HVORFOR SKAL DET HEDDE MEDDELELSESBOG? ORD Helle Lauritsen FOTO Iben Gad
Bliver den kommende meddelelsesbog blot en ny elevplan under et nyt navn, som hverken elever eller lærere rigtig kan bruge til noget? Lektor Stine Helms, der har skrevet ph.d. om elevplaner, drømmer om, at lærerne får et samtaleværktøj, der fokuserer på progression og på det relationelle. Hvis den kommende meddelelsesbog skal være mere brugbar end elevplanerne, skal den være et reelt samarbejdsværktøj. Den skal gerne indeholde noget om, hvordan læreren kan hjælpe eleven til for eksempel at koncentrere sig bedre i undervisningen og deltage aktivt. Og så skal det relationelle i klassen også inddrages. Sådan lyder de tre bedste råd fra Stine Helms, lektor på Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen Absalon, på baggrund af hendes forskning i,
18
hvordan lærere, elever og forældre opfatter elevplaner I efteråret besluttede et bredt politisk flertal i Folketinget at afskaffe elevplanerne og indføre en meddelelsesbog i skoleåret 2022/23. I aftaleteksten står: “(…) der er udfordringer med anvendelsen af elevplanen. Den skal indfri mange formål, anvendes ofte ikke i det pædagogiske arbejde, og få forældre læser den. Det tager tid fra undervisningen”. Et mål med den nye meddelelsesbog er derfor, at den
skal være nemmere at bruge for både lærere og elever og forældre. Stine Helms, der i 2017 skrev ph.d. om elevplanerne, tøver ikke med at sige, at en meddelelsesbog skal indeholde nogle meget konkrete anvisninger til eleven. Ellers dur det ikke. “Hvis eleven får at vide, at hun skal være mere koncentreret, mere motiveret og fokuseret, så forudsætter læreren, at eleven kan finde det frem i sig selv. 'Du skal udvikle dine mundtlige og skriftlige kompetencer', kan der stå, og
