GLOBAL by FN-forbundet

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 4 DECEMBER 2015

REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende)

FORSIDE: Erling Skov Madsen ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang i MARTS 2016 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden. Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882. FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K.

2016 kalder på globalt ansvar Som det nye år nærmer sig - og mens vi skal til at fordøje resultatet fra klimaforhandlingerne i Paris - er det en blandet følelse, der melder sig. 2015 er det år, hvor verdens ledere samledes og forpligtede sig og os på FN’s nye Verdensmål for en bæredygtig udvikling. For en bæredygtig og dermed bedre fremtid for os, for vores børn og deres børn og deres børn. Verdensmål, der rækker langt videre end de kun delvist opfyldte 2015 Mål, og med tydelig inddragelse af menneskerettigheder og arbejdet for en fredelig verden. Men 2015 er også det år, hvor fattigdom, ulighed, interne konflikter, krig og naturkatastrofer har ført til et rekordstort antal flygtninge. Hvor det internationale samfund ikke har levet op til dets globale ansvar - hverken politisk eller økonomisk. Hele det humanitære system er under pres. Derfor gør det endnu mere ondt at opleve, at Danmark så utroligt effektivt har skrevet sig ind i rækken af de lande, der ikke synes at ville tage deres del af ansvaret. Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande en stolt historie inden for humanitært engagement og støtte til FN. Derfor skrev vi i november sammen med FN-forbundene i Norge, Sverige og Finland til statsminister Lars Løkke Rasmussen og de andre nordiske statsministrer og advarede mod konsekvenserne af nedskæringer af bevillinger til FN's arbejde og det multilaterale område. Desværre uden det store resultat. Til gengæld annoncerede den danske regering endnu en beskæring på udviklingsbistanden, hvor mange blandt civilsamfundet og FN-organisationerne igen stod først for. Det berører både den humanitære bistand i nærområderne og bistanden til den langsigtede, forebyggende udvikling - hvad regeringen ironisk nok selv nævner som en udviklingspolitisk prioritet for 2016. Det berører den folkelige forankring af menneskerettighederne; af respekt og tolerance. Så mens FN råber efter hjælp - for de mennesker, der ikke har en stemme - så håber vi på et 2016, der bringer bedre tider. Et 2016, der bringer mere politisk vilje og handling for den globale verden, vi er en del af. Det er vores globale ansvar. Det er det, vi i FN-forbundet arbejder for.

Torleif Jonasson Generalsekretær

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

FN 70 ÅR: Irrelevant eller vigtigere end nogensinde?

SIDE 6

FN har behov for økonomisk værktøj

SIDE 9

Bølgerne går højt – politisk set – i Det Sydkinesiske Hav

SIDE 11

Internationalt overblik

SIDE 13

Henrik Døcker anmelder

SIDE 15

Nyt fra FN-forbundet Forsiden denne gang er fra fejringen af FN-dagen den 24. oktober, hvor København sammen med resten af verden markerede dagen ved at lyse blåt. Her er det Kunsthallen Nikolaj, der også lagde rammerne for den sidste del af vores fejring i FN-forbundet, der startede i Operaen og rundede af med festtaler fra Stine Bosse og Jørgen Estrup. Se flere billeder fra fejringen på Facebook, hvor du også finder videohilsner fra Christian Friis Bach og Mogens Lykketoft.

Nu kan du finde os på det faglige netværk, LinkedIn. Klik her - eller søg på FN-forbundet, og så dukker vi op!

På Globalis.dk kan du nu læse om FN’s 17 nye Verdensmål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015. Den nye temaside byder på en pædagogisk beskrivelse af hvert enkelt mål med tilhørende statistikker, som giver et godt overblik over de udfordringer, vi står overfor. Du kan for eksempel se, hvor stor en procentdel, der har adgang til rent drikkevand, hvor mange mennesker, der lider under fattigdom i et land eller få et indblik i, hvor stort et CO2-udslip verdens lande har pr. indbygger. Temasiden er således yderst velegnet til undervisning i både folkeskolen, gymnasier og på højskoler, men selvfølgelig også til almen interesse for de nye mål. Find Verdensmålene og meget, meget mere på

Globalis.dk God jul! Sekretariatet holder lukket mellem jul & nytår, men vi er tilbage igen mandag den 4. januar 2016, hvor vi skal i gang med at folde flyttekasser, for FN-forbundet flytter. Fra foråret 2016 vil vi være at finde på Tordenskjoldsgade 25 i København. Vi glæder os til at hilse jer velkommen i de nye lokaler! Og husk endelig at sætte kryds i kalenderen allerede nu i weekenden den 29.-30. oktober næste år, hvor vi holder Landsmøde.

FN-forbundet med på de politiske partiers landsmøder

(Næsten) alle de politiske partier i Danmark har valgt at støtte FN-forbundets arbejde ved at være medlem af FN-forbundet. Og det er vigtigt for FNforbundet at kunne arbejde på tværs af det politiske spektrum; det globale ansvar begynder i det lokale. I år har vi haft fornøjelsen af at være med på landsmøderne for Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Socialdemokraterne, og de Konservative – og sådan så det ud!

FN 70 ÅR: Irrelevant eller vigtigere end nogensinde? Hvor var atomkapløbet endt uden de mange FN-aftaler om ikke-spredning? Hvem havde taget sig af genopbygningen af dusinvis af lande efter borgerkrige og naturkatastrofer? Hvor var man ellers blevet enige om fælles mål for udvikling og fattigdomsbekæmpelse? Som det ofte er blevet sagt: Hvis FN ikke havde eksisteret, havde vi været nødt til at opfinde den.

Af Andreas Sugar, tidligere ansat i FN’s afdeling for fredsbevarende operationer og er i dag Head of Rapid Response i ngo’en International Media Support.

bare sine idealer, men også de mennesker, som organisationen blev sat i verden for at beskytte. Spørgsmålet er dog, om det nogensinde har været realistisk at etablere en global institution, der fuldstændigt kan forhindre krig og beskytte de svage. Som Dag Hammarskjöld — den legendariske svenske generalsekretær — sagde i sin tid: ”FN blev ikke skabt for at bringe menneskeheden i himlen, men for at redde den fra helvede”. Med andre ord vil vi mennesker altid bekrige hinanden og kæmpe for egne interesser til fordel for kollektivets ve og vel. Samtidig har vi også evnen til at samarbejde, gå på kompromis og udvise medmenneskelighed. Således finder man i FN glødende idealisme og kynisk realisme side om side.

FN fejrer i disse dage sit 70-års jubilæum med møder, arrangementer og taler i hovedkvarteret i New York og verden over. Fejring er måske så meget sagt, da festlighederne finder sted i lyset af en verden i brand: Voldelige og øjensynligt uløselige konflikter, rekordstore flygtningestrømme, terrorisme og ekstremisme, dødelige epidemier — og et klima, der ifølge mange ikke står til at redde. Udfordringerne er enorme, og medlemslandene har ikke altid lige let ved at enes om løsningerne. Med andre ord er alt, som det “plejer” at være.

FN-pagten, som er et fantastisk visionært dokument, er et studie i sammenstødet mellem de to verdenssyn: på den ene side troen på lighed og fælles interesse i fred og retfærdighed — og på den anden side den ulige fordeling af indflydelse og nødvendigheden af magtanvendelse. Et lignende paradoks findes i striden mellem nationalstatens suverænitet og individets rettigheder, begge grundprincipper i FN. For hvad vejer tungest, hvis en regering begår overgreb mod dens indbyggere: Statens eller folkets integritet?

FN’s jubilæum blev skudt i gang for nogle uger siden under den årlige debat i generalforsamlingen, hvor verdens ledere på skift indtog den ikoniske talerstol af marmor. Der blev hyldet og rost, men også rejst kritiske spørgsmål — ikke mindst om organisationens forældede og udemokratiske struktur. Ingen talere hævdede dog, at FN var irrelevant eller overflødig. Alle syntes enige om, at der ikke findes noget alternativ til verdensorganisationen. Nogle takkede ligefrem FN for landenes eksistens – fx Namibias præsident, som understregede, at hans land ikke var blevet selvstændigt uden FN som ”jordemor”. Rumæniens leder fremhævede FN’s støtte i årene efter Murens fald, hvilket hjalp landet til at blive en demokratisk stat, som i dag er i stand til at bidrage til andre landes udvikling.

Når man diskuterer eller evaluerer verdensorganisationen, må man heller ikke glemme, at betegnelsen FN dækker over mange ting, som dens kritikere ynder at blande sammen. For hvem eller hvad er det egentlig, man taler om, kritiserer eller roser? Er det det magtfulde Sikkerhedsråd, som har ansvar for fred og sikkerhed, og hvor de fem permanente medlemmer har vetoret? Er det Generalforsamlingen, verdens største multilaterale forum, hvor alt kan debatteres, men hvis beslutninger ikke er bindende? Er det Ban Ki-moon, FN’s generalsekretær, og hans stab på flere tusind internationale tjenestemænd? Eller er det en af de mange underorganisationer som UNICEF eller Verdenssundhedsorganisationen?

Med sine 193 medlemmer er FN i sandhed en universel institution. Men trods den store tilslutning – eller måske netop på grund af den – har FN ikke altid kunnet leve op til de idealer, som bragte 50 nationer sammen i San Francisco i foråret 1945 for at danne en organisation, der skulle opretholde verdensfreden efter Anden Verdenskrig.

FN er groft sagt både en scene og en aktør, og begge roller må siges at være lige vigtige. Som scene er institutionen unik og uvurderlig: Det er det eneste sted i verden, hvor diplomater fra nær og fjern har mulighed for at mødes dagligt på neutral grund — til formelle møder og i korridorerne i komplekset ud til New Yorks East River. Her er selv fjender tvunget til at være i samme rum og opføre sig nogenlunde civiliseret. Fx slap Iran og Irak ikke for at sidde ved siden af hinanden under deres blodige krig i 80’erne, da medlems-

Uenighed og mangel på politisk vilje har for ofte forhalet eller forhindret resolut indgriben i verdens konflikter og problemer. I et anfald af kollektiv fornægtelse negligerede man fx folkemordet i Rwanda i 1994, indtil det var for sent. Kontroverser og lappeløsninger tillod, at uhyre voldsomheder og overgreb fortsatte alt for længe i det tidligere Jugoslavien — og det samme sker i dag i Syrien og andre steder. Dermed svigter FN ikke

landene er placeret i alfabetisk rækkefølge i generalforsamlingssalen. At der i verden findes en fælles arena, hvor alle mødes, er også vigtig af andre årsager. FN er stedet, hvor store som små lande har mulighed for at få internationale spørgsmål på dagsordenen. Og selv om det ofte er en langvarig proces, så er det her, man i årenes løb har sat standarder og rykket ved verdens grundsyn på en række områder — lige fra militær nedrustning til klimaspørgsmål. Danmark har ofte benyttet sig af dette forum til at fremme diverse mærkesager. Sammen med en mindre alliance af internationale kolleger arbejdede danske diplomater fx længe på at skabe opmærksomhed om oprindelige folks rettigheder, og i dag findes der konventioner, der forpligter medlemslandene til at tage særlige hensyn til inuitter, indianere og andre truede folkegrupper. Problemet med mange af de hundredevis af aftaler og traktater, der forhandles på plads i FN, er, at implementeringen ikke altid lever op til forventningerne. For eksempel er menneskerettigheder et felt, hvor overtrædelser sjældent har alvorlige konsekvenser. Det ændrer dog ikke på, at der nu findes nogle fælles værdier – eller idealer om man vil – og et FN-apparat til at holde øje med og udstille krænkelser af rettighederne. Om end systemet er langt fra perfekt, så havde det uden FN været endnu nemmere for regeringer og andre magthavere at krænke, misbruge og mishandle deres borgere uden at blive stillet til ansvar. Som aktør afhænger FN’s effektivitet af medlemslandenes politiske vilje og de ressourcer, der bliver stillet til rådighed. Fredsbevaring er fx et område, hvor der trods løbende udfordringer findes bred opbakning blandt medlemslandene, hvilket betyder, at over 120.000 soldater, politifolk og civile i øjeblikket er udsendt i FN’s navn i 16 af verdens brændpunkter. Disse operationer synes ideelle i situationer, hvor medlemslandene er enige om, at der skal gribes ind, men ingen – end ikke USA – har kapacitet eller lyst til at gøre det på egen hånd.

UN Photo/ Mili/ Yutaka Nagata/ John Isaac

FN er på én gang verdens skraldemand og brandvæsen, der rykker ud med international opbakning og legitimitet i tilfælde af konflikter, naturkatastrofer eller epidemier. Tusindvis af ansatte arbejder dagligt under kummerlige og farlige kår, og et anseligt antal lader endda hvert år livet i den gode sags tjeneste. Ovennævnte arbejde er velkendt og en vigtig del af verdens kriseberedskab. Men man glemmer ofte – eller for de fleste er det måske aldeles ukendt – at FN er engageret i stort set enhver form for menneskelig aktivitet. FN-systemet omfatter mere end 30 programmer og særorganisationer, der har deres egne medlemmer, ledelse, budgetter og dagsorden, men som ikke desto mindre bidrager til FN’s overordnede mål ved at styrke samarbejde og regulere sameksistens. En organisation som International Civil Aviation Organisation (ICAO) arbejder med at skabe ensartede standarder for civil luftfart på verdensplan, fx i forhold til flyruter og sikkerhed. UNESCO fremmer uddannelse og forskning og administrerer Verdensarvslisten over bevaringsværdige steder. Og det Internationale Atomenergiagentur er FN’s organ for

fredelig udnyttelse af kerneenergi. Andre organisationer arbejder inden for handel, boligforhold, landbrug, telekommunikation, narkobekæmpelse og meget mere. Om end dette arbejde i stor udstrækning er overset, er det ikke desto mindre vitalt i en stadigt mere globaliseret og indbyrdes afhængig verden. Lige meget hvad organisationens kritikere siger eller håber, så er FN kommet for at blive. Den er som nationalstaten en politisk realitet og en del af verdens DNA, og dens arbejde påvirker vores alles hverdag mere, end de fleste begriber. Hvis man betvivler FN’s relevans, bør man prøve at forestille en verden uden denne organisation. Hvor var atomkapløbet endt uden de mange FN-aftaler om ikke-spredning? Hvem havde taget sig af genopbygningen af dusinvis af lande efter borgerkrige og naturkatastrofer? Hvor var man ellers blevet enige om fælles mål for udvikling og fattigdomsbekæmpelse? Som det ofte er blevet sagt: Hvis FN ikke havde eksisteret, havde vi været nødt til at opfinde den. FN er naturligvis langt fra perfekt. Organisationen har i løbet af de sidste syv årtier skullet kæmpe med et hav af udfordringer, herunder splid mellem stormagterne, manglende økonomisk støtte, et tungt bureaukrati og til tider endda korruption og andre skandaler. Man kan på en måde sige, at FN er en spejling af verden i dag med dens magtforhold og ulighed — et billede på de bedste og værste sider af os, vores evne til at ødelægge og bekæmpe, men også til at udvikle og samarbejde. Når medlemslandene strides eller er handlingslammede, er FN magtesløs; når de enes og handler sammen, kan FN udrette underværker.

Til gengæld er der sket vigtige fremskridt i forhold til suverænitetsprincippets ukrænkelighed. Om end FN stadig er en organisation bestående af nationalstater, er der en tiltagende accept af, at individets velfærd overgår et lands krav på suverænitet. Mens det desværre stadig kniber med implementeringen, så har verdenssamfundet ikke alene ret til, men en forpligtelse til at gribe ind over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Samtidig er organisationen begyndt at åbne for en række – i FN-regi – nye aktører, herunder civilsamfund, private sektor, medier, kulturpersonligheder og andre. Dette er også med til at skabe en mere komplet verdensorganisation. Verden bliver kun mere globaliseret med tiden, hvilket understøtter nødvendigheden af et stærkt og effektivt FN. Som den tidligere generalsekretær Kofi Annan udtrykte det: ”Mere end nogensinde før i menneskets historie deler vi en fælles skæbne. Vi kan kun magte den, hvis vi konfronterer den sammen. Og det, mine venner, er grunden til, at vi har de Forenede Nationer”. Artiklen har tidligere været bragt i onlinemagasinet Ræson. 8

UN Photo/ Pernaca Sudhakaran/ Eskinder Debebe/ Albert González Farran/ UNRWA/ Ari Gaitanis

I årene fremover vil FN fortsætte sit arbejde for en bedre verden. Der bliver talt en del om, at gennemgribende reformer er nødvendige, hvis FN skal forblive relevant. Her tænker mange især på Sikkerhedsrådets medlemskab og den kontroversielle vetoret. Reform af netop dette centrale organ synes ikke videre realistisk, da det kræver enighed blandt de fem ”store” – Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA. Tiltag om større åbenhed i Rådets arbejde er velkomne, men nok ikke tilstrækkelige til at pacificere Tyskland, Japan, Indien og andre, der med rette kræver større indflydelse. Den ulige magtfordeling, der stammer fra verden anno 1945, vil i stigende grad være et problem for FN’s legitimitet.

FN har behov for økonomisk værktøj Af Andreas Hansen og Ole Olsen, bestyrelsesmedlemmer i FN-forbundet

Der er en stigende erkendelse af, at der er behov for bedre regulering af den globale økonomi. De ganske frie vilkår for økonomisk aktivitet over grænser har formentlig samlet bidraget til økonomisk vækst, men den er langtfra kommet alle til gode, og den økonomiske ulighed er steget. Desuden er meget af væksten ikke bæredygtig set med fx klimapolitiske øjne.

Et tredje, men tilgrænsende problem, er den bankhemmelighed, som tilbydes af en række lande eller (deres) oversøiske territorier. Det gør det for nemt at skjule, hvordan penge cirkulerer, uanset om det er penge tjent ved kriminalitet og korruption, eller om det er økonomisk spekulation, der skal få overskud placeret, hvor det er opportunt for ejeren.

Økonomiske forhold var fra starten et arbejdsområde for FN, forankret i ECOSOC, FN’s råd for økonomiske og sociale forhold. FN har dog aldrig fået den nødvendige indflydelse på den globale økonomi, for at kunne sikre verdens befolkninger rimelige forhold. En del af forklaringen er, at en række økonomiske opgaver blev forankret i Valutafonden og Verdensbanken, hvor indflydelsen afhænger af medlemslandenes økonomiske størrelse. Ligeledes bliver fx globale handelsbetingelser håndteret i verdenshandelsorganisationen WTO, som heller ikke er en del af FN.

Et fjerde problem er de finansielle markeder, hvor der ud over aktier og obligationer er en række produkter i cirkulation, som det materielt er svært at se værdien af, men som skaber betydelige indtægter for agenterne. Denne aktivitet er efter alt at dømme en vigtig faktor for den stigende ulighed, og den reelle værdi i form af fx bæredygtige arbejdspladser er tvivlsom. Foreløbig er trafikken mest kendt for finanskrisen og dens omkostninger, som skatteydere har måtte bære en del af.

Der er derfor brug for at gentænke FN's rolle i den globale økonomi og forbedre FN's muligheder for at kunne iværksætte en hensigtsmæssig regulering. Der skal sikres, at ”den globale økonomi” bliver et redskab for opfyldelse af de 17 nye bæredygtighedsmål – og ikke en hindring, hvilket der synes at være en vis risiko for.

Muskler til FN Hvis der skal rettes op på de økonomiske systemfejl, kræver det global regulering og også (FN-)støtte til svage lande. Regeringer og deres globale samarbejdsorganisation, FN, skal have styrke til at sætte en global økonomisk dagsorden og stille krav til virksomheder, så der bliver ageret til gavn for verdens borgere. Det er ikke nemt, men det er jf. Pagten, en kerneopgave for FN.

Bred vifte af problemer Det vil føre for vidt at opliste alle ”usunde” økonomiske forhold, men når klodens 85 rigeste mennesker kan eje lige så meget som de 3,5 milliarder fattigste er der systemfejl, som skal rettes. En systemfejl, som står endnu klarer i lyset af, at det tilsvarende tal for kun 5 år siden var de 400 rigeste.

Der er aktuelt en gruppe i FN-forbundet, som søger at forstå, hvordan systemfejlene opstår, og som vil komme med forslag til, hvad der er det rigtige værktøj til at rette op på tingene. Vi vurderer, at den politiske vilje hos landene til at ”gøre noget ved det” er større end meget længe. Men nogle lande er fortsat imod, og der er utallige lobbyisterne, som modarbejder en regulering.

Et af FN’s grundprincipper er, at alle mennesker er (født) lige i værdighed, et lighedsønske meget langt fra dagens realiteter – selv om færre er ekstremt fattige.

Det første man kan gøre er at se på FN’s kapacitet på de økonomiske områder. ECOSOC har fx en rådgivende komité om skattespørgsmål. Komiteen består af 25 medlemmer udpeget af medlemslandene. Der er i FN’s budget afsat penge til, at disse kan mødes én gang om året. Der er afsat 3 medarbejdere i FN til at støtte deres arbejde, herunder skaffe information om tingenes tilstand. Hertil kommer støtte af en ekstra person, som Tyskland behjælpeligt aflønner.

En anden systemfejl er, at virksomheder, som arbejder på tværs af grænser, har masser af muligheder for helt eller delvist at slippe for at betale skat. Det skyldes til dels, at mange regeringer er villige til at tilbyde skatterabat til store virksomheder, dels at der mangler gennemsigtighed i, hvilke transaktioner der foregår.

Hvis FN skal være i stand til at sætte en skattepolitisk dagsorden, er denne kapacitet helt utilstrækkelig. Et FN-overblik over skattereglerne i 193 medlemslande og dertil særlige regler i delstater, oversøiske territorier, industrielle zoner og lignende, vil kræve en bemanding med langt flere medarbejdere, fx en per land. Og komiteen på de 25 personer bør have budget til at mødes langt oftere, og også i de undergrupper som de har dannet. Det kunne give et grundlag for, at FN kunne handle præcist og målrettet.

på mange måder. Et af redskaberne er Global Compact, hvor der er opstillet en række adfærdskrav, som virksomheder frivilligt kan tilslutte sig. Det handler blandt andet om fair behandling af ansatte. Global Compact kunne suppleres med et krav om gennemsigtighed med hensyn til skattebetaling. Fx kunne virksomheder, som er tilsluttet ordningen, love en redegørelse pr. land og på globalt plan, så det kan ses, om der er tvivlsomme flytninger af penge eller ej, fx i form af særlig interne priser eller lån, som får overskud til at flytte til de skattebillige steder.

Et andet initiativ kunne være at genoprette FN’s center vedrørende transnationale selskaber. Det blev oprettet i 80’erne og dets formål var blandt andet at hjælpe udviklingslande med at indgå balancerede aftaler med transnationale virksomheder. Denne aktivitet var der modstand imod, og centret blev nedlagt i 1993. Behovet for en sådan landestøtte er imidlertid åbenlys, og derfor bør FN genoptage opgaven.

Initiativer i relation til de ny bæredygtighedsmål kan også komme på tale. Mål nummer 17, der bl.a. handler om globalt partnerskab og behov for at finde finasiering til realiseringen af de samlede bæredygtighedsmål, er et oplagt afsæt. Det siger sig selv, at en hensigtsmæssig finansieringskilde vil være, at medlemsstaterne rent faktisk modtager de skatteindtægter, som de logisk er berettiget til.

Et tredje indsatsområde er bankhemmeligheden – eller måske bredere – nødvendigheden af, at der kommer indsigt i de finansielle transaktioner, så det står klart, hvem der afsender og modtager penge. Her arbejder fx UNODC, FN’s organisation vedr. narko og kriminalitet, med initiativer til at få afdækket ”hvidvask”, hvilket kræver hjælp fra finansielle aktører. Også her er der brug for flere muskler, herunder politisk opbakning til at sætte sig igennem.

Danmarks rolle Vi håber, at den danske regering vil være hjælpsom i forhold til at komme med forslag i FN om øget økonomisk regulering. Danmark taber, som mange andre lande, penge på de eksisterende forhold. Opgaven for arbejdsgruppen lige nu er dog at få givet et samlet bud på initiativer – ambitiøse, nødvendige og helst ikke urealistiske.

Blød magt Det behøver ikke nødvendigvis kun handle om bindende regulering. FN samarbejder med virksomheder

Er du interesseret i at høre mere om, hvad arbejdsgruppen om global økonomi beskæftiger sig med? Så kontakt Ole Olsen på olsenroskilde@hotmail.com

I november præsenterede en arbejdsgruppe under bestyrelsen af FN-forbundet et nyt principprogram om FN-forbundets syn på verden og på FN. Papiret er en del af FN-forbundets arbejde i at fremme forståelsen for, at globale problemer kræver globale løsninger, som kun kan løftes gennem multilateralt samarbejde og globalt ansvar. Find det på vores hjemmeside: www.fnforbundet.dk/arkiv/nyheder-2015/fn-forbundets-principprogram

Bølgerne går højt – politisk set – i Det Sydkinesiske Hav Den Permanente Voldgiftsdomstol i Haag skal afgøre, om Kina er gået for vidt

Af Henrik Døcker Mens Europa og Mellemøsten døjer med terrorisme og egentlige krige, er en række stater i Fjernøsten engageret i en hel anden slags opgør, foreløbig med fredelige midler: De internationale søgrænser i Det Sydkinesiske Hav. Kina har her længe spillet med musklerne ved i form af kunstige øer at skaffe sig et meget større søterritorium end det hidtil har rådet over. Det er derved kommet i karambolage med en stribe stater, inkl. USA.

USA frygter at Kina er ved at anlægge flådebaser Denne sag kan blive begyndelsen til en hel række sager, som Taiwan, Malaysia, Vietnam og Brunei vil anlægge, eftersom de også er uenige i Kinas ekspansive havretspolitik. Men først og fremmest er det en storpolitisk kraftprøve, hvor USA i realiteten er Kinas vældige modspiller. Det har længe været en torn i øjet på amerikanerne, at Kina i det sidste halvandet år har etableret den ene kunstige ø efter den anden i Det Sydkinesiske Hav.

Stridighederne tog en ny vending, da Den Permanente Voldgiftsdomstol i Haag i oktober principielt besluttede, at den havde jurisdiktion til at behandle den klagesag, Filippinerne havde indbragt mod Folkerepublikken Kina vedrørende herredømme over søterritorier ud for klippeskær og atoller, som indgår i Spratlyøerne. Voldgiftsdomstolen, der sættes med vekslende dommere, har eksisteret siden 1899 og har til huse i det samme Fredspalads, som rummer Den Internationale Domstol.

Der er meget teatertorden i alt dette. Som da USA i oktober sendte en destroyer gennem Det Sydkinesiske Hav, og Kina straks talte om ”krænkelse af kinesisk suverænitet”, selv om fartøjet holdt sig i en afstand af 12 sømil fra Subi Reef, én af de syv klippeformationer eller koralrev i Spratley-øgruppen, som Kina har udbygget til kunstige øer. USA henholdt sig til, at 11

”USS Lassen” benyttede sig af retten til fredelig passage – en ældgammel folkeretlig sædvane, som er optaget i FN’s havretskonvention af 1982, som USA ganske vist ikke har ratificeret.

EU støttede USA's proklamation af sin udnyttelse af ”den frie navigationsret” i Det Sydkinesiske Hav. Kina hæfter sig i øvrigt ved, at Filippinerne alene har benyttet nordamerikanske jurister til at udforme klagesagen for Voldgiftsdomstolen i Haag.

USA frygter, at de kunstige øer udbygges til regulære militærbaser, selv om den kinesiske præsident Xi Jinping under sit besøg i USA i september forsikrede, at dette ikke var hensigten. USA er officielt neutral i striden mellem de stater, der gør krav på overlappende søterritorier, men pointen er, at nogle af de kunstige øer ikke kan gøre krav på søterritorium. I henhold til havretskonventionen kan også ubeboelige klippeformationer få et søterritorium på 12 sømil, men kun de beboelige kan dertil lægge en eksklusiv økonomisk zone på op til 200 sømil. Den slags geologiske fænomener à la Subi-revet, som fra tid til anden synker i havet ved højere vandstand, får ingen af delene.

Kina er som Filippinerne folkeretsligt bundet til at lade tvister om søgrænserne afgøre ved Voldgiftsdomstolen, men ikke desto mindre har Kina afvist at deltage i sagen, bl.a. med henvisning til, at retten i Haag ikke tager stilling til hundreder af atoller, som underbygger det historisk begrundede kinesiske krav og til, at Vietnams specifikke krav i Det Sydkinesiske Hav ikke er medtaget. Som Beijing ser det, er sagen udtryk for en form for nykolonialisme. Det vil derfor ikke deltage i retssagens afvikling. Kina i førerposition som flådemagt

Kina boykotter voldgiftssagen - kalder det hele ”nykolonialisme”

Kina hævder ret til 90 pct. af Det Sydkinesiske Hav, hvilket altså fysisk er blevet underbygget gennem de mange 'udbygninger' af atollerne, i alt med ca. 800 hektar i løbet af en 18 måneders periode. Kina har ifølge Filippinerne på ulovlig vis opbragt filippinske fiskere, som har fisket i Scarborough-bassinet og vanskeliggjort filippineres arbejde i et nærliggende omtvistet territorium. Det drejer sig her om lavvandede områder, som efter filippinsk opfattelse ikke berettiger Kina til at hævde en eksklusiv økonomisk zone, endsige søterritorium.

Kina hævder at have historisk ret til 90 pct. af Det Sydkinesiske Hav, herunder såvel Spratley- som Paracel-øerne og har på en måde overtaget disse søterritoriale krav fra det Kuomintang-styre, der gik forud for kommunisternes magtovertagelse i Kina i 1949. Kinas krav er dog ikke helt nøjagtigt specificerede, ligesom dets holdning til fredelig passage, altså af skibe. I henhold til havretskonventionen, som Kina modsat USA har ratificeret, skal selv krigsskibe have lov til en sådan passage inde på fremmed søterritorium, ”hvis de ikke optræder truende”. USA protesterede da heller ikke, da fem kinesiske flådefartøjer gennemsejlede amerikanske søterritorium ved Alaska i august.

Når alt kommer til alt, har det at gøre med sømilitær styrke. Her er Kina klart i førerposition med en flåde på over 300 krigsskibe, mens Indonesien, Japan, Malaysia, Filippinerne og Vietnam kun tilsammen råder over ca. 200 – og heri indgår mange ældre og mindre slagkraftige fartøjer. Her kan Indien imidlertid yde et væsentligt supplement. Det er begyndt at holde flådeøvelser med USA plus Japan, Japan, Singapore og Australien. Inderne satser på at have udbygget deres flåde til 200 fartøjer i 2027.

Når det kommer til stykket, fortolkes reglerne i havretskonventionen inkl. reglen om krigsskibes passage som fastsat i konventionens art. 17, da også vidt forskelligt i Washington og Beijing. Det drejer sig dog særligt om, hvad en stat kan foretage sig indenfor den udvidede økonomiske zone (forkortet EEZ). USA mener, at det her kan gennemføre regulære flådeøvelser, herunder overvågning af området. Meningen med en EEZ som nyere folkeretligt fænomen var oprindelig at give eksklusive rettigheder til kyststaten for så vidt angår naturressourcer (særlig gas og olie).

Det er sket tidligere, at stormagter vrider og vender sig for at undgå folkeretlige bindinger. Men retten går sin gang desuagtet. Tænk blot på USA's holdning til Nicaragua-sagen, i hvilken USA ved sin militære indblanding fra Honduras ind i Nicaragua for at bekæmpe et sandinistisk styre i 1986, blev dømt ved Den Internationale Domstol i Haag. Dens jurisdiktion i denne sag ville USA ikke – akkurat som Kina nu – i sin tid anerkende. Kinas udenrigsminister har for resten nylig udtalt, at ”Kina er en stærk tilhænger af international orden – og der ingen grund til at ændre på det”. Internationalismen på folkeretligt grundlag har ikke lette vilkår, når en stor stat skal øve selverkendelse...

Kina har ført sig frem med mange vrede kommentarer til USA's fremfærd. Det ser i det hele taget USA's nye Sydøstasienpolitik – hvor fokus synes at være fjernet fra Mellemøsten til fordel for Sydøstasien – som en provokation, der så at sige skal trænge Kina op i en krog, således at USA nærmest ”får krammet på” en række sydøstasiatiske stater. I sin krystalkugle læser Kina dette som ”krigstrusler”. Bedre blev det ikke, da

INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker Bredside til vetoretten Over 100 af FN’s medlemslande foretog i 70 året for FN’s oprettelse en særlig henvendelse til Sikkerhedsrådet med anmodning om at vetoretten ikke benyttes, når det drejer sig om resolutioner om grusomheder i stor skala. Baggrunden var forsøg på at hæve den lammelse, Rusland og Kina har tilført rådet hver gang sanktioner mod Bashar al-Assads Syrien er på dagordenen. Det er op til generalsekretær Ban Ki-moon at afgøre, om et folkeligt oprør i en stat udgør en fare for politiske massemord. Den Internationale Straffedomstol er på grund af veto blevet afskåret fra at undersøge, om parterne i den syriske borgerkrig har krænket den humanitære folkeret. Rusland og dets forgængerstat Sovjetunionen har i alt benyttet vetoretten i Sikkerhedsrådet 81 gange, USA 77 gange, hvoraf det de 30 gange har vedrørt den israelsk-palæstinensiske konflikt, Storbritannien 32 gange, Frankrig 18 og Kina ni. Stor fare for borgerkrig i Burundi Burundis regering har forbudt ti private organisationer, såkaldte ngo'er, i et forsøg på at bremse tiltagende uro og voldshandlinger som udtryk for befolkningens utilfredshed med styret. ”Men det begrænser bestræbelserne på ved fredelige midler at forlige befolkningsflertallet, hutuerne, med mindretallet, tutsierne”, siger FN’s højkommissær for menneskerettigheder Zeid Ra'ad Al Hussein. Præsident Pierre Nkurunziza er blevet vældig upopulær, efter at han tidligere på året besluttede at opstille til præsidentvalg for tredje gang. Over 200.000 burundiere er flygtet til udlandet og lever dér under kummerlige forhold. Over 21 mio. yemenitter i nød som følge borgerkrig Omkr. 21,2 mio. mennesker eller 82 pct. af Yemens befolkning savner grundlag for livets opretholdelse, oplyser FN’s Koordinationskontor for Humanitære Anliggender (OCHA). De mangler mad og vand, 320.000 børn er alvorligt underernærede. Den almindelige sundhed er i fare, fordi affald ikke bringes væk, 1,8 mio. børn går ikke i skole. 2,3 mio. er hjemstavsfordrevne, dvs. på flugt i andre dele af landet end deres hjemegn. 5300 har mistet livet på grund af borgerkrigen.

En tredjedel af Iraks befolkning i overhængende nød Der er forfærdende og udstrakt nød blandt 10 mio. ud af Iraks samlede befolkning på 33 mio., fremgår det af en rapport fra FN’s assisterende generalsekretær for humanitære anliggender Kyung-wha Kang, som netop har besøgt Iraks hovedstad Bagdad og de irakiske kurderes hovedby Erbil. Især på grund af terrororganisationen IS' hærgen er omkr. ti mo. mennesker nu afhængige af internatonal nødhjælp, mens 3,2 mio. irakere er interne flygtninge. FN’s humanitære underorganisation OCHA anmodede i juni om 498 mio. $ til at løse sine opgaver i Irak, men havde her ved årets afslutning kun modtaget mindre end 50 pct.af dette beløb.

FN udsender nye retningslinjer for pesticide-lovgivning FN’s landsbrugs- og fødevareorganisation FAO og Verdenssundhedsorganisationen WHO har udsendt nye retningslinjer for pesticide-lovgivning og klassificering, der afspejler den udvikling, der har fundet sted, siden FN lancerede sin første kodex for brugen og distributionen af pesticider. Man véd nu meget mere om de langsigtede virkninger. I løbet af de sidste 15 år er det globale pesticidemarked blevet fordoblet og har i dag et samlet salg på 50 mia. $ om året. Det er særlig vigtigt, at brugen af pesticider ikke går ud over den offentlige sundhed. Stort japansk firma opretter fond på 10 mio. $ til hjælp for flygtninge Et japansk firma, First Retailing Company, de ejer en stor tøjkæde ved navn UNIQLO, har oprettet en fond på 10 mio. $ med henblik på at uddele vintertøj til flygtninge, der kommer til Europa. ”Omkr. 60 mio. mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjemlande – det svarer til halvdelen af Japans befolkning”, udtaler FN’s flygtningehøjkommissær Antonio Guterres, der til næste år afløses af den italienske diplomat Filippo Grandi, tidl. Generalkommissær for UNRWA, FN's særlige hjælpeagentur for Palæstina-flygtningene. Firmaet har dog siden 2006 været engageret i hjælp til flygtninge. Den aktuelle donation vil komme flygtninge fra 37 lande til gode. Den globale turisme steget med godt 4 pct. Antallet af turister på rejse rundt i verden steg i de første otte måneder af 2015 til 810 mio., eller fire pct. mere end i den samme periode i 2014, fremgår det af FN’s Verdensturismebarometer. Asien og Stillehavsområdet, Nord- og Sydamerika samt Mellemøsten havde alle fire pct.s stigning, mens tallene for Afrika er usikre, om end skønnet til en fem pct.s nedgang. Europa havde fem pct.s fremgang. Barometeret fremstilles af Verdensturismeorganisationen (UNWTO), som har sæde i Madrid. Kina leverer en stor del af de mange udlandsrejsende turister i form af en tocifret procentuel stigning – og det kommer særlig modtagerlande som Japan, Thailand, USA og forskellige europæiske stater til gode. 13

Tanzania nyskabende med fødselsregistrering pr. mobiltelefon Tanzania er ét af de lande med den sløjeste registrering af nyfødte: Omkr. 80 pct. af befolkningen er som følge heraf ikke i besiddelse af et certifikat på deres eksistens, fremgår det af en folketælling i 2012. De er således unddraget simpel retsbeskyttelse, ret til sundhedspleje og skolegang. Fødselsregistrering giver også en vis sikkerhed mod udnyttelse, i værste fald børnearbejde, menneskehandel og alt for tidligt krav om at gå ind i hæren. Men nu er et nyt system, baseret på registrering pr. mobiltelefon, ved at blive gennemført i hele Tanzania. Den nyfødtes navn, køn, fødselsdato plus div. familiedetaljer indtelefoneres til en central database. Systemet skal være fuldt gennemført i løbet af fem år. 290 mio. børn verdens over skønnes at være uden fødselscertifikat. ILO presser på for at få staterne til at ratificere ny traktat Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO vedtog i 2014 en protokol til organisationens konvention om tvangsarbejde af 1930 med det formål, at staterne identificerer, hvad der måtte findes af tvangsarbejdere inden for deres grænser, sigtende mod at give dem kompensation og endog straffe de arbejdsgivere, der har holdt dem i denne form for arbejde. Men det kniber med tilslutningen – foreløbig har kun én stat, Niger, tiltrådt protokollen. Dog kræves der kun to ratifikationer for at få den til at træde i kraft. ILO skønner, at 21 mio. mennesker verden over kan betegnes som tvangsarbejdere. Rige stater som Qatar og Saudi-Arabien er særligt i ILO's søgelys. Nu dør betydelig færre kvinder i barselsseng Risikoen for, at en kvinde dør under en nedkomst, er reduceret til det halve af, hvad den var for 25 år siden, fremgår det af en rapport fra Verdensbanken, Verdenssundhedsorganisationen WHO plus flere andre FNsærorganisationer. Det var ellers FN’s mål inden udløbet af 2015 at have fået nedsat sådanne dødsfald med 75 pct., men kun ni stater er kommet så langt. Dødeligheden blandt barslende kvinder var i 1990 532.000, men var i 2015 faldet til 303.000. Man kan også sige: For hver 100.000 levendefødte børn vil 216 kvinder dø.

Afghanistans opiumshøst dalende Opiumshøsten i Afghanistan faldt i 2015 med 19 pct. sammenlignet med året før, fremgår det af en statistik fra FN’s Kontor for Rusmidler og Kriminalitet (UNODC). Det areal, der dækkes af opiumsmarker androg i 2015 183.000 ha sammenlignet med 224.000 ha i 2014. Det er første gang siden 2009, at det samlede areal er blevet mindre. Den potentielle opiumsproduktion beløb sig til 3300 tons, svarende til et 48 pct.s fald i forhold til 6400 tons i 2014. Det gennemsnitlige udbytte pr ha er 18,3 kg. FN-mandat i Haiti forlænget FN’s Sikkerhedsråd har forlænget mandatet for FN’s Stabiliseringsmission (MINUSTAH) i Haiti til oktober 2016, idet rådet samtidig anbefaler en udvidelse af styrken til 2370 soldater og 2061 politifolk. Der er megen vold og organiseret kriminalitet, handel med mennesker, herunder børn, samt narkotikahandel i landet. Der er også alt for mange våben i omløb. Forholdene er forværrede i det sidste halve år: Der efterspørges bedre beskyttelse af kvinder og børn foruden en styrkelse af fødevareforsyningen. Omkr. to mio. børn i yderste nød i Den Centralafrikanske Republik Omtrent tre år efter at den voldelige konflikt brød ud i Den Centralafrikanske Republik er 1,2 mio. mennesker kastet ud i en eksistenskamp, som udfordrer FN’s Børnehjælpefond UNICEF. To mio. børn er i nød som ofre for de kampe, der siden december 2012 har raset mellem kristne og muslimer. Omkr. 400.000 mennesker er internt fordrevne, et tal der siden september i hovedstaden Bangui er blevet forøget med 39.000. 500.000 lever som flygtninge i nabolandene. UNICEF har appelleret til omverdenen om 70,9 mio. $ til at løse nødhjælpsopgaver, men har hidtil kun modtaget 37 mio. $. Tre mio. børn i Nepal i faretruende situation Igennem de seneste 15 uger er Nepals import af vitale råvarer blevet stærkt begrænset på grund af den uro, som vedtagelsen af landets nye forfatning har udløst. De statslige lægemiddellagre er løbet tør for vacciner mod tuberkulose, mens forråd af andre vacciner og antibiotika er skrumpet betydelig ind. Med den tilstundende vinter er iflg. UNICEF opstået en faretruende situation i et land, som i forvejen er hårdt ramt på grund af to jordskælv i april og maj. Det gik ud over 200.000 familier, som stadig er indlogeret i nødboliger. Det er barsk i en højde af 1500 meter 14

Henrik Døcker anmelder… Fortællinger fra FN's fødselsår – 1945 Ian Buruma: År Nul – En fortælling om 1945, 400 sider, Gyldendal Hvordan så verden, og særlig Europa, ud, hvad tænkte og gjorde de mennesker, der var sluppet levende gennem 2. Verdenskrig i 1945? Dette store tema har den britisk-hollandske historiker og forfatter, professor Ian Buruma givet en beundringsværdig detaljeret og medrivende beskrivelse af. Læs denne formidable bog om år nul for det positive fredsarbejde, FN kom til at stå for - i 70 året for dets tilblivelse.

Samtalebog om FN i dag Anders Agner Pedersen: FN – Vores sidste, bedste håb, 134 sider, People's Press Titlen på denne lille bog er dragende – ordene stammer fra den amerikanske John F. Kennedys indsættelsestale i 1961. Bogen består af 15 interviews med folk, der har eller har haft et tæt forhold til FN, eller som kan kaldes FNeksperter. Alt i alt er der tale om en bog, som er skrevet ud fra en passioneret tro på FN's undergørende virkning i et forsøg på gennem lange, snakkende interviews med ofte meget forudsigelige svar, at overbevise læseren.

Flemming Rose gør status ti år efter Muhammed-tegningernes fremkomst Flemming Rose: Hymne til friheden, 186 sider, Jyllands-Postens Forlag I tiåret for Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne er det rimeligt at spørge, om forståelsen af ytringsfrihedens betydning på nogen måde har flyttet sig i forhold til den begrænsning af den, enorme mængder af mennesker dengang mobiliserede? Dette spørgsmål får man dog ikke noget svar på i Flemming Roses nye bog – og måske lader det sig ikke rigtig besvare.

Forsøg på at forstå Putins Rusland – og hans storrussiske drømme Vibeke Sperling: Russernes drømme, 258 sider, Gyldendal Journalist Vibeke Sperling hører til blandt vore ypperste Ruslands-eksperter, så det må anbefales at erfare, hvad hun har på hjerte, når hun begår en ny bog.

Tæt på en stribe cambodianeres uhyggelige minder fra De røde Khmerers blodbad Eline Mørch Jensen: Elefantens blodige bug, 181 sider, Jensen & Dalgaard De Røde Khmerers kortvarige og blodige rædselsregime 1975-79 er næppe beskrevet så fortættet, så nærværende som i Eline Mørch Jensens bog. Det er dybt gribende at læse hendes mange portrætter, af bødler, af ofre, af et udsnit af de ubeskriveligt mange skæbner, da de forhærdede samfundsomstyrtere myrdede løs.

Fredens farlige fjender Jakob Sheikh: Danmarks børn i hellig krig, 568 sider, Lindhardt og Ringhof Det er imponerende, hvor mange facetter af unge danske muslimers tilværelse, Sheikh har fået med. Ikke mindst kommunikationen mellem én af de bortdragne og hans mor gør indtryk. Men beretningerne er langstrakte og har ret meget til fælles, ergo en tendens til næsten-gentagelser.

Indtryk fra en dansk indvandrer-ghetto Ahmad Mahoud: Sort land – fortællinger fra ghettoen, 190 sider, People's Press Som sådan er den værd at læse, fordi den giver det indblik bag kulisserne hos en gruppe nydanskere, flertallet af den danske befolkning har svært ved at forstå. Et miljø, hvor omgang med danskere regnes for upassende, og hvor der hersker en meget autoritær stemning med familiefaderen som overhoved.

Saudi-Arabiens særlige middel mod uefterrettelige landsmænd Raif Badawi: 1000 piskeslag fordi jeg siger hvad jeg tænker, 90 sider, Dansk PEN Dansk PEN har ihærdigt gjort opmærksom på den unge saudi-araber Raif Badawis frygtelige skæbne. Som en modig blogger på det arabiske medie Al-Jazeera har han luftet en række højst utraditionelle synspunkter, der har virket som en rød klud på myndighederne i hans land. Den i dag 30-årige Badawi fik de første 50 piskeslag i januar 2015, men den ugentlige piskning, der skulle have påfulgt dette, er ikke indtruffet. På basis af en tysk udgivelse har tre danske PEN-medlemmer redigeret denne lille bog med en række tekster fra Badawis blogs. Læs anmeldelserne i deres helhed på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger. 15

Bliv medlem. Fordi vi tror på globalt ansvar. Ved at blive medlem støtter du vores arbejde for bl.a. at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser gennem FN. Jo flere vi er, jo stærkere vores stemme. Som medlem får du  muligheden  vores  en  det

får at deltage i et eller flere af vores netværk i Aalborg, Aarhus eller København

medlemsblad, GLOBAL, der udkommer 4 gange om året,

månedlig mail med overblik over fyraftensmøder, konferencer og andre arrangementer kan også være du har lyst til at være aktiv i vores Skoletjeneste?

Læs mere om os og vores arbejde på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk eller find os her

FN-forbundet

@FNforbundetDK

facebook.com/FNforbundet.dk