D E B AT
Bevar, men reparer de nationale test Professor Peter Allerup vil vende testsystemet på hovedet for at skabe klarhed over antallet af opgaver i de obligatoriske test og sikre en mere brugbar målestok for elevernes dygtighed. Hans forslag til ændringer i de nationale test er også sendt til undervisningsminister Merete Riisager. KRONIK PETER ALLERUP, PROFESSOR EMERITUS AARHUS UNIVERSITET
Vi er en del, som gerne ser de grundlæggende egenskaber omkring skaleringen af elevernes færdigheder fastholdt i de obligatoriske nationale test i folkeskolen. For testene er de eneste, som i princippet tillader sammenligninger af elever på tværs og over år og på samme skala, så man kan følge en udvikling. I forlængelse af det åbne brev fra professorerne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner til undervisningsminister Merete Riisager har jeg overvejet, om nogle ændringer i anvendelsen af de obligatoriske nationale tests kan løse nogle af de mest kendte problemer med brugen af testene. Altså reparer – og undlad at kassere! Mine forslag, som også er sendt til ministeren, vil:
Først indføres en forhåndsviden om elevens færdighedsniveau, enten ved at læreren eller eleven eller dem begge mener at kunne placere eleven i én af fem faste grupper: ekstremt god, god, i midten, svag og ekstremt svag. Disse grupperinger kan rent statistisk oversættes til fem konkrete (gennemsnits)værdier på den (Rasch)-skala, som elevernes færdigheder/mål for dygtighed placeres på. På opgavesiden inddeles opgaverne tilsvarende i fem grupper, som matcher de fem grupperinger på en sådan måde, at der er cirka halvtreds procents chance for et korrekt svar i de matchede elev-/opgavegrupper. Testen startes, og en elev, for eksempel i kategorien god, får nu (tilfældigt udvalgt)
RIGTIGE SVAR:
præsenteret et antal opgaver, som vælges alene ud fra den gruppe af opgaver, som matcher elevens forhåndsvalg af dygtighedsniveau. Derved bliver hele testforløbet det samme som at kaste plat og krone med en mønt, fordi sandsynligheden for et rigtigt svar (»krone«) stort set er den samme gennem hele testforløbet. Og antal rigtige kan beskrives med en simpel statistisk binomialfordeling. Det medfører, som nævnt i punkt 2, at det nu er relevant at beregne den simple procent rigtig-størrelse som mål for elevens dygtighed. I øjeblikket bestemmer man antallet af stillede opgaver sammen med en løbende beregning/justering af elevdygtigheden.
RIGTIGE SVAR:
1. vende testsituationen »på hovedet« ved at gå ud fra, at eleven eller læreren på forhånd kender en del til sit eget dygtighedsniveau. 2. tillade simpel udregning af procent rigtige som mål for elevens dygtighed. 3. afskaffe nogle »myter« skabt af det adaptive system ved at benytte et fast antal opgaver i testen. 4. tydeliggøre på simpel måde, hvor sikkert vurderingen af eleven er. 5. give bedre mulighed for formativ feedback til eleven. 6. tillade frivillighed med hensyn til tidspunkt for afholdelse af test. 36 /
FOLKESKOLEN / 03 / 2018
152170 p36-37_FS0318_Kronik.indd 36
05/02/18 10.12
