Folkeskolen nr. 01, 2014

Page 10

aktualiseret

Produktivitetskommissionen i opgør med skoleforskere KLAR TIL PROJEKTOPGAVEN I 9. KLASSE?

Det er forkert at sige, at flere timer ikke i sig selv har en effekt, skriver kommissionen i rapporten om uddannelse og innovation.

Dine elever kan få vejledning og hjælp til projektopgaven på u-web – Danidas website for børn og unge om u-lande og udviklingsbistand. På www.u-web.dk bliver eleverne ledt gennem de forskellige faser af projektarbejdet.

• Forslag til overordnede emner • • • •

og delemner Hjælp til at lave en god problemstilling Let adgang og mange links til indhold på u-web, der kan bruges til emnerne Forslag og gode råd til produkt og fremlæggelse Links til andre relevante hjemmesider

Hvis klassen arbejder med overordnede emner som demokrati, globalisering, klima og miljø, konflikter, menneskerettigheder, rig og fattig, sort og hvid, uddannelse, udvikling, ungdom og meget mere… ... så kig på u-web.dk

10 /

Tekst

Esben Christensen

Produktivitetskommissionen mener, at Hattie og andre skoleforskere tager fejl, når de ved hjælp af internationale undersøgelser viser, at flere timer til eleverne ikke giver bedre resultater. Baggrunden for skoleforskernes konklusion er, at man ikke har kunnet påvise en sammenhæng mellem antallet af timer og elevernes dygtighed. Men sådan kan man ikke slutte, siger Produktivitetskommissionen. Det kan jo være, at man netop giver de svageste elever flest timer, skriver kommissionen: »Et af hovedpunkterne i den nye folkeskolereform er, at eleverne skal have mere undervisning, særligt i dansk og matematik. Kritikere af reformen har påpeget, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og elevernes færdigheder. Baggrunden er blandt andet, at der i Pirls- og Timss-undersøgelserne ikke er nogen tendens til, at elever, der har modtaget mere undervisning, klarer sig bedre i skolen. Et stort metastudie af John Hattie (2008, redaktionen) drager en lignende konklusion. Det er imidlertid en forkert konklusion«. Sådan skriver kommissionen i sin delrapport om uddannelse og innovation, som blev offentliggjort den 17. december (se også »konfronteret« til højre).

Professor Peter Allerup, Aarhus Universitet, dansk ansvarlig for Timss, giver ikke meget for kommissionens udfald: »Den aner ikke, hvad det er for nogle mekanismer, der gør sig gældende i kommunerne, når man skal fastsætte timetallet. Der bliver ikke året i forvejen slået op i relevante tabeller, når man skal finde ud af, hvad det socioøkonomiske niveau for næste års 4.-klasser er. Den mekanisme, der tilrettelægger antallet af timer, er derimod politisk funderet, og det er et resultat af prioritering af de kommunale opgaver«, siger Peter Allerup. En anden kritik fra kommissionen handler om, at læreruddannelsen har brug for et løft. »Vi finder det ret bekymrende, at de, der bliver optaget på læreruddannelserne, har lavere gennemsnitskarakterer end den gennemsnitlige student. Dertil kommer, at danske lærerstuderende modtager halvt så meget undervisning, som de gjorde i midten af firserne. Og der er mindre studieaktivitet end i andre lande, vi sammenligner os med«, sagde formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen. Kommissionen anbefaler desuden, at der skal gives mulighed for alternative læreruddannelser – for eksempel skal det undersøges, hvordan man kan blive folkeskolelærer via universitetet. esc@dlf.org

folkeskolen / 01 / 2014

141865 p10-11_FS0114_Aktualiseret_Konfronteret.indd 10

06/01/14 13.55


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.