GLOBAL by FN-forbundet

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 5 OKTOBER 2013

Om At sidde med ved forhandlingsbordet i FN & Global Governance + interview med Eigil Andersen 1

REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Blagoje Grujic ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang: December 2013 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

FN i fokus

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden.

New York har et ambivalent forhold til FN. På den ene side brokker man sig jævnt hen over de sorte limousiner, afspærringerne og det store politiopbud, som hvert år præger gadebilledet under generalforsamlingens første uger. På den anden side er man lidt stolt over at være vært for en veritabel folkevandring af stats- og regeringsledere fra hele verden. Selv New Yorks plagede taxichauffører accepterer, at der kan være en vis mening med galskaben.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse. FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. Tlf.: 3346 4690

I år – ved starten af den 68. generalforsamling – var det anderledes. Irritationsmomenterne var der stadig, men de var trådt i baggrunden. Allerede det spektakulære i, at 60.000 mennesker lørdag i den første uge valfartede til rockkoncert i Central Park for at støtte kampen imod ekstrem fattigdom, satte FN og generalforsamlingen på New Yorks hitliste. Men FN var også tophistorie i medierne – indtil Kongressens nedsmeltning omkring USA's føderale budget tog têten. Der blev spekuleret intenst i et muligt korridormøde og håndtryk mellem Irans nye præsident, Rouhani, og USA’s Obama. Og interessen blev ikke mindre af, at det ʽkun’ blev til en telefonsamtale og et møde på udenrigsministerniveau. Det var jo første officielle kontakt i årtier. Selv blandt Kongressens højrefløj og i FN-kritiske medier som Fox News var generalforsamlingen ʽhot news’ – vinklet med vanlig negativ retorik. Specielt USA’s underskrift på FN’s våbenhandelstraktat fra foråret fik højrefløjen med National Rifle Association i spidsen op i det røde felt: Nu kom ʽde sorte fly’ og tog den lille mands skydevåben. I det hele taget bør det ikke undre, at USA ser generalforsamlingen og FN’s resultater gennem en indenrigspolitisk lup snarere end en global kikkert. USA er stadig stormagten – og føler sig som sådan. Men Syrien-konflikten, peger på en ny udvikling. Kongressens – og almindelige amerikaneres – manglende lyst til igen at engagere sig militært satte Sikkerhedsrådets vedtagelse af resolutionen om destruktion af Syriens kemiske våben i relief: FN, med den gamle fjende Rusland i spidsen, hjalp USA af med et ubehageligt udenrigspolitisk problem. En aflastning til ʽden tøvende sherif’. Samtidig lød der nye toner fra et andet af Sikkerhedsrådets permanente medlemmer – Frankrig. Præsident Hollande foreslog fra FN’s talerstol, at Rådets permanente medlemmer pålægger sig selv en ʽcode of good conduct’, som betyder, at de afstår fra vetoretten i tilfælde af en særlig omfattende forbrydelse (ʽmass crime’). Måske er det starten på en fornyet debat om reform af Sikkerhedsrådet. Det vil styrke tilliden til FN.

Jørgen Estrup Landsformand i FN-forbundet 2

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

HĂ¸jdepunkter fra Generalforsamlingen

SIDE 6

Interview med Eigil Andersen

SIDE 7

Ved forhandlingsbordet i FN

SIDE 8

FN og det globale ansvar

SIDE 9

Internationalt overblik

SIDE 12

Rapporter, udredninger, evalueringer

SIDE 14

Henrik DĂ¸cker anmelder

SIDE 15

Nyt fra FN-forbundet

Husk—du kan følge os på Facebook Facebook.com/FNforbundet.dk fra en af de førForsidebilledet denne gang er li, umiddelbart efste transportflyvninger til Ma USMA) blev ter FN-missionen i landet (MIN oprettet i maj 2013.

Sæt kryds i kalenderen

TAK til de, der har bidraget til dette nummer af GLOBAL: Eigil Andersen, SF & Carsten Staur, den danske FN-ambassadør i Geneve

Den 25. november er det den internationale dag mod kvindevold. Dagen markerer også FN’s globale kampagne ”16 dage mod vold mod kvinder”, der løber frem til den 10. december, som er FN’s Menneskerettighedsdag. I de 16 dage sætter KULU i samarbejde med bl.a. FN-forbundet fokus på afskaffelsen af vold mod kvinder med en række spændende arrangementer: Den 21. november: Christiansborg-konference: Fokus på alliancebygning og aktion for kvinders rettigheder nu og efter 2015 Den 24. november: Brunchdebat med temaet ’Stop vold mod kvinder – Fra Congo til København’ kl. 10.30 – 13.00 i PH-cafeen, Vesterbro, København

Den 25. november: Debatmøde ’Stop vold mod kvinder – Fra voldtægtsoffer til lokalpolitiker’ kl. 14.15 på Professionshøjskolen Metropol, Kbh.

Den 26. november: Debatten ’Afrikanske kvinders kamp – Skal vi blande os udenom?’ kl. 19.30 på Roskilde Bibliotek

Og så vil du i alle dagene kunne gense den stærke udstilling Sig NEJ til vold mod kvinder på Roskilde Bibliotek. Du kan finde flere oplysninger på KULU’s hjemmeside: www.kulu.dk

Den 24. oktober er FN-dag. Dagen bruges verden over til at gøre verdens borgere opmærksomme på FN og FN’s idealer og arbejde og på den måde skabe opbakning til verdensorganisationen. Dagen markerer, at FN-pagten trådte i kraft den 24. oktober 1945, og er blevet fejret siden 1948.

UNITED NATIONS

NATIONS UNIES

GENERALSEKRETÆR BAN KI-MOONS BUDSKAB I ANLEDNING AF FN-DAGEN: Kære venner, FN-dagen er en chance for at anerkende, hvor meget denne uvurderlige organisation bidrager til fred og fælles fremskridt. Det er en tid til at reflektere over, hvad mere vi kan gøre for at virkeliggøre vores vision for en bedre verden. Kampene i Syrien er vores største sikkerhedstrussel. Millioner af mennesker er afhængige af FN’s humanitære medarbejdere for livreddende hjælp. FN-eksperter arbejder sammen med den nobelprisvindende Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons med at ødelægge Syriens lagre af kemiske våben. Og vi skubber på for en diplomatisk løsning for at slutte den lidelse, der har stået på i alt for længe. Vores mest påtrængende udviklingsudfordring er at gøre bæredygtighed til virkelighed. 2015 Målene har halveret fattigdom. Nu må vi bevare momentum, udforme en ligeledes inspirerende post-2015 udviklingsdagsorden og komme til enighed om klimaforandringerne. Igen i år så vi FN gå sammen mod væbnede konflikter, menneskerettigheder, miljøet og mange andre emner. Vi fortsætter med at vise, hvad samlet handling kan gøre. Vi kan gøre endnu mere. I en verden, hvor vi er mere forbundet til hinanden, må vi være mere forenede. Lad os forpligte os til at leve op til vores grundlæggende idealer og arbejde sammen for fred, udvikling og menneskerettigheder på FN-dagen. Ban Ki-moon, FN’s Generalsekretær

Et tiltrængt hvil for generalsekretæren efter åbningsugen af FN’s 68. Generalforsamling 5

UN Photo/ Rick Bajornas

Højdepunkter fra åbningen af årets Generalforsamling Åbningsdebatten af FN’s Generalforsamling løb traditionen tro af stablen i slutningen af september måned i New York.

de sig også parat til at indgå dialog med USA og det medførte en række bilaterale møder de to lande imellem ved Generalforsamlingen. Som iagttager af FN’s Generalforsamling fik man fornemmelsen af, at de globale udfordringer, vi står overfor, kan løses, når alle FN’s 193 medlemslande mødes.

FN’s 68. Generalforsamling var karakteriseret ved en bemærkelsesværdig større folkelig interesse og opbakning, end tidligere set.

Blandt de største talepunkter i år var post-2015dagsordenen, Syrienkonflikten og behovet for reform af Sikkerhedsrådet. Vi har samlet, hvad vi synes, var nogle af højdepunkterne.

Måske blev den afledt af Barack Obamas tale som på opsigtsvækkende vis udtrykte en ændret kurs overfor forholdet til Iran. Irans nye præsident Rouhani erklære-

>> På gadebate.un.org kan du finde alle landenes taler fra generaldebatten

"In a globalized world, with dramatic shifts of power and influence, a strong United Nations is more relevant than ever, (…)We need a UN which can contribute with common solutions to global challenges". Danmarks FN-ambassadør Ib Petersen

“For decades, the U.N. has in fact made a real difference – from helping to eradicate disease, to educating children, to brokering peace. But like every generation of leaders, we face new and profound challenges, and this body continues to be tested” USA’s præsident, Barack Obama

“The UN has a responsibility to take action. And whenever our organization proves to be powerless, it’s peace that pays the price. That’s why I am proposing that a code of good conduct be defined by the permanent members of the Security Council, and that in the event of a mass crime they can decide to collectively renounce their veto powers.” Frankrigs præsident, François Hollande

“We would like to challenge the Assembly today: Let us set ourselves the target to celebrate the 70th Anniversary of the United Nations in 2015, with a reformed, more inclusive, democratic and representative UN Security Council!” Sydafrikas præsident Jacob Zuma:

“In streets and squares across the world, people are pressing those in power. They want you, the world's leaders, to listen. They want to know that we are doing all it takes to secure a life of dignity for all.” FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon

Hvert år sender Danmark en parlamentarikerdelegation, der består af folketingspolitikere og repræsentanter fra civilsamfundet. Delegationen følger debatterne i Generalforsamlingen og deltager i en række møder og begivenheder. Vi fik mulighed for at fange Eigil

Andersen fra SF, lige som han var

vendt hjem fra New York. Du deltog i den danske parlamentarikerdelegation til FN’s 68. Generalforsamling i New York. Hvad er dit største indtryk fra dagene derovre?

”

Mit største indtryk er, at nærmest alle verdens lande er optaget af, hvilke mål for verdens udvikling, der skal opstilles for tiden efter 2015. Dette er uhyre konstruktivt, og det rummer muligheden for mindre sult og fattigdom. Jeg er imponeret over, at det er lykkedes at nå målet om at fjerne 700 millioner mennesker fra den ekstreme fattigdom (godt 7 kr. pr. dag at leve for), sammenlignet med for 20 år siden. Udviklingsbistand nytter altså! Det er en vigtig konklusion. Men opgaven er fortsat kæmpestor: Der er stadig yderligere mellem 700 millioner og en milliard mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. Så derfor er det utrolig godt, at der er så stor interesse for, hvad de nye mål skal være. Dette års Generalforsamling var præget af et fravær af kulørte indslag fra talerstolen… Der var ingen maratontaler, som Gadaffi kunne gøre det, og ingen der kunne lugte svovl på podiet. Mange har ligefrem talt om en mere seriøs, mere handlekraftig tone på Generalforsamlingen. Var det noget, der kunne mærkes?

”

Verden har i al fald ikke brug for diktatorer som Gaddafi og den ekstremistiske Ahmadinejad fra Iran. Så det er da en stor lettelse, at de ikke har en rolle i FN længere. Hvad anser du som den største prioritet for FN og det internationale samfund det kommende år?

”

Først og fremmest at få bekæmpet fattigdommen og uligheden i verden. Men også en række andre aspekter: Nedbringe børnedødeligheden yderligere. Give alle børn og unge skolegang, herunder også handicappede børn, som sættes ud på sidelinjen i mange lande. Give piger og kvinder ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet, hvor vi kæmper imod en sort alliance mellem den katolske pave og visse islamistiske lande. Skaffe mange flere adgang til rent drikkevand og sundhedsbehandling. Få nedbragt CO-udslip, så vi undgår en klima-katastrofe hvor Bangladesh synker i havet og Sahara bliver dobbelt så stor, hvilket vil udløse millioner af miljø-flygtninge. Med andre ord: Få opstillet nogle gode ’efter 2015 Mål’, som omfatter bedre hjælp til mennesker med de dårligste levevilkår og gode miljø/klima-mål om bæredygtighed. Både staterne og de frivillige bistandsorganisationer vil skulle gøre en kæmpe indsats for at nå målene, så der er masser af arbejde forude.

Eigil Andersen har været folketingsmedlem for SF i Østjyllands Storkreds siden 13. november 2007. Han beklæder i øjeblikket posterne som arbejdsmarkedsordfører, by- og boligordfører, fiskeriordfører og ordfører for landdistrikter og småøer. Det var hans første deltagelse i FN’s Generalforsamling.

Indtryk fra New York FN-forbundets formand, Jørgen Estrup, deltog i den danske parlamentarikerdelegation til FN's 68. Generalforsamling i New York. På vores hjemmeside kan du læse om hans indtryk og kommentarer fra seminarer og møder i løbet af ugen: >> www.fnforbundet.dk/aktuelt/indtryk-fra-new-york 7

UN Photo/ Rick Bajornas

Ved forhandlingsbordet i FN Af Carsten Staur, Ambassadør ved Danmarks faste mission ved FN i Geneve

tilbage i teksten og hele tiden komme med nye forslag og pakkeløsninger lykkedes det gradvis at skabe enighed om først ét spørgsmål og så et andet. Dag efter dag – og i de sidste par uger også nat efter nat. Og hele tiden sætning for sætning, ord for ord.

Når talen falder på forhandlinger i FN's Generalforsamling, hører man ofte, at FN kun kan vedtage det, som alle 193 medlemslande er enige om – og at det normalt ikke er ret meget.

Til sidst var der kun de helt svære ting tilbage. Besatte områder, forpligtende bistandsmålsætninger og nogle få andre emner. Her måtte forhandlingslederne så satse og fremlægge en samlet kompromispakke, som heldigvis ramte rigtigt. Erklæringen blev formelt tiltrådt af Generalforsamlingen en uge før topmødet.

Det er rigtigt, at man i FN generelt tilstræber, at alle lande skal kunne tilslutte sig forhandlingsresultatet, hvad enten dette er en ny konvention, en politisk erklæring eller en resolution, der skal føre FN's normative arbejde et skridt videre. En sådan enighed skaber øget legitimitet.

I 2012 fik Danmark igen til opgave at lede forhandlingerne om en topmødeerklæring, denne gang om ’Rule of Law’ og sammen med Mexico. En generalforsamlingserklæring om retssamfund og international principper for retsorden var på mange måder nyt land for FN, så her valgte vi en anden forhandlingsform. I stedet for at forhandle sluterklæringen ord for ord lagde vi et udkast frem, lyttede til kommentarer og reviderede så udkastet forud for et nyt forhandlingsmøde. Mange lande ønskede at gå tilbage til den velkendte åbne forhandling ord for ord, men vi sagde pænt og venligt nej og holdt fast i skriveprocessen. Vi var ’penholders’, som det hedder i FN-sprog.

Hvor langt skridtet bliver, afhænger dog også af, hvordan forhandlingerne tilrettelægges, og hvor aktive og risikovillige de, der leder forhandlingerne, er i forhold til medlemslandene. Alle kan jo presses et vist stykke – og nogle endda ganske langt. Læsningen af den overordnede politiske situation, af de vigtigste aktørers interesser, af fleksibiliteten hos de mest besværlige forhandlingspartnere og den personlige interaktion mellem forhandlerne kan være helt afgørende for at nå et resultat - og gør FN-forhandlinger til et skoleeksempel på diplomatisk håndværk. Lad mig give to selvoplevede eksempler. I september 2010 holdt FN et Topmøde om 2015 Målene, og Danmark og Senegal fik til opgave at lede forhandlingerne om den politiske erklæring, der skulle vedtages i den forbindelse. Der stod meget på spil for FN. 2015 Målene er et politisk flagskib for organisationen, og der skulle derfor nødig opstå politisk uenighed om en erklæring.

Processen lykkedes, og vi fik en bedre og mere stringent og præcist formuleret erklæring end erklæringen fra 2010. Men unægtelig også et mere kompliceret forhandlingsspil bag kulisserne, hvor vi hele tiden måtte stemme vores ideer og forslag af med de vigtigste forhandlere, herunder også lande som Iran, Cuba og Venezuela. Slutspillet blev også ganske nervepirrende. Topmødet fandt sted mandag den 24. september 2012, hvor mere end hundrede stats- og regeringschefer og ministre skulle tale, så snart erklæringen var vedtaget som første punkt på dagsordenen.

Forhandlingerne blev tilrettelagt i tæt samspil med ledende medarbejdere i FN-sekretariatet. Vi valgte en helt klassisk og tekstnær forhandlingsform, hvor vi over nogle måneder gradvis skabte forståelse hos forhandlingspartnerne – især gruppen af udviklingslande (G77), EU og USA – for hinandens synspunkter og røde linjer. På baggrund heraf lagde vi et konkret erklæringsforslag frem. Det skete godt tre måneder før topmødet, og herefter var der åbne forhandlinger, afsnit for afsnit. Det foregik på helt klassisk maner med erklæringsteksten på en storskærm i mødelokalet, som alle lande kunne stille forslag og modforslag til.

Teksten faldt imidlertid først helt på plads fredagen før efter intense forhandlinger med nogle få af de store lande. Så mange åndede lettet op, da formanden med et hammerslag mandag morgen bekræftede, at alle 193 medlemslande nu var enige om en erklæring, som de fleste så som meget principiel og meget positiv i forhold til det fortsatte FN-arbejde med ’Rule of Law’. Der ene forhandlingsform er ikke bedre end den anden. Det afgørende er, at forhandlingslederne udnytter de muligheder, de har for at skabe den proces, der fører til det bedst mulige resultat. Det kræver selvfølgelig erfaring, men også en klar forståelse af den politiske kontekst, som de konkrete FN-forhandlinger indgår i.

Til at starte med lignede det et mareridt af alternative forslag og formuleringer, og på det mest uoverskuelige tidspunkt løb den rå forhandlingstekst op i 140 sider. Men stille og roligt lysnede det. Ved at springe frem og 8

FN og det globale ansvar Af Torleif Jonasson, Generalsekretær i FN-forbundet

FN er ikke, og bliver aldrig, en verdensregering. Nogen kunne måske ønske det en gang imellem: ”Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget i forhold til Syrien?” Andre advarer mod for meget FN, som når tænketanken Cepos mener, at FN blander sig i lokale, danske beslutninger.

nemt kan komme til at lyde som styring, forstået som en verdensregering. En bredere tolkning af governance stipulerer styring ved global adgang til informationer, diskussioner i åbne foraer, og ved involvering af alle relevante aktører. Alt sammen i rammen af en global, respekteret og legitim organisation, hvor vi kun har én af slagsen: FN.

FN er en mellemstatslig organisation, i udgangspunktet forbeholdt medlemslandene og deres regeringer, og dannet af 2. verdenskrigs sejrsmagter. Verden er dog væsentligt ændret siden 1945, med nye internationale magtforhold landene imellem.

FN’s kommission for global governance formulerede i 1995 følgende definition:

””Governance er summen af de mange måder, hvorpå enkeltpersoner og institutioner, offentlige som private, styrer deres fælles anliggender.

Stadig flere komplekse og grænseoverskridende udfordringer svækker nationalstatens kapacitet, og gør det nødvendigt med øget inddragelse af ikke-statslige aktører, både erhvervslivet og civilsamfundet. Der er behov for en diskussion af fremtidens FN, der tager højde for de ændrede magtforhold, de grænseoverskridende problemer, og som finder måder at finde fælles løsninger med alle aktører. Der er behov for en diskussion om fremtidens globale governance.

Det er en løbende proces, hvorigennem modstridende og forskelligartede interesser kan rummes og fælles handlinger iværksættes. Det omfatter både formelle institutioner og strukturer med beføjelse til at håndhæve overholdelsen, og uformelle ordninger som folk og institutioner enten er blevet enige om eller opfatter at være i deres interesse.

Forsøger man at oversætte governance til dansk, kommer man ofte til at bruge ordet styring, hvilket

”

►►

Carsten Staur er dansk FN-ambassadør i Geneve. Han var FNambassadør i New York 2007-13. I 2011 udgav han bogen ’Den globale udfordring. FN mellem relevans, legitimitet og handlekraft.’ Om den skrev Henrik Døcker i sin anmeldelse her i GLOBAL:

”Klima, bæredygtighed, nødhjælp, fredsskabelse er blandt de mange emner, der forstandigt og indgående beskrives i bogen, som er båret af dybt indsigt i og tro på De Forende Nationer.” En revideret udgave af bogen udkommer snart på engelsk under titlen ’Shared Responsibility. The United Nations in the Age of Globalization’.

Lad mig give tre eksempler:

Civilsamfundets vigtige deltagelse Der er mange svære udfordringer, når man snakker governance, og blandt det sværeste er nok inddragelsen af civilsamfundet. I CIVICUS’ årsrapport ”The state of Civil Society 2013” påpeges, at forholdene for civilsamfundet og deres organisationer generelt forværres, og der gives eksempler på direkte vold, begrænsende lovgivning og store økonomiske restriktioner.

I FN’s tidligere kommission for bæredygtig udvikling (CSD) etablerede man mekanismen Multistakeholder Dialogues, hvor repræsentanter for regeringer, virksomheder og civilsamfundet gennemførte tematiserede debatter for at finde frem til fælles løsninger – og i FN’s Arbejdsorganisation ILO har man fra starten arbejdet med trepartsrepræsentation og forhandlinger, hvor regeringer, arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer har stort set lige adgang og stemmeret.

Det er ikke det, verden har brug for. ”Et stærkt civilsamfund fremmer ansvarligt medborgerskab og får demokratiet til at fungere; Et svagt civilsamfund fremmer autoritære styreformer”, har FN’s daværende generalsekretær Kofi Annan sagt.

Om sin medvirken i ILO skriver LO blandt andet: ”Globaliseringen kalder i stadig højere grad på koordinerede internationale standarder, så der udvikles et fælles grundlag for beskyttelse af lønmodtagere og produktion.”

Civilsamfundsorganisationer arbejder lokalt og kender derfor de problemer, almindelige mennesker står over for. Organisationerne bidrager særligt med disse erfaringer i nationale diskussioner, men med problemernes stigende grænseoverskridende karakter, øges også vigtigheden af, at organisationerne bidrager med erfaringerne i regionale og globale fora.

FN’s Menneskerettighedskommission blev for nogle år siden opgraderet til FN’s Menneskerettighedsråd, og blandt nyskabelserne i forbindelse med ændringen var etableringen af Universal Periodic Review (UPR) – en s.k. peer-review-mekanisme, hvor landene med jævne mellemrum vurderer hinandens fremskridt og overholdelse af internationale aftaler. I 2011 blev der givet 133 anbefalinger til Danmark hvoraf den tidligere regering afviste de 49.

Hermed sikres, at forhandlinger og beslutninger kan tages på bedst mulige grundlag. Civilsamfundets deltagelse er nødvendig, hvis beslutningerne efterfølgende skal kunne gennemføres; ikke mindst set i lyset af nationalstatens svækkede kapacitet, hvorfor et styrket samspil mellem regeringer og civilsamfund er nødvendigt.

Ban Ki-moon sammen med Kid President på World Humanitarian Day i år © UNOCHA

En række danske civilsamfundsorganisationer, heriblandt FN-forbundet, har bedt den nuværende regering genoverveje afvisningerne. Som en kommentar til fire af afvisningerne skrev vi: ”Regeringen bør arbejde for en inkorporering af alle de af Danmark ratificerede internationale menneskerettighedskonventioner i dansk ret, således at der skabes sikkerhed for, at de af Danmark påtagne internationale forpligtelser har fuld dækning i dansk ret og konventionernes overholdelse derved sikres uanset skiftende politisk flertal.”

Reform indenfor rammerne Diskussionen om reform af FN og forbedret global governance, fokuserer alt for ofte kun på FN’s Sikkerhedsråd. Vel er det vigtigt, at Rådet, dets sammensætning, status og arbejdsform reformeres, men tilstedeværelsen af fem permanente medlemmer med vetoret gør, at en reel løsning, herunder en ændring af FNpagten, har lange udsigter. Så derfor er det vigtigt at fokusere på, hvad der kan gøres indenfor den eksisterende pagt og drage lære af, hvad der allerede er gjort. 10

I skyggen af Rwanda og Srebrenica etablerede FN princippet om Responsibility to Protect (R2P).

ler om at fremme oprindelige folks og marginaliserede gruppers rettigheder internationalt, herunder at sikre dem adgang til og indflydelse på internationale forhandlinger – men ønsker man bred inddragelse i udviklingen af global governance, så skal man f.eks. ikke opretholde den tidligere regerings beslutning om at fjerne det økonomiske grundlag for en effektiv medvirken i FN’s generalforsamling for en række organisationer, herunder FN-forbundet.

Princippet består af tre dele: i) Den enkelte stats ansvar for at beskytte sine borgere mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. ii) Hvis den enkelte stat ikke kan leve op til ansvaret for at beskytte sine borgere har det internationale samfund en pligt til at hjælpe staten med dette. iii) Hvis den enkelte stat ikke lever op til ansvaret for at beskytte sine borgere har det internationale samfund en pligt til at handle.

Samarbejdet på tværs af de 193 medlemslande af FN er understøttet af FN-pagten, der trådte i kraft den 24. oktober 1945.

Der har været meget fokus på princippets militære aspekt og måden R2P blev brugt på i forhold til Libyen: at udenlandsk indgriben ikke bare beskyttede civilbefolkningen, men også medførte et regimeskift, hvilket delvist kan forklare Kinas og Ruslands uvilje mod at tilgribe princippet i forhold til Syrien. Desværre glemmes den anden væsentlige komponent ved implementeringen af R2P, at det i høj grad handler om forebyggelse. Det internationale samfund skal bidrage til opbygning af staters kapacitet til at håndtere konflikter og overgreb mod befolkningen og støtte internationale indsatser, der forebygger konflikter og beskytter civile mod overgreb. Dette ved etablering af overvågning og ”early warning”-mekanismer.

Det var denne pagt der skabte fundamentet for FN's virke, ved at fastlægge gensidige rettigheder og pligter blandt medlemslandene, samt etableringen af organisationens centrale samarbejdsorganer:

Eksemplerne viser, at det er muligt at udvikle FN og styrke den globale governance indenfor den eksisterende pagt, og at en decideret pagtændring godt kan vente. Hvad vi mangler er en systematisk opsamling af governance-praksis og -erfaringer.



Generalforsamlingen



Sikkerhedsrådet



Det økonomiske og sociale råd (ECOSOC)



Den internationale domstol



Formynderskabsrådet ikke længere er aktivt)



Sekretariatet

(der dog siden 1994

14 andre organisationer er tilknyttet FN med betegnelsen særorganisationer. De arbejder på så forskellige områder som sundhed, landbrug, postvæsen og meteorologi.

Årets generalforsamling i FN affødte mange positive kommentarer, ikke mindst i danske medier. Og der er også mange ting at glæde sig over i den forgangne måned: FN’s sikkerhedsråd vedtog en resolution om at eliminere Syriens kemiske våben, USA underskrev FN’s våbenhandelstraktat og dialogen med Iran om landets atomprogram fik nye, positive toner. Generalforsamlingen fulgte op på FN’s 2015 Mål og FN’s bæredygtighedstopmøde i Rio sidste år, og arbejder nu frem mod nye, globale bæredygtighedsmål.

Derudover findes der 35 programmer, fonde og underorganisationer med specielle ansvarsområder. Disse organisationer, programmer mv. udgør sammen med FN’s seks hovedorganer dét, som vi i dag kalder FN-systemet.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og skal de positive begivenheder blive til flere, kræver det fortsat arbejde, hvor alle aktører er med og bakker op om det multilaterale samarbejde i regi af FN. Derfor skal Danmark roses, når den multilaterale andel af bistanden sættes op, men skoses, når det overvejes at udarbejde et sæt regler, der skal regulere, hvornår internationale militære indgreb kan finde sted uden et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.

Den originale FN-pagt fra 1945, gjort klar til underskrifter fra de dengang 51 medlemslande.

Generelt optræder Danmark progressivt når det hand-

UN Photo/ Rosenberg 11

INTERNATIONALT OVERBLIK

ved Henrik Døcker

Saudi Arabien afviser at blive medlem af FN’s Sikkerhedsråd Det har vakt mere end almindelig opmærksomhed, at Saudi Arabien – efter sammen med Tchad, Chile, Litauen og Nigeria at være indvalgt i FN’s Sikkerhedsråd i henhold til en bestående ’turnusordning’, hvor ikke-permanente medlemsstater sidder to år ad gangen – alligevel har valgt at frasige sig medlemskabet. Det skyldes iflg. en officiel meddelelse skuffelse over, at Rådet ikke har kunnet tvinge Syrien til at få indstillet borgerkrigen dér. Landets kritik er i virkeligheden rettet mod Rusland og Kina, som har blokeret resolutionsforslag om fred i kraft af deres vetoret i Sikkerhedsrådet. FN-styrker i Haiti, Liberia, Israel/Libanon forlænget FN’s Sikkerhedsråd har til oktober 2014 forlænget de fredsbevarende styrker - i Haiti (MINUSTAH) for bl.a. at medvirke til opbyggelsen af en duelig politistyrke – den er nu kommet op på 11.000, men skal udvides til 15.000. FN-styrken, der består af 5021 soldater og 2601 politifolk, skal sikre tilstrækkelig stabilitet i landet, således at der – efter vedtagelsen af en ny valglov – kan holdes frie valg, såvel til parlamentet som til kommunale råd. - i Liberia (UNMIL) bl.a. for at bistå politiet med at skride ind over for vold mod kvinder og børn. Styrken er på 5757, men det er tanken, at den om et år skal være reduceret til 3750. Ved sin oprettelse var den oppe på over 15.000 soldater foruden 1000 politifolk. Liberia opfordredes af Sikkerhedsrådet til at styrke samarbejdet med nabostaten Elfenbenskysten, ikke mindst i grænseområderne, hvor der for nylig var uroligheder. Der er stadig åbne sår i Liberia efter den borgerkrig, som krævede 150.000 menneskeliv og efter 14 år sluttede i 2003. - på grænsen mellem Israel og Libanon (UNIFIL), som blot omfatter 15 mand (væsentligst observatører) for at skabe hvad der kaldes ”et nyt strategisk klima” i grænseområdet og fremme samarbejdet med den libanesiske hær; Israel blev samtidig opfordret til hurtigst muligt at trække sit militær tilbage fra det nordlige Ghajar. UNIFIL oprettedes i 1978 med den opgave at holde området ml. den blå linje og floden Litani fri af forbudte våben og trafik. Irak henretter 42 personer på to dage Den internationale dag mod dødsstraf den 10. oktober blev sat i skarpt perspektiv, da der på dette tidspunkt indløb informationer fra Irak om henrettelse af 42 personer inden for to dage. De pågældende havde gjort sig skyldig i terrorisme eller ”andre alvorlige forbrydelser mod civile”, hed det. FN’s Menneskerettighedskommissariat (OHCHR) følte sig ikke overbevist om, at disse straffe, som hævdet af irakerne, tjente til at afskrække andre fra at gribe til terrorhandlinger. Der har i årets første ni måneder været en stejl stigning i antallet af civile dræbt ved terroristers hærgen i Irak – til 5740, langt flere end i 2011 og 2012. Colombianer skal lede FN-kommission om straffrihed i Guatemala Den colombianske dommer Ivan Velasquez Gómez er udnævnt til formand for den FN-støttede kommission, der skal bidrage til fjernelsen af væbnede grupper i Guatemala og tilstræbe en udryddelse af den indgroede trang til straffrihed over mange skyldige i alvorlige forbrydelser i landet. Kommissionen, der under akronymet CICIG blev oprettet i 2006, har virket i snævert samarbejde med Guatemalas anklagemyndighed for at få optrevlet illegale væbnede grupper og hemmelige selskaber, begge dannet under et skalkeskjul af at være organisationer, der på én eller anden måde styrkede sikkerheden. FN’s generalsekretær takkede den hidtidige kommissionsformand, costaricaneren Francisco Dall’Anese, for hans indsats for at få opbygget Guatemalas retsinstitutioner. Millioner af børn får ingen skolegang – på grund af borgerkrige Omkr. 28,5 mio. børn verden over har ingen mulighed for at komme i skole på grund af væbnet konflikt i deres hjemlande. Det drejer sig især om børn i Syrien, Den Centralafrikanske Republik, Mali og Congo-Kinshasa (DR Congo). Repræsentanter for FN’s Børnefond (UNICEF), Flygtningehøjkommissariatet (UNHCR) og særorganisationen for Undervisning, Videnskab og Kultur (UNESCO) drøftede på et møde i september, hvordan lærere og skoler kan beskyttes bedre mod træfninger, og hvordan undervisning i det hele taget organiseres under usikre forhold, præget af fjendtligheder. (UN Photo/ Tobin Jones)

Den Internationale Straffedomstol rejse anklage for påvirkning af vidne Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har udstedt arrestordre mod en kenyansk journalist, Walter Osipiri Barasa, der formedelst 1,4 mio. shilling (16.200 $) har forsøgt at få tre vidner mod den kenyanske vicepræsident William Ruto til at trække deres afgivne vidnesbyrd tilbage. Ifølge anklageren i sagen mod Ruto er der dannet et slags netværk til underminering af sagen. Ruto er – ligesom den kenyanske præsident Uhuru Kenyatta – anklaget for forbrydelser mod menneskeheden ved animering af uroligheder efter Kenyas valg i 2007, hvor 1100 mennesker blev dræbt og 3500 såret. Skulle Barasa blive anholdt og bragt for retten, risikerer han en fængselsstraf på op til fem år. Fortsat udbredt brug af tortur i libyske forvaringscentre Tortur er udbredt i forvaringscentre i Libyen, fremgår det af en rapport fra FN’s Støttemission i Libyen (UNSMIL) og FNHøjkommissariatet for Menneskerettigheder (OHCHR). 27 mennesker er afgået ved døden på disse centre i løbet af de sidste to år. Flertallet af de i alt 8000, der for tiden er frihedsberøvet, står ikke over for nogen umiddelbar retssag. Libyens myndigheder har siden 2012 søgt at få forskellige bevæbnede brigader bragt under offentlig kontrol. FN har i de sidste par år besøgt 30 interneringscentre, men trods ny libysk lovgivning med forbud mod tortur, ”forsvindinger” og diskrimination, er der ikke tydelige tegn på at overgrebene er aftagende. Generelt savner regeringen i Tripoli kontrol med store dele af landet, ligesom parlamentet præges af sekulære og politiske partiers fortsatte uenighed. (UN Photo/ Staton Winter) FN opfordrer Den Dominikanske Republik til at sikre haitianske emigrantbørn statsborgerskab Forfatningsdomstolen i Den Dominikanske Republik har ved en afgørelse skabt desperation i titusinder af haitianske familier, der i årevis har boet i republikken. Børn af haitianske familier, der ikke har orden i deres papirer, kan ikke få dominikansk statsborgerskab. Hidtil har personer, der er født på dominikansk territorium, fået statsborgerskab efter princippet jus soli, dvs. at statsborgerskabet bestemtes af stedet for fødslen og ikke forældrenes oprindelse (jus sanguinis). I henhold til en ny dominikansk forfatning fra 2010 skal nu mindst én af forældrene være dominikaner, for at barnet får dominikansk statsborgerskab. FN’s Menneskerettighedskommissariat (OHCHR) har opfordret Den Dominikanske Republik til at lempe de nye bestemmelser, som kan få indvirkning på omkr. 300.000 mennesker, hvoraf nogle har boet i Haitis nabostat i flere generationer og ikke behersker kreolsk, som tales i Haiti. Straffetribunalet for Røde Khmer-ansvarlige i Cambodja modtager ekstraordinært lån for at kunne fortsætte Det FN-støttede international tribunal for Cambodja har modtaget et ekstraordinært lån fra nogle af dets største sponsorer, heriblandt EU og Japan, for at kunne svare sine forpligtelser og fortsætte endnu nogle år. I begyndelsen gik 100 af de 300 lokalt ansatte ved domstolen i strejke, fordi de ikke havde fået udbetalt deres lønninger. Men det skyldtes, at den cambodjanske regering ikke havde betalt sin del af omkostningerne ved domstolens opretholdelse. Domstolen blev til i 2003, men har hidtil kun dømt én af de ansvarlige for bevægelsen De Røde Khmerers massedrab på den cambodjanske befolkning i 1970’erne. Domstolen fungerer som et samvirke mellem den cambodjanske regering og FN. Antallet af slaver i verden skønnes at være 30 millioner Indien er det land i verden, der har flest slaver (14 mio.), viser en opgørelse fra Global Slavery Index, offentliggjort af en australsk organisation, kaldet Walk Free, støttet af filantroper. Slaveri er her defineret i en udvidet form, idet det også omfatter tvangsarbejde (så som hoveri) og tvangsmæssig børnearbejde og visse former for prostitution. Men værst står det på en måde til i Mauretanien, fordi 4 pct. af befolkningen her er undergivet slaveri. De fleste her er født ind i slaveri, fordi deres forældre er slaver. Kina har næst flest med 3 mio.

Kortet er taget fra Global Slavery Index. Jo mørkere den røde farve, jo mere udbredt slaveri

Rapporter, udredninger og evalueringer ved Henrik Døcker Sanktionerne mod Iran har styrket de konservative og nationalistiske kredse i landet

grambaseret tilgang koordineret af de danske ambassader er under overvejelse for at styrke båndene mellem nationale forskningsinstitutioner og andre donorer.

Både USA’s, FN’s og EU’s sanktioner mod Iran har bragt landet ud i økonomisk krise, men deres fornemste mål, at få standset landets atomprogram, er ikke nået, fremgår det af Janne Bjerre Christensens DIIS-rapport: Irans risikable isolation: Sanktionerne set fra Teheran. Sanktionerne er blevet strammet i flere omgange og omfatter siden 2012 hele Irans energisektor, al skibsfart, skibsbygning og havnevirksomhed. Landets olieindtægter faldt fra 2011 -2012 fra 110 mio. $ til 60 mio. $, og inflationen bedømtes i 2012 til at ligge på 30-50 pct. Irans bilproduktion faldt med 42 pct. fra 2011-2012. En vanskelighed ved en fjernelse af sanktionerne ligger i, at disse nu er optaget i amerikansk lovgivning. Hvad værre er, er at de har medvirket kraftigt til at så mistillid, for ikke at sige had, mellem USA og Iran. Men krisen kan under alle omstændigheder kun løses ad diplomatisk vej, fastslår rapporten..

Højere aktivitetsniveau hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg hævede i løbet af 2012 sit aktivitetsniveau med 68 pct. Foruden de 1157 afsagte domme afvistes 86.201 indkomne klager – en stigning på hele 70 pct., sammenlignet med året før. Er en klage antaget til realitetsbehandling, er det næsten sikkert, at klageren også får medhold (som regel involverende en kompensation) ved domstolen. Det skyldes ikrafttræden af den 14. tillægsprotokol til konventionen, hvorefter bagatelsager kan frasorteres af blot én dommer. Ved indgangen til 2012 lå der således 151.600 sager til ekspedition hos domstolen, men med udgangen af året lå der ”kun” 128.100 sager.

Virkning af den danske bistand til Afghanistan

Første årsrapport fra det danske Institut for Partier og Demokrati

Den officielle danske bistand til Afghanistan gennem de seneste ca. ti år er blevet evalueret positivt af uafhængige internationale konsulentfirmaer. Iflg. DANIDA’s resumé af evalueringen har Danmark imødekommet afghanske behov særligt på uddannelsesområdet, ligesom der er ydet god hjælp til afghanere, der i tusindtal er vendt hjem fra landflygtighed i nabolande. Hvad angår statsopbygning, er resultaterne af den danske hjælp mere blandede. Bistanden udgjorde i perioden 2001-12 næsten 3,8 mia. kr. Omkr. 11 mio. afghanere er fortsat analfabeter. Seks mio. flygtninge (svarende til en fjerdel af befolkningen) er siden 2001 vendt tilbage fra eksil i udlandet

Instituttet for Partier og Demokrati (DIPD) oprettedes ved lov i maj 2010 og fik en bevilling på 75 mio. kr. for perioden 2010-2013. Danske politiske partier er herefter i henhold til nærmere specificerede fordelingsregler gået i samarbejde med partier i en række udviklingslande, nærmere betegnet Ghana, Swaziland, Egypten, Tanzania, Bhutan, Bolivia, Zambia, Kenya, det Palæstinensiske Selvstyreområde, Malawi, Zimbabwe og Myanmar. Foruden årsrapporten har DIPD udgivet om, hvordan man organiserer partiarbejde lokalt og om kvinders rolle i udformningen af, hvad der kaldes ’den demokratiske kultur’.

Folkeretlige krav til bevæbnede droner Interessen for droner er steget voldsomt i de seneste år, men folkeretligt er der fremdeles megen uklarhed om den nye form for krigsførelse, som anvendelsen af dem medfører. Danmark er efter folkeretten forpligtet at vurdere alt dette, hvis vi selv vil benytte sådanne væbnede droner. Den juridiske seniorforsker Peter Vedel Kessing, Dansk Institut for Menneskerettigheder, peger i maj-nummeret af tidsskriftet EU-ret & Menneskeret på, at der er brug for en politisk beslutning om, i hvilke helt særlige situationer dronedrab evt. kan være lovlige uden for rammerne af en væbnet konflikt. Der bør også udvikles internationale standarder og retningslinjer for brug af våbendroner. Det er efter hans mening uacceptabelt, at USA i hemmelighed f.eks. kan slå individer ihjel i lande som Pakistan, Yemen og Somalia uden et præcist juridisk grundlag herfor.

Resultater af dansk mediestøtte under Det Arabiske Initiativ 2005-2012 Et fransk og et belgisk konsulentfirma konstaterer bemærkelsesværdige resultater i sin vurdering af den danske støtte til medieudvikling under det såkaldte Arabiske Initiativ i perioden 2005-12. En del projektaktiviteter har dog haft begrænset rækkevidde. Godt er det gået for indsatsen for fremme af undersøgende journalistik, mediemonitorering og produktion af dokumentarfilm. Mediestøtten har været rettet mod Egypten, Jordan, Yemen, Tunesien og Libanon – men på grund af de turbulente forhold i regionen har evalueringen kun kunnet gennemføres fuldt ud i de to sidstnævnte lande. Støtte til lokalradioer har haft en vis, om end begrænset betydning i Jordan og Tunesien. Den fulde rapport, Evaluation of Media Cooperation under the Danish Arab Partnership Programme (2205-2012), fylder 132 sider.

DANIDA-støttede udviklingsprojekter har taget for lidt hensyn til behovene Mens DANIDA’s støtte til udviklingsforskning har bidraget til mange videnskabelige resultater, så har støtten i for høj grad afspejlet, hvad danske forskere og forskningsinstitutioner havde at byde på og i for ringe grad, hvad behov udviklingslandene havde. Dette fremgår af en evaluering gennem feltstudier af danskstøttede projekter i Tanzania og Burkina Faso, som det danske, rådgivende ingeniørfirma Orbicon og det britiske konsulentfirma ITAD har gennemført i perioden januar-juni 2013. En mere pro 14

Henrik Døcker anmelder… 18 velformulerede fortællinger om Danmarks grundlov Jens Peter Christensen: Grundloven – Atten fortællinger, 142 sider, Gyldendal. Bogen byder imidlertid på overordentlig megen nyttig viden og såmænd også flere kritiske bemærkninger om den grundlov, højesteretsdommerne anser for deres første pligt at værne om. Fremdeles mange informationer om lovgivningsprocessen, domstolenes uafhængighed, boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed, religionsfriheden tilsat passende doser af Danmarkshistorie. Alt sammen godt at få forstand af. Men ikke helt tilstrækkeligt for en nutidig verdensborger, som har forstået det internationale samfund, Danmark er en del af.

Åbenhjertige erindringer fra Sovjetunionens sidste førstemand M. S. Gorbatjov: Min egen historie, 552 side, Lindhardt og Ringhof. Mikhail Gorbatjov vil gå over i historien som ”kommunisten med menneskelighed” og som den sidste præsident for Sovjetunionen. I denne store bog giver han en velskrevet, ærlig og detaljerig fremstilling af sit liv, og tilbage stårindtrykket af en mand, der tog ved lære, og, ærligere end nogen anden repræsentant for den gamle sovjetstat, erkendte betydningen af FN og menneskerettighederne.

Enestående beretning om seks barske nordkoreanske skæbner Barbara Demick: I ly af mørket, 371 sider, Kristeligt Dagblads Forlag. Kun glimtvis er verden blevet delagtiggjort i enkeltheder om levevilkårene i Nordkorea. Den amerikanske journalist Barbara Demick har med denne bog givet en enestående beskrivelse af seks nordkoreaneres usle liv i et totalt forarmet land. De intense portrætter, hun har leveret af dem i sin bog, er så fremragende, så nuancerede, at de bringer Stefan Zweig i erindring.

Nyt lys over flygtninge- og menneskeret Protecting the Rights of Others – Festskrift til Jens Vedsted-Hansen, red. af Ths. Gammeltoft-Hansen, Bettina L. Kristiansen & Sten Schaumburg-Müller, 639 sider, DJØF Publishing. Den manglende kontrol med den danske efterretningstjeneste er påpeget en del gange i den aktuelle danske debat, men i dette festskrift til den århusianske juraprofessor Jens Vedsted-Hansen får det en velunderbygget juridisk, dvs. menneskeretlig, ballast fra to bidragydende danske jurister. Hvis Danmark vil undgå et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention, må der etableres en effektiv ekstern kontrol, hvori også indgår klageadgang.

Kristne menigheder under pres i Mellemøsten Klaus Winkel: Den sidste nadver – En rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden, 320 sider. Kristeligt Dagblads Forlag. Journalist Klaus Winkel skal have megen anerkendelse for i denne bog at have rettet søgelyset mod de kristnes truede og i en del tilfælde livsfarlige tilværelse i Mellemøsten. Winkel fylder et hul i vores viden gennem bogen, som beretter om hans oplevelser under en rejse til en hel stribe menigheder i Egypten, Libanon, Irak og Det Palæstinensiske Selvstyreområde.

For at læse anmeldelserne i deres helhed, klik på titlen eller find dem på vores hjemmeside: www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger. Du kan også klikke lige HER 15

Fordi vi tror på et globalt ansvar. Du kan støtte vores arbejde ved at blive medlem. - se mere på fnforbundet.dk/bliv-medlem