GLOBAL

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 3 OKTOBER 2015

1

REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang i december 2015 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar.

Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K.

Vi kan – hvis vi vil Denne fordanskede version af Obama’s kampråb – ‘yes, we can’ – fra præsidentvalget i 2008 er højaktuel: Vi kan løfte udfordringerne i fællesskab. Ikke bare de danske, selv om politikerne her og nu svigter, når de skal se vælgerne i øjnene. Men også – og især – de globale, som synes overvældende for det enkelte land.

Det gælder strømmen af krigsflygtninge og mennesker uden eksistensgrundlag. Og det gælder klimatruslen og vor klodes overlevelse trods fattigdom, ulighed og misbrug af naturressourcer. Det afgørende er den folkelige mobilisering – overvindelsen af den naturlige frygt for det truende og ukendte. Forståelsen af og tilliden til, at vi i fællesskab kan udrette det, som den enkelte borger og det enkelte land ikke kan klare alene.

Det er den type global mobilisering – ‘det globale forsamlingshus’ – som har båret 3 års arbejde med at skabe de nye ‘verdensmål for bæredygtig udvikling’ – SDG’erne. De er nu med akklamation vedtaget i New York på FN’s 70’ende generalforsamling. For første gang i FN’s historie er det lykkedes at forene regeringer og civilsamfund – ‘nations’ og ‘peoples’ – i en målrettet indsats for at sikre vores fælles fremtid.

Det er nødvendigvis en ambitiøs dagsorden:17 hovedmål og 169 delmål, der sammenfatter de krav til bæredygtig udvikling, som alle FN’s 193 medlemslande forpligter sig til at nå inden 2030. Men som statsministeren påpegede i sin tale ved vedtagelsen i New York: Det er ikke kun visioner. Det er samtidig ‘new concrete and realistic goals’, som gør det klart, at ‘our leadership and direction is needed’.

Derfor bliver spørgsmålet om politisk lederskab afgørende. Visioner og mål skal omsættes til handling og resultater i de næste 15 år. Og i den rige verden skal vi vænne os til, at det er en universel dagsorden. Alle lande er forpligtede samtidig med, at der skal tages højde for, at ikke alle kan bidrage i samme omfang.

Det gælder også Danmark. Vi kan ikke læne os selvtilfredst tilbage, fordi vi er nået langt på en række områder. Den danske livsform og samfundsindretning mangler meget i at være bæredygtig. Og sammen med andre rige lande skal vi sikre, at bæredygtig udvikling også kan realiseres i fattige lande.

En række af FN’s medlemslande har allerede klart meldt ud, at de ønsker at gå foran i realiseringen af dagsordenen for bæredygtig udvikling. På svensk initiativ har så forskellige lande som Brasilien, Columbia, Indonesien, Mexico, Tyskland samt Sverige påtaget sig politisk lederskab.

Danmark er ikke med, selv om vi har været en drivende kraft bag vedtagelsen af de nye mål for bæredygtig udvikling. Hvorfor ikke? Statsministeren har jo netop understreget, at der er brug for politisk lederskab nu, hvor ord skal blive til handling.

Er regeringen ved at ændre Danmarks internationale profil fra foregangsland til fodslæbende land?

Jørgen Estrup Landsformand i FN-forbundet 2

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

Statsborger, verdensborger, flygtning… Statsløs

SIDE 6

UNGA70

Interview med Mogens Lykketoft

SIDE 8

UNGA70

Vidste du, at

SIDE 10

UNGA70

Den danske deltagelse

SIDE 11

UNGA70

Værd at bemærke

SIDE 11

Et stærkt civilsamfund

SIDE12

Internationalt overblik

SIDE 13

Henrik Døcker anmelder

SIDE 15 3

Nyt fra FN-forbundet

Verdens Bedste Nyheder blev igen delt ud på Kongens Nytorv i København - og denne gang fik vi hjælp fra ambassadører og repræsentanter fra ikke mindre end 9 forskellige ambassader, medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen og Aaja Chemnitz Larsen og udenrigsminister Kristian Jensen.

Kom med til Kulturnat!

To uger før FN’s 70 års fødselsdag og to uger efter vedtagelsen af FN’s historiske aftale om nye globale bæredygtighedsmål åbner FN Byen sine døre.

FN’s 17 nye verdensmål eller deltage i en FN-forhandling – eller du kan læne dig tilbage og se filmen ”Manden, der reddede verden.”

Her vil FN-forbundet og personale fra FN Byens 10 organisationer føre dig på en dannelsesrejse gennem FN’s 17 verdensmål, og hvordan man forhandler i FN samt give dig indsigt i FN’s sikkerhedspolitik.

Og så får vi fint besøg af omkring kl.

21.30 af formanden for FN’s Økonomiske Kommission for Europa, Christian Friis Bach. Han vil afslutte aftenen med at fortælle om sit arbejde i FNsystemet og sit syn på FN.

Du kan selv præge din rejse og vil blive hjulpet rundt til de arrangementer, du finder mest interessante.

Det hele sker på Kulturnatten den 9. oktober 2015 i FN-Byen, Marmorvej 51, 2100 København Ø.

Du kan vælge mellem vidensjagt om

Vi glæder os til at se dig!

www.fnforbundet.dk Tjek hjemmesiden for at se vores andre arrangementer i Aalborg og København - eller find os på de sociale medier

facebook.com/FNforbundet.dk

@FNforbundetDK 4

Forsiden denne gang er prydet af de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling, der netop er vedtaget i FN i New York.

Med de 17 hovedmål og 169 delmål har FN's 193 medlemslande forpligtet sig til i løbet af de næste 15 år at realisere en ambitiøs dagsorden for bekæmpelse af ekstrem fattigdom, ulighed, miljønedbrydning, klimatruslen, krænkelse af basale menneskerettigheder, og voldelig og korrupt regeringsførelse.

Om vedtagelsen af Verdensmålene skrev Jørgen Estrup:

“Tre års kamp for en global dagsorden for bæredygtig udvikling er slut - og med succes.

Men nu begynder kampen for at realisere målene.

For at omdanne visioner og overbevisende argumenter til handling og resultater.”

Målene er 1. Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden.

2. Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed, og frem bæredygtigt landbrug.

3. Sikr sunde liv og trivsel for alle i alle aldre.

4. Sikr rummelig kvalitetsuddannelse og livslange læringsmuligheder for alle.

5. Opnå ligestilling, og styrk alle kvinders og pigers rettigheder.

6. Sikr tilgængelighed og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle.

7. Sikr adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til alle til en overkommelig pris.

8. Frem vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.

9. Byg modstandsdygtig infrastruktur, frem inkluderende industrialisering og innovation.

10. Reducér ulighed i og mellem lande.

11. Gør byer og bebyggelser inkluderende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige.

12. Sikr bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

13. Tag omgående handling for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

14. Bevar og sikr bæredygtig brug af oceaner, have og marine ressourcer.

15. Beskyt, genopret og frem bæredygtig udnyttelse af økosystemer og forvaltning af skove, bekæmp ørkendannelse, stands jordforringelse og genopret biodiversitet.

16. Frem fredelige og rummelige samfund, styrk adgang til retssystemer for alle, og opbyg effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer af samfundet.

17. Øg midlerne til implementering, og styrk det globale partnerskab

5

Statsborger, verdensborger, flygtning…

Statsløs

Af Henrik Døcker

Blandt nutidens mange borgerkrige synes den syriske at slå alle rædselsrekorder: Mellem 5 og 10 millioner syrere har forladt landet, mens omkr.

7 mio. skønnes i nød inde i Syrien. Sandsynligvis vil de 10 mio bengalere, der flygtede fra det daværende Østpakistan (i dag Bangladesh) til Indien i 1971, blive overgået.

Tal for andre hidtil kendte flygtningestrømme blegner i sammenligning: Fra den spanske borgerkrig 1936-39 flygtede eksempelvis omkr.

500.000.

Ingen international organisation er gearet til at klare en sådan folkevandring, som flygtningeskarerne i realiteten har udviklet sig til, men hertil kommer, at dette at huse fremmede, det være sig flygtninge med asylbehov, fattige lykkeriddere eller indvandrere, grundlæggende er de enkelte staters anliggende.

UN Photo/ UNHCR/ Y. Ismail

Staterne giver opholdstilladelse eller asyl efter vidt forskellige regler, men det massive menneskelige pres kuldkaster aktuelt et meget dystert fremmedhad og tvinger, så at sige, staterne til at udvise mere menneskelighed end ellers.

hæftet med stor usikkerhed, eftersom der kun findes pålidelig statistik for 75 lande, dvs. under halvdelen af FN's medlemsstatater. Mange er blevet statsløse på grund af grænseændringer, andre på grund af krig – hvis de da ikke hører til et mindretal, hvis børn aldrig er blevet registreret som statsborgere i det pågældende land.

Megen usikkerhed om international Statsløshedsstatistik FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har assisteret i utallige situationer verden over, og øvet vigtigt pres på modvillige regeringer, ligesom det har medvirket til repatriering, dvs. tilbagesendelse til flygtninges oprindelsesland – fx. efter en afsluttet borgerkrig eller et regimeskift.

I absolutte tal er det i Asien og Stillehavsområdet, der er flest statsløse - af de skønsmæssigt 1,5 mio. statsløse dér, stammer den ene mio. fra Myanmar. Det drejer sig om de muslimske rakhinere, der forfølges af landets buddhistiske befolkningsflertal. Et kvalificeret skøn siger, at der er dobbelt så mange statsløse, som UNHCR har tal på.

Mange mennesker har under sådanne forhold mistet deres statsborgerskab. I det følgende skal fokuseres på skaren af statsløse, dvs. flygtninge, som har mistet et statsborgerskab, og dem, der aldrig har haft et sådant. Det er også et af UNHCR's alvorlige anliggender.

Afrika, særligt syd for Sahara, har UNHCR meget lidt overblik over, eftersom det kun har pålidelig statistik fra fire ud af verdensdelens 47 stater. Der er tal på 721.000 statsløse her, men det reelle tal er nok dobbelt så højt.

Flygtningehøjkommissariatet skønner, at der er over 10 mio. statsløse i verden. Denne statistik er imidlertid be

Halvdelen af de otte mio. palæstinensere antages de jure at være statsløse. De har nok i vidt omfang op6

holdstilladelse i Israels arabiske nabostater, men ikke statsborgerskab dér.

Nordcypern, Nagorno-Karabakh og andre randområder byder på særlige problemer

I Sydamerika har Den Dominikanske Republiks behandling af mennesker af haitiansk afstamning i særlig grad vakt forargelse. Mindst 20.000 haitianere, som har levet i årevis i Den Dominikanske Republik, fordi de selv eller deres forfædre kom til landet som illegale indvandrere, har følt sig tvunget til at forlade landet. Det skyldes en kendelse fra Den Dominikanske Republiks højesteret i 2013. I alt 200.000 menes truet af deportation. Samtidig har internationale protester dog tilsyneladende bremset de dominikanske myndigheder i at fare for voldsomt frem.

Selv stater uden væbnede konflikter eller nyere grænseforskydninger kan altså – som her eksempelvis Danmark – skabe statsløshed. Langt alvorligere stiller det sig i Ukraine, hvor den løbende konflikt med russisksindede oprørere og infiltration ikke kan undgå at avle statsløshed. Som Cochetel bemærker, føjer østUkraines væbnede træfninger sig til en række andre europæiske territorier, hvor centralregeringen i det pågældende land ikke har kontrol.

Her nævner han Nordcypern, som ved Tyrkiets hjælp er løsrevet fra republikken Cypern, Nagorno-Karabakh, som skønt officielt aserbajdjansk territorium styres af Armenien, Abkhasien og Sydossetien, der med russisk støtte er løsrevet fra Georgien, og Transnistrien, der er unddraget Moldovas herredømme. Indbyggerne i disse områder betragter sig muligvis i dag ikke som statsløse, men på langt sigt kan de blive det, pointerer UNHCR-direktøren.

Afskaffelse af statsløshed i Europa?

Vender vi os til Europa, skønnes 600.000 at være statsløse. Dette tilsyneladende ”overkommelige” antal, set i verdenssammenhæng, har foranlediget UNHCR's Europadirektør Vincent Cochetel til at udtrykke et håb om, at Europa kan have afskaffet statsløsheden i løbet af de næste halve snes år. Ja, der er ligefrem iværksat en kampagne for afslutningen på europæisk statsløshed med året 2024. ”Til den tid skal intet barn fødes statsløs i denne verdensdel” har han udtalt.

Man kan tilføje, at der let kan opstå problemer med disse indbyggeres pas ved rejser i udlandet. Med respekt for de aktuelle kaostilstande ved flere europæiske grænser må man tilføje: Hvis altså staternes hidtil kendte grænsekontrol vender tilbage. Mange rejsendes problemer vil unægtelig forsvinde, hvis staterne ikke genvinder den traditionelle myndighedsudøvelse ved grænserne. Al mulig internationalt samarbejde, ikke mindst det i FN, bygger på en form for tillid mellem staterne; at disse øver reel myndighed over deres territorier (”lov og orden”) samt at krige og væbnede indre opgør bringes til ophør inden for rimelig tid. Det sker dog sjældent.

Måske skulle han beherske sin idealisme: Han kender næppe den danske ”statsløsemisère”, dvs. de danske myndigheders tilsidesættelse af dansk lov og FN's konvention til begrænsning af statsløshed, da de i årevis hindrede unge palæstinsnere, som var født statsløse i Danmark, i hurtigt at opnå dansk statsborgerskab. De udgør en gruppe på 35 personer, hvoraf 17 har anlagt sag mod såvel Integrationsministeriet (i dag Justitsministeriet), som den daværende minister Birthe Rønn Hornbech ledte.

Ulykkeligvis ænser rigtig mange af FN's medlemsstater overhovedet ikke statsløshedsproblemerne, endsige deres befolkningerne trivsel i almindelighed. FN's Sikkerhedsråd er splittet i Syrien-konflikten, og vigtige permanente medlemmer eksempelvis ikke målrettede mod at bringe den til afslutning. Uden det, ingen udsigt til en aftagende flygtningestrøm til Europa. Millioner af mennesker undgælder således for Ruslands og Irans manglende vilje til at bringe det syriske Assad-regime til fald. Men også borgerkrigene i Sydsudan og Darfur (Sudan) hindrer således uhyggelig længe hjælp til løsning af påtrængende andre behov i verdens fattige lande.

Deres samlede krav på at modtage tort-erstatning løber op i 2 mio. kr., for de gener de havde ved fx ikke at kunne rejse uhindret til udlandet eller stemme ved folketingsvalg. Den særligt nedsatte danske statsløsekommission konkluderede, at to højtstående embedsmænd havde handlet ansvarspådragende, mens ministeren gik fri. Tiden vil vise, hvilke sanktioner embedsmændene skal undergives. Domstolene vil skulle afgøre, om den tidligere minister slipper for videre tiltale, selv om hun var vidende om retsbruddet i lang tid, plus om der skal ydes erstatning – der er ikke fortilfælde, som kan sammenlignes med denne sag.

7

Tirsdag den 15. september 2015 satte Mogens Lykketoft sig for første gang i formandsstolen for FN’s 70. Generalforsamling. UN News Center fangede den nyvalgte formand forud for åbningen til et interview om forventningerne til året og arbejdet, der venter…

Det er første gang, at Danmark står i spidsen for Generalforsamlingen, som i år er en særlig forsamling på grund af FN’s jubilæumsår. Hvad betyder det for Danmark og for dig personligt?

Mogens Lykketoft: Det er en stor ære for Danmark og for mig selv, at vi har fået denne mulighed for at gøre en forskel – ikke at ændre hele verden, for det forventer vi ikke at kunne gøre, men jeg tror, at vi i denne formandsperiode kan inddrage den nødvendige pragmatisme, som ses i dansk politik. Selvfølgelig synes vi, det er en meget stor ære, særligt i dette år, hvor der skal tages mange store beslutninger i FN. Det kan blive et af de mest transformerende år for mange i FN’s historie.

Kan du uddybe, hvad du mener, når du siger du vil forsøge at inddrage noget af den pragmatik, som den danske regering anvender?

Mogens Lykketoft: Jeg tror ikke, at der er mange, som kender til dansk politik, men vi har et flerpartisystem, hvor samarbejdet mellem flere partier og forskellige koalitioner er nødvendig for at kunne gennemføre politiske tiltag. Så vi kender til nødvenI år er et særligt vigtigt år for FN med formuledigheden om at række ud efter hinanden og indgå ringen af de nye Verdensmål. Det bliver Lykkekompromiser for at komme videre. Og jeg tror ogtofts opgave som formand for Generalforsamlinså, at det er noget, der er meget brug for i FN. gen at sørge for international enighed om, hvilken retning verden skal gå de næste 15 år – og lige så vigtigt – hvordan.

Vi kommer fra meget forskellige baggrunde, men forhåbentligt har vi en ting til fælles nemlig forståelsen af, at vi kun har denne ene planet, som er i Selv understreger Lykketoft, at han vil bestræbe fare på grund af konflikter, forringelsen af miljøet sig på at skabe pragmatiske og handlingsorienog klimaet. Vi er nødt til at tage beslutningerne terede resultater, og dét så gennemsigtigt og sammen – og vi er nødt til at gøre det nu. Hvis vi åbent som muligt – og med en større inddragelikke handler nu, hvor vi er i gang med at definere se af civilsamfundet. de nye verdensmål for bæredygtighed, kan det meget vel være, at vi ikke får mulighed for at ændre kursen for klimaforandringerne og forringelsen Hertil oplister han fire prioriteter for det komaf miljøet. Det er hele menneskehedens livsgrundmende år: lag, der er i fare og det kræver, at hele verden i samarbejde, gør noget ved det.

Verdensmålene Fremskynde implementeringen af verdensmålene ved at styrke gennemførelsesprocessen og deltagelsen fra flere interessenter.

Du nævner de nye Verdensmål for bæredygtighed, som [blev] vedtaget i september. De skal guide det internationale samfund de næste 15 år. Hvordan vil du som leder af generalforsamlingen fremme disse verdensmål?

Fred og sikkerhed Fremme indsatsen for at styrke FN’s rolle og optræden inden for freds- og sikkerhedsspørgsmål, herunder FN’s fredsoperationer.

Mogens Lykketoft: For det første mener jeg, at det er historisk og revolutionerende, at vi har opnået, at 193 nationer er blevet enige om analysen og målene for at løse de globale problemer, vi står overfor. Og denne analyse fra FN, er ikke ny, men det er første gang, at vi indser, at kampen - kampen mod ekstrem fattigdom i verden og kampen mod miljøforringelser og klimaforandringer er to sider af samme sag. Man kan ikke gøre én af tingene, uden at medtænke nødvendigheden af at handle nu og handle på den anden ting samtidigt.

Og det er et nyt udsagn – en ny definition af mål.

Menneskerettigheder Støtte implementeringen af menneskerettigheder i alle processer og begiveheder med fokus på de behov som millioner af mennesker har, der er påvirkede af konflikter og katastrofer.

God regeringsførelse Føre opsyn med Generalforsamlingen og medvirke til fremrykningen af udvælgelsesprocessen af den næste Generalsekretær samt øge indsatsen for at forbedre virket i og af de vigtigste organer i FN.

Det betyder, at vi ikke kan fortsætte med at arbejde på samme måde, som vi hidtil har gjort i kampen mod ekstrem fattigdom de seneste 15 år. Vi er nødt til at gøre det anderledes. Vi er nødt til at lave store forandringer i vores produktionsmetoder, 8

energiteknologi, forbrugsmønstre i både rige og fattige lande for at kunne løse UNGA70 de globale udfordringer. Det er en ny fælles forståelse af, hvad vi er op imod.

Og hvad vi kan gøre med det danske formandskab, er at arbejde så hårdt som muligt for at få regeringer til at implementere de fornødne redskaber for at gennemføre målene de kommende 15 år.

De store FN-begivenheder, vi i denne formandsperiode har planlagt, handler om at inkludere civilsamfundet: de millioner af aktive mennesker, som har bidraget til definitionen af målene, og få dem til at presse regeringer til at gøre, hvad der er nødvendigt for at opfylde målene.

Det handler om at involvere erhvervslivet fra hele verden og forstå, at de grønne og bæredygtige investeringer i det lange perspektiv, også er profitable investeringer, som man er nødt til at tage del i. Og det handler om at lede nationer og regeringer til at forstå, at de er nødt til at skabe de nødvendige rammer og basale forhold for, at private investorer, pensionsfonde og regionale investeringsbanker, investerer i bæredygtig udvikling. Og samtidig sørge for, at det bliver sikkert og profitabelt at investere i bæredygtig udvikling.

Du har i 30 år tjent dit land i mange forskellige stillinger. Hvad tror du, dine erfaringer giver af muligheder for at gøre en forskel som formand for Generalforsamlingen?

Mogens Lykketoft: Jeg har en meget ydmyg tilgang til denne stilling, og jeg ved ikke om jeg kan varetage stillingen på en rigtig måde, men jeg vil gøre mit bedste, være velforberedt og samle medlemsstaterne. Det var, hvad jeg lovede, da jeg blev valgt til formand i juni. Det er det løfte jeg vil holde, og et løfte jeg vil være nødt til at holde for at kunne gøre tingene rigtigt i denne meget korte formandsperiode.

Du er uddannet inden for økonomi, og da du var finansminister fra 1993 til 2000, gik du i spidsen med økonomiske reformer, som førte til øget beskæftigelse og en styrkelse af den danske økonomi. Er der noget du tænker, du kan tage med dig fra den erfaring, som kan anvendes globalt i det internationale samfund?

Mogens Lykketoft: Det er svært at svare på. Jeg tror vi er nødt til at være opmærksomme på, at økonomisk udvikling selvfølgelig ikke er noget én nation alene vil kunne opnå. Vi hænger sammen – vi er afhængige af hinanden i en grad, som aldrig er set før. Og det er ikke bare inden for den traditionelle håndtering af økonomiske balancer, budgetter og beskæftigelsen i de individuelle lande – det handler også om mere basale forhold for mennesket.

Og det er derfor, denne nye forståelse for nødvendigheden af den bæredygtige udvikling, er så transformerende, når man sammenligner det med det nogen af os i 90’erne udrettede for at bringe de nationale økonomier i orden. Men jeg tror, at Europa igennem de seneste årtier i opbyggelsen af EU, har fået en forståelse for, at en succesfuld økonomisk udvikling kun er mulig, hvis man samarbejder. Det er selvfølgelig også noget jeg synes, vi bliver nødt til at indse i FN, og som vedrører de internationale handelsaftaler, som verdenshandelsorganisationen WTO, hvor det ikke kun er de rige lande, der indgår frie handelsaftaler med hinanden, men inkluderer og tilgodeser de mindre udviklede lande i internationale handelssystemer Oversat og bearbejdet af Catarina Gutierrez Kragh

9

UN Photo/ Eskinder Debebe

UNGA70

For at følge Generalforsamlingens og Mogens Lykketofts arbejde, så hold øje med

www.un.org/en/ga/ www.un.org/pga/70/ www.twitter.com/lykketoft www.facebook.com/lykketoft

Vidste du, at… … der under den første officielle FN Generalforsamling 10. januar 1946, var 51 lande, som deltog – i dag er der 193 lande med til Generalforsamlingen. … den første formand for Generalforsamlingen var en belgisk politiker, der hed Paul-Henri Spaak. … de beslutninger, der bliver truffet under Generalforsamlingen ikke er juridisk bindende. … Generalforsamlingen åbner hvert år den tredje tirsdag i september og som regel varer indtil den tredje uge i december. … den tidligere og nu afdøde venezuelanske præsident Hugo Chavez, under sin tale til Generalforsamlingen i 2006, sammenlignede George W. Bush med djævlen: “The devil came here yesterday, and it smells of sulfur still.” (Citat, Chavez) ... Generalforsamlingen, som normalt bliver afholdt på FN’s hovedkontor I New York, i 1988 blev rykket til Geneve i Schweiz for, at man kunne høre den tidligere og nu afdøde leder af det palæstinensiske selvstyre Yasser Arafats tale. Han fik nemlig indrejseforbud af USA. UN Photo/ Cia Pak 10

UNGA70 2. periode (25/10 – 6/11)

MF Brian Arthur Mikkelsen (KF)

MF Mette Bock (LA)

MF Torsten Schack Pedersen (V)

MF Pia Olsen Dyhr (SF)

MF Christian Juhl (EL)

MF Michael Aastrup Jensen (V)

MF Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

MF Thomas Jensen (S)

MF Mette Reissmann (S)

MF Yildiz Akdogan (S)

MF Annette Lind (S)

MF Anni Matthiesen (V)

MF Ulla Sandbæk (ALT)

MF Alex Ahrendtsen (DF)

MF Morten Løkkegaard (V)

MF Nikolaj Villumsen (EL)

Justus Hansen, medlem af Inatsisartuts, (D) Bjørt Samuelsen, medlem af Lagtinget, (Tjóðveldi)

Kalistat Lund, medlem af Inatsisartuts, (IA)

Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer

Peter Nisbeth, LO

Phillip Adam Dimsits Lerer, DUF Helle Munk Ravnborg, Mellemfolkeligt Samvirke Laust Leth Gregersen, Red Barnet Jørgen Estrup, FN-forbundet

Den danske deltagelse

1. periode (24/9 – 4/10)

Værd at bemærke…

Frem til og med 2006 blev DUF, Dansk Ungdoms Fælleråd (sammen med FN -forbundet, LO, Dansk Arbejdsgiverforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kvinderådet og Det (daværende) Danske Center for Menneskerettigheder) inviteret til at deltage i begge delegationer til Generalforsamlingen med rejse og ophold betalt af Udenrigsministeriet på lige fod med folketingspolitikerne, der ofte kunne drage fordel af de faglige input, NGO’erne kunne bidrage med.

Fra 2007 ændrede Udenrigsministeriet dog praksis, så de inviterede organisationer selv skulle dække alle udgifter. DUF var nok den organisation, der oplevede den mest alvorlige konsekvens af ikke-deltagelsen, da de indtil 2007 var med til at skrive Danmarks indlæg vedr. børn og unge, som ungdomsdelegaten derefter holdt. Men i år er de med igen!

”Det er vigtigt ikke at udelukke unge fra deltagelse i store som små, internationale såvel som nationale spørgsmål. Ved at sikre, at ungdommen er repræsenteret, åbnes der op for en mulighed for unges aktive deltagelse og indflydelse på den politiske agenda - og dermed forankring blandt fremtidens befolkning og beslutningstagere.

Phillip Adam Dimsits Lerer, DUF

FN er dét internationale organ, der går forrest i at skabe fremtidens bæredygtige samfund, og netop derfor er FN det helt rette forum for at sikre repræsentation af den globale ungdom. I en vekselvirkning mellem international og national politisk ledelse er det vigtigt, at også de enkelte nationalstater går med på bølgen og sikrer ungdomsrepræsentation. Det er som oftest staten, der betaler regningen, medmindre civilsamfundsorganisationer kan skrabe nok midler sammen til at sende en ung til New York.

Først og fremmest er symbolværdien af en ungdomsrepræsentant vigtig, dernæst kommer spørgsmålet om, hvordan ungdomsrepræsentanter bedst involveres i politiske processer. Det er netop i vekselvirkningen mellem det internationale og nationale, at meningsfuld deltagelse kan defineres og skabes. Nuværende ungdomsrepræsentanter er med til at definere dette for fremtidens unge.”

Lea Juliussen, United Nations Youth Association Denmark

11

www.unya.dk

Et stærkt civilsamfund er en forudsætning for folkelig inddragelse og bæredygtige, stabile samfund Sådan lyder det i pressemeddelelsen fra Globalt fokus, udsendt umiddelbart efter Regeringen offentliggjorde finanslovforslaget 2016.

Globalt Fokus, platformen for folkelige organisationers udviklingssamarbejde, er chokerede over den store besparelse på udviklingsbistanden, som regeringen lægger op til. Verden står i brand omkring os, og alligevel tager regeringen penge fra verdens fattigste. Penge, der ikke blot kunne afhjælpe den eksisterende katastrofe, men også hjælpe med til at forebygge den næste. ”Regeringen annoncerer uden at blinke, at der kan spares milliarder på udviklingsbistanden. Det sker samtidig med, at vi netop har vedtaget nye fælles forpligtende verdensmål i FN (under dansk forsæde), klimakatastrofen lurer, og verden står med den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Det er ikke bare utidigt og ude af trit med verdens omkring os. Gennemføres besparelserne bliver det med store konsekvenser for fattige mennesker”, siger Lars Udsholt, Forperson for Globalt Fokus, platformen for folkelige organisationers udviklingssamarbejde. ”At regeringen går imod sine egne valgløfter om flere penge fokuseret på Afrika og nærområderne er åbenlyst. I stedet for flere penge ender både Afrika og nærområder med besparelser. Derudover skal den voldsomme besparelse på bistanden foregå nærmest fra den ene dag til den anden. End ikke ønsket om en stærkere dansk nødhjælpsindsats kan indfries – her har regeringen blot formået at fastholde det hidtidige niveau.

Så store besparelser, der kræves gennemført med ganske få måneders varsel, kan betyde et massivt spild af penge. Vi risikerer at se gode igangværende projekter og initiativer stoppe fra den ene dag til den anden, og halvt færdige projekter stå som monumenter for et Danmark, der efter regeringens opfattelse har nok i sig selv”, siger Lars Udsholt, Forperson for Globalt Fokus, platformen for folkelige organisationers udviklingssamarbejde.

Med færre penge til udviklingsbistanden er der mere end nogensinde før brug for, at fattige mennesker kan kæmpe for deres rettigheder over for myndigheder og magthavere. Et arbejde de danske udviklingsorganisationer også får væsentlig dårligere muligheder for at støtte. ”Et stærkt civilsamfund er en forudsætning for folkelig inddragelse og bæredygtige, stabile samfund. Menneskerettighederne, organisationsfrihed og det demokratiske rum er under angreb mange steder. Danmark har gjort en positiv forskel i verden med sit bidrag til demokratisk udvikling og støtten til opbyggelsen af demokratiske og bæredygtige stater i udviklingslande. At skære i civilsamfundsbistanden er på sæt og vis derfor et dobbelt svigt”, fastslår Lars Udsholt, Forperson for Globalt Fokus, platformen for folkelige organisationers udviklingssamarbejde. ”De danske folkelige organisationer har opfordret Kristian Jensen til samarbejde, til nytænkning omkring den strenge opdeling mellem nødhjælp og udvikling, og til tæt dialog med de folkelige organisationer omkring Danmarks rolle i verden. I stedet for dette har regeringen taget bind for øjnene, mens verden brænder, og ladet grønthøsteren rulle henover de mangfoldige og effektive indsatser, som danske organisationer udfører i samarbejde med lokale partnere i udviklingslandene”, siger Lars Udsholt, Forperson for Globalt Fokus, platformen for folkelige organisationers udviklingssamarbejde.

12

INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker Sikkerhedsrådet tager skridt til at de ansvarlige for kemiske våben i Syrien drages til ansvar FN's Sikkerhedsråd har godkendt oprettelsen af, hvad der kaldes en Fælles Undersøgelsesmekanisme til at identificere de ansvarlige for brug af kemiske våben i Syrien. Sammen med generaldirektøren for Organisationen for Forbud mod Brug af Kemiske Våben (OPWC) skal FN's generalsekretær opstille retningslinjer for det nye organ.

Sikkerhedsrådsresolutionen understreger den pligt, der påhviler den syriske regering, såvel som andre parter i den syriske konflikt, til at samarbejde med FN og OPWC. Disse to samarbejdede om kontrollen med, at de kemiske våben i Syrien blev destrueret - et arbejde, der blev fuldført i oktober 2014.

Kiribatis præsident opfordrer til moratorium for brug af nye kulminer Præsidenten for den lavtliggende stillehavsrepublik, Kiribati Ante Tong, har opfordret til at ingen nye kulminer tages i brug i et forsøg på at mindske den globale opvarmning og den gradvise stigning i vandhøjden i verdenshavene.

Kiribatis befolkning på 100.000 bor på 32 atoller i den centrale del af Stillehavet, hvoraf de fleste er mindre end seks meter over havoverfladen. Kysterne eroderes, i takt med at indlandsisen smelter. Hans opfordring kommer som en optakt til det internationale klimatopmøde i Paris i december. Når kul brændes, udløses flere varmefangende gasarter end olie og naturgas. Derfor er kampagner for vind- og solenergi så vedholdende. Præsidenten for Det Britiske Akademis videnskabelige afdeling, Nicholas Stern støtter henvendelsen og tilføjer, at kulafbrænding både forøger den globale opvarmning og luftforureningen. Fra kulindustrien lyder det, at ny teknologi kan begrænse kuldioxid-udslippet.

Forfatningsændring i Kosovo muliggør krigsforbrydertribunal Kosovos parlament vedtog i august en forfatningsændring, som muliggør nedsættelsen af et særlig tribunal til at pådømme formodede krigsforbrydere under kampe i den daværende serbiske provins i 1990'erne. De albanske kosovarers væbnede formation, Kosovos Befrielseshær (KLA) er blevet beskyldt for krigsforbrydelser, herunder udtagelse af menneskelige organer og henrettelse af serbiske fanger. 82 ud af Kosovos parlaments 120 medlemmer stemte for forfatningsændringen. Sagen er ømtålelig, eftersom fremtrædende politikere, heriblandt militsledere fra KLA, risikerer at blive tiltalt af tribunalet - personer, som nyder stor anseelse i Kosovos befolkning. Tribunalet vil blive en del af det bestående retssystem i Kosovo, men retshandlingerne antageligt vil blive forlagt til Haag. Ved en EU-støttet domstol i Mitrovica blev 11 tidligere partisanere idømt strenge straffe for mishandling af civile fanger under kampe i 1990'erne.

Sikkerhedsrådet forlænger mandatet for sin egen og Den Afrikanske Unions Somalia-missioner Sikkerhedsrådet har autoriseret medlemsstaterne af Den Afrikanske Union (AU) til at forlænge sin Somalia-mission (UNSOM) og Den særlig Hjælpemission for Somalia (AMISOM) til 30. maj 2016 for at støtte udviklingen af, hvad der kaldes landets 'politiske proces'. AMISOM består af et uniformeret personel på 22.126 personer. AU tilrådes inden 30. oktober sammen med FN at have udviklet et nyt "operationskoncept". UNSOM tilrådes at styrke sin tilstedeværelse i de regionale hovedbyer i landet, som et led i en almindelig decentralisering. Det gælder ikke mindst samarbejdet mellem civile og militære organer - alt sammen som en forberedelse til et planlagt valg i 2016. Rådet udtrykte bekymring over fortsatte menneskeretskrænkelser og vidtstrakt straffrihed for de ansvarlige. Generelt er sikkerheden i landet blevet bedre, men Al-Shabaab-terrororganisationen slår stadig til ind imellem.

Sikkerhedsrådet forlænger våbenembargo i Liberia Sikkerhedsrådet har forlænget sin Liberia-mission (UNMIL) indtil 30. september 2016 og samtidig bebudet en reduktion af sit personel i landet, med henblik på at overdrage ansvaret for sikkerheden til landets egne myndigheder næste år. Samtidig besluttedes det at forlænge en våbenembargo over for ikke-statslige aktører i Liberia indtil juli 2016, mens andre sanktioner mod landet blev ophævet. Det gælder rejseforbud og fastfrysning af konti i udlandet.

Det særlige Liberia-panel af eksperter, der også fik sit mandat forlænget, påpegede i sin seneste rapport til FNgeneralsekretæren udtalte svagheder i flere statslige institutioner, vedholdende "huller" i retsvæsenet, og dermed retssikkerheden, samt porøse grænser som letter handel med mennesker (trafficking). Men først og fremmest skal den ulovlige handel med våben effektivt bekæmpes. FN erklærede i september Liberia ebola-fri. (UN Photo/ Logan Abassi) FN's Atomenergiagentur har brug for over 10 mio. $ til at overvåge Irans atomanlæg Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har brug for 9,2 mio. euro (svarende til 10,5 mio. $) til verifikationen og overvågningen af Irans forpligtelser til ikke at producere atomenergi til militære formål, oplyser IAEA's generaldirektør Yuykia Amano. Den vigtige aftale om Irans fremtidige atomforskning og -udvikling blev i juli indgået mellem Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA foruden - som det eneste ikke-permanente medlem af FN's Sikkerhedsråd - Tyskland. Irans forpligtelser indebærer udvidet adgang for IAES's inspektører til at inspicere uranminer og -forarbejdningsanlæg, centrifuger og lagerfaciliteter. Den samlede handlingsplan på området, forkortet ICPOA, indebærer en udgift på 9,2 mio. euro om året.

13

FN-general - chef for missionen i Den Centralafrikanske Republik - fyret FN's generalsekretær har fyret den øverstkommanderende for FN's fredsbevarende mission i Den Centralafrikanske Republik (CAR) efter gentagne tilfælde af FN-soldaters seksuelle misbrug af lokale piger. Den 64-årige senegalesiske general Babacar Gaye havde blot siddet et år på posten som chef for, hvad der officielt hedder FN's Multidimensionelle Integrerede Stabiliseringsstyrke (MINUSCA) i CAR, da Ban Ki-moon gav ham silkesnoren. Siden MINUSCA begyndte sin virksomhed i april 1914, er der blevet indberettet 57 tilfælde af magtmisbrug, heraf 11 om seksuel udnyttelse af piger. Forholdene i CAR er ikke blot usikre, de er direkte farlige, idet der stadig også er væbnede træfninger mellem muslimer og kristne. Og det til trods for, at der står 8000 FN-soldater og 2000 franske soldater i landet. Der har været mange voldshandlinger i landet siden de overvejende muslimske rebeller, kaldet Seleka i 2013 tog magten. Den kristne og tydeligt antimuslimske (dvs. anti-Balaka) milits begyndte så at iværksætte væbnede aktioner mod muslimerne i centrale og østlige dele af landet.

Gaza risikerer at blive ubeboeligt indenfor fem år, hvis den økonomiske blokade fortsætter Gaza-striben står i fare for inden for en femårs periode at blive ubeboelig, hvis den nu otte år gamle økonomiske blokade fortsætter, fremgår det af en rapport fra UNCTAD, FN's stående Konference om Handel og Udvikling. Tre militære opgør om det palæstinensiske område har ødelagt dets mulighed for at producere nok til hjemmemarkedet - endsige eksportere. Ikke alene er enhver form for udvikling sat i stå, men vitale funktioner er blevet umuliggjort, særlig synligt ved svigtende vand- og elektricitetsforsyning. Kamphandlingerne i juli og august 2014 var særlig ødelæggende for huse og infrastruktur. Vandforsyningen hviler nu på, hvad der hentes fra Middelhavet, og 95 pct. af dette vand er ikke egnet som drikkevand. 500.000 mennesker er blevet hjemløse, over 20.000 private boliger, 148 skoler og 15 hospitaler destrueret. Arbejdsløshedsprocenten har nået 44. Hertil kommer, at Israel tilbageholder 700 mio. $ i told og importafgifter, der tilkommer Det palæstinensiske selvstyreområde.

FN-fredsstyrken i omstridt sudansk-sydsudanesisk område forlænget FN's midlertidige sikkerhedsstyrke i Abyei - et omstridt område på grænsen mellem Sudan og Sydsudan - er af Sikkerhedsrådet blevet forlænget til 15. december. Der er fortsat behov for at få lettet den spændte atmosfære her.

Styrken, forkortet UNISFA, blev oprettet i 2011, efter at sudanske militærstyrker havde erobret det olierige Abyei få uger efter, at Sydsudan havde opnået sin selvstændighed, med det formål at skabe sikkerhed i området. UNISFA har fordømt tilstedeværelsen af en sydsudanesisk sikkerhedsstyrke og et særligt oliepoliti - noget der tydeligt har skadet stabiliteten og forsinket den tilsigtede demilitarisering af Abyei. FN-styrken er på 11.240 mand.

UN Photo/JC McIlwaine

UNESCO-ønske: 2,3 milliarder $ til børns skolegang i krigshærgede områder Det vil koste 2,3 milliarder $ at få sendt 34 mio. børn og unge i skole i krigshærgede områder, hvor skolegangen har været lammet, eller ti gange så meget som UNESCO hidtil har antaget, hedder det i en rapport fra FN's særorganisation for Videnskab og Kultur. Det gælder lande som Syrien, Sydsudan, Yemen, Den Centralafrikanske Republik m.fl. Kun en tredjedel af verdens stater havde i 2014 nået de mål, de havde sat sig for 2000, hvad angår undervisning. Omkr. 9000 skoler er uanvendelige på grund af krigsskader. Blandt dem uden skoler er 700.000 flygtningebørn i Syriens nabostater.

14

Henrik Døcker anmelder…

Erfaren udenrigskorrespondent beretter Thomas Ubbesen: Udsendt – Historierne bag 22 reportager, 310 sider, Tiderne Skifter.

Journalist Thomas Ubbesen har været vidt omkring som journalist for Danmarks Radio – til alskens krigszoner og naturkatastrofehærgede områder. I denne bog giver han læseren en chance for at se lidt bag kulisserne. Denne velskrevne bog byder på glimt fra naturkatastrofer i Haiti, Myanmar og Pakistan foruden flere krige - i Afghanistan, Libyen, Libanon, Mali og Ukraine.

Kættersk tale fra en lidt mere forsonlig Hirsi Ali Ayaan Hirsi Ali: Kætter, 292 sider, Gads Forlag.

I sin seneste bog Kætter anslår Hirsi Ali en lidt mere forsonlig tone end i sine tidligere bøger, der er udkommet i de sidste godt 15 år. Her tager hun målbevidst til orde for en reformation af islam.

Det moderne Afrika og Kina - og ramsaltet snak fra danske redaktør Petersen Jørgen E. Petersen: De sorte kinesere – Kina, Afrika og Europa, 185 sider, Korrius.dk.

Den mangeårig udenrigsredaktør på DR's radioprogram Orientering har begået en højest personlig og provokerende, men også vedkommende bog om Afrika, og kineserne som på godt og ondt øver så stærk påvirkning på verdensdelen nu om dage.

Læseren er godt underholdt og proppet med informationer, som dog lidt for hyppigt suppleret med Petersens personlige bedreviden og barokke erindringsglimt. Hans budskab er imidlertid klart: Europa bør satse i Afrika og dermed holde kineserne stangen.

14 ambassadører skriver om verden efter Den Kolde krig Danmark og verden efter Den Kolde Krig, 299 sider, Syddansk Universitetsforlag.

Det er noget af en præstation at få 14 danske ambassadører til at berette om et stykke væsentlig nutidshistorie og få en bog ud af det. Spørgsmålet er, om denne kategori af forfattere nu også kan levere en tilstrækkelig dækkende beskrivelse af et på mange måder vigtigt og omskifteligt tidsspand. Diplomater har i hvert fald ikke ord for at være alt for åbenmundede, og de sparer da også på ‘krudtet’, særligt i forholdt til kritik af de stater, der nævnes.

Den håbløse Syrien-borgerkrig – ingen vindere, ingen tabere Konflikten i Syrien – årsager, konsekvenser og handlemuligheder, 224 sider, Jurist- og Økonomforlagets Forlag.

Otte eksperter har bidraget til denne bog, der er redigeret af politologerne Søren Schmidt og Bjørn Møller, begge Aalborg Universitet. Man kan undre sig lidt over, at de har haft lyst og energi til at skabe en sådan bog, alt mens den blodige konflikt, der begyndte i 2011, fremdeles raser med uformindsket styrke. Nogle klare konklusioner endsige spådomme om dens videre forløb kan ikke opstilles, på trods af interessante analyser.

Iraks olie, Saddams bedrag, FN's prestigetab Michael Soussan: Bedrageri for begyndere, 410 sider, People's Press Vi husker det nok, den gigantiske skandale, da råddenskaben viste sig bag det idealistisk udtænkte Olie for Madprogram, som for eksporteret irakisk olie skulle skaffe penge til at købe vigtige fornødenheder til det plagede irakiske folk.

Og det er syv år siden, Michael Soussan fik udgivet sin bog Backstabbing for Beginners. Den glimrende fordanskning må varmt anbefales – her gives en livfuld skildring af en person, der arbejdede direkte under den FNundergeneralsekretær, som havde ansvaret for FN's største humanitære, men også tungeste økonomiske program, som skammeligt førte verdensorganisationen bag lyset.

Bogen fortjener stor udbredelse og må varmt anbefales alle med interesses for FN, fordi den ærligt beretter, hvor vanskeligt fredsdiplomati i – om man så må sige – stormagternes skygge er.

Læs anmeldelserne i deres helhed på vores hjemmeside 15

.

Bliv medlem.

Fordi vi tror på globalt ansvar.

Scan koden og bliv medlem med det samme via MobilePay. Prisen for medlemskab er 125,- for studerende, ledige eller pensionister.

250,- for almindeligt medlemskab 350,- for familiemedlemsskab Livslangt medlemskab er 2015,Husk at skrive din mailadresse i beskedfeltet.

Du vil indenfor kort tid modtage en bekræftelse på dit medlemskab.

@FNforbundetDK

facebook.com/FNforbundet.dk 16

www.fnforbundet.dk