aktualiseret
Pauser og lektiehjælp æder den understøttende undervisning Regeringen har lagt op til en lang og varieret skoledag med den nye understøttende undervisning som en stor del af det nye skema. Men Folkeskolens aktindsigt viser, at det kun bliver ned til 17 minutter om dagen. Tekst
Hanne Hellisen og Andreas Brøns Riise
Den nye spændende reformskoles aktiviteter, hvor Emil skal bygge fuglehus og se på gedeslagtning og bevæge sig hver dag, skal reelt klares på små 17 minutter om dagen. I 5. og 6. klasse bliver der cirka 57 klokketimer om året eller to lektioner om ugen til den understøttende undervisning, når den bliver en del af hverdagen efter sommerferien. Det viser beregninger fra Undervisningsministeriet, som Folkeskolen har fået aktindsigt i. Det lave timetal er et resultat af, at en væsentlig del af den understøttende undervisning bliver ædt op af pauser og tid til lektiehjælp og faglig fordybelse. På papiret har den understøttende undervisning en stor post. I eksempelvis 5. klasse skal eleverne have 390 klokketimer om året med understøttende undervisning. Men den understøttende undervisning er en konto med flere udgifter end indtægter. Hvis eleverne skal have frikvarter i løbet af skoledagen, skal det trækkes fra den understøttende undervisning. Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver også trukket fra denne konto, da det ifølge regeringens aftale med Det Konservative Folkeparti er frivilligt, om børnene vil deltage, frem til næste folketingsvalg. Det betyder, at der er 57 klokketimer tilbage til understøttende un18 /
Skoledagen kan for eksempel starte med matematik. Klassen lærer om vinkler, grader og procenter. Matematikken er flyttet fra klasselokalet til skolens værksted. Her er Emil i gang med at bygge et fuglehus sammen med tre andre fra klassen. Lugten af træ, lyden af saven, den rette vinkel på fuglehusets tag – det får Pythagoras’ sætning til at hænge bedre fast. Og så er det tid til sport for flere af de store klasser. Her er lærere og pædagoger sammen om aktiviteterne. Statsminister Helle Thorning-Schmidt, 2012
dervisning i hele 5. klasse. Hvis skolen vælger at lægge bare noget af 45 minutters daglig bevægelse i den understøttende undervisning i stedet for at motionere i matematiktimerne, er kontoen hurtigt tømt. I de ældste og yngste klasser er der lidt mere tid til understøttende undervisning – fem-seks lektioner om ugen i 1. klasse og fire i 9. klasse.
»Det var det, jeg frygtede« Det lave tal til understøttende undervisning overrasker ikke formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen. »Jeg frygtede, at det var sådan, det blev. Vi har brugt meget energi på at finde ud af, hvad vi kan putte ind i den understøttende undervisning, så den kan give mening«, siger hun. »Hvis der skal være understøttende undervisning hver dag, så giver det ikke meget mening, fordi du knap nok kan nå at få en aktivitet i gang, før du skal være færdig igen. Det handler om, at skolerne virkelig skal være dygtige til at tænke ’hvordan får vi brugt den her understøttende undervisningstid, så den giver mening’. Det bliver noget af en opgave – i første omgang når skolebestyrelsen skal opstille principper for det, og efterfølgende når vi skal udføre det i praksis ude i klasserne«, forklarer Mette With Hagensen. I Københavns Kommune har kontorchef Camilla Niebuhr fra børne- og ungdomsforvaltningen oplevet, at skolerne havde svært
folkeskolen / 05 / 2014
141954 p18-19_FS0514_Aktualiseret–Understoettende_.indd 18
03/03/14 14.29
