GLOBAL

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 3 SEPTEMBER 2016 1

REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende)

FORSIDE: UN Photo/ Cia Pak ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang i DECEMBER 2016 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar.

Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K.

Juleaften i september Det beskriver nok bedst den følelse, vi altid sidder med hvert år op til den tredje tirsdag i september, hvor verdens ledere skiftes til at indtage podiet foran den forgyldte væg i FN’s Generalforsamling for at bekræfte deres forpligtelse til det globale ansvar. Traditionerne, spændingen, overraskelserne, skuespillet… Det er der alt sammen.

Sidste år fik vi Verdensmålene for en global bæredygtig udvikling for os alle sammen. I år har vi fået en absolut nødvendig, omend mere kortsigtet aftale omkring flygtninge og migranter, nemlig New Yorker-erklæringen.

Med mere end 65 millioner mennesker fordrevet eller på flugt i vores verden (65!), og en folkelig stemning, der bliver mere og mere polariseret, var det på tide med en samling af verdens ledere i FN-regi for at enes om en fælles, global ansvarlig løsning. Som FN’s Menneskerettighedskommissær, Zeid Ra'ad Al Hussein sagde det til åbningen af topmødet, “The bitter truth is, this summit was called because we have been largely failing.”

Og hvis bare julemanden fandtes, havde det været så fint, da Lars Løkke Rasmussen talte på Danmarks vegne, og sagde “Danmark tager globalt ansvar. Vi bruger 0,7 % af vores bruttonationalprodukt på udviklingsbistand.” Men julemanden findes ikke. Og af det, vi kalder 0,7 % udviklingsbistand, når en god portion ikke uden for rigsfælleskabets grænser.

Danmark kan ikke - og skal ikke - stå alene om at løfte ansvaret for Verden.

Det var netop ideen med og princippet for det globale ansvar, der blev grundlagt med FN for nu snart 71 år siden for at ‘skåne kommende generationer fra krigens svøbe’.

Der er meget, der kan forbedres ved FN – men uden FN havde Verden været et værre sted.

Derfor gør det ondt at se et Danmark, der – på trods af de fine ord fra talerstolen i New York – med udlændinge- og integrationsministerens ord ”går til kanten af konventionerne og gør det med åbne øjne”, da startegien for ‘Et stærkere Danmark’ blev fremlagt; der opsiger aftalen med UNHCR om kvoteflygtninge; der har barberet den danske økonomiske støtte til FN’s mange organisationer ned til 11% af den samlede danske udviklingsbistand, som FN-forbundet dokumenterede det i sit høringssvar til forslaget om Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi; og som med det nye forslag om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde tilsyneladende søger at gøre det sværere at få indsigt i sammensætningen af Danmarks bistandsbudget.

Verden har brug for FN, og FN har brug for Danmark, både i ord og handling. Ellers bliver julen aflyst i 2017.

Torleif Jonasson Generalsekretær

2

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

Wake Up Call til Danmarks politiske andedam

SIDE 6

Man flygter fra Afrika

SIDE 7

Interview med Mogens Lykketoft

SIDE 9

Internationalt overblik

SIDE 11

Henrik Døcker anmelder

SIDE 13

3

Nyt fra FN-forbundet KOM MED TIL

Landsmøde 2016 29.– 30. oktober Landsmødet er her, hvor rammerne for vores arbejde i FN-forbundet bliver lagt, og det er vores øverste myndighed. Det udgøres af jer, vores medlemmer, og vi håber at se så mange af jer som muligt! Der skal vedtages en strategi– og handlingsplan og godkendes økonomi. Der skal vælges en formand og en næstformand, en bestyrelse og et repræsentantskab. Der skal debatteres globalt ansvar, og der skal hygges over middagen lørdag aften. For første gang i 10 år har vi lagt landsmødet udenfor København, nemlig i Aalborg, og vi glæder os! Der vil være bustransport fra København med flere stop gennem landet, og vi har forhåndsreserveret et antal værelser i nærheden, for de der kommer langvejs fra. Du kan læse meget mere om de praktiske ting, se dagsorden og tilmelde dig inden den 14.oktober her: fnforbundet.nemtilmeld.dk/64/

Efteråret byder - udover Landsmødet - på rigtig mange arrangementer i både Aalborg og København. Find dem alle sammen på vores hjemmeside. Ét af dem er DanMUNs årlige store Model UN-konference i uge 42, der igen i år afholdes på Frederiksberg Slot. Temaet? Weapons of Mass Destruction. Er det noget for dig, så tjek deres hjemmeside: www.danmun.dk

FN-forbundet København, Skoletjenesten og interesserede medlemmer gjorde en gæv indsats sammen med udenrigsministeren og ambassadører for at dele Verdens Bedste Nyheder ud igen i år på Kongens Nytorv i København.

Endnu en gang tusind TAK til alle jer, der kom og hjalp til!

4

Globale fodaftryk i Afrika Hvordan kan ngo’er via uformelle læringsmetoder skabe opmærksomhed omkring og ejerskab til Verdensmålene?

Det spørgsmål blev taget op på vores nylige tur til Malawi i det sydlige Afrika.

Flemming Thøgersen og Trine Marqvard Jensen fra vores projektudvalg rejste i august til Malawi sammen med Ana Vieru fra vores projektpartner InterCollege for at begynde vores EU-støttede projekt Global Footprints.

Under det 10 dage lange ophold mødtes de med vores tre projektpartnere: malawianske YONECO (Youth Network & Counceling), TYCEN fra Tanzania (Tanzania Youth Cultural Exchange Network) og OAYouthZambia (Organisation of African Youth-Zambia Chapter).

Igennem ekspertoplæg, workshops og debatter nåede deltagerne frem til omkring 20 forskellige undervisningsmetoder inden for temaerne klima, menneskerettigheder, flygtninge og sundhed.

Der blev diskuteret følsomme emner, såsom omskæring, teenagegraviditeter og homoseksualitet, som er strafbart ved lov i alle tre partnerlande. Vores afrikanske partnere er vant til at håndtere følsomme emner som disse og havde mange ideer til holdningsændrende aktiviteter.

Ind imellem workshops og oplæg fik vi tid til at besøge vores værtsorganisation, YONECO.

FN-forbundet

YONECO er en landsdækkende organisation med en imponerende projektportefølje! Udover ti distriktskontorer, adskillige projekter om børnerettigheder, seksuelle og reproduktive rettigheder, vold, børnearbejde, stofmisbrug og andet driver de også en landsdækkende radiokanal, som sender 24/7/365 med programmer for og af børn, unge og kvinder. Dertil kommer to døgnåbne hotlines, hvor børn kan ringe og få hjælp, hvis de udsættes for vold eller anden omsorgssvigt. ”Vi rejste hjem fra Malawi med en følelse af at have startet noget op, som virkelig kan gøre en forskel. Vi var begge dybt imponerede over vores partnere og deres aktiviteter. Hvis bare, der var flere som dem, ville Afrika se helt anderledes ud om få år!”, fortæller Trine om besøget og slutter: ”Vi har nu udviklet en masse gode metoder, som de næste måneder skal testes af alle organisationer, inklusiv os selv. Til foråret mødes vi igen i Tanzania sammen med frivillige unge fra alle lande, som skal trænes i brug af metoderne”.

Vi glæder os i hvert fald til at høre mere!

Billederne viser øverst alle deltagerne i Global Footprints; en radio tilfældigvis tunet ind på YONECO og nederst et af deres mange rådgivningskontorer, her i Zomba, Malawi.

@FNforbundetDK

5

facebook.com/FNforbundet.dk

Wake-up call til Danmarks politiske andedam Af Jørgen Estrup Landsformand i FN-forbundet

FN’s 71. generalforsamling blev mandag indledt med et højniveau-møde, hvor de 193 medlemslande i fuld enighed vedtog den såkaldte ’New York-erklæring’ om den fælles indsats til at løse problemer med store bevægelser af flygtninge og migranter.

– nu har bekræftet:

Flygtningekonventionen fra 1951 og den tilknyttede 1967-Protokol er det fælles internationale grundlag for beskyttelse af flygtninge.

148 lande har ratificeret.

Erklæringen markerer starten på en proces frem imod 2018, hvor medlemslandene sætter sig som mål at vedtage omfattende aftaler – såkaldte ’compacts’ – om i fællesskab og med en fair deling af byrder og ansvar at løse de problemer, som i dag forekommer overvældende, fordi de angribes af landene enkeltvis.

Aftalerne skal bygge på et sæt ’spilleregler’, som på forhånd er kendt og accepteret af alle lande, og som derfor kan sikre såvel flygtninges og migranters grundlæggende rettigheder som staternes evne og vilje til at løfte opgaven.

Antallet af statsløse skal begrænses mest muligt, da det kan være en årsag til fordrivelse, og Statsløsekonventionerne af 1954 og 1961 bør tiltrædes af de lande, som endnu ikke har gjort det.

Flygtningelejre bør så vidt muligt undgås og kun bruges som en midlertidig løsning i nødstilfælde.

Genbosætningen af kvoteflygtninge skal forøges.

Ingen kan naturligvis vide, om processen lykkes. Der vil være mange nationalfikserede interesser i spil.

England, som efter ’Brexit’ med Theresa May i spidsen nu går sine egne, vilde veje, har således annonceret, at man vil slås for princippet om, at asyl skal søges i ’første sikre land’. Ikke specielt solidarisk, når man eksempelvis tænker på, hvad dette vil betyde for syriske flygtninges pres på lande som Jordan og Libanon.

Der tales meget om, at Danmark taler med to tunger i flygtningedebatten – en ude og en anden hjemme.

Regeringens tiltræden af New York-erklæringen uden forbehold peger i den retning.

Men sikkert er det, at den danske politiske debat om emnet, er uden hold i virkeligheden. Den foregår bekvemt inden for vores egen begrænsede andedam – langt fra Verdenshavets realiteter.

Men englænderne må sådan set mene, hvad de vil.

Pointen er, at det ikke er dem, der bestemmer resultatet. Det gør FN’s medlemslande. Og England har mere end nogensinde brug for, at det internationale samfund viser det forståelse og tillid. England skal ikke længere slås for sine interesser blandt EU’s øvrige 27 lande, men på FN’s globale scene på lige fod med Libanon og Jordan.

Følg debatten i Generalforsamlingen på FN’s egen hjemmeside un.org/en/ga & på de sociale medier via hashtagget #UNGA

Det burde i sig selv være en øjenåbner for danske politikere, som drømmer om national enegang. Men desto mere må læsning af New York-erklæringen i sin helhed være et veritabelt wake-up call. For erklæringen nøjes ikke med at udstikke retningslinjerne for den kommende mellemstatslige forhandlingsproces.

Den fastslår samtidig, hvad, FN’s lande er enige om, udgør det fælles, forpligtende grundlag og udgangspunkt for forhandlingerne.

Jørgen Estrup deltager igen i år i den første af parlamentarikerdelegationerne ved FN’s Generalforsamling.

Af øvrige repræsentanter fra civilsamfundet er også Esben Holager, DUF og Mette Kirstine Schmidt fra Sex og Samfund.

Fra Folketinget deltager hhv. Morten Bødskov (S); Hans Kristian Skibby (DF); Søren Gade (V); Ole Birk Olesen (LA); Sofie Carsten Nielsen (RV); Karina Adsbøl (DF); Lisbeth Bech Poulsen (SF); Pelle Dragsted (EL).

Med tanke på, hvad der udfoldes af nationalfikserede holdninger og globale luftkasteller i den hjemlige politiske debat, så kan der være grund til at nævne nogle grundpiller i det, som alle FN’s lande – inkl. Danmark 6

Man flygter fra Afrika – men er det på grund af nød eller undertrykkelse? Menneskestrømmen går fortsat mod Europa trods mange farer og trusler

Af Henrik Døcker Den er der stadigvæk: flygtningestrømmen mod Nordeuropa, selv om den midlertidig er standset.

Undertrykkelse, vold, nedskydninger og fattigdom er fremdeles elementer i en tilværelse i mange afrikanske stater. Kun i korte glimt hører vi, at FN nu atter fordømmer fx Eritreas ”kasernestat”, dvs. den uendelige militærtjeneste, barbariet i den borgerkrigshærgede Centralafrikanske Republik, det fornyede blodige kaos i Sydsudan, somaliflygtninges hjemsendelse fra Kenya osv. osv. Men hvordan er helhedsindtrykket fra Afrika – hvis man da overhovedet kan danne sig et sådant?

sydafrikanske ombudsmands medvirken, tvunget præsident Jacob Zuma til at tilbagebetale store beløb for luksuøs, ja ødsel udbygning af sin embedsbolig – i strid med gældende bestemmelser.

Retsstatsbegrebet har med andre ord slået rødder visse steder i verdensdelen. Der knyttes håb til at middelklassen, der år for år vokser sig større, vil få begrebet redelig regeringsførelse ('good governance') til at slå rødder i striber af stater. Velstand vil erfaringsmæssigt dæmpe trangen til at afgøre konflikter ved vold. Der er lavet studier over voldsreduktion, når gennemsnitsindkomsten pr. capita når over ca. $ 2700. Det har 12 lande syd for Sahara opnået.

Det påkalder sig interesse, eftersom FN mere eller mindre har stået fadder til mange af de stater, der efter kolonial status blev selvstændige i 1960'erne. U -landsbistand har også i stor stil henvendt sig til disse. Billedet er broget, men lad os gøre et forsøg på – i hvert fald i første omgang – at springe de fejlslagne stater over (Somalia, Libyen, Sydsudan, Tchad, Congo-Kinshasa m.fl.) og finde nogle opløftende momenter.

Her spiller urbaniseringen en rolle. Verden over har store dele af landbefolkningen søgt mod byerne og i et vist omfang fået øget deres indkomst. Byerne organisering af det politiske liv, af partier, har brudt enevoldsherskeres magt. I både Uganda, Tanzania og Sydafrika har hovedstæder og andre storbyer borgmestre, der stammer fra partier i opposition til regeringerne – eksempelvis Kampala, Dar-esSalaam, Pretoria og Johannesburg. På den anden side viser et studie fra Verdensbanken, at mange afrikanske storbyer er overbefolkede, og at tilflytterne ikke sjældent er blevet skuffede over pauvre jobmuligheder. 40 pct. af byboerne syd for Sahara har således ikke adgang til toilet.

Den amerikanske ngo Freedom House opregner 15 af verdensdelens stater som ufrie og et lignende tal som ”delvis frie”. Kun otte er helt frie. Eller sagt på en anden måde: Kun 115 mio. ud af Afrikas i alt 991 mio. indbyggere lever i stater med nogenlunde demokratiske regimer. Hvis man skal se lidt optimistisk på udviklingen – og det er ret så svært – kan man i det mindste konstatere, at der i 1985 ikke var nogen afrikansk stat, der i sin grundlov havde bestemmelser, som begrænsede hvor længe en præsident kunne side, mens 33 af 48 stater i dag har det. Et opinionsinstitut ved navn Afrobarometer har fundet ud af, at tre fjerdedele af befolkningen i 34 stater holder på, at en præsident kun skal sidde i to perioder.

Det, det drejer sig om, er at få udviklet flere fremstillingsvirksomheder, således at der kommer gang i en egentlig industrialisering i Afrika. En rapport fra tænketanken McKinsey Global Institute (MGI) peger på, at verdensdelen importerer en tredjedel af den mad og drikkelse, befolkningen konsumerer – og det er procentuelt meget mere end fx Asien og Latinamerika. Der er alt for få større firmaer i Afrika. De enkelte stater bør efter McKinseys mening indrette markedet med eksportsubsidier og importtold for at beskytte hjemmemarkedsproduktionen. To lande med Afrikas største omsætning, Nigeria og Sydafrika, er økonomisk trængt på grund af faldende råvarepriser, andre lande får håndsrækning af Den Internationale Valutafond, fx et 1 mia. lån til Ghana.

Overalt i verden klynger præsidenter sig til magten, og nogle går til yderligheder for at få ændret forfatningsbestemmelser, som begrænser deres regeringstid. I Afrika fx i Burundi og Zimbabwe. I Burkina Faso fik oppositionen eksempelvis styrtet en sådan magtbegærlig præsident, ja ved samme lejlighed nedbrændtes parlamentet i hovedstaden. I to yderst korrupte stater, Zimbabwe og Mozambique, har et hidtil vist sig umuligt at komme af med diktatorer. I Egypten og Libyen udløste folkelige oprør to militærdiktatorers fald, libyske Muammar Gaddafi blev dræbt, mens egyptiske Hosni Mubarak blev sat fast.

Men afløserregimerne bragte ikke demokrati, men derimod kaos med sig.

Rwanda – forbillede for afrikanske stater Ser man tilbage på fx de seneste 15 år, er det imidlertid gået fremad for verdensdelen: I dag kan 70 pct. af befolkningerne således læse og regne. Den del af befolkningen, som for 30 år siden skulle klare den for 1,90 $ om dagen, faldt fra 56 pct. i 1990 til 35 pct. i 2015, oplyser Verdensbanken. Det betyder bedre sundhedstilstand. Her skiller Rwanda sig særlig ud, idet dette land, som tidligere var hærget af fol-

Større byer, større middelklasse Det sydafrikanske demokrati har efter en langvarig dyst mellem landets politiske partier og, med den 7

kedrab og voldelige raceopgør, nu udmærker sig ved at have opbygget en sundhedsforsikring, Mutuelle de Santé, som dækker 91 pct. af befolkningen, et rekordtal for Afrika.

Det er stadig sådan i Rwanda, at 290 ud af 100.000 kvinder dør i barselsseng, men i 1990 var det 1400. Det betyder, at det er blandt de kun fem lande i verdensdelen, der kom til at opfylde FN's Udviklingsmål i 2015. Det samme gælder i øvrigt smitsomme sygdomme og børnedødelighed. Men det skal også med, at mellem 30 og 40 pct. af landets statsbudget dækkes af udenlandske donorer. Kun få andre afrikanske stater har i det hele taget en national sygesikring – i Ghana er det dog omkring en tredjedel af befolkningen, i Tanzania blot en femtedel.

Sådan kan man hvirvle megen statistik op, som peger i forskellige retninger – der er grænser for, hvilke konklusioner man kan drage af nationale opgørelser fra 54 lande med befolkninger, som alt i alt taler 2000 forskellige sprog. I langt de fleste af dem er der i dag fredeligt, men en del steder er situationen labil, så stammestridigheder eller jagten på værdifulde mineraler (diamanter, tin, tungsten, kobber, guld etc.) kan udvikle sig endog særdeles voldeligt.

Nød er ikke et motiv for flugt, som giver ret til asyl i fremmede lande, men undertiden blander frygt for politisk præget vold sig ind i dette. Danmark har for nylig besluttet, at Somalia ikke generelt er et så usikkert land, at asylsøgere derfra kan regne med at blive anerkendt som flygtninge og få opholdstilladelse.

Næsten samtidig dræbte en bilbombe i hovedstaden Mogadishu 15 mennesker. Regeringsrepræsentanter kan ikke rejse rundt i landet i sikkerhed.

Takket være FN's og Den Afrikansk Unions (AU), som har indsat en fælles styrke på 22.000 udenlandske soldater er den islamiske guerillaformation Al Shabab stort set blevet nedkæmpet, i hvert fald i byerne. Men risikoen, ikke mindst for udlændinge, for kidnapning er stor. Dertil kommer konsekvenserne af Kenyas udvisning af omkr.

230.000 somaliske flygtninge, som længe har boet i kenyanske lejre.

Når FN får ”lagt låg” på interne revolter, undsat flygtninge i store skarer eller bistået ved parlamentsvalg, er det ofte kun foreløbige foranstaltninger, som kræver lang tids påvirkning og international bistand – med råd og dåd og penge – for egentlig at flytte noget, at tilvejebringe ro og stabilitet.

Tag til Libyen, Egypten, Somalia, Tchad, Den Centralafrikanske Republik, Sydsudan eller Congo. Der er nok af desperation og udfordringer, som ingen har en løsning på her og nu.

8

INTERVIEW MED

Mogens Lykketoft

For første gang kunne en dansker sætte sig i formandsstolen, da FN’s Generalforsamling åbnede for 70. år i træk den 15. september 2015.

civilsamfundet. Ikke bare i forhold til valget af FN’s næste generalsekretær, hvor han har været en stor støtte for ’1 for 7 Billion’ kampagnen, men også i forhold til valget af medlemmer til Sikkerhedsrådet.

Nu er den afsluttet, den 71. Generalforsamling er i fuld gang, og Mogens Lykketoft kan nu se tilbage på et år i spidsen for ’Verdens forsamlingshus’.

Et fornemt aftryk. Men hvad gør Lykketoft sig selv af tanker, om året som formand for FN’s Generalforsamling?

Han gik til embedet med ydmyghed - og med ambition, især i forhold til at skabe åbenhed og inddragelse af

Læs uddrag af UN News Centers interview med ham her...

Q; Der hersker ingen tvivl om, at der har været et ønske om gennemsigtighed i udførelsen af udvælgelsesprocessen af FN’s Generalsekretær. Er du tilfreds med, hvordan afstemningerne er blevet foretaget og gennemført?

Det lykkedes os endelig, efter tyve års diskussioner at tage føringen i generalforsamlingen og der var bred opbakning blandt medlemsstaterne til udførelsen af den nye udvælgelsesproces.

Den indebærer, at der bliver foretaget uformelle samtaler med alle kandidater med henblik på at lære deres personligheder, prioriteter samt have diskussioner om FN’s nuværende samt fremtidige udfordringer.

” Det har helt klart været et vendepunkt, og der er ingen der ved hvad udfaldet bliver, men en ting er sikkert, og det er, at gennemsigtighedens indflydelse er kommet for at blive

”

Q; Hvordan har du det med, at der er folk, som mener, at FN ikke handler tilstrækkeligt, hvad angår konflikter og humanitære kriser?

Jeg må desværre give dem ret. FN har ikke helt været udstyret med støttende medlemsstater i Sikkerhedsrådet, og det har resulteret i, at det ikke har levet op til sit ansvar som en international organisation, der arbejder for at sikre fred.

Vi har selvfølgelig udført en del operationer indenfor fredsbevarelse, men ser man på de mest dominerende konflikter som Syrien, Yemen og Sydsudan, så har vi svigtet, da der har været mangel på gennemslagskraft i FN familien. Dette har selvfølgelig medført store katastrofer i form af humanitære kriser, utallige flygtninge og internt fordrevne.

9

UN Photo/ Amanda Voisard

Q; Hvordan kan man skabe større international tillid til FN-systemet?

Jeg tror, vi kan gøre det ved at bygge på de gode aspekter, som vi har: Vi har erkendt, at der er en indbyrdes afhængighed blandt os, især i forhold til udfordringerne bag Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling (SDG’erne) og Klimaaftalen.

Der er også Irans Atomaftale, som var et forhandlet udfald mod yderligere spredning af masseødelæggelsesvåben. Derudover, har Sikkerhedsrådet – endelig – udformet en resolution om en fredsplan for Syrien.

Jeg har desuden også indset, at hvad angår terrorisme, så burde vi blive bedre til at fremhæve emner, som forener os, i stedet for kun at fokusere på spørgsmål, som adskiller os. Kun sådan kan vi skabe en harmonisk og bæredygtig verden for den næste generation.

Verdensmålene er et klart skridt på rette vej. Vi har dog brug for en øjeblikkelig indsats mht. fred og sikkerhed, og det er derfor rigtig vigtigt, at den nye proces for udvælgelse af den næste Generalsekretær kan sikre os en kandidat med en stærk og moralsk selvstændig personlighed, en diplomat og en fantastisk politiker som har evnen til at opløfte FN’s rolle som en organisation, der kan frigøre de kommende generationer fra krigens svøbe.

Interviewet er oversat og bearbejdet af Afnan Azzouz. Du kan læse det fulde interview på UN News Center

LÆS MERE OM KAMPAGNEN, SOM FN-FORBUNDET OGSÅ STØTTER HER 1FOR7BILLION.ORG 10

INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker Ban Ki-Moon om sit eget syn på ti år som FN-generalsekretær Det er urealistisk at opfatte FN's generalsekretær som en ”almægtig person”, fordi det er organisationens 193 medlemsstater, der træffer beslutningerne, mens generalsekretæren alene har som opgave at bringe disse ud i livet. Hvis der ikke krævedes enighed i Generalforsamlingen, ville mere kunne opnås, udtaler Ban Ki-moon i et afskedsinterview med AP. I Sikkerhedsrådet kan de fem stormagter bremse forslag ved at bruge deres vetoret. Bans eget forslag om at genbosætte 10 pct. af verden flygtninge om året blev således ikke til noget. ”Men mange af verdens statschefer er mest optaget af at bevare magten frem for at fremme deres befolkninger levevilkår”, fastslår han. Som succeser i sin funktionsperiode opregner Ban 1) den internationale klimaaftale ved Paris-konferencen i december 2015, 2) vedtagelsen i september 2015 af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling frem til 2030 samt 3) fremme af kvindernes position i samfundet, herunder oprettelsen af FN-institutionen UN Women. Belastende er den fortsatte borgerkrig i Syrien med forfærdende civile ofre, de vidtstrakte menneskeretskrænkelser i mange lande, herunder ikke mindst seksualkrænkelser af piger og kvinder, bl.a. begået af FN-soldater. Ban satte et eksempel, da han fyrede chefen for FNmissionen til Den Centralafrikanske Republik som ansvarlig for misbrugene. FN's indsats mod koleraepidemien i Haiti er blevet stærkt kritiseret, fordi vandforsyningen og sanitetsforholdene var mangelfulde. FN havde imidlertid ingen jurisdiktion her, ligesom organisationen ikke kunne sagsøges. Retsopgør i sådanne situationer må derfor klares ved nationale domstole, forklarede Ban. Nordkoreas atombombesprængninger største fare for verdensfreden Nordkoreas nylige atombombesprængninger er dybt foruroligende, og indeholder faremomenter, der langt overstiger konflikter som dem i Syrien og Sydsudan, udtaler FN's generalsekretær Ban Ki-moon. ”Gennem tæt ved ti år, og før dem, har jeg som sydkoreansk udenrigsminister brugt megen energi på at tale med nordkoreanerne i et forsøg på at fremme freden og forsoningen mellem de to Korea'er” siger han, som træder tilbage fra posten den 31. december.

Ban Ki-moon er dybt pessimistisk og havde tilsyneladende afskrevet en resolution fra Sikkerhedsrådet. Men den kom 13. september. Det hedder heri, at rådets 15 medlemmer har haft flere møder om situationen, der indebærer krænkelse af fem tidligere sikkerhedsrådsresolutioner. Sprængningerne udgør en klar trussel mod verdensfreden og hele arbejdet med ikke-spredning af atomvåben.

Bliver et atombombestop nogensinde muligt?

FN's Generalforsamling vedtog på den internationale dag mod atomprøvesprængninger den 29. august en resolution med opfordring til sprængningernes afskaffelse. Generalsekretær Ban Ki-moon mindes i et budskab om, at det var 25 år siden lukningen af affyringsramperne i Semipalatinsk i Kasakhstan, hvorfra Sovjetunionen i sin tid foretog 450 prøvesprængninger. Til dato har 183 stater underskrevet og 164 ratificeret atomprøvesprængningstraktaten af 1996. Der mangler imidlertid ratifikation fra en række stater, for at traktaten kan træde i kraft. Det drejer sig om Kina, Nordkorea, Egypten, Indien, Iran, Israel og USA. Generalforsamlingens formand, Mogens Lykketoft, betegnede ved samme lejlighed traktaten som et vigtigt værktøj i bestræbelserne på at nå frem til en atomfri verden.

EU-donation til WFP- sikkerhedsnet for de mest udsatte flygtninge i Tyrkiet En bevilling på 348 mio. euro fra Den Europæiske Union (EU) er tilflydt FN's Fødevareprogram (WFP) til at skaffe støtte til de mest sårbare blandt flygtningene i Tyrkiet. Det drejer sig om Det Sociale Sikkerhedsnet for nødstedte, dvs. børn, kvinder og mænd, der er særlig hårdt ramt. Iflg. WFP-talsmanden Ertharin Cousin har Tyrkiet et robust og velfungerende markeder, hvor flygtningene kan betale for mad, husleje, medicin og varmt tøj. Programmet gennemføres i samarbejde med Tyrkisk Røde Halvmåne.

11

FN's humanitære fond yder 7 mio. $ til hjemstavnsfordrevne i Somalia Over 120.000 somaliere, der på grund af militære træfninger er fordrevet fra deres hjemstavn, vil nu blive hjulpet af FN gennem en ydelse på 7 mio.$ fra en somalisk humanitær fond, der er finansieret af OCHA, FN's Humanitære Koordinationskontor. De nødstedte somaliere bor i områderne Daynille og Kaxda, ikke langt fra hovedstaden Mogadishu. Her bor lige nu 400.000 internt fordrevne, fordelt på 400 bosættelser. De er draget op fra deres hjemstavn afmange forskellige grund. Klanstridigheder, deciderede kampe i den sydlige og centrale del af landet, tørke. OCHA finansieres af Danmark, Irland, Holland, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tyskland og Østrig.

Nu over en million flygtninge fra Sydsudan Antallet af flygtninge fra det borgerkrigshærgede Sydsudan har nu passeret én million, og de fleste af dem er kvinder og børn. De udgør nu den fjerdestørste nationale flygtningegruppe i verden – efter Syrien, Afghanistan og Somalia, oplyser UNHCR, FN's Flygtningehøjkommissariat. Flest er søgt til Uganda (373.626), andre er kommet til Etiopien og Sudan. Væbnede grupper myrder civile, plyndrer landsbyerne, voldtager kvinderne og søger at rekruttere drenge og unge mænd til militære formationer. I hovedsagen er det et fortsat opgør mellem præsident Salva Kiirs tilhængere og vicepræsident Riek Machars. UNHCR har akut brug for 701 mio.$, hvoraf kun 20 pct. er sikret lige nu.

Millioner af mennesker vaccineret i løbet af to uger Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har sammen med de congolesiske myndigheder gennemført vaccinationer mod gul feber af 7,7 mio. indbyggere i Kinshasa, hovedstaden i Congo (DRC). Normalt tager en så omfattende vaccination op til seks måneder, men her blev tempoet sat op, for at få vaccinationen gennemført inden regntiden. FN's Børnefond UNICEF og Verdensfødevareprogrammet (WFP) var med til at organisere gigant-vaccinationen, som bragte mange congolesere, bosat uden for Kinshasa, til hovedstaden. FN har sammen med Red Barnet, Verdensbanken, Congos Røde Kors og andre organisationer spredt vaccinationer ud over et større territorium, der tillige har strakt sig ind i nabostaten Angola, hvor i alt 13 mio. mennesker er blevet vaccineret.

Sikkerhedsrådet godkender 450 mands FN-mission til Colombia FN's Sikkerhedsråd har godkendt struktur og størrelse for en FN-mission til Colombia som reaktion på den aftale, der er indgået mellem landets regering og Colombias revolutionære væbnede Folkehær (FARC), som indebærer en våbenhvile og regulær fredsaftale til afslutning af den 50 år lange interne, væbnede konflikt. Missionen skal bestå af 450 ubevæbnede observatører, som skal operere 40 forskellige stader i landet. Udgifterne til missionen skal deles mellem regeringen og FN. Faktisk eksisterer der siden januar en FN-mission i landet, som har gjort et forberedende arbejde, bl.a. med at etablere et hovedkontor i hovedstaden Bogotà. Træfninger mellem guerillaer fra FARC og andre paramilitære styrker mod Colombias hær har hidtil krævet 220.000 menneskeliv, mens 40.000 er meldt savnet og fem mio. drevet fra hus og hjem. Fredssaftalen skal formelt underskrives 26. september og undergives folkeafstemning 2. oktober.

Congolesisk oprørsleder i sultestrejke under sin sag for ICC i Haag Den congolesiske oprørsleder Bosco Ntaganda, som sidder fængslet under sagen mod ham for Den Internationale straffedomstol i Haag, er gået i sultestrejke. Han er utilfreds med begrænsinger i sin ret til at føre telefonsamtaler og modtage besøg – restriktioner, retten har fastsat for at forhindre ham i at påvirke vidner. Ntaganda er tiltalt for 13 tilfælde af krigsforbrydelser og fem af forbrydelser mod menneskeheden i Ituri-provinsen i 2002 - 2003, hvor hans styrker gjorde sig skyldig i voldtægt, drab, sex-slaveri og udskrivning af børnesoldater. Ntaganda indledte sin militære karriere i Congos naboland Rwanda, hvor han som medlem af Rwandas Patriotiske Front (RPF), der tog magten i Rwanda umiddelbart efter det siddende hutu-styres folkedrab på tutsierne i 1994 – det var inden han sluttede sig til Unionen af Congolesiske Patrioter (UPC).

Den Internationale Straffedomstol vil også have miljøsager ICC vil nu også beskæftige sig med sager, der drejer sig om fordrivelse af befolkningsgrupper fra deres hjemstavn og dermed forbundet ødelæggelse af landskaber og bosætningsområder. Den gambiske jurist Fatou Bensouda, chefanklager ved ICC, har signaleret denne ny udvikling foranlediget af en sag, der i 2014 blev rejst mod cambodjanske embeds- og forretningsmænd for ulovlig erhvervelse af landdistrikter. Det britiske advokatfirma Global Diligence LLP repræsenterer cambodjanske landboere, som er blevet fordrevet fra deres hjemegne. Cambojanerne deler skæbne med hjemstavnsfordrevne i en stribe andre lande – ofre for kapitalstærke firmaers tømmerhugst, opførelse af kraftværker eller minedrift.

Danmarks ansvar for mulig tortur i Irak er ikke forældet Efter fem års forpostfægtninger kan den retssag, 23 irakere har anlagt mod Danmark for udøvelse af tortur, tage sin egentlige begyndelse ved Østre Landsret. Retten bestemte i august, at sagen ikke er forældet, selv om den først blev anlagt syv år efter, at irakerne i byen Al-Zubair i Sydirak var blevet taget til fange af danske soldater, udstationeret dér i mangel af irakisk politi og militær – i kølvandet på diktatoren Saddam Husseins fald. De fattige fiskere og bønder, det drejer sig om, blev ved en fejltagelse fanget og torteret under den operation, der gik under navnet Green Desert. Danske, britiske og irakiske styrker lavede husundersøgelser efter en anmeldelse om forestående oprør. De 23 irakere kræver hver en godtgørelse på 40.000 kr., et krav, som danske myndigheder med Kammeradvokaten i spidsen, har gjort alverden for at undgå at honorere. Sikkerhedsstillelse, forældelse og afslag på fri proces er indgået heri. Nu skal sagen prøves i sin substans, ikke mindst ved afhøringer, som skal belyse, hvorfor dansk militær udleverede tilfangetagne sunnimuslimer til den shiamilits, som siden maltrakterede dem. Danmarks forpligtelser over for både FN's antitorturkonvention og den europæiske menneskerettighedskonvention begrundede tilsidesættelsen af forældelsesindsigelsen.

12

Henrik Døcker anmelder…

Om at tjene FN gennem hele livet Finn Reske-Nielsen & Bodil Knudsen: Med FN på fem kontinenter, 368 sider, Frydenlund Her er en bog, som må engagere alle FN-entusiaster: Thi forfatteren og hans kone har arbejdet for eller med FN gennem hele deres voksne liv. Hvad de troede, skulle blive et par års arbejde i et andet land, blev til 36 år i hhv.

Zambia, Namibia, Papua New Guinea, Laos og Østtimor. for FN! Det beretter de på skift ærligt om i bogen her.

UN Photo/ Tobin Jones

Afrika som historisk fortælling – og selvoplevet

Finn Rasmussen & Peter Tygesen: Afrika – fortid og fremtid, 208 sider, Forlaget Columbus Afrika er en stor mundfuld at favne i en ikke alt for stor bog, men bogen her giver mange væsentlige indfaldsvinkler til en forståelse af verdensdelens problemer, herunder også en del diagrammer og statistik, ligesom den byder på relevante oversigter over bistanden.

Henning Kjeldgaard: Afrika på godt og ondt, 108 sider, Forlaget Pegasi.

Henning Kjeldgaard var som diplomat med til at præge dansk udviklingslandsbistand i en menneskealder. Alt i alt giver han her et interessant selvoplevet indblik i dansk bistand til Afrika, overvejende eksemplificeret ved ét land: Zimbabwe.

Sovjetunionens skygge svæver stadig over nye, selvstændige stater i Centralsien Erika Fatland: Sovjetistan – En rejse gennem Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan og Usbekistan, 431 sider, Informations Forlag Vores viden om disse nu selvstændige stater er generelt begrænset, og de optræder sjældent i nyhedsstrømmen – men denne bog, baseret på Fatlands otte måneders rejser i området, afhjælper savnet af viden.

Det er altså et samlet areal på fire mio. kvadratkilometer med en samlet befolkning på over 65 mio. indbyggere det drejer sig om. Hvis nogen godt vil vide, hvad ’stan’ for resten står for, så får vi forklaringen her: Det er persisk og betyder simpelthen ’sted’ eller ’land’.

2. Verdenskrigs skæbnedyst mellem Tyskland og Sovjetunionen Niels Bo Poulsen: Den tysk-sovjetiske krig 1941-1945, Gyldendal En af Danmarks mest indsigtsfulde eksperter i 2. Verdenskrig fremlægger her et grundigt studie af den gigantiske og blodige konfrontation, Tyskland og Sovjetunionen oplevede 1941-45. Den kaster stadig mange skygger ind over Europa, ikke mindst den østlige del af verdensdelen.

Indtryk fra rejser i ezidiernes verden Peter Wiingaard: Påfuglens tårer, 258 (små) sider, Forlaget Vandkunsten Få kendte formodentlig ezidierne, før den såkaldte Islamisk Stat (IS) i august 2014 begyndte deres forfølgelse og nedslagtning af dette irakiske mindretal. Den lille bog vil indgå i et større værk fra hans hånd om religiøse mindretal i det gamle persiske rige.

Læs anmeldelserne i deres helhed på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger.

13

Fordi vi tror på globalt ansvar.

Bliv medlem.

Ved at blive medlem støtter du vores arbejde for bl.a. at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser gennem FN. Jo flere vi er, jo stærkere vores stemme.

Som medlem får du  muligheden  vores  en  det

får at deltage i et eller flere af vores netværk i Aalborg, Aarhus eller København

medlemsblad, GLOBAL, der udkommer 4 gange om året,

månedlig mail med overblik over fyraftensmøder, konferencer og andre arrangementer kan også være du har lyst til at være aktiv i vores Skoletjeneste?

Læs mere om os og vores arbejde på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk eller find os her

FN-forbundet

@FNforbundetDK

facebook.com/FNforbundet.dk

14