Folkeskolen nr. 01, 2021

Vold mod lærere skal stoppes nu SIDE 20

SIDE 38 Ildsjælene To dansklærere bliver høje på at give eleverne læselyst. Ved at anvende en æstetisk læreproces lader de deres elever sanse og føle litteraturen – og det virker.

Smittet med corona på jobbet?

Anmeld det

SIDE 10

NR01

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Værsgo. Vi giver tæt på

70 mio. kr.

tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Sådan får du 3% i rente på din lønkonto Du er medlem af DLF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Tæt på 70 mio. kroner! Det får vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.

Som medlem af DLF kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 3% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

De 3% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Der er 0% på resten.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på www.lsb.dk/dlf

Bare fordi du er medlem af

Bliv kunde i Lån & Spar Bank Ring 3378 1930, book på lsb.dk/dlf eller skriv til dlf@lsb.dk

Leder

De forudsigelige fronter Man får en følelse af deja-vu, når man læser om de politiske ideer til at gøre op med den stigende vold mod lærerne i folkeskolen. Hvis ikke det var så tragisk, kunne det næsten være morsomt. Få emner trækker så forudsigelige fronter op som “børn, der udøver vold”.

Mens politikerne diskuterer, om forebyggelse eller straf er den bedste løsning, bliver stadig flere lærere slået af eleverne. Vold mod lærere udgør nu en fjerdedel af lærernes arbejdsskader. Som en forsker siger: “Tallet er højt – især når man tænker på, at det er almindelige børn i folkeskolen, vi har med at gøre. Det er jo ikke Kriminalforsorgen eller en psykiatrisk afdeling”.

Det er både rigtigt og forkert, for der er ingen tvivl om, at Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti har en pointe, når han fremhæver inklusion af elever med problemer og diagnoser som en af flere bagvedliggende årsager.

Allerede for to ministre siden gik man politisk i gang med at løse problemet. Men siden har forslagene åbenbart ligget og samlet støv, mens endnu flere lærere har fået ødelagt deres arbejdsliv.

Det er her, følelsen af deja-vu sætter ind. Venstrefløjen foreslår nu, at man skal forebygge, så ingen børn bliver så frustrerede, at de slår. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti foreslår lige så forudsigeligt, at eleverne skal lære at opføre sig ordentligt.

Ministeriet er lige nu i gang med at revidere ordensbekendtgørelsen, så det bliver muligt at fjerne en elev, som skaber ravage. Det er tiltrængt. Men det er kun brandslukningen. Den vigtigste del er at arbejde med de bagvedliggende problemer: inklusion uden nødvendig støtte, store klasser, lange skoledage, efteruddannelse af lærere. Skal det ændres, må politikerne altså enten skære ned på skoledagen eller til lommerne og levere de nødvendige resurser.

Fra vores helt egen verden: Som du måske har lagt mærke til, måtte du kante bladet for at se teksterne på forsiden.

Dit nye fagblad har fået et mere moderne og farverigt udtryk med mere plads til fotos og fortællinger ude fra skolerne og fagene. Vi håber, du tager godt imod det.

Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør HJO@ FOLKESKOLEN.DK

Folkeskolen

01

2021

3

VÆR MED I FÆLLESSKABET

BØRNEHAVEKLASSEN

folkeskolen.dk/fag

På det nye netværk deler børnehaveklasseledere faglig viden, tips og holdninger. Der er også den nyeste forskning og artikler om skolestarten.

Tilmeld dig netværket og få en mail med nyt. folkeskolen.dk/børnehaveklassen Tip os: Maria Becher Trier, ansvarlig for det faglige netværk Børnehaveklassen mbt@folkeskolen.dk

4

Indhold SIDE 20

SIDE 20

Petina Arskog blev slået i hovedet i skolen og fik hjernerystelse.

Nu vil politikerne gøre noget ved den vold, som elever forårsager mod lærere.

OVERFALDET AF ELEV

SIDE 12 Et kæmpe vægmaleri inspirerer de lærerstuderende i faget billedkunst på læreruddannelsen i Odense.

6 FOLKESKOLEN.DK 10 “JEG ANER IKKE, OM JEG BLEV SMITTET PÅ SKOLEN” BILLEDKUNST 12 Kunsten er ikke kun til pynt

18 FRA FAGENE

BLOGS

42 ANMELDELSER

29 Dansklærere skal læse litteratur

45 PERSONALIA

DEBAT

45 LEDIGE STILLINGER

30 DLF mener 30 Læserne mener

19 ANBEFALINGER

32 INKLUSION HAR SVÆRE VILKÅR I EN TESTSKOLE

TEMA: VOLD

37 SPOT

20 Overfaldet af frustreret elev

DANSK

24 Politikere vil bremse vold mod lærere

SIDE 32 Testskolen og den rummelige skole kæmper om pladsen i skolesystemer over det meste af verden.

47 BAZAR 50 USKOLET

38 Litteratur skal kunne mærkes

Folkeskolen

01

2021

5

3

Redigeret af: mbt@folkeskolen.dk

Mest læste: DLF-formand: Stop med fuldt skema – det er nødundervisning

VIGTIGE Selvforsvar for piger, sønderjysk kaffebord, næstekærlighed, selvangivelse, konflikthåndtering, kramme træer … og vi kunne blive ved! Der er nemlig ingen grænser for, hvilke problemer FOLKESKOLEN skal klare. Det har lærer Anders Thorsen igen i 2020 dokumenteret, hver gang han i debatten har oplevet nogen kræve noget på skoleskemaet. Og det må konstateres, at coronapandemien ikke har sat en stopper for ideerne. Anders Thorsen selv kalder det en automatreaktion: Hver gang danskerne ser et problem, må skolen lige fikse den. Det kan man ryste på hovedet ad, men problemet er, anfører Anders Thorsen, at forslagene i virkeligheden afspejler de voksnes forventninger og dermed lægger et stort forventningspres på de unge.

1

Spørger man DLF-formand Gordon Ørskov Madsen, har lærerne ellers rigeligt at se til for tiden. ”Stop med fuldt skema – det er NØDUNDERVISNING”, udbasunerede han forleden efter beretninger om lærere, der underviser online for hjemsendte elever, samtidig med at de underviser i klassen for de fremmødte elever. ”Det må være slut med skoler og kommuner, der prøver at få fulde skemaer til at køre. Vi må hjælpe hinanden, ellers risikerer vi, at vi på et tidspunkt slet ikke kan tage os af nogen”, sagde han.

2

Også i Undervisningsministeriet fylder covid-19 det meste, mens stribevis af ellers vigtige sager som for eksempel erstatningen for de NATIONALE TEST udskydes til roligere tider. Noget af det, der fylder lige nu, er det tiltagende pres fra elever, forældre og lærere, der opfordrer ministeren til at tage konsekvensen af nedlukningen ved sommerens eksaminer. ”Hvis vi tager beslutningen for tidligt, kan vi komme til at skulle lave den om for mange gange”, forklarede Pernille Rosenkrantz-Theil forleden – og forsikrede: ”Men vi har hørt jer, og vi er på bolden”.

3

ebm@folkeskolen.dk

6

Mest debatterede: Blogindlæg: Når skolen gør ondt

Farvel til lov 409 Lærer på Bagsværd Kostskole Anders Thorsen og hans kolleger på blandt andet friskoler og social- og sundhedsskoler er tæt på at få en arbejdstidsaftale. Lærernes Centralorganisation og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har underskrevet en aftale, der skal godkendes ved forhandlingerne om Overenskomst 21.

Foto: Privat

Barsel halverede lærers feriepenge En lærer fra Randers fik kun halvdelen af de indefrosne feriepenge, hun havde ret til. Beregningen var forkert, fordi hun var på barsel i perioden, hvor hun optjente ferien. Den lokale lærerkreds hjalp hende til det rette beløb, men mener, at flere gravide lærere kan stå i samme situation.

Foto: Unsplash

LÆRERLIV Foto: Maria Becher Trier

Pia Henriksen Lærer og kredsstyrelsesmedlem i Albertslund Lærerkreds

Den første kandidat har meldt sig til ledig plads i DLF’s hovedstyrelse

Til marts skal medlemmerne af Lærerforeningen til valg i utide, og nu har den første kandidat meldt sig til den ledige plads i hovedstyrelsen. Det er lærer og kredsstyrelsesmedlem i Albertslund Lærerkreds Pia Henriksen, som stillede op til formandsvalget i 2019, men måtte trække sig på grund af en hjernerystelse.

”Jeg har stor respekt for de siddende hovedstyrelsesmedlemmer, men det er jo heller ikke en hemmelighed, at jeg længe har eftersøgt en stemme i ledelsen, der kunne stå stejlt på kritisk refleksion. En stemme, der kunne afspejle de lærere, der på nuværende tidspunkt ikke føler sig helt repræsenteret”, siger Pia Henriksen.

Foto: Peter Helles

Ombudsmanden kritiserer Holbæk Kommune for ikke at have partshørt lærer Karen Thestrup Clausen, før hun blev forflyttet. Men beder ikke kommunen om at genoptage sagen. ”Det er en lidt flad afgørelse”, siger læreren.

Folkeskolen

01

2021

7

Speciallærere frygter smitte

REDIGERET AF MBT@FOLKESKOLEN.DK

Lærer Janne Riise Hansen efterlyser i et åbent brev til minister tiltag på specialskoler, der reducerer smitterisiko.

Lærere, leder og DLF er bekymrede for forholdene på skolerne.

Mens folkeskoler over hele landet er lukket, er specialskoler åbne på normale vilkår. Lærerne føler sig udsatte for at blive smittet med coronavirus, når de skal undervise elever, som ikke forstår restriktionerne og måske heller ikke kan styre mundvandet.

Lærer på Frejaskolen i København Janne Riise Hansen forstår, at landets specialskoler ikke kan lukke. Men i et åbent brev på folkeskolen.dk til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (Socialdemokratiet) fra Københavns Kommune foreslår hun tiltag, der kan begrænse smitten. ”Jeg ser gerne, at I og jeres politiske kolleger overvejer at genindføre både den kortere skoledag og nødundervisning også fysisk på skolerne, så vi kun er forpligtet på at undervise i de ’større’ fag. Herved kan vi begrænse antallet af elever og personaler, som møder hinanden i løbet af en skoledag”, skriver hun og peger også på tilskud til mere rengøring og systematisk testning af personalet.

Skal sommerens eksaminer coronaaflyses?

8

Foto: Henrik Stanek

Janne Riise Hansens afdeling på skolen blev lukket ned lige før jul, fordi 24 medarbejdere og 10-12 elever var smittede.

Skoleleder Simon Borup Andersen fra Nørrebjergskolen i Odense har også bekymrede lærere på specialskolen: ”Bekymringen kommer til udtryk gennem spørgsmål, både til os i ledelsen og blandt personalet indbyrdes”.

DLF samarbejder med Undervisningsministeriet og KL om coronasituationen, og parterne er meget opmærksomme på specialområdet, fortæller formand for Lærerforeningens arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Thomas Andreasen.

I Danmark har elever, forældre og lærere med stigende styrke efterlyst, at Undervisningsministeriet aflyser sommerens eksaminer som konsekvens af corona­nedlukningerne af skolerne. Men undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke klar til at tage den beslutning endnu: ”Vi ved, at jeres situation er en helt anden end normalt. Og det vil selvfølgelig afspejle sig i de beslutninger, vi træffer i forhold til sommerens eksaminer”, lover hun på Facebook. ”Hvis vi tager beslutningen for tidligt, kan vi komme til at skulle lave den om for mange gange

– hvis for eksempel der løbende sker forlængelse af nedlukningen”.

I England har uddannelsesminister Gavin Williamson meldt ud, at sommerens eksaminer aflyses. I stedet giver lærerne karakterer. I Sverige har man ikke afgangsprøver. I stedet indgår elevernes præstationer i de nationale prøver i 9. klasse i lærernes afsluttende karaktergivning. Men for andet år i træk må lærerne bedømme afgangseleverne uden testresultaterne. Myndigheden Skolverket har besluttet, at kun testen i 3. klasse og den i 4. klasse i specialskolen skal gennemføres.

“Man får, hvad man betaler for”.

Professor Birgitte Possing om det næsten totale fravær af kvindelige forfattere i litteraturkanonen

Formand for DLF’s undervisningsudvalg Regitze Flannov om nødundervisningen

Prorektor ved UC Syd Alexander von Oettingen om forslaget om en ny privat læreruddannelse i Herning

“Det er altså lige nu også det muliges kunst”.

“Jeg bliver så harm, når det skal gøres til en dansk værdi at spise svinekød”.

På opdagelse med natur/teknologi Mandag den 14. juni 2021 – Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, Aarhus C – Naturoplevelser og vild natur i undervisningen Morten D D Hansen – Fortællekunst i natur/teknologi Kari Brinch, forfatter og storyteller – Nye læseplaner i natur/teknologi Kåre Rasborg, Undervisningsministeriet

Læs mere og tilmeld dig på

viacfu.dk/påopdagelse

Workshopper: Verdensmål.nu Bevægelse til vands, til lands og i luften Begreber på spil Fiskens indre Artskendskab ligger i detaljen 99-arter du skal opleve inden du bliver voksen

9935 -jyst -01.21

Blogger, pensioneret skoleleder med mere Jens Raahauge om folkeskolens formålsparagraf,

dannelse og danske værdier

“Det er vigtigt, at vi ikke bare gentager de mandedominerede traditioner i skolen”.

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Folkeskolen

01

2021

9

“Jeg aner ikke, om jeg blev smittet på skolen” FOTO Lars Just ORD Erik Bjørn Møller

DLF opfordrer medlemmer smittet med covid-19 til at anmelde det som en arbejdsskade, hvis de tror, at smitten er sket i skolen. Foreløbig er der foretaget syv anmeldelser – men tallet forventes at vokse.

45-årige Janus Neumann, der er lærer på Skovshoved Skole nord for København, troede ikke et sekund, at han var smittet med covid-19.

Men da han en dag sidst i november vågnede op med stoppet og snottet næse, lagde han alligevel vejen forbi testcenteret. Resultatet forelå dagen efter. Og det kom bag på ham.

“Jeg tænkte: Det er løgn. Den havde jeg simpelthen ikke set komme. Jeg var positiv”.

Men var der blot den mindste tvivl om rigtigheden af diagnosen tilbage i ham, forsvandt den hurtigt.

“Jeg mistede smags- og lugtesansen. Og så var jeg meget træt. Jeg havde ikke ondt eller problemer med vejrtrækningen – men i tre-fire dage var jeg helt til rotterne af træthed i en kaliber, jeg aldrig har oplevet før”, beretter Janus Neumann.

10

Isolationen i hjemmet blev klaret med en støvvæg på førstesalen.

“Vi klippede et hul i den og klæbede så en gennemsigtig plasticpose på, så mine børn kunne kigge ind til mig. Det var meget mærkeligt”.

Efter godt en uge med sygdom og efterfølgende udfasning som symptomfri i 48 timer vendte Janus Neumann for en måned siden tilbage til arbejdet. Foreløbig har han valgt ikke at anmelde sin smitte som en arbejdsskade – trods anbefaling fra hans fagforening.

“Jeg har jo egentlig ikke noget belæg for at tro, at jeg er blevet smittet på mit arbejde. Jeg aner jo ikke, om jeg er blevet smittet på skolen.

Men omvendt kan det jo sagtens være. Men jeg er lidt usikker, og det kan også være, at jeg ombestemmer mig”, siger han – og tilføjer: “Men hvis man – som jeg – kommer ud af forløbet igen og mærker, at smags- og

lugtesansen er ved at komme tilbage, så er det også svært at forestille sig, at det skulle afstedkomme en arbejdsskade på længere sigt.

Jeg har læst om nogle, der bagefter har fået kronisk muskelømhed eller problemer med vejrtrækningen. Det har jeg ikke haft noget af.

For mig var det mere som en gevaldig hård omgang influenza”, siger Janus Neumann.

DLF FORVENTER FLERE SAGER

Om det skyldes, at andre smittede lærere tænker som Janus Neumann, er uvist. Men det er en kendsgerning, at Danmarks Lærerforening (DLF) frem til midten af første uge i januar havde modtaget beskedne syv arbejdsskadeanmeldelser fra medlemmer, der mener, at de er blevet smittet i forbindelse med deres arbejde.

Men samtidig fremgår det af en opgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at man per 4. januar havde modtaget i alt 72 anmeldte arbejdsskader relateret til covid-19 fra medarbejdere i den undergruppe, der kaldes “Folkeskoler og lignende” Ud over folkeskoler kan der være tale om for eksempel fri- og privatskoler eller efterskoler.

Selv om lærere ikke er den mest udsatte faggruppe, står det dog også klart, at andelen af smittede medarbejdere i undervisningsverdenen nu ligger lidt højere end i befolkningen generelt.

En af forklaringerne på den store forskel på tallene fra DLF og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan være, at nogle af de 72 anmeldelser hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kommer fra folk, der ikke er medlemmer af DLF. En anden forklaring kan være, at nogle sager med lærere kan ligge lokalt i kredsene endnu.

“Men under alle omstændigheder forventer vi at modtage flere sager, i takt med at antallet af smittede stiger”, fastslår advokat og faglig leder i DLF Camilla Bengtson.

Hun oplyser, at DLF gør meget ud af at oplyse om, at der er hjælp at hente for lærere, der smittes og er i tvivl om, hvordan de skal håndtere det.

“Vi anbefaler, at man anmelder covid-19 som en arbejdsskade, hvis man bare har den mindste mistanke om, at man kan være blevet smittet på arbejde. I DLF kan vi hjælpe med behandlingen af arbejdsskadesagen.

Man skal blot henvende sig til sin lokale kreds”, siger hun.

Ifølge Camilla Bengtson vil det dog formentlig være de færreste, der vil ende med at have krav på erstatning: “Men der kan jo være tale om store erstatningsbeløb, hvis man er nødt til at gå ned i tid eller mister sit arbejde på grund af varige mén”, siger hun.

Som udgangspunkt er det den smittede, der skal bevise, at smitten er sket på arbejde.

Men det vil oftest være nærmest umuligt, så derfor vil det i bedømmelse af smittesager være tilstrækkeligt med en sandsynliggørelse af smitterisikoen.

ANMELD HURTIGT En arbejdsskade skal anmeldes så hurtigt som muligt og senest inden for et år.

Hvis man mener, at man er blevet mittet på sit arbejde, er det vigtigt at få anmeldt sagen, så man kan få hjælp til eventuel genoptræning eller andet, hvis det senere viser sig, at man har fået følger eller varige mén af sygdommen.

Arbejdsskademyndighederne vurderer, om det er sandsynligt, at den sygdomsramte er blevet smittet i forbindelse med sit arbejde.

ebm@folkeskolen.dk

Janus Neumann er for nylig vendt tilbage til jobbet som lærer på Skovshoved Skole efter at have været syg med covid-19.

Folkeskolen

01

2021

11

Billedkunst

Over whiteboard, staffelier og bordplader plettet af maling i mange farver hænger to blyantstegninger i overstørrelse. Tilsammen udgør de et kunstværk, der skal inspirere fremtidens billedkunstlærere på læreruddannelsen i Odense.

Omgivelserne er med til at styrke de lærerstuderendes æstetiske dannelse.

ORD Stine Grynberg FOTO Kristoffer Juel Poulsen

KUNSTEN ER IKKE KUN TIL PYNT 12

På UC Lillebælt bliver lærerstuderende med billedkunst som kompetencefag uddannet midt i et kunstværk. Deres underviser, lektor Knud Erik Christensen, har nemlig sørget for, at faglokalet er udsmykket med et originalt værk af Asbjørn Skou skabt specielt til rummet.

“Lokalet har tidligere været et industrielt værksted, og det kan ses”, fortæller Knud Erik Christensen. “Her er meget monokromt og mange lige linjer. Asbjørn Skous værk giver modspil til det stringente rum”.

Værket, som har fået navnet ”Et imaginært Bauhaus”, skal ikke kun opfattes som dekoration. Det fungerer i høj grad som inspiration for de kommende billedkunstlærere.

“Vi bruger værket aktivt i undervisningen. For eksempel når de studerende laver didaktiske forløb med udgangspunkt i værket eller dele af det. Jeg bygger som regel min undervisning op omkring forløb, som de studerende kan tage med sig ud i folkeskolen”, fortæller Knud Erik Christensen, der købte det store vægmaleri for de penge, der fulgte med, da han sidste år modtog Forskningsministeriets Underviserpris. sga@folkeskolen.dk

Folkeskolen

01

2021

13

Billedkunst

FAGLIGT NETVÆRK

Folkeskolen besøgte UC Lillebælt i december før nedlukningen.

Vær med i fællesskabet på folkeskolen.dk/billedkunst

Studerende Christine Beelaerts syntes først, at vægmaleriet bidrog til at give billedkunstlokalet en rodet stemning, men hun har ændret holdning. “Det har været virkelig inspirerende at arbejde med det som udgangspunkt”, siger hun.

En hånd med hul. Den del af vægmaleriet blev inspirationen for flere af de studerendes didaktiske forløb, for hvad er der på den anden side af hullet? I kikkassen er der et bud.

14

I Christine Beelaerts kikkasse kan man se stranden fra hendes hjemegn. Den er hendes bud på en drømmeverden.

Billedkunst De studerende forbereder sig til modulprøven i billedkunst ved at udstille deres værker og tilhørende forløb på mobile opslagstavler i billedkunstlokalet.

Det kræver store reoler at opbevare de studerendes kunstneriske produkter gennem et helt skoleår. Produkterne skal indgå i fagets eksamen til sommer.

Folkeskolen

01

2021

15

16

Billedkunstlokalet på professionshøjskolen UC Lillebælt i Odense ligger i bygninger, som tidligere husede erhvervsskolens industrielle værksteder.

Knud Erik Christensen oplever, at de studerende kan blive stressede op til eksamen, så han forsøger at skabe en afslappet stemning i billedkunstlokalet.

Fra højtalere strømmer blød soul af Jacob Dinesen.

Folkeskolen

01

2021

17

Fra fagene

Flere kvinder i kanonen?

Lærerstuderende stiller borgerforslag DANSK Marie Larsen Skole er lærerstuderende og har for nylig stillet et borgerforslag.

Forslaget går på at få flere kvindelige forfattere med i den litteraturkanon, som dansklærerne forholder sig til i folkeskolen. I dag består kanonen af tolv mænd og to kvinder plus folkeviser samt en tillægsliste med lige så få kvindelige forfattere. Men formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Katja Gottlieb, er ikke enig i, at tilføjelsen af flere kvindelige forfattere er den rigtige løsning. ”Jeg er udmærket klar over, at kanonen har en maskulin slagside, og selvfølgelig er det problematisk. Kvinderne er der jo, men de har været voldsomt overset og er blevet udeladt.

Det er fint, at borgerforslaget

peger på det, men en af udfordringerne ved kanonen er, at den ved at ramme noget ind får andet til at falde udenfor – temmelig meget i 1.000 års litteraturhistorie. Det får vi ikke løst ved at føje tre kvinder til”, siger Katja Gottlieb.

Også formanden for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelsen, Lars Stubbe Arndal, mener, at den kønsmæssige balance skal sikres på anden vis: ”Måske en ændring i uddannelsen væk fra orienteringen mod kompetencer, som ofte er lidt abstrakte.

Så kan man også forpligte de lærerstuderende på at læse lidt mere, ud over hvad der ligger i selve undervisningen”. www.folkeskolen.dk/ dansk

Ny musiklærer fjernunderviser sin 1. klasse

Analogt og digitalt samarbejde om læremidler

MUSIK Den nyuddannede lærer Natasja Bolmgren har siden sommerferien været ansat i sit første lærerjob – primært som musiklærer på Borgerskolen i Høje-Taastrup. Og selv om det mest er engelsk, dansk og matematik, der bliver undervist i under nødundervisningen, betyder det ikke, at Natasja Bolmgren har sluppet musikfaget. Nød­undervisningen har sat hendes kreative musiklærerhjerne i gang: ”Jeg kommer med input til små opgaver, de kan løse i løbet af skoledagen. Mest for at de får et afbræk. Det bliver små musik­opgaver, ikke opgaver, hvor det faglige niveau er højt. Det handler mere om at finde sjove opgaver, der kan stimulere eleverne på en anden måde”.

MATEMATIK De to danske matematikforlag Skoletip og Skoledu, der begge er grundlagt af lærere, har indgået et samarbejde, som skal give skolerne det bedste fra begge verdener. Skoledu udbyder en digital fagportal, mens Skoletip primært har fokus på at levere analoge materialer til skolerne.

De to forlag er derfor gået sammen om at give brugerne af matematikportalen skoledu. dk adgang til tusindvis af printmaterialer, som Skoletip udgiver til matematik. Det vil blandt andet sige opgaver, hvor eleverne skal lære at skrive tallene, og opgaver, hvor de skal regne i hånden. Og så er forlagene også gået i gang med at udvikle en række nye læremidler til matematikfaget.

www.folkeskolen.dk/ musik

www.folkeskolen.dk/ matematik

Venstre: Mere tysk i skolen TYSK Venstre mener, at Danmark bør styrke sit samarbejde med Tyskland. Partiet fremsatte derfor før jul et beslutningsforslag om at pålægge regeringen at udarbejde en såkaldt tysklandsstrategi, der blandt andet skal skabe et stærkere kulturelt bånd via en styrket tyskundervisning i folkeskolen.

Det forslag blev førstebehandlet i en timelang debat i folke-

18

tingssalen i starten af december, og her blev det tydeligt, at der på tværs af partierne var enighed om, at der er brug for at styrke tyskfaget. Venstre foreslår derfor blandt andet, at der er brug for en ”fortsat styrkelse” af tyskundervisningen hele vejen op igennem uddannelsessystemet. www.folkeskolen.dk/ tyskogfransk

Anbefalinger

Af David Kosteljanetz, musiklærer på Stavnsholtskolen og faglig rådgiver for musiknetværket på folkeskolen.dk

Podcast Tænder elevernes lyst til klassisk musik

Materialer Genvej til musikalske oplevelser i klassen

Ud af huset Cinemateket giver gamle film nyt liv

”Sådan kan du høre det er …” er en podcast, som DR P2 står bag. Her lærer man, hvad der kendetegner forskellige komponister fra primært 1700- og 1800-tallet. Den er ret fantastisk, fordi den går meget didaktisk til værks. For teenagere er den simpelthen super. Skabelonen er den samme i hvert program, men den tilpasses den enkelte komponist. Den sætter fokus på tre elementer, som kendetegner komponisten.

Man lærer at spotte, hvem komponisten er, mens man hører deres største musikværker.

Jeg gav eleverne som hjemmeopgave, at de skulle lytte til podcasten og så skrive et essay om deres oplevelse af musikken. De syntes, det var ret spændende. Podcasten giver en rigtig god indføring i musikken. Den er ikke for elitær eller for basal. Den er helt tilpas, hvis man har valgfagselever i musik”.

”For halvandet år siden fik jeg penge af skolen til at købe musikudstyr for. Jeg valgte at købe elektroniske instrumenter, for man kan let skabe en form for synthpop på for eksempel keyboard og elektrisk trommesæt.

Man behøver ikke at være særlig god til et elektronisk instrument for at få noget godt ud af det. Instrumenterne giver hurtigere eleverne en følelse af at kunne spille. Det har jeg haft stor glæde af på flere spor.

I stedet for at lære at spille elbas på strenge kan eleverne spille bastoner på en bassynthesizer, på den måde får de lynhurtigt en musikalsk oplevelse. Det er simpelthen meget lettere at undervise på tangenter end på strenge. Det handler ikke om, at de programmerer musikken, de spiller selv. Jeg har været så glad for de elektroniske instrumenter. Det giver så meget musik i undervisningen. Jeg købte det online, men jeg vil anbefale, at man køber det i en fysisk butik, så man får mulighed for at afprøve instrumenterne”.

”På min topfem over bedste film er ’Blade Runner’. Jeg var til et særarrangement i Cinemateket i København, hvor den blev vist i en 35-millimeter udgave. Det var analogfilm med ridser og manglende frames. Det var helt autentisk. Jeg er sci-fi-entusiast, og ’Blade Runner’ instrueret af Ridley Scott er fænomenalt godt lavet.

Det er den sidste hollywoodfilm, hvor der overhovedet ikke er brugt computeranimation. Efter det bliver der brugt computeranimation i mange film. I ’Blade Runner’ er alt tegnet, modelleret eller bygget op. Alle skuespillerne står i miljøet og agerer.

Musikken er også helt speciel. Den er kun bygget op af elektroniske instrumenter. Det var så fedt at se filmen i Cinemateket. Og så blev der til slut serveret en nudelret med kylling og rejer, som havde reference til, hvad de spiser i filmen”.

dr.dk/radio/p2/ sadan-kan-du-hoere-det-er

“Blade Runner” i Cinemateket, København

Folkeskolen

01

2021

19

Tema vold

ORD

Helle Lauritsen

FOTO

Peter Helles Eriksen

Petina Arskog blev ramt i hovedet med et karatehug, fik hjernerystelse og er i dag forhandlet ud af sit lærerjob. Et år efter overfaldet har hun stadig kraftige eftervirkninger. Hver fjerde arbejdsskade i lærerfaget skyldes fysisk vold fra elever.

20

Overfaldet af frustreret elev Udskolingseleven lader sin tomme vandflaske falde ned i papirkurven. Læreren samler den op, rækker den til eleven og beder ham om at aflevere flasken i kassen til tomme plasticflasker – sådan som klassen netop har fået forklaret. Eleven kyler flasken gennem luften, og da læreren roligt siger, at det ikke var smart gjort, slår eleven hende med håndroden i et karatehug, der rammer hende i hovedet. Derefter tager han fat i lærerens hår og rykker hendes hoved hårdt bagud.

En kollega springer til undsætning, befrier læreren fra teenagedrengens greb og forsøger at pacificere eleven. Han slår og sparker. Kollegaen lægger drengen ned og holder ham, mens andre tager sig af læreren.

Læreren er Petina Arskog, og hun har her mere end et år efter stadig eftervirkninger af den hjernerystelse, hun fik ved overfaldet. Eleven er i dag henvist til en anden skole.

Petina Arskog er endnu en lærer i arbejdsskadestatistikken, hvor netop elevers vold mod lærere er det største enkelte problem. 24 procent af alle arbejdsskader skyldes elevers vold mod lærer. Hun er i dag arbejdsløs efter en

længere periode som sygemeldt, og hun tænker nu i andre jobmuligheder end lærer. Hendes arbejdsskadesag behandles af Danmarks Lærerforening.

HOVEDET KAN IKKE KLARE ET FULDT SKEMA

Efter overfaldet kørte afdelingslederen Petina Arskog til sygehuset til tjek for brækket nakke. Heldigvis “slap” hun med hjernerystelse, men en genstridig en af slagsen, som betyder, at hun ikke er i stand til at undervise i et fuldt skema.

Hun begyndte ellers allerede to uger efter overfaldet at arbejde igen i et skema med 12 timer om ugen. Som hun plejede, var Petina Arskog tilbage i udskolingen. Hendes undervisningstimetal steg gradvist frem til marts sidste år, hvor alle på skolen blev hjemsendt på grund af corona­ nedlukningen. Ledelsen havde udarbejdet en tilbagevendingsplan, og ifølge denne plan manglede hun fra marts og frem mod sommerferien blot syv lektioner for at være

Tema vold

Folkeskolen

01

2021

21

Tema vold

”Jeg har rigtig svært ved at holde mig i ro, men hjernerystelsen kræver, at jeg gør det”.

tilbage på fuld tid. Men de timer kunne ikke findes i udskolingen, og derfor fik hun i stedet timer på mellemtrinnet.

“Jeg var ansat som udskolingslærer, men skolen gav mig et skema, der indeholdt undervisning på mellemtrinnet. Og efter sommerferien skulle jeg undervise i modtageklassen, i dansk som andetsprog, som jeg aldrig har undervist i. Dertil tre lektioner i engelsk på mellemtrinnet og to musiklektioner. Musik kan jeg slet ikke klare med hjernerystelse”, siger Petina Arskog.

Hun er sanger i sin fritid, men spiller ikke instrumenter og er heller ikke uddannet musiklærer.

“Netop musikundervisning duer slet ikke, når man har hjernerystelse. Min læge har udtrykkeligt sagt, at jeg ikke må udsættes for unødig støj, og jeg magter det overhovedet ikke”.

Petina Arskog er vant til at bevæge sig, gå til dans og træne, men det kan hun heller ikke på grund af hjernerystelsen. Blandt andet giver den hende fortsat synsforstyrrelser.

“Jeg har rigtig svært ved at holde mig i ro, men hjernerystelsen kræver, at jeg gør det”.

FORHANDLET UD AF SIT ARBEJDE EFTER OVERFALD

På skolen forsøgte Petina Arskog at få ændret sit skema.

“Ledelsen mente, at jeg skulle gå ned i tid, indtil jeg var rask, men jeg ønskede at holde tilbagevendingsplanen – bare med nogle pas-

22

Petina Arskog lider stadig under den hjernerystelse, som en elev pådrog hende, og arbejdsskadesagen kører nu i DLF-regi.

Tema vold

sende opgaver. Uden musik. Jeg kunne godt have sagt okay til skemaet og være begyndt og så hurtigt have sygemeldt mig, fordi det var umuligt. Men det ville jeg ikke. Derfor har lærerkredsen forhandlet mig ud af arbejdet”.

I juli sidste år blev Petina Arskog fritstillet, og siden oktober har hun været ledig.

I forbindelse med at Danmarks Lærerforening er inde over Petina Arskogs fritstillingssag, bliver hun opmærksom på, at hun bør anmelde overfaldet til politiet. Det gjorde hun ikke i første omgang.

“Men da det går op for mig, at jeg ikke kan få hjælp til behandling, hvis jeg er længerevarende syg eller får varige skader, så politianmelder jeg sagen. Det råder Lærerforeningen mig til”.

Petina Arskogs sag er inde i systemet og kører videre i DLF-regi. Arbejdsskadesager har ofte en meget lang behandlingstid.

* Artiklen er et eksempel på, hvordan vold i skolen kan ramme en lærer. Af hensyn til de involverede parter kan der være detaljer, som redaktionen har valgt at udelade.

Den daværende skoleleder på Petina Arskogs skole ønsker ikke at udtale sig i sagen. Den nuværende skoleleder ønsker heller ikke at udtale sig i en personalesag.

Men skolelederen siger, at man følger kommunens personalepolitik. Det betyder, at man indberetter skaden som en arbejdsskade, holder nærværssamtaler med læreren og udarbejder en mulighedserklæring på baggrund af blandt andet lægeudtalelser. Man er i løbende dialog med den arbejdsskadede lærer og ser på, hvad der er muligt både for den pågældende medarbejder og for det pågældende arbejdssted.

POLITIANMELDELSE AF VOLD PÅ JOBBET Tidligere var man nødt til at politianmelde en elev, hvis man var blevet udsat for vold på arbejdet, for at kunne få hjælp til eventuel senere behandling.

Det afholdt mange fra at politianmelde i sager med vold og trusler fra for eksempel frustrerede børn, psykisk syge eller demente ældre, fordi medarbejderne ikke ønskede at belaste dem økonomisk. Men med en ny vejledning kan man i dag få dispensation for eksempel fra at anmelde børn ud fra pædagogiske hensyn.

hl@folkeskolen.dk

Styrk din karriere VIA University College

Vil du være leder i skolen – eller er du lige blevet det?

Uddannelsesforløbet Lærer til Leder giver dig: – Diplomuddannelse i ledelse – Mentorordning – Undervisning og netværk på internater

Kom godt fra start som leder i skolen Nyt hold ”Lærer til Leder” begynder i august 2021.

Uddannelsen er både for lærere og pædagoger i skolen.

Tilmeld dig på via.dk/lærer-til-leder

VIA University College er blandt Nordens største udbydere af efter- og videreuddannelse med mere end 20.000 studerende årligt.

Vores holdning er, at viden altid skal kunne bruges i praksis. Derfor rummer vores uddannelser den rette kombination af forskningsbaseret indsigt og konkret praktisk erfaring.

Folkeskolen

01

2021

23

Tema vold

Politikere vil bremse vold mod lærere ”Urovækkende”, lyder det fra DLF’s formand om nye tal, der afslører, at elevers vold er den hyppigste årsag til, at lærere kommer til skade i skolen. Efter lang tids tøven erkender undervisningsministeren nu, at voldsproblemet er så alvorligt, at der skal gøres noget.

FOTO Peter Helles Eriksen ORD Erik Bjørn Møller

“Medlem groft overfaldet, da hun forsøgte at skille to elever ad”.

“Elev sprang op på medlems ryg”.

“Elev rammer utilsigtet medlem i øjet med en knytnæve”.

Det er ikke for sarte sjæle at læse Danmarks Lærerforenings arbejdsskadestatistik 2012-2019. For når danske folkeskolelærere kommer til skade på jobbet, er det i de færreste tilfælde bare, fordi de snubler i en ledning eller glider på våde fliser.

Der er derimod tale om fysisk vold i alle afskygninger fra børn og unge, som lærerne er

24

ansat til at undervise og gøre til oplyste borgere i et demokratisk samfund.

“En beklagelig udvikling i folkeskolen, hvor flere medlemmer trues og udsættes for vold”, hedder det i arbejdsskadestatistikken.

Her fremgår det blandt andet, at fysisk vold fra elever er den dominerende faktor i læreres arbejdsulykker og tegner sig for over halvdelen af alle arbejdsulykkessager, der rammer lærere på grund af en elev. Samlet ligger fysisk vold fra elever til grund for cirka hver fjerde arbejdsskadesag.

I mange tilfælde medfører sagerne tab

af erhvervsevne og psykiske problemer for læreren, og det hører ikke længere til sjældenhederne, at det ender i søgsmål og krav om erstatning fra voldelige elever.

Den dystre udvikling er bekræftet af flere undersøgelser og artikler – blandt andet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som i 2018 slog fast, at hyppigheden af vold og trusler mod lærere er steget signifikant fra 2012 til 2018. Det fremgik også, at hver femte lærer inden for det seneste år havde været udsat for vold, mens hver fjerde havde været udsat for trusler. Og i en serie interview i Folkeskolen

Tema vold

På Christiansborg vil politikerne nu gøre noget for at stoppe vold mod lærere. Fysisk vold fra elever som det, Petina Arskog var udsat for, står for hver fjerde arbejdsulykkessag.

stod lærere frem og fortalte om deres oplevelser med voldsomt udadreagerende elever – og hvor svært det er at få hjælp til de elever, som ofte slår eller sparker i afmagt og frustration.

Det store fokus på vold mod lærere var en del af baggrunden for, at tidligere undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Allicance) satte gang i at få udarbejdet en handlingsplan mod vold og trusler fra elever.

Men så kom folketingsvalget i juni 2019, og handlingsplanen, der var næsten færdig, blev aldrig offentliggjort.

“Det er jo brandærgerligt, for problemet be­

står – tallene taler jo deres eget ubehagelige sprog”, lød det fra den afgående minister, som tilføjede: “Det er helt afgørende, at en ny minister fortsætter dette. Vi kan slet ikke være bekendt over for børnene, lærerne og pædagogerne, at den her udvikling får lov til at fortsætte”.

HANDLINGSPLAN HAR SAMLET STØV

Men udviklingen fik lov til at fortsætte. For handlingsplanen er ikke blevet brugt af efterfølgeren Pernille Rosenkrantz-Theil (Social-

demokratiet) og har i halvandet år samlet støv i Børne- og Undervisningsministeriet.

Ifølge fagbladet Folkeskolens oplysninger indeholdt handlingsplanen både fokus på bløde områder som forebyggelse og mere kontante redskaber til skolerne i forbindelse med håndtering af konflikter.

Undervejs har borgerlige skoleordførere som Venstres Ellen Trane Nørby og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen presset på for at få undervisningsministeren til at støve handlingsplanen af.

Nu – mere end halvandet år efter regeringsFolkeskolen

01

2021

25

Tema vold

skiftet – melder den socialdemokratiske undervisningsminister sig på banen. Over for Folkeskolen bebuder Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun nu vil sætte vold i skolen på dagsordenen i 2021.

“Det skal være trygt at gå på arbejde og være i skolen.

Så det er alvorligt, når lærere, og elever for den sags skyld, oplever slag, spark eller det, der er værre, eller episoder af krænkende eller voldelig karakter”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i en mail.

Ministeren understreger samtidig, at det “desværre ikke er et problem, som man kan løse med ét greb”.

“Når et barn er udadreagerende, kan det også hænge sammen med, at der er problemer derhjemme. Så vi skal have en grundig drøftelse i forligskredsen. Både om udfordringerne og om, hvordan vi bedst kommer dem til livs. Derudover vil jeg i det nye år invitere parter og interessenter til et møde om eventuelle regelændringer og vejledninger”, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun oplyser desuden, at ministeriet netop nu er i færd med at justere de gældende regler i ordensbekendtgørelsen, som netop har været i høring. Det indebærer, at der nu indsættes en bestemmelse om “aftalt hjemsendelse”, som skal anvendes ved mindre brud på regler om orden og god adfærd. Hertil kommer en ny bestemmelse om “omgående udelukkelse” i tilfælde, hvor en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger ting.

Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, hilser det særdeles velkomment, at Pernille Rosenkrantz-Theil nu har sat volden på den politiske dagsorden.

“Det er dejligt, men det havde været endnu dejligere, om hun havde gjort det uopfordret for halvandet år siden. Det er uforståeligt for os, at det har ligget stille i halvandet år, for problemet er jo ikke blevet mindre. Det kan godt være, at den nuværende minister har nogle andre tilgange til det, men så må hun jo lægge det frem”, siger Ellen Trane Nørby.

Vold fra elever fylder mest i statistikken Skader grundet elever i arbejdsulykkessager afsluttet 2017-2019

2 % 2 % 2,5 % 2,5 % 2,5 % 4 %

5 %

54 %

12 %

13 %

Fysisk vold – elev

Elev løber ind i medlem

Elev kaster bold mv.

Rammes af dør fra elev

Utilsigtet skade – elev

Falske beskyldninger

Fastholdelse af elev

Elev skubber i kådhed

Trusler – elev

Elev hopper op

STORE KONSEKVENSER FOR LÆRERE

Allerede mens Ellen Trane Nørby var undervisningsminister – en post, hun overlod til Merete Riisager i 2016 – voksede antallet af lærere og elever, som udsættes for ikke bare mobning og chikane, men også deciderede overfald, påpeger hun. Og hun mener, at det vil være oplagt for undervisningsministeren at støve forgængerens handlingsplan af.

“Den gik jo netop på, hvad man gør, når de her konflikter opstår. Og hvad man gør sanktionsmæssigt, og i forhold til hvordan man efterfølgende sikrer lærernes rettigheder”, siger Ellen Trane Nørby.

“Vi ved fra de lærere, der er blevet udsat for trusler med kniv eller spark og vold, at det har store konsekvenser. Én ting er de fysiske konsekvenser, men mange af lærerne står jo også tilbage med posttraumatisk stress og en oplevelse af, at den sikkerhed, der skal være i undervisningssituationen, ikke længere er til stede”, siger Venstre-ordføreren.

26

Figuren viser, at fysisk vold fra elever er årsag til over halvdelen af alle arbejdsulykker forårsaget af elever.

Kilde: “DLF Arbejdsskadestatistik 2012-2019”.

Og så peger hun på, at der ikke længere blot er tale om forudsigelige problemer med udadreagerende elever i specialklasser: “Problemet nu er, at det er inde på normalområdet. Det er unge med en meget kort lunte, som lige pludselig fuldstændig umotiveret tænder af”.

En lignende melding kommer fra seniorforsker Lars Peter Sønderbo Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han

Tema vold

er i gang med et forskningsprojekt, der går ud på at undersøge voldens omfang og konsekvenser for lærere. Endnu er det for tidligt at drage konklusioner her – men en tidligere undersøgelse, han var med til at gennemføre for Undervisningsministeriet i 2018, bekræftede, at antallet af lærere, der udsættes for vold og trusler, er vokset gennem de seneste år.

DER SKAL SKRUES PÅ MANGE TING

“Tallet er højt – især når man tænker på, at det er almindelige børn i folkeskolen, vi har med at gøre. Det er jo ikke Kriminalforsorgen eller en psykiatrisk afdeling”, siger han og tilføjer: “I undersøgelsen for ministeriet pegede lærere især på, at det bliver et problem, når der bliver for mange prinser og prinsesser i skolen. Der er jo ikke plads til kun prinser og prinsesser, for skolen er jo et fællesskab – og det har de svært ved at affinde sig med”.

Lars Peter Sønderbo Andersen peger også på, at inklusionsdagsordenen spiller ind, ligesom de lange skoledage kan spille en rolle, fordi nogle børn er trætte og irritable sidst på dagen.

“Der er behov for nogle redskaber, så skolerne bedre kan håndtere det. Men det er mange ting, der skal skrues på, for det er komplekst”, siger forskeren.

Socialistisk Folkepartis undervisningsordfører, Jacob Mark, ser gerne, at partierne i forligskredsen nu kigger nærmere på den handlingsplan, som Merete Riisager arbejdede med.

”Mange lærere står tilbage med posttraumatisk stress og en oplevelse af, at den sikkerhed, der skal være i undervisningssituationen, ikke længere er til stede”.

Ellen Trane Nørby (Venstre)

Suppleringsvalg til hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening

Suppleringsvalget gælder for indeværende valgperioden, som løber frem til og med den 31. december 2023.

Valggruppe I skal vælge ét hovedstyrelsesmedlem.

Valgbare er medlemmer omfattet af valggruppe I.

ORIENTERER

Der afholdes suppleringsvalg til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, jf. vedtægternes §29, stk. 5.

DLF

Hvem kan opstille til suppleringsvalget Valggruppe I består af:

1.-2. suppleanter for kandidaten samt stillere, skal ligeledes være omfattet af valggruppe I. Frist for meddelelse af kandidatur og fremsendelse af oplysninger om 1.2. suppleant, samt stillere i henhold til vedtægternes §27, er den 12. februar 2021 kl.16.00. Læs mere herom på dlf.org Der åbnes for afstemningen den 1. marts kl. 9.00. Der kan stemmes i perioden 1.-10. marts 2021.

Afstemningen afsluttes i henhold til vedtægternes § 28, stk. 3, den 10. marts kl. 16.00.

Fraktion 1: Lærere, psykologer og konsulenter uden ledelsesfunktioner m.fl.

Fraktion 2: Børnehavneklasseledere.

Fraktion 3: Kun de ledere, der ikke er medlemmer af Skolelederforeningen.

Medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds og medlemmer af Skolelederforeningen har ikke stemmeret til hovedstyrelsesvalget. Disse grupper er på anden måde repræsenteret i hovedstyrelsen. Særlige medlemmer (fraktion 6) har ikke stemmeret.

Folkeskolen

01

2021

27

Tema vold

“Det er godt, at ministeren sætter problemet på dagsordenen. Der skal være en handlingsplan, der gør, at lærerne får al den hjælp, de har brug for”, siger han og understreger, at han er allermest optaget af, at årsagerne til volden bliver klarlagt.

“Jeg tror, at en af grundene til, at der er sket en stigning i volden i skolen, er, at børn bliver udadreagerende, når de ikke får den støtte og hjælp, de skal bruge. Så er resultatet, at de sidder der – flere elever inkluderet, i flere timer, i større klasser. Jeg kender mange lærere, der godt kan se, hvad der sker, når et barn bliver inkluderet fra et specialtilbud og ikke får den nødvendige støtte og kommer ind i en klasse med 26 andre elever og føler sig mislykket. Det er selvfølgelig frygteligt, at det går ud over læreren, men det ville ikke være sket, hvis barnet havde fået den støtte, det havde brug for”, siger Jacob Mark.

Ifølge Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, handler det først og fremmest om, at lærerne selv skal “se at komme ud af starthullerne”.

“Lærerne selv er meget tilbageholdende over for det her.

De er indfanget i hele 68-generationens fredsretorik. Men der er bare nogle elever – og nogle elever fra andre kulturer – der har behov for en fast hånd. Punktum”.

Netop derfor bakker han op om et politisk indgreb for at få ændret den kultur.

“Lærerne har længe været bange for at udøve autoritet og myndighed – og nu har de glemt det”, siger Alex Ahrendtsen, der gerne ser loven ændret, så lærerne udstyres med egentlige magtbeføjelser, der gør det muligt at anvende fysisk magt over for elever i særlige tilfælde.

“I dag er det jo sådan, at hvis en elev bruger vold mod en lærer, så må læreren afværge, men han eller hun må ikke tage fat i eleven og føre ham ud. Det er helt absurd”, siger han.

DLF: ”VI SKAL GØRE NOGET VED DET HER I FÆLLESSKAB”

Men det er helt andre ting, som politikerne bør kigge på, lyder meldingen fra Danmarks Lærerforening (DLF). Det er hverken magtanvendelse, hård retorik eller straf, der er brug for, understreger lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen.

“Tallene er urovækkende. Det er et større og større problem, som vi skal sætte noget tryk på for at håndtere. Der er slet ingen tvivl om, at vi skal gøre noget ved det her i fællesskab. Men det er også meget kompliceret”, siger han.

Lærerformanden afviser ikke relevansen af, at problemet nu skal diskuteres på Christiansborg.

“Men jeg vil være ked af, hvis det bliver til sådan nogle politiske statements i retning af, at vi skal stramme op på ordensreglementet og stramme og straffe og gøre ved”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Han mener ikke, at nogle kommuners såkaldte nultole-

28

”Det er selvfølgelig frygteligt, at det går ud over læreren, men det ville ikke være sket, hvis barnet havde fået den støtte, det havde brug for”.

Jacob Mark (Socialistisk Folkeparti)

rance over for vold reelt har hjulpet og gjort lærerne bedre til at håndtere konflikter. Derimod peger han på, at en indsats i højere grad skal fokusere på, hvorfor volden opstår, i stedet for at udpege, hvem der er skyldig. Han anerkender, at politikerne kan hjælpe til med at sætte problemstillingen på dagsordenen, men det skal først og fremmest være for at medvirke til, at skolens parter finder løsninger – i stedet for at fortælle dem, hvad de skal gøre, understreger DLF-formanden.

“Jeg siger ikke, at man bare skal tolerere vold, slet ikke.

Men der er rigtig mange ofre, også blandt dem, der selv udøver volden. Derfor skal vi i skolen have meget fokus på, hvordan vi kan anvende metoder, så vi kan bringe konflikter ned, når de er ved at opstå. Det kræver resurser hos de enkelte lærere, men det kræver også nogle metoder at gøre det med. Og det kræver systematik, uddannelse og udvikling af den slags metoder”, siger Gordon Ørskov Madsen. ebm@folkeskolen.dk

Blogs

Af Bodil Christensen, lektor på læreruddannelsen i Aalborg (UCN), master i børnelitteratur og blogger på folkeskolen.dk

Dansklærere skal læse litteratur ”Hvad har du læst af god litteratur i juleferien?” Sådan spurgte jeg, da mit danskhold på læreruddannelsen tjekkede ind på Teams efter nytår.

Nysgerrigheden hos eleverne vækkes kun af engagerede lærere, der har fagligt overskud.

Det vil jeg søge at bidrage med, så de danskstuderende ikke er i tvivl om, at bøger er en del af juleferien (sommerferien, vinterferien, hverdagen) fremover.

Der er skrevet meget om, hvorfor man skal læse bøger. Løgstrup, Felski, Nussbaum, Rosenblatt, Brinkmann, Tanggaard og mange andre teoretikere siger det. Noah på ti år siger det også: “Man bliver i hvert fald klogere af det. Og det er sjovt. Og fordi der sker noget sjovt, der ikke sker i virkeligheden, så tænker man kun på det hele dagen”. Og han fortsætter: “Altså, der er nogle, der bare arbejder ved en skærm hver dag, og så kan de ikke bruge fantasien, og når de så har fri, så er de supersure. Hvis man ikke har en fantasi, så kommer man til at få et meget kedeligt lille liv”.

Fantasi kan fremmes mange steder, men dansklærere må bidrage med den mulighed for at styrke fantasien, kreativiteten og livsforståelsen, der ligger i litteratur. Derfor skal man som dansklærer kunne leve op til fagmålet: “Eleverne skal i faget dansk udvikle deres ud-

“Læselyst vækkes kun, når læsningen bliver en del af hverdagen”.

tryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation”.

Hvordan skulle det kunne lade sig gøre, hvis lærerne ikke selv arbejder med egen læseglæde?

Derfor vil jeg nu strukturere de danskstuderendes egen læsning i langt højere grad. Vi har på læreruddannelsen i Aalborg et krav om, at der på hvert semester læses 1.000 sider skøn-

litteratur til en studieredegørelse. Det glæder studerende sig over, det kommenteres altid, at det er godt med et klart krav. Her læses børneog ungdomslitteratur, men … vi ved det jo: 1.000 sider er ikke meget. Det er ikke nok.

Foreløbig tager jeg den “muntre og multimodale” indgang til mere litteraturlæsning hos danskstuderende. De får følgende gode råd, der gerne må læses som et krav: Gå ind på dr.dk og se alle afsnittene om Mick Øgendahl og de store forfattere. Læs nu mindst to af de klassikere, du bliver optaget af. Det kan være Herman Bang og “Tine”, det kan være Michael Strunges “Vi folder nattens drømme ud” eller … Læs også en nutidig dansk voksenroman. Få inspiration i podcastserien “Mellem linjerne”. Der er så mange gode bøger. Du kan lytte til dem, de kan læses, de kan give glæde.

Du skal ikke løse nogle opgaver i den forbindelse. Du skal tænke på Karl Ove Knausgård, der skrev: “Jeg tænkte aldrig over bøgerne, når jeg havde læst dem, og jeg lærte intet af dem, men det var heller ikke meningen! Jeg slugte dem, fordrev tiden med dem, flygtede med dem”.

Folkeskolen

01

2021

29

Debat

Pas på lærerne – de skal holde længe DLF MENER AF DORTE LANGE

Næstformand for dlf Illustration: Hayley Wells

“Velkommen 2021 – du bliver bedre end 2020”. Sådan hilses det nye år af mange. Må det blive sandt på trods af disse første måneder, som statsministeren kalder de hidtil hårdeste i pandemien. Nu skal vi for alvor passe på hinanden – og os selv!

I DLF har vi lige siden nedlukningen i foråret fremhævet vigtigheden af, at eleverne kan modtage undervisning på så gode betingelser som muligt. Det er især vigtigt for sårbare og udsatte elever at kunne møde frem og være en del af fællesskabet, og skole og undervisning har fået en ny og anerkendt position i samfundet. I denne nye periode med lukkede skoler er der indtil videre fortsat åbent for fysisk fremmøde for elever på såvel almindelige folkeskoler som specialskolerne. Kollegaer er i disse dage helt fremme i front og løser en enormt vigtig opgave, og det er blevet tydeligt, at der skal stilles meget større krav til sikkerheden.

Indsatsen fra lærere, såvel i den fysiske undervisning som i fjernundervisningen, betyder, at lærere generelt nyder stor anseelse i samfundet. Det er velfortjent, og DLF arbejder på, at det gode omdømme bliver omsat til bedre og mere trygge arbejdsforhold.

Tal fra en undersøgelse blandt lærere, som Københavns Universitet har gennemført, tyder på, at det er nødvendigt at passe bedre på lærerne. Undersøgelsen er gennemført før de nuværende øgede restriktioner og i en tid, hvor lærerne gennemførte undervisning på skolerne, men resultatet tegner et billede af en helbreds-

30

risiko, som vi skal tage meget alvorligt. Ikke alene en risiko i forhold til selve sygdommen covid-19, men også i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Stress og udbrændthed er pandemiens følgesvende.

Alle ved, at der er forskel på en spurt og en maraton. Hvis man skal holde til en kort periode, kan man lægge alle kræfter i – men et langt, sejt stræk, hvor vi ikke engang ved, hvor målstregen er, betyder, at vi er nødt til at spare på kræfterne.

63 procent af de adspurgte lærere svarede dengang i undersøgelsen, at de var bekymrede for, om de kan holde til arbejdet i længere tid.

Kun 12 procent var slet ikke bekymrede. På spørgsmålet om, hvorvidt de følte sig udbrændte, svarede 60 procent, at det i nogen, høj eller meget høj grad var tilfældet. Kun 15 procent svarede, at det slet ikke var tilfældet. At føle sig udbrændt er et alvorligt faresignal, så der SKAL tages hånd om lærerne.

DLF arbejder for fælles udmelding fra vores arbejdsgivere og minister om, at samfundet ikke skal forvente det samme af skolen som i en almindelig dagligdag. Presset skal lettes.

Det giver for eksempel ikke mening at gennemføre de samme lange skoledage med samtlige fag i den nuværende situation.

“Stress og udbrændthed er pandemiens følgesvende”.

.DK

Efterlyser info “(…) nu er tiden altså kommet, hvor vi ude på skolerne har brug for en drejebog – nogle retningslinjer og procedurer – nogle eksempler på, hvordan den enkelte skole bør planlægge at arbejde med aftalen (arbejdstidsaftalen A20, redaktionen), så den ikke mange steder bare bliver et lille og hurtigt glemt trut i hornet eller helt løber ud i sandet ...”.

MALENE A. HANSEN, lærer

“(…) den kontinuerlige og nære kommunikation finder sted i det lokale. En del af de oplysninger og den procesviden, I (måske særligt Malene) efterspørger, er det kredsen, som bedst kan give. Vi er fra centralt hold i kontakt med alle kredse om realiseringen af A20, og vi sparrer på livet løs med hinanden med det klare sigte, at A20 skal forandre virkeligheden til det bedre”.

Svar fra Morten Refskov, formand for

DLF’s overenskomstudvalg

“Jeg kan ikke se, hvorfor ledelsen (DLF, redaktionen) ikke kan sende den information, de giver kredsene, ud til de menige medlemmer også, så man kan få indsigt i arbejdet, hvis man er interesseret”.

TIM JOHANNSEN, lærer

“(…) Der bør ikke være oplysninger, der forholdes medlemmerne – medmindre der er tale om fortrolige oplysninger. Det er imidlertid ikke altid lige let at sætte sig ind i komplekse sammenhænge, når tiden er knap i en travl lærerhverdag, hvorfor vi netop har valgte tillidsrepræsentanter, som kan hellige sig interessevaretagelsen”.

Svar fra Morten Refskov, formand for

DLF’s overenskomstudvalg

Uddrag af kommentarer til artiklen: “100 dage med ny formand”

Debat Deltag i debatten. Du kan selv lægge debatindlæg på folkeskolen.dk/debat. Du kan også sende dit indlæg (højst 1.750 tegn) til fagbladet Folkeskolen på folkeskolen@ folkeskolen.dk. Skriv debatindlæg i emnefeltet. Debat fra folkeskolen.dk og tilsendte indlæg optages i bladet, i det omfang der er plads.

Folkeskolereformen har spillet fallit JØRGEN GRØNNE JØRGENSEN, SFO-leder, Slagelse

En gammel, vis skoleleder sagde engang til mig: “Der er ikke noget mere dræbende for en god debat end fakta”. Det er her, vi står med folkeskolereformen ved udgangen af 2020.

Fakta viser, at der ikke er sket fremskridt.

Ingen af de 26 mål for reformen er indfriet, erkender undervisningsministeren.

Det kæmpestore forberedelsesarbejde, de mange møder, de mange kursustimer for alle de ansatte, de mange fine ord, de mange skrevne sider, de mange implementeringstimer i folkeskolen har ikke rykket noget i positiv retning.

Betydeligt flere timer for eleverne i skolen har ikke gjort børnene dygtigere – eller gladere for at gå i skole. De på papiret gode intentioner er kort sagt ikke blevet til virkelighed.

I Finland, hvor man har et af de laveste undervisningstimetal i verden, “scorer” eleverne betydeligt højere på international plan, og de “svageste elever” rummes samtidig bedre.

Tankevækkende!

Der er mange grunde til, at det gik så galt, blandt andet: Der fulgte ikke penge nok med ud til skolerne. Lærernes forberedelsestid blev ikke forøget til at varetage de ekstra timer, men tværtimod forringet. De fysiske rammer var mange steder ikke gearet til alt det alternative.

De øverste i kæden glemte at tage dem med de levede erfaringer på gulvet med. Og der var reelt ikke mulighed for at komme med indsigelser eller forslag, der ikke passede ind i “masterplanen”, det var groft sagt jeg alene vide.

En meget stor fejl set fra mit synspunkt som pædagog var, at man glemte at tænke på helheden. At dagen i skoleregi ikke kun er den tid, børnene har skoletimer, men fra klokken 6.30 og til 17.00. At skolefritidsordning og fritidsaktiviteter tæller og betyder mindst lige så meget som skoletimerne, for at et barn kan trives i skolen. Så dem skal der også sættes tid og resurser af til.

De boglige fag, matematik, dansk, engelsk, kreative fag, teater, musik, bevægelse, rollespil, friluftsliv, bål, hulebyggeri og lege er et hele og ikke hinandens modsætninger. Det er samspillet, der er med til at forme de børn, der går gennem skolesystemet, så de kan blive til “hele livsduelige mennesker”.

Skolefritidsordningernes betydning for børnene blev ALDRIG medregnet eller vægtet i det samlede billede. De sociale kompetencer, de mange kreative aktiviteter og ikke mindst mange, mange timers god og sjov daglig bevægelse forsvandt med et pennestrøg. Flere steder blev skolefritidsordningsledertitlen ændret til indskolingsleder og i nogle tilfælde med en læreruddannet i stillingen. Hvor mon fokus så er?

Børnene er blevet taberne. Når folkeskolereformen nu skal ændres igen, er det tid til at tænke det hele med. Flere årtiers fritidspædagogik blev kastet i skraldespanden i 2014.

Den må tænkes ind igen med flere timer til skolefritidsordning i et konstruktivt samspil med hele skolens virke.

Følg med og deltag i debatten på

INSPIRATIONSKURSUS - med Legende Musikteori

MUSIK FØR NI d. 12.-13. marts 2021 ”Har du løbet en nodestafet eller rappet en alfabetsang?

Har du sunget om nodesystemet og prøvet lykken med noder”?

Vi skal synge, spille, bevæge os, spille kortspil og grine en masse, samtidigt med at vi leger musikteorietiske begreber ind, som er oplagte at bruge sammen med elever fra 4 – 9 år.

Du får på kurset udleveret en kursusmappe, som indeholder beskrivelser af alle aktiviteter.

Den hjælper dig i tiden efter kurset med at holde rede på de mange forskellige lege, sange og kortspil.

Derudover vil du på kurset modtage ”Musikkens Alfabet 1 (inkl. Musikalfabetkort)”, som udkom på Dansk Sang i efteråret 2020.

Undervisere: Carsten Viuf & Gitte Chren Stiftere af Legende Musikteori ApS. Dato og tid: 12.-13. marts 2021 Fredag kl. 15-18 og lørdag kl. 9.30-15.30 Målgruppe: 4-9 årige Sted: Hvalsø Kulturhus, Skolevej 12, 4330 Hvalsø

www.musikforni.dk Folkeskolen

01

2021

31

Inklusion har svære vilkår i en testskole O R D Pernille Aisinger I L L U S T R A T I O N Marie Boye Thomsen

Et nyt forskningsprojekt ser på, hvordan test og inklusion har påvirket skolesystemer rundtom i verden. Forskningsleder Christian Ydesen giver sit bud på, hvad der skal til, for at de to kan fungere i skolen samtidig, og giver sine råd til et nyt bedømmelsessystem.

32

Test og inklusion i samme skolesystem er i bund og grund et paradoks.

På den ene side står ønsket om bedømmelser og evalueringer. På den anden side står ønsket om, at der skal være plads til alle og til, at uddannelsessystemet skal afhjælpe social ulighed. De to hensyn kæmper om tiden og vægten i skolesystemer over det meste af verden. Og skal man kridte banen helt tydeligt op, står de to internationale organisationer OECD og Unesco for hver sin dagsorden.

Professor MSO Christian Ydesen fra Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet blev nysgerrig på, hvordan de to hensyn lever side om side i skolen i forskellige nationale og kulturelle kontekster. Derfor er han sammen med et hold seniorforskere i gang med et relativt ambitiøst forskningsprojekt, der ser på forholdene i Danmark, England, Argentina, Kina og Israel.

“Ideen var at se, hvordan man balancerer mellem test og inklusion. Hvordan virker det ude i praksis? Derfor har vi talt med skolelærere, ledere og embedsfolk på lokalt og nationalt niveau. Og vi kan sige, at de her problematikker faktisk er til stede i skoler i alle de lande, vi har undersøgt. Noget forskning har peget på, at der ikke er en modsætning mellem test og inklusion, at bedømmelser er en nødvendig del af praksis og derfor ikke behøver at have en betydning for graden af inklusion.

Det, må jeg nok konkludere, er en temmelig teoretisk ide”, siger Christian Ydesen.

FRA IDEALER TIL ØKONOMI

De to strømninger – inklusion og test – bunder i forskellige hensyn. At bedømme eleverne i skolen er ikke nyt. Eleverne blev hørt i den lille katekismus og gik til en årsprøve helt tilbage til folkeskolens barndom. Men dengang var der tale om lærerens eller nationalstatens behov for at se progression. I dag bedømmer man, ifølge Christian Ydesen, af andre grunde: “Med Pisa, Talis og Pirls kom der et globaliseret, internationalt hensyn til. Det rammesatte uddannelse på en anden måde, end man har gjort historisk. Som historiker tror jeg ikke på, at noget opstår ud af ingenting, og jeg mener, at forstadierne ligger i en koldkrigstankegang. USA’s behov for at sammenligne sig med østblokken”.

Samtidig er testkulturen tæt forbundet med ideerne om new public management,

34

accountability og neoliberalisme. Inklusionstankegangen er derimod tæt forbundet med skabelsen af nationalstaterne. Efter anden verdenskrig blev det i endnu højere grad skolens opgave at skabe de “rigtige” borgere – en demokratisk oplyst samfundsborger.

“Det giver en forestilling om, hvad normalitet er. Og dermed er der også nogle, der ikke passer ind. Samtidig får psykologien vind i sejlene med iq-test, og det bliver normalt at afsondre dem, der er anderledes – angiveligt for deres eget bedste”, forklarer Christian Ydesen.

Unesco bliver oprettet umiddelbart efter krigen som FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Og gennem 50’erne og 60’erne udviklede organisationen systemer, som kunne hjælpe landene til at lære af hinandens skolesystemer og samtidig sætte mål for uddannelse.

“Unesco handlede om at udvide og styrke obligatorisk uddannelse for at give udvikling, moderne borgerkompetencer og styrke international forståelse. Men i 60’erne kom en anden spiller ind på uddannelsesscenen. OECD, som hidtil havde været en ren økonomisk organisation, fik efter opsendelsen af Sputnik uddannelse på dagsordenen. Her støttede man ’det, der virker’, og man begyndte at udvikle værktøjer til at sammenligne uddannelsessystemer ud fra tanken om, at uddannelse skal

TRE RÅD TIL ET NYT TESTSYSTEM Baseret på sin forskning giver Christian Ydesen følgende råd til, hvad politikere og eksperter bør være opmærksomme på i arbejdet med et nyt nationalt bedømmelsessystem: 1. Man skal være skarp på, hvad formålet er, og holde fast i ganske få formål.

Ikke noget med at både kommuner, lærere og ministeriet skal kunne bruge samme data til vidt forskellige formål.

2. Overvej, hvordan man håndterer den store diversitet, der er i skolen?

Hvordan kan vi sikre, at hver elev kan se sig selv i det og få anerkendelse for sin faglige progression.

3. Tænk over, hvilke konsekvenser der skal være af bedømmelsesresultaterne?

I forhold til både karakterer og andre bedømmelser går man ud fra, at elever har et sammenligneligt modenheds- og faglighedsniveau. Men i virkeligheden vokser nogle eksponentielt på et år eller to. Hvis man gør bedømmelsesresultaterne uigenkaldelige, lukker man for chancen for at vokse og komme videre, og det er hverken i den enkeltes eller i samfundets interesse.

give menneskelig kapital, som kan styrke nationalstaternes økonomi”.

De to organisationer lå begge i Paris og kæmpede om de samme medarbejdere. USA, som i den periode havde meldt sig ud af Unesco, fik statistikafdelingen undermineret, fordi man ikke ønskede, at de skulle stå for uddannelsesstatistik. I stedet blev det OECD, der kom til at stå for dette arbejde, som senere udviklede sig til Pisa.

“Organisationerne har på mange måder haft et had-kærligheds-forhold. Med de nye bæredygtighedsmål har de nærmet sig hinanden.

OECD’s learning compas 2030 spiller sammen med Unescos development goal nummer fire om uddannelse. Men under overfladen er der stadig kampe om, hvilke forestillinger om uddannelse der er vigtigst. De har grundlæggende forskellige tilgange. Unesco er idealistisk, derfor er bæredygtighedsmålene også idealer. OECD er sat i verden for at tilbyde medlemsstaterne noget, de gerne vil have, og hele tiden ud fra en økonomisk logik”, forklarer Christian Ydesen.

NYT NATIONALT TESTSYSTEM PÅ VEJ De udskældte nationale test skal udskiftes med et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. Det besluttede folkeskoleforligspartierne for et år siden, men arbejdet er blevet forsinket på grund af coronapandemien.

Indtil da skal der gennemføres ”mindre forbedringer” af de nuværende test for at gøre resultaterne ”mere retvisende på elevniveau”. Dette gøres blandt andet ved at reducere antallet af profilområder i testene ved at slå nogle af områderne sammen.

“Styrelsen for Undervisning og Kvalitet informerer skoler og kommuner om ændringerne i testsystemet og de opdaterede vejledningsmaterialer i 2021 forud for den obligatoriske testperiode, der ligger fra 1. marts til og med 30. april 2021”, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

GLOBALE KOMPETENCER ER UTOPI

Inklusionsdagsordenen fik ny vægt med Salamancaerklæringen i 1994, som kalder på inklusion af alle børn i det almindelige skolesystem, og herhjemme med inklusionsdagsordenen i starten af nullerne. Erklæringen blev underskrevet af 92 lande, men der er stor forskel på, hvordan inklusionen er kommet til at se ud i de forskellige lande.

“I Danmark har vi en meget stærk lighedsfortælling og en homogen forestilling om det danske folk. Det betyder også, at vi gerne vil have, at alle skal passe ind i normaliteten.

Det er meget anderledes i England, hvor det multikulturelle har været almindeligt gennem mange år. Det afspejler sig i læreplanen, hvor der er plads til kulturel identitet, men på den anden side også krav om retningslinjer for såkaldte British values”.

Disse forskelle gør, at Christian Ydesen har svært ved at se, at OECD’s og Unescos globale sammenligninger for alvor kan give mening, særligt hvis man regner med, at vejen til målene skal være den samme for alle.

“Uddannelse er så tæt forbundet med nationalstaten, at OECD’s projekt med at sammenligne de samme globale kompetencer er utopisk. Der er globaliseringsoptimistiske Folkeskolen

01

2021

35

Om forskeren

Christian Ydesen er professor med særlige opgaver på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. Han har læst historie og filosofi og skrev i 2011 ph.d.en “The Rise of High-Stakes Educational Testing in Denmark, 1920-1970”.

Han har siden skrevet en lang række videnskabelige artikler om internationale organisationer samt test og inklusion, ligesom han har været medforfatter på fem antologier om samspillet mellem det globale uddannelsesrum og nationale politikker og praksisser.

ideer indgraveret i Pisa-programmet, men også i Unescos programmer. I skolesystemer i for eksempel det katolske Argentina og det centralistiske Kina er det svært at komme igennem med særligt Unescos nye definition af inklusion ude på skolerne. Det handler jo ikke længere kun om specialområdet, men om at vi alle har brug for inklusion for at kunne rummes og spejle os i hinanden. Vi er alle handicappede i forskellige kontekster. Det er et svært paradigmeskifte at få til at slå igennem på tværs af kulturer”.

PLADS TIL INKLUSIONEN

Men hvad kan Christian Ydesens forskning sige, i forhold til om det kan lade sig gøre at have de to dagsordener kørende i skolen samtidig.

“Jeg tænker egentlig, at de godt kan fungere sideløbende, men det kræver, at inklusion får en anden status, end det typisk har. Det er ikke nok at lave pejlemærker og tænke gode tanker. Test og bedømmelser producerer kvantitative resultater, og de er så dejlige for beslutningstagere og for embedsfolk at sætte i regneark. Inklusion er derimod ikke nem at føre statistik på, for hver klasse er forskellig. Hvis de skal koeksistere, skal der være rum til lokale, individuelle hensyn, og der skal være faglig ekspertise, som får plads til at arbejde”.

Det er der, de to dagsordener støder sammen, for hvis der skal være plads og rum til inklusionen, så må man afvise både nationalt og lokalt at styre ud fra måltal på test. Standardisering og sammenlignelighedsønsker spiller

ikke sammen med plads til mangfoldighed.

Christian Ydesen mener dog ikke, at Danmark for alvor er ude på et skråplan sammenlignet med andre lande.

“Lige nu tror jeg, at Danmark står forholdsvis fornuftigt. Der bliver stadig arbejdet med inklusion, og der er en vilje til at se på det nationale bedømmelsessystem og finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre. Jeg kan dog stadig undre mig over, at man hverken i ministeriet eller i forskningen har tænkt de to dagsordener sammen. Det er en fejl, mener jeg”. pai@folkeskolen.dk

AFHOLDES IGEN DEN 15. – 19. MARTS

2021

For 7., 8. og 9. klasse

Tilmeld dig på:

PENGEUGE.DK Gratis undervisningsmateriale udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening

36

og få en bankrådgiver som gæsteunderviser i din klasse

Spot/ved Freja Grooss Jakobsen/fgj@folkeskolen.dk

Praktik til elever med autisme erhvervspraktik. Men i ”Klar til Start” vil de gerne have skolepraktikanter, så har du en elev med autisme, der har svært ved at finde en praktikplads, kan du undersøge, hvordan initiativet kan hjælpe dig, på deres hjemmeside.

Tag kontakt: klartilstart.dk/erhvervspraktik/

Tag på FN-mission i Rwanda

Foto: Thomas Aue Sobol

rwanderes liv, håb og ambitioner, og så er det i sidste ende eleverne, som skal beslutte, hvordan de mange millioner dollar skal prioriteres. For er fred og forsoning for eksempel vigtigere end uddannelse? Netop den diskussion sættes i gang blandt eleverne, når de skal agere FN-udsendinge.

Filmen og de tilhørende opgaver fra Clio Online er gratis og tilpasset undervisningen i samfundsfag i 8.-10. klasse.

Se filmen: rising-rwanda.prtpl.com

Telenor fortsætter kampen mod mobning, og programmet #digitalpænt bliver derfor igen i 2021 tilbudt landets skoler. Programmet består af undervisningsmateriale og en årlig skolekonkurrence, der giver anledning til refleksion og læring blandt eleverne i 4.-6. klasse om, hvad digital mobning er, og hvordan man forebygger det. Samtidig understøtter materialet skolernes arbejde med digital kommunikation, trivsel og mobning på sociale medier. Undervisningsmaterialet består af 20 aktiviteter, der kan gennemføres på mellem 10 og 25 minutter, og indeholder alt fra interviewfilm med eksperter til aktive øvelser til både børn og forældre.

Læs mere: telenor.dk/ om-telenor/vores-ansvar/ digitalpaent

år r. over 6 k 0 0 .0 0 Fx 10 4,- pr. måned til 1.66

uden gebyrer & omkostninger

I den interaktive dokumentar ”Rwanda Rising” er det eleverne, som beslutter, om der skal investeres i skoler, økonomisk vækst eller forsoning i det afrikanske land Rwanda.

I dokumentaren kan klassen følge tre

Foto: ljubaphoto/iStock

Skoleelever med autisme mangler praktikmuligheder, der tager hensyn til deres autisme. Men det vil initiativet ”Klar til Start” lave om på. Det vil nemlig bane vej for flere særligt tilpassede tilbud til unge med autisme. Ifølge folkene bag initiativet mangler de fleste arbejdspladser nemlig viden om og erfaring i at kunne give en ung med autisme et vellykket og trygt forløb i

#digitalpænt – også i 2021

Folkeskolen

01

2021

37

Dansk

Ulla Maria Michaelsen og Dorthe Rise er passionerede læsere. Og bloggere og anmeldere og dansklærere. Men på hver sin skole. Alligevel forbereder de sig sammen og udvikler deres danskundervisning sammen. De vil have eleverne til at mærke litteraturen med alle sanser – en såkaldt æstetisk læreproces.

LITTERATUR SKAL KUNNE MÆRKES “Kære mor. Jeg ser dig i et glimt i fars øje”.

“Kære mor på Himmelvej 17. Du er hos mig, når jeg ser mig i spejlet”.

I Ulla Maria Michaelsens undervisning er ingen emner for svære at arbejde med. Så i dag skriver 2.d postkort til himlen. De forestiller sig, hvad pigen Anna, som de har læst om i en billedbog, ville skrive til sin døde mor. Hvis de ikke kan komme på noget at skrive, kan de skele op til de papskyer, der svæver i usynlige tråde fra lamperne over deres hoved. Her fortæller deres store kantede bogstaver nemlig, hvad de hver især ville sige til deres egen mor, hvis hun var død.

Alene tanken er nok til at give et stik i hjertet. Men det er også netop det stik, der gør, at børnene oplever bogen i stedet for bare at forstå den med deres hjerner.

“Det handler om at spille på alle deres

38

følelser og sanser. De skal kunne lugte, høre, smage og føle litteraturen. Hvis der ikke var corona, ville vi spise jordbær i dag, som Anna gør i bogen. I stedet må vi så ud og hænge på gyngerne med håret fejende i vinden, præcis som hun gør på billedet i bogen”, fortæller Ulla Maria Michaelsen.

VENSKABET VOKSEDE HURTIGT Det er så ærgerligt, når man har en stor passion, som man ikke lige har nogen at dele med.

Derfor var det også et meget hurtigt udviklende venskab, der begyndte, da Dorthe Rise og Ulla Maria Michaelsen for syv år siden kom til at køre i samme bil fra Jyderup til Vordingborg, hvor de skulle deltage i et netværksmøde om it i danskundervisningen.

“Vi har begge en kæmpe interesse for børnelitteraturen, og vi får vildt gode ideer

FOTO Ricky John Molloy ORD Pernille Aisinger

TRE GODE RÅD 1.

Arbejd med elevernes forståelse, så de forstår teksten og de enkelte ord. Medbring for eksempel forskellige artefakter, som eleverne kan se, røre, høre eller lugte.

2.

Giv plads til deres umiddelbare følelser, og lad dem sætte ord på deres tanker og oplevelser.

3.

Lad dem være kreative og dykke ned i deres fantasi. Lad dem bruge deres hænder og krop til at genskabe hele eller dele af teksten.

Dansk

FAGLIGT NETVÆRK Vær med i fællesskabet på folkeskolen.dk/dansk

En æstetisk læreproces er det, der sker, når noget, eleverne har sanset, følt og oplevet, bliver bearbejdet og får et udtryk.

Her får Dorthe Rises 7. klasse læst højt.

sammen. Vi har tit talt om, at det er tosset, at man ikke kan have sin forberedelsestid sammen med en fra en anden skole. Og i praksis er det faktisk det, vi har”, fortæller Ulla Maria Michaelsen.

“Vi sparrer bare vildt godt med hinanden.

Når jeg er i gang med noget, kan jeg ringe til Ulla Maria, og så udvikler vi videre på det sammen”, siger Dorthe Rise.

Ulla Maria Michaelsen har arbejdet på Skovvejens Skole i Jyderup siden 2007 og underviser i dansk fra 1. til 5. klasse. Dorthe Rise har arbejdet ti år på Stestrup Skole i Holbæk, hvor hun underviste 1. til 6. klasse, men er i år startet på Svinninge Skole, hvor hun nu underviser i udskolingen.

“Den 7.-klasse, jeg har overtaget, har læst meget, men de er ikke vant til at tage stilling og bruge bøgerne på den måde, jeg havde

vænnet mine tidligere elever til. Vi lever i en tid, hvor den rette fortolkning heldigvis er helt død. Men læselysten skal jo alligevel stimuleres, og det er der brug for her. Så nu har jeg ryddet min årsplan, så vi kan bruge december på at læse, læse, læse”, siger Dorthe Rise.

På skolen har hendes kolleger spurgt til, hvordan hun så vil nå alt det andet. “Det kan da godt gøre mig lidt bekymret, særligt når jeg tænker på eksamen. Men det er bare så fundamentalt. at eleverne får glæden og oplevelsen”, siger hun.

EN USNOBBET TILGANG De to kvinder har ingen udfordringer med egen læselyst. De læser konstant. Voksensåvel som børnelitteratur. De blogger for folkeskolen.dk. De holder oplæg på konferencer om det æstetiske i danskundervisningen, og til

Eleverne i 7. klasse har et forløb om digte. De er i gang med at overstrege i teksten, til de har skabt ny cut out poetry.

Folkeskolen

01

2021

39

Dansk

“Nogle gange må arbejdet med litteraturen godt skabe en wow-effekt hos vores elever”, siger de to lærere.

sommer udgiver forlaget Gyldendal deres bog om læselyst.

“Min læselyst går helt tilbage, til jeg selv var barn. Jeg elskede at gå på biblioteket. Og jeg hører til den generation, som valgte at blive dansklærer, fordi jeg elsker litteratur. Det er anderledes nu, kan jeg høre på en, jeg kender, der underviser de nye lærere i København. Der er mange, der ikke selv læser af lyst”, fortæller Dorthe Rise. Ulla Maria Michaelsen har samme oplevelse.

“En nyuddannet kollega fortæller mig, at de ikke længere har litteratur som fag på uddannelsen. Jeg havde selv en fantastisk lærer på Holbæk Seminarium, som var virkelig inspirerende”, siger hun.

De har begge oplevet forældre i skolen, der kommer og siger, at de ikke aner, hvor deres børn har fået læselysten fra, fordi de ikke selv læser. For de to lærere handler det om konstant at give eleverne oplevelser, input, modspil og rollemodeller.

“Vi tager alle genrer i spil. Billedbøger, fantasy, realistisk. Jeg vil gerne have, at eleverne bliver bevidste om, hvad de godt kan lide at læse. Hvis man spørger dem om det, har man pludselig en samtale i øjenhøjde. Og dem skal man værne om. Man skal dele litteraturen”, siger Ulla Maria Michaelsen.

De to har også både en Instagram-profil og en hjemmeside, hvor de anmelder og anbefaler bøger.

“Børnene lurer lynhurtigt, hvis man ikke selv har læst den bog, man anbefaler til dem.

Det betyder alverden, at man selv har lysten med sig. Og samtidig forbeholder vi os retten til at være absolut usnobbede. Børn kan for eksempel godt lide skøre og skæve ting i bøger”, siger Ulla Maria Michaelsen.

BØRNELITTERATUR GÅR TÆT PÅ Ulla Maria Michaelsen er også billedkunstlærer, og i starten af sin lærergerning savnede hun det visuelle og æstetiske, når hun kun havde timer i dansk.

“Nu har jeg fået det med ind i danskundervisningen. Det æstetiske i dansk er jo en blanding af det kreative og litteraturen, og det er, som jeg ser det, langt vigtigere end at gennemføre den rette form for analyse”, forklarer hun. Hvilket med det samme får Dorthe Rise til at reflektere videre: “Eleverne bliver også langt mere levende, når man arbejder på den her måde. Både i deres kreative udtryk og i deres sprog”.

“Ja, jeg blev faktisk overrasket over, at de

40

BLOG OM BØGER Dorthe Rise og Ulla Maria Michaelsen blogger på folkeskolen.dk, hvor de skriver praksisnære indlæg til bloggen ”Litteratur til danskfaget”.

folkeskolen.dk/blogs/litteraturtil-danskfaget

kunne sætte sig ind i Annas situation med en død mor i 2. klasse. De kunne sætte ord på, hvordan det ville være, hvis man mistede”, supplerer Ulla Maria Michaelsen. Dorthe Rise fortsætter: “Det æstetiske gør, at det ikke bliver noget farligt. Børnelitteratur i dag går virkelig tæt på. Det er en af de helt store styrker. Da jeg for eksempel læste en bog, hvor søsteren er udviklingshæmmet og elsker kanelgifler, begyndte vi læsningen med at spise en kanelgiffel. Inden vi begyndte at læse, bad jeg dem give bud på, hvilken rolle giflen kunne spille. Og da de senere skulle skrive et digt ud fra teksten, valgte en at skrive det i form som en kanelgiffel. Det havde jeg slet ikke tænkt på, at man kunne”.

“Det er lige præcis det, jeg mener. Man skal ikke være bange for at gribe den der. Selv om vi er megaforberedte, så vil der ofte være ting, jeg ikke når. For så kommer eleverne med noget, så man går en anden vej. De får ejerskab, de er med, og de får brugt alle deres sanser”, siger Ulla Maria Michaelsen.

U-HYG-GE-LIG GY-SER-SORT Sanserne kommer også i spil, da Dorthe Rise underviser sin 7.-klasse. Efter en kort introduktion, hvor hun lige skal høre hver og en, hvordan deres weekend har været, beder hun eleverne rulle gardinerne ned, slukke lyset og gøre sig klar til at lytte. Hun tænder for en lille højtaler med ildevarslende musik og går så i gang med at læse novellen “Lærestreg” i halvmørket.

Nogle bøjer sig gradvist længere og længere ned over bordpladen, mens andre læner sig bagud. De lytter intenst og labber lyde, ord og stemninger i sig. Novellen stopper brat, og de har svært ved at acceptere, at den er slut. “Du kan da ikke bare stoppe der”. Men der er ikke flere ord. Resten må de selv gætte sig til.

Dorthe Rise sætter eleverne til at lave hai­

Dansk

“Vi bestræber os på at planlægge en undervisning, der er varierende og overrasker med en ny og uforudsigelig tilgang til arbejdet med litteraturen”, fortæller Ulla Maria Michaelsen og Dorthe Rise.

kudigte om stemningen. “Hvilke farver ser i, lyde, lugte, følelser? Og så er haiku ren matematik med stavelser – 5-7-5”.

I små grupper pusler teenagerne ord sammen og bliver helt overraskede over, hvor nemt det er, da de først kommer i gang.

“Spæn-ding og my-stik. U-hyg-ge-lig gyser-sort. Er han psy-ko-pat?”

Adspurgt om, hvad de synes om timen, udbryder en dreng spontant: “Det er så fedt at få læst højt”.

Dorthe Rise har godt nok ikke haft eleverne, fra de var små. Og hun føler, at hun skal bruge flere greb og arbejde mere for at fange dem.

Men hun er heller ikke i tvivl, når hun har dem.

“Når jeg hører en dreng sige, at det her var den dansktime, hvor de har lavet allermindst dansk, og hans kammerat med det samme udbryder: ’Det skal du ikke sige til hende, så

får vi aldrig lov til det igen’, så er jeg tilfreds.

De har jo arbejdet med dansk på så mange niveauer, men for dem er det ikke danskarbejde, fordi det er lystbetonet”.

Ulla Maria Michaelsen indskyder: “Jeg ved godt, at der er mange, der ikke læser højt for de store, men det er også vores opgave, at det skal være tilgængeligt for alle. Og når man læser højt, så er alle med”.

“Noget af det, det æstetiske kan, er, at de kan danne deres egne billeder. Det er sjældent, at de skal det nu om stunder, for med it får de præsenteret alt. Det er ikke, fordi vi dømmer it ude, men det er vigtige kompetencer at kunne skabe sine egne forestillinger, og det kan det æstetiske i den grad hjælpe dem med”, siger Dorthe Rise.

FEM GODE STARTBØGER “Annas himmel” af Stian Hole (indskoling, mellemtrin) “En pige med en klovn på slæb” af Kim Fupz Aakeson (mellemtrin, udskoling) “Tomat” af Mette Eike Neerlin (mellemtrin) “Soldater græder ikke” af Jesper Nicolaj Christiansen (udskoling) “13 historier” af Jakob G. Madsen (mellemtrin, udskoling)

pai@folkeskolen.dk

Folkeskolen

01

2021

41

Anmeldelser

Foto: Mads Nissen

At lære er at lære noget

Hvad vi taler om, når vi taler om at lære – Syv lærestykker til skolen PÆDAGOGIK Lene Tanggaard, Keld Skovmand 220 kroner 200 sider Hans Reitzels Forlag

BOG

Hele anmeldelsen folkeskolen.dk/1859921

ANMELDER BODIL CHRISTENSEN

“Jeg kan ikke huske, præcis hvornår jeg første gang stødte på ordet læring.

Men jeg er sikker på, at jeg allerede havde lært en masse, inden jeg stiftede bekendtskab med dette ord. Jeg havde lært at gå, tale og binde mine snørebånd, da jeg var lille, og jeg havde også lært om brøker, folkeviser og uregelmæssige verber i skolen. Jeg havde lært om både det ene og det andet, men ikke om læring og da slet ikke om at lære at lære”. Citatet her af Svend Brinkmann

42

indleder forordet til denne bog, hvor undertitlen signalerer, hvad indholdet drejer sig om: “Syv lærestykker til skolen”.

Forfatterne er Lene Tanggaard og Keld Skovmand. To klare stemmer i skoledebatten, som skarpt har kritiseret den læringsmålstyrede undervisning. De har i stedet argumenteret for formålsstyret undervisning, hvor formålsparagraffen sætter en retning for folkeskolens undervisning.

Da bogen er skrevet “til landets lærermøder”, er der en række spørgsmål til hvert kapitel. Det kan være: “Hvornår har du sidst sagt eller skrevet ’læring’, hvor du kunne have ladet være?

Hvad kunne du have sagt eller skrevet i stedet?” eller “I Den Blå Betænkning bruges ordene oplæring, indlæring og belæring? Skriv tre-fem stikord ned til hvert af de tre ord. Hvor kan du identificere aspekter af de tre ord i din egen praksis? Hvordan og hvorfor oplærer

og belærer du? Hvordan og hvorfor indlærer eleverne noget?”

Sådan kan man bruge bogen som afsæt for pædagogiske diskussioner i skolen, i skolebestyrelser, skoleforvaltningen eller på læreruddannelsen.

Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog med mange eksempler fra forfatternes forskning og deres konkrete hverdag. Det giver også et særligt perspektiv, at der inddrages filosoffer og forfattere sammen med matematik­ elever fra 4. klasse. Alt sammen giver det et nuanceret billede af det, der er bogens formål: At være befordrende for en kvalificeret samtale i skolen om det, vi alle bør være optaget af, nemlig hvordan folkeskolens formål bringes til udfoldelse.

Det er en bog, der gerne må blive læst. Det er en bog, man kan lære noget af. Det er en bog, man kan tale om.

Husk: “At lære er at lære noget, så lad os tale om noget”.

Anmeldelser

Teknologiforståelse ANMELDER KENNETH HANSEN

Hvad har det gamle mobilspil Snake at gøre med avancerede algoritmer på sociale medier?

Hvilken forbindelse kan man sætte mellem LP’en og maskinlæringsapps? Disse spørgsmål stiller Elisa Nadire Caeli skarpt på i bogen “Teknologiforståelse”, hvor hun kort opridser den moderne digitale teknologis historie.

Bogen skifter mellem de historiske oprids og præsentation af problemstillinger med tilknyttede forslag fra forfatteren til, hvordan læreren kan gribe det an i klassen. Problemstillingernes temaer er for eksempel afgivelse af persondata,

snyd på nettet, vaner og adfærd. Efter en kort beskrivelse af problemer og henvisninger til eventuelle virkelige cases kommer forslag til, hvordan læreren kan arbejde med stoffet i klassen. Det er ofte gennem nogle mindre opgaver, som kalder til refleksion hos deltagerne.

Forfatteren er fortaler for, at eleverne skal have teknologikritisk forståelse, som de kan erfare sig gennem digitale designprocesser, og arbejde med indsigt i de digitale systemers virkemåde. “Teknologiforståelse” er kort, og det er både dens styrke og svaghed. Man kan hurtigt læse den igennem og får nogle ideer til at komme i gang med teknologikritisk tænkning, men man kommer ikke rigtigt i dybden eller får en mere overordnet struktur på, hvordan man skal komme videre. De mange gode eksempler fra denne bog risikerer at blive endnu et vedhæng i den travle hverdag.

Jeg ville ønske, at forfatteren havde brugt mere tid på at fokusere på, hvordan man mere struktureret og målrettet kunne arbejde med teknologiforståelse, men det kommer måske i en opfølger i serien.

Teknologiforståelse TEKNOLOGIFORSTÅELSE Elisa Nadire Caeli 130 kroner/100 kroner lydbog 68 sider Serie: Pædagogisk rækkevidde Aarhus Universitetsforlag Alle medlemmer af DLF kan gratis hente bogen via dlf.org – Min side

BOG

Hele anmeldelsen folkeskolen.dk/1857198

Etisk dømmekraft og klogskab ANMELDER HELGE CHRISTIANSEN

I alle professioner opstår der regelmæssigt tvivl om, hvordan man skal handle moralsk rigtigt.

I den situation må man være i stand til at identificere og reflektere over etiske spørgsmål og omsætte refleksionerne til handling. Det er særlig påkrævet i nutidens komplekse videns- og kommunikationssamfund.

Professionsetik handler om at bevidstgøre de værdier, som ubevidst eller ureflekteret er på spil i den daglige praksis. Den langsomme, søgende etiske tænkning giver den professionelle ret og ro i sindet og baggrund for at træffe velovervejede

beslutninger og udføre handlinger, der skaber tillid hos kolleger og de borgere, den professionelle skal tage sig af. Den professionelle skal kunne begrunde sine valg og prioriteringer og reflektere åbent over fejltagelser.

Etiske overvejelser alene eller sammen med kolleger kan styrke hans eller hendes dømmekraft. Et godt skøn kan man ikke læse sig til. Det kræver øvelse og erfaring. Kloge vurderinger er vigtige i professionelt arbejde, og det kræver personlige valg i unikke situationer. I bogens afsluttende afsnit er der forslag til, hvordan man kan arbejde med etiske problemstillinger i praksis, blandt andet fremlægge tvivlsspørgsmål for sit team og afklare bevidste, ubevidste og rutineprægede værdier, som indgår i beslutningerne.

Bogen beskriver, hvordan man i den brogede virkelighed ikke kan forvente grydeklare løsninger af hverdagens problemer gennem ideologier, religioner, videnskabens forskningsresultater og andre skråsikre sandheder, men må træffe etiske valg ud fra den unikke situation, man er i. Anbefales til alle, der er interesserede i at reflektere over deres egen professions rolle og etik.

Etik i professionel praksis LÆRERPROFESSIONEN Einar Aadland 250 kroner 126 sider Dansk Psykologisk Forlag

BOG

Hele anmeldelsen folkeskolen.dk/1859102

Folkeskolen

01

2021

43

Anmeldelser

Stolt over at være underviser ANMELDER KRISTIAN NØHR JENSEN

Der er to tidspunkter, hvor det er særlig oplagt at læse denne bog. Lige inden første praktik og lige inden bacheloruddannelsen på læreruddannelsen.

Dette er ikke et elitært bedrevidende værk. Vi har ikke at gøre med forskere i elfenbenstårnet langt fra virkeligheden. Vi har her en bog med et kæmpe spejlingspotentiale til hverdagen på gulvet. Casene, der bliver fremlagt, er egentlig mange steder kedelige, fordi de er så genkendelige, men dermed ikke sagt, at de ikke beriger en læser med mange års erfaring fra folkeskolen.

Det unikke, som bogen formår, er at fremlægge en hverdag, hvor lærerens evige små valg og didaktiske greb bliver analyseret. Måden, det gøres på, er gennem dikotomier eller dilemmaer, som forfatterne kalder det. De opstiller modsætningspar, som illustrerer, at lærergerningen er et

Uddannelse til organist, kirkesanger, kirkekorleder og klokkenist.

Undervisning tilbydes på såvel forberedende basis-linjer som eksamenslinjer.

Desuden tilbydes efteruddannelse i hovedfag, herunder individuelt aftalte forløb.

hardcore erhverv med mange skæbner i hånden.

Med reference til blandt andre Løgstrup underbygger de situerede valg, som måske virker som rygradsbeslutninger, men i mange situationer er bevidste didaktiske valg.

Jeg er specielt glad for begrebet pædagogisk taktfuldhed, som de forklarer i starten af bogen.

Det handler om nødvendigheden af at være sensitiv over for situationen for at kunne gøre det, der bedst tjener elevernes læreprocesser.

Begrebet er godt, idet det legitimerer underviseres improvisationsmuligheder for at ændre programmet på baggrund af en umiddelbar analyse af situationen. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal have en forberedt plan for en time, men at vi skal være opmærksomme på, hvilke afstikkere i undervisningen der måske helliger målet.

Det andet tidspunkt, hvor bogen er oplagt at bruge, er under bacheloropgaven, idet det er svært at spotte interaktionen fra hverdagen, der kan være genstand for teoretisk bearbejdning.

Her bidrager bogen med en masse dilemmaer, som kan fungere som kickstart for en kreativ opgaveproces med udgangspunkt i praksisnære udfordringer.

Overordnet bliver jeg stolt af at være underviser, når jeg læser denne bog. Den fungerer som et spejl på en virkelighed, der er kompleks og uforudsigelig. Selv om hverdagen har mange ritualer og gentagelser over sig, viser den vigtigheden i faget og i de små valg, som påvirker og former mennesker af kød og blod.

Eksamenslinjerne på skolerne omfatter uddannelserne til • kirkemusiker med orgel og korledelse (den tidligere PO-uddannelse) • kirkemusiker med sang • kirkemusiker med sang og korledelse Skolerne arrangerer endvidere kortere kursusforløb.

Se yderligere information på: www.kirkemusikskole.dk

44

Didaktiske dilemmaer DIDAKTIK Mette Frederiksen, Lotte Hedegaard-Sørensen, Per Fibæk Laursen 200 kroner 132 sider Hans Reitzels Forlag

BOG

Hele anmeldelsen folkeskolen.dk/1859789

Tilmeldingsfrist til skoleåret 2021-2022 kan ske inden d. 1. marts på www.kirkemusikskole.dk Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole

Lærerjob.dk

Korte meddelelser

Følg os på Instagram

PERSONALIA

Thorkild Thejsen takker af fra Lærerprofession.dk Forhenværende redaktør for Folkeskolen havde forberedt sit otium godt. Da undertegnede i februar 2011 startede som ny chefredaktør, fordi Thorkild Thejsen havde sagt op, lå der efter ganske få dage et projektforslag på skrivebordet. Det handlede om, at der skrives så mange gode og indsigtsfulde professionsbachelorprojekter på læreruddannelserne med masser af gode ideer fra den nyeste forskning og med erfaringer fra at forsøge at omsætte dem til praksis på skolerne. Hvorfor skulle de bare ligge og samle støv?

Hvorfor ikke hædre nogle gode projekter i stedet for altid at skælde ud på læreruddannelsen? lød de gode spørgsmål fra den afgåede chefredaktør.

Det var som altid svært at argumentere imod Thorkild Thejsens gode ideer. Især da han lovede at sørge for, at der skete noget – mod et meget beskedent honorar.

Det blev begyndelsen til projektet Lærerprofession.dk, som hvert år indstiller og hædrer de bedste professionsbachelorprojekter fra læreruddannelserne og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra videreuddannelsen. Derfor ligger der i dag 560 projekter og endnu flere artikler om de nominerede og prisvindende projekter på Lærerprofession.dk. De har ikke alle fået karakteren 12. Men de har alle en solid kobling mellem ny forskning og en solid faglighed i klasseværelset.

Thorkild Thejsen har skaffet en imponerende række af dommere, opbakning fra alle læreruddannelserne, indsamlet projekter og selv rejst rundt i landet for selv at være censor og for at deltage i dommermøder. Han har også stået for at indstifte en højtidelig og glædelig årlig fejring af opgaverne og de glade vindere – og deres skoleledere, familier og kærester.

Nu synes han, at andre må tage over – og vi skal nok gøre vores bedste for at bære faklen videre. Tak til Thorkild Thejsen, og held og lykke til hans efterfølger på posten, Solveig Troelsen, som er lektor ved læreruddannelsen i Aarhus, ph.d. i uddannelsesvidenskab og tidligere blandt andet formand for opgavekommissionen for læreruddannelsens to danskfag.

Chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen, hjo@folkeskolen.dk

@folkeskolendk PROVSTI.DK

Pædagogisk konsulent søges til Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn

Folkekirkens Skoletjeneste søger pr. 1. marts eller 1. april 2021 en skolekonsulent på 24 timer ugentligt.

Skoletjenesten i Frederikshavn Provsti er en del af landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester, som bidrager til at kvalificere skolernes undervisning i kristendomskundskab og til at styrke forholdet mellem kirke og skole.

Vi søger en udadvendt og kreativ skolekonsulent, som har lyst til at udvikle idéer, omsætte dem til praksis og formidle dem til elever på samtlige klassetrin.

Vi forventer, at • du er uddannet lærer med linjefag i kristendomskundskab/religion – eller tilsvarende uddannelse • du har en god indsigt i folkekirken og dens arbejde • du er idérig og handlingsorienteret Du skal kunne • skabe og inspirere til fælles kristendomsfaglige projekter kirke og skole imellem • udarbejde, planlægge, medvirke og evaluere konkrete undervisningsforløb i samarbejde med de lokale skoler og sogne Læs mere om stillingen som skolekonsulent på www.lærerjob.dk

Folkeskolen

01

2021

45

Lærerjob.dk

Jobannoncer fra

Kvik-nr. 81494543 Egedal Kommune, 3650 Ølstykke

Maglehøjskolen søger naturfaglige lærere til udskolingen!

• Ansøgningsfristen er den 17. Jan. 2021

FAGBLADET FOLKESKOLENS JOBMARKED

Kvik-nr. 81494604 Ringsted Kommune-, 4100 Ringsted

Nordbakkeskolen søger en dygtig og erfaren dansklærer til vores 1. klasse

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kvik-nummeret. så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier

• Ansøgningsfristen er den 17. Jan. 2021

Kvik-nr. 81494948 Vallensbæk Kommune, 2665 Vallensbæk

Naviger til den region der er relevant for dig og find dit næste drømmejob.

Underviser i matematik til 10. klasse og medarbejder på Vallensbæk Ungdomsskole • Ansøgningsfristen er den 20. Jan. 2021

Kvik-nr. 81498324 LEDERSTILLINGER

LÆRERSTILLINGER

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj

ØVRIGE JOB

Vejlebroskolen søger en dansk og engelsklærer til 7. klasse.

• Ansøgningsfristen er den 22. Jan. 2021

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. 81483731

Kvik-nr. 81498716 Skolen på Grundtvigsvej, 1864 Frederiksberg

Ølsted Skole, 3310 Ølsted

Vi ambitiøs skoleleder der brænder for folkeskolen som bærende institution i lokalområdet

Vil du være matematik og naturfagslærer ?

• Ansøgningsfristen er den 14. Jan. 2021

• Ansøgningsfristen er den 14. Jan 2021 Kvik-nr. 81498862

Kvik-nr. 81498865

Skolen på Grundtvigsvej, 1864 Frederiksberg

Egedal Kommune, 3650 Ølstykke

Balsmoseskolen søger pædagogisk afdelingsleder

Er du dansklærer på mellemtrinnet • Ansøgningsfristen er den 14. Jan. 2021

• Ansøgningsfristen er den 14. Jan. 2021 Kvik-nr. 81483918

Kvik-nr. 81499057 Gladsaxe Kommune, 2860 Søborg

Endrupskolen, 3480 Fredensborg

Skoleleder til Enghavegård Skole

To lærere til specialklasserækkens udskolingsgrupper

• Ansøgningsfristen er den 15. Jan. 2021

• Ansøgningsfristen er den 18. Jan. 2021

Kvik-nr. 81510285

Kvik-nr. 81514602 Bugtskolen, 2670 Greve

Basen Skole & Dagbehandling, 3460 Birkerød

Specialskole i vækst søger pædagogisk leder

Relationelt stærk underviser med kendskab til unge med psykiatriske diagnoser

• Ansøgningsfristen er den 15. Jan. 2021

• Ansøgningsfristen er den 20. Jan. 2021

Kvik-nr. 81488335

46

Kvik-nr. 81514671 Melby Skole, 3370 Melby

Hundige Lille Skole, 2670 Greve

Melby Skole søger lærer til specialtilbud med børn med ASF

Hundige Lille Skole søger to børnehaveklasseledere til vores 0. klasse

• Ansøgningsfristen er den 17. Jan. 2021

• Ansøgningsfristen er den 29. Jan. 2021

Lærerjob.dk JYLLAND Kvik-nr. 81526084

Kvik-nr. 81488050 Region Sjælland, 4180 Sorø

Mejls-Orten-Tinghøj Friskole & Naturbørnehave, 6800 Varde

Lærerstillinger på Bakkegården

Skoleleder med friskolehjerte søges

• Ansøgningsfristen er den 15. Jan. 2021

• Ansøgningsfristen er den 15. Jan. 2021

Kvik-nr. 81550683

Kvik-nr. 81498859 Dyhrs Skole, 4200 Slagelse

Region Midtjylland, 8800 Viborg

Børnehaveklasseleder

Skoleleder

• Ansøgningsfristen er den 05. Feb. 2021

• Ansøgningsfristen er den 17. Jan. 2021

Kvik-nr. 81541671

Kvik-nr. 81475576 Søndermarkskolen, 2000 Frederiksberg

Frederikshavn Provsti, 9900 Frederikshavn

En uddannet lærer til special- og almenklasse i indskoling/mellemtrin søges

Pædagogisk konsulent søges

• Ansøgningsfristen er den 25. Jan. 2021

• Ansøgningsfristen er den 20. Jan. 2021

Kvik-nr. 81546987

Kvik-nr. 81533888 Kolding Kommune, 6000 Kolding

VIA University College, 8200 Aarhus N

Ådalsskolen søger lærer med linjefag i fysik/ kemi (genopslag)

Pædagogiske it-vejledere søges til Campus Horsens og Campus Viborg/Randers

• Ansøgningsfristen er den 24. Jan. 2021

• Ansøgningsfristen er den 17. Jan. 2021

Kvik-nr. 81505392 Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse, 4400 Kalundborg

Skolekonsulent med fokus på matematik og naturfag

Gå ind på lærerjob.dk, indtast net-nummeret og læs hele annoncen

• Ansøgningsfristen er den 15. Jan. 2021

Sommerhus Vesterø - Læsø Klik din annonce ind, nar det passer dig pa folkeskolen.dk er aben hele dognet. Priser fra 410 kroner inklusive moms betal med kort. Se priser pa folkeskolen.dk

ANNONCER BRAGT HER I BLADET KAN SES I DERES FULDE LÆNGDE PÅ FOLKESKOLEN.DK Ansvarsfraskrivelse Aftaler indgået mellem annoncører og læsere via fagbladet Folkeskolens Bazar og på folkeskolen.dk/bazar er et direkte mellemværende mellem annoncøren og kunden, som vælger at respondere på annoncen.

Folkeskolen, Danmarks Lærerforening og MediaPartners kan ikke drages til ansvar for de annoncer, der er indrykket i Bazar – og vi kontrollerer ikke de annoncerede oplysninger.

Oplev foråret på Læsø. Huset er rummeligt, ligger på en naturgrund nær strand, lejes også ud i halve uger Sommerhuset har 4 værelser og et anneks. Det har bl.a. udekøkken med varmt og koldt vand og gasgrill. Se indretning på hjemmesiden. Uden for højsæsonen lejepriser og prisen på færgebilletter relativt lave, og så er Læsø er nok et af de mest coronasikre steder at være .

Følg med og deltag i debatten på

Telefon: 40385642 E-mail: soellested@stofanet.dk Hjemmeside: klokkeblomstvej.dk

Folkeskolen

01

2021

47

SIDE 20

Vold mod lærere skal stoppes nu

SIDE 38

Ildsjælene To dansklærere bliver høje på at give eleverne læselyst. Ved at anvende en æstetisk læreproces lader de deres elever sanse og føle litteraturen – og det virker.

SIDE 20

Vold mod lærere skal stoppes nu

SIDE 38

Ildsjælene To dansklærere bliver høje på at give eleverne læselyst. Ved at anvende en æstetisk læreproces lader de deres elever sanse og føle litteraturen – og det virker.

SIDE 20

Vold mod lærere skal stoppes nu

SIDE 38

Ildsjælene To dansklærere bliver høje på at give eleverne læselyst. Ved at anvende en æstetisk læreproces lader de deres elever sanse og føle litteraturen – og det virker.

Smittet med corona på jobbet?

Anmeld det

SIDE 10

NR01

Smittet med corona på jobbet?

Anmeld det

SIDE 10

NR01

Smittet med corona på jobbet?

Anmeld det

SIDE 10

NR01

INFO TIL ANNONCØRER For annoncering i fagbladet Folkeskolen kontakt Media-Partners på telefon eller e-mail.

TELEFON: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446 FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2021 Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 02

28. januar

12. januar

19. januar

Blad nr. 03

11. februar

26. januar

02. februar

Blad nr. 04

25. februar

09. februar

16. februar

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Rubrik annoncer Næste nummer af

udkommer torsdag den 28. januar

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk 48

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30 Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

Forperson Lærerstuderende Rasmus Holme Nielsen, 3092 5515, LLforperson@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf: 7010 0018

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­ administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

Formand Morten Kvist Refskov Træffes I sekretariatet efter aftale

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge.

Reglerne er beskrevet på www.dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

www.laka.dk

Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen, ansvarshavende chefredaktør, hjo@folkeskolen.dk

Smittet med corona på jobbet?

Anmeld det

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk

SIDE 10

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SIDE 20

NR01

Lærerstuderendes Landskreds

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Vold mod lærere skal stoppes nu

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

dlf@dlf.org www.dlf.org

SEKRETARIATSCHEF Bo Holmsgaard

SIDE 38

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Ildsjælene To dansklærere bliver høje på at give eleverne læselyst. Ved at anvende en æstetisk læreproces lader de deres elever sanse og føle litteraturen – og det virker.

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Anne-Christine Pihl chefsekretær acp@folkeskolen.dk

Forside foto: Peter Helles Eriksen

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Hovedkontor Kompagnistræde 32 1208 København K Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.laka.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.

Esbjerg Skolegade 81, 3.

6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1.

9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Du kan også sende en besked via hjemmesiden København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018

Karen Ravn webredaktør kra@folkeskolen.dk

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier.

Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Cvr-nummer: 36968559

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk (orlov)

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

138. årgang, ISSN 0015-5837

Freja Grooss Jakobsen fgj@folkeskolen.dk

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Camilla Jørgensen caj@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 2019: 75.459 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Helle Lauritsen hl@folkeskolen.dk

Abonnement Se folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad Klik på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1.

5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling, ple@folkeskolen.dk

Levering Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00 Henvendelser til redaktionen E-mail folkeskolen@folkekolen.dk Telefon 33 69 63 00 Post Fagbladet Folkeskolen, postboks 2139 1015 København K Adresse Kompagnistræde 34 3. sal, 1208 København K

Erik Bjørn Møller ebm@folkeskolen.dk Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk Anmeldelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk Faglige netværk Jennifer Jensen community udvikler jje@folkeskolen.dk Debat Cathrine Bangild debat@folkeskolen.dk Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet.

I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Åbningstider Man - tors: 9.00–15.30 Fre: 9.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

148.000 LÆSERE Folkeskolen

01

2021

49

Illustration: Oliver Seppo

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

D DSSYG HVERDAGSTRUMMERUM

PLEASE!

Jeg vil have mærkelige sedler i dueslaget, overfriske pedeller og jordslåede håndklæ­ der i glemte gymnastikposer. Jeg vil have “Jeg vil have min hverdag tilbage. Jeg vil have mærkevaremisundelse, stemmer i overgang og hele bageste række på mobilen. Jeg vil dødssyg, ensformig trummerum. Jeg vil sidde i konstant træk med hold i nakken til træde bevidstløst rundt i hamsterhjulet og timelange eftermiddagsmøder under hårde finde min trivielle plads i rotteræset. Jeg vil lysstofrør på maltrakterede stole med knas­ have mine dage tilbage med råben og tørre Karen Volf-kager og kære, kværuleren­ skrigen, med gråt i gråt og gennemblødte de kolleger. uldvanter. Jeg vil have røde kinder og snot­ næser og hudafskrabninger. Jeg vil have Jeg vil have gentagelser og rutine og forudsi­ kvalmende trestjernet salamistank i hele gelighed, jeg vil hostes i ansigtet uden klasseværelset, løb på bassinkanten og dødsangst, jeg vil kunne give et kram, fordi dårlige lektieundskyldninger. Jeg vil have evig støvregn, rusten morgencykel og kaffe i det er januar. Og jeg kunne virkelig, virkelig godt bruge et selv”. trøstesløse termokander.

Fra en lærer har vi modtaget følgende reaktion på nedlukningen:

Indretningsfif til dit

HJEMMEKONTOR • Politiske kommentatorer lader sig altid filme foran en imponerende reol fyldt med seje biografier på engelsk. På samme måde bør du som lærer være bevidst om, hvilke subtile signaler du sender, når du underviser hjemmefra.

• Sørg for at placere dit originale L.A. Ring-maleri lige så tydeligt i baggrunden, som statsministeren havde arrangeret det under sin nytårstale fra Marienborg.

• Sid på tre-fire store puder, så din autoritet filmet nedefra får et tiltrængt boost, og eleverne mindes om, hvem de skal have respekt for, også selv om lyden kort efter ryger igen, det er sgu da utroligt.

• Selv de mindste markører fra dit privatliv bliver afkodet af eleverne. Hold derfor eventuelt din bøtte med chocolate chip cookie dough ude af billedet, måske også askebægeret.

• Er det egentlig ikke nu, din akvarelserie ˝Indtryk fra Stevns” omsider kan få den eksponering, den fortjener?

• Hvis du vælger den sikre løsning og placerer dig foran

U s ko l e t e r F o l k e s k o l e n s b a g s i d e m e d s a t i r e , s o m i k k e u m i d d e l b a r t g å r m e g e t o p i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

en grøn plante, så pep den i det mindste lidt op med et stroboskoplys.

PH.D.-STIPENDIER INDEN FOR UDDANNELSESFORSKNING MED FOKUS PÅ FOLKESKOLEN Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning uddeler i 2021 32 mio. kr. til ph.d.stipendier inden for uddannelsesforskning rettet mod folkeskolen.

Der er ansøgningsfrist 26. maj 2021 kl. 12.00.

Ph.d.-projekterne skal have fokus på praksisrelevant forskning i den danske folkeskole og være organiseret i et samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter. De ph.d.er, der uddannes, skal både under uddannelsen og efterfølgende kunne undervise på professionshøjskolerne og indgå i forskning og udvikling i professionsfeltet.

Ph.d.-projekterne kan omfatte problemstillinger vedrørende specifikke fags didaktik såvel som almene didaktiske og pædagogiske emner. I 2021 vil Ph.d.-rådet se med særlig interesse på ansøgninger inden for følgende områder: • Fagenes didaktik, særligt sprogfag og praktisk-musiske fag, samt test og prøver • Skoleudvikling, rammer, organisation og ledelse, herunder forældresamarbejde • Elevers medbestemmelse, demokratiske dannelse, læring og trivsel • Diversitet og betydningen af social baggrund, social- og specialpædagogik og inkluderende læringsmiljøer • Uddannelse for bæredygtighed (klima, socialt, kulturelt) • Undervisning, læring og deltagelse i en digital verden, herunder teknologiforståelse Ansøgninger på tværs af temaer og inden for andre områder vil også være velkomne.

Se hele opslaget på Ph.d.-rådets hjemmeside www.phdraadetforuddannelsesforskning.dk

Al henvendelse til:

Postboks 2139 1015 København K

– af undervisere til undervisere

Komplette makerspaces, laserskærere, 3d-printere, folieskærere mm Køb komplette stationære eller mobile makerspaces eller separate laserskærere, 3d-printere, folieskærere, scan’n’cuts samt materialer til produktion. Vores laserskærere lever op til de højeste ISO-standarder for sikkerhed og kvalitet, ISO 12100 og ISO 20607. Maskinernes betjening, programmerne og manualerne er alle på dansk.

Kurser i didaktik, sikkerhed og service, projektledelse mm Vi afholder også kurser i didaktik, avanceret brug af makerteknologier, projektledelse, sikkerhed og service, mm; også individuelt tilrettelagte kursusforløb i forbindelse med fx faglige mål, emneuger, produktorienteret undervisning mm.

Komplet kursuskatalog på eduard.dk eller rekvirér det hos peter@eduard.dk ISO 12100 og ISO 20607:2019 (Cert. Maskinsikkerhed.dk) .

Godkendt . eduard.dk . info@eduard.dk . +45 26438790