ET IK I SKOLEN
TINE LUND, FORMAND FOR TYSKLÆRERFORENINGEN FOR GRUNDSKOLEN »Sprogundervisningen handler meget om at opbygge og udvikle ordforråd og kommunikativ kompetence hos eleverne. Men undervisningen har altid taget udgangspunkt i emner fra elevernes nære verden. Her er det naturligt at drøfte emner i den kulturelle sammenhæng, hvor man sammenligner forskellige kulturer, men også store almenmenneskelige temaer, der er med til at udvikle eleverne, men også hjælpe dem til at forstå både egen og andres historie og vores interaktion med andre mennesker. Så jeg er enig i, at der i sprogfagene arbejdes med den kulturelle afstand mellem vores og deres normer – men det kan ikke stå alene. Sprogfagene kan meget mere i den dannelsesdiskussion«.
RITA MOGENSEN, FORMAND FOR SPROGLÆRERFORENINGEN »Jeg er enig i, at der diskuteres etiske emner i sprogundervisningen. Som der nævnes i rapporten, har kultur og samfund en stor plads i sprogundervisningen, blandt andet internationale kontakter er med til at nedbryde fordomme og stereotyper samt skabe forståelse for andre kulturer. Det er desuden normalt, at der i sprogundervisningen arbejdes med emner som venskab, at være ung og at være anderledes. Jeg mener, at det er alle fags pligt at tage sig af etiske emner, og at de etiske emner allerede har en stor plads i sprogundervisningen – dog ofte med udgangspunkt i en film eller en tekst«. 36 /
FOLKESKOLEN / 03 / 2019
Forfatter: Der er ingen rigtige svar i etik GITTE BAILEY HASS, FORMAND FOR FYSIKLÆRERFORENINGEN »Etiske diskussioner bør have god plads i natur/teknik og i naturfagene i øvrigt. Men jeg bliver lidt provokeret af den måde, forskerne har spurgt på i rapporten. Det er ikke vores opgave at undervise i etik som begreb, og jeg er faktisk lidt ligeglad med, om eleverne ved, hvad ordet ’etik’ betyder. Etiske problemer er nærmest fagets omdrejningspunkt. Der er nærmest ikke et emne, vi tager op, hvor vi ikke diskuterer de etiske aspekter med børnene«.
Mange lærere er usikre på, hvordan de skal diskutere etik med deres elever. Men at filosofere med børn er en del af lærernes grundfaglighed, mener forfatter til bogen »Praktisk filosofi med børn«. TEKST: STINE GRYNBERG I L L U S T R AT I O N : L O U I S E T H R A N E J E N S E N
J
eg har arbejdet med en lærer, der tog en hat på og gik baglæns ind ad døren, når hun skulle filosofere med sine elever. Det var hendes måde at signalere på, at nu skulle der ske noget andet, end der plejede«, fortæller forfatter Michael Højlund Larsen, der har en mastergrad i filosofi og ledelse. Men mindre kan også gøre det, siger Michael Højlund Larsen, der blandt andet arbejder med at vise lærere, hvordan man kan filosofere, herunder tale om etik, med sine elever. Det handler blandt andet om, at både lærere og elever skal acceptere, at læreren ikke er en »vidensbank«, hvor man altid kan hente det rigtige svar. For der er nok ikke ét svar, som er det rigtige. »Det er noget, alle parter skal vænne sig til, og det kan godt tage tid«, fortæller han. Men det skal nok komme. »For evnen og viljen til at lære børn selv at tage stilling er en del af lærerens grundlæggende faglighed«, siger Michael Højlund Larsen, der »
