeiderpartiet (Socialdemokraternes søsterparti) har netop vedtaget en resolution på deres årsmøde, hvor de slår fast, at Norge skal lægge pres på Frankrig og Spanien i denne sag.

Det vil derfor være naturligt, at vi i Danmark overvejer, hvordan vi i samarbejde med Norge og andre ligesindede stater kan få Frankrig og Spanien til at forstå, at det er uacceptabelt at modvirke FN’s menneskerettighedsarbejde i år 2013.

Landet er delt i en vestlig del, der er besat af Marokko og i en østligt del mest med ørken, der kontrolleres af Polisario. De to dele er adskilt af en mur, der er 2.740 km lang. På hver side står der soldater fra henholdsvis Marokko og Polisario. FN-missioner har normalt ret til at monitorere menneskerettigheder. Men det gælder ikke for MINURSO. Derfor forsøgte USA at få udvidet missionens mandat til også at dække menneskerettighedsområdet.

Konflikten i Vestsahara har varet alt for længe. Det gælder for dem, der lever med menneskerettighedskrænkelser i den besatte del af Vestsahara, men også for de over 150.000 mennesker fra Vestsahara, der bor i flygtningelejre uden for Tindouf i Algeriet. Dette danner baggrund for, at to medlemmer af FN-forbundet i november gennemførte en studierejse til flygtningelejrene uden for Tindouf. De første flygtninge kom fra Vestsahara til lejrene for 38 år siden. Denne flygtningeproblematik er derfor den næstældste som FN arbejder med – kun overgået af Palæstina.

Det amerikanske skridt blev taget fordi FN’s generalsekretær Ban Ki-moon er fortaler for en mandatudvidelse.

Ban Ki-moon har slået fast, at der er rapporter om menneskerettighedskrænkelser, og at der derfor er brug for en upartisk og dækkende overvågning af menneskerettighedssituationen både i selve Vestsahara og i de flygtningelejre uden for Tindouf i Algeriet, hvor over 150.000 flygtninge fra Vestsahara befinder sig.

”

Hvis omverden vender det blinde øje til er der risiko for at konflikten bliver væbnet igen. Mange af de unge i Tindouf-flygtningelejrene er trætte af at vente, og flere gange hørte vi dem omtale FN som ’United Nothing’

Uklart billede af menneskerettighedssituationen Desværre mislykkedes det amerikanske forsøg. Det skyldtes ikke mindst modstand fra Frankrig, der med det samme valgte at kritisere forslaget i Sikkerhedsrådet. Spanien bakkede op om Frankrig, og efter en marokkansk diplomatisk indsats blev det amerikanske forslag ændret, så FN’s mission i Vestsahara alligevel ikke fik mulighed for at overvåge menneskerettighedssituationen i Vestsahara.

”

Fred, men underernæring hos sahravierne Da vi, Ann Kristina Mikkelsen Bojsen og jeg på FNforbundets studietur i november sidste år, ankom til lufthavnen i Tindouf, blev vi mødt af repræsentanter fra Polisario og af algerisk politi i store landrovere, der eskorterede os fra lufthavnen og til lejrene. Den høje grad af sikkerhed skyldtes, at et par spanske nødhjælpsarbejdere var blevet kidnappede inde i en lejr et halvt år tidligere. Det var en gruppe fra Mali, der havde udført kidnapningen. Efterfølgende er sikkerheden blevet skærpet og vi kunne gå frit rundt i lejrene og boede privat hos en flygtningefamilie.

At Frankrig med støtte fra Spanien modarbejder FN’s muligheder for at overvåge menneskerettighederne i Vestsahara er klart til skade for fredsprocessen i området og for de mennesker som er ofre for brud på menneskerettighederne. I 2011 erkendte Marokko, at over 300 mennesker var blevet dræbt i marokkansk fangenskab fra 1958 til 1992 inklusive 14 børn i alderen 3 måneder til 15 år. Vestsaharas selvstændighedsbevægelse, Polisario mener, at dette tal er langt højere.

Vi fik besøgt: børnehavner, skoler, handicapcentre, en radiostation, en tv-station, et forlag, et museum, et center for forsvundne personer og torturofre, et hospital og vi mødte en repræsentant for Den Røde Halvmåne, forskellige repræsentanter for Polisario, heriblandt deres parlamentsformand, kulturministeren og ministeren

Men det er ikke muligt at få et klart billede af tilstanden på menneskerettighedsområdet uden FN-overvågning af menneskerettighedstilstanden i Vestsahara. Dette 9

for samarbejde (bilateral nødhjælp), en repræsentant for deres ungdomsbevægelse samt FN’s fredstyrke MINURSO, der dog ligger uden for lejren.

FN’s styrkens repræsentanter fortalte bl.a. om problemet med det manglede mandat til at overvåge menneskerettighederne, men også at det er en meget vellykket fredstyrke, fordi der siden våbenhvilen i 1991 ikke er blevet skudt en eneste gang over skillelinjen. Desuden fik de sagt, at de godt kunne bruge nogle danske soldater i fredsstyrken.

Generelt virker folk i lejrene glade, og alt virker meget velorganiseret. Der tages således hånd om alle i samfundet herunder handicappede, og der er vaccinationsprogrammer for børn og unge. Kvinderne har også en central rolle i samfundet, og flere kvinder indtager lederfunktioner i deres institutioner. F.eks. var lederen for lejrens eneste forlag, lederen for et handicapcenter og kulturministeren kvinder.

Men selv om tingene ser ud til at fungere, så er der underernæring, og derfor har både Sverige og Norge valgt at støtte lejrene direkte. Norge leverer f.eks. al mad til hospitalerne, og Sverige donerer bl.a. makrel til flygtningene. Den danske regering har afvist at støtte direkte, da de mener, at det er nok at støtte indirekte gennem FN-organisationer som WFP og UNHCR. FN-forbundet vil sætte fokus på Vestsahara En varig fred i Vestsahara vil kun komme, hvis den folkeafstemning, som FN arbejder for i Vestsahara, bliver gennemført. Men vejen til fred er også vigtig. Derfor har FN-forbundet besluttet, at vi de kommende år sætter fokus på Vestsahara. Der er nedsat en arbejdsgruppe under FN-forbundets Freds og Konfliktløsningsudvalg, og vi arbejder på at gennemføre en større konfe-

rence i slutning af året eller begyndelsen af 2014.

FN-forbundet har også klare politiske holdninger om Vestsahara. Ud over at vi bakker op om MINURSO’s mål om en folkeafstemning og en udvidelse af mandatet til også at gælde menneskerettighedsområdet, mener vi, at det er ulovligt at handle med råvarer og naturressourcer fra den besatte del af Vestsahara, hvis det ikke er sikkert at handelen kommer den oprindelige befolkning til gode. Derfor er FN-forbundet modstander af EU’s fiskeriaftale med Marokko, da denne også gælder for Vestsahara. Men det gælder også handel med andre varer.

I en rapport fra svenske Emmaus og Western Sahara Resource Watch (WSRW) fremgår det, at ”Marokko” står som oprindelsesland også for produkter, der stammer fra det marokkansk besatte område af Vestsahara, herunder tomater fra virksomheden Azura som danske COOP handler med. Den danske NGO Afrikakontakt mener, at det ikke er muligt for COOP at vide, hvor Azuras tomater kommer fra, og at de derfor som svenske COOP og fem andre supermarkedskæder i Sverige burde afholde sig fra handel med et selskab, der bryder folkeretten.

Sidste ord er ikke sagt i spørgsmålet om Vestsahara.

Men en ting er sikkert: Verdenssamfundet kan gøre meget for at bakke op om en fredelig løsning. Hvad enten det gælder menneskerettigheder, hjælp til flygtninge i lejrene eller spørgsmålet om tomater. Hvis omverden vender det blinde øje til er der risiko for at konflikten bliver væbnet igen.

Mange af de unge i Tindouf-flygtningelejrene er trætte af at vente, og flere gange hørte vi dem omtale FN som ”United Nothing”. En krig vil ingen dog vinde på hverken parterne eller omverden.

Telefoncentral i UNHCR’s kvarter. Her kan beboerne i Laayoune-lejren ringe til familie og pårørende, der ikke bor i flygtningelejren. De får ti minutter hver.

UN Photo/ Martine Perret 10

INTERNATIONALT OVERBLIK

ved Henrik Døcker

FN-fond giver $9,8 mio. til syriske flygtninge i Jordan FN’s Centrale Nødhjælpshjælpefond (CERF) har bevilget $9,8 mio. til at få anlagt en lejr for syriske flygtninge i Jordan, hvoraf der befinder sig 500.000 i landet. Den nye lejr skal kunne huse 110.000 flygtninge. Men alt i alt skønnes 8,3 mio. syrere at være på flugt som følge af borgerkrigen, hvor af de 6,8 kan betegnes som hjemstavnsfordrevne inde for Syriens grænser. CERF blev dannet i 2006 med henblik på hurtig formidling af nødhjælp – telte, drikkevand, fødevarer, tøj mv., som kanaliseres gennem FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og Børnehjælpefonden (UNICEF).

(Infografik fra unhcr.org)

Kroater dømt og serbere frifundet ved Eksjugoslavien-tribunalet Seks højtstående kroatiske officerer i den midlertidige pseudo-statsdannelse Herceg-Bosna i Bosnien Hercegovina er i maj ved Det Internationale Straffetribunal for Eksjugoslavien mellem 16 og 25 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Formelt dømtes de for i organiseret fællesskab med magt at drive et betydeligt antal muslimer ud af deres hjem i området. Der var tale om etnisk udrensning med brutale midler: Ofte midt om natten, så folk ikke nåede at blive ordentlig påklædt, med grov vold, voldtægt af kvinder og andre forulempelser blev muslimerne ført til fængsler og lejre, til udsultning og fornedrelse. Denne sag indledtes i 2006, tribunalets hidtil mest omfattende. Der blev i alt ført omkr. 200 vidner, dommen fylder over 2600 sider. Samme tribunal har også i maj frifundet den nu afdøde serbiske præsident Slobodan Milosevic’ daværende efterretningschef og dennes næstkommanderende for anklager om ansvar for massedrab på civile bosniere. Deres andel i nedslagtningen af omkr. 100.000 mennesker og fordrivelsen af 2,2 mio. under borgerkrigene, der påfulgte Jugoslaviens opløsning, var ifølge tribunalet ikke blevet bevist. At serbiske dødspatruljer huserede i Bosnien Hercegovina og dræbte civile, er blevet påvist i flere sager, men beviset for, at de efterretningsledere havde beordret det, var altså ikke stærkt nok.

Sikkerhedsrådet har forlænget fredsstyrken for Sudan/Sydsudan FN-fredsstyrken for Abyei (UNISFA) - det af Sudan og Sydsudan omtvistede område – forlænges til 30. november og udvides samtidig med 1100 mand, således at den nu kommer op på 5326 mand, som også anbefalet i generalsekretær Ban Ki-moons seneste rapport. Efter mange udskydelser begyndte begge parter i marts at trække deres tropper væk fra området. I henhold til en aftale fra 2011 er det meningen, at området totalt skal demilitariseres, ligesom der skal iværksættes minerydning.

Libysk våbenstrøm til en række lande i Vestafrika og Mellemøsten Libyske våben spredes ”med alarmerende hast” i Vestafrika og lande øst for Middelhavet, påpeger et ekspertpanel under FN. Der er tale om ulovlige våbentransporter i strid med den eksisterende våbenembargo, som blev indført efter de fjendtligheder, der i 2011 førte til diktatoren Moamar Gaddafis fald. Både civilpersoner og militære myndigheder laver kort sagt forretning af Gaddafis våbenarsenal, og det kommer godt et dusin lande til gode. Panelet, der består af fem uafhængige eksperter, har aflagt 28 besøg i 15 lande i Afrika, Europa og Mellemøsten, herunder ti besøg i Libyen selv. Nogle af våbnene er kommet oprørere til gode; en større del af dem er havnet i Tchad, Gaza, Somalia og Syrien. Trods forsikringer fra den libyske regering om sikring af landets grænser fortsætter spredning af de libyske våben ud af landet til ekspertpanelets store bekymring.

FN hilser velkommen, at Guatemala-diktator omsider dømmes Aldrig så snart som FN’s højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillay havde udtrykt tilfredshed med dommen over Guatemalas tidligere diktator José Ephraim Montt, før landets forfatningsdomstol annullerede den og beordrede retshandlinger i sagen siden 19. april omgjort. Den nu 86-årige general er herefter alligevel ikke dømt 80 års fængsel for folkedrab, nemlig ved sin ordre om tilbage i 1982-83 at have beordret 1771 mayaindianere fra ixil-folket skudt. Det skyldes uenighed i retten om hvilken advokat, der skulle repræsentere eks-diktatoren.

FN-rapportør hilser præsident Obamas ny anti-terrorpolitik velkommen Præsident Barack Obama har anslået nye positive toner ved i en tale at love mindre brug af droner, nye forsøg på 11

at få lukket Guantanamo-fængslet på Cuba og at begrænse sin egen magt på krigsførelsens område, udtaler den særlige FN-rapportør om menneskerettigheder og terrorisme Ben Emmerson. Talen repræsenterer et seriøst forsøg på at få afsluttet krigen mod Al-Qaida, således at enhver terrorhandling ikke fortsat skal betragtes som led i en løbende væbnet konflikt. Men det er iflg. præsidenten den amerikanske kongres, der hindrer ham i at få lukket Guantanamo-fængslet. Der er dog blandt iagttagere ikke enighed om, at Obama lægger op til et radikalt brud med sin hidtidige politik.

Amnesty International pointerer fri adgang til den digitale verden som del af ytringsfriheden I sin 313 siders årsrapport for 2013 understreger Amnesty International betydningen af alle menneskers adgang til internettet og til nutidens digitale kommunikationsmidler i det hele taget. Alt det skal ses i forlængelse af internationalt postvæsen, fremgår det. Når man har adgang til at sende lukkede breve verden over, så bør der også være adgang til elektronisk befordring af budskaber uden regeringers indblanding. Desværre hindres denne kommunikation i mange lande, f.eks. i Aserbajdsjan, Cuba, Tunesien og Vietnam – i sidstnævnte lande er der faldet domme på op til 12 års fængsel, formelt begrundet i ”regeringsfjendtlig propaganda”. Rapporten har i 2012 registreret 112 stater, som benytter tortur, 101, hvor ytringsfriheden knægtes og 57, som har politiske fanger (samvittighedsfanger). I alt 159 af verdens 193 stater er på én eller anden måde kritisable på menneskerettighedsområdet (også Danmark). (UN Photo/ Paulo Filgueiras)

25 pct. af verdens børn vokser ikke nok Over en fjerdedel af verdens børn under fem år vokser ikke nok, fremgår det af en rapport fra UNICEF, FN’s Børnefond. 24 lande med den højeste andel af væksthæmmede børn bor i landene syd for Sahara i Afrika og i Sydøstasien. Særlig slemt står det til i Østtimor, Burundi, Niger og Madagaskar, hvor halvdelen af de under fem-årige falder i denne kategori. Hovedårsagen er under- eller fejlernæring.

Nu omsider FN-Mali-styrke FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget, at der dannes en 12.600 mand stor fredsbevarende styrke for Mali (MINUSMA), hvori skal indgå de omkr.

6000 vestafrikanske soldater, der allerede befinder sig i landet. Styrken, der formeres i begyndelsen af juli, skal sørge for sikkerhed i landets vigtigste byer og veje, men har ikke som sådan til opgave at nedkæmpe jihadister. Det påhviler fremdeles de 1000 franske soldater i området. Styrken sammensættes af 11.200 soldater og 1440 politifolk; den får et årsbudget på $800 mio. (UN Photo/ MINUSMA/ Blagoje Grujic)

Våbenembargo mod Elfenbenskysten forlænget FN’s Sikkerhedsråd har forlænget våben-embargoen over for Elfenbenskysten til udgangen af april 2014 begrundet i frygt for, at det sårbare og ustabile land skal blive kastet ud i nye fjendtligheder, som måske kunne udløse en ny borgerkrig. Assisterende generalsekretær for fredsbevarende operationer Edmond Mullet erkender, at landet har stabiliseret sig betydelig siden kampene for to år siden, men samtidig at lov og orden bl.a. trues af transnational kriminalitet, terrorisme og pirateri. (UN Photo/ Ky Chung)

Nu 21 mio. slaver i verden Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) skønner, at 21 mio. mennesker lever under slavelignende forhold eller i en form for tvangsarbejde. Ca. halvdelen er blevet handlet (ofre for trafficking) enten inden for deres eget land eller fra ét land til et andet. Syv mio. husassistenter, barnepiger, fabriks- og landarbejdere kategoriseres som slaver på grund af de usle forhold, de lever under. Europæiske og amerikanske banker er blevet inddraget i myndigheders bestræbelser på ved afsløring af hvidvaskning af penge også at spore disse mennesker, særlig når udnyttelsen af dem synes at være organiseret. (UN Photo/ X ) 12

Henrik Døcker anmelder…

I krig og fred, Kofi Annan & Nader Mousavizadeh, 408 sider, Gyldendal

K

ofi Annans lille, men stærke personlighed kastede glans over præsentationen af den danske udgave af hans erindringer fra perioden som FN-generalsekretær 1997-2006 – han var nemlig i København og talte på et offentligt møde sammen med sin medforfatter, journalisten Nader Mousavizadeh.

Indtrykket af en beskeden, men entusiastisk internationalist, en sand fredforkæmper, blev her til fulde bekræftet. Bogen er skrevet i en medrivende, let flydende stil, hvor Annans stærke karakter så at sige gennemsyrer hver side.

Annan minder om, at det var hans svenske forgænger som generalsekretær Dag Hammarskjöld, der ”opfandt” begrebet fredsbevarelse, dvs. den indsats, forskellige former for FN-missioner har påtaget sig rundt om på kloden for at sikre, at fredsslutninger holder, og at FN gør en målrettet indsats for at forebygge nye konflikter og krige. Afslutningen på Den Kolde Krig, den længstvarende og vel største krigsrisikofaktor i de sidste godt 60 år, indvarsledes iflg. Annan i 1988, da generalsekretæren for det sovjetiske kommunistparti, Mikhail Gorbatjov holdt en tale i FN’s Generalforsamling. Han annoncerede her en drastisk nedskæring af Sovjets militære tilstedeværelse i Østeuropa.

Særlig smertefuldt for ham har det været at dvæle ved FN’s svigt omkring folkedrabet i Rwanda i 1994. FN’s styrke dér, UNAMIR, var ”på ingen måde rustet til at intervenere på meningsfuld måde”, hedder det i bogen; Annan var for resten leder af FN’s departement for fredsbevarende aktioner, da han måtte erkende, at Sikkerhedsrådets permanente medlemmer ikke tog ansvaret for situationen i Rwanda og i lang tid ikke ville erkende, at der var tale om folkedrab. Ej heller ville de stille tropper til rådighed for en FN-styrke.

foretages. Først efter, at kampene i Bosnien havde krævet 100.000 menneskeliv, kom det i september 1995 til en egentlig militær intervention fra fire NATOlande, som tre måneder senere førte til Dayton-freden.

Men det var en enkelt frygtelige begivenhed: De bosniske serberes nedskydning af 39 civile på Sarajevos torv, der udløste de luftangreb på Serbien, som så bragte en ende på krigen.

Annans kontor henvendte sig direkte til over 100 regeringer for at få dem til at skaffe tropper. Han ringede selv til snesevis af dem – en virksomhed han i øvrigt fortsatte som generalsekretær, altså direkte telefonkontakt til præsidenter og ministerpræsidenter i krisesituationer. Som han skriver: ”En af de mest chokerende oplevelser i hele min karriere var…: den tydelige diskrepans (...) mellem de offentlige udtalelser om andre menneskers lidelser og den manglende vilje til at stille nødvendige ressourcer til rådighed”.

Annan konkluderer imidlertid, at ”fredsbevarende styrker ikke afgørende kan ændre magtbalancen i nogen konflikt”, idet han tilføjer, at ét af de fælles resultater, hans stab opnåede, var, at fredsbevarende styrker, der oprindelig var beregnet til begrænsede konflikter mellem stater i Den Kolde Krigs tid, blev et instrument som ”meningsfyldt kunne bruges til løsning af borgerkrige, den dominerende konfliktform i den moderne verden”.

Den manglende konsekvens og klarhed fortsatte på en måde på Balkan, hvor Storbritannien-Frankrig ofte var uenig med USA om, hvilken konflikt der egentlig udspilledes dér, og hvilken konkret indsats, der var den rigtige. I modsætning til andre operationer, herunder de vellykkede i Cambodja, El Salvador og Mozambique, blev det ikke defineret, hvad der militært skulle

De smertelige erfaringer fra Eksjugoslavien og Rwanda førte Annan videre frem til modige synspunkter på begrebet intervention, og om hvordan fremmede staters væbnede indgreb i andre lande undertiden måtte godtages trods det formelle brud på FN-pagtens magtanvendelsesforbud. Samtidig brugte han masser af tid 13

på at forhandle og presse stater og deres overhoveder til fredelige løsninger på oprindeligt blodige konflikter – såsom da Indonesien slap grebet om Østtimor, så det med FN’s hjælp kunne blive selvstændigt.

for Pakistan og Cuba. Men han glemmer at fortælle om de fordele, der fulgte med nyordningen (bl.a. den såkaldte periodiske gennemgang af hvert lands overholdelse af FN’s menneskeretskonventioner).

Som så mange andre steder i bogen udtrykkes tankerne klart og realistisk: Skulle FN ”redde” staters liv eller menneskers? Og ”hvis menneskehedens kollektive samvittighed ikke ser FN som dens vigtigste platform, er der alvorlig fare for, at den vil kigge andre steder hen efter fred og retfærdighed”. Det var ikke let for FN’s generalsekretær at erkende, men Serbiens overgreb på kosovo-albanerne retfærdiggjorde NATO’s bombardementer af serbiske mål, og Annan protesterede ikke. FN’s Sikkerhedsråd var ikke blevet spurgt om godkendelse, fordi alle vidste, at mindst et permanent medlem ville nedlægge veto.

Det er ikke helt korrekt, når Annan skriver, at vi mangler institutioner, der kan dømme eller håndhæve folkeretten. Vi har fået såvel straffetribunalerne for Eksjugoslavien og Rwanda foruden Den Internatonale Straffedomstol – institutioner, som han af én eller anden grund ikke vier større omtale – måske fordi han ikke personlig har haft så meget at gøre med deres oprettelse. Nationale domstole kan også benytte folkeretten.

Vigtigt blev det forslag, han i 2001 fremsatte på et møde i Den Afrikanske Union (AU), nemlig at oprette en fond til bekæmpelse af hiv/aids. Millioner af dollars begyndte at rulle ind, Bill Gates Fonden satte skub i det ved en donation på 100 mio. dollars, siden hen bevilgede USA fem milliarder dollars. Bittert var det, at flere afrikanske præsidenter (således Ugandas, Sydafrikas og Kenyas) i perioder ikke engagerede sig, lagde ansvaret fra sig og endog kom med usaglige kommentarer om den alvorlige sygdom og dens bekæmpelse.

Ud af disse situationer krystalliseredes begrebet ansvar for at beskytte. Altså staternes individuelle ansvar (over for deres egen befolkning) og kollektive ansvar (over for andre landes befolkninger), når grove krænkelser af folkeretten kommer ind i billedet. Når han lige frem kalder det en ”fremragende fornyelse”, tager han efter min mening munden for fuld. Som Annan mere realistisk bemærker, bidrog det til ”at føre debatten videre”.

Det tjener Annan til ære, at han fremsætter ramsaltede bemærkninger både om diktatorer – og han har måttet tage livtag med flere såsom Saddam Hussein og Omar al-Bashir – og FN-embedsmænd så som sin forgænger Boutros-Ghali eller chefen for FNvåbeninspektørerne i Irak, australieren Richard Butler.

Det er en ærlig og åbenhjertig bog med masser af eksempler på FN-diplomatiets betydning og på ”det lette fodaftryk”, som FN mange gange må nøjes med at sætte som fx i Afghanistan eller Irak. En glimrende, medrivende skildring fra FN’s tidligere førstemand, som stadig øver en mæglende indflydelse – senest ved det endnu ikke afsluttede opgør efter Kenyas forrige præsidentvalg i 2007.

I forvejen kunne man (hvad Annan ikke gør) godt konstatere, at staterne efter folkeretten (og specielt menneskeretten) i forvejen har en forpligtelse til at beskytte deres befolkninger, dvs. opretholde lov og orden, herunder have et effektivt politi og et lovlydigt retsvæsen.

I en sådan situation kan staten vel ikke samtidig have en ret til at dræbe dens egne befolkning?

Interessant er Annans beskrivelse af hans aktive diplomati for at få det planlagte Menneskerettighedsråd, der kom til at afløse FN’s Menneskerettighedskommission, i hus. Han viste da gode overtalelsesevner over

SE OGSÅ: www.kofiannanfoundation.org

Aung San Suu Kyi – En kamp for frihed, Jesper Bengtsson, 256 sider, Turbulenz

Burma Myanmar - fortællinger fra et land i forandring Mette Holm & Mogens Lykketoft,199 sider, Peoples’ Press Vi kender hende alle sammen, den slanke, yndefulde kvinde med den stærke karakter: Aung San Suu Kyi, der er blevet symbolet på et nyt og friere Myanmar.

Myanmar er kompliceret at forklare, og det kan ikke undgås, at en del af oplysningerne lapper over hinanden i de to udmærkede bøger. Men mens Bengtsson nok bringer de fyldigste oplysninger om landet, har Holms & Lykketoft sin force ved at lægge vægt på beretninger fra landets borgere.

14

Folter – Die Alltäglichkeit des Unfassbaren, Manfred Nowak, 239 sider, Verlag Kremayr & Scherlau, Wien Den østrigske juraprofessor Manfred Nowak var 1996-2003 FN’s særlige torturrapportør, og det er hans erfaringer herfra, han har nedfældet i denne væsentlige bog.

Blandt de 18 stater, som beskrives, var tilstandene i Ækvatorial Guinea nok de værste. Fordi Nowak havde haft kontakt med den ene person, som ’udgjorde’ oppositionen mod regeringspartiet, mødte han talrige vanskeligheder og en yderst kølig atmosfære under et møde med en stribe vigtige ministre. Såvel politiske fanger som kriminelle blev her systematisk torteret.

Som han skriver, er arbejdet ofte at sammenligne med katten efter musen – der skal trues og lokkes, for ikke sjældent opfattes en højtstående FN-rapportør som en pestilens.

Kloge ord fra en erfaren mand med hjertet på det rette sted.

En celle i det overfyldte fængsel i Nimba, Liberia

UN Photo/Christopher Herwig

Vinter i Prag, Madeleine Albright, 489 sider, Gads Forlag.

En del læsere vil mindes Madeleine Albrights glimrende erindringsbog om hendes tid som amerikansk udenrigsminister: Madame Secretary.

Nu har den driftige dame, i dag amerikansk statsborger, på fængslende vis delagtiggjort os i andre former for erindringer, nemlig om hendes barndom og ungdom, da hun var borger i det daværende Tjekkoslovakiet. Der var i sandhed ”vinter” over den tjekkiske hovedstad, nærmere bestemt en tung, mørk skæbne over den periode, hun her beskriver: 1937-48: Først tysk besættelse og siden hen iværksættelsen af det kommunistiske diktatur.

Det blev indledningen til familiens endelige eksil: I USA, hvor faderen blev professor i historie, og hvor datteren, Madeleine, fik en solid uddannelse og et politiske engagement, der bragte hende vidt i sit andet nye hjemland. Så vidt, mener nogle, at hun kunne være blevet amerikansk præsident, om hun ikke lige akkurat var født i – Tjekkoslovakiet.

For at læse anmeldelserne i deres helhed, klik på titlen eller find dem på vores hjemmeside: www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger. Du kan også klikke lige her 15

Fordi vi tror på et globalt ansvar.

Du kan støtte vores arbejde ved at blive medlem. Se mere på fnforbundet.dk/bliv-medlem eller find os på facebook.com/FNforbundet.dk

16