aktualiseret På sidste års kongres lovede formand for organisationsudvalget Per Sand Pedersen, at hovedstyrelsen ville finde besparelser på udgifterne til både kongres og hovedstyrelse. På kongressen til september kan han fremlægge et forslag, der betyder bedre plads ved hovedstyrelsesbordet fremover og længere imellem kongresserne.
DLF skal spare:
Færre i hovedstyrelsen og færre kongresser Nyt fra hovedstyrelsen: Danmarks Lærerforening lægger op til vedtægtsændringer. DLF tilpasser sig en fremtid med færre lærere.
Tekst
Karen Ravn
Arkivfoto:
Thomas Arnbo
Danmarks Lærerforenings kongres besluttede sidste år, at der skal spares på udgifterne til kongressen og til hovedstyrelsen. Nu ligger forslagene klar, og til september skal de delegerede tage stilling til et forslag om toårige kongresperioder i stedet for som nu, hvor der er kongres hvert efterår. Kongressen skal også tage stilling til et forslag om at reducere antallet af hovedstyrelsesmedlemmer fra 25 til 23. Formålet er at spare på driften, fordi kontingentindtægterne falder som følge af færre lærerstillinger på skolerne. DLF har estimeret, at de årlige kontingentindtægter i 2019 vil være faldet med 20 millioner. Især kan det give mening at sløjfe de så14 /
kaldte »midtvejskongresser«, mener et flertal af hovedstyrelsen. Som hovedregel har DLF en såkaldt »stor« kongres hvert andet år med blandt andet formandens mundtlige beretning og en »lille« kongres hvert andet år, hvor kongressen hovedsageligt er samlet for at stille overenskomstkrav. Men når overenskomstperioderne så indimellem er treårige, går der kludder i systemet, og DLF holder kongresser, der hverken er »store« eller handler om overenskomstkrav.
Andre muligheder for dialog Formand Anders Bondo Christensen mener, at det er muligt at klare sig med færre kongresser: »De midtvejskongresser, vi har haft, har ikke været præget af store, skelsættende beslutninger, så jeg er enig i, at vi må finde andre muligheder for dialog mellem kredse og hovedstyrelsesmedlemmer, og der mener jeg,
at regionale tillidsrepræsentantmøder, hyppige kredsformandsmøder, sagsbehandlernetværk og så videre er langt bedre til det. Og vi kan jo altid indkalde kongressen ekstraordinært, når der er behov – det synes jeg, vi var gode til i foråret 2013«, lød formandens reaktion, da organisationsudvalget præsenterede forslaget. Det er dog ikke alle hovedstyrelsesmedlemmer, som går ind for forslaget. Især i kredsene omkring København er der stor bekymring for foreningsdemokratiet, hvis kongressen kun mødes hvert andet år. »Vi har talt meget om kongresser i mit bagland«, sagde Regitze Flannov, som til daglig er formand for Fjordkredsen i Nordsjælland. »Folk svinger sig op til at tale om sammenhængskraft i foreningen. Men det er fint at nøjes med endagskongresser«, understregede hun. »Mange er usikre på, hvad kredsformandsmøder er for en størrelse i foreningssystemet«.
folkeskolen / 03 / 2015
144564 p14-15_FS0315_Aktualiseret_Nyt fra Hovedstyrelsen.indd 14
02/02/15 16.30
