GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 6 DECEMBER 2013
Om & Rundt om menneskerettighederne + interview med Christian Juhl
1
REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Eskinder Debebe ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang: Februar 2014 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.
GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.
FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden. Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882. FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. Tlf.: 3346 4690
U for universel Der er mange nye forkortelser, der skal ind på rygraden, når man stifter bekendtskab med FN-systemet. Én af dem er UPR. Det er en forkortelse for Universal Periodic Review: en proces, som foregår i FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC), der handler om, at alle medlemslande med mellemrum skal stille op til eftersyn af menneskerettighederne. Det er ikke noget helt nyt, da landene i mange år har skullet efterses i de mange FN-komiteer, der er knyttet til konventioner. For eksempel skal der med mellemrum rapporteres til CAT, som ser på overholdelse af konventionen til bekæmpelse af tortur, og til CERD, som ser på diskrimination på baggrund af race. Men så alligevel. UPR, som blev indført i 2006, ser på hele Menneskerettighedspakken,” og er lagt til rette på en måde, der giver offentligheden gode muligheder for at følge arbejdet. Også private organisationer og institutioner har muligheder for at give deres besyv med. Ikke alle verdens regeringer befinder sig godt i det menneskeretlige projektørlys, og der bliver givet mange ikke-svar på de kritiske spørgsmål. Det er heller ikke sådan, at kritik og bemærkninger straks omsættes til forbedringer i de pågældende lande, men UPR tvinger regeringerne til at forholde sig til kritiske bemærkninger. Og borgerne i de pågældende kan se, hvordan deres regeringer agerer. Her i starten af anden runde har der været protester mod UPR-mekanismen. Israel meldte i december 2012, at det ikke ville deltage i det berammede eftersyn i 2013 med påstand om, at en række lande er forudindtagede. Det er måske muligt, men det er også en påstand, næsten alle lande kan fremføre, og helt klart et skridt imod hele ideen i UPR. Den nylige gode nyhed i sagen er, at Israel nu har skiftet mening og alligevel stillede op til eftersyn i oktober. Rusland har forsøgt at få anbefalinger fra andre lande nedkvalificeret til at blive til fodnoter i rapporterne fra den offentlige høring, for på den måde ikke at skulle forholde sig til anbefalingerne efterfølgende. Saudi Arabien har forsøgt at få fjernet referencer til Statutten bag den Internationale Straffedomstol (ICC), da de fandt dem ’irrelevante’. Højkommissærens har dog – efter nogle mellemspil – fastholdt, at alle anbefalinger skal med i den egentlige rapport. Regeringers modvilje er tæt på at være bevis på, at UPR er en god FNmekanisme, som bringer problemer frem i lyset som forudsætning for, at de senere kan blive løst. Danmarks tur ’ved eksamensbordet’ kan du læse mere om senere i bladet, hvor du også kan læse om handicaprettighedernes status i Danmark – og for danskerne (der p.s. også var en del af den kritik de danske NGO’er rejste af Danmark overfor Menneskerettighedsrådet i 2011). God fornøjelse med bladet – og glædelig Menneskerettighedsdag! Ole Olsen Formand for FN-forbundets Menneskerettighedsudvalg
2
Indhold Nyt fra FN-forbundet
SIDE 4
De store retsopgør - hvordan sætter man ret og skel?
SIDE 6
Danmark og UPR-processen
SIDE 8
3 spørgsmål til Christian Juhl
SIDE 9
Menneskerettigheder - også for mennesker med handicap? SIDE 10 Internationalt overblik
SIDE 13
Henrik Døcker anmelder
SIDE 15
3
Nyt fra FN-forbundet TAK til de, der har bidraget
til dette nummer af GLOBAL: Ole Olsen, FN-forbundets Menneskerettighedsudvalg, Mette Hald Hundewadt & Christian Juhl, Enhedslisten
Forsidebilledet er fra premieren på DJ’en David Guettas seneste video, One Voice, der er produceret til støtte for FN og kampagnen #TheWorldNeedsMore. Billedet viser projekteringen af videoen op på FN-sekretariatet i hovedkvarteret i New York
Er du en af vores nye praktikanter? Lige om lidt skal vi vinke farvel til vores praktikanthold fra efteråret, og derfor søger vi to nye til at hjælpe os på sekretariatet i København med hhv. vores kommunikations– og informationsarbejde. Søg inden den 10. januar 2014. Du kan finde opslagene på
www.fnforbundet.dk
Den seneste tids eskalering af kampe i den Centralafrikanske Republik (CAR) har nu fået FN til at melde ud, at de er bekymrede for folkemord. CAR er et land plaget af mange års interne stridigheder, og en række militære kup har gennem årene afløst hinanden. Dårlig centralstyring har ført til, at mange våben er i omløb i CAR, og landet er blevet tilholdssted for bander og væbnede oprørere. Det går hårdt ud over civilbefolkningen. Over en million mennesker lever i frygt for overfald, drab, voldtægt og landevejsrøverier, og over 200.000 mennesker er internt fordrevne. Læs mere om konflikten i CAR og meget mere på Globalis.dk (og bemærk det nye lækre design)
Sæt kryds i kalenderen Lørdag den 18. januar 2014, hvor FN-forbundet afholder en konference om Vestsahara på Professionshøjskolen Metropol i København. Mere information følger, når vi nærmer os datoen 4
UN Photo/Pernaca Sudhakaran
Menneskerettighedsforkæmperen og den sande verdensborger, Nelson Mandela er død den 5. december 2013. Fra samvittighedsfange til præsident veg han ikke fra sin tro på menneskeheden og retfærdigheden. Mandelas moralske lederskab og personlige integritet sikrede, at Sydafrika gik forsoningens vej. Ved en retssag udtalte Nelson Mandela den 20. juni 1964: ”I mit liv har jeg viet mig til denne det afrikanske folks kamp. Jeg har kæmpet mod hvidt herredømme, jeg har kæmpet mod sort herredømme. Jeg har elsket idealet om et demokratisk og frit samfund, hvor alle mennesker lever sammen i harmoni og med lige muligheder. Det er et ideal, som jeg håber at kunne leve for. Men hvis det er nødvendigt, er det et ideal, jeg er rede til at dø for.” (Vejen til frihed, side 345, 1994.) Hans liv var et levende symbol for FN's værdier og idealer, som det nu er op til os at føre videre. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon skriver da også i sit mindeord om Mandela: “Many around the world were greatly influenced by his selfless struggle for human dignity, equality and freedom. He touched our lives in deeply personal ways. At the same time, no one did more in our time to advance the values and aspirations of the United Nations.” Hans forgænger, Kofi Annan, udtaler "The world has lost a visionary leader, a courageous voice for justice, and a clear moral compass. By showing us that the path to freedom and human dignity lies in love, wisdom and compassion for one another, Nelson Mandela stands as an inspiration to us all.”
5
De store retsopgør – hvordan sætter man ret og skel? Afrika spejder forgæves efter andre end afrikanske sager ved Den Internationale Straffedomstol drab eller forbrydelser mod menneskeheden. Den sidste ”brede” kategori tænktes bl.a. anvendt på voldelige politiske opgør, herunder rene massakrer, som ikke nødvendigvis havde fundet sted i krigssituationer. Erfaringen har vist, at nationale retsopgør efter sådanne omfattende og grove overgreb på en befolkning – selv efter et regimeskifte – er vanskelige at gennemføre, sådan at basale retfærdighedshensyn varetages.
Af Henrik Døcker Uhyggelig mange ansvarlige for politiske massedrab går fri – og er gået fri i historiens løb. Først med Nürnberg-processen efter 2. Verdenskrig gennemførtes retssager mod politisk og militært ansvarlige på højt plan ved en international domstol. Men retsopgør er og bliver i første række noget nationalstaterne selv må klare – kun hvis disse ikke kan eller ikke vil, bør et internationalt organ træde til. Derfor skal Den Internationale Straffedomstol, der blot har eksisteret siden 2002 kun på banen i undtagelsestilfælde.
Når man betænker hvor mange voldsregimer, der er blevet styrtet i vor tid, må det erkendes, at rigtig mange af deres efterfølger-regimer aldrig har fået gjort op med fortiden. Tænk blot på Sovjetunionen (Stalins blodige årelange udrensninger, forvisninger, tortur og henrettelser), alle de centraleuropæiske satellitlande, flere sydamerikanske militærdiktaturer, Kina, Østtimor, Sri Lanka, Spanien og så videre. Og bemærk, at det internationale samfund ikke kan gennemtvinge retsopgør, hvis de nye regimer ikke ønsker det.
En række afrikanske stater har atter luftet deres utilfredshed med, at der p.t. kun verserer afrikanske sager for Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag og har på politiserende måde beskyldt toneangivende magter, herunder tidligere kolonimagter, for at optræde som en slags nye koloniherrer. De har ønsket udskydelse af verserede sager mod kenyanske politikere. Der har påfaldende nok ikke været peget på sager fra andre verdensdele, såsom Asien eller Latinamerika, der passende burde være taget op af ICC.
Cambodia- og Libanon-tribunaler modarbejdet af egne regeringer FN og vestlige stater har medvirket til nedsættelse af flere internationale tribunaler og bidrager økonomisk til dem. Her er det mest kendte nok det vedrørende Røde Khmer’s massedrab i Cambodia. Det er gentagne gange blevet saboteret af den nuværende regering, og det samme gælder det tribunal, som skal pådømme de skyldige i drabet på Libanons tidligere ministerpræsident Rafik Hariri m.fl. i 2005. Sidstnævnte sag er endnu ikke kommet til en egentlig retshandling, idet ingen af de fem tiltalte er anholdt. Straffetribunalet vedrørende Sierra Leone har hidtil dømt 20 personer, hvoraf den tidl. liberianske præsident Charles Taylor (50 års fængsel) er den mest prominente.
Mange politiske massedrab er ustraffede At anlægge sådanne ”fordelingspolitiske” betragtninger på ICC er da også helt absurd. Hidtil har så mange som 34 afrikanske stater (ud af totalt 121 stater) ratificeret Rom-statutten, ICC’s ’grundlov’, hvorved den i sin tid blev stiftet. Uviljen er først opstået efter en del regeringer har indset, at det er alvor. Den nuværende kenyanske præsident Uhuru Kenyatta har sammen med sin vicepræsident William Ruto lydigt begivet sig til Haag for at deltage i de indledende retsmøder i den sag, hvori de begge er tiltalt. Sikkerhedsrådet har afvist en begæring om at udskyde sagen, fordi Kenyas politiske ledere har hænderne fulde efter det Al Qaida-attentat, der i september dræbte 67 mennesker i et indkøbscenter i Nairobi. Mens sagen mod Ruto formelt indledtes dette efterår og skønnes at være halvt igennem proceduren, går den mod Kenyatta i gang i februar 2014. Ønsket om udskydelse var begrundet i det vigtige i at styrke stabilitet og sikkerhed i Kenya lige nu. Imidlertid er ét af ICC’s vigtige formål at gennemføre retsopgør også mod siddende præsidenter og andre lederskikkelser uanset de indenrigspolitiske forhold i landet.
Fire af de otte verserende sager for ICC er indbragt for domstolen af de pågældende afrikanske stater selv. Kun to af sagerne – dem mod præsidenterne for Elfenbenskysten og Kenya – er rejst af ICC’s anklager, der i øvrigt er afrikaner (fra Gambia). Atter andre er indbragt af FN’ Sikkerhedsråd, bl.a. mod Sudans præsident Omar al-Bashir. Mens ICC er en vigtig nyskabelse ved som nævnt at kunne behandle sager mod siddende præsidenter og mod rangspersoner i stater, der ikke har tilsluttet sig ICC, så lider domstolen under den svaghed, at tre stormagter med vetoret i Sikkerhedsrådet, ikke har tilsluttet sig domstolen: USA, Kina og Rusland.
ICC blev dannet for at verden skulle have en permanent international retsinstans at henvende sig til, når det kneb med at få tiltalt toppersoner, som fortjente alvorlig straf for deres ansvar for krigsforbrydelser, folke-
Det betyder, at ingen borgere fra disse tre nogensinde kan blive tiltalt ved domstolen Den folkeret, som ICC 6
kan kaldes ”et produkt” af, vil til stadighed være dybt afhængig af politiske faktorer. Mens nationale domstole i princippet fungerer uafhængig af den lovgivende og udøvende magt (i hvert fald i demokratier), så er ”den dømmende magt i folkeretten” kun uafhængig på papiret. Selv om det sjældent er sket, så kan stater, der er utilfredse med en international domstol, opsige den traktat, der ligger til grund for denne.
1998
Storbritannien har eksempelvis truet med at trække sig ud af den europæiske menneskerettighedskonvention, eftersom det er utilfreds med afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i sager om familiesammenføring. Det skal man nok tage med et gran salt. Ligesom de trusler, som aktuelt er kommet fra afrikanske stater, der frygter forsmædelsen, hvis for eksempel præsident Kenyatta skulle blive dømt som ansvarlig for drabet på ca.1.300 mennesker under uroligheder efter Kenyas forrige valg. Man fristes til at stille det basale spørgsmål: Hvad vejer tungest: hensynet til en nations ”ære” eller menneskeliv?
2002 Rom-statutten ratificeres og træder i kraft
Rom-statutten er det juridiske fundament for den Internationale Straffedomstol. Statutten blev underskrevet i Rom, Italien den 17. juli 1998, idet 120 lande stemte for, 21 undlod at stemme og kun syv stemte imod (Irak, Israel, Libyen, Kina, Qatar, USA og Yemen)
2003 De første dommere og den første anklager aflægger ed Efterforskningen af krigsforbrydelser i Mali begynder
Had blokerer for retfærdighed At stater og statschefer kan fejle og altså har nogle ”juridiske overmænd”, som piller enhver helteglorie af dem, er en forholdsvis ny foreteelse. En global bevidsthed om, at også ens eget statsoverhoved kan begå ugerninger og må dømmes herfor, skulle gerne bundfælles verden over. Det kræver rigtig god tid at sprede et sådant budskab og få almen accept af, at udlændinge i givet fald skal sætte ret og skel vedrørende ens egne. Det dybt bundfældede had, som befolkningsgrupper undertiden nærer til folk af anden æt, et andet land eller et andet politik parti, blokerer for retfærdighedsudøvelse.
2004 Efterforskningen i DR Congo
2005 Efterforskningen i Darfur, Sudan
2007
Flere af verdens store retsopgør lider under den omstændighed, at de gennemføres meget lang tid, undertiden årtier, efter at ugerningerne fandt sted. Den verserende sag for Bangladesh’ såkaldte internationale Straffetribunal (der sidder kun dommere fra Bangladesh i den) har således dømt ansvarlige for drab under det daværende Østpakistans blodige løsrivelse fra Pakistan i 1971 – dét, der førte til oprettelsen af Bangladesh. En dødsdom har ført til voldsomme uroligheder. I det hele taget har befolkningen vendt sig stærkt mod flere af retsafgørelserne.
2009
Efterforskningen i Den Centralafrikanske Republik (CAR)
Første retssag begynder
2010 Efterforskningen i Kenya
2011
ICC benytter sig ikke af dødsstraf, hvilket kan være årsag til at en række retsopgør ikke er blevet forebragt denne domstol. Hertil kommer, at ICC vil insistere på, at begge parter f.eks. i en borgerkrig, må risikere at blive stillet for retten. I pagt hermed har Det Internationale Straffetribunal vedr. Eksjugoslavien ikke kun dømt serbere, men også kroater og bosniakker (ikke-muslimske bosniere) – selv om det ganske overvejende flertal har været serbere.
Efterforskningen i Libyen og Elfenbenskysten
2012 Den første dom afsiges. Thomas Lubanga Dyilo fra DR Congo blev dømt skyldig for krigsforbrydelser
Kendetegnende for de internationale domstole er den lange tid, det tager at afvikle sager hos dem. Til gengæld kan man påregne en betydelig større uvildighed end hvis retshandlingen var foregået for en national domstol.
2013 Efterforskningen i Mali 7
Danmark og UPR-processen Af Ole Olsen
Den proces er fortsat i gang, og regeringens nedsættelse af et udvalg til at se på inkorporering af flere konventioner i dansk lovgivning har en forbindelse hertil. Der er dog kritik af Danmark, som allerede er blevet taget til efterretning. Det bedste eksempel er nok den såkaldte ”starthjælp”, som nu er afskaffet.
Formand for FN-forbundets menneskerettighedsudvalg
I 2011 stillede Danmark op til eftersyn i Den Periodiske Universelle Menneskeretsbedømmelse, den såkaldte UPR, en proces som foregår i FN’s Menneskerettighedsråd med det formål at vurdere og diskutere alle medlemslandes overholdelse af menneskerettighederne.
Rapporten fra drøftelserne i det tværministerielle udvalg foreligger stadig ikke, og desuden er der fortsat 46 skriftlige spørgsmål fra 9 lande, som Danmark ikke har svaret på, selv om det nu er 2 1/2 år siden diskussionerne i FN’s Menneskerettighedsråd afsluttedes.
I 2016 skal Danmark ”i ilden” igen, men det er ikke sådan, at der er tale om to adskilte øvelser, da der skal meldes aktivt tilbage efter hver vurdering.
Kritik af udlændingepolitik Som nævnt var der 302 bemærkninger til Danmark. Ikke helt det samme som 302 kritikpunkter, da der var en del overlappende indlæg og spørgsmål. Et emne der fyldte meget, var asyl- og udlændingespørgsmål, hvor det bl.a. blev opfordret til:
UPR-modellen kort fortalt: > skriftlig rapport fra landene om deres overholdelse af menneskerettighederne. > fremsendelse af skriftlige spørgsmål og kommentarer, fra regeringer og civilsamfund > offentlig høring, hvor alle medlemslande kan tage ordet
Ændring af udlændingeloven, så den sikrer den nødvendige beskyttelse og bistand til flygtningebørn, der søger asyl.
Revision af kravene til indvandrere og asylansøgere for at opnå permanent opholdstilladelse og statsborgerskab samt fjernelse af tilbagevirkende elementer i disse krav.
Foretagelse af ændringer i udlændingeloven, således at udvisninger i højere grad følger internationale konventioner om menneskerettigheder og flygtninge.
Revision af praksis for udsendelse af udlændinge til områder, hvor de risikerer forfølgelse eller alvorlig overlast samt tættere overvågning af situationen i asylansøgernes oprindelsesland.
> svar fra det berørte land på bemærkninger og anbefalinger > midtvejsrapport 2-3 år efter den offentlige høring
Menneskerettighedsrådets UPR-arbejde, herunder forløbet omkring Danmark, kan ses på www.ohchr.org/EN/HRBodies/UPR/Pages/ UPRMain.aspx & www.upr-info.org/
Der var dog også mange andre emner i spil, som venter på nærmere initiativer fra regeringen. Her kan blandt andet nævnes:
Mange bemærkninger til Danmark Danmark var som nævnt til eksamination og dialog ved UPR i maj 2011,og ud af processen kom i alt 302 spørgsmål og anbefalinger til Danmark, fordelt på 46 skriftlige spørgsmål, indsendt på forhånd af 9 lande, 123 spørgsmål stillet af 40 lande under den interaktive dialog i Rådet og 133 anbefalinger fremsat af 46 lande – nogle dog overlappende. Det er en del af processen, at landene skal melde tilbage på anbefalingerne. For Danmarks vedkommende var den umiddelbare reaktion, at 51 anbefalinger skulle afvises og 82 imødekommes. Efterfølgende har udenrigsminister Villy Søvndal lovet, at samtlige anbefalinger – også de afviste – vil blive behandlet i et tværministerielt udvalg.
Udvikling og implementering af en national handlingsplan for menneskerettigheder.
Intensivering af bestræbelserne for i praksis at afskaffe alle former for diskrimination af børn.
Foretagelse af en inkluderende og fakta-baseret evaluering af den danske anti-terrorlovgivning.
Vedtagelse af stærkere foranstaltninger til beskyttelse af minoriteter og oprindelige folk mod diskrimination og sikring af deres adgang til offentlige ydelser.
Inkorporering i dansk lovgivning? Et initiativ, der er delvis affødt af UPR-processen for Danmark, er, at regeringen på ny overvejer om flere konventioner skal direkte ind i dansk lovgivning. Det 8
►►
3 spørgsmål til Christian Juhl Når du hører ordet ’menneskerettigheder’, hvad er det første, der falder dig ind?
”
Jeg tænker på FNs Menneskerettighedserklæring fra 1948, og på, at det stadig er så mange steder på kloden, hvor den ikke overholdes. Er der én menneskerettighedsforkæmper, der står som noget helt særligt for dig?
”
Nej der er mange. De kendte kender I. Jeg synes, det er ligeså vigtigt at huske de tusindvis af aktive, der dagligt kæmper i de navnløses hær - aktivisterne, de ihærdige, de vedholdende - som ikke så ofte hædres af andre end venner og familier. Sidst Danmark blev bedømt i UPR-processen i FN’s Menneskerettighedsråd, måtte vi gå derfra med 133 anbefalinger. Er vi gode nok på menneskerettighedsområdet i Danmark?
”
Nej - vi kan sagtens gøre det bedre - især på områder som diskrimination og fremmedhad. Desuden bør ratificere følgekonventionerne. Det er pinligt at vi får 4-6 gange så mange anbefalinger som de lande vi normalt sammenligner os med.
Christian Juhl, MF for Enhedslisten er medlem af FN-forbundets Folketingsgruppe. Her ses han på vores konference i september i år om bæredygtig udvikling og post2015-processen sammen med erhvervsleder og medlem af FN’s Generalsekretærs MDG Advocacy Group, Stine Bosse (yderst til venstre), Jakob EllemannJensen (V) og Lone Loklindt (RV), der også sidder med i Folketingsgruppen.
kan give en klarere retstilstand og færre konflikter med FN’s menneskerettighedskomiteer. Omvendt synes der at have bredt sig en fornemmelse blandt mange politikere om, at Danmark mister selvbestemmelse ved at inkorporere.
FN-forbundet og andre NGO’er kan kommentere på. For regeringen er det en stor sag, der involverer mange ministerier, som skal vurdere de faktiske forhold og afstemme synspunkter med hverandre, og der er sikkert også ministerier, som tvivler på nytten af at kritik i regi af FN skal påvirke diskussioner om forhold i Danmark.
Det synes at være en bekymring, som er mere ”signalpolitisk” end reel. Der vil formentlig være meget få sager, som vil få et andet udfald ved inkorporering, og en stærkere inkorporering vil også sende signaler om, at Danmark bakker op om, at menneskerettigheder er et globalt anliggende. Midtvejsrapporten ventes med spænding
Men det er måske også et resultat af UPR-processen, som det er værd at lægge mærke til. Der har tidligere være en tendens til at tro at FN’s menneskerettighedsarbejde blev udført alene af hensyn til undertrykte ude i den store verden.
Tiden for Danmarks midtvejsrapport og opfølgning (eller fortsat afvisning) af de afgivne bemærkninger i UPR-forløbet er nu inde. Rapporten ventes i meget snarlig fremtid – i første omgang som et udkast, som
Sådan er det ikke. Nok er problemerne langt fra de samme i verdens mange og meget forskellige lande, men der altså ingen fribilletter. U’et i UPR står netop for universel. En for alle og alle for én! 9
Menneskerettigheder – også for mennesker med handicap? Stort skridt fremad for at sikre menneskerettigheder for personer med handicap: Danmark tilslutter sig tillægsprotokollen til FN’s handicapkonvention
Af Mette Hald Hundewadt ”Dermed anerkender de, at personer med et stort handicap kan blive diskrimineret. Og i sidste ende, betyder det, at vi kan få nogen til at kigge ind i Danmark, for at se, om vi lever op til vores internationale forpligtelser. Det betyder rigtigt meget, fordi vi engang imellem i Danmark er lidt - i gåseøjne - selvfede,” udtaler han til Berlingske Nyhedsbureau 4. oktober 2013 (1).
Hvis nogen spørger dig, om menneskerettighederne også gælder personer med handicap, vil du afgjort svare: ”Ja, selvfølgelig”. Men selv om FN-forbundets medlemmer generelt er velorienterede, når det gælder menneskerettigheder, tør jeg godt vædde på, at mange ikke er klar over, at der i FN-regi findes en særlig konvention, som handler om rettigheder for personer med handicap. Det vil kun glæde mig, hvis jeg har uret!
Allerede i 2006 kaldte fhv. landsdommer Holger Kallehauge den nye konvention et ”tigerspring fremad[...]. Vi går fra tiggerstatus til rettighedshaver. Hidtil har mennesker med handicap og deres organisationer altid skullet tigge både regering og andre magthavere om det, vi ønskede at opnå i form af lige muligheder, men når konventionen træder i kraft, kan vi pege på vore rettigheder og spørge, hvornår får vi dem opfyldt. Det er godt både for vore muligheder, for at opnå fremskridt og ligestilling og for vores værdighed.” (2)
Handicapkonventionen blev vedtaget i FN den 13. december 2006. Det er en konvention, der skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap. Danmark ratificerede konventionen i juli 2009. I konventionen hedder det bl.a.: at diskrimination mod en person baseret på funktionsnedsættelse er en krænkelse af personens iboende værdighed,
Retten til værdig behandling Det drejer sig med andre ord ikke mindst om retten til en værdig behandling. Danmark tilhører ikke eliteklassen, når det gælder diskrimination af personer med funktionsnedsættelse. Det er ganske vist forbudt at diskriminere handicappede på arbejdsmarkedet, men på alle andre områder er diskrimination ikke ulovlig. Dertil kommer, at hundredvis af danskere mister deres stemmeret, fordi de kommer under en værges tilsyn. Det rammer ikke mindst handicappede og psykisk syge. Loven om værgemål er på flere punkter konventionsstridig, konkluderer en rapport fra Institut for Menneskerettigheder (3).
at [...] personer med funktionsnedsættelse stadig [står] over for barrierer når det gælder deltagelse som lige medlemmer af samfundet og krænkelser af deres menneskerettigheder i alle dele af verden, at personer med funktionsnedsættelse burde have muligheden for aktivt at blive involveret i beslutningsprocesser om politikker og programmer I tilknytning til Handicapkonventionen findes en tillægsprotokol, som skal sikre, at borgerne i de lande, som har tilsluttet sig den, kan klage til en særlig komité, hvis de føler, at deres rettigheder er blevet krænket.
Tiltrædelsen af tillægsprotokollen har været længe undervejs. Daværende socialminister Karen Ellemann forklarede således, at årsagen til, at den daværende regeringen ikke ønskede at ratificere tillægsprotokollen var: “Vi synes bare ikke, at det er en god idé få en international komité til at tage stilling til enkeltsager, for enkeltsager er altså noget, som vi kan klare i det danske ankesystem…” (4)
Danmark har tøvet længe med at tilslutte sig tillægsprotokollen. Men i begyndelsen af oktober i år meddelte socialminister Annette Wilhelmsen, at Danmark vil tilslutte sig protokollen. Det var en beslutning, der vakte stor glæde i handicaporganisationer.
Ikke desto mindre får handicappede nu med tillægsprotokollen en ydeligere ankemulighed, når alle ankemuligheder er udtømt i Danmark. Det bliver interessant at se, hvordan myndighederne vil reagere, hvis en dansk borger vil føle sig foranlediget til at bringe en klage helt til FN’s handicapkomité. Tiltrædelsen af tillægsprotokollen sker omtrent samtidig med, at regeringen har frem-
Fra tigger- til tigerstatus Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), er meget tilfreds med ministerens beslutning og ser en stor signaleffekt over for handicappede. 10
Privatbillede, Mette Hald Hundewadt
’Break Barriers, Open Doors’ var temaet for den netop overståede FN-dag for personer med handicap. Dagen satte fokus på retten til inklusion for alle i samfundet. Du kan læse mere om FN’s arbejde for handicappedes rettigheder, UN Enable på www.un.org/disabilities
sat forslag om at nedlægge de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, så Ankestyrelsen fremover skal være eneste klageinstans. En række organisationer mener, at dette forslag indskrænker borgernes mulighed for at klage over kommunernes afgørelser. Stig Langvad, formand for handicaporganisationerne, kalder det ”en bombe under både retssikkerheden og kommunernes troværdighed” (5).
EKSEMPEL: I går deltog jeg i demonstrationen To Russia With Love mod Putins forfølgelse af homoseksuelle. Fed event, som mønstrede 10.000 mennesker. Mange af dem var ikke selv homoseksuelle, og en hel del kendisser lagde også vejen forbi. Det store heteroseksuelle flertal kan åbenbart se pointen i, at det homoseksuelle mindretal også skal have det godt – og det er jo fantastisk.
...Men helt ærligt: hvem bekymrer sig om handicaprettigheder?
Forestil jer, at demonstrationen i stedet havde været imod krænkelser af mennesker med handicap. Så havde vi med garanti ikke fået 10.000 mennesker til at dukke op og næppe andre kendisser end Anne Marie Helger.
Cool-faktoren Hvorfor er der så lidt fokus på handicaprettigheder i medierne (og blandt menneskerettighedsorganisationer (6))? Jeg bemærkede for nylig en meget interessant kommentar på Facebook af Sarah Glerup, som undrer sig og stiller spørgsmålet: Hvorfor er det ikke cool at demonstrere for handicap?
Hvorfor denne forskel? Det kan ikke handle om minoritetens størrelse, for der findes flere mennesker med handicap end homoer (og så er der selvfølgelig det lille, eksotiske overlap, som jeg selv tilhører). Det kan heller ikke handle om personlig relevans, for mens den gennemsnitlige dansker ikke risikerer pludselig en eftermiddag at blive homo, så kan enhver pludselig få et handicap.
” Hvorfor er det ikke cool at demonstrere for handicap? ”
Er det, fordi homoerne har købekraft og ressourcer og derfor selv bliver synlige på en anden måde? Er det fordi de fleste homoer ikke savler? Er det fordi seksuel mangfoldighed (ikke bare seksuel orientering, men også fetisher etc.) er blevet lig med en slags vitalitet,
”Jeg er så heldig at have et ben i både homolejren og handicaplejren, og her undres jeg lidt: Det er efterhånden blevet cool at støtte op rettigheder for homoer – men ikke for mennesker med handicap. Hvorfor?? Kloge Facebook-venner – kom med nogle bud! 11
mens handicap opfattes som det modsatte, som noget sørgeligt og uproduktivt? Hvad?
det gør kræft også, og det er "cool" at støtte kampen mod kræft.
Kom med nogle kloge bud! Ikke mindst bud på, hvordan vi kan få ændret på tingenes tilstand, så 10.000 danskere også gider løfte bannerne for handicapsagen.” (7)
Der ligger nok en problemstilling i, at mange organisationer stadig fremstiller mennesker med handicap som hjælpeløse ofre, det er synd for, og derfor må vi sende flere penge. Men sjældent som cool og stolte individer, der er farverige som regnbuer og som man kan beundre for deres kamp for accept.”
Her er et lille udpluk af de svar, hun fik:
Heldigvis sker det ind imellem, at politikere tør tage en beslutning om noget, der ikke får den store pressedækning. Den nuværende regering har – omsider – vist tilstrækkeligt mod til at tage en beslutning, som den sikkert ikke henter mange stemmer på. Tak for det.
”Mange gode bud, men uden tvivl tror jeg også det har med "lækkerheds"-faktor at gøre. Som du selv skriver, kan "handicap" (som en form for samlende koncept) nemt forstås som noget, man ynker, nogen der har det lidt svært og har brug for omsorg, og måske endda nogen der savler lidt, ryster, taler besværet osv. […] ”
PS: Det forlyder, at omkring 3500 deltog i en demonstration mod den nye hundelov for nylig. Da jeg sidste gang deltog i en demonstration for bedre forhold for mennesker med handicap, var skønsmæssigt under 100 mødt op! Tankevækkende!
”Jeg tror det handler om berøringsangst overfor handicap – mange bryder sig ikke om at tænke på at handicap kan ramme alle anytime. Men på den anden side,
HENVISNINGER (1) http://www.b.dk/politiko/socialministeren-sikrer-handicappede-flere-klagemuligheder (2) Politikens kronik 3. december 2006: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE208009/fra-tiggerstatus-tilrettighedshaver (3) Selvbestemmelse og værgemål i Danmark. 2012: http://menneskeret.dk/files/pdf/Publikationer/ Vaergemaal_faerdigTilgaeng.pdf (4) http://www.menneskeret.dk/handicapkonvention/konventionen/till%C3%A6gsprotokollen/imr+om+till%C3% A6gsprotokollen?print=1 (5) http://www.handicap.dk/nyheder/2011/dh-i-modoffensiv-til-nedlegning-af-klagesystemet (6) At ikke engang menneskerettighedsorganisationer bekymrer sig særlig meget for handicaprettigheder har jeg dokumenteret i en artikel i Kontradoxa 3. juni 2013: http://modkraft.dk/artikel/er-organisationermenneskerettigheder-blinde (7) https://www.facebook.com/amnesty.dk/posts/10151845198077941
UN Photo/Christopher Herwig 12
INTERNATIONALT OVERBLIK
ved Henrik Døcker
FN påpeger krigsforbrydelser fra den syriske regeringshær i den syriske borgerkrig FN-undersøgelse gennemført af et fire-mands eksperthold, ledet af den brasilianske diplomat, professor Sergio Pinheiro og med bl.a. den tidligere anklager ved Eksjugoslavien-tribunalet Carla Del Ponte, har fundet vægtige beviser på den syriske hær krigsforbrydelser i den syriske borgerkrig, udtaler FN’s menneskerettighedskommissær Navi Pillay. Præsident Bashar al-Assad nævnes direkte som medansvarlig i denne den alvorligste direkte anklage mod det syriske styre fra FN. Borgerkrigen har indtil nu krævet 126.000 dødsofre, heraf 44.381 civile. Over to mio. mennesker er flygtet, først og fremmest til nabolandene Jordan, Libanon, Tyrkiet og Irak. De mange flygtningebørns skæbne er genstand for en 65 siders rapport fra Flygtningehøjkommissariatet (UNHCR), som bl.a. påpeger det alvorlige i deres manglende skolegang. FN forlænger styrker i Sudsudan og Somalia FN’s Sikkerhedsråd har til maj 2014 forlænget mandatet for Den Midlertidige Sikkerhedsstyrke i Abyei (UNISFA), der fører kontrol med det olierige, demilitariserede område, hvorom Sudan og Sydsudan strides. Rådet er stærkt foruroliget over de fortsatte sammenstød mellem forskellige befolkningsgrupper i området. Situationen synes ikke væsentlig stabiliseret endsige forbedret efter et møde mellem Sudan og Sydsudans præsidenter i sidstnævntes hovedstad Juba i oktober. Kampe mellem Sudan og den sydlige del af landet endte i 2005 og banede vej for Sydsudans selvstændighed. UNISFA blev oprettet efter at Sudan havde besat Abyei i 2011, hvorved titusinder af mennesker måtte tage flugten. Sikkerhedsrådet har autoriseret en styrkelse af Den Afrikanske Unions (AU’s) fredsbevarende styrke i Somalia med 4000 mand for at holde den islamiske terrorbevægelse Al-Shabaab stangen. Styrken, forkortet AMISOM, bør efter FN’s mening forstærkes fra sine nuværende 17.731 mand til 22.126 for at skabe den fornødne sikkerhed i landet. Tiden er endnu ikke inde til at sende en FN-fredsstyrke. Myanmar tilsidesætter FN-resolution om statsborgerskab til rohingyaer Myanmar har afvist at efterkomme en FN-resolution om at give rohingyaerne, en muslimsk mindretalsgruppe, statsborgerskab i landet. Landets regering har tværtimod anklaget FN for at blande sig i dets indre anliggender. Mens det af omverdenen blev hilst velkommen, at militærstyret i Myanmar takkede af i 2011, har dets buddhistiske befolkningsflertal siden vendt sig voldeligt mod flere etniske minoriteter. Modsætningerne mellem muslimer og buddhister eksploderede for et års tid siden, da uroligheder tvang 140.000 mennesker, mest rohingyaer, til at flygte fra deres hjem. Tilbage i 1982 vedtog Myanmar en statsborgerskabslov for 135 etniske grupper i landet, men rohingyaerne blev udtrykkelig undtaget, en status, altså som statsløse, de også må lide under i nabostaten Bangladesh. Mange af de 1,1 mio. rohingyaer, der bor i delstaten Rakhine i Vest-Myanmar, kan føre deres slægter flere generationer tilbage på stedet. FN atter på banen i bizar somalisk sag om modig journalist og værgeløst voldtægtsoffer FN’s særlige repræsentant for Somalia, Nicholas Key, har rettet en direkte opfordring til Somalia myndigheder om at gennemføre en redelig efterforskning i sagen om en 19-årig kvinde, der – truet med våben – blev voldtaget, hvorefter hun fortalte en journalist ved Radio Shabelle om det. Da voldtægten så blev politianmeldt og siden beskrevet i en video, blev både offer og journalist nemlig anholdt. Tidligere på året blev en anden journalist, såvel som den voldtagne kvinde, han berettede om, idømt hver et års fængsel, men dog løsladt efter to måneder. FN går i rette med Qatar for at beskæftige udlændinge under slavelignende forhold FN’s særlige rapportør for ud- og indvandring, Francois Crepeau, har opfordret myndighederne i verdens rigeste stat Qatar om at forbyde et særligt udlejningssystem af fremmed arbejdskraft i landet. I alt omkring 1,8 mio. udlændinge er for tiden beskæftiget med at opføre faciliteter til sportsfolk og publikum ved det store fodboldstævne World Cup i 2022. De er hyret af særlige selskaber, som inddrager deres pas ved ankomsten og afskærer dem fra at skifte job eller forlade landet i kontraktperioden. ”Til gengæld” er de iflg. FN’s rapportør indkvarteret under yderst tarvelige, for ikke at sige uanstændige forhold. Adskillige nepalesiske fremmedarbejdere er iflg. det britiske dagblad Guardian ligefrem omkommet p.g.a. mangel på mad og drikke. FN bag indførelse af busser udelukkende for kvinder i Papua New Guinea FN’s kvindeprogram (UN Women) i Papua New Guinea har taget initiativ til at indføre busser udelukkende for kvinder i stillehavsrepublikken Papua New Guineas hovedstad Port Moresby. Et rundspørge blandt den kvindelige befolkning har nemlig vist, at 87 pct. er blevet eller føler sig seksuelt forulempet i busserne. Men dette er kun ét udtryk for megen udbredt sexchikane mod kvinder og piger i landet. Forulempelsen af kvinder er desværre udbredt i mange andre stater, såsom Egypten og Guatemala. I atter andre stater, som fx Iran, er der indførte kønsopdelte busser, men det er af religiøse grunde. 13
Retshandler med de israelske bosættelser i Det Palæstinensiske Selvstyreområde kan være ugyldige FN’s særlige rapportør om menneskerettigheder i Palæstina, Richard Falk påpeger, at udenlandske ejendomshandlere og finansieringsinstitutter, der har indgået aftaler med israelere i de besatte områder, må se i øjnene, at de derved har krænket den fjerde Røde Kors-Geneve-konvention. Han har bemærket, at den hollandske regering har frarådet selskaber fra dette land at indgå forretningsaftaler med israelske bosættere, og at i hvert fald ét ingeniørfirma har indstillet sine aktiviteter på Vestbredden. Han opfordrede Generalforsamlingen til at begære et responsum fra Den Internationale Domstol om lovligheden af den fortsatte besættelse af territoriet. FN’s særlige rapportører er udpeget af FN’s Menneskerettighedsråd og arbejder ulønnet for verdensorganisationen (UN Photo/ Eskinder Debebe) Grove menneskeretskrænkelser i Eritrea sender tusinder på flugt ud af landet Omkring 3000 eritreanere forlader hver måned deres land på grund af striber af menneskerettighedskrænkelser. Tilbageholdelse, forfølgelse, tortur, henrettelse – foruden en militær tjenestetid uden ende – danner baggrund herfor. Hidtil var den militære tjenestetid 18 måneder, nu er den uendelig. Sidste år forlod i alt 305.700 personer, heriblandt mange uledsagede børn landet, nogle af dem forcerede Middelhavet i de alt andet end sikre fartøjer, som sejler ud fra Tunesien eller Libyen. Problemerne for hjemstavnsfordrevne i Kosovo bør løses, siger FN Så mange som 97.000 mennesker er stadig hjemstavnsfordrevne i Kosovo som følge af fjendtligheder mellem serbiske og albanske kosovarer i 1990’erne, fremgår det af undersøgelse foranstaltet af serbiske myndigheder og FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). De lever i stor nød, mangler vand og elektricitet, men først og fremmest en konstruktiv velvilje fra både serbiske myndigheder og Kosovos regering for at finde varige boliger. Desuden bør der sikres dem mulighed for at stemme ved næste års parlamentsvalg. Større høst i Nordkorea – men 84 pct. af befolkningen lever stadig på sultegrænsen For tredje år i træk er høstudbyttet steget i Nordkorea, fremgår det af en oversigt fra FN’s verdensfødevareprogram, WFP og FN-særorganisationen for fødevarer og landbrug, FAO. Efter besøg i ni provinser i september og oktober skønner FN-observatørerne, at fødevareproduktionen bliver godt fem mio. tons, hvilket er en stigning på fem pct. i forhold til året før. Der er mange mangler i fødevaredistribution, og det skorter på proteinrig mad. Den fattige kost er fortsat årsag til at mange nordkoreanske børn er hæmmede i væksten, hvorfor der efter FN’s mening bør satses meget mere på sojabønne-produktionen. Afregningsprisen til soja-bønderne bør hæves, men der er også behov for øget mekanisering i landbruget. Flere investeringer nødvendige for at bremse stigning i aids-tilfælde Selvom FN’s Børnehjælpefond, UNICEF med glæde hilser, at 850.000 børn siden 2005 er blevet skånet for at pådrage sig at blive hiv-smittet, konstaterer den samtidig en alarmerede stigning i dødsfald for unge mellem 10 og 19 år. Mellem 2005 og 2012 udgjorde denne 50 pct . – fra 71.000 til 110.000 dødsfald. Ifølge UNICEF var 2,1 mio. unge hiv-smittet i 2012, heraf halvdelen i blot seks lande: Sydafrika, Nigeria, Tanzania, Kenya, Indien og Zimbabwe. Forebyggende investeringer udgjorde i 2010 3,8 mia. $ Dette tal bør iflg. UNICEF bringes op på 5,5 mia. $ i 2014, hvorved skønsmæssig to mio. unge, særlig piger, kan undgå at blive smittet. (UN Photo/ Martine Perret) Maling med blyindhold bør afskaffes, mener UNEP Gravide kvinder og børn i udviklingslandene bliver udsat for store mængder bly og dermed forgiftning gennem maling, hedder det i en rapport fra FN’s Miljøprogram UNEP. Emaljelak i ni lande – Argentina, Aserbajdsjan, Chile, Elfenbenskysten, Etiopien, Ghana, Kirgisistan, Tunesien og Uruguay er blevet analyseret, og det er på baggrund af denne, at UNEP har fundet alt for stort blyindhold i lakken, samtidig med at organisationen gør opmærksom på, at der findes billige og sikre alternativer til de benyttede former for lak og maling. Kun få lande har vedtaget regulativer for sundhedsskadelig maling, men de 30, der har gjort det, har netop påbudt mindre brug af bly. Omkr. 143.000 dødsfald årlig skyldes blyforgiftninger, ofte stammende fra maling, mens 600.000 tilfælde af psykisk retardering også har sine rod i disse former for forgiftning. 14
Henrik Døcker anmelder… Fra Taleban-hadeobjekt til internationalt ikon Malala Yousafzai: Jeg er Malala, 338 sider, Politikens Forlag Pakistans politiske vidunderbarn, den 16-årige Malala Yousafzai, har i år udsendt sine erindringer, der netop er kommet på dansk. Denne pige, som Talebans terrorister i Pakistan søgte at dræbe gennem et attentat, men som ved ultrahurtig national og international indsats blev reddet, er blevet alle undervisningshungrende børns ukronede dronning. Læseren af Malalas bog vil indimellem få den kætterske tanke: Det hele er for godt til at være sandt! At et barn kunne være så fremmelig, så modig, og slippe så godt fra det hele! Når masser af skoler måtte lukkes på grund af trusler eller krigeriske begivenheder og andre af dem – tillige med nødhjælpscentre – blev bombet, må man beundre mennesker som Malala, der med sin familie bevarede kampånden. Malala, der nu bor i Storbritannien efter sin helbredelse, har siden da fremstået som den fremmeste ungdomsfortaler for retten til undervisning, ét af verdensorganisationens mange gyldne mål. Må hun få et langt liv til gavn for internationalismen, menneskerettighederne og Pakistan!
Hvad diplomater også laver i fritiden Kirstine Magoola: Hvor mangotræerne er tunge af frugter, 251 sider, Forlaget Muusmann Vi har tilladt os denne gang at tage en roman med, fordi den giver noget af den atmosfære, hvori megen international forståelse (og misforståelse) skabes – nemlig i de diplomatiske cirkler. At det ofte er svært at få privatlivet til at fungere under diplomatlivets mange omskiftelser synes bekræftet i denne fiktive beretning, som altså dog læner sig meget op ad forfatterens personlige oplevelser. Stilen er letløbende, og hovedpersonens iagttagelsesevne ypperlig.
Udenlandske retskilder præger i stigende grad dansk retsliv Retskildernes kamp – Forholdet mellem national offentlig ret og udefra kommende ret, 378 sider, red. af Trine Baumbach & Peter Blume, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Retsregler i internatonale traktater og afgørelser i internationale retslige fora trænger sig i stadig større grad ind i forvaltning og domstolspraksis her til lands. Lige fra FN’s konventioner til EU’s og Europarådets. Mange interessante emner vendes og drejes, f.eks. den meget aktuelle overvågning fra efterretningstjenester. Vi lever i en spændende brydningstid, hvor mange af FN’s høje idealer i virkeligheden realiseres gennem andre organisationer her i Europa. Det er tungt stof, men det er værd at sætte sig nærmere ind i.
Sovjetunionens faktiske erobring af Østeuropa i tiåret efter 2.verdenskrig Anne Appelbaum: Jerntæppet – Østeuropas fald 1944-1956, 707 sider, Kristeligt Dagblads Forlag Det er over 20 år siden, at Jerntæppet mellem øst- og vestmagterne gik op. Men netop denne kendsgerning har muliggjort, at mange dokumenter, der indtil 1990 lå trygt i utilgængelige arkiver, nu i vidt omfang er kommet i dagens lys. Den amerikanske journalist og forfatter, Pulitzerprisvinderen Anne Appelbaum har i denne bog foretaget en megen vigtig afdækning af Sovjetunionens brutale undertrykkelse af Østeuropa og særlig Østtyskland, Polen og Ungarn. Bogen ville have vundet ved en noget mere stramt systematik og mere konsekvente og overskuelige sammenligninger mellem de forskellige lande. Lidt mere karakteristik af magtens mænd. Polens Bierut, Ungarns Kadar, Østtyskland Ulbricht m.fl. træder ikke særlig tydeligt frem. Men de vældige afsavn og forfærdende undertrykkelse, der er indgående beskrevet, mejsler sig i ens erindring.
For at læse anmeldelserne i deres helhed, klik på titlen eller find dem på vores hjemmeside: www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger. Du kan også klikke lige HER 15
Som medlem af FN-forbundet kan du
Støtte vores arbejde og være med til at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser gennem FN
Deltage i kurser, konferencer og fyraftensmøder
Møde andre, der også interesserer sig for FN
Blive aktiv i dit lokalområde
Bliv medlem på fnforbundet.dk/bliv-medlem Fordi vi tror på globalt ansvar.
16