GLOBAL

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 4 SEPTEMBER 2013

Om Lighed & udviklingsbistand efter 2015, Civilsamfundets rolle & bĂŚredygtige udviklingsmĂĽl + interview med Lene Espersen 1

REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/Werner Schmidt ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang: oktober 2013 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar.

Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th

Globale bæredygtighedsmål Gammelt, men mere aktuelt end nogensinde: begrebet ’bæredygtig udvikling’.

I FN’s Brundtlandkommissions rapport fra 1987 defineres det som ”… en udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov bringes i fare”. En definition anerkendt af FN’s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro 1992, men alligevel ikke helt forstået af alle – og slet ikke efterlevet. For nogle er det bare noget med noget miljø-noget, og fuldt efterlevet kræver det en omstilling af vores levevis.

Det er mere end nogensinde nødvendigt at forstå, at bæredygtig udvikling er en samlet varetagelse af økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer – og internationalt synes der efterhånden at være reel opbakning bag sammentænkningen. FN’s Millennium Development Goals – på dansk 2015 Målene – fastsatte indenfor 8 overskrifter en række mål og delmål, som delvist er nået, men som udløber i 2015. Derfor er der indtil flere processer i gang, der skal finde nye globale mål, og det skriver Andreas Hansen bl.a. om senere i bladet.

I FN’s generalsekretærs rapport fra midten af august anbefales ét sæt universelle mål, og det er også, hvad der står i udkastet til sluterklæringen fra en særlig event i FN’s generalforsamling, der afholdes den 25. september: ”I erkendelse af den iboende sammenhæng mellem fattigdomsudryddelse og fremme af bæredygtig udvikling, understreger vi nødvendigheden af en sammenhængende tilgang, der på en balanceret måde integrerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling”.

Når FN’s 68. generalforsamling går i gang i år den 17. september, sender Danmark en delegation af folketingsmedlemmer og organisationsrepræsentanter, der kan holde øje med, om formuleringen fastholdes – og i det hele taget kan stå til rådighed med svar på rede hånd, hvis der er noget staternes repræsentanter er i tvivl om i forhold til verdens fremtid. På side 11 kan du se, hvem der skal af sted.

I forhold til udviklingen i Syrien kan diskussionen om bæredygtighedsmål måske virke lidt luksusagtig, men det er forkert. Blandt de bidragende årsager til konflikter i og mellem lande, er kampen om ressourcerne, frygten for en usikker fremtid og fornemmelse af afmagt i fht. til éns situation.

1264 København K. Tlf.: 3346 4690

Langsigtede løsninger i rammen af en bæredygtig udvikling, er tvingende nødvendigt – ikke kortsigtede militære aktioner uden FN-mandat.

Torleif Jonasson Generalsekretær

2

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

Voksende FN-indsats i kampen mod verdensomspændende kriminalitet

SIDE 6

Lighed og Udviklingsbistand – investering eller velgørenhed?

SIDE 8

5 spørgsmål til Lene Espersen

SIDE 10

Efter 2015 SIDE 11 — og FN’s betydning som dagsordenssættende organisation Internationalt overblik

SIDE 15

Henrik Døcker anmelder

SIDE 17

3

Nyt fra FN-forbundet Dette nummer af GLOBAL sætter fokus på bæredygtig udvikling — eller rettere: debatten om de globale bæredygtighedsmål, der (forhåbentlig) skal erstatte 2015 Målene, efter de udløber.

Det bliver et af de helt store emner på dagsordenen for FN’s generalforsamling, der åbner ganske snart. Derfor synes vi, det var passende med en forside fra løvens hule, der lige nu er under ombygning.

TAK til de, der har bidraget til dette nummer af GLOBAL: Camilla Brückner, UNDP Lene Espersen, Det Konservative Folkeparti Andreas Poppenbøl Hansen, FN-forbundets bæredygtighedsudvalg

Optimistisk årsrapport om 2015 Målene I rapporten Millennium Development Goals 2012, udgivet af FN, kan man på 68 sider få et kvalificeret overblik, hvor langt verden er nået. Meget af, hvad her skrevet står, er kendt, men nok mest af dem, der systematisk følger de vigtige sektorer, der indgår i MDG. Den ekstreme verdensfattigdom er blevet halveret fem år før den beregnede tid, ligesom antallet af mennesker uden adgang til drikkevand. Over 600 mio. vil stadig være henvist til forurenet vand, og over en milliard tvunget til at leve for mindre end 1,25 $ om dagen. Om alle de fortsatte udfordringer kan læses i denne rapport. (H.D.) Find rapporten her (og meget mere information) her: www.un.org/millenniumgoals

Sæt kryds i kalenderen Den 12. september til konference om personer på tålt ophold og afviste asylansøgere også på Christiansborg: Hvorfor rejser de ikke bare hjem?

Den 13. september til uddelingen af Verdens Bedste Nyheder Den 11. oktober, hvor FN-forbundet igen slår dørene op til Kulturnatten i København Den 2.-12. november 2013, hvor vi afholder endnu et Training of Trainers under titlen: Culture and Language Learning for Youth.. Deadline for ansøgning er 1. oktober 2013.

Du kan finde flere oplysninger på

www.fnforbundet.dk 4

Kære medlem Så er det igen ved at være tid til den landsdækkende kampagne ”Verdens Bedste Nyheder”, hvor FN-forbundet – sammen med mere end 90 andre organisationer – går på gaden for at fortælle danskerne den positive og måske overraskende nyhed, at indsatsen overfor verdens fattige og nødlidende har skabt markante og varige fremskridt.

Kunne du tænke dig at hjælpe os?

Din opgave vil blive, sammen med os, at uddele juicebrikker og kampagneaviser til så mange mennesker så muligt på Kongens Nytorv fredag den 13. september i tidsrummet kl. 6.30 - 9.00.

Ved at deltage i kampagnen sender vi et signal om, at vi ønsker at minimere hungersnød, sikre uddannelse til alle, sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, mindske børne- og mødredødeligheden samt bekæmpe hiv/aids og malaria. Bag kampagnen står i fællesskab FN, Danida og de danske u-landsorganisationer.

Hvis du er interesseret eller vil vide mere, så skriv til Katja Gryl: kgr@fnforbundet.dk.

Vi har brug for mange hænder, så hvis du har familie, venner eller veninder der også er interesseret i at hjælpe, må du meget gerne sende deres kontaktinformationer også.

Hilsen, FN-forbundet

LÆS MERE OM KAMPAGNEN PÅ WWW.VERDENSBEDSTENYHEDER.DK

FN-forbundet var i år til stede på Folkemødet på Bornholm sammen med DIPD/Institut for Flerpartistøtte og UNICEF Danmark for sammen at markere vores globale ansvar for demokrati og deltagelse.

Hovedeventet var igen i år et Model UN for ungdomspolitikere, denne gang om post2015processen. Af ungdomspartierne var DSU, Liberal Alliances Ungdom, Radikal Ungdom og VU repræsenterede til 2 timers —på flere måder— stormfuld debat om dagsordenen for den videre debat om den globale, bæredygtige udvikling.

Efter gensidige beskyldninger, desperate råb om assistance og referencer til nære familiemedlemmers oversvømningstruede strandmarker lykkedes det ungdomspolitikerne at glemme partiskel og blive enige om en dagsorden med en gejst, der kunne tjene verdens ledere til inspiration.

Se billederne på www.facebook.com/FNforbundet.dk 5

Voksende FN-indsats i kampen mod verdensomspændende kriminalitet Skellet mellem politiske forbrydelser og kriminalitet er blevet sværere at fastholde sjældent populære i lokalbefolkningen, og bør derfor helst trækkes hurtigt tilbage. De kriminelle, som øjner profit fra de fremmede, er ofte af en anden opfattelse.

Af Henrik Døcker

Skønt FN’s Stabiliseringsstyrke i Haiti (MINUSTAH) kunne notere succes for sin indsats mod bandekriminalitet i kølvandet af det forfærdende jordskælv i 2010, havde den ikke held til at standse de stadig eksisterende kriminelle netværk i at brede sig til nabolandet Den dominikanske Republik.

Våbensmuglere, voldelige frihedskæmpere og rene terrorister er i alarmerende grad blevet grupper, som FN må ofre rigtig mange ressourcer – tid og penge – på.

Ved verdensorganisationens oprettelse for 68 år siden drømte næppe mange om, at FN ville blive draget ind i mange borgerkrige og kom til at gribe langt ind i enkeltstaters forhold, dels som følge af megen intern ufredelighed, dels som følge af kriminalitet i kølvandet på globaliseringen.

Globaliseringen gjorde organiseret international

Den transnationale kriminalitet er – hvad der er værre en foruroligende stor magtfaktor bag vise svagt funderede regimer. Snigmordet på Guinea-Bissaus præsident João Vieira i 2009 var således foranlediget af en fejde mellem ledende politikere og officerer med tråde til narkokriminaliteten i landet.

kriminalitet

Mange begreber har måttet revideres, og det bliver stadig sværere og sværere at skelne mellem politisk funderede overgreb og ren og skær kriminalitet. Det Internationale Fredsinstitut, der har hovedkvarter i New York, fastslår i en nylig rapport, at kriminalitet er blevet en alvorlig trussel mod stort set alle de områder, FN’s fredsbevarende styrker opererer i. FN’s største fredsstyrke i Congo (MONUSCO) illustrerer til overflod de mange, forfærdende overgreb på civile, hvor brutalitet mod civile (herunder et uhørt højt antal voldtægter) og omfattende plyndringer er næsten fast biprodukt under væbnede træfninger.

Ifølge rapporten har globaliseringen en stor del af skylden for, at organiseret kriminalitet er blevet et vældigt, internationalt fænomen. Og ét, der aldeles ikke kun er den rige verdens problem. Heri indgår også illegal våbenhandel over grænserne. Narkotikasmugling pr. fly fra Latinamerika via fx Guinea-Bissau og Mali til Europa er vokset alarmerende i de senere år. Rapportens forfattere vil vide, at dette bidrager stærkt til ustabiliteten i flere vestafrikanske republikker. Mange unge i disse skrøbelige stater ser ingen anden fremtidsmuligheder end at slutte sig til narkosmuglerne.

De soldater, der indgår i FN-styrkerne, kommer ofte fra fattige lande og er ikke uddannet til at tage livtag med hårdkogte kriminelle. Så lidt som anden form for militær i øvrigt er det. Men permanensen af sammenbrudte samfundsfunktioner i en hel stribe stater stiller bestandig store og til dels uopfyldelige krav til fremmede militærstyrker – det være sig i Afghanistan, Mali, Irak, Kosovo, Haiti eller Somalia. Fremmede styrker er Destruering af våben i Elfenbenskystens hovedstad, Abidjan UN Photo/ Basile Zoma 6

også kaldet politiske fanger, amnesti. De måtte ikke have begået vold, altså ikke også kunne kaldes almindelige kriminelle. Fokus blev derved klart rettet mod mennesker, som alene på grund af deres overbevisning var sat under lås og slå. At skelne mellem, hvad man kunne kalde de spektakulære politiske fanger – også under påfølgende kampagner mod brug af tortur – og andre fanger, mod hvilke, der blev begået overgreb på politistationer og i fængsler, blev, som tiden gik, vanskeligere. Så meget mere som det blev klart, at de kriminelle på verdensplan i antallet af torturofre langt overgik de kriminelle.

Guinea-Bissau – en smuglerrede med regeringen som deltager Et stort problem for FN er, at mange af dets medlemsstater styres efter principper, der direkte strider mod verdensorganisationens grundsætninger. Lige så oprørende politiovergreb over for fx fredelige demonstranter kan være, lige så krænkende er manglende efterforskning af alvorlige forbrydelser af ikke-politisk art, dét, der ofte identificeres med impunitet, dvs. straffrihed til åbenbart skyldige personer. Et fænomen, der er berettet meget om fra Latinamerika, men som i det hele taget er udbredt i mange fattige lande verden over. Her tænkes ikke kun på den manglende retsforfølgning af politikere og statsansatte, men den generelle ineffektivitet i mange staters politi og retsvæsen.

Men helt skævt er det, når et lands regering lever på hårdkogte kriminelles nåde. Lad os igen tage lille Guinea-Bissau som eksempel. Mens de 25 tons kokain, der handles igennem dette land pr. år ikke lyder af meget, så repræsenterer det imidlertid 25 pct. af statens bruttonationalprodukt. En stat, der blot har 1,5 mio. indbyggere.

Når diktaturstater under påskud af borgeres skatteunddragelse eller andre, hvad man kunne kalde almindelige lovbrud, anholder politiske modstandere og får domstolene til at idømme dem lange fængselsstraffe, bliver det nærmest absurd at forsøge at opretholde en skelnen mellem politisk og ’almindelig’ kriminalitet. I dette morads, hvor mange landes myndigheder spotter alle retsstatsbegreber, forsøger FN til stadighed gennem generalsekretær Ban Ki-moons næsten daglige bandbuller, at tilkendegive verdenssamfundets afstandstagen.

Men der smugles meget andet gennem Afrika, dvs. lande som Liberia, Sierra Leone, DR Congo og Elfenbenskysten, såsom brændstof, tømmer, mennesker, mineraler, diamanter og elfenben. FN’s Kontor for Rusmidler og Kriminalitet (UNODC) er opmærksom på, at den organiserede kriminalitet i en række svage og ustabile stater nyder godt af et ineffektivt og korrupt politi. Dette kontor er vel nok det ældste forbindelsesled mellem FN og forbryderverdenen – om man nu kan formulere det på den måde. Dvs. som vogter over den konvention, der forbyder handel med narkotika.

Imidlertid er og bliver det en national opgave for hver af FN’s medlemsstater ikke alene internt at opretholde ro og orden, men også at beskytte egne indbyggere mod vold og brutalitet fra andre borgere. FN synes egnet til at komme ind i billedet ved transnationale forbrydelser, det være sig smugleri af narko som af mennesker og våben. Den vigtigste indsats, andre, mere stabile og velkonsoliderede stater her kan gøre, er at presse de svage stater til at skabe menneskeværdige forhold for disses egne borgere, herunder give politiet en ordentlig uddannelse.

I Afghanistan skønnes Taliban at skaffe sig 125 mio $ årligt på andele af opiumshøsten dér, ligesom militser i DR Congo får sin del af indtægter fra diamanter dér, dog mest i form af de beskyttelsespenge, militserne yder diamanthandlerne. Uden at det særlig ofte har været analyseret eller belyst i detaljer har vi her hovedforklaringen på, at terrorister fortsat holder dampen oppe. Det er klart nok her ved ondets rod, dets finansielle grundlag, at internationale kræfter, i eller uden om FN, burde sætte ind.

Et særligt problem udgør international illegal våbenhandel. Mange våben fra den styrtede, nu afdøde libyske diktator Moamar Gaddafis opløste hær er blevet spredt over det nordlige Afrika – først til Mali, Algeriet og Tunesien, siden hen Egypten. Kombinationen af villige jihadister, internationale krigere, og en strøm af ”hjemløse” våben kan gøre Mellemøsten til en krudttønde med lang lunte.

Det har vist sig, at de medlemmer af Al Qaida i Islamisk Maghreb, der i januar i år angreb et gasanlæg i Algeriet, brugte våben og ammunition, der var plyndret fra libyske militære anlæg. Algeriet, Libyen og Algeriet er angiveligt indtrådt i et samarbejde for at nedkæmpe smugleri og terrorhandlinger, men både korrupte embedsmænd og pengestærke kriminelle udgør benhårde modstandere.

”Det lyder lovende, at fredsbevarende styrker burde hjælpe de stater, de opererer i, med at opbygge strukturer til at bekæmpe organiseret kriminalitet”, siger FNtalsmanden Ted Leggett. Det er en typisk opgave for FN-politiet, men det har hidtil voldt vanskeligheder at rekruttere tilstrækkelig mange kvalificerede politifolk.

De fleste FN-politifolk har ikke specialuddannelse fra de fattige lande, de kommer fra. Hertil kommer udfordringerne med at samarbejde med det lokale, ofte ikke veluddannede politi.

Mod transnationale krigere som dem, der gerne selv ofrer livet i en religions tjeneste, har organisationer som FN ikke meget at stille op. Hvis man ikke vil løse konflikter med fredelige midler, kan organisationen – som det aktuelt er tilfælde med den nye, særlige indsatsstyrke i DR Congo – blive tvunget til at blive decideret fredsstiftende, dvs. engageret i nedkæmpelse af oprørsstyrker. Det er ulykkeligt, men ind imellem nødvendigt, selv for en fredsorganisation.

FN som ’moralens vogter’ blandt mange anløbne stater Amnesty International var klar i mælet, da det for nu over 50 år siden, indledte sin verdensomspændende kampagne for at give såkaldte samvittighedsfanger, 7

Lighed og Udviklingsbistand – investering eller velgørenhed? ’Fremgang i Syd: Menneskelig Udvikling i en Mangfoldig Verden’ påpeger, er den høje vækst i udviklingslandene en positiv udvikling, som kan bidrage til at nedbringe fattigdom på verdens fattigste kontinent, forbedre folks levevilkår, øge deres købekraft og fremme den længe efterstræbte omfordeling af verdens rigdom så denne bliver mere ligeligt fordelt mellem jordens 7 milliarder mennesker.

Af Camilla Brückner, Direktør for UNDP’s nordiske kontor

Bill Gates siger det, Warren Buffet siger det, The Economist siger det, Verdens Banken siger det… Nu er det ikke længere kun venstrefløjen, idealistiske NGO-folk og FN, der påpeger at uligheden i verden er for stor og at denne ulighed ikke er holdbar i længden og for en bedre fælles fremtid. Kernen i forståelsen og debatten har dog bevæget sig fra at være moralsk og rettighedsbaseret til at være et spørgsmål om også at tænke ’smart economics’. Der er en bred erkendelse af, at en vis grad af lighed i verden ikke kun er en værdi i sig selv, men også vigtig for at fremme social kapital, innovation, social sammenhængskraft og stabilitet og dermed langsigtet økonomisk vækst og bæredygtig udvikling!

Økonomisk vækst ≠ bæredygtig udvikling Men som rapporten pointerer, er dette langt fra garanteret. Det kræver alt andet lige, at den økonomiske vækst kommer det pågældende land og alle dens borgere til gode gennem økonomiske reinvesteringer i erhvervssektoren og i sociale investeringer i uddannelse, sundhed og andre sociale ydelser, samt at væksten er miljømæssig bæredygtig. For blot få år siden var den gængse økonomiske forståelse, at økonomisk vækst ville nedfælde sig i samfundet, så alle i sidste ende ville få gavn af dette. Men vi ved i dag, at logikken ikke altid holder. Som vi oplever mange steder i verden, betyder økonomisk vækst ikke altid mange flere arbejdspladsen eller indkomstgevinster og bedre levevilkår for de fattige. Vi ved også, at den økonomiske vækst ikke ≠altid medfører en større ressourcetilførsel til landet.

Det ser vi bl.a. i Zambia, som baserer deres økonomi på udenlandsk ejet udvindingsindustri, der ikke er kommet staten til gode. Zambia har vist sig at være blandt de dårligste til at omsætte BNP væksten til generelt forbedrede levevilkår for befolkningen.

Lighed er ikke en ny prioritet i udviklingssammenhæng.

Lighed indgår som en grundlæggende værdi i Millennium Deklarationen, som alle FN medlemslande underskrev i 2000. Ikke desto mindre er verden blevet mere ulige både indenfor og mellem landene siden 1980’erne. Verdens rigeste 1% ejer 43% af verdens samlede rigdom, mens de fattigste 50% ejer under 2%. Fortsætter tendensen, er der risiko for, at den sociale uro vil stige, og de rige efterhånden ikke har nogen at sælge til. Som den amerikanske milliardær, Nick Hanauer fornyligt illustrerende sagde ”jeg er måske tusinde gange rigere end den almindelige amerikaner, men jeg forbruger jo ikke tusinde gange så meget. Vores familie har f.eks. tre biler – ikke tretusind – ligesom jeg heller ikke køber tusind gange så meget mad eller tusind gange flere jeans”. Det er således gået op for kapitalejerne, at den stigende ulighed ikke længere er i deres interesse. At de har brug for et afsætningsmarked, hvis de også fremover skal tjene penge.

Økonomisk vækst er nødvendig for tilførsel af ressourcer til fattige lande, men vækst i sig selv leder ikke automatisk til reducering af fattigdom, eller til udligning af indkomstforskelle indenfor et land, ej heller nødvendigvis til mindre ulighed mellem de rige og fattige lande.

En omsætning af økonomisk vækst til bæredygtig menneskelig udvikling kræver en inkluderende vækst, der fremmer jobskabelse og stigende indtjeningsmuligheder også for de fattige grupper i et samfund. Det kræver en miljømæssig bæredygtig vækst, der sikrer bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og dermed de langsigtede produktionsmuligheder. Og det kræver politisk inddragelse af alle grupper i samfundet, der giver folk mulighed for at have indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres liv. Som den nuværende situation i Mellemøsten med al sin tydelighed illustrerer, er økonomisk og politisk inddragelse vigtig for politisk og social stabilitet.

Den seneste realpolitiske argumentation for, hvorfor en vis grad af lighed er nødvendig for den langsigtede udvikling i både rige og fattige lande har sat større fokus på emnet, end vi har set tidligere. Den har ligeledes fået en væsentlig placering i post-2015 debatten.

I lyset af dette er det ikke mindst interessant at se, hvad den høje vækst, der netop nu foregår i mange udviklingslande i Asien og Afrika, vil føre til. 11 ud af de 20 hurtigst voksende økonomier i verden ligger i dag i Afrika med vækstrater på mellem 5-10%, samtidig med at væksten i mange traditionelt rige lande er stagneret.

Som UNDP’s Human Development Report fra i år

Hvis økonomisk vækst skal omsættes til bæredygtig menneskelig udvikling og bidrage til udligning af de ek8

disse lande og kommer hele befolkningen til gode. Således vil der ikke blot skabes øgede investeringsmuligheder og potentielle nye afsætningsmarkeder for rige lande, men også større social og politisk stabilitet, der i sidste ende er afgørende for fred og sikkerhed i verden.

UN Photo/ Ali Mustofa

sisterende uligheder i verden, kræver den en samfundsmæssig styring, der baserer sig på en legitim social kontrakt og er underbygget af effektive, kompetente og ansvarlige offentlige institutioner, der kan levere offentlige tjenesteydelser, samt en veludviklet og ansvarlig privat sektor.

For at nå dertil og sikre at den igangværende vækst bliver positiv for både udviklingslandene og de allerede udviklede lande, er der stort behov for at investere i de fattige landes udviklingsproces. Udviklingsbistand skal i denne sammenhæng ses som en katalysator til at fremme den nødvendige kapacitetsopbygning og de samfundsreformer, der kræves for at omsætte den økonomiske vækst til langsigtet bæredygtig menneskelig udvikling til gavn for både udviklingslandene og for de udviklede lande. Med andre ord, udviklingsbistand bør ikke ses som blot moralsk velgørenhed, men som en investering i vores fælles fremtid i en stigende globaliseret verden.

UNDP’s arbejde Som den FN-udviklingsorganisation med det bredeste mandat til at fremme bæredygtig menneskelig udvikling, og som den eneste med mandat til at fremme god regeringsførelse, støtter FN’s Udviklingsprogram, UNDP, i dag mere end 125 lande med opbygning af legitime, repræsentative politiske systemer, med kapacitetsopbygning af den offentlige administration og retsvæsen og med national udviklingsplanlægning, der kan bidrage til en inddragende og bæredygtig økonomisk vækst. UNDP er ligeledes i tæt samarbejde med privatsektoren, civilsamfundsorganisationer og regionale organisationer for at opbygge den nationale kapacitet.

Som en politisk neutral spiller, som koordinator for den fælles FN-udviklingsindsats og med et vidensnetværk, der strækker sig over 177 lande, er UNDP ofte en foretrukken udviklingspartner, som de fleste regeringer og nationale udviklingsaktører har stor tillid til.

UNDP’s nordiske kontor åbnede i København i 1993 og repræsenterer UNDP i de nordiske lande – Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Mens mange udviklingslande i dag oplever høj vækst, står de traditionelt rige lande overfor en økonomisk krise, der har fået flere til at tænke protektionistisk. Men væksten i udviklingslandene bør ses som en mulighed for også de rige lande at komme ud af krisen, og se fordelene ved en mere ligelig fordeling af verdens rigdom. De rige lande har interesse i at fremme væksten i udviklingslandene og sikrer at denne vækst forbliver i

Det nordiske kontor fungerer som bindeled mellem de nordiske lande og UNDP’s hovedkvarter i New York og hjælper med at formidle det historisk tætte partnerskab mellem UNDP og de nordiske lande.

Læs mere om deres arbejde på:

www.dk.undp.org 9

Debatten omkring 2015 Målene og deres arvtagere, bæredygtighedsmålene, bliver det helt store emne i gangene i FN de næste par år – for ikke at tale om åbningen af dette års Generalforsamling, der venter lige om hjørnet.

Vi har talt med tidligere udenrigsminister Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti, der deltager i den danske delegation til New York forud for afrejsen til FN’s hovedkvarter.

Lene Espersen på talerstolen i FN i 2010 i kapacitet af udenrigsminister UN Photo/ Evan Schneider

Hvad er dine forventninger til FN’s Generalforsamling i september?

”

At der skabes fornyet fokus på bæredygtighedsmålene – og deres indbyrdes synergi – samt på det personlige plan at få en kæmpe oplevelse via sociale kontakter og netværk og masser af konstruktiv politisk debat. Selvom dele af bæredygtighedsmålene er nået langt, er der forsat et kæmpe arbejde at løfte, og personligt tror jeg, at det er vigtig at holde sig for øje, at tingene hænger sammen – at udvikling og bæredygtighed skal gå hånd i hånd og ikke modarbejde hinanden.

I det seneste partiprogram fra de Konservative nævner I, hvordan Danmark er afhængigt af resten af verden og nødvendigheden af et internationalt samarbejde bl.a. gennem FN. Hvordan ser du det udmøntet?

”

Vi ser gerne en reform af FN’s organisation så legitimiteten bliver

endnu større – f.eks. i forhold til de permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd – samt at der fokuseres endnu mere på at lave alliancer på tværs af kontinenterne – f.eks. mellem Europa og Afrika på områder, hvor vi deler fælles værdier om menneskerettigheder og frihedsrettigheder – så der ikke sker et skred i den forkerte retning i takt med at lande, der ikke tillægger disse så stor betydning får stigende indflydelse. Vi så det for nogle år siden, hvor homoseksuelles rettigheder var under pres, og hvor EU, USA og dele af Afrika sikrede at dette ikke skete.

Ud af de otte 2015 Mål, er der ét, der står dig særligt nært at nå?

Hvordan skal vi i Danmark igennem FN fremme bæredygtig udvikling?

Hvad er jeres rolle som samlet delegation fra Danmark?

”

Vi skal fortsat give et højt bidrag i udviklingshjælp – og heriblandt være med til at finansiere FN’s organisationer så vores fælles mål også bliver ført ud i livet – samt medvirke aktivt politisk til at sikre opbakning til de fælles mål, vi har sat.

10

”

Ja – at alle skal gå i grundskole, for uddannelse er nu engang forudsætning for at kunne bekæmpe fattigdom og sult på længere sigt.

Parlamentarikerdelegationen, du deltager i under åbningen af FN’s Generalforsamling, består af hhv. ministre, embedsmænd, parlamentarikere og repræsentanter for civilsamfundet – herunder vores egen landsformand, Jørgen Estrup.

”

At være med til at præge debatten med vores energi og indspark samt forhåbentlig skabe masser af kontakter, så vi sammen med andre kan sikre at bæredygtighedsmålene forbliver i vores bevidsthed – og ikke mindst, at der sættes handling bag ordene.

DE DELTAGER I DEN DANSKE DELEGATION (FØRSTE PERIODE):

Efter 2015

Lene Espersen (K)

— og FN’s betydning som dagsordenssættende organisation

Kim Andersen (V) Eyvind Vesselbo (V) Eigil Andersen (SF)

Af Andreas Poppenbøll Hansen, formand for FN-forbundets Bæredygtighedsudvalg

Lars Dohn (EL)

”The political problem of mankind is to combine three things: Economic Efficiency, Social Justice and Individual Liberty”

Christian Langballe (DF) Rasmus Horn Langhoff (S) Liv Holm Andersen (RV) Kim Kielsen (Siumut) Lotte Rickers Olesen (fuldmægtig, Folketinget) Susanne Henriksen (kontorfuldmægtig, Folketinget) Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer Thomas Ravn Pedersen, NGO Forum / Folkekirkens Nødhjælp Helle Munk Ravnsborg, Mellemfolkeligt Samvirke / Concord Jan Kæraa Rasmussen, LO Jørgen Estrup, FN-forbundet / 92-gruppen

Generalforsamlingen er FN's centrale organ, hvor hvert land kan give udtryk for sit syn på en hvilken som helst sag.

Alle FN's 193 medlemslande har en plads og en stemme i Generalforsamlingen.

Selv om hvert land kun har én stemme, repræsenteres det af en delegation bestående af flere personer.

Generalforsamlingen samles årligt - altid den tredje tirsdag i september - for en periode af mindst tre måneder.

Den forestående 68. Generalforsamling begynder den 17. september. Fra den 24. september til den 2. oktober vil debatten om post2015processen stå øverst på dagsordenen.

Sådan skriver FN i 2013-udgaven af den årlige Human Development Report.

Ordene er oprindelig sagt af en af verdenshistoriens mest omtalte økonomer, John Maynard Keynes, men de giver alligevel et godt billede af tankerne bag FN’s Millenniumerklæring. Nemlig at løse – eller i hvert fald bidrage til at løse – menneskehedens ”politiske problem”. Og når talen falder på selve menneskeheden, er det vanskeligt at underkende, at problemet også må adresseres globalt, hvorfor FN endnu en gang står som en afgørende spiller i arbejdet mod at komme denne løsning nærmere.

2015 Målene – lidt historie I sin nye biografi skriver Kofi Annan, hvordan han under sin tid som FN’s generalsekretær kom frem til en erkendelse af, at udviklingsarbejdet (fattigdomsbekæmpelse etc.) ikke fik den fornødne opmærksomhed i forhold til f.eks. freds- og sikkerhedspolitik. Udviklingspolitiske tiltag skete i for høj på baggrund af ideologiske, politiske og militære interesser frem for egentlig udviklingsorienterede politikker. Dette var et paradoks i Annans øjne, da han så en sammenhæng mellem fattigdomsreduktion og reduktionen af konfliktpotentiale.

Erkendelsen fik Annan til at igangsætte et storanlagt arbejde i FN-systemet med rig inddragelse af NGO’er med det formål at nå til en enighed blandt FN’s medlemsstater om retningslinjer for det fremadrettede udviklingsarbejde – herunder bekæmpelse af fattigdom som centralt tema. Arbejdet bar frugt, og førte til først Millenniumerklæringen og dernæst 2015 Målene. Millenniumerklæringen, som blev indgået i 2000 af FN’s på det tidspunkt 189 medlemsstater, indeholder bl.a. principper og værdier for FN’s udviklingsarbejde. Det er værd at nævne, at erklæringen blev vedtaget i New York under den største samling af verdensledere nogensinde – erklæringen har altså en vis tyngde.

Efter vedtagelsen af Millenniumerklæringen nedsatte Kofi Annan et hold af FNembedsmænd, der skulle udarbejde nogle konkrete mål til at følge op på Millenniumerklæringen. Dette førte frem til de 8 målsætninger for 2015, som går under betegnelsen 2015 Målene. Som skrevet var fattigdomsbekæmpelse det centrale tema, men da fattigdom ikke kun vedrører økonomiske forhold, dækker de også uddannelsesmæssige aspekter o.l.

2015 Målene er: Halvere ekstrem fattigdom og sult

Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele

Opnå grundskoleuddannelse til alle

Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme

Øge ligestillingen mellem mænd og kvinder og styrke kvinders rettigheder

Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø

Mindske børnedødeligheden med to tredjedele

Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse

11

Målene har på mange måder været en succes. De har bragt udvikling til toppen af FN’s dagsorden, både når det kommer til møder på højeste niveau og i FN’s dialog med diverse statsledere. Samtidig har deres enkelthed gjort det lettere at inddrage almindelige mennesker i drøftelsen af temaerne, ligesom civilsamfundet har fået en nyttig ramme at kunne holde regeringer og statsledere op på.

bale arbejde. Men FN er og bliver en afgørende dagsordensætter, der med en legitimitet som ingen anden organisation kan rette verdens lederes opmærksomhed mod de vigtigste udfordringer for det globale fællesskab. Dette er Kofi Annans arbejde med 2015 Målene et synligt bevis på, og det er en funktion, som ofte overses i drøftelsen af relevansen FN-systemets virke.

Bæredygtighedsmål – muligheden i Rio+20-aftalen 2015 nærmer sig, og i en verden med vedvarende udfordringer er det naturligt også at rette opmærksomheden mod, hvad der skal ske efter 2015. Klodens befolkning er mærkbart stigende samtidig med, at en voksende andel tilhører middelklassen. Der er derfor udsigt til et stigende materielt forbrug og dermed et hidtil uset pres på jordens ressourcer, hvorfor det er nødvendigt, at ikke mindst bæredygtighed i forhold til naturressourcer tildeles fuld opmærksomhed i det fremtidige globale udviklingsarbejde.

Yderligere har målene gjort det muligt at foretage synlige sammenligninger mellem situationen på tværs af FN’s medlemsstater, hvilket har bidraget til, at der kan laves mere fokuserede indsatser i de stater, der halter bagefter. Endelig er der også gjort indholdsmæssigt fremskridt på flere af de vigtige mål – bl.a. halvering af fattigdom (fattigdom defineres som personer, der lever for mindre en 1,25 dollars om dagen) og opnåelse af grundskoleuddannelse.

Intet er perfekt, og 2015 Målene er da også blevet mødet med en del kritik. Kritikken går bl.a. på, at målene ikke dækker alle relevante aspekter af udviklingsarbejdet (fx menneskerettigheder, miljø og ulighed), og at der er risiko for, at de flytter fokus fra mere komplekse problemstillinger som fx, om der er befolkningsgrupper, som er sværere at hjælpe ud af fattigdom end andre.

I FN-systemet har bæredygtighedsbegrebet altid taget afsæt i tre dimensioner – den økonomiske, sociale og miljømæssige. Ligesom Kofi Annan i slutningen af sidste årtusinde erkendte, at udviklingsdelen trods opmærksomhed ikke var blevet en integreret del af FN’s arbejde, er det måske nu tid til at gøre den samme erkendelse angående naturressourcedimensionen.

Den korte version:

Kritikken er ikke uberettiget, men er samtidig et udtryk for, at FN opererer i en ufuldkommen verden. FN kan ikke gå længere, end medlemsstaterne ønsker. Der er derfor altid brug for, at civilsamfund og progressive regeringer er parat til at pege på mulighederne for at gå videre og gøre opmærksom på blinde punkter i det glo-

Keynes’ politiske problem er ikke længere en fyldestgørende beskrivelse af de globale udfordringer, og hvis han levede i dag, ville han nok have tilføjet et par linjer.

En opdatering af Keynes’ politiske problem kan lyde:

Bæredygtighedsmålene;

Videreudvikling af 2015 Målene;

Alle de andre;

Efter Rio+20-mødet er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af 30 lande, som efter en række møder og processer skal have færdiggjort en rapport med anbefalinger til bæredygtighedsmål i anden halvdel af 2013 – anbefalingerne indgår efterfølgende i medlemsstaternes forhandlinger.

Til videreudvikling af 2015 Målene er der nedsat et såkaldt højniveaupanel med deltagelse af statsledere som f.eks. den britiske premiereminister David Cameron.

Sideløbende med arbejdsgruppens og højniveaupanelets arbejde foregår der en masse aktiviteter med det formål, at NGO’er, den private sektor og borgere i almindelighed kan komme med input til drøftelserne.

Reelt består arbejdsgruppen af mere end 30 lande, idet 70 lande ansøgte om at få plads i gruppen, hvorfor en stor del af pladserne deles mellem flere lande. F.eks indgår Danmark i et fællesskab med Irland og Norge.

Det er væsentligt, at det er lykkedes Danmark at få plads i arbejdsgruppen, og det bliver spændende at følge, hvad den danske deltagelse kan bidrage med.

Panelet fremlagde den 31. maj 2013 en rapport med anbefalinger til FN’s Generalsekretariat. Rapportens anbefalinger er forholdsvis ambitiøse og fremhæver nogle elementer, som var knap så tydelige i fx Rio+20-aftalen. Dette gælder f.eks. vægten på ”inklusiv vækst” – altså en vækst, der er fordelt bredt på alle befolkningsgrupper – og erkendelsen af, at en bæredygtig udvikling næppe kan forenes med de nuværende forbrugsmønstre. Hertil skal rapportens fokus på total afskaffelse af fattigdom også nævnes.

På baggrund af rapporten – og naturligvis andre faktorer – udarbejder Generalsekretariatet i september 2013 den endelige rapport, der skal anvendes som grundlag for medlemsstaternes forhandlinger frem imod en aftale om, hvad der skal ske efter 2015.

Denne rapport bliver meget spændende læsning.

12

F.eks. afholdes der tematiske konsultationer om relevante problemstillinger, hvoraf der bl.a. i februar blev afholdt en konsultation om ulighed/lighed i København.

Den endelige aftale; Målet med den omfattende proces er, at FN’s medlemsstater, inden 2015 Målene udløber, kan indgå en brugbar aftale om fremtidige mål for tiden efter 2015. Umiddelbart forekommer det mest logisk, at der sker en integrering af processerne, så der kan opstilles ét samlet målsæt.

”The political problem of mankind is to combine four things: Ecological sustainability, Economic Efficiency, Social Justice and Individual Liberty.”

ling. Seniorrådgiver for ANDEP (Den nordiske alliance for bæredygtighed), Jan Gustav Strandenaes, beskriver bl.a., hvordan fokus på civilsamfundets rolle har udviklet sig fra rådgiver i Rio-processen i 1992 til deltager i implementeringen af Johannesburg-aftalen i 2002 og videre til at være en del af den dagsordenssættende proces i Rio+20-processen i 2012. Civilsamfundets betydning har med andre ord ændret sig gennem de sidste 20 år, og FN har da også et ønske om, at post 2015 -processen skal være et eksempel på hidtil uset omfang af involvering af civilsamfundsgrupper og borgere.

Derfor har FN igangsat følgende initiativer som en del af processen:

Naturressourcediskussionen er ikke noget nyt, og sidste sommer var der knyttet store forhåbninger til det såkaldte Rio+20-møde, der skulle markere videreudviklingen fra det berømte topmøde i Rio i 1992, som for alvor satte bæredygtighed på dagsordnen. Derfor var skuffelsen stor blandt NGO’er, civilsamfund og mange politikere, da aftalen ikke rigtigt bød på nye fremadrettede bæredygtighedsinitiativer, men hovedsageligt var en genbekræftelse af aftalen fra 92.

1. Udarbejdelse af rapporter sker efter vidensudveks-

Rio+20-aftalen indeholder imidlertid et væsentligt element, der kan være med til at sætte en klarere dagsorden og udbrede bevidstheden omkring bæredygtighedsudfordringerne til et større globalt publikum, end de klassiske mere snørklede og teknokratiske aftaler giver anledning til. Der tænkes her på punktet om, at der inden 2015 skal være aftalt nogle såkaldte bæredygtighedsmål, der kan bidrage til en øget og vedvarende interesse omkring udviklingen af et egentligt bæredygtigt globalt samfund. Forhåbningen er, at konkrete mål vil give et bedre udgangspunkt for opfølgning på indsats og inddragelse af civilbefolkning o.l. end en stor teknisk aftale.

ling med civilsamfundsgrupper. F.eks. har der været stor opmærksomhed på inddragelse af civilsamfundsorganisationer i forbindelse med udarbejdelsen af før omtalte rapport fra Højniveaupanelet. I rapporten beskrives det bl.a., hvordan der er blevet indhentet viden fra mange forskellige parter som en væsentlig del af arbejdet med at fremkomme med anbefalinger o.l.

2. I processen frem imod en aftale om nye mål afholdes der – og er der allerede blevet afholdt – en række konsultationer med deltagelse fra civilsamfundsgrupper. Foreløbig er der lagt op til, at processen kommer til at indeholde 100 nationale konsultationer, 11 tematiske konsultationer og en interaktiv dialog online. For yderligere information herom henvises til www.worldwewant2015.org

Den omfattende proces frem imod bæredygtighedsmål Nu er det ikke sådan, at bæredygtighedsmålene står alene i forhold til arbejdet frem imod, hvad der skal ske efter 2015. Sideløbende med udarbejdelsen af bæredygtighedsmålene foregår der et arbejde, der i højere grad er bundet direkte op på de eksisterende 2015 Mål, og hvordan man efter 2015 kan videreføre den udvikling, som de har igangsat. Meget taler for, at de to processer vil smelte sammen, men det kan ikke vides med sikkerhed. Hertil kommer, at der fra FN-systemets side er et ønske om at inddrage civilsamfund, fonde og den private sektor i processerne.

Samlet set er der med andre ord tale om en noget broget proces, hvor man skal holde tungen lige i munden for at følge med i, hvornår der sket noget og i hvilket regi? Samtidig er der tale om et sjældent ambitiøst forsøg på at inddrage flest mulige aktører, hvilket tjener FN-systemet til ære.

3. Der er iværksat forskellige internetfora, hvor folk over hele verden kan komme med input til processen og diskutere relevante temaer, herunder initiativet My World. Det er en verdensomspændende kampagne, der giver folk verden over mulighed for at stemme på de områder, de mener, der bør prioriteres i den nye udviklingsramme.

MY World er bygget op som en spørgeskemaundersøgelse, hvor man skal vælge de 6 ud af 16 mulige områder, man anser for de vigtigste for at forbedre ens egne levevilkår og for at fremme menneskelig udvikling i verden. De 16 foruddefinerede områder spænder fra god uddannelse, bedre sundhed og adgang til rent vand til politisk frihed, ansvarlig regeringsførelse og lighed mellem mænd og kvinder.

Gå ind og stem på www.myworld2015.org

Civilsamfundets vigtige rolle Civilsamfundets rolle i post 2015-processen fortjener særlig opmærksomhed, idet denne rolle er under udvik-

13

Mange NGO’er og politikere vil (og med rette) kunne pege på adskillelige mangler ved både den igangværende proces og det fremtidige resultat af processen

Samtidig er det også vigtigt fra start at erkende, at det ikke er tilstrækkeligt at igangsætte processer, der skal sikre en vis høring af civilsamfundsgrupper. Hvis ønsket om involvering af civilsamfundet skal realiseres med tilstrækkelig troværdighed, er det fuldstændig afgørende, at civilsamfundets input kan ses direkte i de mål, som bliver resultatet af post 2015-processen.

mod nye mål efter 2015. NGO’erne og politikerne skal blive ved med at arbejde for så ambitiøse mål som muligt og til stadighed påpege, at der er behov for yderligere tiltag – ikke mindst, hvad gælder opmærksomheden på forbrug af naturressourcer. Men afstanden til det endelige mål om et bæredygtigt verdenssamfund ville formentlig være større, hvis ikke FN-systemet og FN’s organisatoriske apparat var bragt til verden. Ingen anden organisation har samme kapacitet til at bringe vanskelige – og for mange upopulære – problemstillinger på dagsordnen.

UN Photo/ Paulo Filgueiras

FN fortjener ros for at bringe civilsamfundet i fokus og igangsætte projekter, der kan engagere en større befolkningsgruppe. Uafhængig af selve resultatet af afstemningen giver initiativer som MY WORLD en anledning til at gøre brede befolkningsgrupper opmærksomme på vigtigheden af den igangværende 2015proces og dermed mere vidende om de globale udfordringer. Dette gør udfordringerne mere nærværende for mange af de folk, som i en fremtidig dagligdag skal udleve de mål for verdens udvikling, som man får forhandlet sig frem til i regi af post 2015processen.

FN som global dagsordenssætter Nyttigheden ved FN-systemet er ofte genstand for debat. Den øjeblikkelige mangel på handlekraft i forhold til Syrien og den udbredte skuffelse over Rio+20aftalen er begge eksempler på FN’s begrænsninger.

Værdien af FN skal naturligvis hele tiden drøftes, ligesom en vedvarende opmærksomhed på, om FNsystemet fortsat er tidssvarende, skal bibeholdes.

Afslutningsvist skal det nævnes, at den her skitserede proces omhandler de måske allervigtigste problemstillinger for verdens udvikling frem imod 2050. Alligevel har de kommende bæredygtighedsmål og videreførelsen af 2015 Målene ikke været forfærdelig synlig i de danske medier og debatter.

Samtidig skal FN-systemet ikke bebrejdes, at verden er ufuldkommen og består af et hav af forskellige stater med forskellige interesser. For at vende tilbage til Kofi Annan, så skriver han, at FN på mange måder består af to dele.

Med lidt over et år til indgåelsen af den endelige aftale er det tid til at råde bod på det.

Den ene er ”organisationen”, der ledes af Generalsekretæren, mens den anden er medlemsstaterne. Ifølge Annan kritiseres organisationen ofte, når medlemsstaterne ikke kan blive enige om aftaler, hvorfor organisationen skal være varsom med at give et billede af, at den kan udrette mere, end hvad mulig er. Men dette skal ikke skygge for, at organisationen som ingen anden præsterer at få de allervigtigste temaer som fx bæredygtighed på den globale dagsorden, og at den som noget unikt kan få 193 stater til at forholde sig til de mest komplekse problemstillinger. På den måde arbejder organisationen hele tiden for at skubbe verdenssamfundet i en progressiv retning, selvom resultaterne fra tid til anden kan forekomme mangelfulde for de mest progressive kræfter.

Alle interesserede opfordres derfor til at søge mere viden på:

www.worldwewant2015.org www.beyond2015.org www.post2015.org www.fnforbundet.dk/2015-maalene 14

INTERNATIONALT OVERBLIK

ved Henrik Døcker

Den Centralafrikanske Republik på opløsningens rand Den Centralafrikanske Republik – et område på 627.000 kvadratkilometer – er på opløsningens rand efter et halvt års borgerkrig, og hele befolkningen på 46 mio. indbyggere lider herunder, oplyser chefen for FN’s nødhjælpskontor Valerie Amos. En oprørskoalition ved navn Séléka styrtede i januar regeringen og sidder nu på magten. En sovjet-uddannet embedsmand ved navn Michel Djotodia dannede i juni en midlertidig regering, men aktuelt hersker nærmest lovløshed med mange tilfælde af bortførelser, tortur og drab. EU’s Humanitære Kontor (ECHO) og FN’s Børnefond (UNICEF) forsøger at undsætte op mod 500.000 mennesker ud af de i alt 1,6 mio., der behov for hjælp.

Over 200.000 er blevet drevet på flugt fra deres hjem, heraf er godt 60.000 flygtet til nabolande. Landet er ét af verdens fattigste til trods for at det har store mineralforekomster, heriblandt af guld og diamanter. Det rangerer som nr. 180 på FN’s Udviklingsindex af i alt 186 stater.

FN-mandater for Cypern, Sydsudan, Darfur, Somalia-Eritrea og Elfenbenskysten forlænget Forlængelsen af FN-mandater kan tages som en mere eller mindre fastgroet ufredelighed mange steder i verden, dog mest i Afrika. FN’s Sikkerhedsråd har forlænget følgende mandater for missioner til Cypern til 31. januar 2014. Styrken her, UNFICYP, oprettedes i 1964 og er på 860 soldater plus 65 politifolk. Rådet opfordrede græsk- og tyrk-cyprioterne til at øge farten i deres forhandlinger om en genforening af ø-republikken, som siden 1963 har været delt i en græsk og en tyrkisk del.

Elfenbenskysten til 31. august 2014. Denne styrke, UNOCI, der blev oprettet i 2004, består af 9400 soldater og 1350 politifolk. Det drejer sig i det væsentlige om at beskytte civilbefolkningen i efterdønningerne af borgerkrigene 2002-04 og i 2011, der var udløst af modsætninger mellem nordlige og sydlige dele af landet – med islæt af muslimsk-kristne modsætninger. Sikkerhedssituationen er dog forbedret, og der er planer om at nedskære FN-styrken i løbet af et års tid.

Darfur (Sudan) til 28. februar 2014. UNAMID er navnet på den fælles styrke, FN og Den Afrikanske Union (AU) i 2007 fik sammensat med i alt nu 20.000 soldater og 6400 politifolk. Situationen i den sudanske provins Darfur er fortsat eksplosiv, som de to organisationers særligt ’befuldmægtigede’ Mohammed Ibn Chambas betegner den.

Nye træfninger i år har foranlediget yderligere 250.000 mennesker til at flygte fra deres landsbyer og lade deres kvæg i stikken. Men det er ikke kun sudanske styrkers overgreb, det er også indbyrdes kampe mellem landsbysamfund. Alvorligt var et angreb fra darfurere i juli, hvorved syv tanzanianske medlemmer af den internatonale styrke blev dræbt og 17 såret.

Sydsudan til 15. juni 2014. Sudan er den eneste FN-stat, som har to forskellige internationale styrker placeret hos sig; UNMIS har rødder tilbage til længe før Sydsudans oprettelse, men blev i sin nuværende form oprettet i 2005 og består af 8700 soldater og knap 700 politifolk. Generalsekretær Ban Ki-moon indskærpede i en rapport den sydsudanske regerings forpligtelse til at beskytte såvel civile som FN-styrken. Særlig groft var den beskydning, som enheder af Sydsudans Befrielsesfront (SPLA) i december udsatte en UNMISS-helikopter for, hvorved fire FNfolk blev dræbt. Og de skyldige skal retsforfølges, tilføjedes han. Regeringshærens samarbejde med FN lader meget tilbage at ønske. FN føler sin bevægelsesfrihed unødig indskrænket og er fremdeles meget bekymret over megen voldsudøvelse i seks navngivne provinser.

Sanktioner mod Somalia og Eritrea til 25. november 2014. Det drejer sig om den særlige ottemands overvågningsgruppe, som kontrollerer de restriktioner, der er indført for så vidt angår tilførsel af våben og andet militært udstyr til de to lande. De går for Somalias vedkommende tilbage til 1992 og sigter på at begrænse de mangeårige fjendtligheder i dette land, herunder den militante Al Shabaab-bevægelses krigere. I marts hævede FN’s Sikkerhedsråd våbenforbuddet, for at Somalias regering havde midler til at nedkæmpe Al Shabaab. Tunge våben og missiler er der stadig importforbud for. FN er opbragt over, at Somalia overtræder et internationalt forbud mod eksport af trækul – pengene herfra antages nemlig at være en væsentlig indtægtskilde for Al Shabaab. Somalias regering har ikke gjort nok for at hindre dette. Sikkerhedsrådet gav Somalias præsident Hassan Sheikh Mohamoud en direkte opsang for ikke at have hindret vidtstrakt misbrug af offentlige midler. Og heller ikke her er der sket retsforfølgelse efter afsløring af omfattende korruption. Dertil kan lægges den udbredte nød hos 1,7 mio. af landets indbyggere, som oplyst af FN’s Kontor for Humanitære Anliggender (OCHA). Hvert syvende barn er underernæret.

Sanktioner var udstrakt til Eritrea, fordi våbensmugling til Somalia antages at have fundet sted ad denne vej.

Irak til 31. juli 2014. FN’s Hjælpemission til Irak (UNAMI) blev oprettet 2003 og fylder ikke meget sammenlignet med andre FN-styrker: 316 soldater og et lignende antal internationale civile rådgivere (ligesom de øvrige FNstyrker også har et betydeligt antal af). Men væbnede uroligheder har der været nok af, det seneste år var det voldsomste siden 2008. FN bidrog, da Irak fik en ny forfatning i 2005, og der har siden været afholdt to parlamentsvalg, uden at landets stridende religiøse grupper har vist større forsonlighed. FN-missionen forsøger at støtte en fredelig dialog om den interne afgrænsning til det kurdiske Nordirak, herunder få rede på oliebyen Kirkuks status, sikre el- og vandforsyning og reintegrere tilbagevendte flygtninge.

15

Lettelse af sanktioner mod Irak Efter at have konstateret en fremgang i forholdet mellem Irak og Kuwait har FN lettet sanktionerne mod Irak betydeligt. De indførtes efter landets invasion af Kuwait i 1990. Forholdet mellem de to lande er blevet væsentligt forbedret, og tidligere på året genoptoges en flyrute mellem dem. Irak skylder dog stadig Kuwait 11 mia. $ i krigsskadeserstatning ud af det samlede oprindelige krav, der – bakket op af FN - blev rettet mod Irak: 52 mia.$. Gælden ventes at være betalt i 2015. Derudover savner Kuwait fremdeles 600 af sine statsborgere ligesom kompensation for plyndringer under krigen mellem de to lande, der strakte sig lidt ind i 1991.

Iranske flygtninge udskifter deres eksil i Irak med Albanien De første af i alt 210 iranske flygtninge fra en regime-fjendtlig formation kaldet Mujahedine-e-Khalq er – efter 12 år i en flygtningelejr i Irak – og under medvirken af FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) ankommet til Albanien.

Efter at have deltaget i forskellige attentater og snigmord vendt mod det klerikale styre i Iran, som påfulgte shahens diktatur, fik de asyl i Irak under Saddam Husseins diktatur. Gruppen på i alt 3000 mennesker var senest underbragt i en tidligere amerikansk militærbase nær Bagdad og stod indtil 2009 under amerikansk militær beskyttelse. Den nuværende irakiske regering har imidlertid presset på for lejrens opløsning. Hvor resten af den store gruppe skal placeres i verden, står ikke klart. Tyskland har dog lovet at modtage 100 personer.

Millioner af børn bliver udnyttet som billig huslig arbejdskraft Omkr. 10,5 mio. børn over hele verden gør husligt arbejde under slavelignende forhold, konstaterer FN’s Arbejdsorganisation (ILO) i en rapport. Af disse skønnes 6,5 mio. at være mellem seks og 14 år. 71 pct. er piger. ”Men forholdet mellem barnet og den familie, det arbejder for, er ofte svært at gennemskue: Selv om det fremmede barn lever sammen med familien, indgår barnet ikke rigtig i den,” hedder det. FN’s Børnefond (UNESCO) peger tillige på, at millioner af børn forretter decideret farligt arbejde. ILO har vedtaget en række konventioner, der sigter på at begrænse børnearbejde på forskellig måde.

Irak betaler yderligere 1 milliard $ som krigsskadeserstatning til Kuwait FN’s kompensationskomité (UNCC) har formidlet yderligere 1 mia. $ fra Irak til Kuwait for de tab, den lille oliestat led under nabolandets forsøg på at opsluge det i 1990. I 2000 blev godkendte krav fra Kuwait sat til 14,7 mia. $ for tab i forbindelse med produktion og salg af olie. Men alt i alt er der til nu fra Irak blevet erlagt 42,3 mia. $ ud af det samlede krav på 52,4 mia.$ fra over 100 regeringer og internationale organisationer. Irak betaler fra sit provenu fra olieproduktion. Kommissionen har modtaget i alt tre millioner krav fra offentlige myndigheder, selskaber og privatpersoner.

FN advarer Australien mod ”eksport” af asylsøgere til Papua Ny Guinea FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er af den opfattelse, at Australien antagelig bryder folkeretten ved at effektuere en aftale med Stillehavsrepublikken Papua Ny Guinea om bosættelse af bådflygtninge. Omkr. 700 asylsøgere, bl.a. fra Iran og Afghanistan, er ankommet til Juleøen på vej til at blive placeret i en lejr i Papua Ny Guinea. Denne stat har efter UNHCR’s mening ikke ressourcer til at indkvartere og registrere de mange mennesker.

Der har tidligere været rejst alvorlig kritik af den måde, hvorpå Australien har behandlet asylsøgere. UNHCR’s bekymring går især på at forholdene i Papua New Guinea er meget forskellige fra andre steder i verden, og at ikke-melanesiere (dvs. folk, der ikke stammer far Stillehavsområdet) ikke vil falde til her. Sagt mere direkte, at lejrene er for primitive.

(UN Photo) Verdens befolkning vil nå 9,6 milliarder i 2050 Verdens befolkning vil stige med 1 million om året i løbet af de næste 12 år – og vil efter alt at dømme nå 9,5 milliarder i 2050, fremgår det af en FN-rapport. De 49 mindst udviklede lande vil blive fordoblet i indbyggerantal fra omkr. 900 mio. nu til 1,8 mia. i 2050. Europa beregnes til at gå 14 pct. tilbage, mens Indien til den tid vil have passeret Kina og blive verdens folkerigeste stat.

Nigerias befolkning ventes at have oversteget USA’s.

(UN Photo/ Kibae Park) Gigantisk antal flygtninge – eksterne såvel som interne I alt 45,2 millioner mennesker lever som flygtninge – enten i et andet land eller som såkaldt internt fordrevne (28 mio.), borte fra deres hjemstavn, men i eget land. Det er det højeste antal siden 1994, oplyser FN’s Højkommissariat for Flygtninge UNHCR). Krig er den mest udbredte årsag til flugt. Så meget som 55 pct. af alle disse mennesker kommer fra fem krigs- eller oprørshærgede stater: Afghanistan, Somalia, Irak, Syrien og Sudan. I Mali, DR Congo, Sudan, Sydsudan og Eritrea er en mængde mennesker ligeledes drevet på flugt. Der er ikke store forskelle i forhold til 2011: Pakistan er det land, der huser flest flygtninge (1,6 mio.), fulgt af Iran (969.200) og Tyskland (589.700). Afghanistan er fremdeles det land, der har ”produceret” flest flygtninge, en position landet har haft i de sidste 32 år. Rundt regnet hver fjerde flygtning er afghaner.

16

Henrik Døcker anmelder…

Menneskerettigheder i socialt arbejde Redigeret af Nell Rasmussen, 259 sider, Nyt Juridisk Forlag De internationale menneskerettighedskonventioners indvirkning på forskellige befolkningsgrupper i Danmark – f.eks. børn, ældre, handicappede, psykiatriske patienter eller flygtninge – dét er temaet for denne bog, som rummer bidrag fra 15 sagkyndige, overvejende jurister.

Et væld af regler og problemstillinger kommer under lup i bogen her.

Max Sørensen 100 år Redigeret af Jens Hartig Danielsen under medvirken af Jonas Christoffersen, Peter Christensen & Steffen Ebdrup, 617 sider, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvad skal gælde i folkeretten, når forskellige af dens regler tørner sammen – det er ét af flere vigtige emner i krydsfeltet mellem jura og politik, der tages op i den store mindebog for den betydelige danske retslærde Max Sørensen. Som juridisk professor, som medlem af både FN’s og den europæiske menneskerettighedskommission, dommer ved den daværende EF-domstol samt folkeretsrådgiver for det danske udenrigsministerium spillede han i en lang årrække indtil sin død i 1981 en fremtrædende rolle i international retspleje.

Der er masser af dissekering spændende emner: Om pirateri, frihedsberøvelse af selvmordstruede, folkerettens betydning for Ombudsmandens virke, udlændinge på tålt ophold i Danmark, Max Sørensens indsats ved nye paragraffer til den ændrede grundlov i 1953, betydningen af internationale domstoles afgørelser for efterfølgende sager osv. osv.

Mange visdomsord og megen viden er nedlagt i dette betydningsfulde skrift, som kan kaldes posthumt festskrift til Max Sørensen.

Det står ett rum här och ventar på dig Ingrid Carlberg, 784 sider, Norstedts (Stockholm) En beretning om rigmandssønnen, Raoul Wallenberg, der kom til at spille en enestående humanitær rolle i 2. Verdenskrigs tyskbesatte Ungarn – men fik en død, indhyllet i et storpolitisk væv af tåge og løgne.

Hate speech – Fra hadetale til hadesyn Red. af Rune Engelbrecht Larsen, Jens Lohmann & Klaus Slavensky, 256 sider, Informations Forlag/Dansk PEN Man skal vare sin mund, lyder et gammelt ord. Det er en anden måde at formulere budskabet fra denne bog, der opsummerer en del af den hadske tale, som forfatterne i en samlet front vender sig imod – hadfyldte ytringer mod grupper eller enkeltpersoner fra etniske eller religiøse grupper, af anden race end flertalsbefolkningen eller anden seksuel observans end den gængse.

Der skal en god portion tålmodighed til at kæmpe sig gennem bogens 256 sider, fordi rigtig meget af det allerede er velkendt fra den offentlige debat.

For at læse anmeldelserne i deres helhed, klik på titlen eller find dem på vores hjemmeside: www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger. Du kan også klikke lige her 17

Fordi vi tror på et globalt ansvar.

Du kan støtte vores arbejde ved at blive medlem. Se mere på fnforbundet.dk/bliv-medlem eller find os på facebook.com/FNforbundet.dk

18