Eleverne lærer at røre ved hinanden og kan også se hinandens reaktioner under massagehistorien.
de to psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der er tilknyttet projektet, har observeret klassen. »Nu er det tydeligt for os, at han har brug for at have en af os voksne for sig selv, så vi overvejer at indføre et belønningssystem, hvor han kan spare op til alenetid med os, for eksempel ved at blive siddende med sine opgaver i et bestemt antal minutter. Vi skal være 99,9 procent sikre på at lykkes, så det skal være overskueligt for ham. Samtidig vil jeg fortælle ham, at jeg glæder mig helt vildt til, at vi skal hygge os sammen«, siger Karina Poulsen.
En Nest-klasse kræver hårdt arbejde Med fire elever med autisme i klassen skal der være to voksne til stede hele tiden. Og de skal være fast besluttet på alt, hvad de gør, understreger Katrinebjergskolens ledelse. T E KST: H E N R I K STA N E K • FOTO : S I M O N J E P P ES E N
Rammerne gavner alle Til daglig betragter Mads Dahlstrøm og Karina Poulsen ikke 0.a som en klasse med fire elever med autisme. De ser 16 elever med forskellige behov. Men hvis rammerne ikke tilgodeser eleverne med autisme, kommer deres vanskeligheder tydeligt frem. »De fire elever med autisme har måske gavn af hele paletten af rammer, men det er også godt for det barn, som har svært ved at sige farvel til sin mor, at forældrene ikke må komme med ind i klassen, fordi det forstyrrer dem med autisme«, siger Karina Poulsen. Fagligt klarer eleverne i 0.a sig godt, vurderer Mads Dahlstrøm. »Det siger jeg ud fra, hvad de skal kunne efter børnehaveklasse, og hvad de kan nu. Flere og flere tager store skridt fremad«. Her kommer tolærersystemet også ind, mener makkerparret. For det gør det lettere at give ekstra instruktion eller udfordringer til enkelt elever. Underviserne gør også meget ud af at styrke elevernes sociale udvikling. Derfor er der sat en dør i skillerummet ind til O.b. Den bliver åbnet, når der er legetime, så eleverne får flere muligheder for at danne relationer. Et par gange om ugen får eleverne med autisme social træning af Karina Poulsen og en PPR-psykolog. De taler blandt andet med eleverne om, hvordan man aflæser andre. »Vi tager den sociale træning med ind i klassen, for eksempel ved at tale om, hvordan vi kan hjælpe en, som er ked af det, med at blive glad igen«, siger Karina Poulsen. Under historien om pigen, der spillede saxofon, fremhævede Mads Dahlstrøm en dreng, som nød at få massage i nakken. »Så kunne de andre se, hvordan man kan se ud, når man har det dejligt«, siger læreren. folkeskolen@folkeskolen.dk
»Det kan være en udfordring at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Derfor er det vigtigt at have fokus på det, der lykkes«, siger afdelingsleder Brita Jensen.
»To lærere til 16 elever? Ja, så kan inklusion sagtens lade sig gøre«. Den reaktion har afdelingsleder Brita Jensen fra Katrinebjergskolen hørt flere gange, når hun har fortalt om skolens foreløbig to Nest-klasser. Men med fire elever med autisme i hver klasse, som er visiteret til specialundervisning, skal der to undervisere til, for det er hårdt arbejde, understreger hun. »En af vores pædagoger havde kradsemærker på armene i flere uger, fordi vi ikke kunne finde ud af, hvordan vi skulle hjælpe en elev. Det viste sig, at han ville styre, så det er vigtigt, at han får to valg: Vil du skrive med blyant eller kuglepen? Vil du farve bogstaver på tavlen eller på papir?«, fortæller Brita Jensen. Katrinebjergskolen sagde ja til at være
En af vores pædagoger havde kradsemærker på armene i flere uger, fordi vi ikke kunne finde ud af, hvordan vi skulle hjælpe en elev. Det viste sig, at han ville styre, så det er vigtigt, at han får to valg: Vil du skrive med blyant eller kuglepen? Vil du farve bogstaver på tavlen eller på papir? BRITA JENSEN AFDELINGSLEDER, KATRINEBJERGSKOLEN
FOLKESKOLEN / 03 / 2017 /
149516 p06-11_FS0317_Inklusion.indd 9
9
06/02/17 14.48
