GLOBAL

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad 1

NR. 4 SEPTEMBER 2014

REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Mark Garten

Juleaften tre måneder for tidligt

ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang: December 2014 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.

Da Danmarks Statsminister stod på FN’s talerstol onsdag den 24. september, var det i en nyrenoveret Generalforsamlingssal. Vejen har været lang, siden de første skridt blev taget i 1998, og siden FN’s personale og møder blev forvist til midlertidige lokaler i 2007. Forhåbentlig har det været pengene værd, knap 11 mia. kroner. Men flot ser det ud, med nyt bladguld i baggrunden.

De fine rammer blev også godt fyldt ud af Statsministeren, der i sin tale dels bakkede fuldt op om beslutningen samme dag i Sikkerhedsrådet, om at bekæmpe trusler vendt mod international fred og sikkerhed forårsaget af terrorisme, dels bl.a. fremhævede vigtigheden af post-2015 processen.

I dagene før havde andre danske ministre også markeret sig: udviklingsministeren deltog i møde til opfølgning på FN’s ICPD om befolkningsspørgsmål og lancerede en fond til fremme af kvinders sundhed og rettigheder sammen med Kronprinsesse Mary; og Kronprinsessen deltog sammen med udenrigsministeren i møde om fødselssundhed, ligesom udenrigsministeren sammen med Grønlands landsstyreformand talte i forbindelse med Verdenskonferencen for oprindelige folk, hvor de lagde vægt på vigtigheden af oprindelige folks rettigheder. I forbindelse med klimatopmødet lancerede landsstyreformanden filmen ThuleTuvalu, der viser sammenhængen mellem den smeltende is i Arktis og oversvømmelser i Tuvalu.

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden.

Ellers er der mangt og meget på generalforsamlingens dagsorden de næste 12 måneder. Fra de store og aktuelle emner som situationen i Mellemøsten til dagsordenens sidste punkt 174: Markeringen af 70-året for afslutningen af 2. Verdenskrig.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

Renoveringen af hovedkvarteret var tiltrængt, men det er renoveringen af FN og FN-pagten også. Der er alt for meget asbest, beton og bureaukrati gemt i hjørnerne. Dagsordenens punkt 122 handler om Reform af FN, men man kan frygte, at der igen fokuseres på reform af Sikkerhedsrådet. Ikke at det ikke er tiltrængt, men det har lange udsigter, og vil kunne blokere for de reformtiltag, der kan tages indenfor de eksisterende rammer.

FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar.

Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K.

Der er allerede gennemført store reformer: på menneskerettighedsområdet har vi med Menneskerettighedsrådet fået en unik peer-review mekanisme , Universal Periodic Review, hvor landene evaluerer hinanden, og på fredsområdet har vi som svar på bl.a. folkemordet i Rwanda fået ’Responsibility to Protect’, hvor Verdenssamfundet har ret og pligt til at gribe ind, hvis et land ikke magter at beskytte sine borgere. Men kun når Sikkerhedsrådets medlemmer er enige. Processen omkring bæredygtig udvikling har undervejs skabt mulighed for øget adgang til internationale forhandlinger for civilsamfundet, og til næste år vil nye bæredygtighedsmål afløse 2015 Målene.

Ministerugen i forbindelse med åbningen af generalforsamlingen er for FN, hvad juleaften er for os: noget man glæder sig til og en aften, hvor man får hvad man ønsker sig. Nogen gange. Ofte bliver man skuffet. Men det er ikke alle gaver fra ministerugen, der er offentligt kendt. I korridorer mødes statsledere til uformelle samtaler, der er med til at sikre et fungerende verdenssamfund. De største gaver fra FN’s generalforsamling er krigene vi aldrig fik, mens de største skuffelser er folkedrabene, der ikke blev forhindret.

Med Statsministerens ord: Vi har brug for Forenede Nationer der handler!

God generalforsamling og godt nyt FN-år.

Torleif Jonasson Generalsekretær 2

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

Nye aktører for fredens fjender

SIDE 6

Den svære vej mod globale bæredygtighedsmål

SIDE 8

Internationalt overblik

SIDE 11

Henrik Døcker anmelder

SIDE 13 3

Nyt fra FN-forbundet Forsiden denne gang: FN’s hovedkvarter i New York lyses op, som en del af happeningen “illUmiNations: PROTECTING OUR PLANET” i optakten til klimatopmødet den 23. September 2014.

facebook.com/FNforbundet.dk

Sæt kryds i kalenderen Den 1. oktober inviterer Aarhus-netværket i samarbejde med Folkeuniversitetet til debat om den danske udviklingsbistand i praksis

FN-forbundets Nordjyllandskreds' arrangement på Aalborg Universitet om ansættelse i FNsystemet den 9. oktober Den 10. oktober inviterer Københavnskredsen traditionen tro indenfor i Store Kongensgade til Kulturnat, mens Skoletjenesten og DanMUN vil være at finde i FN-byen

Nu kan du også følge os på Twitter!

Find os på @FNforbundetDK

Den 23. oktober, hvor vi i samarbejde med Den Danske Helsinki-Komité inviterer til fyraftensmøde om Azerbaijan Og så glæder vi os til at invitere til fejring af FN-dagen i FN-byen i København den 24. oktober med gæstetale af Mogens Lykketoft og efterfølgende paneldebat om FN’s rolle i fremtiden med de forskellige FN-organisationer, der har til huse i FN-byen. Tilmelding seneste den 10. oktober via fnforbundet.nemtilmeld.dk/18/ Det er dagen inden, vi den 25.-26. oktober inviterer alle medlemmer til FN-forbundets landsmøde med overskriften: Det er din verden. Tilmelding seneste den 10. oktober via fnforbundet.nemtilmeld.dk/21/ ...Og det er bare i oktober. Til november har vi fornøjelsen af sammen med United Nations Youth Association Denmark (UNYA DK) at invitere på en studietur, målrettet unge, til FN's hovedkvarter i Genève, Schweiz 5.-7. november. Studieturen vil have fokus på menneskerettigheder og tilbyde deltagerne en unik mulighed for at følge FN's Menneskerettighedsråds Universal Periodic Review (UPR).

Læs meget mere om studieturen og de andre arrangementer på

4

www.fnforbundet.dk

FN’s 69. generalforsamling garth (KF), Joachim B. Olsen og Thyra Frank (LA), Lotte Rod og Jeppe Mikkelsen (RV), Rosa Lund og Henning Hyllested (EL), Annette Vilhelmsen (SF)

FN-ugen i New York er netop sluttet af, og hverdagens gang kan begynde at vende tilbage til sin vante gang, efter mere end 140 stats– og regeringsledere samledes i og omkring FN’s hovedkvarter i anledningen af FN’s 69. generalforsamling.

Folketingsmedlemmerne i danske parlamentarikerdelegation bestod i år af: Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen (DF), Flemming Damgaard Larsen, Jane Heitmann og Jan E. Jørgensen (V), Ole Hækkerup, Mette Gjerskov og John Dyrby Paulsen (S), Mike Le-

”” We need a United Nations that can help mediate, prevent, and resolve armed conflicts and that promotes universal respect for human rights.

We need a United Nations that is committed to act against climate change. And we need a United Nations that can help deliver sustainable development for all and that provides effective assistance to countries suffering from the ebola virus.

But the UN can do nothing without the collective political will of us - its member states.

The world needs a UN that adapts to new challenges and reflects the changing global political realities. Denmark supports a reformed Security Council that fulfils its primary purpose and responsibility when peace and security is threatened.

We need a United Nations based on the strong values and the obligations enshrined in the UN Charter.

And more than ever, we need a United Nations that acts.

Læs hele talen og se højdepunkter på FN-missionens hjemmeside: fnnewyork.um.dk/en/denmark-and-the-un/un-general-assembly-69th-session 5

Foto/ Hasse Ferrold og den danske FN-mission i New York

Ministerdeltagelsen talte udenrigsminister Martin Lidegaard, udviklingsminister Mogens Jensen, klimaminister Rasmus Helveg og statsminister Helle ThorningSchmidt, der talte til FN’s generalforsamling onsdag den 24. september, og budskabet? Det var klart...

Nye aktører for fredens fjender Transnational terrorisme, krigeriske befolkninger og porøse stater Af Henrik Døcker sulat i Mosul, fanger hos den anarkistiske oprørsbevægelse IS. Som oftest betegnes de som gidsler, og det er i hvert fald hævet over enhver tvivl, at IS ikke indrømmer den nogen som helst krigsfangestatus. Faktisk skal vi dog blot tilbage til 2013, da 21 filippinske FNsoldater også her blev taget som gidsler – men senere løsladt efter jordansk mægling.

Der var engang... da krige blev ført mellem stater, da folkerettens aktører alene var stater, og da der ligefrem blev indgået aftaler eller givet forsikringer fra internationale organisationer om, at statsgrænser lå fast. Det sidste blev fx indskrevet i den daværende Afrikanske Enhedsorganisations (OAU’s) pagt i 1963 ved en bekræftelse på kolonimagternes grænser i Afrika, ligesom det af en aftale mellem de daværende øst- og vestmagter i Helsinki i 1975 fremgik, at de lovede hinanden urørlige grænser mellem Øst og Vest, sådan som disse fremgik af 2. Verdenskrig.

Nutidens porøse stater Mens palæstinenserne indbyrdes er splittede (Hamas versus Al Fatah) i deres fortsatte indsatser – krigeriske som fredelige – for at opnå status som selvstændig stat, har en række, om man så må sige ”etablerede” stater, omend under 100 år gamle, vist sig stærkt porøse, dvs. præget af kraftige opløsningstendenser. Det er uheldsvangert, at FN-medlemsstater, der ikke på grund af fattigdom kan siges at falde i kategorien fejlslagne, og som dog i lange perioder har haft en regering med magt over de interne forhold, nu opviser stærke tegne på indre splittelse.

Tjah, der var også engang, at krige begyndte med krigserklæringer. Og en god tid efter FN's oprettelse i 1945 var alt det ovennævnte da også, hvad man kan kalde ”god latin” i omgangen mellem stater. De seneste måneder har med syvtommerssøm slået fast, at fredens fjender i sandhed opererer hinsides sådanne antikverede forestillinger. Ganske store dele af verdens befolkninger bekender sig desuden til alt andet end at løse problemer mellem områder, nationaliteter og religioner med fredelige midler.

I Ukraines tilfælde sågar udvist så stor svaghed, at en landsdel, Krim, uden større falbelader, måtte afstås til Rusland, i Iraks tilfælde myndighedernes svigt over for nordlige, olierige dele af landet, som let har kunnet erobres af IS, en muslimsk kampstyrke, som fabler om etablering af et mellemøstligt kalifat. Begge steder har den nationale hær vist en, for udenforstående, ubegribelig magtesløshed..

Hos IS er mange gidsler, ikke krigsfanger Vi kan ikke undgå ordet krig, men de folkeretskyndige har reelt afskaffet det og taler nu næsten kun om væbnet konflikt – det være sig mellem to eller flere stater eller i form af borgerkrig. Konflikten i Ukraine har nærmest karakter af det, der under Balkan-krigene i 1990'erne blev kaldt internationaliseret borgerkrig, det vil her sige en form for borgerkrig med indblanding af en nabomagt. Når så også kriminelle elementer blander sig i form af gidseltagning med rent og skær profitformål – som fx i Mali og Mellemøsten - kan man med god ret tale om ikke alene en asymmetrisk krig, men en kaoskonflikt.

Med vemod kan man tænke på tidligere internationale indsatser til forsvar for en angrebet stat, som fx da der blev interveneret i Sydkorea som svar på Nordkoreas aggression i 1950 eller i Kuwait, da Irak forsøgte at erobre denne stat i 1990. Status quo blev tilvejebragt i løbet af kortere tid, ikke mindst ved kraftig indsats fra USA's side.

Hvis ”gammeldags” krige kan siges at være indrammet af et vist sæt regler – krigens folkeret, ofte kaldet den humanitære folkeret – med en mulighed for et beskedent mål af fairness fx i den gensidige interesse af at krigsfanger behandles humant – så er transnational terrorisme, som fx den IS udøver i Nordirak og Syrien, og den ”individuelle” terrorisme, selvmordsattentatmænd forøver, hinsides enhver form for påvirkning eller regulering fra det internationale samfund.

Magtforholdene i det russisk-ukrainske område er spegede, såvel som i det irakisk-syriske, og verdensmagten USA – med smertelige engagementer i Vietnam og Afghanistan in mente – påtager sig i dag nødig ”verdenspolitimanden”s rolle. Sporene, såmænd også fra det beherskede engagement til omstyrtelse af Moamar Gadaffis diktatur i Libyen, skræmmer! Den mest smertelige konklusion af alt dette er, at verden, siden Jerntæppet omkr. 1990 gik op, og Den Kolde Krig syntes afløst af ”en varm, demokratisk brise”, i de sidste ti år har tiltaget i ufredelighed.

FN som sådan blev berørt af krigeriske dele af Mellemøstkonflikten ved bortførelsen i august af 45 soldater fra Fiji, der indgår i UNDOF, FN’s observatørkorps i Golan-højderne, som skal sørge for at israelske og syriske tropper ikke går i kødet på hinanden. Det var medlemmer af Al Nusra, Al-Qaedas syriske gren, som nær den forladte by Quneitra fangede Fiji-soldaterne.

Heldigvis blev de i løbet af en måneds tid frigivet. Siden juni er imidlertid et større antal tyrkiske statsborgere, heriblandt ca. 30 medarbejdere fra et tyrkiske kon-

Fra religiøse krigere, i små eller nu – som i form af IS – til større mængder, og fra utøjlelige befolkningsgrupper som i dele af Ukraine, der tilsyneladende aldrig har identificeret sig med den selvstændige nation Ukraine, til landsforræderiske oprørere. Her er ikke tale om undertrykte folkeslag eller politisk forfulgte i stort tal, men om uhyggeligt magtbegær og forkvaklede bekendelser til religiøse og nationalistiske følelser.

6

Manglende statslig sammenhængskraft

Mange eksempler på, at USA har måttet løse konflikter i fjerne lande

Det er ikke nogen ny kold krig, men en skærpet østvestlig handelskrig, fyldt med skadelige sanktioner, der er udløst. I kølvandet en provokation af FN's grundideer og en total underkendelse af de freds- og demokratidealer, som verdensorganisationen bekender sig til. En beskeden trøst kan findes i, at Den Arabiske Liga har støttet en FN-resolution, som appellerer til fælles modstand mod IS, men i øvrigt synes såvel denne konflikt som de to andre, der plager verden lige nu: Den i Gaza og den i Ukraine, på det nærmeste at være uegnede til forhandlingsløsning. De våbenhviler, der er indgået mellem ukrainerne og russerne, bliver ligesom dem mellem palæstinenserne og israelerne hele tiden brudt.

Trods megen ageren i FN, NATO og andre internationale organisationer, der hylder fredelige løsninger, ser det sort ud for verdensfreden. Farligst måske nok på grund af Ruslands egenmægtige optræden og åbenlyse erkendelse af, at det er militært aktivt inde på nabolandets Ukraines territorium (Putin har i en tale vedgået det).

Rigtig mange nybrud i international politik, så som koloniherredømmets afskaffelse og selvstændiggørelsen af mange nationer, har ingenlunde skabt fred og stabilitet. Det vidner fx også den nyere konflikt i den unge stat Sydsudan om. Her, som i Zimbabwe, Libyen og Somalia, har den Afrikanske Union (OAU's afløser) for resten ikke engageret sig nævneværdigt, endsige skabt fordragelighed. Selv om konflikterne lige akkurat dér for tiden er mindre påtrængende end de oven for nævnte.

Det er beskæmmende for fredens forkæmpere at måtte sande, at våbnenes magt synes at være den faktor, der afgør disse dybe modsætningsforhold. Hvad angår Ukraine og Irak tør man sige, at regeringerne i de to lande ikke har efterlevet Romerrigets gamle dictum: Si vis pacem, para bellum: Hvis du vil freden, da forbered dig på krigen. Sådan at forstå, at det militære apparat i begge lande har været svagt og dårligt materielt udrustet eller sikret.

Størst internationale implikationer og faremomenter frembyder konflikten i Øst-Ukraine, fordi Rusland er involveret. Vestens kraftige sanktioner har endnu ikke påvirket diktatoren Vladimir Putin nævneværdigt. Styrkeprøven vil under alle omstændigheder blive langvarig. Samtidig tør ingen spå om, hvor lang tid USA må bruge til at nedkæmpe IS, selv efter beslutningen om også at bombe inde på syrisk territorium. Hvad enten nu amerikanerne kan lide det eller ej, så har de gang på gang oplevet, at deres land er blevet engageret til militært at løse gigantopgaver, det modvillig kastede sig ud i: Fra 1. til 2. Verdenskrig og nu i krudttønden Mellemøsten, hvor erfaringer fra lige akkurat Irak stadig smerter.

Lidet hjælper det, at Ukraine nu har genindført værnepligten, og at Irak har fået en ny regering (efter hårdt amerikanske pres), når moralen i selvsamme hær er lav (bl.a. også dér præget af korruption) og samfundet i øvrigt gennemsyres af modsætninger mellem shiaer og sunnier.

UN Photo/ Sylvain Liechti

De to lande mangler kort sagt sammenhængskraft.

Just dette har rystet troen på, at de grænser hhv. 1. og 2. Verdenskrig, satte kan holde. Bortvejret synes Sikes -Picot-aftalen, der lagde grunden til Irak, og i Ruslands optik Helsinki-slutakten, der på en måde dannede basis for fx Ukraines opståen.

7

Den svære vej mod globale bæredygtighedsmål Af Torleif Jonasson Generalsekretær i FN-forbundet

Post-2015-processen kaldes det arbejde, der de senere år har udfoldet sig mht. at sikre   

målopfyldelsen – og vi er også nødt til at afklare ansvarlighedsmekanismer (accountability) for målopfyldelsen.

At så mange mål af de eksisterende 2015 Mål bliver opfyldt At udviklingsspørgsmålet fortsat er højt på den internationale dagsorden At nye mål, der afløser 2015 Målene, bliver bæredygtige og dermed mere relevante

Geneve Tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach er siden sommer chef for FN’s Europæiske Regionskontor (UN Economic Commission for Europe, UNECE), der har til huse i Geneve. Blandt hans første større værtsopgaver i forbindelse med post-2015-processen, var at stå for et møde vedr. monitorering og accontability.

Netop UNECE har stolte monitorerings- og ansvarlighedsmekanismer at bygge på, bl.a. med Aarhus- og Espoo-konventionerne, som bør universaliseres til at omfatte mere end den Europæiske region.

Post-2105-processen er et gigantisk puslespil, hvor mange brikker er nødt til at falde på plads, for at det kan komme til at ligne noget anvendeligt. Hvor de oprindelige 2015 Mål har 8 overordnede udviklingsmål, så forhandles der i øjeblikket om 17 bæredygtighedsmål. Nogle iagttagere har brokket sig over fordoblingen i antallet af mål, men når vi nu langt om længe udvider dagsordenen til at omhandle bæredygtig udvikling, så må målene nødvendigvis følge med. Bæredygtighedsmålene spænder vidt, fra at bevare havene til at udrydde fattigdom, og forhandlingerne det næste års tid vil vise, hvordan forslagene ender.

Århus-konventionen giver offentligheden adgang til oplysninger om og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og internationale miljøsager, mens Espoo-konventionen omhandler vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne og skal modvirke påtænkte aktiviteters grænseoverskridende skadevirkninger på miljøet.

Uanset hvordan forhandlingerne ender, så er vi også nødt til at afklare, hvordan vi overvåger (monitorerer)

I Geneve, ligger UNECE dør-om-dør med FN’s Menneskerettighedsråd, der siden 2008 har gennemført landeevalueringer kaldet UPR, Universal Periodic Review. UPR er den mest omfattende universelle peerreview-mekanisme, hvor landene på skift dels selvevaluerer dels evaluerer hinandens overholdelse af menneskerettighederne. Det er også en mekanisme, hvor civilsamfundet har mulighed for at deltage.

Governance En yderligere samling af de overlappende brikker i puslespillet om post-2015-processen handler om governance, styringsmekanismer, der dels handler om den institutionelle ramme for målopfyldelsen, dels om processens aktører og deres rettigheder og pligter.

Chef for FN’s Europæiske Regionskontor (UN Economic Commission for Europe, UNECE), Christian Friis Bach under seneste regionale ministerkonsultation i Geneve.

Foto/ UNECE Facebook

8

FN’s topmøde i Rio i 2012 besluttede at nedlægge FN’s Bæredygtighedskommission (CSD) og i stedet etablere et politisk højniveauforum (Highlevel Political Forum for Sustainable Development, HLPF).

Forummet har endnu ikke fundet sin endelige form og institutionelle placering, hvor modstandere af en effektiv bære-

dygtighedsmekanisme forsøger at lægge det ind under FN’s Økonomisk og Sociale Råd (ECOSOC) og dermed negligere Rio-beslutningen om, at forummet både skal referere til ECOSOC og til FN’s generalforsamling. Læseren vil måske finde distinktionen lige lovlig nørdet, men faktum er, at ECOSOC i sin nuværende form formår at kvæle ethvert forsøg på nytænkning og effektivitet.

Hvad angår aktører, så er det vigtigt at sikre, at processen og resultatet ikke kun er for regeringer og deres repræsentanter. Verden er for kompleks, og de grænseoverskridende udfordringer for store til at statsapparaternes kapacitet slår til – hverken i fht. problemidentifikation, løsningsudvælgelse eller i implementeringsfasen. Der skal også sikres plads til markedet/erhvervslivet og til civilsamfundet og deres organisationer.

Globalt ansvar Omstilling og bæredygtig udvikling kræver ressourcer, og her har en interstatslige komite vedrørende finansiering af bæredygtig udvikling, ICESDF, i august afleveret deres input til FN med forslag til globale og nationale finansieringsmekanismer. Desværre kom de ikke frem til noget enkelt svar, men de peger dog på en værktøjskasse med muligheder, hvorfra regeringer kan udvælge en kombination – inklusiv statslig finansiering, som der ikke er for meget af i verden i dag.

Som en optakt til årets generalforsamling, afholdt FN et møde den 11-12. september, hvor man søgte at samle op på post-2015-processen. Her blev bl.a. fremlagt det foreløbige resultatet af 4,5 millioner afgivne stemmer til ”My World”-kampagnen, hvor forslaget om en god uddannelse som vejen til en bedre verden er topscorer.

Alle disse møder og rapporter vil føre frem til en synteserapport som FN’s generalsekretær forventes at fremlægge i slutningen af året. Ikke et øjeblik for tidligt, for senest til næste år skal vi have en bæredygtig ramme klar til afløsning af de nuværende udviklingsmål.

HVORDAN SYNES DU, FREMTIDEN SKAL SE UD? Du kan stadig nå at afgive din stemme.

Det er meget enkelt. Det eneste du skal gøre er at fortælle verdens ledere, hvad der er vigtigst for dig. Gå ind på

myworld2015.org og afgiv din stemme.

Over 1 million mennesker fra 194 lande har allerede stemt. I Danmark har over 2400 stemt. Ligesom resten af verden har Danmark valgt uddannelse som 1. prioritet.

9

Her er forslagene til de nye bæredygtige udviklingsmål

1. Udrydde al fattigdom overalt - Inden 2030 skal fattigdom udryddes blandt mennesker, som lever for under $1,25 hver dag.

2. Udrydde sult, forbedre adgang til næringsrig mad og fremme bæredygtigt landbrug - Inden 2030 skal sult udryddes, særlig blandt mennesker som lever under fattigdom og sår bare forhold. Der skal sikres adgang til næringsrig mad til alle, året rundt.

3. Muliggøre et sundt liv for alle - Inden 2030; marginalisere global barnedødelighed og forebygge dødsfald blandt børn under fem år. Derud over skal AIDS-epidemien, tuberkulose og malarias udryddes.

4. Tilbyde undervisning af høj kvalitet og livslange læringsmuligheder for alle - Inden 2030; sikre at alle piger og drenge fuldfører grundskole og videregående uddannelse gratis og under visning af god kvalitet. Sikre lige tilgang til rimelig videre uddannelse for både mænd og kvinder.

5. Opnå ligestilling mellem mænd og kvinder, styrke kvinder og piger overalt - Standse al form for diskrimination og vold mod piger og kvinder.

6. Sikre tilgængelighed til og bæredygtig udnyttelse af vand og sanitet for alle - Inden 2030; opnå retfærdig og universel tilgang til rent drikkevand, som alle kan have råd til.

7. Sikre bæredygtig energi for alle - Inden 2030; forøge andelen af fornybar energi globalt.

8. Fremme vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændige arbejdsforhold for alle - Økonomisk vækst per indbygger skal opretholdes i overensstemmelse med nationale for hold.

9. Fremme bæredygtig infrastruktur og industrialisering og fremme innovation - Udvikling af god infrastruktur for at fremme økonomisk udvikling og menneskelig trivsel med fokus på billig og retfærdig adgang for alle.

10. Reducere ulighed i og mellem lande - Inden 2030; styrke og fremme social-, økonomisk- og politisk inkludering uafhængig af al der, køn, funktions hæmninger, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk status.

11. Gøre byer og bebyggelser inkluderende, sikre og bæredygtige - Inden 2030; sikre alle adgang til trygge og billige boliger og basale serviceydelser.

12. Fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre - Opfordre alle lande til at tage handling, hvor udviklingslandene tager føringen.

13. Tackle klimaforandringer og deres konsekvenser - Integrere af klimatiltag i nationale retningslinjer, strategier og planer.

14. Bevare og fremme bæredygtig udnyttelse af oceaner, have og havressourcer - Beskytte marine, kyst, hav og dyreliv, reducere forurening, minimere konsekvenserne af havforsuring og op nå bæredygtig udvikling.

15. Beskytte og fremme bæredygtig udnyttelse af landbaserede økosystemer samt standse ørkendannelse, jordforringelse og tab af biodiversitet - Bevare og sikre økosystemer, bekæmpe ørkenspredning, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.

16. Opbygge fredelige og rummelige samfund, retssikkerhed for alle samt effektive og kompetente institutioner - Reducere al form for vold og dødelighed knyttet til dette. Forhindre og standse misbrug, ud nyttelse, handel og enhver form for vold og tortur mod børn.

17. Styrke midlerne til gennemførelse af og det globale partnerskab for bæredygtig udvikling - Styrke globalt partnerskab gennem blandt andet finans, teknologi og handel.

10

INTERNATIONALT OVERBLIK

ved Henrik Døcker

Haag-domstol dropper antageligt straffesagen mod Kenyas præsident Den internationale Straffedomstol (ICC) i Haag er blevet anmodet om at henlægge den sag for forbrydelser mod menneskeheden, den har rejst mod Kenyas præsident Uhuru Kenyatta. Domstolens chefanklager Fatou Bensouda har måttet erkende, at hun ikke har tilstrækkeligt bevismateriale mod præsidenten, hvorfor sagen ikke, som planlagt, kan fortsætte i oktober. Kenyatta er tiltalt for at have organiseret de etnisk betonede massakrer efter et valg i Kenya i 2007, hvorunder 1.200 personer blev dræbt og 600.000 tvunget på flugt. Bensoudas problem er, at den kenyanske regering ikke har forsynet hende med det materiale til belysning af sagen, hun har anmodet den om. Ingen kenyaner er i øvrigt blevet dømt for medvirken ved drabene ved kenyansk domstol. Flere afrikanske præsidenter har anmodet ICC om at lade sagen falde og beskyldt ICC for blot at forfølge afrikanske politiske ledere – hvad Bensouda har afvist (hun er selv gambianer).

Den Internationale Havbundsmyndighed uddeler nu licenser til undersøisk mineraludnyttelse Den Internationale Havbundsmyndighed (ISA) er begyndt at udstede licenser til firmaer, som vil udnytte havundergrunden i internationalt farvand. Foreløbig har selskaber fra Brasilien, Cook-øerne, Tyskland, Indien og Rusland, Singapore og Storbritannien modtaget dem. De i alt 26 licenser til sådan udnyttelse, spredt på et område på 1,2 mio. kvadratkilometer i Atlanterhavet Det Indiske Ocean og Stillehavet, åbner chancer for at hente mangan, kobber og guld op fra havet dyb. Man skal 5-6000 meter ned for at hente det. Det er først for nylig, at sådan udnyttelse er blevet teknisk mulig og økonomisk rentabel. Men oceanografer er blevet bekymrede for at sådan udnyttelsen kan forstyrre dyrelivet i havet. Eller finere udtrykt: Der er betydelige risici for marinebiodiversiteten, som bør undersøges nærmere. (UN Photo/Kibae Park) Fire FN-soldater dræbt af landmine i Mali Fire medlemmer af FN-styrken i Mali er blevet dræbt og 15 såret, deraf seks alvorligt, efter at en kolonne blev angrebet i et nordlige Mali nær ved byen Kidal. Det er den seneste af en række angreb på FN-styrken dér. Det nordlige Mali kom under kontrol af oprørske tuareger og al Qaida-terrorister efter et militærkup i landet i 2012. Trods en fransk militærintervention har små lommer af oprørere stadig visse dele af den store ørkenstat under deres kontrol.

13 liberianere dømt for mord på medlemmer af FN-fredsstyrke Ved en domstol i Liberias hovedstad Monrovia er 13 liberianere idømt livsvarigt fængsel for drab på syv medlemmer af FN's fredsbevarende styrke i nabolandet Elfenbenskysten. De var trængt ind over grænsen og havde i 2012/13 foretaget flere væbnede angreb mod civile borgere, hvorunder de også voldtog kvinder og brændte deres huse ned. Elfenbenskysten har siden 2013 klaget over talrige grænsekrænkelser fra liberiansk territorium. De dømtes advokater anførte, at træfningerne havde rod i etniske stridigheder, og at dommene var vendt mod Krahn-folket, hvorfra præsident Samuel Doe, der blev myrdet i 1990, stammede. Dette drab udløste den 14 år lange borgerkrig i Liberia. (UN Photo/ Patricia Esteve) Fjernelsen af de kemiske våben fra Syrien gennemført Fællesmissionen for Organisationen for Forbud mod kemiske Våben og FN (forkortet OPCW-UN) kunne i slutningen af juni meddele, at fjernelsen af kemiske våben fra det borgerkrigshærgede Syrien var gennemført. Det vanskelige arbejde begyndte tidligt i januar efter en overenskomst mellem USA og Rusland. Forudsætningen var Syriens medvirken hertil og dets tiltræden af den særlige konvention om kemiske våben af 1992. Særligt krævende var at fjerne kemiske våben fra den syriske borgerkrigs kampzoner. Alle Syriens kemiske våben er herefter destrueret.

Storbyernes vækst i Den tredje Verden - en mægtig udfordring Over halvdelen af verdens syv milliarder indbyggere bor i byområder – med Delhi, Tokyo, Shanghai, Mexico City og Sao Paolo i toppen som såkaldte megabyer, idet de hver har en befolkning på over ti mio. Men bare i 2014 vil bybefolkningen i verden udgøre seks milliarder mennesker, fremgår det af FN-rapporten UN World Urbanization Prospects.

Den store udfordring i den forbindelse bliver at skaffe alle disse mennesker de basale ydelser, såsom sundhedspleje, undervisning, boliger, transport, energi og beskæftigelse. Det kræver masser af planlægning i de enkelte stater og byer, understreger John Wilmoth, direktør for befolkningsafdelingen i FN's Kontor for Økonomiske og Sociale Anliggender. Det bliver ikke mindst i Indien, Kina og Nigeria, at nye gigantbyer skyder op. Tendensen er klar: Siden 1990, da der var ti megabyer i verden, er der kommet 18 nye til. Tokyo er i dag verdens største by med 38 mio. indb., Delhi, Shanghai, Mumbai, Mexico City og Sao Paolo har mellem 21 og 25 mio. De store ”vandringer” fra landdistrikter til byer vil efter beregningerne fortsætte mindst 35 år endnu. (UN Photo/ Park Kibae) 11

4000 eritreanere på flugt hver måned 4000 eritreanere flygter hver måned ud af landet, fremgår det af en FN-rapport. Der er ikke krig i dette land, men undertrykkelsen er massiv. Unge mænd indkaldes til militæret på ubestemt tid, således at den nærmere sig en form for tvangsarbejde. I første halvår af 2014 har eritreanere udgjort 32 pct. af alle flygtninge til Europa. En eritreansk soldats sold er 10 $ om måneden. Pårørende til personer, der flygter ud af landet, straffes med bøde eller fængsel. FN's rapportør imødeser ligefrem en gradvis tømning af landet for indbyggere. Eritrea har en befolkning på omkr. seks. mio.

Nye medlemmer af FN’s fredsstyrker udvælges ikke med tilstrækkelig omhu Udvælgelsen af personel, især det militære, til FN's fredsmissioner lader en del tilbage at ønske, fremgår det af rapporter, offentliggjort af Open Society Institute i New York. Det gælder især dem, der kommer fra Bangladesh, Indien, Nepal og Nigeria. I alt 82.000 mand gør for tiden tjeneste ved FN’s fredsbevarende missioner rundt om i verden. Siden 2012 har FN gennemført en form for kontrol dels af de lande, der i særlig grad bidrager med soldater til FN-styrkerne, dels af enkeltpersoner. I hvert fald er de fire nævnte lande ikke kendt for at lægge større vægt på overholdelsen af menneskerettighederne.

Endnu to oldinge dømt ved Den internationale Særdomstol for Cambodja To topfolk fra det morderiske Khmer Rouge-regime i Cambodja, den 88-årige tidl. parlamentsformand Nuon Chea, og den 83-årige tidl. præsident Khieu Samphan, er blevet idømt livsvarigt fængsel ved den blandede nationalinternationale Særdomstol vedr. Cambodja. Deres medansvar for omkr. 1,5 mio. cambodjaneres død og talrige tilfælde af tortur i årene 1975-79 udgjorde ifølge dommen en forbrydelse mod menneskeheden. Særdomstolen blev nedsat i 2006 og har hidtil - i 2010 - kun dømt én person, Kaik Guek Eav, som var leder af dødsfængslet Tuol Sleng i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Også han fik livsvarigt fængsel. De hidtidige udgifter til domstolen andrager 200 mio. $.

Sri Lanka afviser FN-undersøgelse af krigsforbrydelser under kampe mod tamilerne Sri Lankas parlament har afvist, at FN skal undersøge, om der fandt krigsforbrydelser sted i slutfasen af det srilankanske militærs opgør med landets tamilske mindretal. Parlamentsflertallet fandt, at en sådan undersøgelse ville undergrave statens ”suverænitet og værdighed”. Efter næsten 30 års borgerkrig blev de Tamilske Tigre, som oprørsbevægelsen kaldte sig, nedkæmpet i maj 2009. Efter FN's skøn blev mellem 80.000 og 100.000 tamiler dræbt i konflikten. Men alene i dennes afsluttende kampe måtte omkr. 40.000 civile lade livet. FN's menneskeretshøjkommissær Navi Pillay havde ellers allerede udpeget medlemmer til et undersøgelsespanel.

Dårligt nyt fra Det globale Fredsindex Udgifter forbundet med krig og borgerkrig i denne verden nåde i 2013 skønsmæssigt op på 9,8 trillioner $, ifølge det såkaldte Globale Fredsindex, udfærdiget af Instituttet for Økonomi og Fred (IEP), grundlagt af Steve Killelea.

Ufredeligheden angives nu på syvende år at være blevet øget, sammenlignet med året før. Hertil har særlig Syrien, Sydsudan, Den Centralafrikanske republik, Afghanistan og Irak bidraget hertil. Omkostningerne forbundet med de mange borgerkrige er beregnet til 11,3 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt.

12

Henrik Døcker anmelder…

Mange meninger om folkerettens betydning i vægtigt festskrift Rettens magt – magtens ret. Festskrift til Henning Koch, redigeret af Helle Krunke, Jens Elo Rytter, Jørn Vestergaard, Kristian Lauta & Peter Blume, 465 sider, Jurist- og Økonomforbundets Forlag I anledning af professor, dr.jur. Henning Kochs 65-års dag i år har 37 akademikere, overvejende jurister, bidraget til denne guldgrube af lærdom om nationalt og internatonalt prægede samfundsemner, herunder en mængde om forfatningsret og international og europæisk rets påvirkning af vort danske retssystem.

Det er kommet så vidt, at en terrorsigtet i virkeligheden ikke betragtes som uskyldig, inden han/hun er dømt, fordi vedkommende ikke kun er mistænkt for at ville dræbe uskyldige ofre, men også for at bringe hele samfundets struktur i fare. Men hvis man går i dybere detaljer med fx danske lovændringer foranlediget af ”anti-terrorismebølgen”, om man så må sige, er der virkelig grund til bekymring.

Festskriftet indeholder mangt og meget andet, fx om national og internatonal databeskyttelse, om finansiering af politiske partier i USA, om konfliktløsning i Kenya, om manglen på fælleseuropæiske asylregler, om Italiens forfatningskampe under Berlusconi m.m.m. Et væld af nyttig viden, ind imellem tungt at tilegne sig, men alt sammen værdifuldt for eftertanken.

Diplomat med erfaringer fra over 20 lande Lars Blinkenberg: Ambassadør i tyve lande – Mit livs ankerpladser, 399 sider, Multivers Blinkenberg beretter livfuldt og til dels åbenmundet og tilfører dermed den internationalt interesserede læser et anderledes perspektiv på meget af nutiden. Med en hel del vægt på stater som han kender særlig godt: Venezuela, Nigeria og Syrien. Keder sig gør man under ingen omstændigheder i hans selskab.

Nærportræt af den almægtige Alf Ross Jens Evald: Alf Ross – et liv, 407 sider, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Professor Alf Ross (1899-1979) var én af det 20. århundredes mest betydningsfulde danske jurister. Når denne bog og person medtages her, skyldes det nok så meget Ross' store bog De forenede Nationer – Fred og fremskridt fra 1963, der (akkurat som biografien her) også udkom i en engelsk udgave. Det var den første indgående beskrivelse af FN, dens organisation, institutioner og deres kompetencer på dansk. Det er imidlertid påfaldende så lidt Ross' betydning for kendskabet til FN og international ret kommer til en egentlig vurdering i Evalds bog.

Nutidens ”politiske korrekte” hedder også ”de anstændige” Jens-Martin Eriksen & Frederiks Stjernfelt: De anstændige, 423 sider, Gyldendal Det er for mange mennesker blevet væsentligt, at man ”rammer tonen,” eller skal vi sige den rette, den anstændige tone, når man debatterer ømtålelige internationale emner, ikke mindst dem, der har med religion at gøre. D'herrer Eriksen og Stjernfeldt hører til nogle af Danmarks skarpeste iagttagere og analytikere af just dette.

Hvad enten man nu kan følge dem eller ej, må det erkendes, at der her er tænkt vældig grundigt over de chokbølger, først Salman Rushdies ”Sataniske vers” og siden Muhammedtegningerne sendte gennem verden, chokbølger, der forplantede sig til vold og drab, og dermed givet enhver læser noget at fundere over.

For at læse anmeldelserne i deres helhed, klik på titlen eller find dem på vores hjemmeside: www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger. Du kan også klikke lige HER 13

KOM MED TIL FN-FORBUNDETS LANDSMØDE 2014

Det er din verden Lørdag den 25. oktober 10.00

Indskrivning og let morgenmad

10.45

Landsmødet åbnes Formandskabets beretning med efterfølgende debat ● Økonomi ● Fremlæggelse af forslag til udtalelser

13.00

Frokost

14.00

Fremlæggelse, behandling og vedtagelse af vedtægtsændringer

14.15

Strategi- og handlingsplan 2015-2016

15.00

Workshops

17.00

Skoletjenesten, DanMUN og UNYA fortæller om deres arbejde

17.15

DEBAT: Hvad er FN’s rolle i Danmark og i verden i fremtiden? (TBC)

18.00

Festtale af Christian Friis Bach, chef for FN’s Europæiske Regionskontor, UNECE

19.00

Middag

Søndag den 26. oktober 9.00

Let morgenmad

9.30

Valg af landsformand, næstformand, hovedkasserer og to forretningsudvalgsmedlemmer

●

12 bestyrelsesmedlemmer og evt. suppleanter ● Præsentation af resultater fra workshops og evt. diskussion og afstemning ● Offentliggørelse af resultat af valg til bestyrelse 12.00

Frokost

13.00

Valg af 26 repræsentantskabsmedlemmer og evt. suppleanter ● Fortsat diskussion og vedta gelse af strategi- og handlingsplan 2015-2016 ● Kaffepause ● Valg af to revisorer (en statsau toriseret og en parlamentarisk revisor) ● Offentliggørelse af resultat af valg til repræsentant skab ● Eventuelt

16.00

Landsformanden afslutter Landsmødet MELD DIG TIL INDEN DEN 10. OKTOBER PÅ FNFORBUNDET.NEMTILMELD.DK/21/

Bliv medlem.

Fordi vi tror på globalt ansvar.

14