t emati s er e t
konkurrencestaten kalder:
Lærerne skal »normaliseres« Folkeskolen skal være en arbejdsplads som alle andre arbejdspladser, mener regeringen. M eningsløst, siger en ekspert. Fornuftigt, siger en anden ekspert. Førhen var skolen noget i sig selv, påpeger lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Lejf Moos. Et særligt sted, der var gennemsyret af demokrati og medarbejderindflydelse og elevindflydelse. En oase, hvor børn og unge kunne vokse op og blive livsduelige mennesker og demokratisk sindede borgere. Nu skal skolen imidlertid ud af reservatet, mener regeringen og KL. Lærernes arbejdstid skal således normaliseres, siger de, og pædagogisk råd skal afskaffes som en lovpligtig rettighed. Skolelederen skal bemyndiges til suverænt at lede og fordele arbejdet, sådan som det er tilfældet på resten af arbejdsmarkedet. Skolen skal normaliseres. Den skal markedsgøres.
En logisk udvikling af skolen Udviklingen er logisk, mener Lejf Moos, der har skrevet bogen »Pædagogisk ledelse«. Omend beklagelig efter hans mening. Den er logisk, fordi eleverne allerede i 24 /
2006 blev markedsgjorte så at sige. Sammen med blandt andre Christine Antorini ændrede Bertel Haarder dengang formålsformuleringen i folkeskoleloven, så det herefter har været skolens fornemste opgave at give eleverne faglige færdigheder, så de kan komme videre i uddannelsessystemet og ende med at blive konkurrencedygtig arbejdskraft på markedet (se boks). Og når man ser på det med sådanne snævert økonomiske briller, er der ingen grund til, at skolen skal være en kulturbærende institution, der er gennemsyret af demokrati.
En uhyggelig udvikling af skolen Men i et menneskeligt perspektiv er tankegangen uhyggelig, mener Lejf Moos. Han håber, at lærerne vil holde fast i deres professionsidealer lige meget hvad. »Lærerne skal selvfølgelig overholde love og regler, men de har med børn og unge mennesker at gøre, så jeg håber, at de vil holde deres fagetiske fane højt og bruge deres
sunde fornuft og bevare deres menneskelighed«, siger Lejf Moos. »Vi kan ikke have en uddannelsesprofession, der bare er følgagtig. Så risikerer vi, at lærerne begynder at undervise til en test i stedet for at holde det på et fornuftigt plan.
Fra »tilegnelse« til »give« Første sætning i formålsparagraffen i 1993-folkeskoleloven lyder således: »Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling«. Første sætning i formålsparagraffen i 2006-folkeskoleloven lyder således: »Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere«.
folkeskolen / 05 / 2013
139301 p20-31_FS0513_Tematiseret.indd 24
04/03/13 15.39
