Folkeskolen nr. 01, 2014

Page 8

aktualiseret

Nu skal resultatstyringen være lov Forenkling af elevplaner og Fælles Mål er en del af folkeskolereformens tredje lovforslag, som også gør kvalitetsrapporterne til et resultatstyringsværktøj med udgangspunkt i elevernes testresultater.

Tekst

Hanne Hellisen

illustration

Rasmus Juul

Undervisningsministeriet har sendt den tredje og sidste reformlovpakke i høring med de markante styringsmæssige ændringer, som er varslet med folkeskolereformen. Mens de to første lovrunder af folkeskolereformen handlede om en længere skoledag og obligatorisk lektiehjælp, har de sidste lovændringer fokus på at sikre, at de forskellige led i styringskæden – ministerium – kommune – skoleleder – lærer/pædagog – får noget at arbejde med. Blandt andet ligger der en specificering af kravene til kommunernes kvalitetsrapporter, »som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og

Lovforslaget i korte træk 

Fælles Mål skal forenkles og præciseres

Elevplaner skal ikke udarbejdes i alle fag på alle

 

8/

klassetrin Natur/teknik skifter navn til »natur og teknologi«, og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering ændres til »uddannelse og job« Skolebiblioteket skal være et pædagogisk læringscenter Ændrede krav til kvalitetsrapporter Der skal oprettes et ledelsesinformationssystem med måltal og statistikker på lands-, kommune- og skoleniveau.

Så skal vi nå de her mål, for ellers lykkes vi ikke som skole. Bjørn Hansen Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg, DLF

resultatopfølgning på kommunalt niveau«. Rapporterne skal indeholde både nationale og lokale mål for skolerne, hvordan skolerne lever op til disse mål og handlingsplaner, hvis skoler ikke lever op til målene. »Så skal vi nå de her mål, for ellers lykkes vi ikke som skole«, siger Bjørn Hansen, der er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, og peger på, at kommunernes kvalitetsrapporter bliver styrende på en ny måde.

Tvungen ministeriel vejledning Som noget nyt foreslås det, at undervisningsministeren skal kunne pålægge kommuner at modtage vejledning fra ministeriet om,

hvordan de skal reagere på et vedvarende lavt niveau i skolevæsenet. Lovforslaget fastsætter reformens fire konkrete resultatmål, fordi »der skal være et løbende fokus på kontinuerligt at blive bedre«. Målene skal være »det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling«. • Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. • Elevernes trivsel skal øges. Det er blandt andet disse mål, kommunernes kvalitetsrapporter skal tage udgangspunkt i.

Forenkling af Fælles Mål Herudover lægger lovforslaget op til, at Fælles Mål både skal forenkles og præciseres, da »tydeligere mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever«. Bjørn Hansen er bekymret for, at konkrete mål vil snævre undervisningsbegrebet ind og dermed forsimple undervisningen til kun at fokusere på de mål, der skal nås for at give resultater. »I stedet for brede mål sætter man nu mange konkrete mål op, som meget nemt kan komme til at styre undervisningen i en bestemt retning«, siger han. Med de nuværende mål mener han, at det er mere frit for læreren at navigere i undervisningen.

folkeskolen / 01 / 2014

141865 p08-09_Aktualiseret_reform.indd 8

06/01/14 13.48


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.