tematiseret
det var hårdt at være Maria fungerede ikke i sin folkeskoleklasse, fordi hun havde svært ved at begå sig socialt. Først nu i specialtilbud med andre autister har hun fået det meget bedre. Maria havde det godt i vuggestue og børnehave, men i 0. klasse begyndte det at gå galt. Hun oplevede, at der var for meget uro og for lidt struktur i skolen. Hun græd ofte og ville ikke i skole. Hun kunne slet ikke begå sig socialt i skolen, hvor hun påtog sig en lillepigerolle. Da hun gik i 5.-6. klasse, pjækkede hun en del. Skemaet skiftede hver uge, og det kunne Maria slet ikke tackle. Først som 12-årig fik Maria diagnosen Asperger, og for et halvt år siden begyndte hun i et fuldtids specialtilbud. Og i dag er Maria en glad pige på 13 år, fortæller hendes mor Annette Christensen. De triste dage er få, og hun kan efterhånden klare mange flere udfordringer i den lille overskuelige klasse, som hun nu går i. Der var 28 elever i folkeskoleklassen, da Maria begyndte i 0. klasse. Hendes nuværende klasse består af 4 elever. Indimellem arbejder hun sammen med op til 14 elever. Hun klarer sig godt fagligt i skolen. Hun læser meget, og hun vil gerne være dyrlæge og er altid sammen med dyr. Hendes mor har svært ved at forstå, hvorfor Maria skulle igennem de mange hårde år, hvor hun slet ikke forstod de almindelige omgangsformer i den store klasse. »Skolen og jeg er enige om vores bekym16 /
ring for Maria, men det har været noget af en kamp at nå frem til et specialtilbud, hvor hun trives«, fortæller Annette Christensen, der er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Skibet Skole i Vejle.
storebror fik hurtigt specialtilbud Familien har været hårdt prøvet. Marias storebror Mads har også en diagnose i autismespektret, men han fik et specialtilbud allerede i 0. klasse. Der er også en lillebror, der trives fint i skolen. »Mads har strittet mere. Han gik i 0. klasse to gange, var udadreagerende og røg i specialtilbud allerede dengang. Dengang fortalte alle os om de muligheder, der var. Men da Maria kom i skole, skulle næsten alle elever jo inkluderes, så der var ingen hjælp at få hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller kommunen«, siger Annette Christensen. »Det er ikke, fordi jeg mener, at det skal være en gavebutik, men vi havde virkelig brug for hjælp«. Annette Christensen fortæller, at det ikke har været så enkelt at finde ud af, at Maria ikke trivedes i folkeskolen. Hun havde det jo fint i børnehaven, hvor hun fulgte med i flokken. Men en dag i 0. klasse var Annette med sin datter i skole. Maria skulle lave en boganmeldelse. Klassen sad på biblioteket, og eleverne skulle give stjerner til den bog, de havde læst, og så fortælle de andre lidt om den. »Det kunne hun slet ikke. Hun græd og var helt elendig over at skulle sige noget højt i klassen og være i centrum. Der gik det op for mig, at det var meget hårdt at være Maria i skolen«. Hele vejen igennem har familien haft et
Det er ikke, fordi jeg mener, at det skal være en gavebutik, men vi havde virkelig brug for hjælp. Annette Christensen Marias mor
godt samarbejde med Skibet Skole i Vejle, hvor Maria gik – og hvor hun nu går i specialklassen. Alle prøvede at hjælpe Maria. Pigerne i klassen var søde og tog sig af hende, og hendes mor indgik legeaftaler for hende. »Jeg tænker, at det er, fordi vi lige er flyttet, at Maria har nogle problemer. Hun efterspørger ikke selv venner, men når man er ti år, kan ens mor ikke indgå legeaftaler længere«, siger Annette Christensen.
Bekymringen for maria vokser I 4. klasse stoppede fritidsordningen, og Maria kom i klub. Det vil sige – hun mødte
folkeskolen / 02 / 2013
139298 p12-23_FS0213_Tema.indd 16
21/01/13 13.56
M
