rapporteret
Da læreren mistede sin status Der var engang, hvor læreren var en af byens mest respekterede borgere. Sådan er det ikke altid mere. Historiker Keld Grinder-Hansen har set på den danske lærers roller gennem 1.000 år, og hvad der fik læreren til at miste sin status. Tekst
Pernille Aisinger
Alle husker en lærer fra deres skoletid – for det gode eller det onde. Det gør også historikeren Keld Grinder-Hansen – blandt andet sin lærermor og skolelederfar. Men da han som voksen blev leder af Skolemuseet i København, undrede han sig over, hvordan agtelsen for læreren i samfundet var dalet voldsomt siden hans egen barndom. Og hans forundring blev ikke mindre efter en periode som skolechef i Dragør. Den undren er der kommet en bog ud af: »Den gode, den onde og den engagerede«. I bogen analyserer han lærerens roller gennem 1.000 års danmarkshistorie – helt frem til og med forårets konflikt, indgreb og reformforhandlinger. »Det er et voldsomt statustab, lærerne har lidt siden 60’erne, hvor de stadig var respekterede som vidende borgere. Det var det, der satte mig i gang. Lærerne har kæmpet en kamp og gør det fortsat, hvilket man tydeligt så af forårets lockout, for at genvinde deres status og anerkendelse i samfundet«.
Læreren bærer selv en del af ansvaret Læreren har ikke altid været respekteret, fortæller Keld Grinder-Hansen. Går man helt tilbage, til dengang det var degnen, der havde lærergerningen som en lidet populær nebengesjæft, var læreren en noget forhutlet figur. Men fra slutningen af 1800-tallet kom folkelæreren til. Han trådte i karakter og fik – specielt på landet – en position som den dannede og respekterede borger, som vidste mere end resten af befolkningen, fortæller 34 /
Arbejdstidsreglerne blev en slagmark. Økonomiminister Per Hækkerup sagde direkte, at det var smart, at børnene kunne gå mindre i skole, og lærerne kunne arbejde noget mere. Keld Grinder-Hansen Lærer og historiker
Keld Grinder-Hansen. Men i 1970 dalede lærernes stjerne. »Det er en kombination af flere ting. Dels er der det omgivende samfunds ændrede holdning til lærerne, dels er der et generelt oprør mod autoriteterne i 60’erne, som rammer lærerrollen«, forklarer Keld Grinder-Hansen. »Højrefløjen kaster sig i løbet af 70’erne over lærerne og beskylder dem for at indoktrinere børnene med socialisme, hvilket tvinger lærerne i flyverskjul. Og samtidig tager en
gruppe af de unge lærere afstand fra autoritet og optræder langhårede og langskæggede med lilla bleer og en ligefrem tilgang til eleverne. Det forvirrer befolkningen«. Han mener, at de unge lærere forveksler autoritær med autoritet og giver køb på rollen som autoriteten i klassen og dermed svækker omgivelsernes respekt. Oveni starter en voldsom kamp om arbejdstid med, at en socialdemokratisk minister går ud på tv og siger, at lærerne sagtens kan arbejde noget mere. Regeringen sætter lektionslængden ned fra 50 til 45 minutter og vil samtidig have lærerne til at undervise
folkeskolen / 01 / 2014
141865 p34-35_FS0114_Grinder.indd 34
06/01/14 14.28
