Nicolaj kan godt lide at give boksebolden på gangen nogle slag en gang imellem i frikvartererne. Det hjælper på vreden, synes han. Det var Nicolaj, der spurgte sin lærer om hjælp til at styre vreden.
Han bor på et opholdssted og har en kon taktperson, som han er glad for. »Jeg kan godt blive vred på de andre, men min kontaktperson skal ikke blive flov over mig«. Nicolaj forklarer, at når vreden kommer over ham, mærker han puls og temperatur stige. »Det hele kommer op at køre, og jeg har svært ved at lytte, hvis nogle så siger stop. Men kurset har hjulpet mig på vej. Jeg har lært at slappe af og tænke over, hvad der kan gå galt, hvis man slår. Man kan komme i ungdomsfængsel, og så har man en plettet straffeattest«. Netop fremtidsudsigterne betyder noget for Nicolaj. Han har fritidsjob som service medarbejder i SuperBest nu, og så har han talt med en malermester, der måske kan skaffe ham en læreplads, når han er færdig med skolen.
At tænke på fremtiden »På kurset spillede vi rollespil og fortalte hinanden om, hvorfor vi var der. Hvordan vi havde det, når vi blev vrede. Vi skulle skrive ned, hvad der gjorde os vrede. På en skala fra 1 til 7. Og skrive, om vi så kunne gøre noget andet end at slå, når vi blev vrede. Læreren legede, at han var tyv og havde stjålet, og så skulle vi fortælle, hvordan man følte det. Om man så fik et adrenalinsus. Og hvordan det var at være vred. Det bedste, vi lærte, var at tænke på fremtiden. Hvad det kan komme til at betyde for os, hvis vi bliver så vrede«, siger Nicolaj. Han fortæller, at kurset sluttede med, at alle fik et diplom overrakt. Alle fire drenge på kurset gennemførte. »På diplomet står: Tillykke, du har bestå et kursus om temperament. Flot klaret. Og så er det underskrevet af ungdomsskolens leder. Det betød noget at få det. Så ved man, at man kan klare noget. At man kan være en smule stolt«.
Rødovre Kommune har besluttet, at alle folkeskoler skal have lærere, der er uddannet i vredeshåndtering. På ungdomsskolen har de kørt pilotprojekt med Diamantforløbet om vrede.
Kursus i vredeshåndtering til alle skoler Tekst
Helle Lauritsen
Foto
Klaus Holsting
Første kursus i vredeshåndtering på ung domsskolen i Rødovre var en succes. Næste kursus er i gang, og derefter skal alle folke skoler i kommunen fra august i år have en eller flere uddannede lærere og pædagoger, der kan undervise eleverne i vredeshånd tering. Det er en politisk beslutning, og en gruppe skal på kursus i maj. Et kursusma teriale til elever fra mellemtrinnet og op er udarbejdet. På ungdomsskolen møder de mange vrede unge. Eleverne her er sårbare, fagligt svage, måske på vej ud i misbrug eller en kriminel løbebane. Vreden kan være afledt af tristhed, angst, frygt, usikkerhed, ensomhed eller af magt. »Vi ser de unge som nogle, der gør det, de er bedst til. At være vrede. Så har vi set på,
hvordan vi bedst kan arbejde med det. De skubber jo andre mennesker væk, og deres manglende styr på temperamentet betyder, at de risikerer at komme i fængsel for vold. Samtidig koster det samfundet mange penge. Som lærer bliver man også bange, når man møder deres vrede«, forklarer de to afde lingsledere Camilla Obel, der er lærerud dannet, og Mathias Lisby, der er uddannet psykolog. Derfor tog de kontakt til Kriminalforsor gen, da Nicolaj kom med sit ønske om at lære at styre sin vrede. I fængslerne arbejder man med Anger Management, og dette arbejde er baggrunden for kurset til først de fire unge mænd på ungdomsskolen og nu en gruppe af unge kvinder. Kurserne er på otte møder af to timers varighed. Det Kriminalpræventive Råd støtter pro jektet økonomisk. »Da vi tog kontakt til de unges forældre for at få deres tilladelse til de unges deltagelse i projektet, var vi spændte på reaktionerne.
De unges vrede har forskellige udtryk. Tegninger hjælper dem med at sætte ord på følelserne. Copyright © Rødovre Ungdomsskole
hl@dlf.org
folkeskolen / 05 / 2013 /
139301 p40-43_FS0513_Rapporteret.indd 41
41
01/03/13 14.36
