GLOBAL

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 2 JUNI 2016

1

REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende)

FORSIDE: Rick Bajornas ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang i SEPTEMBER 2016 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar.

Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K.

Fri for FN? Egentlig var jeg helst fri for FN. Ligesom jeg helst var fri for krige, krænkelser og klimakatastrofer. Men vi lever i en verden med kriser, som vi er en del af – og derfor er vi også nødt til at være en del af løsningen, regionalt og globalt.

Vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for globalt ansvar og FN. Vi ynder at tale om vores værdier herhjemme; ligestilling, ytringsfrihed, at vi er imod dødstraf. Med andre ord: menneskerettighederne. Alligevel står politikerne nærmest i kø for at melde os ud af konventionerne, og debatten er ikke køn. Vi skal op med grænserne, ned med flygtningene og ud af de globale samarbejder, der forpligter os.

Det er en debat, der bærer præg af jagten efter hurtige stemmer. Der bærer præg af, at vi mangler en vision for Danmark i Verden. Nu er vi netop blevet præsenteret for udkast til en ny udviklingspolitisk strategi, og ved en hurtig gennemlæsning kan man vælge den positive vinkel; den fremhæver det multilaterale samarbejde, ligesom Verdensmålene står ganske centralt.

Men den ubundne bistand bliver mindre: ”…bløde og hårde øremærkninger af midlerne”, som der står i udkastet, og strategien kommer ikke i et vakuum. Den kommer ovenpå en Finanslov, der beskar det danske bidrag til FN med næsten en tredjedel. En spareplan for Udenrigsministeriet, der ramte ikke mindre end 25 områder. Og en noget nær kreativ bogføring, der lader den i forvejen beskårede udviklingsbistand betale for de flygtninge, der søger sikkerhed i Danmark.

Problemet er ikke de politiske uenigheder, der kunne være i prioriteringen. Problemet er den manglende sammenhæng mellem ord, handling og økonomi, vi ser fra politisk hold.

Som FN-forbund er vi tværpolitiske, men ikke upolitiske, hvad der er én af ting, der gør os særlige. For på trods af uenigheder er der er insisteren på at mødes og brydes med ord - uden at slippe det, der forener os - troen på globalt ansvar.

Vi gør vores i FN-forbundet med de kræfter, vi har, for at få politikerne i tale omkring Danmarks rolle i verden og det globale ansvar. Men vi har også brug for dig som medlem. Til at engagere dig, til at blande dig i debatten, til at vise at Danmark har en folkelig bevægelse for FN. En start kan være at tage med til vores Landsmøde i efteråret. Jeg håber, vi ses så mange som muligt der - men I skal nok høre fra os inden da. Indtil da, god sommer!

Torleif Jonasson Generalsekretær

2

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

FN-forbundet på Folkemødet

SIDE 6

Sandheden er ikke hørt

SIDE 8

Internationalt overblik

SIDE 10

Henrik Døcker anmelder

SIDE 13

3

Nyt fra FN-forbundet HUSK HUSK HUSK

29. – 30. oktober 2016: Landsmøde i Aalborg Vi arbejder på højtryk for igen at gøre Landsmødet til nogle spændende og indholdsrige dage for jer. Du kan allerede nu forhåndstilmelde dig her: https://fnforbundet.nemtilmeld.dk/59/ - så er du sikker på at få alle informationer direkte i din mailboks - inklusive om mulighederne for bustransport fra København til Aalborg.

Den 30. juni i år vedtog FN’s Menneskerettighedsråd, at der skal oprettes en ekspertinstitution til at overvåge og dokumentere menneskerettighedskrænkelser mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT).

Derfor er forsiden denne gang prydet af 1 ud af de 6 frimærker, der blev præsenteret tilbage i februar for at promovere FN’s Free & Equal-kampagne til oplysning om og støtte til LGBT’ere i hele verden.

Ny udviklingspolitisk retning for Danmark?

“FN-systemet udgør det primære globale forum for international fred og sikkerhed, retsorden og menneskerettigheder samt global udvikling. Med vedtagelsen af 2030-dagsordenen med de 17 verdensmål om bæredygtig udvikling og klimaaftalen i Paris har FN bekræftet sin fortsatte relevans som forum for internationale svar på verdens udfordringer".

Sådan lød det i den længe ventede ‘Taksøe-rapport’, Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid, der blev præsenteret i begyndelsen af maj.

Rapporten og dens mange anbefalinger lagde op til udkastet til den nye udviklingspolitiske strategi, der blev præsenteret på Folkemødet af en oplagt udenrigsminister.

Over sommeren vil vi studere udkastet nærmere for, hvordan det forholder sig til Taksøerapporten - og ikke mindst til det faktum, at Danmarks støtte til FN under V-regeringen er blevet næsten halveret.

Høringsprocessen er i gang, og der er frist den 5. august.

FN-forbundet

@FNforbundetDK

4

facebook.com/FNforbundet.dk

Åbenhed & inddragelse trender i FN FN-forbundet er med i den globale kampagne ‘1 for 7 billion’, der har haft stor succes med at sætte fokus på behovet for en åben, gennemsigtig og mere demokratisk udvælgelsesproces til posten som FN’s generalsekretær.

Og den succes var ikke sket uden Mogens Lykketoft som formand for FN’s Generalforsamling…

“The outgoing President of the General Assembly has dramatically increased transparency at the UN, for instance by opening up the process for selecting the next UN Secretary-General,” siger Bonian Golmohammadi, generalsekretæren for FN-forbundets globale netværk, WFUNA. Aldrig før er det sket, at offentligheden har mødt kandidaterne på forhånd eller hørt dem redegøre for, hvad de vil sætte som prioriteter for det så vigtige embede.

Uanset, hvor man bor henne i verden, krævede det ikke mere end en internetforbindelse at følge med, da FN skrev historie.

Og den trend er fortsat. Også til valget af Sikkerhedsrådets ikke-permanente medlemmer måtte de kandiderende lande præsentere deres visioner for deres kandidatur og stå til rådighed for spørgsmål fra de øvrige medlemslande, pressen og civilsamfundet - herunder os!

På WFUNA’s hjemmeside finder du både optagelser og sammendrag fra høringerne. Nedenfor kan du se et par af de mange tweets, der stadig er at finde via #UNSCElections.

5

FN-forbundet på Folkemødet Mere end 100.000 mennesker fandt vej til Allinge til Folkemødet på Bornholm 2016, der nu er vel overstået. Og dét med et stort fokus på Danmark i Verden.

For andet år i træk kunne man finde os sammen med en række af FN-byens organisationer i vores fælles FN-telt, der bød på en bred vifte af relevante debatter med globalt ansvar i centrum.

Vores var blandt de knap 3.000 events, der blev afholdt i løbet af de 4 dage. Vi bad Folkemødets deltagere, om at sætte deres stemme for, hvem der skal være FN’s næste Generalsekretær - og hvad han eller hun skal arbejde for.

Mere end 120 lagde vejen forbi, og afstemningen gav anledning til en fantastisk masse dialog med deltagere i alle aldre om behovet for FN, om vejen til et stærkere FN gennem åbenhed og inddragelse, og om hvor svært det egentlig var at vælge bare én hjertesag fremfor de andre, “for det hele hænger jo sammen!”, som en frustreret Peter Skaarup udbrød.

>> Se alle billeder fra eventet på vores Facebook-side

Takket være FN Byens store koordineringsarbejde i FN-teltet, havde vi også tid til at blande os i et væld af debatter om bæredygtighed, om Arktis, om prioriteter for den danske udenrigspolitik, præsentationen af den nye udviklingspolitik, da Jeffrey Sachs skældte ud over nedskæringerne på udviklingsbistanden og meget, meget mere og selvfølgelig var vi med i Mellemfolkeligt Samvirkes store NGO-quiz, hvor vi efter en hård start dog slap afsted med skindet på næsen (og tillykke til Care Danmark, der løb af med vandrepokalen).

Traditionen tro, nåede generalsekretær Torleif Jonasson også på Speakers Corner for at mane til globalt ansvar, og formand for Københavnskredsen, Andreas Hansen ledte en workshop i Europabevægelsens telt sammen med bl.a. Stine Bosse under titlen, 'Hvad betyder globalisering for dig?’.

Alt i alt, endnu et hektisk, hårdt og herligt Folkemøde overstået - og vi gør det hele igen næste år!

Tak til Hermod Lannung Fonden, foruden hvis støtte FN-forbundets deltagelse i Folkemødet ikke var mulig.

Fra venstre mod højre: Anne Marie Wium-Andersen & Torleif Jonasson, sekretariatet, Andreas Hansen, formand for FN-forbundet København, Kasper Sand Olsen & Niklas Møller Rendboe fra Skoletjenesten i hhv. København og Aarhus og Trine Marqvard Nymann Jensen, næstformand i FN-forbundet.

6

7

Sandheden er ikke hørt Ytringsfriheden har sløje vilkår i store dele af verden, men både regeringer og befolkningsgrupper krænker den Af Henrik Døcker

er således ikke tilgængelige i Kina. Hundreder af advokater og aktivister har fået censur-myndighedens ”kærlighed” at føle. Omkring et halvt hundrede journalister har været fængslet siden december 2015. Trods tidligere tilkendegivelser i engelsksprogede kinesiske aviser om respekt for retsstaten, om forbud mod at godtage tilståelser, som kunne være afgivet under tvang, og ret til en forsvarer, så opfanges ytringer af blot svag samfundskritik nu som strafværdige.

Der var engang, mange hyldede, hvad der blev tilskrevet Voltaire: ”Jeg er dybt uenig med dig, men vil til min død forsvare din ret til at ytre dig”. I moderne tid har mange ytringer vist sig noget nær dynamit: De har opfordret til folkedrab, til terror og alskens umenneskelighed... Og mens ytringsfriheden i FN's – og for den sags skyld også Amnesty Internationals – barndom mest gjaldt beskyttelse af individer og foreninger over for den grumme statsmagt, så må stater nu også beskytte sig mod volds- og samfundsnedbrydende sproglige tilkendegivelser fra privatpersoner.

Transnationale barrierer for ytringsfriheden Rigtigt skadeligt er det, når begrænsninger i ytringsfriheden – såvel som den af denne rettighed afledte forsamlingsfrihed – fra ét land breder sit til andre lande.

Som nu da nogle danske Tibetaktivister fik bødeforlæg, fordi de mod dansk politis ønske (men tydeligvis efter pres fra Kina via dets ambassade her) demonstrerede under den kinesiske præsidents besøg ved at fremvise det tibetanske flag. Det danske demokrati har vist sig ved, at de forurettede danskere – med henvisning til grundlovens § 77 om ytringsfrihed – har kunnet anlægge sag mod de pågældende politibetjente, som synes at have fulgt en parole om at friholde den kinesiske gæst for det ubekvemme syn af pro-tibetanske danskere.

Ytringsfriheden er altså i latent kollision med ”retten til ikke at blive fornærmet”, sådan som den prisbelønnede danske journalist Flemming Rose har påpeget. Der er indtrådt glidende grænser mellem det private og det offentlige, og hvad der fx i en udtalelse var tænkt for en snæver kreds, bliver lynhurtigt kommunikeret til hele verden, uden at man selv nødvendigvis er bekendt med det. At generelt holdte fornærmende ytringer, som regel ud fra en religiøs holdning, kan udløse drab fra privates side, virker horribelt.

Lad os se på årsrapporten fra den amerikanske tænketank Freedom House for at tage temperaturen på verdens ytringsfrihed: Antallet af stater med en fri presse faldt fra 38 pct. i 2005 til 31 pct. i 2015. Det er i Kina, at knægtelsen af det frie ord er mest udtalt. Helt fra Mao Zedongs tid indrømmedes der ikke kineserne den mindste smule ytringsfrihed.

Måske vil nogen ved denne sag mindes en afgørelse fra FN's Menneskerettighedskomité, som fandt det ulovligt, at det finske politi havde fjernet bannere og løbesedler, som var omdelt i en tilkendegivelse mod Kenyas præsident, som i 1990 var på besøg i Finland.

Det krænkede nemlig art. 21 i FN's konvention om borgerlige og

længe der ikke blev fremsat direkte kritik af kommunistpartiets monopol.

politisk rettigheder af 1966, der kun giver ret til at begrænse for-

© Christa Lind / Tookapic

Men da han døde i 1976, lempedes vilkårene dog, så

samlingsfriheden, hvis det er hjemlet ved lov og er nødvendigt i det demokratiske samfund. FN fandt slet ikke, at der var tale om en demonstration – og påbød Finland at ændre en utilstrækkelig lov. Dette skete dog først otte år senere.

Opkomsten af alskens computere, digitaliseringen, fremmede den tilsyneladende frigørelse, efterhånden var flere hundrede millioner kinesere inde på nutidens sociale medier. Her var det så, at Xi Jinping ved tiltræden som præsident slog bremsen i. Google og g-mail 8

Skandinaviske landes små indskrænkninger i, hvad der med grundlovens ord kaldtes frihedsrettighederne – i moderne tid menneskerettighederne, er dog det rene vand mod, hvad ytringsfrihedsforkæmpere i mange andre lande må døje med. Dybt beskæmmende for folk, der har troet på og bekendt sig til FN-pagtens højstemte præambel og øvrige retststatsbærende bestemmelser, er, at udlændinge over én bank i mange lande med eftertryk regnes for potentielle spioner. Men det er vel udtryk for, hvad man med et gammelt ord betegner: Sandheden er ilde hørt. Det, som i denne artikel er ændret til: Sandheden er ikke hørt, et udtryk for, at storpolitiske kriser og alverdens krige og borgerkrige sjældent beskrives tilstrækkelig objektivt og ofte må afvente flere årtier, før årsager og virkning sandfærdigt lægges frem.

Det kan kaldes en indskrænkelse af ytringsfriheden, at der ligefrem i andre lande end Armenien selv er straf for at benægte folkedrabet. Akkurat som der i Tyskland straffes for benægtelse af Holocaust og – i hvert fald tidligere – i Ukraine af dette lands grusomme kunstige hungersnød 1932-33, kaldet Holodomor. Tyrkiet på sin side synes at være et land, der ”intet har lært og intet glemt” – modsat Tyskland, som vedkender sig sin forfærdende fortid, herunder massedrab på jøderne, og som har betalt i hvert fald symbolske kompensationssummer for at sone fortiden.

Når ord avler politiske massedrab Diverse staters iver for at indføre internationalt forbud mod blasfemi er udtryk for de særhensyn til religioner, mange samfundsdebattører finder total misforstået.

Dog findes der stadig 14 lande i Europa, deriblandt Danmark, som har lovbestemmelser om blasfemi. De bruges godt nok sjældent, og det er et spørgsmål, om tiden ikke er løbet fra dem. Der er præster, som klart erkender, at religion i princippet er en privat sag – og vedrører forholdet mellem Gud og enkeltpersonen, mens menneskerettighederne vedrører forholdet mellem staten og den enkelte.

For verdens sande menneskeretsforkæmpere har det været en kilde til afgrundsdyb skuffelse, at løfterige ”revolutioner” eller omvæltninger à la Egypten og Libyen, det der kaldes ”det arabiske forår”, ikke kunne bane vej for demokratisering. Tværtimod har det været hævnens time. De nye regimer har overvejende beskæftiget sig med at sætte de foregående magthavers 'hird' på plads. De mennesker, som revolterede mod et umenneskeligt diktatur, viste sig at være alt andet end demokrater. Måske særlig tydeligt demonstreret i de netop nævnte to lande.

Denne skelnen mellem ”hvad Guds er, og hvad kejserens er” – som det erindres fra en Jesu-lignelse – er desværre mange ganske fremmed. Man hører et ekko fra korstogenes tid, når ’Islamisk Stat’ proklamerer et kalifat og tilsidesætter bestående statsgrænser og ideer. Verden græmmes og krymper sig, når bevægelser åbent bekender sig til vold og krig og forkaster enhver form for forhandling.

Tyrkiets opgør med retsstaten De allesteds anvendte sociale medier har vist sig at være et både effektfuldt og farligt værktøj i hænderne på idealistiske og grænsebrydende typer. Der kaldes lettere til demonstration, nye foreninger dannes i et snuptag, almindelig anstændighed nedbrydes… De bremsemekanismer, som tidligere holdt de fleste mennesker tilbage fra offentlige tilkendegivelser, slippes nu ofte løs i ubetænksomhed. Ytringsfrihedsforkæmpere er blevet retsforfulgt og idømt strenge straffe for at animere til debat, fx om islam, i stater som Saudi-Arabien og Tyrkiet.

Det tolerancebegreb, som ligger til grund for FN og dets internationale samarbejde, kan ikke udstrækkes til voldsbekendende bevægelser. Heri indgår så også nødvendigheden på nationalt plan, bl.a. i Danmark, at indføre krasse sanktioner mod opfordring til voldsudøvelse. Samtidig med at der, som ikke mindst Flemming Rose har påpeget, må skelnes mellem ord og handlinger. Den trykte presse og radio/TV – det vi kalder massekommunikation – har vist sig at have så forfærdende påvirkningskraft, at visse forbud mod ytringer er nødvendige. En radio- og TV-station i Rwanda udsendte fx i 1990’erne så kraftige bandbuller til hutu-befolkningen, at store skarer blev foranlediget til at gå i gang med folkedrabet på den anden folkegruppe i landet: tutsierne.

Det førte siden hen til sager ved Det Internationale Rwanda-straffetribunal og fængsel til op på livstid til ansvarlige journalister.

I Tyrkiet, som synes totalt at negligere de demokratiske forpligtelser, den europæiske menneskerettighedskonvention påbyder, bliver systemkritiske journalister afskediget eller fængslet i stor skala. Den magtfulde præsident Recep Tayyip Erdogan har sparket mere eftertrykkeligt til retsstaten end nogen anden moderne diktator: Afskediget og forflyttet politifolk, anklagere og dommere, som ville blotlægge magtmisbrug og gigantkorruption i de højeste regeringskredse. Et af hans seneste skaktræk er fratagelsen af en mængde tyrkiske parlamentsmedlemmers immunitet – møntet på at stække det pro-kurdiske parti HDP. Også fra Tyrkiet stammer de voldelige trusler, der er fremsat mod dem.

At rigtig mange stater ikke vil erkende deres historiske ballast – som tidligere regimers politiske massemord – og deres nutidige svagheder: Utilstrækkelig socialforsorg, skrantende økonomi, frygt for mindretal osv. udhuler enhver illusion om respekt for individet og dets frihedsrettigheder. Indgreb mod at skrive herom viser disse staters svaghed. Verden er derfor i uhyggelig grad optaget af at bekæmpe onder og reparere kriges uendelige skader, fremfor at forbedre vilkårene for verdens befolkning.

Men i sammenhæng med kampen for ytringsfrihed har Erdogan gjort sig særlig bemærket ved et sagsanlæg for tyske domstole mod en tysk journalist og satiriker.

Tyskland har – som i alt ni europæiske lande – lovregler, som beskytter fremmede staters ”ære”. 13 stater har tilsvarende bestemmelser om krænkende ytringer om regeringsorganer. Hertil kommer Tyrkiets indædte kampagne mod den udbredte opfattelse hos mange stater af, at armenierne, bosat i Det osmanniske Rige i slutningen af det 19. årh. og begyndelsen af et 20 årh., blev udsat for folkedrab. I hvert fald ca. 30 stater har officielt tilsluttet sig, at drabet på 1,5 mio. armeniere omkr.1915 var folkedrab – eller forsøg på det.

P.s. Heller ikke i Danmark står det alt for godt til med ytringsfriheden, hvis man tænker på hvad folk fx i militæret, politiet og fængselsvæsenet for nylig har været ude for.

9

INTERNATIONALT OVERBLIK

ved Henrik Døcker

Kandidater til posten som FN’s Generalsekretær efter Ban Ki-moon (per 1. juli 2016) ► Igor Luksic, viceministerpræsident, udenrigsminister og minister for europæisk integration i Montenegro. ► Irina Bokova, generaldirektør for UNESCO, FN's særorganisation for undervisning, videnskab og kultur. (nomineret af Bulgarien). ► Antonio Guterres, tidl. ministerpræsident i Portugal og tidl. FN-højkommissær for flygtninge. ► Danilo Türk, tidl. præsident i Slovenien. ► Vesna Pusić, udenrigsminister, minister for europæiske anliggender og viceministerpræsident i Kroatien. ► Natalia Gherman, tidl. udenrigsminister, viceministerpræsident og minister for europæisk integration i Moldova. ► Vuk Jeremic, tidl. udenrigsminister i Serbien. ► Helen Clark, administrator af UNDP, FN's Udviklingsprogram, tidl. premierminister i New Zealand. ► Srgjan Kerim, tidl. udenrigsminister i Makedonien. ► Miroslav Lajčák, udenrigsminister og minister for europæiske anliggender i Slovakiet. ► Susana Malcorra, udenrigsminister i Argentina.

Ban Ki-moon i saudisk krydsild efter åbenhjertig udtalelse FN's generalsekretær Ban Ki-moon kom i storpolitisk stormvejr, da han i juni vedgik, at Saudi-Arabien på det nærmeste havde tvunget ham til at fjerne landet fra en liste over stater, som dræber og maltrakterer børn i Yemen – som en konsekvens af de luftbombardementer saudiaraberne foretager mod de iransk-støttede Houthi-rebeller i landet. Ban kunne berette, at den finansiering, Saudi-Arabien har leveret til humanitær hjælp for Palæstinaflygtningene, i Sydsudan og Syrien var i farezonen. Den første fordømmelse blev imidlertid trukket tilbage efter pres fra Saudi-Arabien, hvad landets FN-ambassadør dog prompte afviste. Med Ban Ki-moons ord var det imidlertid helt uacceptabelt, at medlemsstater udøver sådant pres. Bans ønske, om at kalde en spade for en spade og solidarisere sig med ofre for krige og kriser, har skaffet ham diverse problemer. Sidste år ønskede han eksempelvis at revidere sin liste over hære og guerillagrupper, som krænker børns rettigheder under krig. Hans særlige rådgiver for disse rettigheder anbefalede da, at Israels hær og Hamas kom på listen pga. deres bombardementer af skoler og hospitaler under den efterhånden 50 år lange krig i Gaza-striben. Men til sidst blev de – efter intenst israelsk og amerikansk lobbyarbejde – friholdt af listen.

Hør også FN-forbundets generalsekretær Torleif Jonasson nuancere sagen i Datolinjen på Radio24syv Første regulære politiker dømt af Den Internationale Straffedomstol Den Internationale Straffedomstol (ICC) har for første gang dømt en politiker – den tidligere congolesiske vicepræsident, Jean-Pierre Bemba fik 18 års fængsel for ansvaret for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i nabostaten Den Centralafrikanske Republik. Som tidligere øverstkommanderende for den daværende oprørsformation Den congolesiske Befrielsesfront blev han fundet skyldig i drab og voldtægt samt plyndringer i perioden 2003-2006. Bemba har siddet fængslet i Haag siden 2008. Fra en særlig fon vil der i henhold til art. 75 i Romstatutten om ICC blive ydet skadeserstatning til ofre for grusomhederne og deres efterladte.

P.s. Retfærdigheden indhentede også - om end meget sent - den argentinske diktator 1982-83, den nu 89-årige general Reynaldo Bignone, som ved en argentinsk domstol i maj dømtes 20 års fængsel for planlægning af kidnapning og henrettelse af regimets modstandere dengang. Med ham dømtes 14 andre medlemmer af den daværende militærjunta.

13 millioner yemenitter i nød Over 13 millioner yemenitter er i umiddelbar nød som følge af de fortsatte kampe i Yemen, oplyser FN's koordinator af humanitær bistand i landet, Jamie McGoldrick. Mennesker dør af sygdomme, som under andre forhold let kunne kureres, fordi sundhedssystemet i adskillige dele af landet er brudt sammen. 2,8 mio. yemenitter er flygtninge i deres eget land, 1600 skoler er lukkede, 560.000 skolelever får ingen undervisning. Over 4 mio. yemenitter har i år fået hjælp af FN, i 2015 var det 8 mio., men alt i alt er det altså 13 mio., som har hjælpebehov. Manglen på sikkerhed i store dele af landet vanskeliggør i betydelig grad hjælpearbejdet.

Liberia fri af internationale sanktioner efter 13 år 13 år efter afslutningen af borgerkrigen i Liberia 1999-2003 har FN's Sikkerhedsråd besluttet at indstille den våbenembargo, som blev indført for at hindre en genopblussen af kampene, samtidig med at den liberianske regering blev opfordret til at sætte hårdt ind for at hindre ulovlig handel med våben og ammunition. FN trækker også sin fredsbevarende styrke, UNMIL, som i dag tæller 3700 soldater og politifolk, tilbage. UNMIL, der tidligere har været oppe på 15.000 mand, har øvet en stor indsats i bekæmpelsen af den dødelige ebola-epidemi, som hærgede særlig i Liberia og et par andre stater i Vestafrika.

FN-styrker i Vestsahara og Libyen forlænget Sikkerhedsrådet har forlænget FN-missionen for en folkeafstemning for Vestsahara (MINURSO), samtidig med at det understregede det påtrængende behov for, at missionen igen kommer op på fuld styrke. Her ligger et fromt håb 10

om, at Marokko vil omgøre sin beslutning i marts om at udvise 84 civile medarbejdere i MINURSO og at beskære sin støtte til missionen med 3 mio. $ – en reaktion på FNgeneralsekretær Ban Ki-moons benyttelse af ordet ”besættelse” under en omtale af forholdene i Vestsahara (Se GLOBAL, marts 2016). I en resolution fra Rådet fik generalsekretæren 90 dage til at finde ud af, om skårene kan klinkes, dvs. om missionen kan retableres. Marokkos udenrigsminister Salaheddine Mezouar har imidlertid betegnet beslutningen som uigenkaldelig. Vestsaharabefrielsesfronten POLISARIO har gennem sin FNrepræsentant Ahmed Boukhari betegnet situationen som første skridt mod likvideringen af MINURSO eller anderledes udtrykt: Til en genoptagelse af krig. Her hentydede han til de kamphandlinger, der påfulgte Spaniens opgivelse af Vestsahara som koloni i 1975. Efter disses ophør omkr. 1990 har flertallet af saharawierne (Vestsaharas opr. befolkning) levet som flygtninge i Algeriet. Marokko hævder altså suverænitet over Vestsahara, men ca. 70 stater, dog ikke Danmark, har anerkendt POLISARIO's eksilregering, der holder til i Tindouf i Algeriet.

Sikkerhedsrådet har også forlænget mandatet for Støttemissionen i Libyen (UNSMIL) til midten af december 2016, idet Rådet minder om et communiqué af 13. december 2015, der støtter den nationale nedsatte regering – som ledes af Fayez Serraj – som Libyens eneste lovlige regering i Tripoli. Libyens Repræsentanthus har ved aftale af 25. januar 2016 og ved den såkaldte libyske politiske dialog af 10. marts 2016 bekræftet dette. Indirekte håber Rådet, at Ruslands og Egyptens støtte til den alternative libyske regering i Tobruk i den østlige del af landet vil blive indstillet, således at magtforholdene i den turbulente, splittede stat kan blive endeligt afklaret. ( Luftfoto af den 2200 km lange mur, der løber igennem det sydøstlige Marokko og Vestsahara, bygget af Marokko. UN Photo/ Evan Schneider ) Sanktioner mod Sydsudan forlænget FN's Sikkerhedsråd har forlænget sanktioner mod en række enkeltpersoner i Sydsudan ind til maj 2017 – folk, som obstruerer den fredsaftale, som regeringen i den skrøbelige stat har indgået med oprørsbevægelsen. Præsident Salva Kiir og hans vicepræsident Riek Machar enedes i april om at gå sammen i en regering og dermed bringe to et halvt års indbyrdes kampe til afslutning. De to kamphaner skal nu finde ud af, hvordan de kan få deres respektive militær- og politistyrker til mere eller mindre at smelte sammen i håb om at de så vil stabilisere forholdene.

ICC-chefanklager opfordrer Sikkerhedsrådet til at vise tænder over for Bashir Sikkerhedsrådets troværdighed er alvorligt svækket, fordi det i en lang årrække ikke er lykkedes at få eksekveret den arrestordre mod Sudans præsident Omar al-Bashir, som Den Internationale Straffedomstol (ICC) udstedte tilbage i 2009, udtaler domstolens chefanklager, den gambiske jurist Fatou Bensouda ved forelæggelse af den 33. rapport om udviklingen i provinsen Darfur. Han anklages for forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab på befolkningen i Darfur. Ifølge FN er 300.000 mennesker blevet dræbt under kampe mellem Sudans hær og lokale oprørere, som i 2003 greb til våben på grund af diskrimination og konfiskation af jord fra den stedlige landbobefolkning. Angreb på Darfur-landsbyer såvel fra luften som på landjorden er eskaleret siden 2014, hvad der har tvunget 2,7 mio. mennesker på flugt. Det harmer især Bensouda, at Bashir har kunnet rejse uantastet rundt til flere stater i Afrika og Mellemøsten, endog til nogle, der har tiltrådt Rom-statutten for ICC. Under et besøg i Sydafrika gik en derværende domstol dog i gang med at behandle arrestordren, men inden den afsagde en kendelse, havde præsidenten forladt landet.

Interamerikansk menneskeretskommission i alvorlig pengemangel Den Interamerikanske Menneskeretskommission er kastet ud i en alvorlig krise på grund af pengemangel. To kommende sessioner har således måttet aflyses. Kommissionen, der sorterer under Organisationen af Amerikanske stater (OAS), har et budget på 5 mio. $, svarende til 0,005 $ pr. indbygger i medlemsstaterne. De enkelte medlemsstater har kraftigt reduceret deres årlige ydelser. Domstolen afsiger omkr. 10 domme om året. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsiger til sammenligning omkr. 1000 domme om året.

Næsten 1000 afghanere flygter dagligt fra deres hjem Siden nytår er omkring 1000 afghanere dagligt flygtet fra deres hjem på grund af kampe på egnen. Særlig hårdt ramte er provinserne Kunduz, Herat og Uruzugan. Tusinder er følgelig blevet afhængig af nødhjælp fra OCHA, FN's kontor for humanitær bistand. I perioder har sikkerhedssituationen umuliggjort hjælpen i at nå frem, hvad ikke mindst børnene, der ikke kan komme i skole, lider under. Hertil kommer brist på tilstrækkelig ernæring og sundhedspleje.

11

Dybt bekymrende situation i Ukraine – to år efter Efter to års konflikt er situationen i det østlige Ukraine præget af usikkerhed og alvorlige menneskeretskrænkelser, hedder det i en rapport fra FN's menneskeretskommissær: 9371 mennesker er blevet dræbt, mens 21.532 såret.

Den større anvendelse af tunge våben i Donetsk-regionen siden marts har gjort tilværelsen for den civile befolkning yderst farlig og forværret livsbetingelserne. Bortførelser, vilkårlige anholdelser, tortur og mishandling finder sted både i områder kontrolleret af oprørere og af regeringen i Kiev. Love om antiterrorisme og ekstremisme bliver på den russisk erobrede halvø Krim benyttet til undertrykkelse af befolkningen, ikke mindst Krim-tartarerne, hvis lokalparlament er blevet lukket.

4,6 mio. mennesker i Burundi truet af hungersnød I alt 4,6 mio. af Burundis indbyggere er truet af hungersnød på grund af en række naturforhold: heftige regnskyl, jordskred, ødelæggelse af afgrøder mv. Dette har så ført til en flygtningebølge af over 265.000 burundiere til nabolande som DRC Congo, Rwanda, Tanzania, Uganda og Zambia. Umiddelbart skønnes 590.000 så truede, at de har behov for umiddelbar fødevarehjælp fra Verdensfødevareprogrammet WFP. FN skal i år genbosætte 170.000 flygtninge FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) skal – eller vil – forsøge på i år at genbosætte 30.000 flere flygtninge end sidste år – i alt 170.000. Men det er blot 15 pct. af de 1,19 mio. flygtninge over hele verden, som har et sådant behov. UNHCR vil anbefale, at den gruppe af de 170.000, der er i størst nød placeres i tredjeverdenslande. 20 pct. af dem kommer fra Syrien, og derefter er DRC-Congo, Irak og Somalia de største flygtningeproducerende lande.

Omkr. 20 mio. falder i kategorien internationale flygtninge, mens 40 mio. er såkaldt hjemstavnsfordrevne, dvs. flygtninge i eget land.

Senegal idømmer Tchads tidligere diktator livsvarigt fængsel Tchads tidligere præsident Issène Habré er ved en domstol i Tchads naboland Senegal blevet idømt livsvarigt fængsel. Det er anden gang, at et tidligere statsoverhoved er blevet dømt ved en anden domstol end én i deres eget land. Liberias tidligere præsident Charles Taylor blev dømt ved en særdomstol vedrørende Sierra Leone. Habré, der styrede Tchad 1982-90, dømtes for forbrydelser mod menneskeheden – voldtægt, seksuelt slaveri og drab. Han fandtes ansvarlig for drabet på 40.000 mennesker. En tidligere svømmehal i Tchads hovedstad N'Djamena var indrettet som torturcenter, hvor fanger fik elektriske chok, blev brændt med cigaretter og sprøjtet gas ind i øjnene. Habré var i forvejen, i 2013, in absentia dømt til døden af en domstol i Tchad. Han boede et stykke tid som flygtning i Senegal, men i 2005 blev han på begæring af Belgien anholdt og fængslet. Belgien benyttede en bestemmelse i den internationale anti-torturkonvention og denne knæsættelse af international jurisdiktion i tortursager som juridisk-politisk løftestang for sagen. Det førte til et pres på Senegal, som gik med til at sætte Habré på anklagebænken.

FAO og EU går sammen om en skærpet indsats mod illegal tømmerhandel FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO og Den Europæiske Union (EU) har indgået en aftale om at afsætte 30 mio. $ for at begrænse illegal tømmerhandel ved støtte til stater med megen afsætning af tømmer. En løbende indsats på området har dog allerede siden 2002 reduceret den illegale tømmerhandel med 22 pct. Heri har indgået en bremse på skovfældning, på indhug i fødevareforsyningen plus klimaforbedringer. FAO har støttet 200 projekter i 40 lande med tømmerproduktion i troperne. Det drejer sig bl.a. om Congo, Cameroon, Elfenbenskysten og Colombia.

Nyeste tal på alverdens slaver: 46 millioner Det gyser altid lidt i én, når man erfarer de årlige tal på de mange mennesker, der lever under slavelignende forhold i denne verden. De stammer her fra den australske menneskeretsgruppe kaldet Walk Freee Foundation, som opgør tallet til 45,8 mio. Spørgsmålet er så, hvad der i virkeligheden er omfattet af denne statistik. Det kan umiddelbart undre, at hele 167 stater (ud af FN's 193 medlemslande) kan opvise eksempler på slaveri. Der er flest slaver i Indien (18,4 mio.) mens Nordkorea har det højeste antal udregnet som pct. af befolkningen (4 pct.). Kina, Pakistan, Bangladesh og Usbekistan har også et meget høj antal slaver. Hertil regnes ikke mindst bønder, der lever som livegne, men også tusinder af kvinder, hvis husarbejde i fremmede lande ligesom bygningsarbejdere på kontrakt gør dem til nutidens slaver. En international indsats herimod hindres af at det i det væsentlige drejer sig om private ansættelsesforhold. (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dog afsagt domme, der gør staten ansvarlig i åbenbare tilfælde af slavearbejde, som har været af ren privat karakter). FN's arbejdsorganisation ILO opgør antallet af folk i slave- eller tvangsarbejde til 21 mio.

Dansk retssag om tortur i Irak foran vigtig afgørelse Østre Landsret vil den 22. august træffe afgørelse om hvorvidt den retssag, der af 23 irakere er anlagt mod den danske stat, er forældet. Irakerne blev af danske styrker anholdt under den såkaldte Operation Green Desert i Basra-området i 2004 efter anmodning af irakisk militær, som mente at oprørere var på spil i området. De irakiske fanger, alle civile, blev siden hen overleveret til det irakiske militær, som udsatte dem for tortur. I en årrække turde de siden løsladte irakere af frygt for repressalier ikke rejse krav om kompensation, eftersom det havde vist sig, at de var tilbageholdt med urette. Først da en britisk organisation, Iraq League, fik kontakt med dem i forbindelse med britiske styrkers fangeoverdragelse, nåede sagen Danmark. Dette forklarer, hvorfor sagen først ved danske domstole – og med henvisning til FN's anti-torturkonvention - blev anlagt så sent som i 2010. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har senest i dommen Mocanu mod Rumænien fra 2014 fastslået, at der på grund af særlige omstændigheder kan ses bort fra forældelsesregler.

12

Henrik Døcker anmelder…

Tantholdts såkaldt nye verden Rasmus Tantholdt: Verden er stadig ny, 376 sider, Gyldendal Mange af os kender ham: den urolige sjæl, TV 2-reporteren Rasmus Tantholdt, der uforfærdet rejser rundt til verdens brændpunkter og særligt i Mellemøsten. Denne bog, som er blevet til i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen, giver et spændende indblik i de store menneskelige omkostninger, der er forbundet med et så engageret journalistliv.

Nordkoreas mest berømte afhopper Blaine Harden: Den store leder og jagerpiloten, 287 sider, Kristeligt Dagblads Forlag Den amerikanske journalist Blaine Harden har skrevet en forrygende spændende beretning om den nordkoreanske pilot, No Kum Sok, der gjorde det utænkelige: flygtede til fjendelandet Sydkorea i september 1953. Afhopningen var en sensation, ikke mindst fordi han var det første øjenvidne, der kunne punktere officielle løgne om, at Sovjetunionen slet ikke var involveret i Koreakrigen.

Der er efterhånden udkommet en del også til dansk oversatte bøger om Nordkorea, men Hardens skiller sig ud ved giver flere spændende detaljer og bedre udrede årsager og virkninger end de andre. Derfor kan den varmt anbefales.

"Warning, 38th degree North Latitude 100 yards North", læser skiltet, der markerer grænsen mellem Nord og Sydkorea i 1951.

UN Photo/United States Signal Corps

Sovjetunionens fald – selvoplevet og perspektiveret af amerikansk journalist Michael Dobbs: Sovjetunionens fald, 540 sider, Informations forlag Det er allerede historie. Sovjetunionens hurtige fald efter at ”det kommunistiske imperium” faldt sammen for ca. 25 år siden. Men her foreligger en mesterlig sammenfatning af hele det drama, som Øst- og Centraleuropa gennemlevede, beskrevet af Michael Dobbs, tidligere korrespondent for det amerikanske dagblad Washington Post.

Migration – et andet ord for den aktuelle folkevandring Niels Boel: Migration – en verden i bevægelse, 160 sider, Columbus Cand mag. Niels Boel søger i denne bog, beregnet for dem, der studerer samfundsfag på A- og B-niveau, at give en samlet oversigt over de mange grupper af mennesker, som bryder op fra deres hjemstavn. Han har sammensat et forbløffende stort antal informationer om folk, der af den ene eller anden grund har søgt langt væk.

Tungt og stort engelsksproget værk om Myanmar Mikael Gravers & Flemming Ytzen: Burma/Myanmar – Where now? 447 sider, Nias Press De seneste års udvikling i Myanmar, tidl. kaldet Burma, har givet anledning til megen opmuntring og forhåbning – men selv om militærdiktaturet er borte, tilbagestår masser af problemer med de forskellige folkeslag, som bebor det store land. Denne bog, redigeret af to danskere, universitetslektor Mikael Gravers og journalist Flemming Ytzen, og med bidrag af godt en snes eksperter (inkl. de to redaktører) tager de helt dybe spadestik vedrørende dette maltrakterede land. En beundringsværdig kraftpræstation er denne bog lige.

Om danske kvinders heltemodige indsats for armenierne Matthias Bjønlund: På herrens mark, 266 sider, Kristeligt Dagblads Forlag.

Den danske historiker Matthias Bjørnlund har tidligere indlagt sig hæder gennem sit (også i GLOBAL anmeldte) storværk Det armenske folkedrab – fra begyndelsen til enden. I denne hans seneste bog sætter han fokus på en lille gruppe danske kvinder, der øvede en enestående, heltemodig indsats for at redde et stort antal nødstedte armeniere under osmannernes klapjagt på dem i 1915.

Læs anmeldelserne i deres helhed på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger.

13

Bliv medlem.

Fordi vi tror på globalt ansvar.

Ved at blive medlem støtter du vores arbejde for bl.a. at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser gennem FN. Jo flere vi er, jo stærkere vores stemme.

Som medlem får du  muligheden  vores  en  det

får at deltage i et eller flere af vores netværk i Aalborg, Aarhus eller København

medlemsblad, GLOBAL, der udkommer 4 gange om året,

månedlig mail med overblik over fyraftensmøder, konferencer og andre arrangementer kan også være du har lyst til at være aktiv i vores Skoletjeneste?

Læs mere om os og vores arbejde på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk eller find os her

FN-forbundet

@FNforbundetDK

facebook.com/FNforbundet.dk

14