Folkeskolen nr. 1, 2024

1

Tema

Forældre pressede sig til reeksamen for deres børn. Lærer og censor føler sig underkendt

Én dag om ugen er der fagundervisning – resten af tiden er tværfaglig, kreativ og praktisk

Folkeskolen 1·2024

Aarhus Teater har skabt en forestilling om at arbejde i folkeskolen – det er blevet en farce

Prøv den nye gratis undervisningsaktivitet – Bogstavmagi – på edutainmenthuset.dk* 31895_ABC_Kampagne.indd 1

27/06/2018 11.06

31895_ABC_Kampagne.indd 2

31895_ABC_Kampagne.indd 3

27/06/2018 11.06

SKOLEMÆLK STØTTER INDLÆRING OG FÆLLESSKAB

Det ligger os meget på sinde at under­ støtte sundhed, bevægelse og fællesskab på skolen. Det gør vi via en række gratis initiativer og aktiviteter, som vi tilbyder på 27/06/2018 11.06 vores læringsunivers, edutainmenthuset.dk.

Undervisningsaktiviteterne er udviklet til indskolingen og kan bruges til at understøtte læringsmålene i indskolingens klassetrin og i forskellige fag.

Vi tilbyder også andre initiativer som Mejeriernes Skolemælkslegat og Forældrehåndbogen ‘Sund og glad skolestart’.

Sidstnævnte kan du bestille via skolemælk.dk, mens du finder mere info om Skolemælkslegatet og vores mange spændende undervisnings­ aktiviteter på vores læringsunivers, edutainmenthuset.dk.

*På klistermærkerne på skolemælkene kan I altid se det aktuelle tema, som passer til læringsmaterialerne på Edutainmenthuset.

MEJERIERNES SKOLEMÆLKSORDNING Agro Food Park 13 8200 Aarhus N TLF. 87 31 20 40 skolemaelk@mejeri.dk

MØD OS TIL LÆRFEST I BELLA CENTERET 13.-14. MARTS

3

Indhold Tema

6 Et nyt Folkeskolen 8 OK24 er i gang

Forældreklager

Da Patrick Stott Venzel og Louise Dahl gav karakterer til en afgangsprøve, brød helvede løs. side 26

Inspiration

10 Reportage fra en projektbaseret skole 18 Nyt fra fagene 19 Anbefalinger til billedkunst 20 Guide: Sådan skriver du "børnesikret" 25 Spot

Fordybelse

side 62

26 Tema: Forældres klageadfærd

”Vi risikerer at køre for stærkt hen over børn og unges egne intentioner og interesser”.

Lene Tanggaard

40 Bag kulisserne på "Skolekomedien" 48 Anmeldelse: Gert Biesta om kunst 50 Forskning: Hjælp til litteraturanalyse

Job

56 Med Iben Bak Larsen på arbejde 58 Ledige stillinger

Debat

61 DLF mener 62 Opråb fra Lene Tanggaard 64 For og imod privat­ økonomi på skemaet 66 Leder

side 40

Teaterstykke sætter spot på det system, som får lærere til at føle sig til grin.

4

Anbefalinger

side 19

Billedkunst

Et nyt år kalder på ny inspiration, synes Folkeskolens faglige rådgiver Sarah Urgaard. Hun glæder sig personligt til at få sparring og vejledning fra en af de konsulenter, som landets CFU'er stiller til rådighed for skolerne – helt gratis.

side 56

Forskning Dansk

Kender du jobbet?

Iben Bak Larsen har en læreruddannelse. Hun arbejder på fem folkeskoler, men er der ikke hele tiden. En stor del af hendes job foregår i kulissen, hvor hun arbejder med brobygning. Og ofte kan eleverne ikke huske hendes navn, når de har forladt skolen. Ved du, hvad Iben laver?

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitets­journalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Cvr-nr: 36968559

Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

siden 1883

Læsertal: 132.000 i 2022 Index Danmark/Gallup Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 141. årgang, ISSN 0015-5837

folkeskolen.dk

Fagblad for undervisere

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00 Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

S

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement

VA

N E M Æ R KE

Tryksag 5041 0004

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Jennifer Jensen, engagementsredaktør, jje@folkeskolen.dk · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Emilie Palm Olesen, emo@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Caroline Schrøder, csc@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital marketingspecialist, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

T

Folkeskolen

Hvad gør den kloge forsker, når han observerer, at eleverne ikke tør byde ind, når der analyseres litteratur i dansktimen? Ph.d.-stipendiat Anders Simmelkiær Laraignou udviklede et brætspil, der får alle elever til at engagere sig i litteratursamtalen.

Fagbladet Folkeskolen Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

side 50

5

8. til 14. april KÆMP FOR ET DANMARK FRI FOR AFFALD Affald er et stort problem i Danmark.

Meget af affaldet ender i vores byer og natur. Invitér børnene med ud og saml affald og gør en forskel sammen.

Find undervisningsmaterialer og tilmeld jer på affaldsindsamlingen.dk Klip annoncen ud og hæng den op på skolen, så andre kan blive inspireret til at være med i kampen om et Danmark fri for affald.

6

Kære læser →

Folkeskolen folkeskolen.dk

Velkommen til et nyt og forbedret fagbladet Folkeskolen. Dette er den første udgave af vores nye magasin, hvor vi har løftet kvaliteten i både form og indhold. Bedre papir, flere sider, flad ryg og et grundigt løft af designet går hånd i hånd med mere gennemarbejdet journalistik, som forhåbentlig både kan overraske og gøre vores læsere klogere.

Fremover vil Folkeskolen udkomme én gang om måneden frem for to. Til gengæld har vi gjort os umage for at skabe et magasin til dig, som både giver inspiration til det daglige arbejde ude på skolerne, spejler fællesskabet med kollegerne, påvirker samfundet og giver dig et overblik over vigtig forskning. Det trykte magasin skal være en genvej til viden, inspiration og fællesskab.

I – læserne – har haft afgørende indflydelse på det, vi laver om – og det, vi bevarer. I vores undersøgelser har I efterlyst færre og

bedre trykte udgivelser, I har efterlyst mere guidestof og inspiration til og fra hverdagen, I har efterlyst flere kolleger, man kan spejle sig i, og især de lærerstuderende har efterspurgt mere formidling af forskning og nye metoder.

Derfor vil du i hvert magasin kunne læse reportager og interview om al den gode undervisning, der sker i skolerne, nye værktøjer og forskning, som du kan bruge i dit arbejde. I dette nummer besøger vi for eksempel Skolen på Grundtvigsvej, som deler sine erfaringer med projektbaseret undervisning.

Konstruktivt kritiske I har også bedt os blive ved med at prioritere de grundige og kritiske historier, hvor vi afdækker et problem og konfronterer de ansvarlige – det kunne være vores artikler om lærere, der uretmæssigt anklages for krænkelser, eller vores afdækning af rige

7

fondes skjulte magt i skolen. Men I har også understreget i vores fokusgrupper, at vi ikke skal stoppe ved problemet. Vi skal også pege på løsningerne, gode eksempler og de gode råd.

Derfor sætter vi i dette magasin fokus på forældreklager og samarbejdet mellem forældre og skole. Lærerne oplever voksende problemer med konflikter og klager, og du kan møde Patrick Stott Venzel, der som lærer oplevede, at forældreklager direkte til skolechefen endte med at give hans elever en reeksamen, som ellers var blevet afvist. I temaet peger vi også på, hvordan samtalen med forskellige forældre kan tages.

Et udviklingsår Det nye magasin er et stort og vigtigt skridt i en relancering af mediet Fagbladet Folkeskolen, som vi satte i gang i foråret 2023.

Første skridt blev taget i december, hvor vi lancerede nye debatregler og et bedre

debatunivers på folkeskolen.dk. Formålet er at kvalificere og samle skoledebatten og få flere til at engagere sig i den. Her i magasinet løfter vi også debatstoffet, som fremover ligger fast sidst i bladet. Der har vi også placeret chefredaktørens leder. Du behøver jo ikke at starte hvert magasin med at læse, hvad jeg synes. Men hvis du har lyst, kan du læse det til sidst.

Næste skridt i relanceringen er nye og bedre nyhedsbreve. Vi indfører et nyt nyhedsbrev til medlemmer af DLF med det bedste fra folkeskolen.dk og magasinet samt nyt nyhedsbrev særligt til studerende. Og efter sommer er det folkeskolen.dk’s tur til at få en overhaling.

Når man starter noget forfra, sker der altid fejl. Dem bliver vi klogere af, og det vil jeg gerne tale helt åbent med jer læsere om.

Dette er den allerførste udgave af det nye Folkeskolen, og vi kommer helt sikkert til at lave om i både stort og småt. Hvis du har

ris eller ros til det nye magasin, så tøv ikke med at skrive direkte til mig på ama@folkeskolen.dk. Vi udgiver dette medie for jeres skyld.

Tak, fordi du læser med.

Andreas Marckmann Andreassen Ansvarshavende chefredaktør & administrerende direktør Fagbladet Folkeskolen

8

OK24

– det handler om penge Realløn, sammenkædning og Forligsinstitutionen.

Forhandlingerne om nye overenskomster er i fuld gang.

Ord: Karen Ravn kra@folkeskolen.dk

Lige før jul gik forhandlingerne af nye overenskomster for ansatte i stat, regioner og kommuner i gang. OK24 adskiller sig fra tidligere runder ved, at regeringen, de offent­ lige arbejdsgivere og de offentligt ansattes fagforbund allerede har afsat midler for en del offentligt ansatte, nemlig sygeplejersker, pædagoger og social- og sundheds­ medarbejdere. Det skete ved en såkaldt trepartsaftale i efteråret.

Hvad betyder treparts­aftalen for lærernes overenskomst?

Hvem forhandler hvad?

Trepartsaftalen siger, at de kommunale og regionale forhandlinger skal afsluttes i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden sammenkæder de forskellige organisationers aftaler i ét samlet mæglings­ forslag, som sendes til af­ stemning samlet. Det betyder, at selv om næsten alle de cirka 50.000 medlemmer af Lærerforeningen stemmer nej, kan et flertal blandt de øvrige organisationers medlemmer vedtage mæglingsforslaget og dermed også en ny overens­ komst for lærerne. Sammen­ kædningen betyder også, at for eksempel lærerne ikke kan komme i konflikt alene.

Overenskomstforhandlingerne foregår ved to forskellige "borde" på hvert arbejdsgiverområde. Ved "det store bord" for eksempel i kommunerne forhandler KL med topforhandler Michael Ziegler i spidsen med Forhand­ lingsfællesskabet med FOA-formand Mona Striib i spid­ sen om alt det, der gælder på tværs for alle de kommu­ nalt ansatte. Først og fremmest den økonomiske ramme for forhandlingerne – altså hvor mange penge arbejdsgi­ verne afsætter til løn og andre forbedringer.

Ved "det andet bord" forhandler DLF og Lærernes Centralorganisation direkte med KL, og her foregår de specielle forhandlinger på lærerområdet.

Hvilke krav har DLF stillet på medlemmernes vegne?

Lærerforeningen har ud over et krav om at genoprette real­ lønnen efter inflationen også et krav om yderligere lønstig­ ninger. Andre krav handler blandt andet om kompeten­ ceudvikling på aftalte vilkår og om en national lærerstart­ ordning.

Hvornår får lærerne ny overenskomst?

De nuværende overenskomster udløber 31. marts, så de nye vil i princippet gælde fra 1. april.

I praksis stemmes der oftest først om overenskomsterne i april – og hvis der er stor uenighed eller ligefrem konflikt, kan der gå længere tid, og så vil den gamle overenskomst fortsat gælde.

KL, regionerne og lønmodtagerne har aftalt med hinanden, at de specielle forhandlinger på det kommunale og regionale område skal være afsluttet den 29. februar (det er skudår i år), hvorefter forligsmanden tager over. På det statslige område (herunder social- og sundhedsundervisere og lærere på private gymnasiers grundskoler) forventes forhandlingerne at slutte i starten af marts.

SJOV UNDERVISNING MED

MAGNETER MAGNETER SJOV UNDERVISNING MED

Det er os med Det er os med de magnetiske de magnetiske fotolommer fotolommer

9

Gør dansk ekstra

Kendt fra TikTok. Scor Kendt fra TikTok. Scor point vores pointved ved at at kopiere kopiere vores magnetforsøg fysik magnetforsøg ii fysik

Magneter erer geniale til Magneter genialetiltilmange mangeting ting-- ikke ikke kun til lærerværelset ogog kontoret lærerværelset kontoretmen menogså også som som indhold indhold til din undervisning.Og Ogdine dineelever eleverkender kender os til din undervisning. allerede TikTok ogInstagram, Instagram,hvor hvor vi vi laver laver sjove allerede frafra TikTok og sjove anderledes forsøgmed medstærke stærkemagneter. magneter. Så ogog anderledes forsøg Så hvorfor ikke tage titlensom somårets åretsyndlingslærer yndlingslærer og hvorfor ikke tage titlen og bruge samme produkter&&tricks tricks på på skolen? skolen? bruge dede samme produkter finder det hele onlinehos hosMagnetz.dk.

Magnetz.dk.

DuDu finder det hele online

Gør dansk ekstra sjovt med sjovt med MagnetPoet MagnetPoet

FÅMERE MERE INFO HER FÅ INFO HER 7171 9999 3636 12 12 www.magnetz.dk/fysik www.magnetz.dk/fysik

10

På Skolen på Grundtvigsvej bruger eleverne flittigt vindueskarmene til fordybelse og gruppearbejde. Gulve og karme holdes rene af, at hverken elever eller voksne har sko på indenfor.

11 Inspiration

Projektbaseret læring

”Vi tager højde for, at eleverne kan noget forskelligt og lærer forskelligt” Frederiksberg Kommunes yngste folkeskole har en klar holdning til, hvordan man laver god skole – det er med projektbaseret undervisning. Lærere og leder er enige om, at de lykkes med at skabe en varierende og sammenhængende skoledag, som passer til alle elever.

Ord: Sebastian Bjerril Foto: Marcus Emil Christensen

→

SÅDAN GØR Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommune I et årti har det været en politisk parole, at elevernes skoledage skulle gøres mere varierede og motiverende.

I dag ti år efter reformen vil politikerne også have, at skoledagen skal være mere praktisk og kreativ.

Folkeskolen har besøgt Skolen på Grundtvigsvej, som med projektbaseret læring (PBL) har skabt en skoledag, hvor eleverne hele tiden arbejder praktisk og kreativt.

Der er ikke pause, men overalt på skolens gange og fællesarealer myldrer det med elever. Nogle sidder i vindueskarme, andre hænger fra de høje stofsofaer, de fleste sidder på gulvet. I blå afdeling i galaksen Seyfert flyder det med pap. Eleverne har travlt, for i morgen er der fernisering på de modelhuse, som de skal have indflytningsklar med miniaturemøbler og tapet på væggene. ”Min far kommer i morgen”, siger Alba med en tydelig portion stolthed i stemmen til veninderne Laura og Julie. De sidder på gulvet i fællesarealet og arbejder på deres fælles projekt; et lyserødt hus, der endnu mangler møbler og en altan.

Albas far er en af to arkitekter, der er inviteret med til ferniseringen

…

12 Projektbaseret læring

…

for at vurdere og give feedback på elevernes arbejde.

De tre piger og deres kammerater fra Skolen på Grundtvigsvej i Frederiksberg Kommune har i syv uger arbejdet på projektet ”Hvordan skaber man et hjem?” Ved første øjekast syner byggepladsen lettere kaotisk, men det afdæmpede lydniveau afslører, at eleverne er vant til arbejdsformen. Skolen arbejder med projektbaseret læring, som personalet i daglig tale kalder for PBL. Det betyder, at eleverne, fra de begynder i skole, til de går ud af 9. klasse, altid er i gang med et projekt. ”Jeg glæder mig til at se Idas reaktion”, siger Laura. Ida er én af tre såkaldte personaer, som eleverne har bygget huse til. Ambitionen i PBL er virkelighedsnære og relaterbare projekter, så eleverne skaber altid et konkret produkt, som meget gerne skal have en virkelig modtager. Denne gang er de ”virkelige” mennesker en ung, en ældre med gangbesvær og en synshæmmet person.

Ida er den unge. Hun er sygeplejerske, har mange nattevagter, synes, at teaktræ er flot, og så elsker hun at have besøg af sin storesøsters børn, som i øvrigt er dansklærer Ditte Normann Møllers børn. For når

Når tingene virkelig går op i en højere enhed, tænker man, at det er lige præcis derfor, vi gør det.

Ditte Normann Møller, dansklærer

lærerne forsøger at få virkeligheden ind i projekterne, trækker de ofte på deres egen og forældrenes omgangskreds. Tidligere i projektet har de tre elever derfor interviewet Ida for at forstå deres modtagers hverdag og interesser.

En fordybelsesdag om ugen Skolen på Grundtvigsvej blev født i 2011 med to børnehaveklasser og blev derfor først ”fuldvoksen”, da de første afgangsklasser forlod skolen i 2021. Skolen blev født med et opdrag om at have en klar profil. I første omgang var det aldersblanding af eleverne og et fokus på innovation og temaundervisning. I 2018 blev profilen skærpet, da hele skolen begyndte at arbejde med projektbaseret læring.

Konkret betyder det, at omkring halvdelen af undervisningen er projektorienteret, mens den øvrige tid består af traditionel fagundervisning. For at sikre plads og mest mulig sammenhængende tid i projekterne har alle elever på skolen en ugentlig fordybelsesdag, hvor teamet frit kan råde over undervisningstiden.

I løbet af et skoleår har skolens elever fem projekter a otte uger. Eleverne på blå Seyfert indledte skoleåret med projekt ”Stemmer fra verden”, hvor de sluttede af med at holde en koncert sammen med symfoniorkestret Copenhagen Phil. Koncerten fandt sted på rådhuset med borgmesteren som gæst og med matematik, geografi, musik og dansk som de fagfaglige bidrag. For ud over at stå for musik, sang og dans skrev eleverne også programmer, researchede om musikkens oprindelse og lavede mønstre til udsmykning.

Projektoverblik i børnehøjde Nu er Alba, Laura og Julie og de andre elever nået til præsentationsfasen i årets andet projekt om at skabe

Fakta om PBL Projektbaseret læring (PBL) er en undervis­ ningsform centreret omkring projektarbejde.

Metoden har rødder i 1970’erne og er især udbredt på skoler i USA og England.

Metoden handler grundlæggende om at gøre undervisningen mere autentisk og tværfaglig.

Undervisningen munder altid ud i et produkt, hvor fagene er nødvendige for, at eleverne kan skabe produktet. Der skal også være et tydeligt formål med undervisningen, så eleverne kan se, hvorfor de skal lære det, de skal. Og så slutter projekter altid med en udstilling.

PBL spreder sig også til skoler herhjemme.

Blandt andet arbejder ti såkaldte Leaps-skoler med metoden, og i Høje Taastrup og Billund er det kommunalt besluttet at arbejde med projektbaseret læring i folkeskolerne.

13

På projektets næstsidste dag flyder det med pap, plastikkartoner, tilbudsaviser og andet til elevernes modelhuse. I morgen skal eleverne præsentere deres produkter for ægte arkitekter.

et hjem. Det markerer viseren på det vægophængte projektoverblik bag dem. De tre foregående uger har de været i produktionsfasen, før det en enkelt uge i idefasen, og i begyndelsen var de to uger i undersøgelsesfasen. Sådan er den faste projektstruktur for alle klassetrin.

Et PBL-projekt indledes med hook-dage, der skal gøre eleverne nysgerrige på, hvad der venter dem.

Eleverne fra blå Seyfert var for eksempel på byvandring omkring Christiansborg arrangeret af Dansk Arkitektur Center. På turen blev de præsenteret for nyere og ældre arkitektur, og hvilke materialer der er blevet brugt gennem tiden.

Her blev deres projektbøger også gjort klar til det nye projekt, hvor alle fik klistret det nye ”Projektoverblik i børnehøjde” ind med en kort beskrivelse af projektet og dets faglige mål. I ”Hvordan skaber man et hjem?” indgår dansk, matematik, historie samt håndværk og design.

I dansk har eleverne for eksempel arbejdet med interviewgenren, i matematik med målestoksforhold til plantegningerne for modelhusene, mens håndværk og design har fokuseret på materialer og selve byggeprocessen.

For Ditte Normann Møller er det på dage som i dag, når hun kigger rundt på sine opslugte elever, at den projektbaserede undervisning viser sin værdi. Undervisningsformen er mere tidskrævende end traditionel fagundervisning, men den er det hele værd. ”Det er krævende, fordi der er så mange elementer og detaljer i PBL. Man skal kunne se lyset i at arbejde med projekter. Men når tingene virkelig går op i en højere enhed, tænker man, at det er lige præcis derfor, vi gør det”, siger hun.

Ud over at være dansklærer har Ditte Normann Møller også ansvar for løbende at udvikle og forfine sko-

…

14 Projektbaseret læring

…

lens processer i forhold til at finde på projekter og føre dem ud i livet. Ditte Normann Møller har tidligere arbejdet på en skole med mere almindelig fagopdelt undervisning og kalder forskellen for ”kæmpe-kæmpestor”: ”Vi er en skole med mange ambitioner, både ledelsen og os lærere.

Selv om vi prøver at lade være med hele tiden at opfinde den dybe tallerken ved for eksempel at lade os inspirere af andres projekter, ender det alligevel med at blive noget andet, fordi vi gerne lige vil vinkle det på en anden måde til vores elever”, fortæller hun.

Skolen blander klassetrin Til og med 5. klasse blander skolen eleverne på tværs af alder i projekterne, mens deres hjemgruppe – skolens navn for klasse – er klassetrinsopdelt. På mellemtrinnet – som skolen kalder blå afdeling – er elever fra 3. til 5. klasse. Så halvdelen af tiden går Laura og Julie i Seyfert 5. og Alba i Seyfert 4.

Tanken er, at børnene skal opleve, at ingen er ens, og at der er større rum til at lære i forskellige tempi og på forskellige måder. Det giver også lærerne bedre mulighed for at holdinddele eleverne i projektgrupper. For mens de overordnede linjer for alle årets projekter ligger fast ved skoleårets start, er det først i ugerne op til et nyt projekt, at lærerne inddeler eleverne i grupper. ”Nogle gange er det elevernes faglige niveau, vi kigger på, andre gange har vi fokus på det sociale, hvor

I et forløb om pubertet har 6. årgang udviklet spillet ”Double Puberty”.

Med 3-d-printede brikker, en terning, spørgsmålskort og en spilleæske kunne spillet reelt sendes i produktion. I før­ ste omgang skal det afprøves af elever på en skole i Brønshøj.

I sin projektbog vurderer Laura selv, hvor langt hun er nået i forhold til projektets fagfaglige mål – er hun grøn, gul eller rød?

15

Sådan arbejder lærerne

PLANLÆGNING Skolen har klare arbejdsplaner for, hvor­ dan de kommer på ideerne, planlægger og udfører dem. Afdelingsteamets lærere og pædagoger planlægger skoleårets fem projekter ved forårets årsplanlægning. Hvert projekt får to tovholdere.

TVÆRFAGLIGHED Et projekt består typisk af tre til fire fag. Fag som tysk og fransk indgår sjældent for at sikre, at eleverne har tid nok til at fordybe sig i at lære sprogene. Læseundervisningen i indskolingen er der også afsat særskilt tid til, ligesom der også er enkelte almindelige lektioner i dansk og matematik hver uge.

Faglærerne melder selv ind på, om deres fag kan passe ind i et projekt.

PROJEKTSKABELON Alle projekter kører efter samme skabe­ lon og tager udgangspunkt i et ”magisk spørgsmål” og et produkt. Spørgsmålet skal blandt andet gøre eleverne nysgerrige på projektet. ”Hvordan ser min kunst ud i dine øjne?” eller ”hvordan gør vi det sjovt at lære om danske dyr?” er eksempler på tidligere magiske spørgsmål. Et fast projektdokument beskriver de overordnede mål, hvilke fag der indgår, og hvad målene er i fagene. I projekt­ dokumentet beskriver teamet også, hvorfor projektet er valgt, hvordan de vil sikre, at det er i børnehøjde, og hvad det endelige produkt skal være.

6-4-2-MODELLEN Seks uger før et projekt skal begynde, sætter tovholderne i gang med skolens 6-4-2-mo­ del. Seks uger før lægger afdelingsteamet sig fast på, præcis hvad eleverne skal nå i mål med – i forhold til læring og det fysiske produkt. Eksterne tilbud i form af ture og oplægsholdere bookes. Fire uger før pro­ jektstart planlægger lærere og pædagoger elevernes arbejdsformer, og hvordan de skal inddeles i hold. Hvordan skal de konkrete forløb se ud i de enkelte fag? Hvilke milepæ­ le skal der nås? Hvilken feedback skal der være? To uger før projektstart har teamet fokus på, om nogle elever skal have særlige mål eller særlig hjælp i forhold til deres fagli­ ge niveau. Her udarbejdes også beskrivelsen ”Projektoverblik i børnehøjde” til eleverne.

vi for eksempel understøtter nogle venskaber. Vi varierer også størrelsen på grupperne, så nogle hold er mindre, hvis de har brug for lidt ekstra hjælp, mens andre grupper er større og mere selvkørende. Sådan prioriterer vi vores kræfter”, fortæller matematiklærer Jette Rasmussen.

Hun underviser på 6. årgang og har været på skolen i ni år. Sammen med eleverne har hun netop afsluttet et forløb, hvor eleverne udviklede spil om puberteten. ”Her startede eleverne i deres hjemgrupper, fordi det kan være et emne, der kan være lidt svært at tale om, hvis man er sammen med nogle, man ikke føler sig helt tryg ved”, forklarer Jette Rasmussen.

Kræver mere af lærerne I overgangen til at arbejde med projektbaseret læring var der i en periode en del udskiftning blandt personalet, men i dag lyder der stor glæde fra medarbejderne. ”Jeg ville ikke ønske at arbejde på en anden skole. Jeg elsker denne her arbejdsform. Jeg er vild med den tværfaglighed, der opstår. At man kan spille sine fag ind på forskellige stadier og bruge dem på forskellige måder”, siger Jette Rasmussen.

Ifølge matematiklæreren tager det typisk nyansatte lærere omkring tre måneder, før de føler sig tilpas i skolens måde at arbejde på. ”Det er svært i starten. Man skal forstå vores sprog og måder at tænke på. Hvis man er åben over for det, bliver det fedt. Og eleverne er så vant til at arbejde på denne her måde, at de virkelig er kulturbærere, og det gør det også nemmere for nye lærere”, siger Jette Rasmussen.

Ved jobsamtaler på skolen bliver ansøgere præsenteret for en projektcase ved anden samtale, så ledelsen får en fornemmelse af, hvordan kandidaterne tænker projekter. Skolens leder, Helle Bjerg, er enig i, at PBL

Jeg elsker denne her arbejdsform. Jeg er vild med den tværfaglighed, der opstår.

Jette Rasmussen, matematiklærer

kræver noget ekstra af lærerne og pædagogerne. ”Det kræver, at man virkelig trives i et meget tæt teamsamarbejde, og at man synes, at det er sjovt at udvikle didaktik og undervisning”, siger hun.

Helle Bjerg er ikke bleg for at fremhæve skolens kvaliteter. Hun bliver ofte spurgt, om den projektbaserede tilgang er for alle elever. Til det kommer hun altid med et modsvar. ”Når du kigger på folkeskolen generelt, hvor godt synes vi så lige, at det går med at skabe en skole for alle elever?” spørger hun og kommer selv med svaret: ”Det går ikke særlig godt, hverken for elever med særlige behov eller for de helt almindelige børn og unge. Jeg er overbevist om, at vores måde at lave skole på har bedre forudsætninger for at indrette sig efter børnene, selv om vi naturligvis stadig er i gang med at lære, hvordan vi udnytter mulighederne fuldt ud”.

Ifølge skolelederen giver PBL bedre mulighed for at skabe plads til elevernes forskellighed inden for en fælles ramme og for at skrue op og ned for elevernes medbestemmelse.

Og så er en af de helt store gevinster, at undervisningsformen så konkret

…

16 Projektbaseret læring

”Projektbaseret læring giver rum for praksisfaglighed også i dansk og matematik”, siger skoleleder Helle Bjerg.

…

viser eleverne, hvordan de kan bruge det, de lærer. ”Det giver simpelthen flere greb til at invitere børnene ind i noget fælles, samtidig med at vi tager højde for, at de kan noget forskelligt og lærer forskelligt”, siger hun.

Fyr op under elevernes ejerskab I foråret blev skoleleder Helle Bjerg håndplukket til at være vært for regeringens skoletopmøde, dagen inden undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) løftede sløret for det samlede skoleudspil.

Men hun mener ikke, at politikernes forslag er vidtgående nok. ”Jeg er sådan set fuldstændig enig i intentionerne om at skabe en skole, hvor undervisningen er mere varieret og motiverende, men de konkrete greb vil ikke hjælpe os.

Nærmere tværtimod”, siger hun.

Ifølge Helle Bjerg bliver skolen ikke nødvendigvis mere praksisfaglig af, at der kommer flere valgfagstimer i udskolingen. Hun er heller ikke enig i, at det vil give eleverne større valgfrihed og øge motivationen, som ellers er de politiske argumenter. ”Det giver ikke en mere virkelighedsnær og praksisfaglig udskoling. Eleverne vælger alligevel alle madkundskab, men det kan de ikke få, for det er der ikke plads til. Og de vælger ikke engang madkundskab, fordi de vil have det, men mere som et fravalg af de andre fag. Den valgfrihed er simpelthen at stikke børnene blår i øjnene”, siger Helle Bjerg.

Hvis der for alvor skal ske en forskel for eleverne, skal virkeligheden, praksisfagligheden og valgfriheden ind i en større del af undervisningen i alle fag, mener skolelederen. ”Projektbaseret læring giver rum for praksisfaglighed også i dansk og matematik og skaber plads til medbestemmelse helt ind i hverdagen”, siger hun og fortæller om nogle

GODT I GANG MED PROJEKTARBEJDE 1. Start i det små med to fag, du kan se spiller godt sam­ men. Projektbaseret undervisning behøver ikke at fylde hele skemaet.

2. Projektet skal være i børnehøjde. Som lærer kan man nemt komme til at vælge noget, man selv synes er spændende, men som ikke tænder eleverne.

3. Husk at sætte god tid af til at lave produktet. Eleverne elsker at fordybe sig i noget praktisk, hvor de skal bygge, forme og skabe ting.

4. Udnævn en tovhol­ der, som har overblik­ ket. At være tovholder er ikke ensbetydende med, at man skal stå for det hele, men at man har overblikket til at uddelegere opgaverne.

Kilde: Ditte Normann Møller, lærer og PBL-tovholder

elever fra 8. årgang, der skulle udarbejde et budget som led i et projekt om unge og identitet. De spurgte, om de godt måtte forestille sig, at de var influencere. Det måtte de gerne. ”Dermed blev opgaven meget mere relevant for dem. Vi kan se, hvordan selv en relativt lille grad af medbestemmelse sammen med mere åbne opgaver i hverdagen fyrer op under deres ejerskab og motiva-

tion. Skolen bliver ikke praksisfaglig af, at de har håndværk og design i fire timer om ugen, hvis ikke det spiller sammen med, hvad de laver i dansk og matematik, og hvis ikke det, vi laver i skolen, har relevans for eleverne og for den verden, de er en del af uden for skolen”, siger hun. ˟

bje@folkeskolen.dk

17

SENIORKURSER 2024 FOR FORENINGENS PENSIONISTER OG EFTERLØNSMODTAGERE

Danmarks Lærerforening afholder fire kurser for foreningens pensionister og efterlønsmodtagere.

Datoer 2024

Der er 2 spændende temaer at vælge

Dato: 23.-25. april 2024

imellem.

Sted: Sinatur Gl. Avernæs Tema: Film

Du bliver orienteret om og har mulighed for at debattere aktuelle

Dato: 06.-08. maj 2024

foreningspolitiske spørgsmål samt

Sted: Skarrildhus

fraktions 4's arbejde i foreningen.

Tema: Kunst og kultur

Der blive lagt vægt på kulturelle

Dato: 13.-15. maj 2024

aktiviteter samt socialt samvær.

Sted: Sinatur Gl. Avernæs Tema: Film

Kurserne afholdes på vores smukt beliggende Sinatur hoteller.

Dato: 12.-14. juni 2024

Det er gratis at deltage for medlemmer

Sted: Sinatur Gl. Avernæs

af Danmarks Lærerforening.

Tema: Kunst og kultur

Yderligere information vil være tilgængelig fra 25. januar 2024 på vores hjemmeside www.dlf.org - under ”Arrangementer”.

BEMÆRK venligst; at der kun er én ansøgningsrunde, og at du kun kan ansøge om optagelse på ét af kurserne.

Du kan ansøge i perioden 25. januar - 27. februar 2024.

Ansøg ved at logge på Min Side med MitID og find det ønskede kursus.

18 Inspiration

Elever lærer tysk på Café Hyggestund

Fra fagene

Nyt flersprogs­ materiale begejstrer

Redigeret af Mette Schmidt

Bogstaverne bliver leget ind BØRNEHAVEKLASSEN

For andet år i træk er børnehaveklassen på Vestre Skole i Grindsted i top blandt kommunens skoler i de obligatoriske sprogvurderinger. De gode resultater skyldes, at skolens tre børnehaveklasseledere har givet forløbet ”Kaptajn Karlsen sejler på bogstav- og dyrejagt” en makeover.

Ligesom resten af skolerne i Billund Kommune er Vestre Skole en del af kommunens store Playful Learning-sats-

ning, hvor undervisningen skal tilrettelægges efter principperne bag legende læring. I børnehaveklassen har man især lænet sig op ad en Playful Learning-blomst, der består af fem elementer, som skal være til stede i undervisningen, for at den kan kendetegnes som legende: begejstring, mening, aktiv deltagelse, eksperimentering og social involvering. ”Vi kunne se, at vores undervisning nok var for stillesiddende, i forhold til hvad der blev lagt op til i Playful Learning-projektet. Derudover tænkte vi også meget over, hvordan vi kunne involvere eleverne og gøre undervisningen spændende”, fortæller børnehaveklasseleder Karina Jensen.

De tre børnehaveklasseledere på skolen valgte, at de i langt højere grad ville arbejde sammen om undervisningen. I stedet for at stå i hver deres klasse samler de derfor børnene på kryds og tværs på forskellige værksteder.

folkeskolen.dk/ børnehaveklassen

TYSK

DANSK SOM ANDETSPROG

Café Hyggestund i Birkerød giver mulighed for at tale tysk i hyggeligere omgivelser end klasseværelset. Indehaveren Alexandra Palk har boet 27 år i Danmark, og inden hun blev caféejer, underviste hun i tysk og fransk i folkeskolen.

Nu er hun begyndt at invitere skoleklasser og deres lærere til tysksamtaler i sin café. ”Jeg elsker udeskole og åben skole, når jeg selv underviser i sprog, og jeg har fået god tilbagemelding fra både elever og forældre på det”, fortæller Alexandra Palk.

Tysklærer Tina Nielsen Hugary har været forbi caféen: ”Jeg var på besøg med min 8. klasse.

Eleverne har tit følelsen af, at de ikke kan forstå og sige noget på tysk eller fransk, men når de kommer ud af klasseværelset, bliver der løsnet op”.

Ni forløb til læreruddannelsen og 11 til lærerne og eleverne i grundskolerne. Det er resultatet af to års arbejde fra Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Selv om tværsproglighed, flersprogsdidaktik og translanguaging er ved at sprede sig blandt sproglærere og -forskere, har det været sparsomt med undervisningsmaterialer, fortæller Laila Kjærbæk, leder af projektet Tværsproglighed i læreruddannelsen, som materialerne stammer fra. ”Jeg har aldrig været i tvivl om, at det er værdifuldt at arbejde tværsprogligt i skolen.

Alligevel blev jeg glædeligt overrasket over at høre, hvor positive erfaringer lærerne har haft med forløbene. Elever, der normalt ikke er aktive i undervisningen, er pludselig ivrige efter at deltage”.

folkeskolen.dk/ tyskfransk

folkeskolen.dk/ dsa

Fem farver følger elevernes udvikling SPECIALPÆDAGOGIK

På specialskolen Brøndagerskolen i Albertslund Kommune har alle elever en farve, der beskriver deres læseudvikling. ”En læsetest kommer let til at lyde grimt, men vi evaluerer alle elever, for de har ret til at vide, hvor de ligger i læsning, uanset hvor de er i deres udvikling”, siger kommunens læsekonsulent, Anja van den Bosch.

Hun har hjulpet Brøndager-

skolens læsevejleder, Susanne Karstensen, med at udvikle en systematisk evaluering af læseudviklingen hos eleverne.

Værktøjet, der inddeler skolens 100 elever med autisme i fem farvekategorier, hjælper de to læseeksperter med at prioritere, hvem af dem og hvordan de kan hjælpe eleverne. folkeskolen.dk/ specialpædagogik

19 Inspiration

Anbefalinger

Billedkunst Sarah Urgaard er lærer på Fladsåskolen, afdeling Korskilde, i Næstved Kommune og Folkeskolens billedkunstrådgiver.

Fortalt til Andreas Brøns Riise

Læs om elevernes kreativitet Bog

→ For nylig var jeg på et kursus, hvor bil­ ledkunstkonsulent Helle Damgaard Melin fra Center for Undervisningsmidler var en af underviserne. Hun anbefalede bogen ”Kreativ tænkning” af Mitchel Resnick, som jeg i øjeblikket er i gang med at læse.

Evnen til at tænke og handle kreativt er fundamental i faget billedkunst, men bør være noget, alle fag tilstræber at inddra­ ge. Mennesker vil hele livet igennem kom­ me til at stå i nye, udfordrende og uvente­ de situationer, og alle fag bør understøtte eleverne i at håndtere usikkerhed og forandring på en kreativ måde.

I bogen argumenteres der for, at den bedste måde at fremme kreativitet på er ved at lade eleverne arbejde med evnen til at forestille sig, skabe, lege, dele og reflektere. Noget, man ellers normalt kun gør i børnehaven.

Ser jeg bort fra en generel mangel på tid og resurser, kan det ikke skade at inddra­ ge tankegangen så meget som muligt i min planlægning. Måske kan bogen også inspirere dig.

”Kreativ tænkning” af Mitchel Resnick, forlaget Klim

Træk på din CFU-konsulent Materialer

→ Yes! Regeringen har droppet planerne om at spare næsten 42 millioner kroner på Center for Undervisningsmidler, der i daglig tale forkortes CFU. Center for Undervisningsmidler bugner med analoge materialer, eventyrkasser og teknologier, som vi lærere hyppigt låner til vores un­ dervisning. Men CFU’erne er også adgan­ gen til en rig kilde af viden og faglighed fra de tilknyttede konsulenter.

Vidste du for eksempel, at du helt gratis kan få faglig sparring og vejledning af en CFU-konsulent? Du kan endda booke et gratis fagteammøde. Hvis ikke, så er mit råd, at du hurtigst muligt finder din lokale CFU-afdelings hjemmeside og tjekker tilbuddene ud.

Jeg er billedkunstkoordinator på min sko­ le og håber, at jeg kan booke konsulent Helle Damgaard Melin fra CFU Absalon til at stå i spidsen for et inspirationsmøde hos os. Måske med afsæt i det næste skoleår, så vores årsplaner kan få et skud ny energi og inspiration.

Find dit lokale CFU på cfu.dk/kontakt

Vær med i gruppen "Kundskab og kaos" Netværk

→ For otte år siden oprettede jeg Face­ book-gruppen ”Kundskab og kaos – bil­ ledkunst i folkeskolen”, fordi jeg var træt af blogs og grupper, hvis formål var at sælge mig noget. Folk må selv vælge, om de vil betale for materialer og undervis­ ningsforløb. Af princip vil jeg bare ikke.

Mange lærere betaler af egen lomme for undervisningsmaterialer. Jeg forstår, for der er mange gode forløb i det digitale landskab, og vi er alle sammen presset på vores (forberedelses-)tid. Men det er et symptom på, at folkeskolen mangler resurser.

Facebook-gruppens primære formål er at dele gratis inspiration og få ideer til billedkunst. Link til betalingssider, dyre kurser og andet salg må man altså opsø­ ge andre steder.

Gruppen er skabt til de delelystne billed­ kunstlærere, og der er altid plads til flere kolleger i fællesskabet. Lige nu er vi over 7.300 medlemmer, der giver gode råd og ideer til alt fra dit næste forløb til indret­ ning af dit faglokale.

Tilmeld dig Facebook-gruppen: ”Kundskab og kaos – billedkunst i folkeskolen”

20 Inspiration

Guide

Pas på sproget i underretninger Med barnets lov må børn ned til ti år nu se deres egne sagsakter, herunder også underretninger. Derfor skal lærere og andre, der skriver om svære ting i børn og unges liv, have blik for, hvordan teksten kan læses af dem, ­man skriver om.

Ord: Sara Marie Dynesen Foto: Iben Gad

→

Dorthe Rysgaard har som lærer set det meste, når det kommer til sager, der fører til en underretning. Børn med sorte negle og manglende madpakker. En enlig mor til fire børn, der har mistet sin mand til kræft. Skolevægring. Og de værste sager, dem, hvor forældrene ikke bliver orienteret, men hvor politiet henter børnene i klassen.

Lolland Kommune, hvor Dorthe Rysgaard arbejder, er et af de steder i landet, hvor der ligger flest underretninger på børn. Ankestyrelsens Underretningsstatistik har tidligere anslået, at der er foretaget en underretning på hvert tiende barn. Dorthe Rysgaard opfatter forældrene på Lolland som meget forskellige, og hun ser ikke en sammenhæng mellem børn af forældre på overførselsindkomster og de underretninger, der bliver skrevet. Men hun har selv skrevet mange.

Som lærer i Maribo gennem 20 år og med funktioner som LKT-vejleder (læring, kon-

takt og trivsel), SSP-kontaktlærer (skole, sociale myndigheder og politi) og sorggruppeleder har hun mange års erfaring med at skrive underretninger. Både dem i den lettere afdeling, hvor en drøftelse kan løse problemet, og de helt tunge, hvor der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb. Men uanset sagens alvor er hun altid bevidst om, at børn kan læse, hvad hun skriver om dem. ”Det er altid en balancegang, når man skriver en underretning. For der skal jo stå det, der skal til, for at den bliver taget alvorligt, og sagsbehandleren er ordentligt klædt på til det videre forløb. Men jeg tænker over, at familien og barnet skal kunne læse det.

Og her bliver det svært, for man skriver jo ikke en underretning i børnesprog”, siger Dorthe Rysgaard, der i dag er læringskonsulent hos PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Lolland Kommune.

Med barnets lov, der trådte i kraft 1. januar, bliver ordvalget i en underretning mere aktuelt end nogensinde. Dels fordi man fra politisk side med loven ønsker et opgør med stigmatiserende sprogbrug, så børn ikke opfatter sig selv som et problem, der skal løses. Dels fordi børn ifølge loven får ret

til at blive inddraget mere i deres egne sager end tidligere.

Det betyder blandt andet, at børn helt ned til ti år må læse deres sagsakter, hvis børnenes rådgivere vurderer, at de kan forstå indholdet, herunder også underretninger.

Det stiller krav til, hvilke ord man som lærer vælger at bruge, når man skal beskrive børn, der oplever noget sårbart.

Negative fortællinger går igen Antropolog Mette Larsen har læst mange sager med både underretninger og skoleudtalelser i. Hun er tidligere Viso-specialist (Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) på anbringelsesområdet og nu projektleder på Københavns Professionshøjskole, hvor hun blandt andet underviser lærerstuderende i, hvordan professionelle kan arbejde med deres skriftlighed i børnesager.

Hun er stødt på mange beskrivelser af børn og deres problemer, som ikke er hensigtsmæssige. ”Som Viso-specialist læste jeg børnesager fra mange forskellige kommuner. Her hæftede jeg mig ved, at der ofte var et stort problemfokus, og at det ofte blev fremstil-

Der er ord, der klæber til børnene og bliver en del af deres selvopfattelse.

Mette Larsen, tidligere Viso-specialist

21

”Det er enormt vigtigt, at forældrene ikke føler sig snigløbet, eller at man går bag om ryggen på dem”, siger Dorthe Rysgaard, læringskonsulent hos PPR i Lolland Kommune.

let, som om barnet udgjorde et problem, frem for at skrive at det havde et problem, og jeg blev bekymret ved tanken om, at de her børn en dag skulle læse det, der stod om dem”, fortæller hun.

I sin læsning af sager har Mette Larsen flere gange oplevet, at de samme negative beskrivelser af børn bruges af forskellige fagpersoner igen og igen. ”Jeg har oplevet, at psykologiske betegnelser bliver copypastet helt ukritisk gennem forskellige sagsakter. Det kan være vendinger som: ´Hun laver splitting´eller ´han har et falsk selv´. Det er ord, der dels er svære at forstå, dels klæber til børnene og bliver en del af deres selvopfattelse”.

Netop børns selvopfattelse er vigtig at have for øje, når man som lærer skriver en underretning. Det fortæller psykolog Rikke Yde Tordrup, der er klinisk børnepsykolog og ekspert i tilknytning og udsatte børn. ”Som lærer kan man være den person, der giver utrygt tilknyttede børn en følelse af at være noget værd gennem en tryg relation.

Hvis de elever senere opdager, at man har skrevet negativt om dem, vil de simpelthen føle sig bedraget, og mange års relationsarbejde kan gå til spilde. Det kan være en kæmpe risikofaktor for udsatte børn”, siger hun.

Et brev fra lærer til elev For at sikre at børn og familier føler sig set og hørt af skolen, anbefaler Mette Larsen, at man efterlever nogle skriftlige principper, når man skriver underretninger.

Hun har selv udviklet ni skriftlighedsprincipper, hvor hun blandt andet opfordrer til, at man adskiller barnet fra problemet, skriver kort og neutralt og gør det tydeligt, hvor man har sine oplysninger om barnet fra. Og så er det vigtigt at bruge barnets egne ord. ”I det omfang det er muligt, vil jeg altid anbefale, at man bruger familiens eller

…

22 Guide

…

barnets egne formuleringer. Man kan godt skrive, hvad man selv vurderer som fagprofessionel, men der ligger en respekt i også at beskrive, hvordan familien selv omtaler deres problemer”.

For at undgå at børn føler sig svigtet af den lærer, der skriver en underretning eller skoleudtalelse, kan man skrive det, Rikke Yde Tordrup kalder børnebreve. Breve, som læreren skriver personligt til barnet, og som bevidner relationen mellem lærer og elev.

Et børnebrev skal indeholde minder, observationer og noget faktuelt om barnet, forklarer Rikke Yde Tordrup: ”Formålet med et børnebrev er at højne barnets selvværd og tillid til verden, og det kan være med til at sikre, at barnet ikke rent udviklingspsykologisk går helt i stykker af at læse sin egen sag”.

Brug børnenes egne ord Når Dorthe Rysgaard skriver underretninger, holder hun sig til nogle tommelfingerregler. Hun bruger børnenes egne ord, og hun holder sig fra at drage konklusioner. Og så inddrager hun forældrene tidligt i processen, medmindre sagerne drejer sig om vold eller overgreb.

I Social- og Boligstyrelsens udgivelse ”Håndbog om barnets lov” er forældrenes tillid til systemet nævnt som et væsentligt punkt, der kan sikre børns trivsel. Forældre

har behov for tilstrækkelig information for at kunne gennemskue de processer, der bliver iværksat omkring deres barn, står der.

Det er Dorthe Rysgaard enig i. ”Når man arbejder i folkeskolen, er forældresamarbejdet noget af det allervigtigste.

Så det er enormt vigtigt, at familien ikke føler sig snigløbet, eller at man går bag om ryggen på dem. Det ville være ærgerligt at risikere et dårligt samarbejde, fordi man skriver en underretning, man godt kunne have fortalt om”, siger hun.

Hun fortæller, at forældre i udgangspunktet bliver kede af det, når der kommer en underretning. Men hvis man sørger for, at kommunikationen er ordentlig, er der ofte en lydhørhed. Også over for at en underretning kan skabe muligheder, de ikke selv havde set – og måske endda fjerne nogle tabuer. ”Mange forældre tænker, at der er noget galt med dem, hvis der bliver skrevet en underretning på deres barn. Men de får ofte øjnene op for, at det kan give en hjælp, som familien har brug for i en periode, og at systemet ikke er farligt”, siger hun. ˟

Jeg tænker over, at familien og barnet skal kunne læse det. Og her bliver det svært, for man skriver jo ikke en underretning i børnesprog.

Dorthe Rysgaard, læringskonsulent i PPR

folkeskolen@folkeskolen.dk

Gør en forskel VIA University College

Temadag

Matematik – Kan det være rigtigt?

- Hvordan får vi børn der trives, er trygge og motiverede? - Lotte Hedegaard Sørensen - Statistikbanken – Fakta om Danmark og danskerne - Jacob Solander - En meningsfuld matematikundervisning - Anne Lyngsøe Højberg - Fra mekanisk procedure til forståelse - Nada Meri Pedersen - Grib matematikken udenfor skolen - Lone Anesen - Opsamling og perspektiver - Mikael Skånstrøm Arrangør: Kenneth Riis Poulsen, UCN CFU, kerp@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/mateva

10776 -JSK - 12-23

14. marts 2024 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

23

Guide

Tidligere Viso-specialist Mette Larsen underviser i, hvordan lærere kan formulere sig i børnesager. Her får du hendes ni principper for skriftlig dokumentation.

1

Inddrag barnet i dokumentatio­ nen, og giv det medindflydelse.

For at børn og unge kan opleve at blive inddraget i dokumentati­ onen, er det vigtigt, at de løben­ de inviteres til at give udtryk for deres synspunkter, og at de får at vide, at de ting, de siger, bliver skrevet ned.

2

Vær opmærksom på, hvordan du skriver om børns udfordringer og problemer. Sørg altid for at adskille problemet fra personen.

Skriver man for eksempel, at barnet eller den unge ”er udadre­ agerende”, så kan barnet opfatte ”udadreageretheden” som noget, der bor inden i ham eller hende.

3

Tydeliggør, at teksten har en ­afsender. Det er vigtigt for børn at vide, hvem der har skrevet hvad om én. Var det ens lærer, der var bekymret og derfor skrev en underretning?

KLIP UD OG GEM

7

4

Tydeliggør, hvad du baserer dine oplysninger på. Som professionel har man pligt til at oplyse, hvad man bygger sine oplysninger om barnet eller familien på, og det er problematisk for eleven, hvis man ikke ud af sagsakterne kan se, hvad oplysningerne om en er baseret på.

5

Vær opmærksom på forskellen mellem observationer og vurderinger. For børn og unge, som bliver beskrevet af fagper­ soner, er det vigtigt, at der skel­ nes mellem, hvad fagpersonen observerer (faktuelt), og hvad fagpersonen vurderer (subjek­ tivt).

6

Tydeliggør konteksten – det vil sige den situation, noget ud­ spiller sig i. Oplever man for eksempel, at barnet er vredt eller udadreagerende, skal man sætte det i kontekst. I hvilke situationer opstår vreden og hvorfor?

Skriv kort, og tydeliggør formålet med det skriftlige dokument.

Hvad skal en underretning for ek­ sempel bruges til, og hvem kom­ mer til at læse det. I inddragelsen er det vigtigt, at der er gennem­ sigtighed, og at børn kender til formålet med dokumentet.

8

Skriv neutralt, og sørg for at hol­ de dine egne følelser ude af tek­ sten. Når man skriver om andre mennesker, er det vigtigt, at man skriver ordentligt, respektfuldt og neutralt.

9

Undgå fremmedord, forklar lovparagraffer, og undgå ama­ tørdiagnoser. For at skrive, så de, man skriver om, kan læse sagsakterne, er det vigtigt at undgå indforståede fagtermer og fremmedord.

Kilde: ”Blikke fra dem du skriver om” af Mette Larsen (Akademisk Forlag, 2022).

24

RAM BÅDE DE AKTIVE OG PASSIVE JOBSØGENDE VIA lærerjob.dk, folkeskolen.dk og Fagbladet Folkeskolen Skal du rekruttere inden for grundskolen er det naturligvis godt at vide, hvad der skal til for, at de overhovedet vil overveje et jobskifte. Men først og fremmest skal kandidaterne vide, at du er på udkig efter dem.

Lærerjob.dk er Danmarks bedste jobportal til at ramme både de aktivt og passivt jobsøgende lærere. Alle jobannoncer på lærerjob.dk bringes også i fagbladet Folkeskolen, på folkeskolen.dk og i vores nyhedsbreve.

25 Inspiration

SoMe-kroppen som tema i Uge Sex

Spot

Hvem vil med til sangfest? → Har du en sangglad klasse, kan I komme til København.

Tirsdag 23. april klokken 10-11 fejrer Sankt Annæ Pigekor sit 50-års jubilæum med et kæm­ pe børnekor på Rådhuspladsen i København. Opfordringen om at komme og være med gælder alle 3.-6.-klasser, som kan lide at synge kendte danske sange.

Sankt Annæ Pigekor synger

selv for ved den festlige, un­ derholdende og involverende koncert. Deltagelse er gratis, men tilmelding og billet er nødvendig. Efter tilmelding sender arrangørerne nærmere information om arrangementet og fællessangene. → Traditionen tro er forenin­ gen Sex & Samfund klar med nyt undervisningsmateriale til skolernes helt store seksual­ undervisningsuge, Uge Sex. I år fokuserer materialet på de mu­ ligheder og problematikker, der

opstår, når unge konstant kan spejle sig i andres liv, kroppe og udseende på sociale medier.

Hele ugen bliver skudt i gang mandag den 5. februar, hvor du kan tilmelde dig og din klasse en onlineseksualundervisnings­ time. Her vil en underviser fra Sex & Samfund give dine elever en introduktion til temaet skærmkrop og efterfølgende svare på spørgsmål fra elever fra hele landet sammen med et panel af unge fra Ørestad Skole.

Læs mere på sexogsamfund.dk

For tilmelding send mail til akj@sag.dk

Mød sprogkollegaer fra hele landet → Hvad siger du til muligheden for faglig inspiration, workshops og erfaringsudveksling med andre sprogfagsinteresse­ rede fra hele landet? Hvis det er noget for dig, kan du kvit og frit tilmelde dig Det Nationale Center for Fremmedsprogs nye netværk for resursepersoner i sprogfagene.

Netværket er for dig, der enten er sproglærer, vejleder, konsulent eller koordinator med fokus på fremmedsprogene i grundskolen eller på ungdomsuddannelserne. Det første møde bliver afholdt i Kolding den 19. marts. Programmet byder blandt andet på en workshop om digitale redskaber og AI i sprogfagsundervisningen.

DM i fasaner og frøbomber → Har du lyst til at stege fasa­ ner over bål i madkundskab, lave frøbomber i naturfag eller lade eleverne bygge deres egen pusleterning i håndværk og design?

Som optakt til DM i Skills den 18.-20. april i Roskilde har Skills Denmark udgivet 19 nye under­ visningsmaterialer med fokus på praksisfaglighed. Materia­ lerne er udarbejdet af Roskilde

Mere information og tilmelding på ncff.dk

Kommune i samarbejde med lokale erhvervsskoler.

Undervisningsmaterialerne henvender sig til elever fra 4. til 10. klasse og kan bruges i langt de fleste af skolens fag.

Foruden materialerne har Skills Denmark også udgivet en guide til lærere, der gerne vil forberede klassens besøg til DM i Skills 2024.

Læs mere på skillsdenmark.dk

Uddannelse til organist, kirkesanger og kirkekorleder

rist : dingsf Tilmel s 2024 t 1. mar

Undervisning på basislinjer og eksamenslinjer Basislinjer: • Sang • Orgel

Eksamenslinjer:

• Kirkemusiker med orgel og korledelse • Kirkemusiker med sang • Kirkemusiker med sang og korledelse

Find mere information og tilmeld dig på:

Folkeskolen_222x80_2024.indd 1

www.kirkemusikskole.dk

Løgumkloster Kirkemusikskole lkms@km.dk Tlf. 74 74 40 70

Sjællands Kirkemusikskole sjkms@km.dk Tlf. 46 32 03 08

Vestervig Kirkemusikskole vvkms@km.dk Tlf. 97 94 16 85 21.12.2023 08.45

26

Idrætslærer Patrick Stott Venzel og censor Louise Dahl er bekymrede på egne og kollegers vegne, hvis sagen fra i sommer danner præcedens.

27 Fordybelse

Tema

Forældreklager

”Tiden efter klagen var et helvede” Da nogle elever ikke var tilfredse med deres idrætseksamen, klagede deres forældre, først til skolelederen og siden til kommunens skolechef. Eleverne fik lov til at gå om, og lærer og censor står tilbage med en følelse af at have fået deres faglighed underkendt.

Ord: Stine Grynberg

Foto: Kasper Løftgaard

Illustration: Johan Nord

28 Tema

Forældreklager

Idrætslærer på Nymarkskolen i Slagelse Patrick Stott Venzel afholdt eksaminer for sine 9.-klasseelever den 6. juni 2023. En gruppe på fem elever var oppe i boldspil og boldbasis samt redskabsaktiviteter og fik ikke et resultat, de var tilfredse med.

Det blev starten på et ubehageligt efterspil for læreren og hans censor, Louise Dahl, som til hverdag arbejder på Dyhrs Skole i Slagelse. For allerede samme dag landede en klage fra elevernes forældre hos skolens ledelse. ”Tiden, umiddelbart efter at eleverne indgav klagen, var et helvede. Det er jo ikke den måde, man ønsker at afslutte en 9. klasse med nogle elever, man har kendt gennem flere år. Det ønsker jeg ikke, og det ønsker jeg ikke for andre”, siger Patrick Stott Venzel i dag om oplevelsen.

I første omgang oplevede lærer og censor at blive bakket op af deres leder. De skrev en begrundelse for de karakterer, da havde givet, til skoleleder René Nielsen, som han var tilfreds med, og 10. juni sendte han derfor en mail til de klagende forældre med et afslag på at ændre karaktererne eller lade eleverne gå om.

Normalt ville sagen være endt der. Der er nemlig ikke nogen ankemuligheder, når en skoleleder har truffet afgørelse om klage over en afgangsprøve. ’’Tvivlen skal komme eleverne til gode’’ Men den her gruppe af forældre og elever gav ikke op. Dagen efter, den 11. juni, sendte de en mail til kommunens skolechef, Torben Møller Nielsen, og Marianne

Stentebjerg, Slagelse Kommunes direktør for Børn, Unge og Kultur. Og så begyndte tingene at ændre sig.

Den 12. juni skrev skolechefen en mail til skolelederen på Nymarkskolen. I mailen, som Folkeskolen via en aktindsigt har set, skriver han: ”Man kunne godt lave en vurdering af, om tvivlen skal komme eleverne til gode”. I samme mail skriver skolechefen også, at han ”som udgangspunkt” ikke har nogen kompetence i forhold til at give omprøve til eleverne, hvilket er korrekt.

Det er skolelederen, der alene har hjemmel til at træffe afgørelser angående klager over afgangsprøver. Og skolelederen afviste klagen få dage før.

Men den 13. juni skriver skoleleder Réne Nielsen til skolechefen i en mail, at han vil lade eleverne gå om med ny eksamen og ny censor. Samme dag giver han forældrene besked om den nye afgørelse på Aula.

Uden om den officielle klagevej Det er især skolechefens formulering om at ”lade tvivlen komme eleverne til gode”, som ærgrer Patrick Stott Venzel. ”Hvilket lys sætter det os lærere i? Har man tillid til det arbejde, vi udfører til daglig, hvis der efterfølgende bare bliver sagt: ’Vi lader tvivlen komme eleverne til gode’?

Hvor går grænsen så, mellem hvad der er tvivl og ikke tvivl?” spørger han. ”Jeg synes, at det er dybt problematisk, at man har elever oppe til en prøve, giver dem nogle karakterer på baggrund af sin faglighed og de retningslinjer, ministeriet har udstukket, og så får eleverne medhold ved at gå uden om den officielle klagevej.

Det sætter mig i et rigtig dårligt lys, men jeg synes også, det sætter skolen i et dårligt lys over for os lærere. For nu kan man i princippet klage over hvad som helst”.

Censor ved eksamen Louise Dahl er enig: ”Vi åbner jo en ladeport for, at forældrene kan få lov til at sætte dagsordenen. Jeg kan have den bekymring, at man fremover kommer til at stå over for nogle forældre,

som stiller rigtig mange spørgsmål til det, vi gør, både didaktisk, pædagogisk og fagligt, så vi hele tiden skal begrunde alle de valg, vi træffer. Og hvis forældrene ikke er tilfredse med den begrundelse, så tager de det videre til skoleledelsen eller endnu højere op i systemet”, siger hun.

Reeksamen i samme område Den 15. juni får eleverne vejledning inden deres reeksamen, som de tager den 16. juni.

De kommer op i samme indholdsområder som i den oprindelige eksamen, hvilket ikke er kutyme ved omprøver. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser til Folkeskolen, at hvis en elev tager imod en omprøve i idræt, skal eleven trække to nye indholdsområder og udarbejde en disposition for et praksisprogram med vejledning fra idrætslæreren.

Det er også noget, der undrer Patrick Stott Venzel. ”Med vores begrundelse for at give de karakterer, vi gav, fik eleverne faktisk en slags facitliste til, hvad de skulle gøre anderledes anden gang. Det giver jo ingen mening. Og hvis det er måden at gøre det på, er det jo bare at give endnu mere incitament til at

Hvor går grænsen så, mellem hvad der er tvivl og ikke tvivl?

Patrick Stott Venzel, idrætslærer, Nymarkskolen, Slagelse

29

klage, hvis man ikke er tilfreds med den karakter, man får. Så får man jo udleveret løsningen”, siger han og spørger retorisk: ”Hvorfor skal vi give eleverne knap så gode karakterer, hvis jeg ved, at det bare fører til klager? Skal jeg bare give 10- og 12-taller, uanset hvordan de præsterer?”

Louise Dahl er også bekymret på sine egne og kollegers vegne, hvis sagen fra i sommer danner præcedens. ”Eleverne har selvfølgelig ret til at klage over deres karakter. Og hvis der er hold i klagen, skal man have lov til at gå om. Hvis de havde fået lov til at gå om på baggrund af det, jeg skrev til skolelederen, så havde det været skolelederens beslutning. Jeg har som sådan ikke noget problem med, at de går om, selv om jeg står fuldstændig bag de karakterer, vi gav oprindeligt. De var rimelige og lige efter bogen. Men det frustrerer mig, når man går uden om de normale klageprocedurer. Det åbner op for en fremtid, hvor vi nok får flere af denne her type klager, vi skal forholde os til”.

sga@folkeskolen.dk

Det ville vi gerne have haft svar på → Hverken skoleleder René Nielsen på Nymarkskolen eller skolechef Torben Møller Nielsen fra Slagelse Kommune har ønsket at udtale sig til artiklen. Derfor har vi ikke fået svar på følgende spørgsmål:

Denne artikel er baseret på interview med kilder, herunder lærer og censor, samt en aktindsigt i den skriftlige kommunikation mellem skoleleder og skolechef og mellem kommune og forældre til eleverne.

Folkeskolen har kontaktet gruppen af forældre bag elevernes klage for at høre deres udlægning af sagen. To forældre er vendt tilbage på vores henvendelser, og de har ikke ønsket at medvirke.

Vi har også kontaktet skolelederen og skolechefen. Ingen af disse har ønsket at udtale sig om sagen. ˟

Hvor ofte oplever skoleforvalt­ ningen, at forældre henvender sig med klager over afgangsprøver eller andet?

I skoleanliggender, hvor der opstår uenighed mellem forældre/elever og lærer om, hvorvidt processer og vejledning har været tilstræk­ kelige, hvad er den normale pro­ cedure for afgørelser i den slags tilfælde i Slagelse Kommune?

Er det den principielle indstilling i skoleforvaltningen, at tvivlen skal komme eleverne til gode i klage­ sager om afgangsprøver?

Vi ville også gerne have spurgt ind til den konkrete sag, for eksempel hvori tvivlen består, og hvad der fik skolelederen til at ændre holdning til, hvorvidt eleverne skal have lov til en omprøve. Endelig ville vi gerne have spurgt om, hvorfor eleverne fik lov til at gå op i de samme to indholdsområder, hvilket er i strid med Styrelsen for Undervisning og Kvalitets retningslinjer for omprøver.

30 Tema

Forældreklager

DLF: Respektér lærernes faglighed Ord: Jesper Knudsen

→

Det er demotiverende for de fagprofessionelle, når deres afgørelser bliver betvivlet, og det går ud over respekten for skolen og skolens professionelle.

Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening

Forvaltningen i Slagelse bør slet ikke gå ind i diskussionen om enkelte elevers karakterer. I stedet bør den værne om respekten for lærernes og skoleledernes faglighed, understreger Danmarks Lærerforening (DLF). ”Skolechefen skal i et svar til forældrene henvise til, at skolens ledelse i samarbejde med lærerne allerede har behandlet sagen og har afgivet et svar på professionel vis, og skal minde forældrene om, at forvaltningen og skolen har forskellige opgaver og ressortområder, som der skal være respekt omkring”, siger Regitze Flannov, formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg.

Hun mener, at forvaltninger og politikere i de danske kommuner skal være meget opmærksomme på, at de ikke afautoriserer skolens ansatte ved at blande sig i, hvordan lærere og skoleledere løser den opgave, som de er blevet ansat til at løfte. ”Det sker nogle gange, at forældre henvender sig på denne her måde. Det kan de have alle mulige grunde til, men det er vigtigt, at vi respekterer hinandens faglighed. Det er demotiverende for de fagprofessionelle, når deres afgørelser bliver betvivlet, og det går ud over respekten for skolen og skolens professionelle”, siger Regitze Flannov.

Mange skoler har faktisk klare og nedskrevne retningslinjer for, hvordan der skal reageres, når forældre klager, fortæller Regitze Flannov og opfordrer til at tage den snak på skolerne ”i fredstid”.

Nogle steder kunne det også give mening at inddrage forvaltningen og det kommunalpolitiske led i snakken, foreslår hun. ”Jeg vil appellere til, at man på skolerne taler om, hvordan man håndterer forældreklager, og om hvilke rettigheder vi har hver især.

Både elever og lærere har for eksempel ret til, at sagerne bliver undersøgt grundigt, og at alle bliver hørt, inden der bliver truffet afgørelser”, siger hun og henviser til tidligere alvorlige sager, hvor lærere er blevet bortvist på grund af beskyldninger og klager fra forældre: ”Lærerne skal træffe mange beslutninger omkring eleverne hver dag, og hvis de skal gå og være bange for, om der nu er respekt om deres faglige dømmekraft, så får vi en dårligere skole”. ˟

jkn@folkeskolen.dk

31

Forældres klager er ”for meget” Klager fra en mindre gruppe forældre udfordrer det ellers gode samarbejde mellem skole og hjem. Hver tredje lærer har oplevet at blive klaget over, og klageadfærden påvirker både lærere og ledere psykisk, viser to nye undersøgelser.

Ord: Jesper Knudsen

→

”Forældreklager og negative beskeder gør, at jeg til tider ikke længere har lyst til at være lærer. Det kan være så frygteligt drænende”.

Sådan skriver en lærer om sine erfaringer med forældresamarbejde i en ny undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening, der arbejder i folkeskoler.

De fleste, der arbejder på en skole, ved godt, at klager fra forældre kan være en del af jobbet. Undersøgelsen viser, at hver tredje lærer har været ude for, at forældre har klaget over dem til ledelsen på skolen, mens halvdelen ikke har.

Ifølge undersøgelsen er det meget forskelligt, hvad der får forældre til at rette kritik mod skolen eller deres barns lærer. Langt de fleste klager fra forældre

lander i to kategorier: konflikter eleverne imellem og utilfredshed med den daglige undervisning/underviser. Ønsket om at få særlig støtte til sit barn fylder også en del, og ellers drejer klagerne sig om alt fra vikardækning til tonen i klassen, maling på barnets tøj eller de andre forældre.

759 folkeskolelærere har deltaget i undersøgelsen, og én af dem fortæller, hvordan en mindre gruppe forældres adfærd fylder ”uforholdsmæssigt meget”, men tilføjer, at “langt størstedelen af forældrene er meget opbakkende og forstående”. En anden lærer skriver: ”Noget nyt er, at visse retorisk og resursestærke forældre udviser en mobbende adfærd over for kolleger. Blandt andet ved at gå direkte til ledelsen og lave smædekampagner og rygter i chatforum. Ikke for

Har du som lærer oplevet en forælder, der har klaget til ledelsen over dig?

Ja 36 %

Ved ikke 9%

Nej 55 %

…

32 Tema

Forældreklager

Hvad har du som lærer oplevet forældre klage over?

11 % Karakterer i det daglige 3% Karakterer ved afgangsprøve 32 % Konflikter mellem elever 15 % Ønske om støtteundervisning til barn 33 % Den daglige undervisning 34 % Andet

Hvor passende/ problematisk vurderer du som skoleleder, at forældres klageadfærd er?

For meget og problematisk 50 %

For meget, men uproblematisk 24 %

Passende og uproblematisk 18 %

Passende, men problematisk 8%

…

at finde løsninger, men for at komme af med lærerne. Det er rystende at være vidne til”.

Klager påvirker lærere og ledere psykisk Lærerne står ikke alene med deres oplevelser. En rundspørge til 460 skoleledere landet over viser, at også mange af lederne har fået nok af nogle forældres klageadfærd. Som en skoleleder formulerer det, klager forældre over “alt mellem himmel og jord med udgangspunkt i deres eget barns behov”.

Tre ud af fire ledere oplever forældrenes klager som ”for meget”. 50 procent finder, at adfærden er problematisk, mens 24 procent betegner den som uproblematisk. Kun 18 procent af skolelederne finder forældres klageadfærd passende og uproblematisk. ”Det mest absurde, jeg har hørt om, er en situation, hvor en elevs gummistøvle var blevet væk. Den sag endte på borgmesterens kontor”, fortæller Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Han bekræfter, at sagerne med utilfredse og til tider grænseoverskridende forældre fylder mere og mere ude på skolerne: ”Vi ser en generel udvikling i retning af, at man i dag ikke automatisk har respekt for myndighederne. Vi oplever, at nogle forældre bruger en mere aggressiv tone for at få deres vilje igennem, og vi oplever borgere, der klager over offentligt ansatte med en forventning om at få ret. Hvis de ikke får ret, når læreren svarer, går de videre til skolelederen, senere forvaltningschefen, borgmesteren og så ministeren. Hvis folk først kommer i den modus, så fortsætter de klagerækken”, siger Claus Hjortdal.

Adfærden fra den lille gruppe forældre slider på skolens pædagogiske personale og ledelse. 73 procent af skolelederne svarer i rundspørgen, at forældrenes klager påvirker de ansatte psykisk. 40 procent svarer, at ledelsen inklusive dem selv bliver psykisk påvirket.

Som en lærer skriver i undersøgelsen: ”Jeg har kolleger, som i stigende grad oplever, at forældre anvender et direkte og meget personligt nedsættende sprog, når de henvender sig skriftligt. De vil gerne dis-

kutere og sætte dagsorden omkring andre børn i klassen og kritiserer åbent lærernes kompetencer offentligt via sociale medier og til hele forældregrupper. Det er ikke holdbart og koster på sygemeldingskontoen”.

Spørger man forsker Anne Mette Breining, kan forældrenes adfærd koste lærerne dyrt. Hun er ph.d.-studerende på Via University College i Aarhus, hvor hun forsker i forældresamarbejdet set fra lærernes perspektiv. Hun har mødt lærere, der har forladt jobbet, fordi de oplever, at forældrene går for hårdt til dem.

Et stort problem hos en lille gruppe I undersøgelserne er lærere og ledere også blevet spurgt om, hvordan forældresamarbejdet har udviklet sig de seneste fem år.

Her svarer 37 procent af lærerne og 46 procent af skolelederne, at det går den forkerte vej. Kun ganske få oplever, at samarbejdet er blevet bedre, viser de to undersøgelser. ”Generelt er forældrene blevet mere kritiske i forhold til skolen og langt hurtigere til at reagere. Samtidig ses en stigende tendens til kun at se en sag fra eget barns perspektiv. Fællesskabet er udfordret”, skriver en folkeskolelærer i undersøgelsen.

Overordnet set er skolernes medarbejdere dog glade for samarbejdet med forældrene. 88 procent af lærerne svarer, at forældresamarbejdet overordnet går ”godt” eller ”rigtig godt”, mens 96 procent af skolelederne svarer det samme. Ingen svarer, at samarbejdet går decideret ”dårligt”.

Så udfordringen ligger hos en lille gruppe markante forældre. Som en lærer understreger i undersøgelsen: ”Der er nogle få forældre, som godt kan være udfordrende. I det store hele har jeg en rigtig god forældregruppe, som jeg føler har tillid til mig og bakker op om timerne og mig”.

Det udsagn kan Anne Mette Breining genkende. Hendes forskning viser, at det er ganske få forældre, som fylder meget i lærernes bevidsthed: ”Når man dykker lidt ned i lærernes fortællinger om forældrene, er det ofte en lille

33

Hvordan har forældresamarbejdet udviklet sig de seneste fem år?

Det er blevet bedre

Om undersøgelserne

6% 7%

Det er uforandret

43% 37%

Det er blevet værre

Ved ikke

53%

Lærere Skoleledere

46 %

4% 4%

håndfuld, der fylder rigtig meget. Det var ofte de samme fem-seks forældre, vi talte om i tre kvarter”.

For skolelederne gælder det også, at det er en lille, men markant gruppe forældre, der løber med meget af ledernes tid og opmærksomhed. ”Antalsmæssigt er det ikke et stort problem, men det fylder meget på de skoler,

hvor det opstår, fordi vi er optagede af at lykkes med alle elever og af at få et samarbejde op at stå med alle forældre. Derfor piner det os, og det er særligt uheldigt, når det går over i et klagesystem, hvor man vil have ret”, siger Claus Hjortdal. ˟

jkn@folkeskolen.dk

Undersøgelsen blandt folkesko­ lelærere er gennemført som et onlinespørgeskema, der er ud­ sendt til 5.000 tilfældigt udvalgte medlemmer af Danmarks Lærer­ forening, der arbejder som lærere i folkeskolen. I alt har 759 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 15. Data er indsam­ let i perioden den 2.-20. november 2023.

Skoleledersurveyet er udsendt som et onlinespørgeskema til 1.190 skoler og er blevet besvaret af 447 skoleledere, hvilket giver en svarprocent på 26. 61 procent af respondenterne er ledere på folkeskoler, resten er skoleledere på fri- eller privatskoler. Surveyet er gennemført i perioden 17.-27. november 2023.

Fig 4

Det er tid til at slå hovederne sammen Det har stor betydning, hvem der bliver valgt som delegeret i LB Foreningen, som Lærerstandens Brandforsikring er en del af. De i 70 alt delegerede varetager nemlig både dine og de øvrige 435.000 medlemmers interesser gennem lokale og nationale projekter.

Find din kandidat og sæt kryds ved den, du tror bidrager mest til fællesskabet. Læs om alle kandidaterne i dit valgområde og stem på lbforeningen.dk/valg senest tirsdag den 15. februar. I marts kan du se valgresultatet på lbforeningen.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

34

35 Tema

Forældreklager

HAR VI NÅET GRÆNSEN FOR FORÆLDRENES ENGAGEMENT I SKOLEN? Få forældre fylder uforholdsmæssigt meget i lærernes daglige arbejde. Vi har spurgt en række eksperter om, hvorfor nogle forældre i folkeskolen klager så meget, og hvad skolen kan stille op. →

Ord: Jesper Knudsen Illustration: Johan Nord

De overtager dagsordenen på forældremødet. De skriver beskeder i tide og utide. Og hvis de ikke får det, som de vil, kan du eller din leder roligt regne med at modtage en klage.

En lille gruppe forældre i folkeskolen udfordrer i højere grad end tidligere lærernes professionelle autoritet og skaber utryghed blandt lærere og ledere. Det er forældre, som gerne klager et godt stykke op i det politiske system for at få, hvad de mener, at deres barn har krav på – uanset om det handler om en bedre karakter, hjælp til at løse konflikter i frikvarteret eller få støttelærer på i undervisningen. Det

viser Folkeskolens undersøgelser blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen. Se artiklen side 31.

Lærerne og skoleledernes oplevelse af, at der er kommet flere forældre med en problematisk klageadfærd, skyldes en bredere samfundsudvikling: • at vi i dag i højere grad ser os selv – og vores børn – som kunder i en offentlig sektor frem for som borgere i et fælles samfund.

• at forventningerne til forældres samarbejde med skolen og ansvaret for eget barns læring aldrig har været højere.

• at tilliden til det offentlige og offentligt ansattes autoritet er blevet mindre.

Når forældre samtidig mærker, hvordan skolernes økonomi er under pres, og hvordan det kan ramme netop deres barn, giver det en sprængfarlig cocktail, understreger skoleforskere, som Folkeskolen har talt med. Derfor opfordrer eksperterne til, at vi kaster et kritisk blik på de roller, som skolen og forældrene har fået, og afstemmer forventningerne til forældresamarbejdet.

Når krybben er tom …

Dorte Kousholt, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), mener, at forholdene i skolen i dag spiller en stor rolle, når lærerne oplever forældre som krævende og besværlige. ”I de forløb, som jeg har fulgt, opstår konflikterne, når forældre bliver pressede af, at deres børn bliver pressede i skolen. Når et barn har det rigtig skidt over længere tid, kommer familien også i krise, og forældrene oplever, at skolen ikke kan stille op til de problemer, de står med. Det er forløb, der kan vare et helt eller et halvt år, og det kan være svært for forældrene at opretholde den konstruktive dialog”, siger Dorte Kousholt.

Generelt gør forældre sig faktisk utrolig umage med ikke at være besværlige og brokkende, forklarer hun og advarer mod at tegne et negativt billede af forældre som nogle, der kommer med helt uforståelige forventninger. ”Jeg har talt med forældre i forbindelse med forskning i over tyve år, og jeg er aldrig stødt på forældre, der oplever sig selv

…

36 Tema

Forældreklager

Sådan håndterer du de krævende forældre SAGLIG ARGUMENTATION De bekymrede

Advokaterne

Er saglige og faktuelle og viser ofte stærke følelser.

De kan mødes med empati, forståelse og respekt for følelserne samt med saglige svar, argumenter og fakta.

Deler vi de bagvedliggende værdier, så fokuser på målet frem for uenigheden om midlerne til at nå målet.

Er saglige og faktuelle uden store følelser. De procederer og argumenterer deres sag, som var det i en retssal.

De kan mødes med venlighed, saglige svar, argumenter og fakta.

IKKE FØLELSESLADET

FØLELSESLADET

Debattørerne Udvælger og anvender fakta sub­ jektivt, ensidigt og til tider usag­ ligt. De ønsker gerne debat og medieomtale for at nå deres mål.

De har en legitim ret til at have deres holdninger og kan mødes med ros for deres engagement og gode forslag.

Undgå en konfliktoptrappende de­ bat, men korriger faktuelle fejl og misforståelser. Afvej deres ønsker og krav med andre holdninger, argumenter og hensyn.

De hellige krigere

USAGLIG ARGUMENTATION

Har en stærk følelse af at være blevet uretfærdigt behandlet.

De har ofte et stærkt ønske om at få ret og at få nogen stillet til ansvar. Deres forventninger og krav er ofte baseret på en præ­ mis, som skole og forvaltning har svært ved at genkende eller anerkende.

De kan mødes med åbenhed og gennemsigtighed for at forebyg­ ge konspirationsteorier. Hold svar korte og faktuelle.

Kilde: Matrix fra bogen “Markante borgere” af Hans Mogensen (2023).

37

…

som markante eller krævende. Jeg er stødt på forældre, der har været rasende på skolen over processer, hvor deres barn har været kastebold i systemet”, siger Dorte Kousholt.

Hun har også talt med lærere, der har oplevet, at forældre har opført sig urimeligt, men begge parter kan opfatte hinanden ukonstruktivt, når konflikten eskalerer, påpeger forskeren. ”Forældrene er følelsesmæssigt involverede, og lærerne er de professionelle.

Derfor må lærerne tage højde for og se det som en forudsætning for samarbejdet, at forældrene bliver følelsesmæssigt påvirkede”, siger hun, men understreger samtidig: ”Det betyder selvfølgelig ikke, at forældre skal have carte blanche til at gøre hvad som helst”.

Kunden har altid ret I bogen ”Markante borgere”, der udkom sidste år, beskriver Hans Mogensen, hvordan store dele af den offentlige sektor står over for en fælles udfordring med borgere, der ser sig selv som kunder i et

velfærdssystem, der har svært ved at leve op til ”kundens” forventninger. Og selv om Danmark er noget nær verdensmester i tillid, argumenterer Hans Mogensen, der er mangeårig kommunikationskonsulent i det offentlige, for, at det er gået ned ad bakke med tilliden til det offentlige og de offentligt ansattes autoritet. Det kommer også til udtryk i samarbejdet mellem skole og hjem. ”Når lærere, pædagoger og skoleledere møder forældre, bliver vi ansigtet på både politiske prioriteringer og komplicerede regler, procedurer og krav, som nogle forældre har svært ved at navigere i og forstå.

Nogle føler sig uretfærdigt behandlet og mødt med mistro, og de reagerer i frustration og afmagt”, siger Hans Mogensen. ”Vi kan møde ulykkelige og frustrerede forældre, der er bekymrede for deres barns trivsel og udvikling, og som i desperation stiller helt urimelige krav, set med vores øjne, eller helt rimelige krav, som vi nærmest afmægtige eller opgivende hverken har rammer, resurser eller muligheder for at imødekomme”, siger Hans Mogensen.

Der er alle muligheder for konflikter i samarbejdet, fordi der er en høj følelsesmæssig investering fra forældrenes side, høje forventninger til både lærere og forældre og en usikkerhed om, hvad rollerne egentlig er.

Hanne Knudsen, lektor i uddannelsesvidenskab på DPU

I sin bog giver han blandt andet råd til, hvordan man kan skelne mellem forskellige typer af markante borgere og kommunikere med dem på en konstruktiv måde, der passer til situationen.

Forvirring om forældres ansvar Lige præcis på skolerne er der endnu en forklaring på, hvorfor nogle borgere har en mere ”markant adfærd”. Det mener Hanne Knudsen, der er lektor i uddannelsesvidenskab på DPU og har forsket i forældresamarbejdets historie. ”Det er ikke så mærkeligt, hvis skolerne oplever, at der er en udfordring med mere markante forældre. Skolerne og politikerne vil i dag gerne have forældre til at tage meget ansvar for, hvad der foregår i skolen, og det kalder jo på, at forældrene også forventer, at deres synspunkter er relevante", siger Hanne Knudsen.

Faktisk er skolernes forventninger til forældrenes engagement kun vokset støt de seneste knap firs år, forklarer hun. Indtil efterkrigstiden forventede skolen ikke andet af forældrene, end at de leverede ikkesmittebærende, mætte og udhvilede børn. Resten tog skolen sig af, fortæller lektoren. Men i 1950’erne begyndte skolen at forvente opbakning fra forældrene.

Her fik forældre anvisninger til, hvordan de kunne hjælpe børnenes læring på vej ved for eksempel at slukke for radioen, når de læste lektier derhjemme, og forældrenes rolle var at følge lærernes ekspertråd.

I 1980’erne og 90’erne blev forældrene inddraget i skolerne som en slags ”kritisk ven”, der skulle give skolen input ud fra et brugerperspektiv. Det var i denne periode, at skolebestyrelserne blev indført, hvor forældrene blev inviteret til at være med til at udvikle skolen. ”Dér bliver det pludselig besværligt at være skole, kan man sige. Og det bliver endnu mere besværligt omkring årtusindskiftet, hvor forældrene forventes selv at skulle definere deres ansvar”, siger Hanne Knudsen.

De ”ekstremt velforberedte” forældre bliver i dag nævnt som en udfordring blandt nogle lærere på linje med de vrede eller

…

38 Tema

Forældreklager

…

3 gode erfaringer Anne Mette Breining, der er ph.d.-studerende på Via Univer­ sity College i Aarhus, har under­ søgt forældresamarbejdet set fra lærernes perspektiv. Hun, som i øvrigt selv er lærerud­ dannet, har indsamlet følgende gode erfaringer:

1 Start med en forventningsaf­ stemning. Nogle lærere begyn­ der altid skoleåret og foræl­ dresamarbejdet med en meget konkret forventningsafstemning for at hjælpe sig selv og foræl­ drene. Det kan være i form af et indledende forældremøde.

2 Kend dine grænser, og vær tydelig omkring dem. Læreres grænser er meget forskellige.

Nogle lærere svarer for eksem­ pel gerne på mail i weekenden, mens andre insisterer på, at de har fri efter klokken fire.

3 Lær af kollegerne. Mange nye lærere bliver overraskede over, hvor meget forældresamarbej­ det fylder, og emnet fylder for­ svindende lidt på læreruddan­ nelserne. Skoler kan med fordel indføre mentorordninger eller støtteordninger til nye lærere.

de uengagerede forældre. Det er forældre, der selv mener, at deres synspunkt eller agenda er relevant, forklarer lektoren.

Og for at det ikke skal være løgn, eksisterer alle de historiske forestillinger om, hvad forældrenes rolle i skolen bør være, stadig side om side, og dét er med til at skabe forvirring og konflikter i forældresamarbejdet. ”Der er alle muligheder for konflikter i samarbejdet, fordi der er en høj følelsesmæssig investering fra forældrenes side, høje forventninger til både lærere og forældre og en usikkerhed om, hvad rollerne egentlig er”, siger Hanne Knudsen. ”Drivis af forventninger” Vil man som lærer gerne undgå sammenstød med forældre, er det en god ide at sætte præventivt ind, lyder anbefalingen fra eksperterne. ”Når man spørger ind til de forløb, hvor lærerne oplever, at forældrene er gået over stregen, har de ofte udviklet sig over tid, hvor lærer og forældre ikke har fået tilstrækkeligt indblik og forståelse for hinandens perspektiver”, siger Dorte Kousholt fra DPU. Hun foreslår derfor, at lærerne for eksempel afholder arrangementer med forældrene, hvor de får mulighed for at tale med hinanden om succeser og udfordringer i deres børns skoleliv ud fra nogle temaer, som lærerne har bestemt. På den måde kan lærerne få et indblik i, hvordan forældre ser på forskellige udfordringer, og det giver også mulighed for at lære forældrene bedre at kende. ”Når der opstår problemer, kan det være en stor fordel at vide, hvordan forældrene oplever deres børns skoleliv, og at have udviklet et samarbejde, hvor lærere og forældre har erfaring med at lytte til hinandens forskellige syn på barnet og klassen”, siger Dorte Kousholt.

Også Hanne Knudsen peger på, at forventningsafstemning er et oplagt sted at starte, hvis man som lærer vil dæmme op for det, som hun kalder for forældresamarbejdets ”drivis af forventninger”.

Hun mener, at skolerne – ja, faktisk hele samfundet – bør kaste et kritisk blik på de

roller, som skolen og forældrene har fået i det fælles samarbejde. ”Mit bedste råd er at sætte forventningerne ned til, hvor meget både skole og forældre skal levere til samarbejdet”, siger Hanne Knudsen på baggrund af sin forskning i forældresamarbejdets historie. For selv om skolen ikke er alene om at sætte retningen for en kultur, mener hun godt, at skolerne kan gøre noget. ”I udgangspunktet er det skolen, der sætter rammerne for forældresamarbejdet, og jeg tror, at tiden er moden til at skrue ned for forventningerne. På en del skoler siger man meget hurtigt: ’Vi må have fat i forældrene’, når der er udfordringer med eleverne i skolen. Men det risikerer at skabe afmagt hos både lærere og forældre, hvis forældrene bliver bedt om at fjernstyre deres børn”, siger Hanne Knudsen.

Forældresamarbejdet og debatten på Aula fylder så meget i tiden, at det også var en del af statsministerens åbningstale i Folketinget i efteråret. Her talte Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) om, at ”lærerne skal have autoriteten tilbage”. Spørger man Hanne Knudsen, er det udtryk for et syn på forældresamarbejde, der stammer fra efterkrigstiden, og som ikke har meget at gøre med virkeligheden i dag. ”Vi kan ikke skrue tiden tilbage til halvtredserne, hvor lærerne var eksperterne.

Det er forældrene blevet for veluddannede til. Men vi kan godt sænke barren for, hvor meget forældrene skal involveres i elevernes liv på skolen”, siger hun. ˟

jkn@folkeskolen.dk

Vi kan ikke skrue tiden tilbage til halvtredserne, hvor lærerne var eksperterne.

Hanne Knudsen, lektor i uddannelsesvidenskab på DPU

39

Affald Energi Kredsløb Danmarks største affaldsforbrænding

10 forskellige gratis undervisningstilbud til alle klassetrin

40

Overraskelse

41 Fordybelse

Overraskelse

Skolekomedien

42 Skolekomedien

STRESS, ANGST OG VANVID Snart har hundredvis af læreres værste og smukkeste øjeblikke premiere på Aarhus Teater. Folkeskolen har fået et smugkig på farcen ”Skolekomedien”, hvor stjerneinstruktør Christian Lollike beskriver tilstanden i folkeskolen med humor, alvor – og et strejf af cirkus.

43

”Skolekomediens” hovedperson er folkeskolelæreren Annette. Det særlige ved hende er, at Carla Eleonora Feigenberg (til højre), Mette Døssing og Anders Baggesen alle spiller læreren Annette på samme tid.

Ord: Caroline Schrøder Foto: Tobias Nicolai

→

Når klokken ringer for tredje gang, og publikum har sat sig til rette i de røde sæder på Aarhus Teater, starter Annette undervisningen.

Hun er hovedpersonen i instruktør Christian Lollikes farce ”Skolekomedien”, og hendes handlinger og ord på scenen er skabt ud fra mere end 200 mails og breve fra lærere, der har fortalt om lærerlivets opog nedture. For hvis man skal forstå, hvad der foregår i folkeskolen, skal man lytte til lærerne, mener Christian Lollike. ”Mange har beskrevet, hvordan de er nødt til at være mere hårdføre, end de har lyst til. De fortæller også om at skrue ned for ambitionerne og om, at der ikke bliver stolet på deres dømmekraft. Det har været hårdt at læse”, siger han, da han mødes

…

Scenograf og kostumedesigner Franciska Zahle har ønsket at få en cirkusbjørn med i forestillingen, hvor skole og cirkus smelter sammen. ”Der findes en række cirkusmetaforer om folkeskolen. For eksempel kan man være klassens klovn”, fortæller hun.

44

Det er ikke nemt at få voksne menne­ sker til at ligne elever i 3. klasse. Derfor er mange af kostumerne enten for store eller for små til skuespillerne, så tøjet ændrer deres proportioner.

En hest er ved at blive malet om til en zebra på Aarhus Teater. Der skal nemlig mange dyr på scenen for at skildre det vanvittige cirkus, som folkeskolelærerne står i hver dag.

45 Skolekomedien

”Folkeskoletiden er måske ikke noget, vi snakker om så tit. Men den er afsindigt grundlæggende for, hvordan vi ser på fællesskabet, samfundet og os selv”, siger instruktør Christian Lollike.

med Folkeskolen efter dagens prøver på Aarhus Teater. ”Helt kort oplever jeg, at folkeskolen skal løse ufattelig mange opgaver i dag, og at den hele tiden er til debat. Først skal alt være digitalt, og lige bagefter skal alle bøgerne tilbage i skolen. Det må være vanvittigt for lærerne at blive trukket i så mange forskellige retninger”.

Annette, Annette og Annette Det er stadig tidligt i forløbet, og meget kan nå at ændre sig inden premieren den 1. februar. Men lige nu har Annette biologi og dissekerer fisk med de ældste elever.

I denne scene har skuespiller Mette Døssing rollen som Annette. Ude i kanten står kollegaerne Carla Eleonora Feigenberg og Anders Baggesen klar til at træde ind – og også spille Annette. Forestillingen har nemlig tre skuespillere, der deler rollen som folkeskolelæreren. De er nogle gange på scenen alene, og andre gange er de alle tre til stede på samme tid, fortæller Mette Døssing. ”Fordi vi er tre, der spiller den samme karakter, kan vi afspejle Annette i de forskellige faser af hendes lærerliv. Hun er både en ung, nyuddannet lærer, der forventer at kunne svare på alle spørgsmål og rumme alle elever. Og hun er en lærer midt i livet, der er ved at knække under presset”, siger hun.

Farcen forstærker det defekte Det er ikke første gang, Christian Lollike kaster sig over en af de helt store samfundsinstitutioner. I 2018 opsatte han stykket ”Hospitalet”, der beskrev det vanvittige tempo, som sygeplejersker og læger arbejder under i det danske sundhedsvæsen. ”Hospitalet” var en farce og fik derfor ikke for lidt, når det kom til teaterblod,

…

STRESS, ANGST OG VANVID

…

46 Skolekomedien

Ingen folkeskole uden fagkonsulenter – nu med cykelhjelm. "Jeg skal ikke blande mig. Jeg observe­ rer bare og kommer med indspil”, siger konsulenten i skikkelse af Christian Hetland.

kropsvæsker og morbide scener. Den samme genre har Christian Lollike valgt at bruge i teaterstykket om folkeskolen. ”Farcen er ret god til at beskrive det, vi ikke tør standse op og kigge ordentligt på”, siger han og uddyber, at det ikke er lærerne, han vil gøre grin med. I stedet skal farcen være med til at sætte spot på det system, der får lærerne til at føle sig til grin.

Kærlighed til lærerfaget Selv om langt de fleste af lærernes fortællinger handler om inklusionsudfordringer, forældremøder og topstyring, er der også kærlighed til lærerfaget gemt i brevene til Christian Lollike.

For når lærerne først har fået skrevet alle deres frustrationer ud, begynder de at skrive om eleverne, fortæller han. Den slags historier kommer også til at blive fortalt fra scenen. ”Vi har taget et fragment med, hvor en lærer fortæller, hvor nervøs og stolt hun er, når eleverne skal til afgangsprøve. Og at det ikke er topkaraktererne, hun husker klarest, men derimod de elever, der pludselig rykker, selv om de kæmper med alt muligt”, siger Christian Lollike. ”Når jeg læser det, kan jeg blive helt rørt.

For det er jo det, det hele handler om”.

Mette Døssing, der spiller folkeskolelæreren Annette, genkender lærernes omsorg for eleverne. Hun er selv er barn af to lærere. ”Jeg kan huske, at jeg fornemmede, at mine forældre savnede at være sammen med eleverne, da de gik på pension. Det har jeg tænkt meget over i forhold til at skulle spille Annette”. ˟

csc@folkeskolen.dk

STRESS, ANGST OG VANVID

…

47

48 Fordybelse

Anmeldelser

Pædagogikprofessor: Kunstundervisning er i krise Gert Biestas tanker om pædagogik og kunstundervisning er inspirerende, men set i en dansk sammenhæng virker hans kritik overdreven.

→

Undervisning er, at læreren peger på noget, der er værd at fremvise. Det er en gave til eleven. Læreren skal ikke kontrollere elevernes udbytte eller forvente taknemmelighed, og eleverne kan afvise lærernes påpegning og fremvisning. Det kan de, fordi de er selvstændige subjekter, og subjektet handler ikke om, hvad man kan, hvilke kompetencer man har tilegnet sig eller om identitet. Det drejer sig om, at man handler i verden. At være et subjekt drejer sig ikke om, hvad man er, men om hvordan man er. Subjektet handler i verden og vælger, fravælger og transformerer handlemuligheder. Verden findes og opleves som modstand.

Hvad har det med undervisning i kunst at gøre? Temmelig meget, ifølge den verdenskendte uddannelsestænker Gert Biesta, der er professor i pædagogik ved universitetet i Edinburgh. Han kritiserer, at elever gennem kunsten kun udtrykker deres egen stemme, og identitet for både beskæftigelse med kunsten og pædagogikken bør føre til, at eleverne indser, at de ikke er verdens centrum. Der findes en verden i sig selv, som eleverne kan gå i dialog med. Det er ikke nok, at eleverne udtrykker sig, er kreative og får sidegevinster til højtvurderede fag som modersmål og matematik.

Kunst spiller, efter Gert Biestas mening, en central rolle i forbindelse med det at

Pædagogik

Lad kunst undervise – kunst­undervisning efter Joseph Beuys Forfatter: Gert Biesta 200 kroner, 135 sider Forlag: Klim

blive et subjekt i verden. Undervisningen i kunst er ikke at lede eleverne frem til en fast fortolkning og mening om ideen med kunstværket. Eleverne skal arbejde med værket, afprøve forskellige muligheder for oplevelse og give sig god tid.

Der er mange væsentlige synspunkter i Gert Biestas bog, som er relevante i en tid, hvor instrumentel målstyrings- og evalueringstankegang stadig hersker. Når der tales om frihed til folkeskolen, vil Gert Biestas forfatterskab også være relevant i diskussionen af, hvad der egentlig menes med frihed i regeringens udspil.

Men selv om Gert Biestas synspunkter, som gentages om og om igen i bogen, er relevante og inspirerende, virker de alligevel abstrakte og urealistiske set i en dansk sammenhæng. Der er masser af god undervisning i folkeskolen, som gør eleverne til selvstændige, ansvarlige borgere, og Gert Biestas voldsomme angreb på dannelsestænkning og socialkonstruktivisme som umyndiggørende er set i dansk sammenhæng ude af dimensioner.

I folkeskolen er der mangfoldighed og mange veje afhængigt af lærere, forældre og det lokale miljø. Godt, at det er sådan. ˟

Når der tales om frihed til folkeskolen, vil Gert Biestas forfatterskab også være relevant i diskussionen af, hvad der egentlig menes med frihed i regeringens udspil.

Anmeldt af Helge Christiansen lærer, cand.pæd., tidligere pædagogisk konsulent og danskcensor på lære­ruddannelsen.

49

TRE UDVALGTE FRA REDAKTØREN

Fold elevernes ører ud

Klar til et nyt verdenssyn?

Lige i øjet

”Mundtlighed og lytning” er et værdifuldt bidrag til undervisningen i lyttekompetence og påpeger, at skolesystemet generelt har overset lyttefærdigheder. Bogen indeholder både teori og kapitler med mere praktiske forslag til undervisningen. Den er lettilgængelig omend en smule gentagende. De afsluttende kapitler handler om formidlende genrer og digitale hjælpemidler, hvilket er lidt langt fra bogens primære fokus; ikke desto mindre er bogen værd at læse. Den har potentiale til at skabe bedre lyttere i klasseværelset, hjemme og i den offentlige debat.

Bogen er en samling artikler om udfordringerne med at integrere bæredygtighed i undervisningen. Den søger at inspirere bredt, men det er svært at overføre indholdet direkte til egen undervisning.

Bogen argumenterer for, at klimakrisen kræver et nyt syn på natur og tværfaglighed. Især artiklen ”Livsvenlig uddannelse” udfordrer det traditionelle syn på, hvad der er værdifuldt.

Selv om de konkrete ideer til undervisningen mangler, skal bogen roses for at være en samling artikler, der tester læserens verdensopfattelse.

Forfatterne kombinerer didaktiske overvejelser med konkrete læringsforløb og understreger, at der skal være plads til en legende tilgang. Alle bogens beskrevne forløb er afprøvet i praksis, og fokus er på kompetencer, progression, legende læring, værkstedsfærdigheder og grundlæggende teknikker med opmærksomhed på sikkerhed, bæredygtighed og fagsprog.

Bogen byder på gode forslag til elevforløb, der tilfører en fornyende dimension til traditionelle håndværksfag. Oplæggene inkluderer forundersøgelser, koblinger til kendte legeuniverser og humoristiske elementer.

Dansk

Mundtlighed og lytning – Dansk­­didaktiske greb og ståsteder Forfatter: Alice Bonde Nielsen 234 kroner, 225 sider Forlag: Samfundslitteratur

Pædagogik

Håndværk/design

Fodspor i evigheden – Bæredygtighed, pædagogik og dannelse Forfattere: Mads Strarup med flere 240 kroner, 100 sider Forlag: Systime

Håndværk & design – undervisning på begyndertrinnet Forfattere: Rikke Hyldahl Homann og Marlene Muhlig 500 kroner, 96 sider. Forlag: Meloni

Skolerejser 2024 Trygt og nemt Din faste rejserådgiver er genvejen til en nem og tryg planlægning - og store rejseoplevelser.

Ring 70 22 88 70 Se alle rejser på www.alfatravel.dk - mere end 42.000 gæster hvert år.

50

Hvorfor flyder litteratursamtalen ikke trods lærerens bedste intentioner og hårde arbejde?

Det sociale hierarki mellem eleverne og påvirkningen fra læreren er ofte for stærk til, at eleverne tør fortolke litteratur selv.

Ny ph.d. ser på, hvordan brætspil kan sætte eleverne – og læreren – fri.

Fordybelse

Forskning

Ord: Pernille Aisinger Illustration: Itziar Barrios

→

Dansk i 8. klasse. Hele klassens elever diskuterer opmærksomt den roman, de har læst hjemme. Lytter til hinanden, reflekterer, analyserer, tegner personkarakteristikker. Alt sammen orkestreret af læreren, som opmuntrer, guider og lader eleverne skabe deres egne fortolkninger og oplevelser af litteraturen.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også. Ikke kun fordi det er noget nær umuligt at få alle elever til at deltage, uanset hvor meget læreren anstrenger sig. Men også fordi lærerens blotte

…

51

Forskning

52 Forskning

…

tilstedeværelse kommer til at stå i vejen for den frie fortolkning.

Kan man gøre noget ved det? Ja, det er netop, hvad Anders Simmelkiær Laraignou har forsøgt i sin ph.d.-afhandling ”SpiLitteratur”, som han afleverer til sommer. Her har han skabt et brætspil, hvor eleverne på skift læser små tekstbidder højt og forbinder handling, karakterer og miljø med følelser og karaktertræk og beskrivelser – uden læreren. ”Der er helt klare potentialer i at rykke litteratursamtalen ud af det rum, hvor læreren har indflydelse, frisætte eleverne fra deres indbyrdes hierarki og roller og gennem spillets regler sikre, at alle er med til at fortolke i små grupper. Så kan de eventuelt bagefter fremlægge den fælles fortolkning for læreren og resten af klassen på en måde, hvor det er mindre sårbart for den enkelte”, fortæller Anders Simmelkiær Laraignou.

Ingen byder ind Det var dog slet ikke der, hans ph.d. begyndte. Anders Simmelkiær Laraignou ville udarbejde et interventionsmateriale, som skulle gøre elever og lærere mere kønsbevidste i litteraturanalysen, og han begyndte med et feltstudie, hvor han observerede den almindelige litteraturundervisning i tre forskellige 8.-klasser for at se, om og hvordan der bliver arbejdet med køn. ”Mit projekt var fint på papiret. Men da jeg observerede undervisningen og interviewede eleverne, gik det hurtigt op for mig, at med den undervisning, der foregik, ville mit projekt være skudt fuldstændig forbi. Der var så mange forhindringer i det sociale, at litteratursamtalerne aldrig kom rigtigt i gang”.

Med syv år som dansklærer bag sig kunne han ikke leve med et virkelighedsfjernt forskningsprojekt. ”Det giver jo ikke mening at komme med forslag til forkromede ideologiske teorier, hvis lærernes virkelighed er, at de slet ikke kan få eleverne til at snakke om litteratur.

Jeg kunne føle frustrationen selv, for det er et reelt problem, man står med som dansklærer, at vi prøver alt muligt, og når intet virker, så ender man med enten at køre sin egen

fortolkning igennem og blive alt for styrende eller at smide håndklædet i ringen”.

Som en af de lærere, han observerede, sagde i det efterfølgende interview: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op, for jeg spørger og spørger og lægger ting ud, men ingen byder ind med noget”.

Fire barrierer for samtalen Hvad er det så, der gør, at litteratursamtalen ikke flyder trods lærerens bedste intentioner og hårde arbejde? Anders Simmelkiær Laraignou så gennem observationer og interview fire barrierer: De første to handler om, at den litteratur, eleverne bliver præsenteret for i skolen, ofte er ude af trit med elevernes virkelighed. For det første fordi danskfagets styringsdokumenter – læreplaner og Fælles Mål – trods signaler om et bredt tekstbegreb favoriserer skriftbårne og analoge tekster.

Dertil kommer, at den offentlige diskurs er pro-analog og anti-skærm, hvilket potentielt understøtter og forstærker styringsdokumenternes fokus på det skriftsproglige. ”Det kan betyde, at tekst og medietyper, som er synkroniseret med de unges virkelighed, bliver overset eller nedprioriteret, og det kan have negativ effekt på elevernes litterære engagement”, forklarer Anders Simmelkiær Laraignou.

Den tredje barriere handler om den måde, man analyserer tekster på i skolen, hvor man enten ser teksten som en objektiv meningsbærende struktur løsrevet fra læser og kontekst, eller man beskæftiger sig med tekstens sociale kontekst løsrevet fra teksten selv. Begge metoder indeholder en risiko for, at man stiler mod et på forhånd

4 pointer til litteratur­samtalen Lærer og ph.d.-studerende Anders Simmelkiær Laraignous spil er ikke klar til brug i skolen endnu, men han fremhæver disse fire pointer:

1 Den vigtigste faktor for at ska­ be reel dialog i litteratursam­ talen er at skabe et rum, hvor magten bliver omfordelt.

2 For at give plads til elevernes personlige holdninger kan læreren med fordel trækkes ud af ligningen.

3 De dygtige elever skal ikke være drivkraften i elevernes samtaler.

4 Elevernes individuelle stilling­ tagen til litteratur er sårbar.

Hvis man kan lade dem skabe en fortolkning i fællesskab, som alle kan stå inde for, bli­ ver de tryggere i samtalen.

53

Det giver jo ikke mening at komme med forslag til forkromede ideologiske teorier, hvis lærernes virkelighed er, at de slet ikke kan få eleverne til at snakke om litteratur.”

TILMELD NYHEDSBREV KUN FOR GRUPPER

Anders Simmelkiær Laraignou, lærer og ph.d.-studerende

defineret mål og nedtoner vigtigheden af elevens egen oplevelse i mødet med teksten.

Og så er der den sidste barriere, som klart fylder mest i Anders Simmelkiær Laraignous arbejde – nemlig klasserummets magtpositioner. Den handler om, at læreren som læsningens gatekeeper positionerer sig selv eller bliver positioneret af eleverne som den, der har definitionsmagten over tekstens fortolkning. Samtidig positionerer eleverne indbyrdes sig selv og hinanden på en måde, der modarbejder muligheden for et frugtbart tekstarbejde. ”I mine interview giver eleverne udtryk for en rigtig/forkert-diskurs, hvor de i fortolkningsarbejdet prøver at navigere efter lærerens udlægning af teksten”, fortæller han.

Det handler om, at læreren har større viden og magt til at bedømme dem, men det handler også om, at den måde, læreren rea-

gerer på elevens bidrag på, spiller en stor rolle i elevernes sociale forhandling i klassen. ”Hvis en elev er aktivt deltagende i samtalen, kan vedkommende blive positioneret som en try-hard, en stræberposition, hvis negative konnotation forstærkes betydeligt, hvis bidraget bedømmes irrelevant eller forkert af læreren. Denne evaluering er ikke nødvendigvis udtalt, men bliver til på baggrund af elevernes tolkning af lærerens verbale og nonverbale udsagn. Der er nogle koder for, hvornår det er okay at sige noget og hvornår ikke. Nogle klare magtrelationer, der definerer forløbet af samtalerne, som gør, at de er ufrie, og kun få elever deltager”, fortæller Anders Simmelkiær Laraignou.

Spillet sætter eleverne fri Elevernes manglende deltagelseslyst gjaldt dog ikke, når de diskuterede og konkurre-

…

Giv dine elever den FEDESTE lejrskole!

Vi har over 19 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere lejrskolen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi hjælper også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere. Lad os komme med et godt tilbud!

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. gb@cphhostel.dk +45 3318 8338

54 Forskning

…

rede i mobilspil og fodbold i frikvartererne, så Anders Simmelkiær Laraignou besluttede sig for at prøve at overføre den frihed og lighed til arbejdet med litteraturen. Det gav ham inspirationen til at skabe et spil, som får eleverne til at tale om litteratur.

Med sparring fra professor Thorkild Hanghøj og ph.d. Erik Ottar Jensen, som forsker i spil og læring, fik han skabt et helt nyt brætspil, hvor eleverne læser små stykker litteratur op og diskuterer dem på en måde, hvor der ikke findes rigtigt og forkert. For eksempel bliver fire ordkort lagt ud på spillebrættet, og eleven, der har læst op, skal forbinde karakterer eller handling med ordene.

Anders Simmelkiær Laraignou fik lov til at tage grupper af elever ud fra klasserne for at spille spillet uden for klassen. ”Jeg har på forhånd tilpasset spillet til den tekst, de skal arbejde med, men det er tilfældigt, hvilke ord der ligger på brættet, så på samme tid snævrer det ind og åbner op, fordi eleverne bliver nødt til at have gang i en masse tankeprocesser for at få ordene til at passe med det læste”, forklarer han.

Fordi fortolkningen af teksten er styret af spillets regler i stedet for læreren og klassens dynamikker, bliver magtrelationerne brudt op, og eleverne kommer vidt omkring i deres fortolkninger. Der er ikke noget resultat og ikke et skjult mål, de skal nå hen til. ”Brættet er lavet sådan, at man – hvis man ville – til sidst kan trække en fælles fortolkning ud af de valg, eleverne har truffet. Jeg har endnu ikke set på, hvordan læreren kan arbejde videre med gruppernes arbejde, men man kunne godt forestille sig, at grupperne kunne vende tilbage med deres fælles fortolkning til en diskussion i klassen. På den måde har man også fjernet den sårbarhed, der ligger for den enkelte i at byde ind med sin egen fortolkning”, forklarer han.

Anders Simmelkiær Laraignou oplevede, at når eleverne først havde fundet sig til rette i spillet, fik de en berettigelse og tryghed i at være med og bidrage til spillet. ”Det er en fordel for de elever, som normalt ikke kommer på banen, fordi det er spillets regler, der ansporer dem til at deltage. Men de elever, som normalt tager sty-

ringen, gav også udtryk for, at det var fedt, fordi de ikke skulle ind og piske de andre til at komme i gang, men blev frisat til at tænke over, hvad de selv syntes”.

Spillet vil kunne bruges til at arbejde med mange forskellige tekstgenrer – romaner, lyrik, graphic novels – eller med forskelligt fokus som for eksempel køn eller tid. Før brætspillet kan komme ud og fungere i skolen, kræver det en bearbejdning, i forhold til hvordan man skal bruge fortolkningerne i det videre arbejde med for eksempel en roman i klassen. ”Jeg er med på, at det er sårbart for læreren helt at træde ud af den fortolkende samtale. Men jeg tror, at mange lærere vil nikke genkendende til at savne den frie dialog, og det kan spillet give. Reglerne gør, at alle deltager på lige vilkår, og det tror jeg faktisk, mange lærere vil synes er spændende.

Tænk, hvis man også kan få lille Emilie, som aldrig siger noget, men som garanteret har fede ideer om teksterne, til at være med”. ˟

pai@folkeskolen.dk

Jeg er med på, at det er sårbart for læreren helt at træde ud af den fortolkende samtale.

Anders Simmelkiær Laraignou, lærer og ph.d.-studerende

Om forskeren Anders Simmelkiær Laraignou blev uddannet lærer i 2006 med linjefag i dansk, billedkunst, engelsk og natur/teknik. Han arbejdede som lærer i syv år i Lyngby-Taarbæk Kommune, før lockouten og folkeskolereformen fik ham til at søge ind på dansk på Danmarks Institut for Pæda­ gogik og Uddannelse i 2015.

Hans kandidatspeciale handler om kønsrepræsentationer i undervisningsmaterialer. Efter i nogle år at have arbejdet som læremiddelredaktør og med køn i en NGO begyndte han på sin ph.d. i 2020. Den skulle have haft køn som fokus, men er endt med at handle om, hvordan spil kan frisætte litteratursamtalen i danskundervisningen.

Hans ph.d.-afhandling, som lige nu har titlen ”SpiLitteratur”, skal afleveres til sommer.

55

Hvis du vil vide mere

→ Anders Simmelkiær Laraignou peger i sin ph.d. på, at danskfagets litteraturarbejde er ude af trit med elevernes virkelighed. I matematik og naturfag har man længe arbejdet med spilbaseret læring, mens det ikke har fyldt meget i danskfaget.

Samtidig er der i danskfaget et hierarki, som dikterer, at læsning af en fysisk bog er ”den rigtige læsning”. Har man lyst til at dykke ned i, hvad danskundervisningen gør ved elevernes læselyst, så er det værd at læse Henriette Romme Lunds ph.d. fra 2023: ”Læselyst og læseulyst ved stille­ læsning”.

Anders Simmelkiær Laraignou har en bred forstå­ else af, hvad litteratur er. Han mener, at jo mere man navigerer mellem forskellige medialiteter, desto bedre forståelse af litteraturen får man.

”Det at fordybe sig i en skrevet tekst kan noget specielt, men det er ikke mange elever, vi kan få til at sætte sig ned og læse en roman i dag. Og jeg tror faktisk godt, at man kan fremelske det, roma­ nerne kan, med andre tekstmedialiteter, og hvor ungerne også har lyst til at beskæftige sig med det. Jeg har nok en mere pragmatisk holdning til, hvordan jeg får litteraturen til at leve”.

Dermed placerer han sig tæt op ad det nyere litte­ raturteoretiske begreb ”klyngeværker”, som ph.d. og adjunkt på Aarhus Universitet Sarah Mygind har peget på i sin ph.d. fra 2019: ”Børnelitteratur i transmedial bevægelse”.

De to nævnte ph.d.er kan findes på Aarhus Univer­ sitets hjemmeside.

Gode skolerejser til dejlige priser Populære skolerejser

Gratis tilbud efter jeres budget Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger Tryghed på rejsen

Berlin 3 dage/ 2 nætter

London 5 dage/4 nætter

Prag 6 dage/3 nætter

Barcelona 5 dage/4 nætter

Få et gratis tilbud: 65 65 65 63 group@benns.dk

Find flere destinationer

fra kr. 1.298,-

fra kr. 1.998,-

fra kr. 1.678,-

fra kr. 2.398,-

56

”Jeg går hjem med armene over hovedet flere gange om ugen”

Blå bog 2009: Uddannet folkeskolelærer fra Silkeborg Seminarium med dansk, engelsk, natur/teknik og håndarbejde som linjefag.

2009-2010: Værkstedslærer på Søndersø Produktionshøjskole.

2011 til nu: UU-vejleder ved Den Kommunale Ungeindsats (KUI) i Skanderborg.

2014-2016: Diplom­­­­­ moduler på Via University College i Aarhus.

2016-2019: Master­ uddannelse i vejledning, DPU. 2020-2021: Timelærer på diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning på Via University College i Aarhus.

2020 til nu: Bestyrelsesmedlem i Danmarks Vejlederforening.

57 Job

Arbejdsportræt

Iben Bak Larsen er UU-vejleder ved Den Kommunale Ungeindsats i Skanderborg

→

Hvordan lyder den korte version af, hvad du laver? ”Jeg laver uddannelses- og jobrettede aktiviteter med og for unge mennesker, der giver dem erfaringer og oplevelser, de kan bygge deres tanker om et godt liv og en god fremtid på. En del af min tid går med vejledningssamtaler med de unge og deres familie, men der er også rigtig meget, der foregår i kulissen. Jeg samarbejder med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), forvaltningen og lærerne. Arrangerer virksomhedsbesøg, praktikker og brobygningsforløb.

Modsat deres lærer er der en del, der forlader skolen og ikke rigtig kan huske deres UU-vejleder. Det er fint. Men det er noget, jeg har skullet vænne mig til”.

Hvordan kom du ind i jobbet? ”Vi ville gerne flytte til Fyn, da jeg havde afsluttet læreruddannelsen. Det viste sig at være stort set det eneste sted i landet uden lærermangel. Så jeg søgte bredt og fik job som værkstedslærer på det, der dengang hed produktionsskole (nu FGU, redaktionen). Der havde jeg et tæt samarbejde med UU-vejledere og tænkte, at deres job så både spændende og vigtigt ud. Så da vi et par år efter flyttede til Aarhus-området, søgte jeg et opslået job som vejleder”.

Hvad bruger du din læreruddannelse til i dag? ”Vejledningsprocessen er en læreproces, der kræver en didaktisk og pædagogisk op-

bygning, hvis den skal give mening på både individ- og gruppeniveau. At være lærer er at skulle udføre et håndværk i en politisk målstyret virkelighed. Det er vejledning i dén grad også”.

Hvordan har dit job ændret sig? ”Jeg startede som vejleder, samtidig med at man indførte de uddannelsesparathedsvurderinger (UPV), som nu bliver afskaffet igen. Med dem blev fokus rettet mod de 20 procent, man regnede med ville blive erklæret ikkeuddannelsesparate. Det har fyldt rigtig meget i mit arbejdsliv at finde dem, der har brug for vejledning, uden at det blev stigmatiserende at have brug for at tale med en som mig.

Mange af kriterierne i vurderingen er fine. Men der er meget, den ikke fanger.

Man kan godt være motiveret, mødestabil, tolerant og respektfuld og stadig føle sig utilstrækkelig eller i tvivl. Det blik har vi mistet. Nu bliver UPV afskaffet, og det er jeg lykkelig over. Kunsten bliver lokalt at finde ud af, hvordan man så udpeger de unge mennesker, der har brug for særlig vejledning, uden bare at gøre det samme på en anden måde”.

Hvordan ser dit faglige fællesskab ud? ”Mit primære faglige fællesskab er med mine vejlederkollegaer i Den Kommunale Ungeindsats (KUI). Der kan jeg dele mine vejlederfaglige overvejelser, glæder og frustrationer. Min uge har så at sige en hjemme-ude-hjemme-struktur. Jeg har hjemme i KUI, men er også meget ude på mine fem skoler. Det er der, jeg sammen med lærerne kan blive klogere på, hvem der skal have særlig opmærksomhed, og hvordan den skal se ud. Vi er to forskellige fagligheder, der spiller hinanden gode”.

Hvad er de vigtigste egenskaber for en UU-vejleder? ”Relationsarbejdet er alfa og omega. Hvis de unge ikke gider snakke med én, er der lang vej hjem. En anden vigtig egenskab er at kunne balancere, at der altid er et system på den ene side af vippen og et individ på den anden. Jeg er repræsentant for et

system, som jeg kan mene alt muligt om, men som ser ud, som det nu engang gør.

Samtidig skal jeg have blik for, at der er et menneske og en familie, jeg skal hjælpe.

Og det gør jeg ikke, hvis jeg kun fokuserer på det, der er træls i systemet”.

Hvad er det bedste ved jobbet? ”Det er de dage, hvor jeg kan se, at vi i fællesskab har formået at finde en løsning, der giver mening for den unge. At jeg kan skabe muligheder og vise veje for dem, der ellers ikke har kunnet se dem. Og det sker heldigvis tit. Jeg går hjem med armene over hovedet flere gange om ugen”.

Hvad er den største udfordring ved jobbet? ”Den politiske og økonomiske ramme, vi har at spille inden for, er på mange områder helt rimelig, men den er til tider en udfordring. Uafhængig og uvildig vejledning har længe været et mantra i vores fag.

Men den er altså svær at udføre, når man for eksempel ved, at man bliver benchmarket på, hvor mange unge der vælger en erhvervs­uddannelse”. ˟

Relationsarbejdet er alfa og omega. Hvis de unge ikke gider snakke med én, er der lang vej hjem.

Ord: Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Foto: Katrine Noer

58 Job

Antvorskov Skole, 4200 Slagelse Lærer til Antvorskov Skole – barselsvikariat Ansøgningsfrist: 26. jan. 2024

LJA-924

Jobannoncer Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen, for eksempel:

Sølager, 3900 Hundested Sølager søger lærere & faglærere Ansøgningsfrist: 26. jan. 2024

LJA-909 LJA-913

Lederstillinger

Risbjerg Kirke, 2650 Hvidovre

Lærerstillinger

Ledig stilling som kirke- og kulturmedarbejder for børn og unge ved Risbjerg Kirke i Hvidovre

Øvrige Job

Ansøgningsfrist: 26. jan. 2024

LJA-914 Jylland ↓

LJA-913

LJA-861

Elise Smiths Skole, 8000 Aarhus

Høje-Taastrup Kommune, 2630 Taastrup

Pædagogisk leder til Elise Smiths Skole

Afdelingsleder til Specialafdelingen Øtoften på Sengeløse Skole

Ansøgningsfrist: 6. feb. 2024

Ansøgningsfrist: 28. jan. 2024

LJA-869

KFUM og KFUK i Danmark, 6000 Kolding

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj

Forstander til Kolding og Haderslev ­Børnehøjskoler

Strandgårdskolen søger en matematiklærer til et barselsvikariat på 4. årgang

Ansøgningsfrist: 6. feb. 2024

Ansøgningsfrist: 28. jan. 2024

LJA-898

Fyn & sydfynske øer ↓

LJA-918

Ærø Kommune, 5960 Marstal

Store Magleby Skole, 2791 Dragør

Marstal Skole på Ærø søger ny afdelingsleder

Store Magleby Skole søger lærer til naturfag og matematik

Ansøgningsfrist: 19. feb. 2024

Ansøgningsfrist: 29. jan. 2024

LJA-907

Sjælland & øer ↓

LJA-896

LJA-833

LJA-889

Stenhus Kostskole, 4300 Holbæk

Danmission

Stenhus Kostskole søger ny viceskoleleder

Undervisningskonsulent til nyt nationalt dialogprojekt til folkeskolen

Ansøgningsfrist: 25. jan. 2024

Ansøgningsfrist: 29. jan. 2024

LJA-911

Ringkøbing-Skjern Kommune, 6950 Ringkøbing

Egedal Kommune, 3650 Ølstykke

Distriktsleder til Ringkøbing-Skjern Kommunes almenområde – skoler og dagtilbud, Distrikt Syd

Skoleleder til stor og spændende ledelses­ opgave søges til Balsmoseskolen i Egedal

Ansøgningsfrist: 25. jan. 2024

Ansøgningsfrist: 15. feb. 2024

LJA-910

Lundby Efterskole, 4750 Lundby

GoTutor

Lundby Efterskole søger fagligt dygtig og engageret lærer til en fuldtidsstilling

GoTutor søger erfarne undervisere i hele Danmark

Ansøgningsfrist: 25. jan. 2024

LJA-710

Ansøgningsfrist: 18. feb. 2024

59

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Deadlines 2024 ↓ Nr.

Udgivelse

Forretningsannonce

Stillingsrubrikannonce

Magasin 2

22. feb.

6. feb.

13. feb.

Magasin 3

21. marts

5. marts

12. marts

Magasin 4

25. april

9. april

16. april

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlings­tilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dag­ behandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Tilmeld klassen forårets Lillebror Lotteri 2024

VÆR EN DEL AF NOGET STØRRE Støt anbragte børn og tjen til jeres fællesskab Kom igang nu: www.bhd.dk/lotteri

eurotourist.dk

Vi er eksperter i skolerejser!

Ring på 98 12 70 22

98 12 70 22

Den sjoveste lejrskole Scan og læs mere

60 Praktisk information

SKOLELEDERFORENINGEN Snaregade 10 A, 1205 København K Telefon: +45 7025 1008 Email: skolelederne@skolelederne.org Hjemmeside: skolelederne.org

DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14 Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid: mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Vandkunsten 12, 1467 København K Telefon: 3393 9424 Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk Forperson: Anneline Larsen Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org

Der er åbent for personlige henvendelser: mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30.

SERVICELINJEN telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

SERVICELINJEN ER ÅBEN mandag-torsdag 9.00 til 15.30 fredag 9.00 til 14.30

LÆRERNES PENSION

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup Telefon: 7021 6131 Henvendelser mandag-torsdag 8.30-20, fredag 9-15 Kontakt via hjemmeside: lppension.dk

LÆRERNES A-KASSE Hestemøllestræde 5, 1208 København K Email via hjemmeside: laka.dk Telefon: +45 7010 0018 Åbent for personligt fremmøde efter aftale. Personlig aftale med konsulent kan bookes via hjemmeside eller ved at ringe.

Lokale kontorer: Odense: Forskerparken 10 D, 1. sal nr. 31 & 32, 5230 Odense M Esbjerg: Torvet 21, 1. sal, 6700 Esbjerg Risskov: Ravnsøvej 6, 8240 Risskov Aalborg: Tankedraget 7, 5. sal, 9000 Aalborg København: Hestemøllestræde 5, 1464 København K Telefon- og åbningstider i København: mandag-torsdag 9-15.30 fredag 9-14.30

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

61

DLF mener

En folkeskole for alle?

Af Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

→

Alle børn har ret til undervisning i folkeskolen, der spænder vidt fra almenklassen i distriktsskolen til det mest specialiserede tilbud. Mangfoldigheden og diversiteten i folkeskolen er et vilkår og en styrke for hele vores samfund. Men kan vi i dag reelt sige, at vi tilbyder alle børn den rette undervisning, der tilgodeser deres behov?

Vi ser i Danmarks Lærerforening desværre en tendens til, at når det bliver svært eller kræver resurser, så udliciterer man skoleopgaven. Man kan også sige, at vi der-

Bliv m e l d me l

ak

a.

dk

/bli

vmedlem

med segregerer elever, som har krav på et undervisningstilbud under folkeskoleloven.

Eksempler er der nok af. Senest kunne vi – da kommunerne fik præciseret, at de ikke kunne henvise børn med længerevarende fravær til private onlinetilbud – se, at man oprettede kommunale tilbud i ungdomsskoleregi. Ligesom der tilbydes et voksende antal elever undervisning på ungdomsskolen i for eksempel heltidsundervisning i stedet for i folkeskolen. Man mener tilsyneladende, at man skal uden for folkeskolen for at sammensætte de rette tilbud til disse elever.

Det ikke bare dræner folkeskolen for resurser og muligheder. Det underminerer også elevernes rettigheder.

Og som så meget andet handler denne segregering af elever ud af folkeskolen desværre i høj grad om økonomi. Folkeskoleloven giver nemlig eleverne en række vigtige rettigheder, som forsvinder, når kommu-

nerne opretter tilbud uden for folkeskolen.

Det handler for eksempel om retten til at få undervisning i alle skolens fag og retten til at blive undervist af en uddannet lærer.

Helt fundamentale rettigheder, vores elever fraskrives, som kan få betydning for deres muligheder for at få fodfæste i en ungdomsuddannelse og senere på arbejdsmarkedet.

Det er et fælles ansvar, at folkeskolen indrettes således, at alle børn kan deltage og få udbytte af undervisningen. Vi er nødt til at kapacitetsopbygge folkeskolen, så alle elever kan få den rette undervisning.

Det kræver, at kollegerne i folkeskolen har tid til at forberede god, varieret og motiverende undervisning, at de har adgang til efteruddannelse, og at vi kan organisere skolen fleksibelt – og dermed leve op til formålsparagraffen.

Det kræver investeringer! ˟

Det ikke bare dræner folkeskolen for resurser og muligheder. Det under­ minerer også elevernes rettigheder.

62

Deltag i debatten Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat Vi mangler ganske enkelt at undersøge pædagogisk-psykologiske svar på mistrivslen Lene Tanggaard, rektor, Designskolen i Kolding, og professor ved Aalborg Universitet

Referencer Holland, D.C. (1998). Identity and agency in cultural worlds.

Harvard University Press.

Tanggaard, L. (2024). En lang­ som, mild og mere bærekraftig pædagogik. Æresforelæsning afholdt ved OlsoMet den 24. januar 2024.

→

Vi har en regulær psykisk helsekrise blandt børn og unge i store dele af verden.

I min nylige Anna Sethne æresforelæsning på OsloMet gav jeg nogle bud på, hvorfor en mild, langsom og mere bærekraftig pædagogik kan give flere børn og unge en oplevelse af at kunne være i, håndtere, mestre og drage omsorg for eget liv. Det kræver, som jeg ser det, at vi trækker styring og tempo ud af vores liv. Der er ikke i sig selv noget i vejen med tempo, men vi risikerer at køre for stærkt hen over børn og unges egne intentioner og interesser. Det skaber for lidt plads til samtale, fordybelse og mod til også at turde sige, hvad man selv tænker.

Vi kan muligvis feje trivselsdebattens alarmerende tal væk ved at hævde, at vi blot taler for meget om problemerne, at vi finder individuelle svar på kollektive problemer, at det er et resultat af en forfejlet psykologisering, og at vi i øvrigt bare skal lære folk at sige pyt og bide tænderne sammen, men ærligt talt: Det er for uambitiøst.

Vi mangler ganske enkelt at undersøge pædagogisk-psykologiske svar på problemstillingen om psykisk helse og mistrivsel.

Kan det for eksempel være tilfældet, at en

Det er på høje tid, at vi besinder os på et fælles ansvar for at skabe vilkår for et bedre skoleliv.

stærk diskurs om styring, målstyring, test, resultater og forudsigelighed i skolen og i pædagogikken har været med til at svække vores fornemmelse for det uforudsigelige, det langsomme, det kreative og det milde, og at det har betydning for børn og unges oplevelse af mestring og trivsel?

Dorothy Holland skrev i 1998, at den frihed, som kreativiteten og forestillingskraften repræsenterer, kan overkomme selv de mest barske, fysiske realiteter. Når vi således har vores frihed og vores oplevelse af at kunne handle, så er vi potentielt kreative.

Jeg vil hævde, at svaret på børn og unges oplevelse af pres ikke blot er at mindske presset og indsætte nye krav om egenregulering og ”gør, hvad du har lyst til”, men at det handler om at mødes i fælles anliggender og at have tid til fordybelse i disse. Det kræver, at vi tør sige ”nej” og trække tempo ud af tiden for at være nærværende og respektfulde over for det, der er. Det vil være reelt bærekraftigt, et ord, vi med fordel kan låne fra norsk. Det handler ikke altid om at være dygtig, men om at kunne bære livet med de kræfter, vi har sammen.

Alarm eller ej, så er det på høje tid, at vi besinder os på et fælles ansvar for at skabe vilkår for et bedre skoleliv med færre ”bulldozere” og flere betydningsfulde pædagogiske møder, der udvikler liv. ˟

Sammensæt din næste lejrskole

63

Er du stresset?

Fiks det med et kursus Tobias Zimling Kristiansen, lærer og master i læreprocesser med specialisering i arbejdsmiljø og forandringsledelse

→ ”Vil du have et kursus i mindfulness?”

Det kan meget vel være et tilbud, du får, hvis du går til din leder, fordi du føler dig stresset.

Lærergerningen er en af de mest stressede profes­ sioner, hvor 46 procent ifølge en undersøgelse fra 2022 føler sig pressede. Arbejdsgiverens løsning er, at læreren skal ændre sig, frem for at organisationen skal tilpasse sig, så belastningen bliver lavere.

Forskningen er ikke entydig, men den peger på, at der er andre løsninger end den individuelle: reduk­ tion af arbejdsbelastning (læs: mere tid til forbere­ delse), bedre organisationsformer som flere voksne i klasserne, kollegasupervision med videre.

Det er løsninger, som forebygger stress på et orga­ nisatorisk plan – frem for det individuelle. Løsninger, hvor arbejdsgiveren tager ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø i stedet for at udlicitere det til medar­ bejderen.

Hvis arbejdet gør os syge, er det arbejdsgiverens ansvar at sørge for sikkerheden. På det overordnede plan er løsningen ikke mindfulness. Løsningen er at forbedre arbejdsvilkårene, så arbejdet kan planlæg­ ges, tilrettelægges og udføres fuldt forsvarligt. Det vil sige, så lærerne kan klare lærerlivet. Løsningen er ikke individuel, løsningen er kollektiv og systemisk.

Arbejdsgivere brokker sig ofte over manglende ar­ bejdsudbud, og et af deres krav til overenskomstfor­ handlingerne er, at udbuddet ikke må reduceres. KL bør indse, at udbuddet kan øges ved, at færre bliver syge med stress. Måske har de brug for et kursus i mindfulness, så de kan finde den indre ro?

Karina Bundgaard, formand, Autismeforeningen, på folkeskolen.dk

Det undrer og ærgrer os, at man blot lukker ned for brugen af onlineskoler, da det uden tvivl bliver eleverne, der kommer til at betale en meget stor del af prisen.

Mulighed for selv at stå for forplejningen (eget storkøkken og opholdsrum) Masser af aktiviteter inkluderet (haller, springcenter badeland, padel mm.)

Tæt samarbejde med Naturkultur Varde og Vardemuseerne Kort afstand til både Vadehavet og Vesterhavet Vælg selv komfortniveau – hytter til 4, 6 eller 8 personer Besøg www.booklejrskole.dk og send en uforpligtende forespørgsel Vælg mellem et stort udvalg af gratis aktiviteter, eller oplevelser og lærerige ture.

Find hele listen på www.booklejrskole.dk

Følg os på Instagram @folkeskolendk

64 Debat

for/

Privatøkonomi på skemaet

Ja, hvis vi vil undgå økonomisk mistrivsel, skal det på skemaet

Anne Juel Jørgensen,

→

børne- og ungechef i Danske Bank og forfatter til bogen "Giv dit barn gode pengevaner"

En konkret løsning er at understøtte de eksisterende læringsmål og øge integreringen af økonomi i matematikfaget.

Den digitale verden og kursen mod det kontantløse samfund udfordrer børn og unges forhold til penge. Derfor er behovet for tidlig økonomisk dannelse større end nogensinde før. En oplagt forældreopgave, vil mange mene, og jeg er enig.

Men det er ikke alle børn, der vokser op i resursestærke hjem med forældre, som kan løfte den opgave. Derfor spiller skolen også en vigtig rolle.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) er skeptisk over for ideen. Han peger på de allerede fyldte skoleskemaer og understreger, at skolen ikke kan løse alle samfundsproblemer. Det har han en pointe i, men økonomisk dannelse i en tidlig alder er i min verden en del af den generelle dannelse, som skolen bør være involveret i.

Vi har i Danske Bank fået foretaget en landsdækkende undersøgelse, som viser, at et flertal (61 procent) af de adspurgte folkeskoleelever i 4.-9. klasse gerne vil undervises mere i gode pengevaner.

Og der er brug for den økonomiske dannelse: Ifølge en opgørelse fra juni 2023 er 21,7 procent af de registrerede i RKI mellem 18 og 30 år. I 2023 offentliggjorde Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk en rapport om unges økonomiske trivsel, som viser, at 30 procent af unge mellem 18 og 30

år har problemer med at få økonomien til at hænge sammen – en tredobling siden 2022.

Som børne- og ungechef i Danske Bank bliver jeg dagligt konfronteret med konsekvenserne af manglende økonomisk forståelse. Konsekvenser, som ikke blot begrænser sig til økonomi, men også relationer og mentalt helbred. Der er tale om vidtrækkende følgevirkninger, ikke blot for den enkelte, men i sidste ende også for samfundet. Derfor er det essentielt, at vi giver børn og unge redskaber, der gør dem i stand til at navigere.

Jeg anerkender børne- og undervisningsministerens forbehold, særligt set i lyset af opgøret med den rigide målstyring, der har præget folkeskolen de seneste ti år.

Men midt i denne tilsyneladende polariserede debat mener jeg, at det er værd at huske på, at der allerede findes konkrete læringsmål for penge og privatøkonomi i matematikundervisningen.

En konkret løsning er at understøtte de eksisterende læringsmål og øge integreringen af økonomi i matematikfaget.

Spørgsmålet er, hvordan vi som samfund løfter denne opgave? Mit bud er, at vi skal være fælles om det. Det har vi god tradition for i Danmark, så lad os drøfte, hvordan vi på tværs af både skoler, forældre, politiske instanser og private pengeinstitutter klæder vores børn og unge ordentligt på til at blive økonomisk ansvarlige voksne. ˟

65

imod

Privatøkonomi på skemaet

Nej, det er allerede på skemaet – og det hedder samfundsfag

Daniel Panduro, adjunkt i samfundsfag, Københavns Professionshøjskole

→

Når Anne Juel Jørgensen fra Danske Bank skriver, at hun ønsker et nyt fag, ”privatøkonomi”, kan jeg berolige hende: Der er allerede et obligatorisk fag i skolen, der behandler spørgsmål om privatøkonomi, budgetlægning, financial literacy og finansiel dannelse. Det fag hedder samfundsfag.

Løsningen på de udfordringer, hun skitserer, er ikke at splitte skolens vigtigste fag til atomer og derved udkrystallisere læringsmålene om privatøkonomi. Nej, for når udfordringen består i, at alt for mange samfundsfagstimer (16,4 procent) læses af lærere, der ikke har kompetence til det, at det er svært at opdrive gode, tidssvarende læremidler om privatøkonomiske problemstillinger, og at samfundsfagslærere alt for ofte står bagest i køen, når der uddeles midler til faglig opkvalificering, må løsningen være at opprioritere det fag, der

Lad os udvide samfundsfaget, så eleverne allerede diskuterer privatøkonomi, lommepenge, gæld, demokrati og venskab i 7. klasse.

styrker elevernes økonomiske kompetence: samfundsfaget.

Når undervisningsministeren ikke ønsker at agere julemand og give Anne Juel Jørgensen det, hun ønsker sig allermest, er det ikke alene, fordi vi ikke har plads til et ekstra fag i skolen. Vi kunne bare nedlægge noget af det der understøttende undervisning, som meget få har forstået meningen med – det tænker jeg er det mindste problem. Nej, det skyldes vel mere, at privatøkonomi allerede står på lærernes liste over emner, der skal undervises i.

Hvis Danske Bank ville gøre skolen og dermed eleverne en tjeneste, skulle den i stedet arbejde for at udvide det fag, der allerede klæder eleverne på til at blive kompetente, demokratiske og økonomisk bevidste borgere. Lad os udvide samfundsfaget, så eleverne allerede diskuterer privatøkonomi, lommepenge, gæld, demokrati og venskab i 7. klasse og på mellemtrinnet. Vores søsterfolk i Sverige og Norge gør det allerede, så vidt jeg kan forstå, med ret stor succes.

Så selvom jeg heller ikke vil give Anne Juel Jørgensen og Danske Bank det, der står øverst på deres ønskeseddel, kan de få undervisning i de samme kompetencer, de samme mål, i en lidt anden indpakning. ˟

66 Debat

Leder

Hvem skal tvivlen komme til gode?

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

→

”Man kunne godt lave en vurdering af, om tvivlen skal komme eleverne til gode”.

Sådan lyder det i en skæbnesvanger mail fra skolechefen til skolelederen på Nymarkskolen i Slagelse. Fem elever havde været til eksamen i idræt. Allerede samme dag landede en klage over prøvekaraktererne på skolen. Det blev starten på en klageadfærd, som elevernes idrætslærer kalder ”et helvede”.

Først afviste skolelederen klagen, men så klagede forældrene til skolechefen i kommunen. Fagbladet Folkeskolen har fået aktindsigt i dialogen, og det er her, skolechefen spørger skolelederen, om tvivlen skal komme eleverne til gode. Kort efter får eleverne alligevel lov til en ny eksamen.

Det er dybt problematisk, og lærer og censor har ret, når de i en artikel i dette nummer af Folkeskolen advarer mod en ladeport for forældre. De kan forventes at

Konflikterne udspringer af få forældre, som fylder for meget”.

Folkeskolen folkeskolen.dk

klage mere, når de får held med at kortslutte de officielle klageveje – og det vil underminere tilliden til lærernes faglighed.

Langt de fleste lærere oplever et godt samarbejde med langt de fleste forældre.

Konflikterne udspringer af få forældre, som fylder for meget. Desværre går det den forkerte vej, viser nye undersøgelser fra fagbladet Folkeskolen.

Mere end hver tredje lærer og knap halvdelen af skolelederne har en oplevelse af, at forældresamarbejdet har udviklet sig negativt de seneste fem år. Kun ganske få oplever, at samarbejdet er blevet bedre. ”Forældreklager og negative beskeder gør, at jeg til tider ikke længere har lyst til at være lærer. Det kan være så frygteligt drænende”, lyder det fra en lærer i Folkeskolens undersøgelse.

Der er en tendens i samfundet til, at vi klager mere, vi forventer mere kontrol, og vi har mindre tillid til autoriteterne. Det risikerer at ramme vores fælles folkeskole hårdt. Derfor har vi brug for, at lærere, ledere og forældre står sammen. Tvivlen skal komme fagligheden til gode. ˟

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge?

Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

Værsgo’. Vi giver mere end

7,5 mio. kr. tilbage i renter til kunder, der er medlem af DLF

Som kunde i Lån & Spar er du en del af noget særligt. Vi er nemlig ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele, når de går i banken. Det er medlemmer som dig, og det er fordele, der er til at forstå. For eksempel får MedlemsKunder i Lån & Spar Danmarks ubetinget højeste rente på deres lønkonto.

Det betyder, at de i januar kan glæde sig over at få udbetalt 130 mio. kr.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af en fagforening – bliv MedlemsKunde i dag.

3378 1930

Ring eller læs mere på lsb.dk/dlf

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

67

68

HVIS DU BLIVER OMFATTET AF KONFLIKT I FORBINDELSE MED OK 24 • vil du som medlem af DLF kunne få økonomisk hjælp, • skal du holde evt. ferie på et andet tidspunkt, • skal du sikre dig, at dine medlemsforhold er i orden, • skal du sikre dig, at foreningen har de korrekte oplysninger om dig, herunder oplysning om privat e-mailadresse.

DLF ORIENTERER KONFLIKTKONTINGENT Hvis en konflikt bliver en realitet, skal medlemmerne betale konfliktkontingent.

Hovedstyrelsen fastsætter først konfliktkontingentet, når omfanget af konflikten er kendt. Konfliktkontingentets størrelse vil være afhængig af, hvor mange medlemmer der skal i konflikt, og hvor længe konflikten løber.

Hvis en storkonflikt bliver en realitet, skal de medlemmer, der ikke er udtaget til konflikt, påbegynde indbetaling til Særlig Fond. Konfliktkontingentet vil blive fastsat af hovedstyrelsen efter et princip om, at alle skal bidrage solidarisk til konflikten.

FERIEFORHOLD Hvis du udtages til konflikt, og konflikten kommer til at ”kollidere” med ferieperioden, vil ferien blive suspenderet, medmindre ferien allerede er begyndt ved konfliktens start. Det betyder ikke, at du mister din ferie - du vil blot skulle afvikle den på et senere tidspunkt.

Af hensyn til planlægningen af din private ferie skal du derfor være opmærksom på, om en evt. rejse kan afbestilles/flyttes til et andet tidspunkt, hvis du skal deltage i en konflikt. Du vil ikke kunne få et evt. økonomisk tab pga. mistet ferierejse dækket via konfliktstøtten.

SOLIDARISKE KRAV UNDER KONFLIKT Hovedstyrelsen har vedtaget nogle retningslinjer for, hvordan foreningen, kredsene og de enkelte medlemmer skal forholde sig under en konflikt. De er gengivet nedenfor: Forudsætninger En overenskomstmæssig konflikt omfatter og inddrager principielt hele for­ eningen og alle medlemmer uanset konfliktens konkrete omfang.

LÆS MEGET MERE HER: Forhandlingerne om fornyelse af overenskomster er nu ved at gå i gang. Danmarks Lærerforening går som altid efter en forhandlingsløsning, men derfor skal Danmarks Lærerforening alligevel være forberedt på, at overenskomstforhandlingerne evt. kan medføre en konflikt. Det kan f.eks. være, at Danmarks Lærerforening varsler strejke, eller at arbejdsgiverne varsler lockout, som det skete i 2013.

Hovedstyrelsen og kongressen har truffet en række beslutninger i forbindelse med konfliktberedskab. Nedenfor kan du læse om de beslutninger, der er taget i den forbindelse, og om nogle vilkår, som er vigtige at være opmærksom på.

I forbindelse med en konflikt forudsættes, • at hovedstyrelsen udarbejder en overordnet strategi for konflikten, • at hovedstyrelsen og kredsene udarbejder konkrete aktivitetsplaner, • at hovedstyrelsen og kredsene, uanset konfliktperiodens udstrækning, er aktive i forhold til tilrettelæggelse af aktiviteter, der styrker medlems­ sammenholdet og skaber opmærksomhed om konflikten og dens formål, • at hovedstyrelsen og kredsene er beslutningsdygtige i hele konfliktperio­ dens udstrækning, • at alle medlemmer bakker op om konflikten, • at medlemmer, som modtager konfliktstøtte, deltager under konflikten, • at medlemmer, som modtager konfliktstøtte, ikke afvikler ferie i perioden.

HVEM KAN DELTAGE I EN KONFLIKT? Det er kun de overenskomstansatte, der har konfliktret. Derfor er det kun overenskomstansatte, der bliver udtaget til konflikt. En konflikt betyder, at du evt. skal nedlægge arbejdet. Da der er tale om en kollektiv konflikt, kan du ikke som enkeltmedlem selv bestemme, om du vil nedlægge arbejdet. Konfliktstederne udtages efter et sæt principper, som vedtages af hovedstyrelsen. Vi vil koordinere udtagningen med andre organisationer.

Du kan også komme i konflikt, hvis arbejdsgiverne vælger en lockout, dvs. beslutter, at du ikke må møde op på arbejdspladsen.

Deltagelse og aktiviteter Medlemmer, som modtager konfliktstøtte, deltager i de aktiviteter, kredsene eller foreningen centralt iværksætter. Det forudsættes, at man kan komme til stede og deltage med mindst en dags varsel.

Medlemmer som ikke modtager konfliktstøtte, deltager i de aktiviteter, kredsen eller foreningen centralt iværksætter. For denne gruppe undtages arbejdstid og planlagte ferieperioder.

HVORNÅR VED DU, OM DU ER OMFATTET AF KONFLIKT? Du vil få besked på, om netop du er udtaget til konflikt, så snart konfliktstederne bliver offentliggjort.

Er du udtaget til konflikt, får du efter offentliggørelsen tilsendt forskelligt materiale fra foreningen. Derfor skal du huske allerede nu at give din lokale kreds besked, hvis du: • skifter navn • får ændret din stillingsbetegnelse • skifter skole og/eller ansættelseskommune • er på orlov uden løn.

Adresseændringer får foreningen automatisk.

Endvidere skal du sikre dig, at din mailadresse på dlf.org/”Min side” er korrekt, da vi kun henvender os til dig via mail. Danmarks Lærerforening opfordrer til, at du oplyser en privat e-mailadresse, idet du som udgangspunkt ikke har adgang til din arbejdsmailadresse under en konflikt.

KONFLIKTSTØTTE Hvis du udtages til konflikt, får du udbetalt konfliktstøtte fra foreningens ”Særlig Fond”. Konfliktstøtten udbetales til dig i form af et lån eller som egentlig støtte.

KARENS Karenstid betyder, at der ved indmeldelsen er begrænsede rettigheder til økonomisk og juridisk bistand i en periode i Danmarks Lærerforening - i typisk tre måneder. Dette omfatter derfor også muligheden for at få konfliktstøtte.

Kontakt derfor din TR eller den lokale kreds, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine medlemsforhold er i orden.

Ved deltagelse forstås: • at medvirke i udadrettede aktiviteter (f.eks. strejkevagtvirksomhed, de­ monstrationer, udstillinger, uddelinger og dele SoMe­opslag), • at medvirke i indadrettede aktiviteter (f.eks. fællesmøder, informations­ møder og andre sammenholdsskabende arrangementer) og • at udføre praktiske arbejdsopgaver (f.eks. deltagelse i arrangements­ grupper, pressegrupper, fremstilling af materiale og kontakt til lokale medier, forberede mødevirksomhed, skaffe lokaler, lave kaffe, male bannere og være telefonvagt).

Aktiviteter kan være målrettet enkeltgrupper, Aktiviteter varsles normalt med minimum 1 dag.

Konsekvenser Hovedstyrelsen tilkendegiver: • at medlemmers manglende opbakning kan føre til bortfald af konflikt­ støtte, • at eksklusion kan komme på tale som reaktion på manglende opbakning (vurderet som foreningsskadelig virksomhed).

MERE INFORMATION Jo tættere vi kommer på en evt. konfliktsituation, jo mere vil informationerne om konfliktforhold blive intensiveret. Der vil løbende blive informeret om selve OK-forhandlingerne her i Folkeskolen. Men de fleste informationer om konfliktforhold, bl.a. mere detaljerede konfliktvejledninger, vil du kunne finde på foreningens hjemmeside på www.dlf.org, når og hvis det bliver aktuelt. Desuden får din lokale kreds og din TR løbende de nødvendige informationer, så du kan også henvende dig her, hvis du har spørgsmål.