ny viden Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik. JohN Villy olseN / jvo@dlf.org / esbeN ChristeNseN / esc@dlf.org
Er psykopati ADHD’s forgængEr? Mens børn i vid udstrækning bliver behandlet for AdHd, er det ikke så almindeligt at hæfte betegnelsen psykopat på elever, der har svært ved at passe ind. sådan har det ikke altid været. I sit speciale i historie har jennie sejr junghans blandt andet læst 180 håndskrevne journaler fra perioden 1890-1940. journalerne stammer fra det hedengangne Middelfart statshospital. »rigtig mange af børnene blev i slutningen af 1930’erne diagnosticeret med psykopati. Noget, der blev anset som en medfødt, uhelbredelig brist, som bestod i en ’abnorm personlighed’, der var til gene for både patienten og omgivelserne. et ungt menneske, der ligner en almindelig, dansk teenager anno 2012, én, som interesserer sig for det modsatte køn og drikker alkohol, ville passe godt ind i diagnosen«, fortæller jennie sejr junghans til videnskab.dk dengang kunne en betegnelse som psykopat blandt andet føre til tvangssterilisation. den vigtigste konklusion i specialet er, at »modediagnoser« ikke er et nyt fænomen. »det bør mane til eftertænksomhed, når en diagnose eksploderer, som psykopati gjorde, og som AdHd gør. Man kan se, at i starten af 1940’erne begynder lægerne at trække i land i forhold til psykopatidiagnosen«, fortæller jennie sejr junghans. Læs mere om afhandlingen på: videnskab.dk/krop-sundhed/er-adhd-nutidens-psykopati
foto: simon Jeppesen
○
danske skoleelever laver mange forsøg, og det er fint; men deres naturfaglige begreber sejler for meget, og det er ikke så godt, mener forsker.
Danske naturfagslærere er gode til hands on International forskning anbefaler mere hands on-naturfagsundervisning i stedet for lærerens »chalk and talk«. lige på det punkt er danske naturfagslærere
imidlertid relativt godt med, viser en ny ph.d.-afhandling. Hvad der er brug for i danske naturfagslokaler, er mere minds on, mener afhandlingens forfatter, lektor
DET KAN VÆRE SVÆRT AT GÅ I SKOLE, NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN En skilsmisse påvirker børn forskelligt. Nogle kan blive indadvendte og tryghedssøgende, andre udfarende og aggressive. Fælles for alle børn er, at forældrenes brud er en livskrise, der kan påvirke lysten og evnen til indlæring. Alligevel har kun fire ud af ti grundskoler en handleplan for skilsmissebørn.
På websitet børnimidten.dk kan du blandt andet få: • gode råd til at tale med barnet om situationen • inspiration til handleplaner og børnegrupper • tips til at navigere i forældrenes konflikter • overblik over forældreansvarsloven.
I en ny kampagne sætter Social- og Integrationsministeriet fokus på, hvad du som lærer kan gøre for at støtte et barn, hvis forældre går hver til sit.
Læs mere på www.børnimidten.dk 40 /
folkeskolen / 02 / 2013
139298 p40-41_FS0213_Nyviden_spot.indd 40
21/01/13 16.30
