KØNSIDENTITET
Pædagogerne har det, men ikke lærerne På pædagoguddannelsen har modulet »Køn, seksualitet og mangfoldighed« i flere år været obligatorisk for alle studerende. På læreruddannelsen er det ikke et selvstændigt modul. TEKST: STINE GRYNBERG · FOTO: ISTOCK
»Køn er det største parameter, vi går til hinanden på. Derfor giver det god mening, at alle pædagogstuderende får udfordret deres syn på køn og seksualitet«. Sådan siger sociolog Iben Elise Larsen, som underviser på pædagoguddannelsen på UCC i modulet »Køn, seksualitet og mangfoldighed«. Hun mener, at området er en vigtig del af pædagogernes dannelse og uddannelse. Måske den vigtigste. »Faget er en øjenåbner for de fleste elever«, siger hun. »Det går op for dem, at de har nogle forestillinger om, hvordan drenge og piger er, som ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden. De forestillinger bliver reproduceret i deres praksis – indtil de lærer noget andet«, siger hun. Mens pædagogerne således klædes på til at forstå og håndtere køn og seksualitet gennem deres uddannelse, må kommende lærere kigge langt efter et tilsvarende fag. Emnet er ikke et obligatorisk modul på læreruddannelsen. Det, som kommer tættest på, er kurser i sundhedsog seksualundervisning, som uddannelserne skal udbyde, men som de studerende ikke behøver at tage. Det er de færreste lærerstuderende, der tager del i den frivillige undervisning. Det forhold bør der ændres på, mener Line Anne Roien fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Hun er ved at skrive en ph.d. om netop seksualundervisning og er medredaktør af en ny
24 /
grundbog om emnet, som udkommer til foråret. I Danmark har emnet været obligatorisk i folkeskolen siden 1970, og derfor er det paradoksalt, at lærerne ikke bliver ordenligt uddannet i det, fremhæver hun. »Der er en faglighed på spil inden for de områder, som lærerne forventes at kunne varetage i seksualundervisningen – også selv om seksualundervisningen ikke omtales som et ’fag’ i folkeskoleloven, og selv om denne fag-
lighed trækker på viden fra både naturvidenskabelige, socialvidenskabelige og humanistiske discipliner. Fagligheden handler blandt andet om køn, krop, seksualitet, rettigheder, seksuel sundhed og trivsel med mere – det er ikke noget, man bare kan undervise i ud fra sin almene viden og forestillinger«, siger hun. »Hvis lærerne er udfordrede på denne faglighed, så kan det begrænse de måder, de går til seksualundervisningen på, og gøre det svært at leve op til intentionerne i Fælles Mål«.
Lærere finder det svært Og emnet er en stor udfordring for mange lærere, der, uanset om de har taget det frivillige kursus eller ej, kan blive sat til at undervise i faget i folkeskolen. Et kandidatspeciale fra 2014 konkluderede således, at lærere ofte finder det svært at tale om seksualitet og sundhed med eleverne, og at de har vanskeligt ved at forholde sig professionelt og distanceret til fagets emner. Specialet viste også, at en del lærere vælger at kønsopdele eleverne i seksualundervisningen, at der er en bestemt forventning om, hvordan »rigtige« piger og »rigtige« drenge er, og at de to køn ses som hinandens modsætninger. Ifølge specialet er der desuden en tendens til, lærerne udelukkende underviser i heteroseksualitet uf fra en forventning om, at alle elever i en klasse er heteroseksuelle. På pædagoguddannelsen viser erfaringerne, at det er let at nuan-
FOLKESKOLEN / 03 / 2018
152170 p18-25_FS0318_Køn_ny.indd 24
05/02/18 13.13
