IKT som redskab til fremme af menneskerettigheder og udvikling

IKT som redskab til fremme af menneskerettigheder og udvikling Politikpapir fra FN-forbundet, 2012

Indhold Åben og bred adgang til informations– og kommunikationsteknologien

SIDE 3

Nye muligheder og nye udfordringer

SIDE 4

Menneskerettigheder og demokrati kan fremmes gennem ITK

SIDE 5

Restriktioner

SIDE 6

Styring og administration af internettet

SIDE 7

Et redskab til udvikling

SIDE 8

Udbredelse koster penge - men de vil være godt givet ud

SIDE 9

Civilsamfundet bør følge udviklingen af informationssamfundet

SIDE 10

Hvad kan Danmark gøre?

SIDE 10

2

Åben og bred adgang til informations– og kommunikationsteknologien For FN-forbundet er det afgørende, at den ekspanderende informations- og kommunikationsteknologi (IKT) internationalt og nationalt håndteres sådan, at det fører til dialog, bred adgang, sikkerhed og tillid.

FN-forbundet mener, at det bør være en global målsætning at sikre alle borgere i verden adgang til såvel passiv som interaktiv brug af de nye muligheder. Men det giver også et behov for globale mekanismer på såvel teknisk som på politisk plan.

Den fremtidige styring og administration af internettet må være et multilateralt, transparent og demokratisk system forankret i en multilateral struktur med baggrund i FN’s principper. Hovedopgaven skal være at sikre en åben informationsudveksling.

Informationsteknologien har vist sig som et redskab for borgere som kæmper for demokrati og menneskerettigheder. Det er derfor vigtigt at holde adgangen åben og have så få restriktioner som muligt.

Der skal satses på anvendelse af IKT som et redskab til at styrke det generelle udviklingsarbejde. Som et led heri skal udvikling af infrastruktur og bred brugeradgang understøttes finansielt og organisatorisk, og tiltag skal sikre, at IKT kan medvirke til generel kapacitetsopbygning og styrkelse af befolkninger i udviklingslande. Det er her væsentligt at understrege, at dette skal ske, så der tages højde for den aktuelle og konkrete lokale virkelighed.

FN-forbundet opfordrer den danske regering til at fremme de synspunkter, der fremgår af dette papir og i forbindelse med arbejdet for menneskerettigheder at fastholde ytringsfriheden som en helt afgørende prioritering. Regeringen opfordres endvidere til at sikre, at IKT kommer til at indgå som et redskab i samarbejdet med udviklingslandene og som et bidrag til at opnå 2015 Målene.

FN-forbundet vil bidrage til at udvikle relevante danske netværk på IKT-området, herunder IGFarbejdsgruppen, og yderligere NGO-repræsentation heri. Netværk bør bidrage med et helhedssyn på udviklingen, og være i stand til at forholde sig til nye ideer. Desuden bør de følge den internationale udvikling og arbejdet i de internationale organisationer, herunder Internet Governance Forum, samt f.eks. arbejdet med ytrings- og mediefrihed i regi af FN’s Menneskerettighedsråd.

- FN-Forbundet vil i forbindelse med FN opfølgning på IKT-området frem til 2015, den såkaldte WSIS +10 proces, genoptage spørgsmålet omkring IKT, som en væsentlig faktor i relation til mange af de emner som optager FN-forbundet, herunder menneskerettigheder, sikkerhed, udvikling og klima. FNForbundet vil engagere sig i WSIS+10-processen ud fra de synspunkter, der er udtrykt i dette papir.

Faktaboks: FN-forbundets arbejde FN-forbundet i Danmark har siden 2002 fulgt FN’s arbejde med IKT ud fra en vurdering af, at IKT har stor global betydning, og er meget mere end teknik. Der er behov for globale principper og koordination med andre FN-politikker.

Under WSIS-processen 2002-2005 indgik FN-forbundet i et samarbejde med syv andre FN-for-bund verden over. Dette bidrog til, at synsvinkler fra mange typer samfund blev repræsenteret i processen, og til en forståelse for at udvikling af IKT må vurderes ud fra de konkrete samfundsforhold Ligeledes var FN-forbundet med i et netværk af interesserede danske organisationer og enkeltpersoner. Desuden var der en løbende dialog med den danske regering og Folketing.

FN-forbundet ønsker fortsat sammen med nationale og internationale partnere at påvirke diskussionerne om udbredelse, anvendelse og begrænsninger af IKT. FN-forbundet vil i muligt omfang følge arbejdet i IGF og andre fora.

3

Nye muligheder og nye udfordringer IKT er en integreret del af globaliseringen og dermed et emne, der er mange grunde til at beskæftige sig med i FN-regi – ud fra FN’s målsætninger om fremme af udvikling, menneskerettigheder, fred og sikkerhed på globalt plan.

IKT er et redskab, der potentielt betyder nye muligheder for alle verdens borgere, især undertrykte og underprivilegerede, for at realisere retten til adgang til information og til at ytre sig frit.

Den hastige udvikling af trådløs telefoni, verdensomspændende massekommunikation gennem TV og radio samt hele det elektroniske netværk med internettet i centrum giver enorme muligheder for verdens borgere, bl.a. bred adgang til ny viden, adgang til ny og billig kommunika-tion og mulighed for nye netværk og dialog over store geografiske afstande samt ny åbenhed, transparens og inddragelse i forbindelse med centrale politiske processer og beslutninger.

I de senere år har en endnu stærkere udvikling i de konkrete tekniske muligheder, og på den baggrund udbredelsen af sociale medier som Facebook og Twitter, bidraget afgørende til store politiske omvæltninger, som det arabiske forår, og har tydeliggjort globale økonomiske relationer og muligheder.

Med teknologiens udbredelse er blandt andet regeringers interesser i informationstrafikken steget tilsva -rende. På det politiske plan, og med de ovenstående erfaringer in mente, vil nogle holde internettet og andre kanaler helt åbne, nogle vil lukke for informationer, de finder uønskede, og/eller overvåge og registrere, hvad der foregår.

Samtidig har både regeringer og den private sektor i højere grad erkendt teknologiens indflydelse på den globale økonomi, og også dette medfører ønsker om indflydelse og kontrol ud fra divergerende målsætninger.

Faktaboks: Baggrund: FN og informationssamfundet Fra 2002 til 2005 samarbejdede FN, FN’s medlemslande, Den Internationale Telekommunikations Union (ITU) og repræsentanter fra det internationale civilsamfund om en proces, som skulle føre frem til fælles globale principper og målsætninger for udbredelse og anvendelse af den nye teknologi: Verdenstopmødet om Informationssamfundet (World Summit on the Information Society – WSIS).

Baggrunden for WSIS var, at FN's Generalforsamling den 21. december 2001 vedtog resolution 56/183, som gav ITU til opgave at forberede verdenstopmødet. Resolutionen pegede blandt andet på behovet for at udnytte det store vidensmæssige og teknologiske potentiale til at fremme de mål, som blev fastsat i sluterklæringen fra FN's Millenium-topmøde i New York i 2000. Såvel mellemstatslige organisationer og regeringer som det civile samfund, ngo'er og den private sektor m.v. blev opfordret til at deltage aktivt i forberedelsesprocessen.

Første fase af WSIS blev afholdt i Geneve i december 2003, hvor der var omkring 11.000 deltagere fra 176 stater samt fra internationale organisationer, det civile samfund og den private sektor.

Anden fase blev afholdt i Tunis i november 2005. Her blev der søgt enighed om bl.a. handlingsplaner, finansiering af udbredelse af teknologien samt styring og administration af internettet. Konklusionerne er formuleret i Tunis Commitment og Tunis Agenda for the Information Society Siden 2005 har processen bevæget sig videre i de fora, der blev skabt med afsæt i WSIS, herunder Internet Governance Forum.

Næste skridt er WSIS +10, hvor der på internationalt plan, bl.a. ved møde i UNESCO i Paris i 2013, gøres status over, hvor langt man er nået og hvor man vil hen. Processen, som afsluttes i 2015 er allerede i gang i både FN og i mange af de organisationer, der har fulgt området tæt i de forløbne år.

4

Menneskerettigheder og demokrati kan fremmes gennem ITK FN-forbundet ser IKT som et nyttigt værktøj for ytringsfriheden, idet teknologien sætter langt flere mennesker end tidligere i stand til at afsende og tilgå information og holdningstilkendegivelse.

Teknologien giver den almindelige befolkning nye muligheder for at drøfte samfundsforhold, også i lande hvor kritik normalt medfører indgreb fra myndigheder. ”Det arabiske forår”, påbegyndt fra slutningen af 2010, har vist, at den nye teknologi kan give undertrykte befolkninger en stærk stemme og platform for organisering af folkelige protester med det formål at få repræsentative regeringer.

IKT giver bedre mulighed end tidligere for at tidligt varsko om konflikter, massive overgreb, tørke, naturkatastrofer og andre truende udviklinger. Det forbedrer vilkårene for ”Early Warning” og dermed muligheden for at komme til undsætning i tide.

Muligheden for at afsløre magthaveres eventuelle magtmisbrug og misinformation er blevet forbedret gennem IKT, som f.eks. Wiki-Leaks. Omvendt er der behov for at regeringer og myndigheder til en vis grænse kan have et ”fortroligt rum” i deres arbejde.

Den nye teknologi åbner således helt nye muligheder for at bruge – og i visse tilfælde – misbruge ytringsfriheden (fx til misinformation og hadske ytringer) – men også helt nye redskaber til at overvåge og registrere borgernes holdninger og handlinger.

FN-forbundet finder det derfor vigtigt, at der i lovgivninger og i normdannelsen på menneskerettighedsområdet bliver indsat henvisninger til den nye teknologi, først og fremmest for at sikre borgernes frihedsrettigheder. Det bør defineres som et brud på menneskerettighederne, når regeringer forsøger at kriminalisere og spærre for kritiske gruppers brug af internettet og anden IKT i formidlingen af deres synspunkter.

Retten til privatliv, f.eks. brevhemmelighed, skal også gælde ved brug af f.eks. internettet og mobiltelefoni. Kommunikation mel-lem enkeltpersoner og i grupper skal derfor være beskyttet mod overvågning, medmindre der foreligger konkret mistanke om kriminel aktivitet. Generel og langvarig logning af kommunikation bør ikke indføres, og hvor det er sket, bør det afskaffes igen.

Undervisning i teknologiens funktionsmåde skal styrkes for at øge kendskabet til de muligheder, der er skabt, inklusiv muligheden for fællesskab via sociale medier. Men det skal også gennem undervisningen gøres klart, at der i cyberspace ikke er nogen klar adskillelse mellem det private og det offentlige rum.

Det bør være en international norm, at det er tydeligt, hvem der er ansvarlig for indholdet på f.eks. en offentlig tilgængelig hjemmeside – i lighed med ansvarshavende redaktør for blade og aviser. FNforbundet mener dog, at retten til anonymitet på nettet bør bevares. Et krav om obligatorisk identifikation vil i mange lande kunne sætte kritiske borgere i en vanskelig situation.

Kon-krete bestemmelser om ansvar bør indeholdes i national lovgivning, herunder også sikring af ansvarlige mod forfølgelse ud over, hvad der kan hjemles i f.eks. injurielovgivning. Det bør indgå som et element i FN’s juri-diske rådgivning af enkeltlande, hvordan disse spørgsmål kan håndteres i lovgivningen.

UN Photo/Stephenie Hollyman

5

Restriktioner Stater er forpligtede til at garantere fri udveksling af ideer og information samt retten til at søge og modtage såvel som dele information og ideer over internettet. Dette betyder imidlertid ikke, at begrænsninger ikke kan finde sted under helt særlige omstændigheder og i overensstemmelse med international menneskeret.

Stater er under international lov forpligtet til at forbyde fire typer ytringer: 1. Børnepornografi 2. Direkte og offentlig tilskyndelse til at begå folkemord 3. National, race- og religiøst had, der konstituerer tilskyndelse til diskrimination, fjendtlighed og vold 4. Tilskyndelse til terrorisme Da disse alle konstituerer begrænsninger af ytringsfriheden, skal de underlægges den tre-ledede test: hjemmel i utvetydig lov; legitimt formål; overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet.

Særligt i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og den såkaldte ”Krig mod Terror” har det vist sig, at mange stater benytter påskud om en terrortrussel til at begrænse borgeres ytringsfrihed. FNforbundet tager afstand herfra og opfordrer til særlig opmærksomhed omkring praksis og udbredelse af ytringsfrihedsbegrænsninger med henvisning til terrorisme. Ikke mindst uklarhed om definitionen af tilskyndelse til terrorisme og racisme har bidraget til usikkerhed og uigennemskuelighed. FN-forbundet anbefaler derfor en indsnævring af, hvad der forbydes.

Hvor der foreligger konkret mistanke om, at der i trafikken på internettet er oplysninger om gennemførte eller planlagte forbrydelser, finder FN-forbundet det naturligt, at politiinstanser efter dommerkendelse kan bede om indsigt, der gør det muligt at efterspore mistænkte. Generel overvågning, hvor al elektronisk trafik følges, er derimod klart uacceptabel.

Visse lande forsøger at påberåbe sig ret til at begrænse kommunikationsfriheden for borgerne med henvisning til kultur og tradition. FN-forbundet ser sådanne påstande som illegitime og ubegrundede og er tilfreds med, at disse synspunkter også er en del af FN-vedtagelserne om IKT. Internettets ledende instanser, IGF og ICANN, bør årligt rapportere om regeringers forsøg på at forhindre borgere og organisationer i at modtage eller afsende informationer. Disse rapporter bør behandles i sammenhæng med andre infor-mationer om eventuelle krænkelser af ytringsfriheden i de pågældende lande, f.eks. i de 5-årige universal periodiske reviews i FN’s Menneskerettighedsråd.

Beskyttelse af patenter og ophavsret kontra det fornuftige i at dele viden og kunstneriske produkter er et dilemma. FN-forbundet finder imidlertid, at risikoen for såkaldt piratkopiering er at foretrække, hvis alternativet er en kriminalisering, som bredt vil forhindre hurtig og nem videndeling via internettet.

FN-forbundet advarer mod tendensen til inddragelse af private virksomheder i regulering af brugerne på internettet, f. eks. ved udlevering af oplysninger om brugerne, lukning af hjemmesider eller blokering for adgangen til bestemte typer af information. Det er problematisk at anvende private virksomheder under begrænset tilsyn og ansvar til gennemførelse af politiske beslutninger.

Den enkelte bruger bør fortsat have mulighed for at opsætte elektroniske filtre, der stop-per særlige typer billeder, ord m.v. FN-forbundet advarer imidlertid imod at sætte filtre på de centrale elektroniske informationskanaler, da det kan åbne for mis-brug og censur.

Faktaboks: Børnepornofiltret i Danmark Rigspolitiet, Red Barnet og TDC har udviklet det landsdækkende børnepornofilter, der i dag anvendes af alle større internetudbydere i Danmark. Filtret virker ved at blokere for adgangen til internetadresser, der indeholder ulovligt børnepornografisk materiale. Rigspolitiet udarbejder listen over adresser til TDC og vurderer adresserne og indholdet i samarbejde med Red Barnet, der indsamler oplysninger internationalt om, hvor på internettet der findes børneporno. Den politiske opdragsgiver er Justitsministeriet.

6

Styring og administration af internettet Under WSIS-processen, og også sidenhen, har det været vigtigt for en lang række lande samt mange af de involverede interesseorganisationer og ngo’er (herunder FN-forbundet) at sikre internettets åbenhed og fortsat arbejde for retten til adgang til nettet, som et uomgængeligt kriterium for den multilaterale forankring. Der bør være tale om en reel FN-forankring, og reformer af både de nuværende mekanismer og fremtidige tiltag bør tage udgangspunkt i den ’multi-stakeholder’ tilgang, som var det oprindelige grundlag for processen.

Der var, og er stadig, et væsentligt behov for at finde en balance mellem nødvendige reformer af det nuværende reguleringssystem, multilateral indflydelse og kontrol. Både Internet Governance Forum og ECOSOCs Commission on Science and Technology for Development (CSTD) har i de senere år arbejdet videre med især de udviklingsmæssige aspekter af IKT, men med nye teknologiske og politiske revolutioner har også de sikkerhedsmæssige og især spørgsmålet om regulering og kontrol af internettet fået ny relevans.

Det er FN-forbundets holdning, at styring og administration af internettet skal være forankret i en multilateral struktur med baggrund i FN’s principper. FN-forbundet ser beslutningerne i Tunis og den videre udvikling som et lille skridt i denne retning, idet der her er åbnet for en direkte formaliseret medvirken fra alle parter. FN-forbundet er på den baggrund tilfreds med, at processen er centralt placeret i FN, dels i et særligt forum, dels i ECOSOC. FN-forbundet vil fortsat arbejde for, at de mekanismer, der regulerer internettet, har en multilateral forankring og vil derfor arbejde for, at IGF manifesterer sig med forslag og initiativer, og med et mandat som kan sætte dagsorden for en større udbredelse af adgangen til IKT. Ligeledes må det være det nye forums opgave at medvirke til, at internettet holdes åbent for informationer, samt at sikre at der ikke sker overvågning uden konkret mis-tanke om kriminelle handlinger. Ligesom postvæsenet ikke gøres ansvarlig for breves indhold, skal internettets administratorer ikke kunne pålægges ansvar for indholdet i elektronisk information.

Dertil kommer, at det er nødvendigt at arbejde for en reform af ICANN. For det første for at sikre en mere multilateral og multistakeholder indflydelse på regulering af internettet. For det andet for at forhindre en opsplitning af nettet, med en række regionale statskontrollerede internet til følge. Et fortsat samarbejde mellem ngo’er vil være et væsentligt element i dette arbejde og en kanal til folkelig indflydelse.

FN-forbundet understreger, at det skal være en opgave for internettets regulerende organer at holde øje med, at alle medlemslande i deres IKT-politik lever op til princippet om åbenhed og sikring af ytringsfriheden, jf. artikel 19 i Verdenserklæringen om menneskerettigheder. Enhver enkeltperson skal kunne henvende sig og henlede opmærksomheden på krænkelser. Der bør årligt være en samlet IKT rapportering til bl.a. FN’s Menneskeretsråd.

UN Photo/Evan Schneider

7

Faktaboks: Baggrund - Styring og administration af internettet IKT svæver ikke i den blå luft med hensyn til servere, navngivning, IP-adresser og anden grundstruktur, som sikrer, at informationer når frem til de, som den er adresseret til. I dag va-retages opgaven af en institution kaldet The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), som er hjemmehørende i USA. Den varetager dels sit arbejde via en kontrakt med USA’s regering, dels via et globalt netværk, herunder med en ngorepræsentation.

Både på FN-topmødet og sidenhen har USA’s særstilling og organiseringen af ICANN naturligt nok været omdrejningspunkt for stor debat. De fleste andre lande foretrækker en form for multilateral ledelse af internettet. Der er dog meget væsentligt forskellige bevæggrunde hos de forskellige lande for ønsket om en multilateral løsning som erstatning for ICANN. FN og især ITU er staternes organisationer. Lande som eksempelvis Rusland og Kina, som har en politisk interesse i selv at kunne overvåge og kontrollere internettrafikken, vil i disse fora og navnlig i ITU have større indflydelse på det regelsæt, der i givet fald ville blive grundlaget for internettet. Frygten er, at man med både den teknologiske udvikling til hjælp og en international platform at stå på vil gøre det lettere for stater legitimt at overvåge eller kontrollere internettet.

Topmødet i Tunis endte med et kompromis, som betyder, at ICANN fortsætter sit arbejde som hidtil, men med et ønske om at tage fat på en reformproces. Samtidig blev Internet Governance Forum (IGF) etableret. Dette forum har deltagelse af regeringer, virksomheder, civilsamfundet og internationale organisationer.

Mandatet for IGF er i bred forstand at arbejde med tekniske og politiske aspekter af internettet, herunder at virke for udbygning, forøget informationsudveksling og sikring af implementeringen af vedtagelserne fra topmødet.

Det er en prioriteret opgave at støtte bæredygtig IKT-udbygning i udviklingslandene, men også de menneskeretslige aspekter og især sikringen af adgangen til information står højt på dagsordenen.

Det blev ligeledes vedtaget, at ECOSOC (FN’s økonomisk og sociale råd) i sin samling skulle udvide mandatet for sin Commission of Science and Technology for Development (CSTD), så denne forsamling får et koordinerede ansvar for integrationen af IKT i arbejdet med udvikling. Endelig blev det vedtaget, at IKT skal integreres med FN’s øvrige opgaver og målsætninger, her specifikt 2015 Målene.

Et redskab til udvikling IKT er et vigtigt redskab til fremme af såvel bæredygtig udvikling som menneskerettigheder og demokrati. Den nye tek-nologi giver marginaliserede grupper helt nye muligheder for at komme til orde og opnå adgang til centrale vidensmæssige og andre ressourcer.

I udviklingslandene havde i gennemsnit 20 % af alle husstande internetadgang i 2011. Dette tal dækker dog over store udsving, hvor særligt visse afrikanske lande har meget begrænset adgang. Til sammenligning havde 71 % af husstandene i den udviklede verden internetadgang. I denne forbindelse understreger FN-forbundet, at IKT ikke blot er internettet, men omfatter diverse nye såvel som mere traditionelle teknologier, såsom radio, TV, mobiltelefon mm. Især udviklingslandene har et stærkt behov for at kunne kombinere diverse teknologier, således at hvert enkelt lands forudsætninger for udvikling tages i betragtning.

FN-forbundet mener desuden, at IKT kan give udvik-lingsbestræbelserne i de mindre udviklede lande et løft og dermed bidrage til opfyldelsen af 2015 Målene, som de blev vedtaget af Verdens statsledere i FN i 2000. Derfor skal der ikke blot fokuseres på mål 8 om partnerskaber, men på samtlige 2015 Mål, idet IKT kan benyttes som redskab i alle udviklingssammenhænge.

Den nye teknologi er ikke et vidundermiddel, som kan træde i stedet for andre typer indsatser, men den kan være et værdifuldt supplement. Vi ser for eksempel mange muligheder for forbedret uddannelse – herunder både formel, uformel og livslang læring - og oplysning gennem den nye teknologi. Derudover kan de enkelte samfund, også de som lever relativt isoleret, hurtigt infor-mere regeringer og andre om deres konkrete – og eventuelt akutte – behov og dermed sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcer end ellers muligt.

8

Helt konkret kan nævnes afrikanske landes brug af mobiltelefon til bankoverførsler og offentliggørelse af lokale markedspriser på landbrugsprodukter. Dette kan sikre den enkelte en mere konkurrencedygtig pris.

FN-forbundet ser også en mulighed for en væsentlig forbedring af den forebyggende sundheds- og ernæringsindsats – herunder især i forhold til HIV/AIDS, hvor informationer gennem den nye teknologi vil kunne nå bredere ud til befolkningen end hidtil. Endelig giver internettet nye muligheder for kommunikation i civilsamfundet og dermed mu-ligheder for bedre at forholde sig til myndighedernes evne og vilje til at arbejde for befolkningernes vel.

Det vil være afgørende for effekten af IKT, og for at nå de konkrete mål, at kvinders adgang til og mulighed for at bruge de nye teknologier styrkes og systematisk indtænkes i de forskellige indsatser. Der kan derfor være behov for at støtte særlige mødesteder og uddannelsestiltag for kvinder og piger.

FN-forbundet ser det som en rigtig beslutning, at ECOSOC gennem sin komité (CSTD) er blevet forpligtet til at inddrage IKT i arbejdet med økonomiske og sociale opgaver. Vi vil virke for, at dette helhedssyn også slår igennem i under- og særorganisationer samt i FN’s medlemslande, herunder Danmark.

FN-forbundet er dog bekymret for, om beslutningen om at IKT-spørgsmål i øvrigt skal inddrages i FN’s arbejde, men uden særlige opfølgningsmekanismer, er tilstrækkeligt forpligtende. Med beslutningen om at IKT skal indgå bredt i arbejdet med realiseringen af 2015 Målene, er der dog et udgangspunkt for at følge udviklingen.

UN Photo/Eskinder Debebe

Udbredelse koster penge - men de vil være godt givet ud I en verden, hvor over en milliard mennesker lever for under to dollars om dagen, og hvor millioner er analfabeter, er adgang til IKT- endnu et privilegium for de få. Der er derfor et enormt behov for investeringer, dels i ITinfrastruktur via bredbånd eller trådløs forbindelse, dels i computere med den nødvendige software.

FN-forbundet mener, at det er en global opgave at støtte, at udviklingslandenes befolkninger i langt højere grad får adgang til den nye teknologi. IKT bør derfor integreres i den generelle udviklingsbistand for dermed at skabe flere ressourcer og effektivisere udviklingsbistanden.

Et særligt problem er de manglende centrale tekniske faciliteter i Afrika syd for Sahara. For at bidrage til udvikling og brug af internettet i denne del af verden anbefaler FN-forbundet derfor, at det internationale samfund bidrager til de nødvendige tekniske investeringer. Denne tværgående opgave kunne EU oplagt bidrage til som en del af samarbejdet med de afrikanske lande.

Det er endvidere væsentligt, at der i takt med at IKT-adgangen stiger, samtidig sikres en demokratisk struktur, hvor for eksempel tildeling af IP-adresser og domænenavne sker i et forum, hvor der er deltagelse af alle aktører, og hvor liberalisering af telemonopolerne følges af en relevant regulering, der sikrer at udbydere kan og vil tilbyde ydelserne til rimelige priser for alle dele af befolkningen.

Lande, som modtager støtte til udbredelse af kommunikationsteknologier, skal forpligte sig til at sikre, at de fattigste, kvinder, minoriteter og andre udsatte befolkningsgrupper får reelle adgangsmuligheder, samt til ikke at overvåge eller begrænse informationer på nettet. Producenter af IT-teknologi bør, om nødvendigt bakket op gennem national og international lovgivning, bidrage til, at den basale teknologi skal være et kollektivt gode, som udbydes til alle til en ri-melig pris. Det gælder såvel hardware som software, samt adgang til opkobling.

9

Civilsamfundet bør følge udviklingen af informationssamfundet De nye teknologier og deres anvendelse er i høj grad et emne der vedkommer alle borgere. Derfor er det vigtigt at civilsamfundet engagerer sig i spørgsmålene, enten specifikt eller i tilknytning til engagement i andre spørgsmål.

FN-forbundet vil deltage i arbejdet i den danske IGF-arbejdsgruppe, som engagerer myndigheder og organisationer omkring danske og intrenationale spørgsmål. FN-forbundet vil særligt prioritere at der er fokus de internationale perspektiver, såvel de internationale rammer som behovene inden for menneskerettigheder og udvikling.

Opfølgningsprocessen WSIS+10 vil have et særligt fokus.

Desuden opfordrer FN-forbundet til, at nationale og internationale netværk om menneskerettigheder, udvikling, miljøspørgsmål, kvinders vilkår m.v. integrerer ITK som et element i samarbejdet, og som et middel til at opfylde målsætninger på konkrete områder.

UN Photo/Christopher Herwig

Hvad kan Danmark gøre FN-forbundet opfordrer den danske regering – i det internationale samarbejde om IKT – til at fremme de synspunkter, der fremgår af dette papir. Vi opfordrer endvidere til, at regeringen i forbindelse med arbejdet for menneskerettigheder fastholder ytringsfriheden som en helt afgørende prioritering.

Med hensyn til udviklingen af IKT i Danmark opfordres regeringen til at prioritere lige adgangsmuligheder til IKT, sådan at svage medborgere samt beboere i udkantsområder får de samme muligheder som flertallet.

Regeringen opfordres endvidere til at sikre, at IKT kommer til at indgå som et redskab i samarbejdet med udviklingslandene og som et bidrag til at opnå 2015 Målene. Ved planlægning af nye projekter bør der stilles krav til Danida og Danidas samarbejdspartnere om forudgående overvejelser om IKT’s relevans som udviklingsredskab.

FN-forbundet opfordrer endelig til, at regeringen i sine strategier for IT infrastruktur og fortsat digitalisering sikrer, at strategien følger de internationale principper, som blev resultatet af den globale proces med at udvikle anvendelsen af IKT. Dette gælder ikke mindst fokus på menneskerettigheder, principper og reformtiltag omkring styring og regulering af især internettet. © FN-forbundet 2012 10