GLOBAL

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 2 APRIL 2014

1

REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Rick Bajornas ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang: Juni 2014 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar.

Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K.

FN er folkenes stemme ”Vi, De forenede Nationers folk…”. Sådan indledes FN-pagten med en markering af ideen om, at FN skal repræsentere folkenes fælles interesser. Ikke staternes, ikke regeringernes, men folkenes. FN udgøres imidlertid af stater og tilmed af stater, der finder det legitimt at varetage egeninteresser. Det ser vi tydeligst ved stormagternes vetoret i Sikkerhedsrådet, hvor en stat med en egeninteresse i en sag kan hindre en beslutning, uanset om resten af verdenssamfundet måtte mene anderledes.

FN er mere end et Sikkerhedsråd, det er også debatterne i Generalforsamlingen, der kan sætte en international dagsorden. Det er arbejdet i FN’s særorganisationer. Flere og flere konventioner sætter nye standarder. Deklarationen om oprindelige folks rettigheder er et godt eksempel på FN’s indsats i folkenes interesser.

De oprindelige folk har ikke deres egen stat til at varetage deres interesser, så de har om nogen behov for det internationale samfunds opmærksomhed.

Det sker i september, hvor der afholdes en verdenskonference for indfødte folk. Det sker i form af en såkaldt ”high level session” i generalforsamlingen.

FN-forbundet understreger vigtigheden af arbejdet for de oprindelige folk med udgivelse af dette temanummer af Global. I en række artikler fortælles om de særlige problemer, som de oprindelige folk står over for, og hvordan FN-systemet har behandlet dem. Det er spørgsmål som kulturel integritet, sproglige rettigheder og ret til territorier. Nogle er tillige berøvet basale menneskerettigheder, fordi de ikke er registrerede og dermed ikke har mulighed for at kunne modtage f.eks. undervisning og lægehjælp.

Som del af civilsamfundet har FN-forbundet en forpligtelse til at rette opmærksomheden mod de udsatte befolkninger. Som dansk organisation har vi et særligt ansvar for den oprindelige befolkningsgruppe, der lever inden for vores statslige ramme, nemlig grønlænderne. De lever i et område, der er særligt berørt af de globale klimaændringer, og deres traditionelle kultur er udfordret. Staterne har en forpligtelse til at hjælpe de indfødte folk, der lever i deres lande, og civilsamfundet skal holde staterne og verdenssamfundet op på denne forpligtelse.

Flemming Thøgersen Hovedkasserer og medlem af forretningsudvalget i FN-forbundet

2

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

FN-forbundet udtaler: FN-styrker til Ukraine

SIDE 6

Rum for forandring i Guatemalas højland

SIDE 7

Hvem er de oprindelige folk?

SIDE 8

En bæredygtig fremtid for Arktis?

SIDE 10

Kan en befolkningsgruppe fravælge sin egen stat?

SIDE 12

Internationalt overblik

SIDE 13

Henrik Døcker anmelder

SIDE 15

3

Nyt fra FN-forbundet En institution takker af Efter mere end 30 år hos os i FN-forbundet, trækker Yvonne Petersen sig tilbage for at gå på efterløn. Hun har været en uvurderlig støtte på sekretariatet gennem alle disse år, hvor hun har holdt snor i os i Forbundet lige fra Skoletjenesten til FN-forbundets Venner – og ikke mindst sine kollegaer gennem tiden.

For det – og sikkert meget mere – skylder vi dig, Yvonne, et stort TAK!

Dette års Commission on Population and Development (CPD) er netop afsluttet.

Vores kommunikationspraktikant, Cecilie Morville var med til forhandlingerne i New York, hvorfra hun holdt os opdaterede undervejs. Du kan læse hendes kommentar til slutdokumentet på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk

Forsiden denne gang: Dyb koncentration under åbningen af det 12. Permanente Forum for Oprindelige Folk i New York 2013

Nu kan du også følge os på Twitter!

Find os på @FNforbundetDK og @Globalisdk

4

on of Denti ia c o s s A th Nations You d e it nu på facen U e d s e r e r e e ll c a n m la e 4 31. maj 201 mere! Find d r ø h g o m o .K mark—UNYA YADK book.com/UN

Intromøde for Skoletjenesten Mandag den 29. april holdt FN -forbundets skoletjeneste intromøde. Marie og Mikkel fra Skoletjenesten bød de 25 unge FN-interesserede velkommen og fortalte om, hvad skoletjenesten laver, samt hvilke fordele og muligheder den bringer. At være en del af Skoletjenesten giver både mulighed for at lære mere om FN´s arbejde, internationalt politik samt videreformidling på en sjov måde.

Skoletjenesten arbejder med at udvikle og afholde undervisning om FN´s arbejde og international politik og varierer undervisningen med spændende rollespil om internationale problematikker, der hjælper elevernes forståelse for internationale forhold gennem leg og læring. Gennem (mini)Model

Sæt

United Nations får eleverne åbnet øjnene for, hvorfor arbejdet i Sikkerhedsrådet kan være udfordrende og hvilke problematikker landene står overfor.

Med så mange nye ansigter i Skoletjenesten, vil der i den grad være mulighed for videreudvikling af nye spil og læring om FN. Derudover er det et spændende tidspunkt for FN-forbundets frivillige, da United Nations Youth Association (UNYA) er ved at blive startet og vil blive lanceret i FN-byen den 31. maj. UNYA vil være et bredt fællesskab af FNinteresserede unge mennesker, som kan mødes og sammen lære, ikke kun om FN som organisation, men om verden den handler i.

Ole Olsen, formanden for Menneskerettighedsudvalget var inviteret til at fortælle om FN-forbundet med fokus på arbejdet med menneskerettigheder. Han fik fanget de fremmødtes interesse ved at fortælle om de mange dele af arbejdet med menneskerettigheder. F.eks. om hvordan man nu har fået fokus på digitale menneskerettigheder gennem internettet og de sociale mediers muligheder, som ingen selvfølgelig kendte til i 1948. Aftenen rundede af med spørgsmål og tilmelding.

Er du også interesseret i at være med i Skoletjenesten, så skriv til koordinator Marie Heldgaard Laursen: marieheldgaard@gmail.com.

Der vil blive afholdt gruppeinterviews i løbet af maj.

i kalenderen allerede nu til, når vi holder Landsmøde 2014 den 25.-26. oktober i København!

5

FN-forbundet udtaler FN-forbundets Repræsentantskab mødtes lørdag den 26. april i København, hvor der skulle tales økonomi og strategi inden Landsmødet til oktober. Der blev dog også plads til en livlig diskussion af situationen i Ukraine. Det kom der denne udtalelse ud af

FN-styrker til Ukraine FN-forbundet ser med dybeste alvor og bekymring på udviklingen i Ukraine. Der er tale om den alvorligste konflikt i Europa i mange år med vidtrækkende følger for sikkerheden i Europa.

Krisen så ud til at finde en løsning ved aftalen af 21. februar 2014, men oppositionens overtagelse af magten i Kiev og den russisk-venlige magtovertagelse på Krim umiddelbart efter blev fulgt op af den russiske annektering af halvøen. Spændingen er siden steget både internationalt og internt i Ukraine og faren for en åben krig er nu til stede. Tillige har situationen skabt betydelig uro i andre europæiske lande med uløste territoriale konflikter og nationale mindretal.

Krisen har været behandlet i FN’s sikkerhedsråd, hvor alene Ruslands anvendelse af vetoretten hindrede at verdenssamfundet kunne udtale en afstandtagen fra Ruslands territoriale overgreb mod Ukraine.

Med Geneve-aftalen af 17. april 2014 har Ukraines regering med støtte fra Rusland, EU og USA skabt en ny åbning for en fredelig løsning. Det må med tilfredshed konstateres, at OSCE vil blive inddraget i overvågningen af situationen. Imidlertid er denne aftale udfordret af yderligtgående gruppers provokationer, og krigstruslen er fortsat til stede. Derfor mener FN-forbundet også, at der er brug for at indsætte en upartisk og neutral FN-styrke i samarbejde med den aftalte OSCE-mission.

Den russiske føderation har ved annekteringen af Krim sat sig ud over folkeretten. Den russiske doktrin om retten til at intervenere til beskyttelse af russiske mindretal uden for Ruslands grænser er en alvorlig trussel mod fred og stabilitet i regionen. Samtidig har oppositionens bemægtigelse af magten i Kiev, med deltagelse af ekstreme højrepartier på centrale poster i regeringen og administration, gjort det vanskeligt for mange ukrainere i øst at se det som deres regering. At dette vækker bekymring i Rusland er forståeligt, men ikke et tilstrækkeligt retsgrundlag for direkte indgreb i et nabolands suveræne anliggender, i henhold til FN-pagten.

Den gensidige afhængighed mellem lande i Europa tilsiger et samarbejde, hvor konflikter løses ved ikkevoldelige midler. Men hvis krisen munder ud i en afbrydelse af væsentligt økonomisk og miljømæssigt samarbejde bliver vi alle tabere på langt sigt. Det gælder ikke mindst, når energiforsyning bliver brugt til politisk pression.

Ukraine er en selvstændig stat, anerkendt af FN og alle europæiske stater, inklusiv Rusland. Ukraine har ret til respekt for dets territoriale integritet. De politiske forhold i landet må bringes på plads under ordentlige internationalt overvågede forhold uden pres udefra. Rusland, EU og USA må bidrage til en løsning frem for at bruge kræfterne på gensidige trusler og sanktioner. En varig og stabil løsning på krisen forudsætter inklusion af alle berørte parter i Ukraine.

På lidt længere sigt haster det med at få en ny ”Helsinki-aftale” for Europas sikkerhed på plads, som tager hensyn til alle landes sikkerhed og samtidig fastlægger procedurer for løsning af de ”frosne” konflikter, der for øjeblikket truer stabiliteten i Europa. De organisatoriske rammer er til stede, men der mangler gensidig tillid og samarbejde mellem de væsentlige aktører.

FN-forbundet opfordrer de relevante internationale organer, herunder især FN og OSCE til at gøre deres yderste for at hindre, at konflikten eskalerer til fare for fred og sikkerhed i Europa. Ukraines suverænitet skal sikres, hvad der bl.a. indebærer, at den fremtidige status for Krim afgøres indenfor folkerettens rammer. Der er også behov for, at Ukraines hjælpes økonomisk på fode, og for at landet får bistand til at udvikle et demokratisk retssamfund med respekt for menneskerettigheder, ikke mindst rettigheder for nationale og religiøse mindretal. En fredelig og demokratisk afvikling af præsidentvalget den 25. maj er i den forbindelse et vigtigt skridt på vejen.

6

Rum for forandring Guatemalas højland Mayaindianere i Guatemala har igennem landets historie været genstand for systematisk diskrimination og undertrykkelse. Staten har tjent som instrument til beskyttelse og vedligeholdelse af disse magtstrukturer, der efterlader mayaindianerne geografisk, økonomisk og socialt isoleret fra resten af landet. Hidtil har denne isolation set ud til at beskytte dem mod HIV. Imidlertid påpeges det nu, at HIV-forekomsten er meget højere end antaget på grund af massiv underrapportering blandt mayaindianerne, da test- og rådgivningstjenester er ikke-eksisterende i områder med mayaindiansk flertal.

Af Katja Gryl, Cand.Comm. Roskilde Universitet

for, hvad det indebærer, og hvordan man kan beskytte sig. Dette har især alvorlige konsekvenser for kvinderne, som ved graviditet før ægteskabet bliver afvist af kæresten og lokalsamfundet og således mister sine økonomiske og sociale ressourcer. Ligesom en gift mayaindiansk kvinde på grund af økonomisk afhængighed er tilbøjelig til at acceptere utroskab og dermed sætte sig selv i risiko for HIV transmission. I overensstemmelse med dette fortæller Maria: ”… hvis han har en elsker og arbejder, og giver mig mad. Hvis han giver mig tøj, så er det fint. Hvis han elsker mig og giver mig mad, og han har en elsker, så ja, men hvis ikke så er det en dårlig ting”.

Ifølge UNAIDS peger netop faktorer som geografisk isolation, fattigdom, begrænset adgang til uddannelse og sundhedsfaciliteter, og således information om sex, HIV og prævention, på det mayaindianske højland som en tidsindstillet epidemiologisk bombe. Særligt udsatte er de mayaindianske kvinder, der er de ultimative ofre for den sociale og økonomiske ulighed, der dikterer kvinders underlegenhed og uvidenhed om deres krop.

Tabu, myter og mangel på information

Rum for forandring

Sex er stærkt tabuiseret i mayaindianske samfund, og, influeret af kirken, advokeres der for seksuel afholdenhed uden for ægteskabet. I denne ånd dikteres unges uvidenhed om deres krop såvel som sex, graviditet og prævention: ”…min mor skældte mig ud da jeg spurgte om sex og graviditet, og hun ville ikke fortælle mig om det” fortæller 14årige Maria fra Patzité i Guatemalas højland. Samtidig forklarer Hilaria, Marias veninde, hvad de har lært i skolen: "Hvis der går en uge efter min menstruation og jeg har sex, bliver jeg gravid, men hvis der går femten dage er jeg beskyttet mod graviditet.” Konspireret med mangel på sundhedsfaciliteter og statens manglende vilje til at prioritere forebyggelse af HIV i højlandet, efterlades unge mayaindianere således med ingen eller ukorrekt information fra bl.a. familien eller kirken.

Mayaindianske unge, udklædt som klovne, forsøger at bryde tabuet omkring sex, HIV og prævention. Under navnet Proyecto Payaso (Klovneprojektet) rejser de fra landsby til landsby og laver teater og workshops om seksuel sundhed og rettigheder. Idéen er, at man gennem klovneri på en sjov og uskyldig måde kan få adgang til at oplyse og gå i dialog om et ellers tabubelagt emne. Klovneinterventionerne bliver udført på mayaindianske sprog af dedikerede unge mayaindianere. En af dem er Juanita, som efter seks år som klovn stadig kæmper for sagen:”… mine venner har forladt mig, og folk taler dårligt om mig. Nogle gange bliver man virkelig skuffet, men det er der, jeg skal vise den energi. jeg har til at investere i fremtiden. For der er meget at gøre, der er meget arbejde. Man skal være i stand til at græde og grine, og man skal kunne lede mennesker som nogle gange er som sten. Min søster siger til mig, at hvis jeg ikke taler, er det stenene der vil tale i fremtiden.”

Mellem idealer og virkelighed – seksuel sundhed i højlandet Men realiteten er, at flere og flere unge mayaindianere i dag har sex før ægteskabet. Ligesom bl.a. stigende arbejdsmigration på grund af fattigdom og ufrugtbar jord i de isolerede områder, hvor mayaindianerne bor, har resulteret i, at utroskab ikke længere er et fremmed koncept. Ifølge pigerne fra Patzité , er der mange mænd der er utro, særligt dem der arbejder uden for landsbyen:“… de mænd, der arbejder i en anden by, finder ofte en elsker” fortæller Hilaria. Ifølge Alicia er flere mænd fra landsbyen deres koner utro: “En mand har tre kvinder, konen er herfra og de andre er fra Palanchix. Sådan er de, de mænd der har en pick-up .”

Efter at have set et klovneshow i Patzité, reflekterer Maria over hvordan hun vil handle, hvis en dreng vil have sex med hende, og hun ikke vil: “Hvis jeg ikke vil, vil han nok tilgive mig, men jeg går kun hertil..” siger hun, og tegner en streg i luften foran sig. “Så vil jeg lære ham, hvad klovnene lærte mig”.

Så mens staten systematisk vender det blinde øje til højlandet og samfundet fastholder en tro på seksuel afholdenhed, er virkeligheden blevet en anden for mange mayaindianere, i særdeleshed de unge, hvilket resulterer i en befolkning, der praktiserer sex uden forståelse

Proyecto Payaso (Klovneprojektet) Foto/ Katja Gryl

7

Hvem er de oprindelige folk?

Af Cecilie Morville Stud.mag i antropolgi ved Københavns Universitet og kommunikationspraktikant ved FN-forbundet Hvem er de oprindelige folk?

have negativ indflydelse på accepten fra andre. Analfabetisme er et udbredt problem, der har betydning for deres sociale og økonomiske status, hvilket betyder at oprindelige folk i mange tilfælde er udelukket fra beslutningsprocesserne vedrørende deres fremtid. De er ofte frataget deres grundlæggende menneskerettigheder og eksempler på diskrimination er talrige.

Garifuna-folket, Miskito-folket, Rama-folket, Ulwafolket. Listen er lang over forskellige grupperinger af oprindelige folk, som findes verden over. Fra nord til syd og fra øst til vest. Der er over 370 millioner mennesker i over 90 lande i alle regioner i verden, der regnes for at tilhøre et oprindeligt folk. Oprindelige folk udgør 5% af verdens befolkning, men 15% af verdens fattige.

Selvom de oprindelige folk er minoriteter de fleste steder, så udgør de ikke mindre end 90% af verdens kulturelle diversitet.

Klimaforandringerne har især betydning for oprindelige folk. Ved naturkatastrofer er oprindelige folk som oftest de hårdest ramte. F.eks. da tyfonen Yolanda ramte Filippinerne i 2013, var Tagbanua-folket, der lever på øgruppen Calamianes i den sydvestlige provins Palawan, de hårdest ramte. Fordi oprindelige folk ofte er bosat i isolerede, fjerntliggende områder, er det ikke kun under naturkatastroferne de er særligt udsat, men også i efterløbet, da hjælpen ikke kommer ud. Derfor er de særligt udsat for sult og sygdomme i kølvandet på naturkatastrofer.

Fordi oprindelige folk omfatter så stor en gruppe af meget forskellige folk, har der været en del uenigheder forbundet med, hvordan de skal defineres. I et forsøg på at løse uenighederne om, hvem der kan identificere sig som oprindelige folk, har FN foreslået en definition, der baserer sig på fem fundamentale elementer. For at kunne påkalde sig oprindelige folks rettigheder skal man:     

Også andre steder i verden, er de oprindelige folk pga. klimaforandringer udsatte. De grønlandske inuitters sælfangst er truet pga. den smeltende is. De canadiske indianere er truede af et af verdens største nye industriprojekter; udvinding af oliesand. Og stammefolk fra Indien, der i århundrede har boet i flodområder, ser nu deres hjem ødelagte af de oversvømmede flodområder.

Være udsat for diskrimination og/eller marginalisering Have et særligt forhold til jorden, hvor forfædrene har boet Geografisk bo i disse territorieområder Udtrykke sig specifikt kulturelt Have sit eget sprog

Rettigheder

Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder

IWGIA (International Work Group for Indigenous Affairs) er en international interesseorganisation, som støtter oprindelige folks kamp for menneskerettigheder, selvbestemmelse, ret til territorium, kontrol af jord og ressourcer, kulturel integritet, samt retten til udvikling.

Deres arbejde med oprindelige folk er først og fremmest styret af en rettighedsbaseret tilgang, hvor et centralt princip er, at menneskerettighederne er et grundlæggende redskab til at forbedre den økonomiske og politiske situation hos marginaliserede oprindelige folk.

Oprindelige folks rettigheder skal anerkendes og respekteres af det samfund, der omgiver dem og de oprindelige folk skal inddrages i alle beslutninger, der vedrører deres fremtid.

Erklæringen anerkender en bred vifte af oprindelige folks menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Disse inkluderer retten til: 

Uindskrænket selvbestemmelse



En umistelig kollektiv ret til ejerskab, brug af og kontrol over jord, territorier og andre naturressourcer



Bevaring og udvikling af egne politiske, religiøse, kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner



Beskyttelse af deres kulturelle og intellektuelle ejendom

IWGIA arbejder med alle regimer i menneskerettigheder, herunder politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. De lægger særlig vægt på de kollektive rettigheder, såsom retten til selvbestemmelse og udvikling på egne betingelser, oprindelige folks kollektive rettigheder til jord, retten til ikke-diskrimination og retten til at bevare deres eget sprog og kultur.

FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder skaber en god ramme for at imødegå fortidens fejltagelser. Den er samtidig også en vision for samarbejde og partnerskab i fremtiden mellem stater og oprindelige folk på grundlag af retfærdighed og respekt for alle menneskers rettigheder.

>>

De hårdest ramte Desværre lever mange oprindelige folk under værre forhold end ikke-oprindelige folk. Deres kultur kan ofte 8

Retten til selvbestemmelse var ikke inkluderet i den historiske Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948, men blev inkluderet i første artikel i FN´s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og FN´s konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966. Ved at anerkende folks ret til selvbestemmelse var fundamentet lagt for en fremtidig diskussion af oprindelige folks ret til selvbestemmelse.

1970

FN vedtog at iværksætte en undersøgelse om krænkelser mod oprindelige folk og kort efter indvilgede medlemslandene i, at lade FN udførte et studie af problemet omkring diskrimination af oprindelige befolkninger. Dette resulterede i, at FN åbnede sine døre for et stort antal af oprindelige folks repræsentanter fra verden over.

1982

FN´s Højkommissariat for Menneskerettigheder etablerede arbejdsgruppen for oprindelige folk som et forum, der kunne lytte til oprindelige folks bekymringer og arbejde for oprindelige folks rettigheder. Gruppen mødes en uge årligt i Geneve i juli.

1993

blev markeret som Internationalt år for verdens oprindelige folk. For første gang i FN´s historie talte oprindelige folks ledere direkte fra podiet i Generalforsamlingen. Målet for året var, at styrke internationalt samarbejde for at løse de problemer som oprindelige folk stødte på indenfor menneskerettigheder, miljø, udvikling, uddannelse og sundhed. Temaet for året var: "Oprindelige folk: Et nyt partnerskab". Det overordnede mål for året var, at udvikle et nyt og retfærdigt forhold mellem det internationale samfund, stater og oprindelige folk baseret på deltagelse af oprindelige folk i planlægningen, implementeringen og evalueringen af projekter relateret til deres leveforhold og fremtid.

1994

FN’s Generalforsamling’s oprettelsen af Den Internationale Dag for Verdens Oprindelig Folk, der er blevet fejret hvert år lige siden den 9. august

19952004

Det første internationale tiår for verdens oprindelige folk. Målet for tiårene er at styrke oprindelige folks stemme i det internationale samfund, og et primært mål var etableringen af Det Permanente Forum for Oprindelige Folk, et rådgivende organ under FN´s Økonomiske og Sociale Råd, der udelukkende arbejder med spørgsmål vedrørende oprindelige folk.

Det Permanente Forum afholdt deres første møde i maj 2002.

20042014

Det andet internationale tiår for verdens oprindelige folk

2007

13. september vedtog FN´s Generalforsamling deklarationen om oprindelige folks rettigheder. Deklarationen bygger på det grundlæggende princip om folkenes ret til selvbestemmelse med særlig understregning af retten til at udvikle et internt selvstyre. Deklarationen vil derfor være et vigtigt udgangspunkt i det fremtidige arbejde med at sikre oprindelige folks menneskerettigheder og deres overlevelse gennem respekten for deres kultur, sprog og levevis. 144 stater stemte for erklæringen, mens kun Canada, Australien, New Zealand og USA stemte imod.

2014

12. - 23. maj 2014 - 13. Session of the United Nations Permanent Forum on Indigenous Issues

Change makers Der er heldigvis mere og mere fokus på oprindelige folks rettigheder. Deres viden om naturen er uerstattelig og skal beskyttes og bruges som eksperter på bæredygtig udnyttelse af naturen. Den 12.-23. maj 2014 vil den 13. session af FN´s Permanente Forum for Oprindelige Folk finde sted i New York. Temaet for dette års møde er “Principles of good governance consistent with the United Nations Declaration

on the Rights of Indigenous Peoples: articles 3 to 6 and 46”. FN´s Permanente Forum for Oprindelige Folk i år kan faktisk være det sted, hvor diskussionen for alvor begynder, og hvor oprindelige folk kan begynde at se lyset for enden af den lange historiske tunnel, hvor de bevæger sig fra subjekter af landenes regeringer til gensidigt anerkendte regeringer.

9

Behandlingen af oprindelige folk i FN-systemet gennem tiden

1966

En bæredygtig fremtid for Arktis?

UN Photo/ Mark Garten

Af Torleif Jonasson Generalsekretær for FN-forbundet

”Klimasystemets opvarmning er utvetydig, og siden 1950'erne er mange af de observerede ændringer uden fortilfælde over årtier og helt op til årtusinder. Atmosfæren og havene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, havniveauet er steget, og koncentrationen af drivhusgasser er øget.”

Stigende temperaturer medfører stadig mere isfrit farvand rundt om Nordpolen. Det betyder dels muligheden for en øget skibstrafik mellem kontinenterne, dels en øget adgang til råstoffer i den arktiske undergrund.

Ikke nok med at klimaforandringerne i sig selv skaber problemer for den arktiske natur, hvor f.eks. sæler og isbjørne mangler fast is til deres jagt, det åbner også op for yderligere miljøbelastninger. Ikke kun hvis det går galt, som hvis et tankskib springer læk, men også under de nye ”normale” forhold. Lydforureningen i forbindelse med soniske undergrundsundersøgelser går hårdt ud over det følsomme dyreliv.

”Ved tiltagende opvarmning er nogle fysiske systemer og økosystemer i fare for bratte og drastiske forandringer, såkaldte tipping points.” ”Modvirkning af klimaændringer kræver et globalt samarbejde om reduktion af drivhusgasudledninger.”

International regulering

Citaterne stammer fra tre delrapporter fra FN’s klimapanel, IPCC, udgivet som optakt til IPCC’s femte hovedrapport, der udkommer i oktober 2014. Rapporterne fortæller historien om markante klimaændringer og om konsekvenser for planter, dyr og mennesker.

Danmark har inviteret til uformelle dialogmøder mellem verdens miljøministre i Grønland, hvor man tydeligt kan se resultaterne af udviklingen – det Arktiske område er det sted på kloden, der opvarmes hurtigst, med stadig mindre is og smeltende gletsjere som følge.

Den overordnede ramme for reguleringen af mellemstatslige aktiviteter i det arktiske område er FN’s Havretskonvention (UNCLOS), der giver de arktiske kyststater (Canada, Danmark/Grønland, Norge, Rusland og USA) fuld jurisdiktion over det ydre og indre territorialfarvand op til 12 sømil fra kystlinjen. Samtidig har kyststaten ret til at etablere en økonomisk zone op til 200 sømil ud i havet. I dette område har staten ret til at efterforske og udnytte havets ressourcer, ligesom staten kan håndhæve miljøjurisdiktion i området. Uden for disse zoner er åbent hav, som ikke er underlagt nogen stat, men som er åbent for alle til sejlads, fiskeri og overflyvning.

Kampen mod klimaændringerne står højt på FN’s generalsekretær Ban Ki-moons dagsorden, og han har de senere år været med til at fortsætte traditionen med at bruge Grønland som ramme for uformelle klimadiskussioner. Senest i marts 2014, hvor han sammen med statsminister Helle Thorning-Smith og Grønlands regeringschef Aleqa Hammond besøgte den smeltende Jakobshavn Isbræ, som optakt til et kommende klimatopmøde under FN’s generalforsamling i september. ”Hvad jeg har set i Grønland bekræftede min største frygt” udtalte Ban Ki-moon efterfølgende.

Suppleret med bl.a. Ilulissat-erklæringen har UNCLOS været nogenlunde tilstrækkelig til at regulere det arktiske samarbejde, men i takt med at Arktis åbnes op bliver området mere kommercielt interessant, og der kræves en mere klar grænsedragning landene imellem – især hvad angår reguleringen af naturressourcerne. I år har Danmark planlagt at indsende krav på bl.a. Nordpolen til UNCLOS, syv år efter at en russisk mini-ubåd plantede det russiske flag under Nordpolen. Ind til videre overholder landene i Arktis den gensidige aftale om at omgås i fordragelighed, men fremtiden tegner usikker. Både USA og

’Min største frygt’

10

Rusland planlægger militær oprustning i området, og det indgåede danske forsvarsforlig for 2013-2017 stræber efter ”at Forsvaret fortsat er effektivt og moderne og samtidig udvikles til at kunne imødegå de nye udfordringer i bl.a. Arktis”.

Ingen selvbestemmelse For andre oprindelige folk i Arktis er der ikke tale om selvbestemmelse. Tværtimod. De oprindelige folk i Rusland er ud over truslen mod deres livsgrundlag ydermere direkte truet på deres menneskerettigheder, hvor deres organisation RAIPON i en længere periode var forbudt. Forbuddet skal ses i sammenhæng med de øgede overgreb på det russiske civilsamfund, hvor en nylig vedtaget lov stempler russiske ngo’er, der samarbejder med udenlandske donorer, som udenlandske aktører (”foreign agents”).

Fanget i krydsfeltet Fanget i krydsfeltet mellem stadig mere ødelagt miljø, svindende fangstmuligheder og øget risiko for konflikt, finder vi områdets oprindelige indbyggere, der udgør omkring 10% af Arktis’ omkring 4 millioner indbyggere. De grønlandske Inuitter oplever ikke kun sværere adgang til fangstdyr, men er fortsat også mål for internationale protester mod den traditionelle jagt.

Dette er bl.a. et brud på FN’s Deklaration vedr. Oprindelige Folk, der giver oprindelige folk ret til adgang til finansiel og teknisk assistance fra stater og gennem internationalt samarbejde. Internationalt fik RAIPON efterfølgende en slags genoprejsning, da RAIPON’s tidligere viceformand indgik som ekspert i FN’s Arbejdsgruppe vedr. Menneskerettigheder og Transnationale Firmaer, hvis arbejde medførte en klar markering af oprindelige folks rettigheder i FN’s Forum for Erhvervsliv og Menneskerettigheder.

Hysteriet omkring brugen af sælskin når heldigvis ikke samme højder som for få år siden, og det er prisværdigt, når en lille gruppe folketingsmedlemmer på tværs af partierne til regentparrets hofbal i marts havde iført sig sælskindspels for at gøre opmærksom på sælfangsten i Grønland. Men i den internationale hvalfangstkommission opnåede Grønland ikke en fangstkvota sidste år. Grønlands mål er angiveligt en kvoteforvaltning alene baseret på videnskabelige argumenter og bæredygtighed, og Grønlands ønsker om en kvoteforhøjelse fra 2013 blev støttet af Hvalfangstkommissionen IWC's videnskabelige komite i forbindelse med kommissionens årsmøde i juli 2012.

Men der var ikke tilstrækkelig politisk opbakning ved Kommissionens afstemning om Grønlands kvoteforslag.

Hvad angår undergrunden, så har mange danske politikere ikke helt forstået den aftale, de havde været med til at indgå i 2009, i forbindelse med sidste års debat om udnyttelsen af Grønlands undergrund, hvor rettighederne er overdraget til Grønlands hjemmestyre. At bidrage med synspunkter for at sikre bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og sociale klausuler er nødvendigt, men en diktattilgang på grænsen til det imperialistiske er socialt ubæredygtigt.

I lyset af udviklingen i Arktis er det nødvendigt at diskutere og vægte de faktorer, der indgår i begrebet ”bæredygtighed”: miljø, økonomi og sociale spørgsmål. Det Arktiske miljø kan ikke kun beskyttes ved lokal indsats i området, da langt de fleste af truslerne kommer udefra, først og fremmest forureningen fra brugen af fossile brændstoffer i bl.a. vores del af verden. Den økonomiske dimension indeholder spørgsmål som bæredygtig udnyttelse af fangstdyr, turisme, kommerciel sejlads og udvinding af naturressourcerne. Blandt sociale faktorer indgår oprindelige folks selvbestemmelse og overlevelse. Ikke at der nogen nemme løsninger, men som minimum kræves en tilgang baseret på dialog i internationale fora, under overholdelse af indgåede aftaler og traktater.

>> Videre læsning FN’s klimapanel IPCC’s femte rapport: http://ipcc.ch/report/ar5 Polar Portal, is og klimaovervågning i Arktis: http://polarportal.dk/forsiden Havretskonventionen UNCLOS: http://www.un.org/depts/los/convention_agreements/convention_overview_convention.htm Ilulissat-deklarationen: http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Politik-og-diplomati/International-politik/Ilulissat_erklaeringen.jpg FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder: http://www2.ohchr.org/english/issues/indigenous/declaration.htm Seneste årsrapport fra IWGIA, organisation for oprindelige folk: http://www.iwgia.org/publications/series/yearbook-the-indigenous-world Inuitternes organisation ICC: http://www.inuit.org 11

Kan en befolkningsgruppe fravælge sin egen stat? dighederne er fordækte. For overhovedet at holde minimal orden i de enkelte stater i verden, deres territoriale udstrækning og deres befolkninger foruden deres forhold til internationale organisationer - så som FN - har næste alle lande en grundlov, der umuliggør løsrivelse Af Henrik Døcker af enkelte dele uden at visse betingelser er opfyldt. Det gælder til eksempel også Danmark (§ 19). Ændringer af Krim-krisen og urolighederne i hele Ukraine har vendt landegrænser er ikke noget, der bør ske over hals og op og ned på hævdvundne principper og indarbejdede hoved. normer i folkeretten. Et kort tilbageblik på maximen om folkenes selvbestemmelsesret viser, at hidtidige løsningsmodeller i denne situation ikke rigtig strækker til. Men det må indrømmes, at mange regeringer og parlaNemlig, som nu, hvor en befolkningsgruppes ønsker menter i tidernes løb har sjakret med større og mindre sprænger de naturlige rammer for selvsamme folkegrup- territorier, som de af den ene eller anden grund ville skille sig af med. Fx solgte Rusland Alaska, ligesom Danpes ”hylster”, staten. mark solgte Dansk Vestindien (i dag de amerikanske Jomfruøer), begge til USA – dog efter at vi havde holdt Knap 100 år gammel idé folkeafstemning derom i Danmark. Befolkningerne i beDa USA’s idealistiske præsident Woodrow Wilson – med rørte territorier er ikke altid blevet spurgt, og undertiden et stort følge af akademiske eksperter inden for historie, er deres klart tilkendegivne ønske blankt blevet afvist. politologi, geografi mv. – i 1919 kom til Paris, til den Som da Danmark i 1945 afviste resultatet af en færøsk fredskonference, som udmøntede sig i Versailles- folkeafstemning, der gav flertal for løsrivelse. Da Sovjet i traktaten efter 1. Verdenskrig, håbede han, at kunne 1954 ”forærede” Krim til delstaten Ukraine, blev Krims nedkøle lidenskaberne hos striber af europæiske folke- befolkning for resten heller ikke spurgt. slag. Så mange som muligt af dem skulle nemlig nu have deres egen stat.

Ingen russer-undertrykkelse på Krim

Folkenes selvbestemmelsesret er ikke ubetinget

I Ukraines tilfælde har staten vist sig mere porøs end mange eksperter og observatører havde forestillet sig.

Men det er fremdeles uvist, i hvilket omfang den mægtige russiske nabo har pustet til ilden. Det har i nyere historie vist sig, at såkaldt folkelige opstande eller andre voldsomme manifestationer bestemt ikke har været så spontane, som de umiddelbart har set ud til. Den legitimitet, andre demokratisk sindede stater og enkeltpersoner har tilskrevet dem, har som oftest hvilet på opfattelsen af det undertrykkende element, som denne og hin folkegruppe har været udsat for. Når den russiske præsident Vladimir Putin nu har appelleret til FN om at ”beskytte” stakkels ”udsatte” russere i Ukraine, er han dog blevet afvist.

Såmænd også Ukraine. Kort efter den russiske revolution fulgte godt to år, hvor forskellige ukrainske republikker så dagens lys, men i 1920 opslugtes området af Sovjetunionen. Selvbestemmelsesretten realiseredes imidlertid gennem 1920’erne ved en vis autonomi, og det er da også siden blevet alment erkendt internationalt, at denne ret kan udfoldes enten ved selvstyre inden for en stat eller ved selvstændighed. Under den stadige opbygning af kommunismen strammede den sovjetiske diktator Josef Stalin imidlertid grebet om Sovjets delstater efter omkr. 1930.

Ukrainsk sprog og kultur havde pauvre vilkår i hele perioden op til landets selvstændighed i 1991. Den nationale vækkelse, som siden påfulgte, slog imidlertid ikke dybere rødder. Den store del af befolkningen, som var russisk-talende eller følte sig som russere, solidariserede sig ikke udpræget med den nye stat, hvis politiske ledere brugte mere tid på at opbygge personlige magtbaser, til dels i alliance med de nyrige forretningsfolk, kendt som oligarker, end at sammentømre holdbare politiske partier.

Den vældige nabo har tilsyneladende ”glemt”, at netop Rusland går meget op i, at man ikke skal blande sig i andre staters indre anliggender. Indblandingen har imidlertid været så stærk, at Ukraine har anmodet FN om at sende fredsbevarende styrker. Men det internationale samfund er ikke gearet til at rage dens slags kastanjer ud af ilden. Så meget mere som Rusland har vetoret i FN’s Sikkerhedsråd – det organ som overhovedet kan beslutte udsendelse af disse styrker.

Folkeafstemninger skal forberedes ordentligt I Ukraine råder enklest udtrykt kaos og rådvildhed, men bestemt ikke undertrykkelse af specifikke befolkningsgrupper. Der råder også tvivl om den unge stats overlevelsesevne, baseret, som den er, på en tung sovjetisk arv, en manglende sammenhængskraft og forståelse for et funktionsdygtigt demokratis arbejdsvilkår. Den nationale selvbestemmelsesret er med andre ord ikke blevet tilsidesat – den rettighed, som FN endog ophøjede til en menneskeret i hele to konventioner af 1966, og som blev den store løftestang for koloniernes frigørelse med særlig eftertryk efter 1960.

Stridigheder mellem topfolk som Viktor Jusjtjenko, Julia Timosjenko eller Viktor Janukovitj har domineret det politiske liv, tilbagevendende uoverensstemmelser med Rusland om gaspriser og regeringens vankelmod over for tilnærmelse til EU… alt dette gødede jordbunden for de mange uroligheder, som der nu dagligt rapporteres om. Det er besnærende at lade sig gribe af resultatet af en rask folkeafstemning – som fx den på Krim, der gav flertal for en tilslutning til Rusland.

Sjældent har et territorium så hurtigt og ublodigt skiftet hænder, dvs. gået over til en anden stat, men omstæn12

INTERNATIONALT OVERBLIK

ved Henrik Døcker

Ny traktat sætter børn i stand til at klage over rettighedskrænkelser Efter en ny protokol til konventionen om børns rettigheder vil børn og deres forældre nu kunne klage til en FN-komité. Protokollen, den tredje til denne konvention, trådte i kraft i midten af april og refererer altså til de rettigheder, som er nedlagt i børnekonventionen af 1989. De to forrige protokoller vedrørte beskyttelse af børn mod menneskehandel og seksuel udnyttelse foruden særlige beskyttelsesregler for børn under krig.

(UN Photo/ Marco Dormino)

FN-styrke til Den Centralafrikanske Republik FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget formeringen af en ny Multidimensional, Integreret Stabiliseringsmission til Den Centralafrikanske Republik (MINUSCA) som pr. 15. september skal afløse den hidtidige afrikansk-ledede Internationale Støttemission (MISCA). Den bliver på 10.000 soldater plus 1.800 politifolk og skal søge at dæmpe muslimers og kristnes lyst til at bekrige hinanden og i det hele taget øge sikkerheden. Tusinder er omkommet, 290.000 er flygtet ud af landet, mens 650.000 er fordrevet fra deres hjemstavn; 2,2 mio., eller omkr. halvdelen af landets befolkning, er i umiddelbar nød. Verdensfødevareprogrammet (WFP) har formidlet bistand for 37 mio. $, men behovet frem til august andrager det dobbelte beløb. Senest har Flygtningehøjkommissariatet (UNHCR) og 14 andre hjælpeorganisationer opregnet deres samlede behov for fortsat hjælpearbejde i landet til 274 mio $ (UN Photo/ Martine Perret) FN’s Menneskerettighedskommissær skal undersøge Sri Lanka og De Tamilske Tigres gensidige grusomheder FN’s Menneskerettighedsråd har vedtaget, at der skal indledes en international undersøgelse af de påståede krigsforbrydelser, den srilankanske regering og de Tamilske Tigre (sammenslutningen LTTE) begik mod hinanden under den over 25 år lange borgerkrig, der endte i 2009. Formålet er at få de ansvarlige straffet, og det bliver FN’s højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillay, der skal stå i spidsen for undersøgelsen. Sri Lankas regering har i årenes løb iværksat flere undersøgelser, men noget ansvar for mange utvivlsomme krænkelser af den humanitære folkeret er ikke blevet placeret. Omkr. 100.000 mennesker skønnes dræbt under det langvarige blodige opgør mellem Sri Lankas singhalesere og tamiler.

FN’s Congo-mission forlænget FN’s Sikkerhedsråd har forlænget sin stabiliseringsstyrke i Congo (MONUSCO) frem til marts 2015. Det gælder også den særlige interventionsbrigade, som skal beskytte civilbefolkningen og ”neutralisere” (læs: afvæbne) væbnede grupper, som har terroriseret befolkningen, ikke kun ved drab, men også et stort antal voldtægter. Det er særlig De Demokratiske styrker til Befrielse af Rwanda (FDLR), Herrens Befrielseshær (LRA - the Lord’s Resistance Army) og Bakata-Katanga, der sigtes til.

Japan dømt for krænkelse af hvalfangstkonvention ved Den Internationale Domstol Den Internationale Domstol i Haag har i en dom statueret japansk krænkelse af den internationale konvention til regulering af hvalfangst. Domstolen har beordret Japan til at indstille et videnskabeligt forskningsprogram, som har været camouflage for hvalfangstaktiviteter i Antarktis. Japan hævdede at forske fin-, pukkel- og vågehvaler i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelser i den internationale hvalfangstkonvention. Australien anlagde sag ved Haag-domstolen med påstand om at Japan krænkede forpligtelsen til at beskytte havpattedyrene. Domstolen fandt, at forskning af hvalerne ikke indebar, at de blev dræbt og i det hele taget behandlet i strid med konventionen.

13

FN-mission i Sierra Leone afsluttet Efter 15 års indsats kunne FN’s integrerede fredsopbygningsmission i Sierra Leone (UNIPSIL), engang 17.000 mand, i slutningen af marts lukke og slukke. Styrken medvirkede til at afvæbne over 75.000 krigere, herunder en del børnesoldater, som havde deltaget i borgerkrigen (1991-2002), såvel som destruktionen af 42.000 våben og bunker af ammunition. FN fik styrket sikkerheden og menneskerettighederne samt bidraget til opbygningen af politiet i landet. UNDP, FN’s Udviklingsprogram er fortsat i landet og hjælper med til at kontrollere en 1000 km lang grænse til nabolandene Guinea og Liberia.

FN-missionen i Libyen forlænget FN’s Støttemission i Libyen (UNSMIL) er blevet forlænget med ét år, samtidig med at landet fremdeles gennemrystes af væbnede togter og attentater fra ukontrollerbare guerillagrupper. Der er så udpræget mangel på sikkerhed i Libyen, at en premierminister flygtede ud af landet. Væbnede grupper har sat sig på mange af hærens våben, som smugles ud af landet. FN er konfronteret med en herkulesopgave med skabe sikkerhed og tro på demokratiske værdier op til et planlagt parlamentsvalg i juni.

(UN Photo/ Mark Garten)

Nordkorea omgår FN-sanktioner Nordkorea har udviklet raffinerede måder til at omgå FN-sanktioner på, hedder det i en rapport fra det ekspertpanel på otte personer, som er nedsat for at kontrollere, at våbenembargoen mod landet overholdes. Under en nærmere analyse af Nordkoreas handel med udlandet er der hos landets repræsentationer i Singapore og Cuba (Havana) opstået kraftig mistanke om ulovlige forsendelser af cubansk-fremstillede kampfly og missiler – de blev nemlig beslaglagt fra et nordkoreansk skib i Panama sidste år. De embargo-belagte produkter var skjult i containere under sukker. På grund af sine atomprøvesprængninger har Nordkorea forbud mod såvel eks- som import af materialer, som kan benyttes til dets atom- og missilprogram.

Den delvise våbenembargo mod Somalia forlænget FN’s Sikkerhedsråd har forlænget det delvise forbud mod våbeneksport til Somalia til oktober for at hindre, at terror -enheden Al-Shabaab og andre væbnede grupper fortsat kan hærge landet. I marts 2013 blev den eksisterende våbenembargo mod Somalia, indført tilbage i 1992, lempet for at sætte regeringen i stand til at beskytte indbyggerne netop mod Al Shabaab. Indførsel af tunge våben har dog hele tiden været forbudt.

Mauretaniens indsats mod slaveriet utilfredsstillende FN’s særlige slaveri-rapportør, armenieren Gulnara Shaninian, har rettet en kraftig opfordring til Mauretanien om at gøre noget alvorligt for at få reduceret slaveriet i landet. Omkr. 20 pct. af befolkningen eller skønsmæssigt mellem 400.000 og. 600.000 mauretaniere har stadig status som livegne – uden ret til at bære efternavn eller at eje personligt gods. Mauretanien var i 1961 det sidste land i verden, der forbød slaveriet, men først i 2007 blev det kriminaliseret at holde slaver, og siden da er, så vidt vides, kun én person blevet dømt herfor. (UN Photo/ Victoria Hazou)

Fem lande stod for halvdelen af Strasbourg-domstolens afgørelser i 2013 Det var atter Rusland og Tyrkiet, som toppede antallet af afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2013, nemlig med hhv. 129 og 124 domme. Der var et spring ned til de næste lande: Rumænien (88), Ukraine (69) og Ungarn (41). Af det samlede antal domme sidste år – 916 – skrev disse fem sig for 87 pct. af dem.

Der var nul domme mod Andorra, Danmark, Island og San Marino. Siden domstolens oprettelse i 1959 er op mod halvdelen af dommene faldet mod Tyrkiet (2994), Italien (2268), Rusland (1475), Polen (1042) og Rumænien (1026). Omtrent halvdelen af dommene vedrørte brud på den europæiske menneskerettighedskonventions art. 6 (om retten til en retfærdig rettergang, herunder behandling af en sag inden for rimelig tid). Omkr. 24 pct. af sagerne vedrørte retten til livet og forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling (art. 2 og 3).

14

Henrik Døcker anmelder…

Den lange saga om nedrustning og folkeret John Kierulf: Nedrustning i et folkeretligt perspektiv, 271 sider, Jurist- og Økonomforbundet Forlag.

Ud over et imponerende opbud af facts om de mange aftaler og organisationer, herunder statistik, har forfatteren forsynet de 13 kapitler, bogen er inddelt i, med en lang række nyttige kommentarer. Det er umuligt blot tilnærmelsesvis at komme ind på alle de emner, som bogen indeholder: Klynge- og fragmentationsbomber, antipersonelminer, våbenhandel, eksportkontrol, brug af de internationale domstole, minerydning og meget andet.

UN Photo/ Stuart Price

Et oversigtsværk, holdt i mundret sprog, som på det varmeste må anbefales alle med interesse for ét af FN’s nøgleområder, nedrustningsbestræbelserne.

Den totalitære islamisme – og en bodfærdig, omvendt ”synder” Mehdi Mozaffari: Islamisme – en orientalsk totalitarisme, 312 sider, Informations Forlag.

Ahmed Akkari: Min afsked med islamismen, 452 sider, Berlingske Mediers Forlag.

Den iransk-fødte Mehdi Mozaffari kan rolig kaldes en international, intellektuel sværvægter. Den nu pensionerede statskundskabsprofessor fra Aarhus Universitet har med sin bog samlet en mængde viden. Den ”omvendte” superislamist Ahmed Akkari udgør med sin bog et helt ejendommeligt og mere eller mindre uventet supplement til Mozaffaris.

Chokerende facts om den internationale kokainhandel fra modig journalist Roberto Saviano: ZeroZeroZero, 448 sider, Gyldendal.

Den grundige efterforsker af den napolitanske Camorras meriter Roberto Saviano vandt ry for bogen og filmen ”Gomorra” om dette syditalienske forbrydersyndikat. Nu er han aktuel med bog om den internationale kokainhandel, særlig i Sydamerika (Colombia og Mexico) og Syditalien.

Nedslagtningen af armenierne begyndte lang tid før 1915 Matthias Bjørnlund: Det armenske folkedrab, 384 sider, Kristeligt Dagblads Forlag.

Tæt mod 100-året for Det Osmanniske Riges forfærdende massedrab på et betydeligt antal af dets armenske indbyggere er det passende endnu engang at fordybe sig i den skændselsgerning, som udspillede sig. Historikeren Matthias Bjørnlund har foretaget endog overordentlig grundige forstudier til denne bog, som virkelig – som undertitlen udtrykker – beretter ’fra begyndelsen til enden’, altså på den armenske tragedie.

For at læse anmeldelserne i deres helhed, klik på titlen eller find dem på vores hjemmeside: www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger. Du kan også klikke lige HER 15

Som medlem af FN-forbundet kan du



Støtte vores arbejde og være med til at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser gennem FN



Deltage i kurser, konferencer og fyraftensmøder



Møde andre, der også interesserer sig for FN



Blive aktiv i dit lokalområde

Bliv medlem på fnforbundet.dk/bliv-medlem - fordi vi tror på globalt ansvar.

16