GLOBAL

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 2 MARTS 2012

MED FOKUS PÅ KVINDERETTIGHEDER

REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Martine Perret ISSN: 2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang: April 2012 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

Retningslinjer for artikler findes på: www.fnforbundet.dk/fnforbundets-nyhedsbrev/ retningslinjer-for-artikler

FN-forbundet blev dannet i 1970, da

Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar.

Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. Tlf.: 3346 4690 fnforbundet@fnforbundet.dk

ADGANG FORBUDT FOR KVINDER? Man kan blive i tvivl, om kvinder udgør mere end den halve voksne verden, som statistikkerne fortæller, er tilfældet. Kigger man på forhold, der handler om indflydelse, magt eller penge, er kvinder underrepræsenteret, og kigger man bredere på det offentlige rum, er det mænd der fylder billedet.

Formel ligestilling eksisterer i de fleste lande og i de fleste sammenhænge, men virkeligheden ser ganske anderledes ud. Nok har indstiftelsen i København af kvindernes internationale kampdag for 102 år siden været en afgørende begivenhed, og nok har FN’s beslutning for 35 år siden om at gøre 8. marts til kvindernes dag sat sine tydelige spor, men der er langt igen før ligestilling er en realitet.

Et eksempel er adgang til de nye kommunikationsmidler, internettet og mobiltelefonen. I en række lande er computere og netadgang ikke hvermandseje, men faciliteter, der findes på byens cafeer og bruges af cafeernes kunder, mændene. Hvor for eksempel biblioteker er et offentlig tilbud, når flere kvinder frem til tilkoblingen til omverdenen.

Med hensyn til mobiltelefonen, og deres endnu smartere afløsere, spiller økonomi en stor rolle for hvem, der har hånd på det vigtige redskab. Hvor vi i Danmark bruger 2-4 pct. af vore indtægter på kommunikationsmidler, er det ofte mindst 10-15 pct. i fattigere lande, hvorfor én telefon pr. familie er det højst opnåelige. Hvem i familien mon har telefonen i lommen?

Det er en læresætning i udviklingspolitik, at det er afgørende at involvere kvinderne og helst gøre dem til entreprenørerne i nye projekter. Så får man mest igen for indsatsen, da kvinderne har den afgørende rolle for børnenes adfærd, bl.a. men hensyn til uddannelse, ernæring og andre sundhedstiltag. Kommunikation og netværk er helt afgørende, men når/hvis mændene sidder på kommunikationsmidlerne, er der en barriere som skal brydes.

Det har været opløftende at følge det Arabiske Forår, hvor folkelige protester nu i flere lande har betydet et farvel til diktatorer. Det har også været opløftende at se, at protesterne blev båret af mænd og kvinder i fællesskab, men noget deprimerende at se, at de nye regeringer næsten udelukkende udgøres af mænd. Der bliver brug for nye forår i den arabiske verden og også i resten af verden, før adgang til magt er et mere ligeligt gode.

I vor eget nærområde er adgang til indflydelse heller ikke en selvfølge. Mænd er forsat klart overrepræsenteret på direktionsgangene i både private og offentlige virksomheder og også blandt andre meningsdannere. Der er heller ikke synlige tegn på en udvikling i retning af mere ligelig fordeling. Eksempelvis var der i 2008 en kvindeandel i virksomhedsbestyrelser på kun 19 pct. og i 2010 var procenten den samme.

Ligestilling mellem kønnene er en logisk målsætning, da vi alle er født lige, som det skrevet står i FN’s menneskerettighedserklæring. Fra logik til virkelighed er der imidlertid en meget langt. Om større ligestilling skal opnås med love og kvoter eller med andre midler, vil FN-forbundet ikke lægge sig fast på. Men uden handling går det ikke – hverken globalt eller lokalt.

Ole Olsen Formand for FN-forbundets menneskeretsudvalg 2

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

Tiden læger ikke alle sår

SIDE 6

Michelle Bachelets tale i anledningen af kvindedagen

SIDE 8

Det teknologiske er politisk: Kvinders adgang til informationssamfundet

SIDE 9

Rapporter, udredninger og evalueringer

SIDE 11

Internationalt overblik

SIDE 12

Bøger

SIDE 14

3

Nyt fra FN-forbundet I sidste nummer af GLOBAL satte vi fokus på Rio+20 og bæredygtig udvikling. Tour De Future cykelkaravanen er en landsdækkende cykelkaravane, der sætter fokus på bæredygtighed og politisk ansvarlighed forud for topmødet om verdens fremtid til sommer.

Karavanen skydes i gang den 11. april i Skagen og kommer i løbet af 27. etaper rundt i hele landet og ender i mål foran Christiansborgs slotsplads den 16. maj, hvor vi giver Helle Thorning-Schmidt og hendes ministre det store fællesbillede og postkortene med budskaberne. Der bliver i alt 27 køredage fordelt over fem en halv uge og 36 strækninger.

Se mere på www.tourdefuture.dk

Sig NEJ til vold mod kvinder ”Den man elsker, tugter man," siges der. Det er en bekvem omskrivning, men desværre en virkelighed, der er relevant hver dag. Men de dårlige undskyldningers tid er forbi.”

Sådan sagde FN-forbundets landsformand, Jørgen Estrup, da han bød velkommen til åbningsreceptionen for udstillingen Nej til vold mod kvinder hos 2200Kultur i Nørrebrohallen i december 2011. I januar og februar måned har man kunnet se udstillingen på Kvindemuseet i Aarhus.

I begge byer er den blevet modtaget med stor interesse og givet anledning til eftertænksomhed.

Bag udstillingen står FN-forbundet og Kvindernes U-landsudvalg i samarbejde med Minister for Ligestilling, UNRIC og 2200Kultur.

Nej til vold mod kvinder var temaet for den årlige reklamekonkurrence Create4theUN, der arrangeres af FN's regionale informationskontor for Vesteuropa, UNRIC. Vinderen af konkurrencen blev i år den danske grafiske designer Trine Sejthen, der med sit bidrag sætter fokus på den ofte skjulte og tabubelagte form for vold, partnervold.

Her ser du uddrag fra Trines tale i både København og Aarhus

►►►

FN-forbundets landsmøde >>>

afholdes den 27. – 28. oktober 2012 på Københavns Rådhus. Sæt kryds i kalenderen allerede nu

Kampen mod racisme i Sydafrika, Verden og Danmark Arrangeret af SOS mod Racisme, Afrika Kontakt og FN-forbundet Debatmøde på FN’s dag mod racisme onsdag d. 21. marts kl. 19.00 – 21.30 hos Mellemfolkeligt Samvirke/Action Aid, Fælledvej 12, Nørrebro. Alle er velkomne! Der er gratis adgang til mødet PROGRAM: Filmklip om Sharpeville massakren i Sydafrika i 1960 Gorm Gunnarsen, Afrika Kontakt: Kampen mod racisme og apartheid i Sydafrika

Filmklip om racisme globalt Ole Olsen, FN-forbundet: FN’s arbejde mod racisme

Filmklip om racisme i Danmark Anne Nielsen, SOS mod Racisme: Hvordan kan vi bekæmpe racisme i Danmark?

Efterfølges af debat

4

”…Da jeg læste om konkurrencen, vidste jeg med det samme, at jeg ville deltage, og hvilket budskab jeg ville have frem. Statistikerne siger at hver 3. kvinde har været eller vil blive udsat for en eller anden form for vold eller overgreb. Men i de fleste tilfælde, ser vi vold portrætteret med et blåt øje, hævede læber, rifter og skrammer. Men sådan er det jo lang fra altid. Hvad med gråzonen – Hvad med alle de tilfælde, hvor vi ikke høre om det – de usynlige skrammer? Bare fordi vi ikke ser problemerne, betyder det jo ikke at de ikke er der […]

Billedet af Heidi fik det hele til at falde på plads – for selv om Heidi er en smuk kvinde, så er hun ikke en typisk forsidemodel – men hun er ægte og almindelig – hun er du og jeg. Det var vigtigt for mig, at vise at kvinden i reklamen kunne være din søster, din bedste veninde eller kvinde ved siden af dig i bussen […]

Efter overrækkelsen af præmien i Madrid kom en ung kvinde over til mig og sagde at hun slet ikke havde tænkt over hvor mange i hende vennekreds, der kunne være offer for en eller anden form for vold – ”det er jo ikke noget vi snakker om” men nu taler hun med sine veninder om det – jeg taler med mine veninder om det og måske kan vi på den måde gøre en forskel […]

Jeg er tidligere blevet spurgt om, hvorfor jeg synes emnet er vigtigt.

Og jeg bliver stadig lige forundret hver gang - hvordan kan man ikke finde det vigtigt? Mens jeg arbejdede på kampagnen, blev jeg ved med at tænke på de grimme statistikker: 1 ud af 3!

1 ud af 3 – hvordan kan det ikke være vigtigt?

Hvis du tænker på dine nærmeste veninder, i mit tilfælde 6 -7 fantastiske kvinder, så skulle 2 af dem i følge statistikkerne, have været eller vil blive udsat for en eller anden form for vold. Det, synes jeg, er skræmmende og bekræfter mig bare i, hvor vigtigt det er vi får sat fokus på problemet.”

5

Tiden læger ikke alle sår Magten har det med knuse retten, men det internationale retssamfund vinder frem Indblanding udefra er ofte uvelkomment, og mere end én stormagt har måttet sande, at spegede interne konflikter i mere end ét u-land har fået de store magter til at brænde fingrene. USA i Vietnam og Somalia, Rusland i Afghanistan for eksempel.

Af Henrik Døcker ”Det bødes der for”, ”Det er så længe siden”, ”Nu er det andre tider”. Talemåderne står i kø ved den moralske bedømmelse af denne verdens viderværdigheder. Skal vi søge fred eller retfærdighed? FN er på en måde et overmenneskeligt stort forsøg på at sammenkoge statsræson og den højeste moralitet. Læs blot FN-pagten eller Menneskerettighedserklæringen af 1948! Folkeretten mobiliseres, når det passer ind i en politisk dagsorden.

Ansvaret for at beskytte dødstruede befolkninger er kun noget villige regeringer påtager sig, når magtforholdene tillader det.

De langstrakte og blodige indre opgør – som principielt ligger langt uden for FN’s domæne (FN-pagtens art. 2, stk. 7) – efterlader imidlertid dybe traumer, der ikke kan undgå at påvirke verdens samvittighed. Konturerne af en international retsstat er da også til stede, tydeligst nok realiseret i Den Internationale Straffedomstol og de to internationale straffetribunaler for hhv. Rwanda og

UN Photo/ Evan Schneider

Eksjugoslavien. De ”halv-internationale” straffetribunaler for Cambodja og Sierra Leone samt den, der skal opklare drabet på Libanons ministerpræsident Rafik Hariri, føjer sig hertil.

Når den srilankanske regering nu af FN forsøges stillet til ansvar for sine blodige krænkelser af den humanitære folkeret under den over 25 år lange borgerkrig mod tamilerne, er det værd at bemærke sig, at den slags forbrydelser ikke forældes. Men lige nu er der særlig fokus på nedslagtninger, som fandt sted så sent som i 2009, det år, hvor borgerkrigen blev bragt til afslutning. Det skal imidlertid tages i betragtning, at også tamilerne igennem deres organisation De Tamilske Tigre (LTTE) udviste megen brutalitet.

Retssager er ofte kun lappeløsninger på større politiske eller nationale modsætninger Man fristes til at spørge: Har verden virkelig ressourcer til endnu et internationalt straffetribunal? Er der udsigt til virkelig at få dømt ”de rigtige”? Udgør det ikke en farlig udfordring for den nationale forsoning, som er så vigtig for fremtiden? Hertil kommer, at Sri Lankas præsident Mahinda Rajapakse har vendt sig kraftigt imod ydre indblanding. I Sri Lanka - som f.eks. i Kashmir (Indien), Chile, Tyrkiet, Tjetjenien – er verdenssamfundet også konfronteret med de uhyggelig mange forsvindinger.

Så mange som 40.000 civilpersoner måtte lade livet i krigens slutfase. Forsoning eller retsopgør er da det dilemma, parterne står overfor. Omverdenen har svært ved at forhold sig passiv, akkurat som den lever med i eller direkte intervenerer i andre blodige fejder rundt om i verden – fra Libyen til Syrien, fra Irak til Afghanistan.

6

Det hjælper ikke stort, at verdenssamfundet vedtager idealistisk bårne, retsstatsbaserede konventioner, når de enkeltstater, som netop har ”produceret” ondet, ikke aktivt arbejder med til at fjerne det. Spot bliver føjet til skade i den helt groteske stil, når to tamiler, Lalith Kumar Weeraraj og Kugan Murugananthan, efter i månedsvis at have ført kampagne for at opspore tusinder af forsvundne landsmænd, selv for nylig blev pågrebet i Jaffna i det nordlige Sri Lanka – dér hvor størstedelen af den tamilske befolkning bor. De blev fanget af nogle mænd på motorcykler og er ikke set siden.

befolkningen i mange stater (for indviede: titularbefolkningen, dvs. den folkegruppe, staten er opkaldt efter (eksempelvis Rusland, Indien, Malaysia)) giver nationale mindretalsgrupper reducerede rettigheder, hvis de ikke ligefrem underkuer dem. Det må imidlertid erkendes, at problemerne ikke kun skyldes regeringerne eller offentlige myndigheder. Lokale magtherrer, guvernører, regionspræsidenter eller hvad de nu hedder, er i en del tilfælde så stærke, at centralregeringen er magtesløs.

Tænk på Afghanistan eller Myanmar. Eller tænk (endnu engang) på det indiske kastevæsen, som er forsøgt bekæmpet gennem lovgivning.

Alt det er, mildest talt, ikke noget, der er kommet bag på regeringen i Colombo. I december 2011 offentliggjorde den af regeringen selv nedsatte Erfarings- og Forsoningskommission (Lessons Learned and Reconciliation Commission – LLRC) en rapport, hvori den erkendte at være rystet over tvangsforsvindinger og vilkårlige frihedsberøvelser. Det sidste nye i et virvar af forskelligartede beskyldninger og konstateringer er, at også en del singhalesere og muslimer er forsvundet og visse tilfælde senere fundet myrdet. Tamilsk gengældelse, tør man formode. Politiet forholder sig passivt – et fænomen, som er sørgelig velkendt fra mange andre stater, ikke mindst i Latinamerika.

”Det er en vigtig opgave at presse på, for at få drejet hele verden i retning af tolerance, ligestilling, personligt ansvar og deltagelse i et lands politiske liv.”

I de stater hvor mændene stadig i kraft af ’nationale’ eller religiøse traditioner pr. definition har magten, kæmper de indædt for at beholde den. Det betyder – logisk ifølge deres tankegang – at de er ansvarsfri (nyder impunitet, straffrihed), hvis nogen skulle driste sig til en politianmeldelse. Nå ja, politistationen er da også ganske overvejende befolket af mænd, som tænker lige sådan.

Disse grundfæstede traditioner er svære, for ikke at sige næsten umulige for internatonale organisationer at fjerne. Det er en vigtig opgave at presse på, for at få drejet hele verden i retning af tolerance, ligestilling, personligt ansvar og deltagelse i et lands politiske liv. Men det er høje idealer, som kun kan styrkes ved lokal deltagelse, af mænd og kvinder, fra befolkningerne i de lande, der lider under disse goders fravær.

Disse alvorlige krænkelser af store befolkningsgrupper, som er næret af årelangt had og inkarneret mistro, får kun lappeløsninger gennem retssager. De er i mange tilfælde utrolig komplicerede, tænk f.eks. på kurdernes både fredelige og krigeriske dyster med Tyrkiet, på tjetjenernes med Rusland eller kashmirernes med Indien.

Der er tale om dybe konflikter, hvor ingen part er hvid eller sort. Det er vigtigt, at hovedansvarlige dømmes og alvorligt krænkede får erstatning – for forbrydelser mod menneskeheden og beslægtede folkeretsbrud - hvis et ansvar kan placeres. Men det er langt vigtigere, at tolerances sæd plantes, og at borgere fra de ramte lande selv aktivt arbejder herfor.

Den let forståelige grundmodsætning mellem stat og borger, hvor statens magt i moderne tid konfronteres med borgerens (menneske)rettigheder, er i nyeste tid udvidet til et mere kompliceret magtspil. Det er ikke kun præsumptivt (forventeligt) staten, som kan krænke disse rettigheder, det er også større, ofte internationale selskaber(firmaer), hvis vinger på det seneste dog stækkes gennem deres ’korporative ansvar’ (eng.: Corporate Social Responsibility), internationale normer for fagforeningsrettigheder til ansatte, firmaers undladelse af at beskæftige børnearbejdere etc. De store befolkningsgrupper, der modarbejder kvinders lige rettigheder, er - om ikke selv menneskeretskrænkere - medvirkende til krænkelsen, om end offentlige myndigheder bærer det endelige ansvar.

Det gælder også i de store ikke decideret politiske indre opgør, der plager mange lande, rige såvel som fattige: Civile borgeres bekæmpelse af andre religioner end ”ens egen” (aktuelt f.eks. muslimer mod kristne i Egypten og Nigeria), undertrykkelsen af kvinder – fra mangel på ligeret til uhæmmet vold mod dem (og hvor politiet ser passivt til), retsløsheden hos titusinder af oprindelige folk, der ikke har identitetspapirer og dermed i realiteten er statsløse i deres opholdsstat, dér hvor familier har levet i generationer.

Både offentlige myndigheder og private borgere krænker menneskerettighederne

Til allersidst: Betænk, at beskyttelsen af de internationale menneskerettigheder kun er ca. 60 år gammel.

Det er en tung opgave for det internationale samfund at løse blot nogle af disse mange problemer, hvor flertals7

Michelle Bachelet UN Women’s direktør besøgte sidste år i oktober København på foranledning af KULU og Institut for Menneskerettigheder, og mødtes i den forbindelse med repræsentanter fra de danske ngo’er, herunder FN-forbundets generalsekretær, Torleif Jonasson. Her kan du læse uddrag af hendes tale i anledning af den internationale kvindedag:

“This International Women’s Day, I join women around the globe in solidarity for human rights, dignity and equality.

This sense of mission drives me and millions of people around the world to pursue justice and inclusion. Looking back at the first year of UN Women, I applaud every individual, government and organization working for women’s empowerment and gender equality. I promise the highest commitment moving forward. The creation of UN Women has coincided with deep changes in our world –from rising protests against inequality to uprisings for freedom and democracy in the Arab world [...]

During the past century, since the observance of the first International Women’s Day, we have witnessed a transformation in women’s legal rights, educational achievements, and participation in public life. In all regions, countries have expanded women’s legal entitlements. Women have taken many steps forward. More women are exercising leadership in politics and business, more girls are going to school, and more women survive childbirth and can plan their families.

Yet while tremendous progress has been made, no country can claim to be entirely free from gender-based discrimination. This inequality can be seen in persistent gender wage gaps and unequal opportunities, in low representation of women in leadership in public office and the private sector, in child marriage and missing girls due to son preference, and in continuing violence against women in all its forms.

Nowhere are disparities and barriers greater than in rural areas for women and girls. Rural women and girls comprise one in four people worldwide. They work long hours with little or no pay and produce a large proportion of the food grown, especially in subsistence agriculture. They are farmers, entrepreneurs and leaders, and their contributions sustain their families, communities, nations and all of us.

Yet they face some of the worst inequities in access to social services and land and other productive assets. And this deprives them and the world of the realization of their full potential, which brings me to my main point on this International Women’s Day. No enduring solution to the major changes of our day—from climate change to political and economic instability—can be solved without the full empowerment and participation of the world’s women. We simply can no longer afford to leave women out. Women’s full and equal participation in the political and economic arena is fundamental to democracy and justice, which people are demanding. Equal rights and opportunity underpin healthy economies and societies [...]. The time is now.

Every human being has the right to live in peace and dignity. Every human being has the right to shape their future and the futures of their countries. That is the call for equality that I hear wherever I go.

Today on International Women’s Day, let us reaffirm our commitment to women’s rights and move forward with courage and determination. Let us defend human rights, the inherent dignity and worth of the human person, and the equal rights of men and women.

UN Photo/ Aurora Alambra

SE MERE PÅ

www.unwomen.org 8

Det teknologiske er politisk: Kvinders adgang til informationssamfundet Informationsteknologi har et enormt potentiale for at give piger og kvinder i udviklingslande og traditionelle samfund en stemme og adgang til ressourcer, de traditionelt har været afskåret fra. Men det forudsætter en aktiv indsat for at fjerne de forskellige barrierer for deres deltagelse informationssamfundet Af Maj Ravnkilde,

formidlet information desuden den fordel, at det kan tilgås anonymt. For de godt en halv million piger og kvinder, der ifølge WHO hvert år dør af komplikationer i forbindelse med graviditet, kan uhindret adgang til information om reproduktiv sundhed kan få stor betydning.

Frivillig i FN-forbundets menneskerettighedsudvalg Informationsteknologi er et stadigt vigtigere redskab i kampen for demokrati og grundlæggende rettigheder.

Det var tydeligt i forbindelse med det Arabiske Forår, hvor sociale medier som Facebook og Twitter var centrale i organiseringen af de folkelige protester mod autoritære regimer i blandt andet Egypten og Tunesien. Regeringer verden over har gennemskuet potentialet. Censur og overvågning suppleres i stigende grad med aktiv anvendelse af informationsteknologi til systematisk miskreditering af politiske modstandere og fingeret folkelig opbakning på sociale medier.

Kendskab til grundlæggende rettigheder er naturligvis ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre realisering. Men sammen med kendskab til relevante politiske og juridiske redskaber, er det dog en forudsætning for at kunne holde sin regering op på dens forpligtelser.

En digital stemme i den offentlige debat Men internettet er ikke kun vigtigt for adgang til viden.

Det giver adgang til den offentlige debat på tværs af grænser. En digital stemme er vigtig for at blive hørt og kunne påvirke de politiske prioriteringer, såvel nationalt som internationalt. Mobiltelefoner og internet er nyttige redskaber til at dokumentere overgreb, sprede viden og mobilisere støtte.

Diskussionen om, hvorvidt internetadgang bør anerkendes som en menneskerettighed er blusset op i forbindelse med FN’s særlige rapportør om ytringsfrihed Frank La Rues rapporter til FN’s Generalforsamling og Menneskerettighedsråd. Internettets faddere Tim BernersLee og Vint Cerf har meldt sig på banen som henholdsvis fortaler og modstander. Uanset hvor dén diskussion lander, er der dog ingen tvivl om, at adgang til informationsteknologi vil blive stadig mere central for ressourceallokering og en forudsætning for effektiv deltagelse i det globale informationssamfund.

Stadig flere kvindelige aktivister benytter eksempelvis blogs som talerør til at skabe debat om kvinders vilkår i deres eget område. Et eksempel er nigerianske Oreoluwa Somolu, der i en årrække har beskrevet økonomiske og sociale vilkår for kvinder og børn i udviklingslande, samtidig med hun giver piger og kvinder mulighed for at komme til orde ved brug af informationsteknologi og udvikle erhvervsrelevante it-kompetencer i ngo’en Women's Technology Empowerment Centre.

En af de grupper, der er i særlig risiko for at blive udeladt af det globale informationssamfund, er piger og kvinder i udviklingslande og traditionelle samfund. Samtidig har informationsteknologi et enormt potentiale for at bidrage til deres empowerment blandt andet gennem adgang til vidensmæssige og økonomiske ressourcer, de traditionelt har været afskåret fra.

SE MERE:

>> Oreoluwa Somolus blog

Adgang til information

>> Women’s Technology Empowerment Centre:

Ikke alle traditionelle samfund har travlt med at oplyse kvinder om, hvordan uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme kan undgås eller om deres ret til uddannelse og deltagelse i politiske processer, selvom landets regering har forpligtet sig internationalt. Også selvom uddannelse af piger og familieplanlægning er blandt de mest veldokumenterede veje til økonomisk udvikling for et samfund.

www.w-teconline.org I 2011 lykkedes det en lille gruppe saudiske kvinderettighedsaktivister at sætte international fokus på forbuddet mod at kvinder kører bil med Facebook-kampagnen "Teach me how to drive so I can protect myself”. Her offentliggjorde it-konsulenten Manal al-Sharif videoer af sig selv bag rettet og opfordrede andre saudiske kvinder til at sætte sig i førersædet og gøre op med afhængigheden af mandlige chauffører. Al-Sharif blev efterfølgende tilbageholdt af det religiøse politi og siden løsladt.

Det er endnu ikke lykkedes at ophæve forbuddet mod bilkørsel uden værge, men kampagnen skabte bred opmærksomhed. Kampagnen blev blandt andet støttet af

Informationsteknologi er i stigende grad afgørende for adgang til viden. Internettet giver, forudsat det ikke underlægges censur, en historisk enestående mulighed for opdateret og veldokumenteret information fra uafhængige fagkilder. På tabuiserede og politisk prekære områder som seksualitet og familieplanlægning, har internet9

bloggeren Eman Al Nafjan, der i sin tid oprettede den i dag velbesøgte Saudiwoman’s Weblog i frustration over, at debatten om saudiske kvinders forhold var domineret af forskellige eksperter, der var alt andet end saudiske kvinder.

det er mere acceptabelt og sikkert for kvinder at gøre handler end den traditionelle fysiske. Onlinehandel giver desuden ofte adgang til en langt bredere kunde- og leverandørkreds end den lokale markedsplads.

Trods en klar stigning i antallet af kvinder, der tager de digitale kommunikationskanaler til sig, tegner sig ingenlunde et dækkende billede. Hovedparten af de kvindelige online-aktivister er kendetegnet ved at være veluddannede, mens de mange piger og kvinder uden eller med begrænset skolegang sjældent kommer til orde.

Barrierer for adgang Hvis informationsteknologiens enorme potentiale for at forbedre vilkårene for piger og kvinder i udviklingslande og traditionelle samfund skal indfris, kræver det, at stater, ngo’er og private virksomheder systematisk indtænker dette og aktivt arbejder for at fjerne de mange forskelligartede barrierer for bred adgang til et åbent internet og telefoni.

Adgang til økonomiske ressourcer Udbredelse er stadig en betydelig barriere. I dag er der lige over 21 internetforbindelser for hver 100 personer i udviklingslandene, og det tal dækker over store forskelle, hvor specielt det afrikanske kontinent har meget lave dækningsgrader.

Informations- og kommunikationsteknologi er i stigende grad indgang til ikke blot immaterielle ressourcer, men også til økonomiske ressourcer. Internet og mobiltelefoner benyttes som platforme for afsætning af varer og direkte kontakt til kunder og leverandører. Med mere end 70 mobilabonnementer per 100 personer i udviklingslandene, har mobiltelefonen på relativt kort tid opnået stor udbredelse.

En række barrierer er særligt relevante for piger og kvinder i udviklingslande og traditionelle samfund: Generelt lavere uddannelsesniveau og specifikt ringere læse-, fremmedsprog- og it-kundskaber; højere fattigdomsrater; tilknytning til landlige områder med ringe dækningsgrad gennem traditionelt kvindeligt ansvar for børn og ældre, samt planlægning af internetcafeer og andre offentlige it- og telefaciliteter med placering og udformning, der umuliggør fysisk sikker og kulturelt acceptabel adgang for kvinder.

Der er i dag flere mobiltelefoner end bankkonti, og det åbner for helt nye muligheder for blandt andet mindre landbrug og familievirksomheder. Mikrolånsinstitutioner som Grameen Koota og Kenya Entrepreneurship Empowerment Foundation, støttet af Grameen Foundation, med særlig fokus på små hushold og kvindelige låntagere er begyndt at anvende mobiltelefoner til at distribuere lån og indsamle afdrag. Derved er det muligt at tilbyde lån til en bredere skare og med lavere transaktionsomkostninger.

Det er i mange tilfælde mindre justeringer eller investeringer, der skal til. Men en aktiv og systematisk indsats, er nødvendig for at undgå, at piger og kvinder i udviklingslande og traditionelle samfund ekskluderes yderligere, mens resten af verden i stigende grad er forbundet online.

Internetudbredelsen er stadig væsentligt lavere. Men for kvinder i samfund med skarp adskillelse af kønnene kan internettet give adgang til en virtuel markedsplads, hvor

10

UN Photo/ Albert Gonzalez Farran

RAPPORTER, UDREDNINGER, EVALUERINGER ved Henrik Døcker UNDP: Fremgang for de svageste lande kan blive standset af dårligt klima De stater, der er blandt de 25 pct. lavest placerede på FN-Udviklingsprogrammets (UNDP’s) index over den menneskelige udvikling (HDI), har i de sidste 40 år forbedret deres placering med 82 pct., dobbelt så meget som det globale gennemsnit, fremgår det af 2011-rapporten om HDI. En sådan rapport kommer én gang om året. Hvis denne udviklingshastighed kan holdes, vil de pågældende lande i 2050 have nået et niveau på højde med eller endog bedre end de lande, der ligger blandt de 25 pct. højest placerede. Desværre er der stor fare for, at miljøforurening ville bringe fremgangen til standsning omkring midten af dette århundrede. Indbyggerne i de fattigste lande er mere sårbare for naturkatastrofer end dem, der bor i industrilandene – det være sig tørke eller oversvømmelser for ikke at tale om den almindelige vand- og luftforurening. HDI-rapporten, der udsendtes første gang i 1990, er på 176 store sider og bringer et væld af relevant statistik. Den bærer titlen: Bæredygtighed og social retfærdighed.

Naboskabsprogram for Østeuropa har kun skabt få arbejdspladser En samlet evaluering af støtte til økonomisk udvikling i 14 østeuropæiske lande plus Tyrkiet må nødvendigvis være noget generel. Det gælder da også den, en dansk, et tysk og et britisk konsulentfirma her har foretaget af bistand, formidlet siden 2004. Der er især fokuseret på perioden 2008-2012, hvor der totalt fra EU er bevilget ca. én mia. kr., som for 40 pct.s vedkommende er gået til en række forskellige aktiviteter, samlet i betegnelsen ”økonomiske udvikling”.

Som eksempler på gode effekter af programmet nævnes i evalueringsoversigten, udgivet af DANIDA, gartneridrift i Kosovo og udvidelse af erhvervsuddannelser i Armenien. En ambition fra donorlandenes side om samtidig at effektivisere landbrug og fødevareindustri og skabe flere arbejdspladser synes ikke at være opfyldt. Det anbefales, at de dansk-støttede programmer får en standard-tidsramme på fire-fem år.

Gode oversigter over Menneskerettighedsrådets bedømmelse af Danmark Hvordan FN’s Menneskerettighedsråd sidste år anbefalede Danmark at forbedre sin menneskeretsbeskyttelse, og hvad Danmark svarede hertil, er udmærket opsummeret i et par publikationer fra Institut for Menneskerettigheder. På 45 (store) sider gennemgås punkt for punkter de i alt 133 anbefalinger, rådet i midten af sidste år, sendte Danmark, og hvoraf de 84 blev accepteret. Man kan ikke tale om, at Danmark blev ”taget” i egentlige menneskerettighedsbrud, eftersom hele ekcersitsen har form af en dialog, hvor FN presser på for en bedre menneskerettighedsbeskyttelse.

Den Universelle Periodiske Bedømmelse er navnet på den gennemgang, der hvert 4. år bliver hvert FN-medlemsland til del. Hvordan det nærmere finder sted, er behandlet i en 46-siders pjece, forfattet af Anette Faye Jacobsen.

Danmarks militærindsatser i Irak og Afghanistan styrkede kreditten hos USA Hvad har Danmark fået ud af den militære støtte til USA’s felttog i Irak og Afghanistan? Øget indflydelse hos den amerikanske regering, konkluderer forskerne Anders Henriksen og Jens Ringsmose, hhv. folkeretskyndig jurist og statskundskabskyndig historiker, i en rapport fra DIIS, Dansk Institut for Internatonale Studier. Den 42 siders publikation (2011:14) noterer ikke overraskende tidl. statsminister og nuværende NATO-generalsekretær Anders FoghRasmussens nære forhold til præsident George W. Bush som hovedårsag til, at Danmark blev betragtet som en ”nøgleallieret” for USA. Fogh havde endog en direkte telefonforbindelse til Bush. Juristerne i Udenrigsministeriets folkeretskontor havde også meget nære forbindelser til kolleger i det amerikanske State Department. Hvis disse gevinster skal forrente sig, bør danske politikere og embedsmænd udforme en strategi for at skaffe sig fortsat goodwill og måske endda få sig en sikkerhedsrådgiver med direkte reference til statsministeren, hedder det.

Grænserne mellem menneskerettigheder og humanitær folkeret Den humanitære folkeret, altså de specifikke regler om soldaters og kombattanters rettigheder og pligter i krig, er lempeligere, hvad angår frihedsberøvelse end menneskerettighederne, fremhæver seniorforsker, cand. jur. Peter Vedel Kessing, ph.d., Dansk Institut for Menneskerettigheder, i en artikel i Juristen (nr.10/2011). Tilladt er således forebyggende frihedsberøvelse uden domstolsprøvelse af fjendtlige kombattanter og civile, hvis de udgør en sikkerhedsrisiko. Der er heller ikke krav om undersøgelse af personer, der er skudt i felten under patrulje. Hvis menneskerettighederne gælder, er det kun tilladt at frihedsberøve under strenge betingelser i forbindelse med en strafferetlig forfølgelse af en person. Som beskrevet i GLOBAL (sept. 2011) valgte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i to domme, Al-Skeini og Al-Jedda om Storbritanniens ansvar for ekstrem lang frihedsberøvelse af en iraker og for nedskydningen af nogle irakere ved britiske troppers patruljering i Irak, at lægge den europæiske menneskerettighedskonvention til grund. Det betyder, som Vedel Kessing ser det, betydelige vanskeligheder for fx danske udsendte soldater under FNautoriserede operationer at agere i felten. Når menneskerettighedskonventionen skal overholdes under militæroperationer, tilsidesættes således FN-pagtens art. 103, som ellers tillægges fortrinsret ved en konflikt mellem pagten og en anden international overenskomst.

11

INTERNATIONALT OVERBLIK

ved Henrik Døcker

FN: Syrien har begået forbrydelser mod menneskeheden Igennem hele det forløbne år har Syrien begået forbrydelser mod menneskeheden i det voldelige opgør med oprørerne, konkluderer UNHCR, FN’s Flygtningehøjkommissariat efter en fact finding mission til Syrien. Det drejer sig om tortur ikke alene af fanger, men også hospitalspatienter. Andre er blevet ophængt i armene igennem længere tid eller gennembanket. Torturmetoder som Amnesty International og andre ngo’er i årevis har dokumenteret fra Syrien, men som nu er benyttet i større og mere frygtindgydende skala. Skræmte syrere flygter i disse timer til Libanon i tusindvis.

FN’s menneskerettighedskommissær Navi Pillay afviser forslag om, at oprørerne skal forsynes med våben udefra. ”Det vil kun eskalere fjendtlighederne og blodudgydelsen”, siger hun. Tidl. FN-generalsekretær Kofi Annan er blevet udnævnt til særlig FN-udsending med henblik på fredelig bilæggelse af den interne konflikt i Syrien. Annan har tidligere vist sine diplomatiske evner ved mæglingsvirksomehd i Kenya.

Millioner af mennesker vil i fremtiden få billig energi gennem solen Et FN-støttet projekt vil i løbet af de næste fire år kunne komme til at levere billig energi til omkr. 33 mio. mennesker i Afrika og Asien. Det drejer sig om firmaet ToughStuff, baseret på Mauritius, som vil udvide adgangen til billige, holdbare solpaneler og solbatterier. Det skal efter planen komme Burundi, Elfenbenskysten, DRC Congo, Etiopien, Malawi, Mali, Mozambique, Sydsudan, Zambia og Zimbabwe foruden Bangladesh, Indien, Pakistan og Nepal til gode. Firmaet anslår, at der kan spares 520 mio. $ ved at skifte fra petroleum elle biomasse. Og så vil CO2-udledningen blive reduceret med op til 1,2 mio. tons, når man når frem til 2016. Omkr. halvdelen af verdens befolkning mangler adgang til energi på en moderne måde, og over 20 pct. har ikke adgang til elektricitet. En nylig rapport fra UNDP, FN’s Udviklingsprogram, viser, at luftforurening fra brændstof fra biomasse i årene op til 2013 vil tage livet af så mange som 1,4 mia. mennesker. (UN Photo/ Ariane Rummerry)

Medarbejder for serbisk forsvarsadvokat i Haag fængslet Det Internationale Straffetribunal for Eksjugoslavien i Haag har dømt Jelena Rasic, en serbisk medarbejder for forsvarsadvokaten for en bosnisk-serbisk krigsforbryder, 12 måneders fængsel for – mod betaling – at have fabrikeret falske vidneudsagn. Det drejer sig om sagen mod den bosnisk-serbiske leder af en paramilitær gruppe, kaldet De Hvide Ørne, Milan Lukic, der i 2010 blev idømt livsvarigt fængsel for såvel krigsforbrydelser som forbrydelser mod menneskeheden som ansvarlig for flere massakrer, herunder indebrænding af mennesker. Rasic har afsonet 78 dage af fængselsstraffen og fik resten gjort betinget for en periode af to år.

Voldsbølge i Caribien vækker bekymring hos FN Kriminaliteten og volden har beskrevet en foruroligende stigning i Caribien, fremgår det af en rapport for dette område, udfærdiget af UNDP. Latinamerika og Caribien er hjemsted for 8,5 pct. af verdens befolkning, men ikke desto mindre begås 27 pct. af verdens drab her. For Jamaicas vedkommende er der tale om til 60 drab pr. 100.000 indbyggere.

Rapporten er baseret på et udsnit på 11.555 personer i syv lande: Antigua, Barbados, Guyana, Jamaica, Saint Lucia, Surinam og Trinidad.

FN-tribunalet mod ministerpræsident Hariris mordere forlænget med tre år FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har forlænget mandatet for det FN-støttede tribunal til retsforfølgning af de ansvarlige for drabet på Libanons ministerpræsident Rafiq Hariri med tre år. Hariri blev sammen med 22 andre dræbt ved et attentat mod en bilkortege i Beirut i februar 2005. De libanesiske statsborgere Salim Jamil Ayyash, Mustafa Amine Badreddine, Hussein Hassan Oneissi og Assad Hassan Sabra, alle medlemmer af Hamas, er blevet tiltalt for drabet, dog alle in absentia.

Kontrol-panelet for Darfur-sanktioner forlænget FN’s Sikkerhedsråd har med et år forlænget mandatet for det ekspertpanel, der kontrollerer overholdelsen af de sanktioner, der er iværksat over for Sudan i anledning af dets fortsatte forbrydelser mod menneskeheden i Darfurprovinsen. Siden 2005 har panelet holdt øje med det embargo for våbenforsyninger, rejserestriktioner for sudanske øvrighedspersoner og fastfrysning af økonomiske aktiver i udlandet, som FN har vedtaget. Rådet opfordrer alle stater til at indberette de forholdsregler, de måtte have truffet over for Sudan. Darfur har siden 2003 været plaget af overgreb på derboende bønder fra styrker i ledtog med Khartoum-regeringen. (UN Photo/ Albert Gonzalez Farran) 12

Over 40.000 flygtninge fra Mali strømmet ind i nabolande efter tuareg-oprør Over 40.000 statsborgere fra Mali er nu strømmet ind i nabostaterne Mauretanien, Niger og Burkina Faso som følge af det oprør, tuareger, som bekender sig til Azawads Nationale Befrielsesfront (MNLA), i januar iværksatte mod det maliske styre. Det er de værste kampe på disse breddegrader i 20 år. FN’s Flygtningehøjkommissariat er på plads i de tre lande og yder flygtningene støtte med telte og mad, mens Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) hjælper de interne flygtninge, også kaldet hjemstavnsfordrevne, i selve Mali, skønsmæssigt 60.000 mennesker. Der har været heftige kampe omkring byen Tessalit i det nordlige Mali. De omkr. 1000 tuareg-krigere, som er gået til angreb, har fået støtte af hjemvendte libyske lejesoldater. Det er uklart, om de spiller sammen med Al Qaeda-folk i disse områder. I alt omkr. 130.000 malier menes at være fordrevet fra deres hjemegne på grund af tuaregernes ønske om at oprette deres egen stat. Mali har i alt 12 mio. indbyggere. (UN Photo/ Eskinder Debebe)

FN-mandatet over Østtimor forlænget FN’s Sikkerhedsråd har forlænget mandatet for FN’s fredsbevarende mission i Østtimor (UNMIT) til udgangen af året – for at kunne fortsætte støtten til at sikre fred, stabilitet og udvikling i den tidligere portugisiske koloni. Det gælder nok så meget at afstive politiet og give støtte til gennemførelse af såvel parlaments- som præsidentvalg nu i år. Udviklingen i de seneste år har givet anledning til megen optimisme, ikke mindst den gennemførte overdragelse af mange opgaver til det lokale politi, og der næres forhåbninger om, at UNMIT kan afvikle sin virksomhed med dette år.

Fortsat stigning i antallet af civile tab i Afghanistan Antallet af civile ofre for kampe i Afghanistan er steget - for femte år i træk, fremgår det af FN’s fredsbevarende mission i landet (UNAMA) – til 3021 i 2011 mod 2790 året før. Siden 2007 har i alt 11.864 mennesker mistet livet under træfninger mellem den afghanske regering, støttet af udenlandske styrker, og oprørere fra Taliban og andre grupper. Omkr. 200.000 mennesker har måttet forlade deres hjem på grund af kampe. 77 pct. af de civile tab tilskrives regeringsfjendtlige oprørere. Selvmordsattentater og målrettede væbnede anslag mod afghanske øvrighedspersoner skrev sig for 495 dødsfald. (UN Photo/ Eric Kanalstein)

Etiopien misbruger anti-terrorlov til at knægte ytringsfriheden FN’s særlige rapportør om ytringsfrihed har kritiseret den etiopiske regering for at benytte anti-terrorlovgivning til at begrænse ytringsfriheden. ”Journalister skal ikke konfronteres med kriminelle anklager, fordi de udfører deres legitime arbejde, for slet ikke at tale om at blive straffet”, udtaler Frank La Ruse, særlig FN-rapportør om ytringsfrihed, i anledning af at to svenske journalister, Martin Schibbye og Johan Persson, i december blev idømt 11 års fængsel hver for at have støttet terrorisme. Da de blev anholdt sammen med en væbnet oprørsgruppe, antoges de at spille sammen med denne. Journalisterne var efter eget udsagn på jagt efter hidtil ukendt stof om en etiopisk olieudvindingslicens til det svenske firma Lundin Oil i Ogaden ørkenen. Fem andre personer, alle etiopiere, modtog ved samme lejlighed fængselsstraffe på mellem 14 år og livstid. De blev alle pågrebet i Ogaden, et i årtier omstridt grænseområde nær Kenya. I alt 25 journalister er for tiden tilbageholdt i Etiopien.

Den Internationale Domstol afviser italiensk søgsmål med rod i nazitiden Den Internationale Domstol i Haag har afvist et krav fra Italien om at udbetale erstatning til en italiener, Luigi Ferrini, der i 1944 blev deporteret til Tyskland som slavearbejder i tysk industri. Efter at have været en tur gennem det italienske retsmaskineri fik han Italiens højesteret til at indbringe et erstatningskrav for Haag-domstolen. Denne giver imidlertid den Tyske Forbundsrepublik ret i, at den i henhold til folkeretten er immun over for sådanne søgsmål. Tyskland har i øvrigt betalt millionbeløb i erstatninger for den uret, som Hitlers Tredje Rige i sin tid forvoldte såvel italienske som mange andre staters borgere under 2. Verdenskrig.

Knap 2000 afrikanske lokalsamfund droppede kvindelig omskæring i 2011 Tæt ved 2000 lokalsamfund i Afrika forlod i 2011 den barbariske skik med at omskære unge piger, fremgår det af en rapport fra FN’s Befolkningsfond (UNFPA) og FN’s Børnefond (UNICEF). Hermed har i alt 8000 lokalsamfund afskaffet kvindelig omskæring. Skønsmæssig 130-140 mio. nulevende piger og kvinder, mest i Afrika, men også i Mellemøsten og Asien, har fået fjernet deres ydre kønsorganer. De to FN-organisationer iværksatte i 2008 et program for at få omskæring afskaffet, idet de har gennemført kampagner mod skikken i 15 afrikanske lande: Burkina Faso, Djibouti, Egypten, Eritrea, Etiopien, Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Kenya, Mali, Mauretanien, Senegal, Somalia, Sudan og Uganda.

13

BØGER anmeldt af Henrik Døcker af stort anlagte retssager mod et betydeligt antal officerer. Journalist Pola Rojan, der har tyrkiske rødder, giver i denne bog et enestående indblik i, hvor mange fordækte konspirationer, der ligger bag tyrkisk offentligt liv af i dag. Bogens styrke er, at den næsten udelukkende bygger på tyrkiske kilder, i form af tyrkiske bøger.

Frimodig rejsedagbog fra u-landsfrivillig i Afrika Lotte Skou Hansen: Jaja, jeg skal nok redde jer – når jeg lige har drukket min rom og cola, 168 sider, Siesta

Ordet Ergenekon er måske nok en sjælden gang dukket op i dansk presse, men hvem husker hvad det står for?

Men det dækker altså over en sammensværgelse af højtstående officerer, som har haft planer om en voldelig omstyrtelse af den tyrkiske regering. Egentlig betyder det noget i retning af "bjergly", forstået som et sikkert skjulested for tyrkere, der i fordums tid var forfulgt af mongolske horder, og som - ledet af en grå ulv - søgte og fandt sikkerhed i en frodig bjergomsluttet dal. Denne bog følger fire hovedforløb til at illustrere de voldsomme modsætninger i det tyrkiske samfund. Begrebet "den dybe stat" dækker over de konspirationsivrige tyrkere, der er utrygge ved selv den mindste afvigelse fra Kemal Atatyrks konsekvente verdsliggørelse af den tyrkiske stat og fravigelse af opfattelsen af det tyrkiske folk som ét.

Den tyrkiske hærs særstilling i dette land illustreres af at det indtil 2009 var umuligt at retsforfølge militært personel uden direkte tilladelse fra Tyrkiets generalstabschef.

Siden 1963 har militærpersoner været immune i retslige forstand, selv om de havde begået alvorlig forbrydelser (fx drab) på civilpersoner. Påståede overgreb fra den kurdiske bevægelse PKK's side er blevet imødegået med drakonisk brutalitet, herunder attentater iværksat af militærpersoner. Det nye er, at striber af officerer nu er blevet retsforfulgt og dømt, nogle helt op til 60 års fængsel.

Beskrivelser af fremmede lande og folk i GLOBAL er oftest af en slags overordnet karakter – og når ligesom ikke ned i befolkningernes ”dyb”. Denne bog af journalist Lotte Skou Hansen er anderledes, for her får vi minsandten en personlig beretning om dagligdagen fra en ung håbefuld dansker, som tilbragte et halvt år som udsendt gennem Ungdommens Røde Kors til Uganda. Var der en del materielle afsavn forbundet med dette ophold, så var der – som titlen mere end antyder – også meget skæg og ballade. Bogen er faktisk så letbenet, at man har lidt svært ved at tage forfatteren alvorligt. Eller sagt på en anden måde: Gad vidst, hvor meget af formålet med den dengang 24-årige Lottes Afrika-mission, der egentlig blev opfyldt? Bogen beretter forholdsvis lidt om udbyttet af opholdet. Men det havde noget at gøre med hygiejne, seksualinformation og ligestilling mellem kønnene. Forfatteren og hendes syv medudsendte danske u-landsfrivillige skal såmænd nok have plantet nogle ’sædekorn’ for en svag forbedring af ugandernes livsvilkår, men få læsere vil nok føle sig overbevist.

Bogen giver et skarpt nærbillede af dagliglivets ’udfordringer’ i et land som Uganda, forf. forklarer os, at man skal undgå ordet ’problemer’ på disse breddegrader! Der er ikke noget at sige til, at en vesterlænding har svært ved at snuppe ugandernes himmelråbende mangel på præcision eller ordholdenhed. Eller den manglende sans for at vise minimale miljøhensyn. Danskerne fik skaffet uganderne nogle symaskiner og bistået nogle hjemstavnsfordrevne stammefolk, et andet udtryk for interne flygtninge. Ellers hører vi mest om Lottes måltider, cocktails, appetit på det modsatte køn, frustrationer og besvær med at få tiden til at gå i en gudsforgået ugandisk provinsby, hvor man må døje med strømafbrydelser og andre gener. Opholdet var et led i en nu 20 år gammel dansk-ugandisk udveksling af medlemmer af de to landes Røde Kors-ungdomsafdelinger.

Omkring 100 personer, deriblandt meget højtstående officerer, sidder i dag på anklagebænken, noget der er Erdogans promuslimske parti AKP's fortjeneste. Efter flere militærkup, hvis formål har været at bringe Tyrkiet tilbage til en sand kemalistisk (verdslig) politisk linje, er det nu signaleret, at hæren ikke mere skal bruge kup til at holde Tyrkiet på den smalle sti af kemalisme, der samtidig vender sig mod religiøs fanatisme à la Khoimeini.

Striber af generaler og admiraler står tiltalt, efter at der fundet beviser på omfattende planer for udrensning af journalister, forfattere og andre "samfundsfarlige" elementer, bombardement af to moskeer mv. Den meget detaljerede, velskrevne fortælling om en i mange henseender moderne stat med indbyggede skrækscenarier maner til eftertanke. Bogen afdækker råddenskaben bag en tilsyneladende flot facade. Den kan varmt anbefales.

Portræt af et Tyrkiet i stærk indre splid

Udenrigskorrespondenten som essayist

Pola Rojan: Ergenekon - Tyrkiet bag facaden. 304 sider, Informations forlag

Per Nyholm: Havet, byen, bjergene, 308 sider, Jyllandspostens Forlag

Tyrkiet har i de senere år vist sig som en stærk Middelhavsmagt, ikke mindst takket være dets selvbevidste ministerpræsident, Recep Tayyip Erdogan. Det gælder i forhold til Syrien, Israel og hele den mellemøstlige konflikt.

Men samme Tyrkiet er ind imellem blevet gennemrystet af retsopgør efter store sammensværgelser og iværksættelse

Journalist Per Nyholm, JyllandsPosten, forsøger i denne bog at fjerne sig yderligere fra sit gamle metier, udenrigskorrespondentens, alt mens han tager læseren med på en sørejse over Atlanten og så tilbage til europæiske og mellemøstlige byer med deres nutidige problemstillinger, han al14

ligevel ikke kan undvære. Synspunktet synes at være, at nok er "man" (dvs. Nyholm) stadig er optaget af den aktuelle storpolitik, men det er ved en vældig fordybelse i store oldtids- og middelalderforfattere, at man henter nødvendig åndelig ballast. I et slags forsøg på at anskue tilværelsen under ”evighedens synsvinkel” begiver forfatteren sig pr. skib til Sydamerika. Han former her for en tid sin egen tilværelse bevæbnet med Herodot, Homer, Kant og lader ind imellem tankerne fare frem og tilbage i historien til koloniseringens og slavehandelens tidsalder. Nyholm skriver, som han selv siger, "for at komme på afstand af dumhederne, intolerancen og ligegyldigheden, volden og sulten..." Men han hænger dog ved sine aviser, danske, tyske, engelske, som han tilsyneladende medbringer næsten overalt. Og vi får mange, hvad jeg vil kalde "lænestolsbetragtninger" om nutidens viderværdigheder med på vejen, men også mange godbidder fra Nyholms historiske viden og strejftog i europæiske storbyers kunstmuseer. Det er provokerende konkret, det meste er hæftet op på besøg på stederne og samtaler med forfattere og politikere, kendte som ukendte. Forf. har sine meningers mod, deler ros og ris ud med rund hånd. Nyholm er udlandsdansker, nu bosat i Wien, og ser derfor på Danmark sådan lidt udefra. Jeg tvivler på, at mange vil være enige med ham i, at vi lader vore gamle "dø i uhumske kældre under vore overfyldte hospitaler", som han skriver. Nyholm, der har forelsket sig i en - efter min mening - ikke-eksisterende formulering: "under min betragtning" (han mener vel "efter min mening"?), springer rask væk fra Srebrenicafolkedrabet til Gaza-nedskydninger og millioner af ulandsmenneskers død som følge af sult og sygdom. Han tillader sig med disse kortfattede konstateringer af død og ulykke af vidt forskellige årsager at fastslå, at "vi ikke ved, hvad der er virkelighed og hvad der er underholdning". Tjah, de, der som Nyholm ikke nøjes med fjernsynet, men fordyber sig i seriøse aviser, kan vel? Byder Nyholm således på meget vigtigt historisk og nutidigt tankegods, så tillader han sig mange uovervejede betragtninger - som fx, at vi "intet" gør for de undertrykte i Tibet, Zimbabwe, Darfur, Palæstina m.m. Han fører ikke sine tanker videre til sådan noget som de vidt forskellige forudsætninger (muligheder) for mulig intervention i dette eller hint land, eller den blotte registrering af fx mange ngo'ers vedholdende aktioner til fordel for undertrykte.

Men lad mig slutte med hans væsentlige pointering af Kinas økonomiske vækst og de deraf følgende konsekvenser: Som eksempel Kinas erhvervelse af 2,4 mio. ha landbrugsjord i Etiopien, Ghana, Madagaskar, Mali og Sudan, sådan som FAO har berettet. Dertil kan lægges en anden statistik om pengestærke landes samlede overtagelse af op mod 20 mio. ha jord i fattige lande. Jo, der er nok af statistik at opskræmmes over. Hvad der beklageligvis ikke optager forf. så meget er, at man, heriblandt i internationale organisationer som FN, forsøger at gøre noget ved verdens mange problemer - hele tiden!

til menneskeretsorganerne i Strasbourg fra indsatte i fængsler, og da i særlig grad fra Storbritannien. Med denne bog når juristen Hans Jørgen Engbo og historikeren, cand. mag. Peter Scharff Smith vidt omkring i emnet, ikke mindst ved at henholde sig til relevante FN- og Europarådskonventioner og internationale anbefalinger for fængslede.

Tag menneskerettighederne med i fængsel!

Om indsatte skal have netadgang er et nyere spørgsmål. FN’s særlige rapportør for ytringsfrihed har kaldt en sådan adgang en menneskeret, som der skal særlig lovhjemmel til at gøre indgreb i! I Danmark kan indsatte i åbne fængsler få netadgangstilladelse til uddannelsesog arbejdsformål, men kun hvis ”særlige grunde” taler for det. I lukkede fængsler gives der en begrænset adgang med samme formål. Bogen omtaler et stort spekter af betydning for indsatte: deres familie, deres adgang til resocialisering, deres rettigheder, ligesom den henviser til et meget stort antal afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er væsentlig at forstå, at selv stater, der har ratificeret menneskeretlige konventioner, ikke nødvendigvis fuldt ud får gennemført dem i praksis. Særlig genlyd gav Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen Hirst mod Storbritannien i 2005, hvor en britisk praksis med at nægte fængslede afsonere stemmeret fandtes at krænke enhver borgers ret til at stemme ved frie, hemmelige, almindelige valg. En ret, der fremgår af art. 3 i 1. tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention.

Storbritannien truede med at forlade konventionen - i det store og hele har alle lande dog efterleveret dommene fra Strasbourg, kan jeg tilføje. Men nu til Danmark: Opfylder vi internationale standarder og normer vedr. fanger? Grove forsyndelser kan bogen ikke pege på, men snarere hvad man kunne kalde ”skønhedspletter”: Fx at Danmark benytter varetægtsfængsling markant mere end de øvrige skandinaviske lande, ligesom isolation under varetægten. Det kritiseres i bogen, at indsatte, der nægtes prøveløsladelse eller udsættes for skærpende sanktioner i fængslet, ikke kan klage over dette. Det er i strid med De Europæiske Fængselsregler, godt 20 specifikke rekommandationer fra Europarådets ministerkomité af 2006, og i visse tilfælde endog den europæiske menneskerettighedskonvention, hedder det.

Grove krænkelser af indsatte ellers deres fængselsforhold skal dog hentes i udlandet. Strasbourg-domstolen har endog i en række tilfælde statueret brud på menneskeretskonventions art. 3 om tortur eller nedværdigende/umenneskelig behandling, bl.a. i Rusland. Har det ændret noget, kan man så spørge? Siden den første dom i Kalashnikov-sagen fra 2002 har der været flere andre, og, så sent som i januar 2012, endnu en afgørelse om overfyldte celler, uhygiejniske, sundhedsfarlige forhold mv. i Rusland. Virkningerne er her altså ikke iøjnespringende.

Er det hele meget bedre og i det store og hele tilfredsstillende i danske fængsler, så har den høje belægningsprocent (aktuelt tæt på 100pct.) medført en slækkelse på visse regler. Andelen af varetægtsfængslede i isolation faldt i Danmark eksempelvis fra 5,3 pct. 2008 til 3,2 pct. i 2009. Om børn skal kunne komme med i fængslet, hvis fx en enlig mor indsættes, er vanskeligt at afgøre. Det er blevet kritiseret, at en norsk domstol afslog, at en ung mor tog sin baby med i fængslet. Barnets tarv synes ikke ofte at være iagttaget i disse situationer.

PeHans Jørgen Engbo & Peter Scharff Smith: Fængsler og menneskerettigheder, 314 sider, Jurist- og Økonomforbundets Forlag En virkelig prøve på en stats forståelse af og respekt for menneskerettighederne findes i dens behandling af fanger. Praksis blot i Europa er meget forskellig, men i en periode kom de fleste klager 15

Bliv medlem — se hvordan på www.fnforbundet.dk

Fordi vi tror på et globalt ansvar

16