ANALYSE ANALYSE
2018 kan blive et skæbneår for de nationale test De nationale test er nok en gang et hedt samtaleemne på Christiansborg. Forskerne har afgivet deres ændringsforslag. Spørgsmålet er nu, hvor seriøst politikerne mener det denne gang.
ANALYSE: SEBASTIAN BJERRIL
Der var engang, hvor skolens faglige ve og vel blev målt på elevernes formåen ved de afsluttende prøver i 9. klasse. Men sådan har det ikke været, lige siden de nationale test – der måler eleverne i 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasse – kom til verden. OECD mente nemlig tilbage i 2005, at evalueringskulturen i den danske folkeskole var for svag. OECD’s rapport kom oven på resultater i internationale prøver, som viste, at omkring en sjettedel af de danske elever forlod skolen uden at være rigtig gode til at læse. Det ville politikerne gøre noget ved. Og derfor fandt man på en ny testform, som aldrig havde været rullet ud over et helt skolevæsen – og som stadig kun anvendes i Danmark. Seks ministre har siden siddet på ministertaburetten i Undervisningsministeriet, og i over et årti har de nationale test nu sat deres aftryk på evalueringen i folkeskolen.
30 /
Måske ikke så meget af de enkelte elevers formåen. I hvert fald har en undersøgelse vist, at lærerne har meget svært ved at forstå, hvad testenes pointsystem siger om eleverne. Computertestene er bygget op om et adaptivt princip, indstillet til at alle elever uanset niveau i gennemsnit svarer forkert på hvert andet af de spørgsmål, de bliver præsenteret for.
Sikkert er det, at testene har ændret evalueringen af skolen. For ikke nok med at testene siden blev ophøjet til det måleinstrument, der skal dokumentere skolereformens samlede succes. De leverer også bunkevis af statistik til kommunerne, der er interesserede i at få det optimale – og mest muligt – ud af deres skoler.
FOLKESKOLEN / 03 / 2018
152170 p30-35_FS0318_Nationale test.indd 30
05/02/18 10.31
