SKOLEREFORM
Riisager sendte selv skoleforhandlingerne til finansministeren
ANALYSE AF SEBASTIAN BJERRIL
D
en understøttende undervisning slap fra forhandlingerne med skindet på næsen. Det er den vigtigste og mest oversete konklusion på forligskredsens eftersyn af skolereformen fra 2014. For selv om snakken i medierne har koncentreret sig om skoledagens længde, var kernen i skolefor handlingerne partiernes tiltro og fidus til den understøttende undervisning (UUV) – reform elementet, som skulle give skolerne tiden og ikke mindst fleksibiliteten til at skabe en mere varieret og mere spændende skolegang med plads til åben skole og mere bevægelse. Regeringen havde mistet tålmodigheden med den understøttende undervisning. Der for skulle halvdelen af de understøttende ti mer have dødsstødet og fjernes fra elevernes skemaer for at gøre plads til at give eleverne lidt tidligere fri og samtidig give dem mere »rigtig undervisning«. Men da skoleaftalen blev præsenteret, måtte finansminister og Venstres næst formand Kristian Jensen – der undervejs i forhandlingerne havde overtaget rollen som forhandlingsleder – erkende, at aftalen var et godt stykke fra regeringens oprindelige udspil. Aftalen fjerner kun tre lektioners
8/
FOLKESKOLEN / 03 / 2019
understøttende undervisning om ugen for de små. Og så omdannes 90 klokketimer af den understøttende undervisning til fagtimer, svarende til at der kun forsvinder 450 af de hidtidige 2.114 understøttende timer. Dermed havde finansministeren en aftale med, der på mange måder er en blåstempling af den understøttende undervisning. For med sig havde han nemlig også en pose penge til det så ofte udskældte reformelement og et loft over, hvor meget understøttende under visning skolerne fremover får mulighed for at fjerne i 4.-9. klasse.
Riisager kaldes »dybt uprofessionel« Men hvordan kom det dertil, at regeringspar tierne med store smil præsenterede en aftale så langt fra deres eget udgangspunkt? Fra start af så det ellers lyst ud for regeringen. I Dansk Folkeparti (DF) havde regeringen en klokkeklar støtte. Partiet havde på forhånd meldt ud, at det var mere end klar til at lægge stemmer til et dødsstød til de understøttende timer – jo hårdere, desto bedre. Alligevel skulle regeringens udspil vise sig at blive startskuddet til fem måneders be tændte forhandlinger, der undervejs på dra matisk vis rykkede fra undervisningsminister Merete Riisagers (LA) ministerium og over i det talknusende og i skolesammenhænge upopulære Finansministerium. Udadtil tillægges det opsigtsvækkende sce neskift, at Socialdemokratiet (S) ikke længere har tillid til undervisningsministeren. Riisager har ifølge S ageret »dybt uprofessionelt«. DF
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Hvordan gik det til, at regeringen indgik en aftale om skolereformen, der lå så langt fra dens eget forslag, og hvilken betydning fik det, at forhandlingerne blev rykket over i Finansministeriet? Læs, hvad der skete i forhandlingslokalerne undervejs i det fem måneder lange forløb.
kalder S’ kritik for personlig mobning af en »dygtig« og »venlig« minister. Selv går Merete Riisager i medierne og understreger, at det ikke er til skolernes fordel, at forhandlingerne trækkes ud af hendes ministerium, og at der efter forhandlingerne må være behov for et opgør med Finansministeriets styring af sko len – men at hun har bøjet sig for ønsket, hvis det er det, der skal til for at nå til enighed. Men da aftalen endelig lander to måne der senere, er udlægningen en anden. Her fortæller Merete Riisager pressen, at det ikke fik nogen som helst betydning, at hun stod i baggrunden i de sidste måneder af forhand lingerne.
Riisager stod uden et mandat Men det havde det i dén grad, lyder det fra kil der på begge sider af forhandlingsbordet, som fagbladet Folkeskolen har talt med. Meldingen fra hovedparten er, at det ikke var lykkedes partierne i forligskredsen (SF, S, R, V, K, LA, DF) at nå til enighed, hvis ikke forhandlin gerne var endt i hænderne på Kristian Jensen.
