debatteret
Uddannelse til frihed, lighed og liv
Fire scenarier for fremtidens folkeskole: A: Business as usual, B: Den store omlægning, C: Nedtur med blød landing eller D: Sammenbrud.
KroniK Jakob Jespersen lærer og rådgiver
erik schmidt lærer og ledelsesmedlem af sophia – tænketank for pædagogik og dannelse
Børne- og undervisningsministeren har lagt op til en ny betænkning for folkeskolen. Det er tiltrængt, fordi fremtiden ser væsentlig anderledes ud i dag, end den gjorde i det 20. århundrede. De børn, der fødes i dag, vil starte i skole i 2019, de vil forlade folkeskolen omkring 2028, måske være færdiguddannede i 2035, gå på pension i 2086 og med lidt held runde de firs kort før udgangen af århundredet.
Den uddannelse, som disse børn og unge får, skal hjælpe med at gøre dem egnede til især livet mellem 2035 og 2086 – privat, politisk og professionelt. Gør den det? Tja … det kommer jo an på, hvordan verden ser ud til den tid. Derfor må vi tænke i fremtider for at lave skole. Det kan nedenstående lille fremtidsABC og -D hjælpe til med.
Scenarie A: Business as usual I denne forestilling om fremtiden er der ikke 24 /
nogen grundlæggende forandringer. Ganske vist kan det være, at Kina bliver den nye kapitalistiske supermagt, måske er hjerne og computer forbundne, men basalt ligner verden sig selv – bare lidt smartere.
Scenarie B: Den store omlægning Gennem koordinerede globale, nationale og lokale anstrengelser bliver verden inden for de næste tredive år lagt om til 100 procent genbrug for alle produkter, idet disse er designet til holdbarhed, reparerbarhed, adskillelsesvenlighed og så videre. »Affald« bliver et fremmedord, den resterende mængde af olie, gas og især kul bliver i jorden for at beskytte klimaet, bolig, transport, produktion og service omstruktureres, verdens befolkning stabiliseres på syv milliarder og falder i god ro og orden, verdens uligheder reduceres kraftigt, og der bliver basal velfærd for alle.
Scenarie C: Nedtur med blød landing Det lykkes ikke at gennemføre Den store omlægning (scenarie B) på grund af manglende forståelse og vilje fra borgere og politikere. Den billige energi bliver brændt af på ferierejser, og råstofferne ender spredt ud i luften, jorden og vandet. Men de fleste samfund indser, at der vil blive mangel på
folkeskolen / 06 / 2012
136632 p24-25_FS0612_kronik.indd 24
19/03/12 13.48
