GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 5 DECEMBER 2014 1
REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Tobin Jones ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer fire gange i 2015, næste gang i marts 2015 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.
GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.
FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden. Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882. FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K.
Danmark og menneskerettighederne – et uforpligtet forhold Det står ikke helt skidt til med respekten for menneskerettigheder i Danmark. Myndighederne forvalter i de fleste tilfælde efter de principper, der er udviklet i FN og Europarådet. Der er bestemt store skønhedspletter i behandlingen af afviste asylsøgere, med fængsling af mindreårige og med manglende dansk accept af, at racistiske vold skal straffes både for vold og for racisme. Jeg er også forundret over den hårde linje på digitaliseringsområdet, hvor det ikke er spor nemt at være borger uden IT-kompetencer. Det er almindeligt at anse menneskerettighederne for universelle, og det er en tankegang, som Danmark energisk kæmper for ude i den store verden. Mange embedsmænd og politikere har været aktivt med, når borgernes rettigheder i verden skulle konsolideres, eller de skulle formuleres på nye områder. På den hjemlige side af grænsen ser det imidlertid helt anderledes ud. Her er menneskerettigheder indenrigspolitik og en altid nærværende kampplads. Der bliver lagt vægt på at profilere sig på at være skeptisk over for globale rettigheder, uanset om argumentet er, at der er tale om noget udefra påtvunget, eller om at der kan peges uoverensstemmelse med lokale forhold. Regeringen bebudede ved sin tiltræden i 2011, at den ville se på inkorporering af menneskerettighederne og igangsatte et større udredningsarbejde i lighed med det, som blev afsluttet i 2001. I starten af efteråret 2014 forelå der en kogebog og en anbefaling fra et flertal til at få 6 konventioner (om bl.a. børn, kvinders og handicappedes forhold) skrevet ind i dansk lov. En syvende, konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, blev ikke anbefalet til inkorporering. Men nej, regeringen mente ikke, at der skulle ske en inkorporering – med henvisning til bekymring for at danske og internationale domstole ville (over) fortolke menneskerettighederne og slå ind på en aktivistisk vej til skade for de folkevalgtes beslutninger. Der var svært at finde konkret dækning for en sådan analyse, men konklusionen må være, at flertallet i regeringen og Folketinget ikke fuldt ud ønsker at være en del af det globale fællesskab om menneskerettigheder. Et andet punkt, hvor Danmark ikke er meget for at orientere sig efter de internationale anbefalinger, er på asylområdet. Her har regeringen foreslået, i tillæg til at der alene gives midlertidig asyl, at krigsflygtninge skal vente et år på at have mulighed for familiesammenføring. Det er et hjemmestrikket dansk initiativ uden dækning i den værktøjskasse, som Flygtningehøjkommissariatet UNHCR tilråder at bruge. De peger bl.a. på at karensåret forsinker den rehabilitering, som alle flygtninge har hårdt brug for. FN’s slogan for menneskerettighedsdagen er: ”Menneskerettigheder – 365 dage om året”. Det kan man ikke sanddru sige, at Danmark lever op til. Regering tager sig unægtelig sine fridage på dette felt! Ole Olsen FN-forbundets menneskerettighedsudvalg
2
Indhold Det er #dinverden
SIDE 4
Nyt fra FN-forbundet
SIDE 6
Danske bidrag til global våbenkontrol
SIDE 7
I Kina bekæmpes korruption …
SIDE 9
Internationalt overblik
SIDE 11
Henrik Døcker anmelder
SIDE 13
3
Det er
#dinverden
Under den overskrift begyndte en intensiv weekend i FN og multilateralismens tegn fredag den 24. oktober med markeringen af FN-dagen i FN-byen. En veloplagt Mogens Lykketoft startede debatten om FN i Fremtiden, som Camilla Brückner, UNDP, Pernille Fenger, UNFPA, Clair Jones, UNICEF, Vitaly Vanshelboim, UNOPS, Anne Poulsen, WFP og Petra Auer, UN Women diskuterede under kyndig ledelse af Kirsten Larsen fra P1/Orientering. Dagen efter gik vores landsmøde i gang. ”Dagligt konfronteres vi med skræmmende globale udfordringer […]. Listen er uden ende og kalder på globalt ansvar og handling i fællesskab, hvis vi skal finde holdbare løsninger. Accept af, at multilateralisme med FN i centrum og ikke national enegang eller snævre bilaterale løsninger, er vejen frem.” Sådan startede Jørgen Estrup, FN-forbundets landsformand, sin beretning til FN-forbundets landsmøde i weekenden den 25-26. oktober 2014. FN-forbundets arbejde og Verdens fremtid blev ivrigt diskuteret af deltagerne; også på Twitter på #dinverden – ikke mindst, da FN's undergeneralsekretær og leder af UNECE, Christian Friis Bach, indtog scenen. Det efter at Christian Juhl (EL), Anne Poulsen (WFP), Jørgen Estrup, Camilla Brückner (UNDP) og Lone Loklindt (RV) havde diskuteret dansk bistandspolitik med landsmødets deltagere. En debat, der ikke gik stille af i lyset af de aktuelle nedskærings- og omfordelingsforslag. Men det stoppede ikke der. Debatten og engagementet er fortsat lige siden – på studieturen til Geneve, som vi afholdt sammen med UNYA Denmark. Under træningsweekend for vores Skoletjenester. Til debatmøder i Aalborg og København. Vi bliver flere og flere i FN-forbundet, og stemmen for globalt ansvar stærkere og stærkere, takket være vores medlemmer. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne vil være flere. Jo flere vi er, jo stærkere bliver vores stemme. Se, hvordan du bliver medlem på vores hjemmeside: fnforbundet.dk/bliv-medlem
Torleif Jonasson Generalsekretær
4
5
Nyt fra FN-forbundet Kom med til fredagsbar
facebook.com/FNforbundet.dk
Du er inviteret, når vores Københavnskreds endnu en gang holder fredagsbar på fredag den 12. december. Det sker på Café Den Blå Time - i stuen ved indgangen til Forbundets opgang, Store Kongensgade 36, København K. - fra kl. 17.00. Kom med til en uformel og uforpligtende fredagsøl - og få serveret 5 skarpe om menneskerettighederne.
Forsiden denne gang: Fra Hawa Abdi Centeret i Afgooye i Somalia. En skole for internt fordrevne.
Alle er velkomne!
Nu kan du også følge os på Twitter! Find os på @FNforbundetDK
Vi søger praktikanter Så er det igen blevet tid for os til at søge nye praktikanter til at hjælpe os på sekretariatet med vores arbejde med FN-forbundets kommunikation, Globalis og Skoletjenesten.
Sekretariatet holder julelukket fra den 22. december - den 2. januar 2015. Vi ønsker alle sammen en glædelig jul & et godt nytår!
Vi søger en kommunikationspraktikant og en informationspraktikant med start den 2. februar 2015. Ansøgningsfristen er den 10. januar 2015. Find begge opslag på vores hjemmeside
www.fnforbundet.dk
6
Danske bidrag til global våbenkontrol Det bliver en historisk dag, fordi det er første gang, verdenssamfundet får et samlet regelsæt for handel med konventionelle våben, og fordi traktaten vil begrænse salg af våben til krigsforbrydelser og grove menneskerettighedskrænkelser. Paneldeltagerne diskuterede også det adfærdskodeks for dansk våbentransport, som Udenrigsministeriet p.t. er ved at færdigforhandle med bl.a. rederibranchen og Amnesty. Og endelig blev der talt om, hvordan våbenkontrol foregår helt ”lavpraktisk” i konfliktområder rundt omkring i verden.
Af Maj Rørdam Nielsen Medlem af FN-forbundets repræsentantskab og frivillig i Fred og Konfliktløsningsudvalget Tirsdag den 30. september i år afholdt FN-forbundet og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed et fyraftensseminar under titlen ”Global våbenkontrol – hvordan kan Danmark bidrage?” Blandt talerne var Danmarks nedrustningsambassadør Susanne Hækkerup, Amnestys vice-generalsekretær Trine Christensen, Programme and Operations Coordinator Rune Bech Persson fra Danish Demining Group og John Kierulf, pensioneret diplomat med speciale i nedrustning og våbenkontrol. Omkring 60 nysgerrige havde fundet vej til PH-caféen i København.
John Kierulf (JK) indledte med at fortælle om baggrunden og konteksten for våbenhandelstraktaten. JK fortalte, at Folkeforbundet allerede i 1925 lavede et udkast til en international traktat, der skulle kontrollere konventionelle våben. Udkastet blev aldrig vedtaget, og vi måtte vente næsten et århundrede, før bestræbelserne på at få en traktat bar frugt. JK opridsede indholdet i traktaten, og nævnte også et par af de væsentligste problemer ved den. Blandt svaghederne er, at traktaten ikke nævner våbenoverførsler som gave, lån eller udlejning leje – og traktatens bestemmelser kan derved omgås. Derudover er det problematisk, at nogle af de største eksportører af konventionelle våben som Kina og Rusland ikke har underskrevet traktaten.
Temaet for seminaret var kontrol med konventionelle våben i lyset af den nye våbenhandelstraktat. Seminaret blev afholdt mindre end en uge efter, at stat nummer 50 ratificerede traktaten, hvilket gjorde emnet ekstra aktuelt – for med ratifikationen kommer traktaten til at træde i kraft præcis juleaften.
Våbenhandelstraktaten dækker kampvogne, artilleri, kampfly, angrebshelikoptere, krigsskibe, missiler og håndvåben og lette våben. Desuden dækker traktaten ammunition samt dele og komponenter, som våbnene kan samles af.
Traktaten forpligter deltagerstater til at opsætte nationale kontrolsystemer og indsende årlige rapporter om deres våbenhandel til et internationalt sekretariat.
Nedrustningsambassadør Susanne Hækkerup (SH) fra Udenrigsministeriet holdt derefter oplæg om, hvordan Danmark fra officielt hold bidrager til international kontrol med våben og våbenhandel. SH understregede, at det er positivt, at traktaten er blevet til virkelighed – men tilføjede at ”den hellige grav ikke er velforvaret” – for nøglen til traktatens succes nu ligger i, hvordan den bliver implementeret. Danmark har givet 6 mio. kr. til den multilaterale UNSCAR-fond, som er oprettet til at støtte implementeringen. SH nævnte, at blandt de store emner, der p.t. forhandles om, er, hvordan det sekretariat, der skal oprettes under traktaten, kommer til at operere. Derudover forhandles der om, hvordan landenes årlige indrapportering skal foregå. Som SH sagde, vil Danmark gerne være en ”duks i klassen” af lande, og give et godt eksempel i forhold til indrapporteringen.
Traktaten forbyder overførsel af våben, hvis en stat har kendskab til at våbnene vil blive anvendt til folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, alvorlige krænkelser af Genevekonventionerne eller angreb mod civile.
Danmark ratificerede traktaten i april 2014. Der er pt. 125 lande, der har underskrevet traktaten. Heraf har 55 ratificeret.
Traktaten træder i kraft d. 24. december i år.
SH talte desuden om Danmarks arbejde med at få andre lande til at tiltræde traktaten. Danmark arbejder bl.a. med at få våbenhandelstraktaten på dagsordenen i en række lande i Afrika, som vi giver bistand til. Endelig fortalte SH, at det er begrænset, hvor meget våbenhandelstraktaten kommer til at ændre på vores eget våbenkontrolsystem her i Danmark, fordi vi allerede laver en ret grundig våbenkontrol – men blandt andet betyder traktaten, at våbeneksporter fra Forsvaret nu også underlægges de samme regler, som gælder for øvrig våbeneksport.
7
156 lande stemte for den historiske traktat den 2. april 2013.
Vicegeneralsekretær Trine Christensen (TC) fra Amnesty talte om vigtigheden af våbenkontrol og om Amnestys forhåbninger til effekten af traktaten. TC fortalte, at der hver dag dræbes mere end 2000 mennesker om dagen med konventionelle våben – mere end ét menneske i minuttet. Amnesty ser traktaten som en ”game changer”, der kan ændre på dette. TC understregede, at traktaten kan få stor betydning, selv om nogle af de store våbeneksportører ikke har tiltrådt og dermed ikke formelt bindes af dens regler. Hun henviste til anti-minetraktaten fra 1997. De stærke internationale normer, som denne traktat har dannet, har ført til, at mange stater helt er holdt op med at bruge miner, selv om de ikke har tiltrådt traktaten.
Stemte for
Afstod
Stemte imod
Ingen oplysninger
bentransport. TC understregede, at selvom Amnesty hellere ville have set bindende regler, er kodekset et godt sted at starte. De sidste forhandlinger er p.t. i gang, og håbet var, at man ville kunne melde ud med et færdigt kodeks indenfor få måneder. Rune Bech Persson fra Danish Demining Group (DDG) gav i det sidste oplæg perspektiver fra felten og talte om, hvordan DDG som ngo arbejder med våbenkontrol i praksis i konflikthærgede lande. Bl.a. arbejder man med mærkning og registrering af håndvåben og lette våben, ligesom man sikrer kontrol med våbenlagre fra gamle konflikter. Derudover arbejder ngo’en med fredelig konfliktløsning og støtter nationalstaters udvikling af lovgivning på våbenområdet – noget der ofte kræver en teknisk ekspertise, som mange udviklingslande ikke har.
TC fortalte også om Amnestys arbejde for et dansk adfærdskodeks for våbentransport. Danmark har en særlig rolle at spille, fordi vi, qua vores store rederibranche, spiller vi en stor rolle i våbentransport. Desværre har Danmark en kedelig placering som verdens 6. største transportør af ”destabiliserende” våbenlaster til konfliktzoner i verden. Amnesty har sammen med bl.a. Rederiforeningen, 3F Sømænd og Udenrigsministeriet været med til at forhandle et adfærdskodeks for vå-
Efter oplæggene var der en længere debat, der sluttede af med Trine Christensens ord: ”Vi kommer til at se virkningen af traktaten med tiden. Det er et vigtigt first step, men det hårde arbejde er først lige begyndt”.
I efteråret 2014 er FN-forbundet blevet medlem af paraplyorganisationen Control Arms. Control Arms er en koalition af ngo'er og enkeltpersoner, der kæmper for en ’skudsikker’ våbenhandelstraktat, der vil sætte et stop for at de menneskelige lidelser, der forårsages af den uansvarlige våbenhandel.
www.controlarms.org
8
I Kina bekæmpes korruption nu som det mest skadelige uvæsen, man nogensinde har mødt Næsten daglige afsløringer og strenge straffe til vigtige samfundsspidser. Henrik Døcker skriver fra Beijing
Det var FN's Antikorruptionsdag 9. december. Og hurra for det vil mange måske sige og højest trække på skuldrene. FN har utallige mærkedage for høje idealer og imod almindeligt udbredte onder. Men i Kina lige nu kan man knap åbne en avis uden at blive mindet om den officielle yndlingsaversion: Bekæmpelsen af korruptionen.
Korrupte kinesere er i stort tal flygtet til udlandet Kinas indædte kamp mod korruptionen har ligefrem fået sit eget navn: Operation Rævejagt. Og den er ikke begrænset til Kinas territorium. Det blev tydeligt under den årlige konference i APEC, samarbejdsorganisation for stater i Asien og Stillehavsområdet, der fandt sted under mit besøg i Beijing i november. De i alt 21 medlemsstater, der bl.a. omfatter Kina, Japan, Vietnam, Australien, Rusland og USA underskrev ligefrem, hvad der blev kaldt Beijing-erklæringen til bekæmpelse af korruption.
Tilbage til Mao Tsetungs storhedstid var Kina kendt for store kampagner. Det gik lige fra bekæmpelse af fluer og gråspurve til pålæg til alle kinesere om at konstruere smelteovne over folkekommunerne og frem til den gruvækkende kulturrevolution, der lammede nationen i mindst fem år i 1960'erne. Millioner døde som følge heraf af sult.
Om det ikke før har været klart, at korruptionen i videst muligt omfang skal bekæmpes internationalt, så blev det i Beijing slået fast, at ingen stater må danne ”fristeder” for korrupte lovunddragere, så meget mere som Kina kunne påpege, at over 2000 korrupte kinesiske statsansatte opholder sig i USA, Canada, Australien og en række europæiske lande. Ministeriet for offentlig sikkerhed kunne dog samtidig oplyse, at Kina i år har haft held til at få udleveret 180 af disse formastelige bedragere.
200 millioner yuan fundet i embedsmands hjem Grådighed er fulgt med Kinas formidable økonomiske fremgang i de sidste omkring en snes år. Det nye er, at de brådne kar klart erkendes. Men afsløringerne kan tage pippet fra den mest forhærdede: Som da politiet i Beijing foretog ransagning hos vicedirektøren for Kinas energiforvaltnings kulforsyning og fandt kontanter til en samlet værdi af over 200 mio. yuan (knap 200 mio. kr.).
Men generelt er problemet, at Kina ikke har udleveringstraktater med de just nævnte stater. Udlevering af fremmede statsborgere til diktaturstater er ikke nogen enkelt affære. Særligt når det er en diktaturstat, der begærer det. Mistanken, om at jagten på korruptionssynderne undertiden kan være løbet løbsk, således at mistanken om korruption i virkeligheden er et skalkeskjul for ønsket om at bemægtige sig en dissident, melder sig. Men også det er der taget højde for i det nye Kina, som på mange måder optræder så moderne, at man må knibe sig i armen.
Den 56-årige Wei Pengyu, der bestred sin magtfulde post fra 2008 til maj i år, satte dermed rekord, thi siden Den kinesiske Folkerepubliks grundlæggelse i 1949 er der ikke fundet så stort et beløb i noget kinesisk hjem. 16 pengetællemaskiner blev taget i brug for at få optalt de mange sedler, der var både i kinesisk, amerikansk og canadisk valuta. Fire af dem måtte tages ud af brug, fordi de blev overophedet under arbejdet. Sedlerne vejede 1,15 tons og ville, stablet ovenpå hinanden, kunne danne en 230 meter høj bunke.
Anklagemyndigheden skal vare sig for falske anmeldelser
Med Wei blev flere andre højtstående embedsmænd sigtet for at skaffe sig enorme beløb ved at lokke eller presse firmaer og enkeltpersoner i kulsektoren. Seks personer sigtes for, ulovligt at have tilvendt sig beløb på op til 10 mio. yuan. I de første ni måneder af 2014 blev 35.633 personer sigtet for at have modtaget bestikkelse, og i omkr. 85 pct. af tilfældene androg det ulovligt modtagne beløb 50.000 yuan eller derover. 21.652 er blevet formelt tiltalt, 13.437 foreløbig dømt. Strafferammen er til revision, men ti års fængsel er allerede nu ikke ualmindeligt, i exceptionelle tilfælde falder der dødsstraf.
En talsmand for den øverste anklagemyndighed citerer fra en rapport til den kinesiske Nationalkongres’ stående udvalg, at alle medlemmer af den kinesiske anklagemyndighed må være på vagt over for falske anklager. Dette udsagn underbygges en statistik for 2013, der viser, at statsadvokater i kinesiske provinsbyer afviste at udstede arrestordrer mod 750 mistænkte og at tiltale 257 andre, efter at det viste sig, at grundlaget for anmeldelsen var falsk.
9
Gamle sager om justitsmord – som hidtil oftest har været rapporteret fra USA – dukker nu også op fra Kina: I Guangdong-provinsen blev en mand således i 2001 dødsdømt for voldtægt, men takket være hans vedholdende appelleren til højere domstole og fornyet politiefterforskning, blev han renset for anklagen, som var tilvejebragt på usikre og usande beviser, og løsladt nu i september.
slutninger (forvaltningsakter) kan indbringes for domstolene. Hertil kommer, at love skal være i overensstemmelse med grundloven (forfatningen). I Kina har Folkekongressens stående udvalg vedtaget en ændring af retsplejeloven, hvorefter det bliver lettere for enkeltpersoner at sagsøge myndighederne og kræve erstatning fx i sager om huskøb eller landafståelse. I modsætning til tidligere skal øvrigheden i sådanne sager sørge for at være repræsenteret i retssalen – sker det ikke, fx ved at der blot sendes en advokat, vanker der bøde til den udeblevne.
Myndighederne er blevet opmærksomme på, at mange tilståelser er fremtvunget ved tortur, og at anklagere eller politifolk, der har overtrådt loven, skal retsforfølges, hedder det. En vicedirektør for Renmin Universitets særlige center for juridiske reformer påpeger, at anklagemyndigheder over alt i landet bør standardisere deres arbejde for at identificere ulovligt tilvejebragt bevismateriale i større respekt for retsplejeloven.
Opmærksomheden rettes mod det pres, myndighederne hidtil har rettet mod enkeltpersoner i sådanne kontroversielle sager: Hvis en borger tvinges til at trække et søgsmål tilbage, kan embedsmanden straffes. Det er et udtrykkeligt ønske fra højeste sted, at borgere ikke skal afvises med henvisning til bureaukratiske kneb, så som at de ikke kan henvise helt præcis til de anfægtede bestemmelser i loven.
Det virker næsten, som om Kina har indledt en jagt på retsstaten. Med afsæt i, hvad man kan kalde klapjagten på korruptionsforbryderne, er der nu under den kinesiske rigsadvokatur oprettet et særligt antikorruptionsorgan, som skal bistå efterforskning og tiltalerejsning i provinserne. Præsident Xi Jinping har offentlig udstedt bandbuller mod de korrupte statens tjenere, og, mod den nu tidligere chef for Kinas sikkerhedstjeneste Zhou Yongkang, vil der efter al sandsynlighed også blive indledt en proces.
Det kinesiske samfund er i et vældigt skred: Den økonomiske fremgang og opkomsten af en kolossal rig overklasse, af private firmaer og institutioner har skabt spændinger og mange uløste problemer. Megabyerne med en mio. eller flere indbyggere er ved at sprænges indefra, det private initiativ, undertiden altså godt hjulpet af korrupte embedsmænd, når tøjlesløse højder. Der er brug for masser af lovgivning, inspireret af fairness og retsstatsidealer. Spændende, om Kina vedholdende og overbevisende vil efterspørge disse dyder, af mange betragtet som ”vestlige”.
Lettere for kinesiske borgere at sagsøge staten Det er dog alment kendt, at selv de bedste love kan få karakter af ”døde bogstaver”, hvis de ikke føres ud i livet, og der ikke er mulighed for borgerne at føre retssager mod deres egen stat – i Danmark kalder vi det prøvelsesretten, nemlig dette at den udøvende magts be-
10
INTERNATIONALT OVERBLIK
ved Henrik Døcker
FN bekymret over titusinder af uopklarede sager om tvunge forsvindinger FN's særlige Arbejdsgruppe om Tvunge Forsvindinger oplyser, at den sidder med 43.000 uopklarede sager fra 88 forskellige lande. De fleste af sagerne er af nyere dato, men enkelte går flere tiår tilbage. Forsvindingen anses for en kontinuerlig forbrydelse og tillige en forbrydelse mod menneskeheden, hvorved den aldrig forældes. Arbejdsgruppen blev oprettet i 1980, især foranlediget af de mange politiske modstandere af Argentinas militærdiktatur, der som led i den såkaldt ”beskidte krig” lod mennesker rådne op i hemmelige fængsler. 3200 sager fra den tid er fremdeles ikke opklaret. I seneste beretningsperiode fra nov. 2012 til maj 2014 registreredes 418 tilfælde af tvungen forsvinding fra 42 lande. Flest, 16.400, fra Sri Lanka. Fra Algeriet over 3000, fra El Salvador, Guatemala og Peru over 2000. Danmark har stadig ikke ratificeret den særlige FN-konvention om bekæmpelse af disse forsvindinger. Genopbygningen af Gaza styrket ved stor donation fra Malala Sidste års Nobel-fredsprismodtager, den pakistanske pige Malala Yousafzai, har skænket 50.000 $ til Gazas genopbygning af skoler, som blev ødelagt under efterårets heftige kampe mellem Israel og palæstinensiske enheder. 65 skoler blev beskadiget under den 51 dage lange krig, som lagde hele bydele i ruiner og gjorde en tredjedel af Gazas befolkning hjemløse. Det væbnede opgør krævede 2100 palæstinenske og 70 israelske menneskeliv. FN's særlige hjælpeorganisation for Palæstina-flygtningene (UNRWA) skaffer mad og mad til 40.000 mennesker. UNRWA's generalkommissær, Pierre Krähenbühl, sagde på 65 års dagen for Palæstina-flygtningeorganisationens oprettelse, at det i dag er bydende nødvendigt, at det palæstinensiske selvstyre får international støtte for at få lettet byrderne for i alt 5,1 mio. flygtninge – en tredjedel af verdens totale flygtningebefolkning. UNRWA søger 1,68 mia. $ til at få genopbygget 14.000 ødelagte flygtningeboliger og få repareret 70.000 andre foruden 118 af UNRWA's egne bygninger. (UN Photo/ Shareef Sarhan) Midlertidig stop for FN-fødevarestøtte til syriske flygtninge FN’s fødevareprogram WFP har midlertidigt måttet indstille fødevarehjælp til over 1,7 mio. syriske flygtninge på grund af manglende bevillinger. Flygtningene, spredt på nabolandene Jordan, Libanon, Tyrkiet Irak og Egypten, bor i lejre, telte eller nødtørftigt indrettede herberger og mangler også tøj og sko. WFP har her og nu behov for 64 mio. $ til denne indsats. Indtil nu har organisationen formidlet hjælp for 800 mio. $. Med en forestående vinter er situationen særlig kritisk. Det mærkes ikke mindst ved den helt igennem utilstrækkelige hygiejne, flygtningene udsættes for. Marchordre til udenlandske eksperter i Østtimor vækker bekymring hos FN Fem udenlandske dommere, to anklagere og en juridisk rådgiver, som var tilført den unge, vakkelvorne stat Østtimors retsvæsen, er blevet udvist af landet, efter at statens parlament og regering med 48 timers varselopsagde deres kontrakter. FN's særlige rapportør til sikring af dommeres og advokaters uafhængighed, den brasilianske jurist Gabriela Knaul, har udtrykt dyb bekymring for forestående retsopgør fra østatens voldelige fortid, herunder forbrydelser mod menneskeheden, der blev begået i 1999. Årsagen til udlændingenes udvisning antages af eksperter at ligge i udfaldet af i alt seks retssager, som det amerikanske olieborefirma Conoco Phillip har ført mod Østtimor. De har drejet sig om beskatningen af selskabets virksomhed og blev alle vundet af selskabet. 13 lande har fået udryddet sult forud for 2015 13 lande fik anerkendelse af FAO, FN's særorganisation for fødevarer og landbrug, da de i november kunne meddele, at de har halveret antallet af kronisk underernærede i deres befolkninger. FN er dermed kommet sit 2015 Mål, at få udryddet sulten eller i hvert kraftigt reduceret hos 805 millioner inden 2015, nærmere. Det drejer sig om Brasilien, Cameroun, Etiopien, Gabon, Gambia, Iran, Kiribati, Malaysia, Mauritanien, Mauritius, Mexico, Filippinerne og Uruguay. Det er stadig penge at tjene ved at sende breve Der sendes stadig færre breve i denne verden, men de udgør alligevel fortsat halvdelen af al indtægt ved postbesørgelse, fremgår det af en opgørelse fra Den Internationale Postunion (UPU). For dem, der sværger til denne form for kommunikation, er der trøst at hente i at pakkeforsendeler blev øget med 5,8 pct. i det meste af verden i 2013. Alt i alt var indtægten ved postbesørgelse 234 milliarder $, hvoraf indtægter ved breve skrev sig for 43,4 pct. I alt er fem mio. mennesker beskæftiget ved postvæsener, som globalt betjener 663.000 postkontorer. Verdenspostomsætningen androg sidste år 368 mia. breve og 6,4 mia. pakker. Kun tre pct. af verdens befolkning står uden for postbetjening, flest (13 pct.) i Afrika. 11
Afganistans opiumsproduktion steget Afghanistans opiumsproduktion har i år nået nye højder. Ifølge FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC) steg den 17 pct., således at det dyrkede areal muliggjorde en narkotikaproduktion på 6400 tons. 90 pct. af verdens heorinforsyning stammer herfra. Heraf kan sluttes, at de hidtidige forsøg på at begrænse dyrkningen af opium har slået fejl. Den afghanske minister for narkotikaregulering, Din Mohammed Rashedi, mener, at det langstrakte præsidentvalg i landet i år førte til en stigning i valmuedyrkningen, fordi politiet skulle varetage sikkerhedsopgaver ved valget og derfor ikke kunne deltage i planlagt destruktion af valmuemarker. USA har i de sidste ti år brugt 8 mia. $ i forsøg på at få afghanske landmænd til at skifte afgrøder til hvede og frugt. (UN Photo/ NJ) Hundredetusinder på flugt fra DR Congo Væbnede sammenstød i den congolesiske provins Katanga (tidl. Shaba) har siden 2012 drevet 400.000 på flugt, således at det samlede antal hjemstavnsfordrevne her er steget til 600.000, hvorfor UNHCR, FN's Flygtningehøjkommissariat har appelleret til såvel de congolesiske myndigheder som FN's egen indsatsstyrke om at gribe ind. Huse bliver brændt ned, kvinder voldtaget, børn tvangsudskrevet til soldatertjeneste – listen over overgreb er endeløs. Områdernes utilgængelighed bevirker, at det er vanskeligt at få et sikkert overblik over de mange voldshandlinger. En del af dem skyldes et langvarigt modsætningsforhold mellem lubaer (bantuer) og twa (pygmæer). Hver dollar, der investeres i vand og sanitet, kommer firefold tilbage Hver gang, der investeres én dollar i vand og sanitet, kan der forventes at komme 4,3 $ som udbytte i form af reducerede udgifter til lægehjælp, hedder det i en oversigt fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. 2,5 mia. mennesker savner stadig adgang til basalt sundhedsvæsen, idet en milliard forretter deres nødtørft i det fri. Denne mangel på hygiejne har medvirket til spredningen af den frygtede sygdom ebola i Vestafrika. 748 mio. har ikke adgang til rent drikkevand, og mange sygdomme har sin rod i den manglende hygiejne. Den internationale støtte til vandforsyning og sanitet steg med 30 pct. mellem 2010 og 2012 – fra 8,3 mia. $ til 10,9 mia. $ i 2012. (UN Photo/ Mark Garten) Tre gange så mange eritreanske asylsøgere som for et år siden Antallet af asylsøgere fra repubikken Eritrea på ”Afrikas horn” er i de første ti måneder af 2014 steget med tre gange, sammenlignet med sidste år, oplyser UNHCR, FN's Flygtningehøjkommissariat. Dvs. at der i 2013 var 13.000, som søgte asyl, mens det i år er 37.000. 90 pct. af dem er mellem 18 og 24 år, de fleste er på flugt fra en militærtjeneste, der aldrig vil tage nogen ende. Turen er for det meste gået via Etiopien og Sudan, hvor der i dag befinder sig 216.000 eritreanere. De fleste eritreanere, som er kommet til Europa, har fået asyl i Sverige, Tyskland eller Schweiz. FN's flygtningekonvention af 1951 definerer flygtninge (som antages at have et asylgrundlag) som personer, der er blevet forfulgt eller har frygtet forfølgelse af politiske eller dermed beslægtede grunde i deres hjemland og tog ikke højde for en stituation, som den eritreanerne oplever. Staternes villighed til at give asyl til folk, som er flygtet fra militærtjeneste, har siden Vietnamkrigens dage været højest forskellig. I Eritreas tilfælde er der tale om ekstreme forlængelser af militærtjenesten, som efter eksperters skøn reelt er tvangsarbejde. Sydsudan rystet af heftigste kampe siden maj Yderligere 4000 sydsudanere blev i december drevet på flugt under heftige kampe mellem tilhængere af præsident Salva Kiir og hans tidligere vicepræsident RiekMachar, hvorved nu op mod 1,5 mio. indbyggere er flygtninge i eget land. Omkr. 100.000 har søgt tilflugt i baser, beskyttet af FN's mission i landet, forkortet UNMISS. Generalsekretærens særlige repræsentant for Sydsudan, danskeren Ellen Margrethe Løj, rapporterede i efteråret til FN's Sikkerhedsråd om den alarmerende situation i landet. Godt 100.000 sydsudanere er flygtet til nabolandet Sudan, hvor der i forvejen bor 350.000 landsmænd, som har været der siden Sydsudan blev udskilt fra Sudan som selvstændig stat i 2011. Jordens befolkning på 11 milliarder i næste århundrede Ved overgangen til næste århundrede i år 2100 vil jordens befolkning være oppe på 11 milliarder, fremgår det af en FN-rapport. Det er især i Afrika at befolkningerne stiger – fra nu 3,5 mia. til 5,3 mia. i løbet af de næste 85 år. Brugen af præventive midler er ikke øget som forventet, gennemsnitslevealderen stiger stadig i en række lande, hvortil kommer, at rigtig mange unge kvinder i Afrika er analfabeter og derfor intet ved om børnebegrænsning. I takt med stigende velstand mange steder på kloden, indgår familieplanlægning sjældnere i staternes politiske målsætninger.
12
Henrik Døcker anmelder… Kærlighed og systemkritik i nutidens Kina Sami Sillinpää: Beijing love story – To aktivisters kamp for kærlighed og menneskerettigheder i Kina, 329 sider, Kristeligt Dagblads forlag Kinas massive økonomiske fremgang har en tendens til at skygge for de fortsatte indsatser, modige kinesiske borgere gør for menneskerettighederne i dette land. Det rådes der bod på i den finske journalist Sami Sillanpääs detaljerede og gribende beretning om Hu Jias og hans daværende kone Zeng Jinyans langvarige og utrættelige kamp for mere personlig frihed i Kina.
En ”udviklingsdiplomat” ser tilbage Klaus Winkel: Udvikling – om Danmarks bistand. 257 sider, Frydenlund Dansk udviklingsbistand er blevet gjort til genstand for mange analyser i årenes løb, men sjældent er det blevet klart beskrevet, om al den hjælp rigtig har battet noget, om hvordan det fx er gået i diverse u-lande, efter at Danmark har trukket sig ud. Det forsøger cand.polit. Klaus Winkel i denne personligt prægede beretning at gøre – med den betydelige baggrund han har med 36 års erfaringer fra ansættelse i Udenrigsministeriet. Læs den og bliv lidt klogere.
Dansk jurist sætter kritisk fokus på Danmarks opfyldelse af FN's flygtningekonvention Jesper Lindholm: Danske asylafgørelser, 378 sider, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Tildeling af asyl til flygtninge er omdiskuteret i mange lande. Overordnet er området reguleret af FN’s flygtningekonvention af 1951 med tillægsprotokol, men reelt er det op til de enkelte stater, hvordan de nu nærmere fortolker fx reglerne om ikke at returnere asylsøgere, der står i fare for tortur, hvis ikke ligefrem henrettelse ved tilbagevenden til deres respektive fædrelande. Bogen byder på et væld af enkeltheder og er værd at bruge tid på, hvis man søger en grundig beskrivelse af asylpolitikens mange facetter før og nu.
Fuglen er fløjet hjem Mette Fugl: Fra koncepterne, 279 sider, Politikens Forlag Hjemme i København har Mette Fugl fået udgivet denne erindringsbog, som har form som en række essays, der har meget lidt med EU og Bruxelles at gøre. Nogen egentlig beskrivelse af udenrigskorrespondentens travle tilværelse er der ikke tale om, snarere hendes indtryk og tankeassociationer ved løsning af journalistiske opgaver under forskellige udsendelser til andre steder i verden.
Om faldgruber mv. ved oversættelse fra engelsk Kirsten Marie Øveraas: Ti faldgruber. Oversættelse for ikke-oversættere, 184 sider, Samfundslitteratur Det må erkendes, at meget af GLOBALs stof har sine rødder i noget, der oprindeligt var formuleret på engelsk. Derfor er denne lille bog, skrevet af cand. mag. Kirsten Maris Øveraas, en professonel oversætter fra engelsk, også medtaget her.
På flugt fra hungersnøden i Nordkorea Eunsun Kim: Min vej ud af Nordkorea – ni år på flugt fra helvede, 203 sider, Informations Forlag De forfærdende forhold bliver nu afdækket i flere bøger trods det jerntæppe, der omgiver landet og umuliggør udlændinges muligheder for at rejse rundt i det og skaffe sig ucensurerede informationer. Under pseudonymet Eunsun Kim har en nu 26-årig kvinde beskrevet, hvordan hun som 11-årig var døden nær af sult og parat til at dø, fordi hendes mor og søster ikke var vendt tilbage fra en rejse til en naboby for at skaffe mad. Men tilbage kom de, og siden hen realiseredes den farefulde plan om at flygte til Kina.
For at læse anmeldelserne i deres helhed, klik på titlen eller find dem på vores hjemmeside: www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger. Du kan også klikke lige HER 13
Bliv medlem. Fordi vi tror p책 globalt ansvar.
14