t emati s er e t
Fra lærerrådet til ingenting? Lærerne: 1904-1989: Lærerråd Lærerrådet bestod af alle lærere og skolelederen. Sammen med ledelsen udgjorde lærerrådet den tostrengede ledelse. Lærerrådet besad kompetencen til at indstille elever til specialundervisning og kunne gå ind i alle relevante sager. Uenighed kunne afklares ved afstemning. Lærerrådsformanden var nærmest medarbejdervalgt mellemleder. De forskellige lærerkollegier stillede med en repræsentant til det kommunale fælleslærerråd, som havde stemme i forhold til kommunalbestyrelserne. Skoleledere havde rollen som »den første blandt ligemænd«, der repræsenterede lærerne over for forældrene og arbejdsgiverne. 1980’ernes markante undervisningsminister Bertel Haarder var ikke tilfreds med det ledelsesrum, som den tostrengede ledelse efterlod. Han talte om »karkludeledere, der tørrede op efter lærerrådet«. Inspireret af new public management-bølgen skulle lærerne til at agere som ansatte i en privat virksomhed og lederen have flere beføjelser. En lidt ironisk sideeffekt ved overgangen fra lærerråd til pædagogisk råd var, at Danmarks Lærerforenings rolle blev langt mere central for den enkelte skoles pædagogiske udvikling. Tillidsrepræsentanterne, der før overgangen ikke nødvendigvis havde nogen stærk stemme på skolerne, blev rykket ind centralt, og foreningen fik blandt andet via det nye organ samarbejdsudvalget en central placering rundt på landets skoler. Lærerstandens selvopfattelse drejedes væk fra kald til lønarbejdere.
28 /
Eleverne: Elevråd I starten af 1970’erne blev det gjort muligt at etablere elevråd. Fra 1986 blev elevrådet obligatorisk på alle skoler med elever over 5. klasse. Rådet skal blandt andet vælge repræsentanter til skolebestyrelsen.
1990-? Pædagogisk råd Rådet indføres ved ny styrelseslov for folkeskolen. Pædagogisk råd er rådgivende for skolens leder, der hermed bliver den, der leder og fordeler arbejdet. Pædagogisk råd må ikke vælge en formand, men i stedet bare en mødeleder. Alle pædagogiske medarbejdere på skolen skal deltage, og møderne skal afholdes på et tidspunkt, hvor alle kan – efter skolefritidsordningens åbningstid. Derudover har alle skoler med over 25 ansatte som enhver anden offentlig arbejdsplads pligt til at oprette et samarbejdsudvalg. Med skolereformen ser det ud til, at retten til pædagogisk råd forsvinder.
Forældrene: 1970-1989: Skolenævn Forældrene havde relativt megen formel magt i skolenævnet – blandt andet skulle nævnet godkende time- og fagfordeling. I hvert skolenævn sad også en politiker fra byrådet. Alle kommunens skolenævn var repræsenteret i skolekommissionen, hvor byrådspolitikerne og fælleslærerrådet også sad med.
Skolebestyrelse: 1990 – skolebestyrelse Med folkeskolereformen ser det ud til at blive op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan sammensætningen af skolebestyrelsen skal være. Det er dog regeringens oplæg, at forældrene stadig skal være i flertal, og at elever og medarbejdere fortsat er repræsenteret. Skolebestyrelsen mister en række af skolenævnets godkendelseskompetencer, men får til gengæld kompetencen til at fastsætte de overordnede principper for skolens virksomhed.
folkeskolen / 05 / 2013
139301 p20-31_FS0513_Tematiseret.indd 28
04/03/13 15.39
